Du er her:
[Vildanden]
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
Første akt.
Faksimile
Faksimile
[HIS: Øverst på denne siden er det forskjellige påskrifter med blyant, ikke Ibsens hånd: «1a», «9.» og «B.» ]
Vildanden.
Skuespil
i
fem akter
1884.
Faksimile
Faksimile
2
Vildanden.
Faksimile
Personerne:
Grosserer Werle, værksejer, o. s. v.
Gregers Werle, hans søn.
Gamle Ekdal, forhenværende løjtnant.
Hjalmar Ekdal, hans søn, fotograf.
Gina Ekdal, Hjalmars hustru.
Hedvig, deres datter, 14 år.
Fru Sørby, grossererens husbestyrerinde.
Gråberg, grossererens bogholder.
Pettersen, tjener hos grossereren.
Kammerherre Flor.
Kammerherre Kaspersen.
Relling, mediciner.
Molvik, forhenværende teolog.
Lejetjener Jensen.
Middagsgæster hos grossereren.
(Handlingen foregår i Kristiania.)
Faksimile
Faksimile
1.
3
Første akt.
(I grosserer Werles hus. Kostbart
og bekvemt indrettet ˹arbejds˺ røge værelse; stop-
pede hvilebænke og lænestole; tobaks-
\skrivebord med bøger og papirer midt på gulvet./
borde med piber og cigarkasser; tænd-
te lamper og armstager. Stor døråb-
ning med fratrukket forhæng på bag-
væggen. Indenfor sés billardstuen,
ligeledes oplyst. Foran til højre i røge-
værelset fører en liden tapetdør ind
til kontorerne. Foran til venstre ka-
minen med ild i, og ovenfor kami-
nen en dobbeltdør til spisesalen.
Derinde høres højrøstet samtale og
latter af mange stemmer. Der ban-
kes med kniven på et glas; stilhed ind-
træder; en skåltale holdes; bravoråb,
klinken, og så atter højrøstet og sum-
mende samtale.)
(Grossererens tjener, Pettersen, i li-
vré samt lejetjener Jensen, i sort, sæt-
ter tilrette i røgværelset. I billardstu-
en går to–tre andre lejetjenere omkring,
ordner og tænder flere lys.)
Faksimile
Pettersen

(står bøjet og lægger mere kul i ka-
minen, lytter imens og lér småt.)
Nej, hør bare, De, Jensen; nu står gam-
lingen ved bordet og proponerer en lang
skål for fru Sørby.
Lejetjener Jensen

(som tænder en armstage.)
Er det kanske sandt, som folk siger,
at der er noget imellem dem?
Pettersen
.
Fanden véd.
Jensen
.
For han har nok vær’t en svær buk
i sine dage.
Pettersen

(sætter ildtøjet fra sig.)
Kanske det.
En lejetjener

(i døren til billardstuen.)
De, Pettersen, her er en gammel fyr,
som –
Pettersen
.
Hvad fanden, kommer her endnu fle-
re –
(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra
højre i billardstuen. Han er klædt i
en gammeldags kavaj med høj krave;
Faksimile

4

i hånden en lodden hue og en stok.
Under armen har han en bunke papi-
rer i et blåt kardusomslag.)
Pettersen
.
Jøss’, hvad vil De her inde?
Ekdal
.
Jeg skulde så nødvendig ind på kon-
toret –
Pettersen
.
Det er stængt for over en time siden,
og –
Ekdal
Ja, de sa’e mig det; men herr Grå-
berg skal nok sidde derinde endnu;
og dersom De bare vilde la’ mig få gå
ind den vejen –. (peger mod tapetdøren.)
Pettersen
.
Ja, De får så gøre da. (åbner tapet-
døren.)
Men sans endelig på at De
kommer ud igen den rigtige vejen;
for vi har fremmede.
Ekdal
.
Jo, jeg ved nok. Mange tak, Petter-
sen.
(han går ind til højre; Pettersen
lukker efter ham.)
Jensen
.
Hører han også til kontorfolkene?
Faksimile
Pettersen
.
Nej, han er bare en, som skriver uden-
om, når de har det nødig. Det er Grå-
berg, som tar sig af ham; men jeg tror
ikke grossereren liker det rigtig. Å, han
har såmænd vær’t en fin fyr i sin tid,
gamle Ekdal.
Jensen
.
Ja, han så ud som noget af hvert.
Pettersen
.
Ja da, han har været { <...> }kaptejn, kan De
tænke.
Jensen
.
Å fan’; har han vær’t kaptejn.
Pettersen
.
Ja gu’ har han så. Men så slog han
sig nok på skoghandel og sligt noget.
De siger, han skal ha’ gjort grossereren
et stygt puds engang. For de to var
sammen om det, skønner De. Å Jøss’,
jeg kender godt gamle Ekddal, jeg.
Vi drikker mangen gang en bitter og
en flaske bajersk sammen inde hos
madam Eriksen.
Jensen
.
Han kan da ikke ha’e stort at span-
dere for, han.
Pettersen
.
Faksimile
2.
5
Jøss’, Jensen, De kan da vel skøn-
ne at det er mig som spanderer. For
jeg synes, en skal være sjangtil imod
folk, som det ˹er˺ gåt så galt ilde med.
Jensen
.
Har han spillet bankerot da?
Pettersen
.
Nej, det var nok værre end som så.
For han kom på fæstningen.
Jensen
.
På fæstningen!
Pettersen
.
Eller kanske det var i bodsfængslet –
(lytter.) Hys, nu går de fra bordet.
(Døren til spisesalen slås op af et
par tjenere derinde fra. Hele bord-
selskabet kommer efterhånden ud.
Grosserer Werle går i spidsen med
fru Sørby under armen; derefter kom-
mer kammerherre Flor, kammerher-
re Kaspersen, Hjalmar Ekdal og Gre-
gers Walle samt syv andre herrer.)
Fru Sørby

