Om teksten:[I det forløbne Spilleaar]
[Årsberetning]
Aftenbladet (onsdag, nr. 193, 13. årg.)
Datering:21.08.1861
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
[I DET FORLØBNE SPILLEAAR]
I det forløbne Spilleaar, som begyndte den 11te Oktober 1860 og endte med Udgangen af Mai 1861, har været givet ialt 123 Forestillinger. 20 nye Skuespil er i dette Tidsrum komne til Opførelse; alle Repertoirets gjenoptagne Stykker har, med Undtagelse af 1, været givne med mere eller mindre forandret Rollebesætning. Enkelte Forestillinger har været givne med Bistand af Hr. Ole Bull, Pianisterne Nathusius og Hasert, samt Danserinderne Frøken Bills og Søstrene Healey. Theatrets Skuespillerpersonale har bestaaet af 10 Herrer og 5 Damer. En Debutantinde er optraadt, uden dog at erholde varigt Engagement. En Debutant er ansat; 3 Skuespillere er afskedigede.
De i Spilleaaret opførte nye Stykker er følgende:
«Huldrens Hjem», Skuespil med Sange og Kor i 3 Akter, opført 9 Gange. «Haarpidsk og Kaarde», Skuespil i 5 Akter, 4 Gange. «Han drikker», Vaudeville i 1 Akt, 16 Gange. «Et farligt Brev», Lystspil i 3 Akter, 3 Gange. «En Tale», Vaudeville i 2 Akter, 8 Gange. «Pernilles korte Frøkenstand», Komedie i 3 Akter, 4 Gange. «Brødrene Foster», Skuespil i 4 Akter, 4 Gange. «Gudbrandsdølerne», Skuespil med Kor og Sange i 4 Akter, 11 Gange. «Ulla skal paa Bal», musikalsk Divertissement, 13 Gange. «Plader», Vaudeville i 3 Akter, 4 Gange. «Mursvendene», Folkekomedie med Kor og Sange i 5 Akter, 12 Gange. «Erasmus Montanus», Komedie i 5 Akter, 2 Gange. «En ung Piges Roman», Skuespil med Sange i 5 Akter, 4 Gange. «Græd bare», Lystspil i 1 Akt, 2 Gange. «Onkelen fra Amerika», Lystspil i 1 Akt, 2 Gange. «En selvopofrende Svigerfader», Vaudeville i 1 Akt, 7 Gange. «Lumpacivagabundus», Eventyrkomedie i 3 Akter, 10 Gange. «En Svigersøn under Opsigt», Lystspil i 1 Akt, 1 Gang. «En sørgende Enke», Lystspil i 2 Akter, 2 Gange. «Atten Aar efter», orig. Sangspil i 1 Akt, 1 Gang.
5 Forestillinger maatte indstilles paa Grund af Sygdom blandt Skuespillerpersonalet; af samme Grund forandredes 7 Forestillinger, hvoraf de 4 ved røde Plakater.
Hermed kunde jeg slutte min Beretning og forøvrigt henvise til Kassererens Regnskab; men flere offentligt fremførte Angreb paa Theatrets artistiske Styrelse gjør en kortfattet Oversigt over Forholdene ønskelig fra min Side.
Udover Vaaren 1860 opsagde 4 af Theatrets Skuespillerinder sine Kontrakter, hvilket ogsaa var Tilfældet med nogle Skuespillere. 2 af de fratrædende Damer modtog strax efter Ansættelse ved Kristiania Theater, en 3dje gik over i en anden Livsstilling.