(i forbigående til tjeneren.)
Pettersen, vil De la’ kaffeen servere
inde i musiksalen.
Pettersen
.
Ja vel, fru Sørby.
Faksimile
(hun og grossereren går gennem bil-
lardsalen og ud til højre. Pettersen
og lejetjener Jensen går ligeledes ud
samme vej.)
Kammerherre Flor
.
Puh, – den dinér, – det var et drøjt
stykke arbejde˹!˺
Kammerherre Kaspersen
.
Å, med en smule god vilje kan en ud-
rette ganske utroligt i tre og en halv
time.
Kammerherre Flor
.
Ja, den, som havde din mave, Kasper-
sen.
Kammerherre Kaspersen


(stryger ham ned over vesten.)
Jeg synes, din egen må kunne rumme
adskilligt
.
Kammerherre Flor
.
Ak ja, hvis den bare kunde fordøje, hvad
den kan rumme, så –
. Hvor er det Mok-
kaen og Maraschinoen kredentses?
Gregers
.
I musiksalen, lader det til.
Kammerherre Flor
.
Bravo! Så kanske fru Sørby spiller
os et stykke.
Kammerherre K{risten}aspersen
.
Faksimile
6
Bare ikke fru Sørby snart blæser os
et stykke, du!
Kammerherre Flor
.
Å nej såmænd; fru Sørby slår ikke
hånden af sine gamle venner.
(de fleste af gæsterne er imidlertid
oprømt passiarende gåt ind i billardsa-
len og ud til højre; de øvrige følger
efter.) <...> Gregers holder Hjalmar Ekdal til-
bage.)
Gregers
.
Bliv her, du, så kan vi få snakke lidt
sammen –
Hjalmar
.
Jeg tror, det er bedst jeg går. Du skulde
ikke ha’e indbudt mig. Din far synes visst
ikke om det. Jeg kommer her jo ellers
aldrig.
Gregers
.
Skulde jeg ikke ha’e indbudt dig siger
du? Første gang jeg kommer til byen
igen. Vi, gamle skolekammerater, gam-
le venner, – vi, som ikke har set hinan-
den i 16–{7}17 år. Skulde jeg ikke ha’e ind-
budt dig, siger du! Er du gal!
Hjalmar
.
Du ved jo hvor forfærdelig alting er for-
andret for mig og mit siden vi sås.
Faksimile
Gregers
.
Hvorledes går det din far nu?
Hjalmar
.
Kære, lad os ikke tale om det. Sig
mig heller hvorledes du har havt det
deroppe på værket.
Gregers
.
Dejlig ensomt har jeg havt det, og
dertil fuldt op at bestille. Kom her;
lad os gøre os det mageligt.
(han sætter sig i en lænestol ved ka-
minen og nøder Hjalmar ned i en
anden ved siden af.)
Hjalmar
.
Du skal dog ha’e tak alligevel, at du
bad mig herhen idag. For nu ser jeg
at du ikke længere har noget imod mig.
Gregers
.
Hvor kunde du falde på at jeg skulde
ha’e noget imod dig?
Hjalmar
.
I de første år havde du det dog.
Gregers
.
Hvilke første år?
Hjalmar
.
Efter at den store ulykke var sket. Og
det var jo så naturligt at du havde det
var jo nær ved at din far selv var ble’t
Faksimile

3.
7

trukket med ind i disse her – å, disse
her skrækkelige historierne.
Gregers
.
Og derfor skulde jeg ha’e noget imod
dig! Hvem har bildt dig det ind?
Hjalmar
.
Jeg ved du havde det, Gregers; for
det er din far selv, som har sagt mig
det.
Gregers
.
Far! Ja så. Hm. – Var det derfor
at du aldrig siden lod mig høre fra
dig{?}– ikke med et eneste ord.
Hjalmar
.
Ja.
Gregers
.
Ikke en gang i den tid du gik hen
og blev fotograft.
Hjalmar
.
Din far sa’e, det var ikke værdt jeg
skrev til dig om nogen som helst ting.
Gregers
.
Nej-nej; kanske han kunde h{e}a’e ret
i det. Men sig mig nu, Hjalmar, fin-
der du dig nu nogenlunde tilfreds i
din stilling?
Hjalmar
.
˹Å˺ Ja såmænd gør jeg så ˹kan egentlig ikke sige andet.˺. I førstnin-
Faksimile

gen kan du jo vide at det var ligesom
lidt underligt for mig. Det var jo så
rent forandrede forholde jeg kom ind
i. Men alt det andet var jo også så
rent forandret. Den store ulykke
med far –
Gregers
.
Ja vel ja.
Hjalmar
.
Jeg kunde jo ikke tænke på at bli’e
ved med studeringerne –; der var ikke
en skilling tilovers, – tvertimod, gæld;
mest til din far, tror jeg –
Gregers
.
Hm –
Hjalmar
.
Nå, så syntes jeg det var bedst at kom-
me ud af alle gamle forhold og forbin-
delser. Det var især din far, som råded
mig til det; og da han tog sig så hjælp-
somt af mig –
Gregers
.
Gjorde far?
Hjalmar
.
Ja, du ved da vel det. Hvor skulde
jeg ta’e penge fra til at lære fotogra-
feringen og til at etablere mig. Det
koster, det, kan du tro.
Faksimile
8
Gregers
.
Og det har far kostet?
Hjalmar
.
Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod
så, at han havde skrevet det til dig.
Gregers
.
Ikke et ord. Han må ha’ glemt det.
Vi har aldrig vekslet andet en forret-
ningsbre{ <...> }ve. Så det var altså far –
Hjalmar
.
Ja, det var det rigtignok. Han har al-
drig villet at folk skulde få vide det;
men ham var det rigtignok. Og ham
var det jo også, som satte mig i stand
til at gifte mig. Eller kanske – ved du
ikke det heller?
Gregers
.
Nej, det vidste jeg rigtignok ikke. –
(ryster ham i armen.) Men, kjære
Hjalmar, jeg kan ikke sige dig, hvor
alt dette her glæder mig – og nager mig.
Jeg { <...> }har kanske dog gjort far uret alli-
gevel. Ja, for dette her viser jo hjer-
telag, ser du, – det er ligesom et slags
samvittighed –
Hjalmar
.
Samvittighed –?
Gregers
.
Faksimile
Ja, ja, eller hvad du vil kalde det da!
Nej, jeg har ikke ord for, { <...> }hvor glad jeg
er ved at høre dette. Ja, du er gift, du,
Hjalmar. Det er længere, end jeg nogen-
sinde bringer det til. Nå, jeg håber
da, du føle finder dig lykkelig i din
stilling som gift mand?
Hjalmar
.
Ja, rigtig gør jeg det. Hun er så flink
og så bra’ en kone, som nogen mand
kan forlange; og ˹hun˺ Gina er aldeles ikke
uden al dannelse –
Gregers
.
Nej, det er hun da vel ikke.
Hjalmar
.
Nej, livet opdrager, ser du. Og så kom-
mer der jo opvakte og begavede menne-
sker til os. Jeg forsikkrer dig, du vilde
ikke kende Gina igen.
Gregers
.
Gina?
Hjalmar
.
Ja, kære, husker du ikke, hun hed Gina?
Gregers
.
Hvem hed Gina? Jeg ved jo aldeles ikke –
Hjalmar
.
Men husker du da ikke at hun kondi-
tionerte her i huset en tid.
Faksimile
4.
9
Gregers

(ser på ham.)
Er det Gina Hansen –?
Hjalmar
.
Ja, naturligvis er det Gina Hansen.
Gregers
.
– som styred huset for os det sidste år
mor lå syg –?
Hjalmar
.
Ja visst er det så. Men, kære ven, –
jeg ved da bestemt at din far skrev dig
til at jeg havde giftet mig.
Gregers