Gjennem en af Theatrets Bestyrere plejedes Underhandling om fornyet Ansættelse af Fru Døvle, der, tilligemed Hr. Døvle hørte blandt de Fratraadte. Disse Underhandlinger ledede imidlertid ikke til det forønskede Resultat og blev derfor afbrudte. Udover Sommeren engageredes Hr. og Fru Isachsen fra Bergen, ligesom der med Hr. og Fru Krohn samt Jfr. Parelius blev indgaaet en Overenskomst, ifølge hvilken de i September Maaned ankom hertil. Theatrets Ombygning var imidlertid endnu ikke færdig, Prøverne paabegyndtes derfor i det dramatiske Selskabs Lokale; men flere Omstændigheder foranledigede mig til at bevirke Gjenoptagelsen af de afbrudte Underhandlinger med Hr. og Fru Døvle. Dette Anliggende overlodes dennegang til mig, som under 3dje Oktober fik istandbragt fornyet Kontrakt fra Underskriftsdagen og paa de tidligere Vilkaar, dog saaledes, at Garderobeinspektørposten, som Hr. Døvle tidligere havde indehavt, for Fremtiden forblev i de Hænder, hvori den imidlertid var lagt. Hr. og Fru Krohn samt Jfr. Parelius var endnu ikke komne til fuld Enighed med Theatret, og Forhandlingerne om enkelte Kontraktspunkter lod mig længe svæve i Uvished om hvorvidt Engagement virkelig kunde paaregnes at ville komme istand. Alt dette foregik i de allersidste Dage før Theatrets Aabning i det nye, endnu ikke færdige Lokale. At jeg under disse Omstændigheder ikke kunde fastsætte noget fuldstændigt Repertoire for den kommende Vinter, følger naturligvis af sig selv. Enhver vil nemlig indse, at Repertoiret i Et og Alt er afhængigt af de Kræfter, Theatret har at raade over; men dette var noget, som jeg ifølge Ovenstaaende hverken vidste eller kunde vide. Andre og ligesaa store Vanskeligheder kom imidlertid til. Paa Grund af Afgang i det ældre Personale havde Theatret, som tidligere kunde vælge mellem omtrent 100 fuldtbesatte Stykker, nu ikke mere end 1 (et) saadant, nemlig et udspillet enakts Sangspil, der kunde gives uden mere eller mindre forandret Rollebesætning. Herved borttoges naturligvis megen Tid fra Prøverne paa de nye Stykker. En maaske endnu mere hemmende Indflydelse paa Theatrets artistiske Virksomhed ytrede sig derhos i den Omstændighed, at Theatrets samtlige Dekorationer, som ved Scenens Ombygning var blevne ubrugelige, maatte forstørres og ommales, og at dette kun efterhaanden kunde ske.
Ved Sæsonens Begyndelse ejede Theatret derfor af brugelige Dekorationer saagodtsom kun et Lufttæppe og et Sæt Skovkulisser. Repertoiret maatte derfor gjennem lange Tider ordnes med stadigt Hensyn til hvad der af Dekorationssager Dag for Dag kunde leveres færdigt. Virkningerne af denne Ulæmpe sporedes gjennem hele Sæsonen; thi Enhver, som blot har nogen Indsigt i deslige Ting, vil ikke undre sig ved at høre, at Theatermaleren, uagtet saagodtsom uafbrudt Arbejde, endnu for faa Uger siden havde ufuldførte Dekorationer henliggende. Kommer nu hertil, at Personalet i Begyndelsen ikke var sammenspillet, og at der blandt flere af dets mest nødvendige Medlemmer indtraf særdeles hyppige og tildels langvarige Sygdomsforfald, hvorved ikke alene 5 Forestillinger maatte indstilles og 7 forandres, men hvorved Prøverne naturligvis i høj Grad maatte lide, og den Fasthed, et Repertoire bør have, end yderligere maatte formindskes, saa vil det neppe i nogen fornuftig Mands Øjne kaldes et uheldigt Resultat, naar Theatret desuagtet iaar, i en Sæson paa 7½ Maaned, har kunnet give flere nye Stykker end ifjor i en mere end 9 Maaneders Spilletid, og det uagtet at flere af de iaar givne Stykker, med Hensyn til Vanskelighederne ved Opførelsen, maa sættes over de tidligere givne.
To tidligere antagne originale Skuespil kom ikke til Opførelse, – det ene ifølge Anmodning fra Forfatteren, der ønskede at foretage gjennemgribende Forandringer i sit Arbejde, og det andet paa Grund af hvad der ovenfor med Hensyn til Dekorationsvæsenet er oplyst.
Til Brug for dem, der har klaget over det mindre tilfredsstillende pekuniære Udbytte skal jeg uden videre Reflexion opføre nogle Talstørrelser.
Før Ombygningen rummede Theatret 810 Personer (Billetsalg 188 Spd. 30 ß).
Efter Ombygningen rummer Theatret kun 738 Personer (Billetsalg 211 Spd. 60 ß).
Gjennemsnitsindtægten ved hver Forestilling i næstsidste Sæson var 90 Spd. 118 ß
I denne Sæson har Gjennemsnitsindtægten været 95 – 87 "
Theatrets aarlige Gjennem snitsindtægt fra dets Oprettelse indtil den Tid jeg tiltraadte min Post ved Samme var 6,998 – 68 "
Efter min Tiltrædelse har Indtægten været:
I Sæsonen 1857/58 9,002 – 32 "
" – 1858/59 11,062 – 18 "
" – 1859/60 11,918 – 96 "
" – 1860/61 (1½ Maaneds kortere Spilletid og 8 Forestillinger færre end forhen) 11,669 – 24 "
Overvejer man disse Talstørrelser og tager det tilbørlige Hensyn til hvad jeg ovenfor har berørt angaaende Theatrets indre Forholde, saa vil man forhaabentlig med det samme komme til Erkjendelse af hvad Vægt der kan tillægges de Anker, som er førte mod min Theaterledning i det forløbne Spilleaar.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her