(rejser sig.)
Ja, det gjorde han rigtignok; men
ikke –. Jo, bi lidt; kanske dog alli-
gevel. Men han skrev altid så kort.
(sætter sig halvt på stolarmen.) Hør
sig mig nu, – dette her er morsomt, –
hvorledes gik det til at du blev kendt
med Gina – med din hustru?
Hjalmar
.
Jo, det gik ganske ligefrem. Gina
blev jo ikke længe her i huset, for her
var så megen forstyrrelse den tid, –
din mors sygdom, – alt det kunde ikke
Gina stå i, og så sa’e hun op og flyt-
ted. Det var året før din mor døde.
Faksimile
Gregers
.
Ja, det var året før jeg rejste op til
værket. Jo, det husker jeg nok. Men
så bagefter?
Hjalmar
.
Ja, så bode Gina hjemme hos sin mor,
en madam Hansen, en {m}svært bra’ og skik-
kelig kone; og hun havde et værelse at
leje ud, – et rigtig pent og hyggeligt
værelse.
Gregers
.
Og det var du så heldig at komme o-
ver?
Hjalmar
.
Ja, det var såmænd din far, som gav
mig anslag på det. Og der, – ser du, –
der var det egentlig ˹jeg˺ lærte Gina at ken-
de.
Gregers
.
Og så blev det til forlovelse?
Hjalmar
.
Ja, unge folk kommer jo fort til at
holde af hinanden. Å, det var rigtig
en lykke for mig at jeg kom til at bo
der i huset. Og det kan jeg da også
takke din far for.
Gregers
.
Far har nok næsten vær’t som et slags
Faksimile

10

forsyn for dig, han.
Hjalmar
.
Jeg skylder din far alt hvad jeg er,
Gregers.
Gregers
.
Ja, det lader næsten til, det. – Sig mig,
– da du var ble’t forlovet – var det da
at far lod dig –; jeg mener, – var det
da at du begyndte at lægge dig efter
fotografering?
Hjalmar
.
Ja netop. For jeg vilde jo gerne komme
ivej og sætte bo s<...> jo før jo heller. Og
så fandt både din far og jeg at dette
med fotografering var det nemmeste.
Og det syntes Gina også. Ja, og så en
ting til, ser du, – det traf sig så heldigt
at Gina havde lagt sig efter at retou-
chere.
Gregers
.
Nej, men det passed da vidunderlig godt
sammen.
Hjalmar

(fornøjet, rejser sig.)
Ja, ikke sandt! Synes du ikke at alt
passed vidunderlig godt sammen?
Gregers
.
Du bør ære og elske prise dit forsyn,
Faksimile

min go kære Hjalmar Ekdal.
Hjalmar
.
Det gør jeg også. For han har hjer-
telag, ser du.
Gregers
.
Og lykken følger, hvor han så griber
ind.
Hjalmar
.
Det hår du ret i. For lykkelig, – ser
du, – ja, det er jeg – i grunden.
Gregers
.
(ser spørgende på ham.)
Nå –?
Hjalmar
.
Å ja – du kan vel tænke dig, – under-
tiden, – der er jo altid et eller andet
i livet, forstår du –
Gregers
.
Meget sandt og rigtig. Skal det så
være en cigar?
Hjalmar
.
Men vi tør visst ikke ryge
(Pettersen og lejetjener Jensen { <...> }brin-
ger serverbretter med punch i små glas-
se.)
Fru Sørby
.
Vær så god; her ind, mine herrer. –
Her vanker der en cigar til {s}ispun-
Faksimile

5.
11

schen.
(Gæsterne og grosserer Werle kom-
mer efterhånden ind i røgeværelset.)
Kammerherre Flor
.
her hersker ialfald den velsigne-
de røgefrihe{n}d?
Fru Sørby
.
Ja, her er vi på grossererens enemær-
ker.
Kammerherre Kaspersen
.
Når har De indført disse skærpede be-
stemmelser i tobaksloven, fru Sørby?
Fru Sørby
.
Efter forrige dinér, herr kammer-
herre; for da var her visse personer, som
tillod sig at gå over stregen.
Kammerherre Kaspersen
.
Og det tillades ikke? Virkelig aldeles
ikke?
Fru Sørby
.
Ikke i nogen henseende, kammer-
herre Kaspersen.
(Gæsterne har imidlertid taget glasse,
og tændt cigarrer og cigaretter; nogle
sidder, andre står eller går omkring
i samtale.
Grosserer Werle

(til Hjalmar, henne ved et bord.)
Faksimile
Hvad er det De står og studerer på,
Ekdal.
Hjalmar
.
Det er bare et album, herr grosserer.
Kammerherre Kaspersen
.
(som driver omkring.)
Aha, fotografier. Ja, det er naturlig-
vis noget for Dem.
Kammerherre Flor
.
Har De kanske taget nogen med af
Deres egne?
Hjalmar
.
Nej, jeg har ikke.
Kammerherre ˹Flor˺ Kaspersen
.
Det skulde De ha’ gjort. Det er så godt
for fordøjelsen således at sidde og se
på billeder.
Kammerherre Kaspersen
.
Og så gir det jo altid en skærv til un-
derholdningen, herr Ekdal ser De.
Kammerherre Flor
.
Og alle bidrag modtages med taknem-
melighed.
Fru Sørby
.
Ved en dinér må alle arbejde for fø-
den, herr Ekdal.
Kammerherre Flor
.
I et godt madhus er det en ren for-
Faksimile

12

nøjelse.
Fru Sørby
.
Ja Deres arbejde er nu også af det
lettere slags, – ren gymnastik
Kammerherre Flor
Hvad regner De da for mit arbejde,
fru Sørby?
Fru Sørby
.
At vende notebladet, herr kammer-
herre. Ja, men De gør det så nydeligt!
Kammerherre Kaspersen
.
Og jeg da?
Kammerherre Flor
.
Kammerherre Kaspersen går naturlig-
vis omkring og producerer pudsigheder.
Fru Sørby
.
Sa’e De reproducerer –?
Kammerherre Kaspersen
.
(ler.)
Nej, nu blir De for slem!
Kammerherre Flor
.
Jeg sa’e rigtigtignok producerer, men –
Kammerherre Kaspersen
.
Herregud, når det gælder kampen for
tilværelsen så –
Fru Sørby
.
Det har De ret i!
(de fortsætter under latter og spøg.)
Faksimile
Gregers

(sagte.)
Du må snakke med, Hjalmar.
Hjalmar

(trækker på skuldrene.)
Hvad skal jeg snakke om?
Kammerherre Flor
.
Tror ikke De, herr grosserer, at Tokay-
er må ansees som en sund drik for
maven?
Grosserer Werle
.
Den Tokayer, De fik her idag, kan
De i al fald trygt drikke. Jeg får alle
mine vine fra første hånd
. Og den To-
kayer, jeg nu har, er fra en af de aller-
allerfineste årgange. Ja, det mærked
De naturligvis.
Kammerherre Flor
Ja, den smagte mærkværdig delicat.
Hjalmar
.
Er der nogen forskel på årgangene?
Grosserer Werle

(smiler.)
Nej, De er god. Dem lønner det sig
virkelig ikke at sætte ˹ædel˺ fin vin for.
Kammerherre Kaspersen
.
Det er med Tokayeren som med foto-
grafier, herr Ekdal. Solskin må der
Faksimile

6.
13

til. Eller er det kanske ikke så?
Hjalmar
.
Jo, lyset gør visst sit.
Fru Sørby
.
Men så er det jo akkurat som med
kammerherrerne da; for det trænger
også til solskin –
Kammerherre Kaspersen
.
Uf, uf, der begik {d}De en udslidt spy-
dighed.
Kammerherre Flor
.
Fruen reproducerer sig.
Fru Sørby
.
Kan så være; men det er visst at år-
gangene kan være højst forskellige;
de gamle årgange er de fineste –
Kammerherre Kaspersen
.
Ser man det! Men jeg da, fru Sør-
by –?
Kammerherre Flor
.
Ja, og jeg! Hvad årgange regner De
os til?
Fru Sørby
.
Dem regner jeg til de søde årgange,
mine herrer!
(hun tænder en cigar.)
Grosserer Werle
.
Fru Sørby finder altid en galant
vending – når hun vil det. Stik
Faksimile

dog på glassene, om jeg tør be’! – Pet-
tersen, å sørg for –! Du kan være
glad, Gregers, at du ikke sidder op-
pe på værket i denne hundekulde.
Jeg tænker, vi drikker et glas sam-
men. (Gregers rører sig ikke.) Vil
ikke De være med, Ekdal; jeg fik
ikke anledning til at erindre Dem
ved bordet.
Bogholder Gråberg

(i tapetøren.)
Om forladelse, herr grosserer, men
jeg kan ikke slippe ud.
Grosserer Werle
.
Nå, er De nu ble’t låset inde igen?
Gråberg
.
Ja, og Flaksrud er gåt med nøglerne –
Grosserer Werle
.
Nå, så gå De bare her igennem.
Gråberg
.
Men der her er en til –
Grosserer Werle
.
Ja kom, kom begge to; gener Dem ikke.
(Gråberg og gamle Ekdal kommer
ud fra kontoret.)
Grosserer Werle

(uvilkårligt.)
Uf da!
Faksimile
14
(Latter og passiar forstum{e}mer
pludselig mellem gæsterne. Hjalmar
farer sammen ved synet af sin far, sæt-
ter sit glas fra sig og vender sig til
siden. Gråberg og Ekdal går ud gen-
nem billardstuen og bort til højre.)
Grosserer Werle

(mumler.)
Den forbistrede Gråberg!
Gregers

(dæmpet, til Hjalmar.)
Men det var da vel aldrig –!
Kammerherre Flor
.
Hvad er det for noget? Hvem var det?
Gregers
.
Å det var ingen.
Kammerherre Flor

(til Hjalmar.)
Kendte De den manden?
Hjalmar
.
Jeg ved ikke –; jeg la’e ikke mærke til –
Kammerherre Flor
.
Hvad pokker er der dog i vejen?
(går hen til en anden gruppe.)
Gregers

(sagte.)
Det var da altså virkelig ham?
Hjalmar
.
Faksimile
Fru Sørby

(hvisker til tjeneren.)
Stik noget til ham derude; noget rig-
tig godt.
Pettersen
.
Skal så gøre.
(går ud.)
Gregers

(sagte.)
Det var altså virkelig ham?
Hjalmar
.
Ja.
Gregers
.
Og endda så stod du og nægted for
kammerherre Flor at du –
Hjalmar
.
Men kunde jeg da –!
Gregers
.
Jeg er red, der er ble’t en pjalt af dig,
Hjalmar.
Hjalmar
.
Å, hvis du var i mit sted, så –
(Samtalerne mellem gæsterne, som
hidtil førtes dæmpet, går nu over
til forceret højrøstethed.)
Kammerherre Kaspersen

(nærmer sig venskabeligt til Hjalmar.)
og Gregers.)
Faksimile
7.
15
Ah, står man her og frisker op
alle de gamle minder? Hvad? –
Skal De ikke ha’e ild i Deres cigar,
herr Ekdal? (rækker ham et lys.)
Vær så god.
Hjalmar
.
Tak, jeg røger ikke nu.
Kammerherre Flor
.
Har De ikke nogen små nette
vers at læse op for os, herr Ekdal?
Før i tiden skrev De sådanne nyde-
lige digte.
Hjalmar
.
Nej, her har jeg ikke noget.
Kammerherre Flor
.
Å, det var skade. Ja, hvad skal vi
så finde på, Kaspersen?
(begge herrerne går hen over gulvet og
ind i billardstuen.)
Hjalmar

(hvisker.)
Jeg vil gå, Gregers. Sig din far
farvel fra mig.
Gregers
.
Ja, ja. Går du lige hjem?
Hjalmar
.
Ja. Hvorfor det?
Gregers
.
Faksimile
Jo, for så kommer jeg kanske hen
til dig siden.
Hjalmar
.
Nej det skal du ikke. Ikke hjemme.
Vi kan altid træffes et steds ude i byen.
Fru Sørby

(dæmpet.)
Går De, Ekdal?
Hjalmar
.
Ja.
Fru Sørby
.
Hils Gina.
Hjalmar
.
Tak.
(Han driver ind i billardstuen og
kommer ubemærket ud til højre. Pet-
tersen er kommen ind igen.)
Fru Sørby

(sagte til tjeneren.)
Nå, fik så den gamle noget med?
Pettersen
.
Ja da; jeg stak til ham en flaske kon-
jak.
Fru Sørby
.
Å, De kunde da fundet på noget be-
dre.
Pettersen
.
Nej da, fru Sørby; konjak er det
Faksimile

16

bedste han ved.
Kammerherre Flor

(i døren i billardstuen, med et note-
hæfte i hånden.)
Skal vi kanske spille lidt sammen,
fru Sørby?
Fru Sørby
.
Ja nok; lad os det.
Gæsterne
.
Bravo, bravo!
Alle går ud til højre gennem bil-
lardstuen. Gregers står ved kaminen.
Grosserer Werle vil følge efter selskabet.)
Gregers
.
Far, vil du ikke vente lidt?
Grosserer Werle
.
Hvad er det?
Gregers
.
Jeg må tale et ord med dig.
Grosserer Werle
.
Kan ikke det vente til de andre
er gåt?
Gregers
.
Nej, det kan ikke; for det tør hæn-
de at jeg går før de andre.
Werle

(kommer nærmere.)
Går? Vil du gå? Hvad skal det sige?
Faksimile
(Under det følgende høres fjernt
pianofortespil fra musiksalen.)
Gregers
.
Hvorledes har man her kunnet la’
den familje så ynkeligt forkomme?
Werle
.
Mener du Ekdals.
Gregers
.
Ja, jeg mener Ekdals. Løjtnant Ek-
dal stod dig dog engang så nær.
Werle
.
Ja, desværre, han stod mig nær. Det
fik jeg føle og svie for i mange år. Det
var jo på et hængende hår at han havde
trukket mig med i undergangen.
Gregers

(sagte.)
Var han virkelig den eneste skyldige?
Werle
.
Hvad mener du med det?
Gregers
.
I var jo dog begge sammen om det
store skogkøb –
Werle
.
Men var det ikke Ekdal som optog
kortet over strækningerne, – dette uefter-
rettelige kort? Han var det som drev
al den ulovlige hugst på statens grund.
Faksimile

8.
17

Det var jo ham, som stod for hele drif-
ten deroppe. Jeg havde ikke rede
på, hvad løjtnant Ekdal foretog
sig.
Gregers
.
Løjtnant Ekdal havde nok ikke selv
rede på, hvad han foretog sig.
Werle
.
Kan gerne være. Men kendsgerningen
er nu den, at han blev dømt og jeg fri-
funden.
Gregers
.
Ja, af mangel på bevis.
Werle
.
Frifindelse er frifindelse. Hvorfor
ripper du op i alle disse gamle triste
historier? Er det sligt noget, du har
gåt og grublet på i alle disse år deroppe
på værket? Jeg kan forsikkre dig, –
her i byen er de glemt for længe siden, –
for mit vedkommende.
Gregers
.
Men den ulykkelige ekdalske fa-
milje da?
Werle
.
Hvad vilde du da egentlig jeg skul-
de gøre for de folk? Da Ekdal kom
på fri fod igen, var han en nedbrudt
Faksimile

mand; uhælpelig. Der gives menne-
sker her i verden som dukker til bunds
bare de får et par hagel i kroppen,
og så kommer de aldrig op igen me-
re. Du kan tro mig på mit ord, Gre-
gers; jeg har strakt mig så langt, som
jeg kunde, når jeg ikke vilde lige frem
kompromittere mig. Jeg har skaffet
Ekdal arkskrift fra kontoret, og jeg
betaler ham langt, langt mere for det,
end hans arbejde er værd. Ler du af
det? Tror du kanske ikke det er sand-
hed, hvad jeg siger? I mine bøger står
der rigtignok ikke noget om det; for
slige udgifter bogfører jeg aldrig –
Gregers

(smiler koldt.)
Nej, der gives vel visse udgifter,
som det er bedst ikke at bogføre.
Werle

(studser.)
Hvad mener du med det?
Gregers
.
Har du bogført, hvad det kosted dig
at la’d Hjalmar Ekdal lære fotogra-
fering?
Werle
.
Jeg? Hvorledes bogført?
Faksimile
18
Gregers
.
Jeg ved nu at det var dig, som beko-
sted det. Og nu ved jeg også at det
var dig, som satte ham så rundelig
i stand til at etablere sig.
Werle
Nå, og så heder det endda at jeg in-
gen ting har gjort for Ekdals! Jeg kan
forsikkre de, de mennesker har san-
delig voldt mig udgifter nok.
Gregers
.
Har du bogført nogen af de udgifter?
Werle
.
Hvorfor spør’ du om det?
Gregers
.
Å det har så sine årsager. Hør, sig
mig, – den tid, da du tog dig så varmt
af din gamle vens søn, – var ikke det
netop just som han skulde til at gif-
te sig?
Werle
.
Ja, hvor pokker, – hvor kan jeg efter
så mange års forløb –! Det er vel nu
snart en 17–18 år siden
{.}–
Gregers
.
Det er nu omtrent 15 år siden; kanske
lidt længer
. Du skrev mig dengang et
brev til, – et forretningsbrev naturlig-
Faksimile

vis, – og i en efterskrift stod der, gan-
ske kort, at Hjalmar Ekdal havde
giftet sig med en frøken Hansen.
Werle
.
Ja, det var jo ganske rigtig; hun
hed så.
Gregers
.
Men du skrev ikke noget om at den
frøken Hansen var Gina Hansen, –
vor forhenværende husjomfru.
Werle

(ler spotsk men tvungent.)
Nej, for jeg tænkte såmænd ikke at
du interesserte dig så særligt for vor
forhenværende husjomfru.
Gregers
.
Det gjorde jeg heller ikke. Men – (sæn-
ker stemmen.)
her var nok andre her
i huset, som interesserte sig særligt
for hende.
Werle
.
Hvad mener du med det? (bruser
imod ham.)
Du sigter da vel aldrig
til mig!
Gregers

(sagte men fast.)
Jo, jeg sigter til dig.
Werle
Faksimile
9.
19
Og det vover du –! Det understår du
dig –! Hvor kan han, den uforskam-
mede, han, fotografen –; hvor tør han
vove driste sig til at komme med
slige sigtelser –!
Gregers
.
Hjalmar har ikke med et ord rørt ved
dette her. Jeg tror ikke han har så
meget som en anelse om noget sligt.
Werle
.
Men hvor har du det da fra? Hvem
har kunnet sige noget sådant?
Gregers
.
Det har min stakkers ulykkelige mor
engang sagt.
Werle
.
Din mor! Ja, kunde jeg ikke næsten
tænke det. Hun og du, – I holdt altid
holdt sammen. Det var hende, som fra
først af fik dit sind vendt bort ifra mig.
Gregers
.
Nej, det var alt det, hun måtte lide
og døje til hun bukked under og gik
ynkelig til grunde.
Werle
.
Å, hun måtte slet ingen ting lide og
døje; ikke mere end så mange andre
i al fald. Men overspændte mennesker
Faksimile

er der ikke noget udkomme med.
Og så går du og bærer på en slig mis-
tanke, – går og roder dig ned i al-
skens gamle rygter og bagvaskelser
imod din egen far. Hør nu, Gregers,
jeg synes sandelig, du i din alder kun-
de ta’e dig noget nyttigere til.
Gregers
.
Ja, det turde kanske være på tiden.
Werle
.
Så vilde kanske også dit sind bli’ lettere,
end det nu lader til at være. Hvad skal
det føre til at du går år ud og år ind
deroppe på værket, arbejder som sim-
pel kontorist, ikke vil oppebære en skil-
ling over den almindelige månedsløn.
Det er jo ren D dårskab af dig.
Gregers
.
Ja, dersom jeg var så ganske viss på
det.
Werle
.
Jeg forstår dig jo nok. Du vil være
uafhængig, vil ikke skylde mig noget.
Og nu er der netop anledning for dig til
at bli’ uafhængig. Da jeg skrev dig til at
du så nødvendig måtte komme ind
til byen straks –
Gregers
.
Faksimile
20
Ja, hvad er det egentlig du vil mig?
Jeg har hele dagen været spændt på at
få vide det.
Werle
.
Jeg vil foreslå dig at du går ind som
deltager i firmaet.
Gregers
.
Jeg? I dit firma? Som kompagnon.
Werle
.
Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være
sammen. Du kunde jo overtage forret-
ningerne her i byen, og så flytted jeg
op til værket.
Gregers
.
Vilde du?
Werle
.
Omstændighederne kunde kanske
gøre det ønskeligt for mig – i al fald
for en tid.
Gregers
.
Noget sligt havde jeg aldrig tænkt mig.
Werle
.
Hør nu, Gregers; der er jo så mangt og
meget som skiller imellem os. Men vi
er jo dog far og søn alligevel. Jeg synes
vi måtte kunne komme til en slags for-
ståelse med hinanden. Sådan i det ydre
i al fald.
Faksimile
Gregers
.
Mener du i det, som man kalder verdens
øjne?
Werle
.
Ja, om du så vil kalde det. Tænk over
det. Synes du ikke det måtte kunne
la’e sig gøre? Hvad?
Gregers
.
(ser på ham med kolde øjne.)
Her stikker noget under.
Werle
.
Hvorledes det?
Gregers
.
Der må være noget, som du har brug
for mig til.
Werle
I så nært et forhold som vort har den
ene jo altid brug for den anden, Gregers.
Gregers
.
Ja, man siger jo så.
Werle
.
Jeg vilde gerne ha’ dig hjemme hos
mig en tid. Jeg er en ensom mand, Gre-
gers; har altid følt mig ensom, – hele
mit liv igennem; men mest nu, da jeg
begynder at drage på alderen. Jeg træn-
ger til at ha’ nogen om mig –
Gregers
.
[HIS: sammenhengen fortsetter et legg fremme s. 82.]
Faksimile
1.
21
Anden akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet,
der er temmelig stort, ses at være et loft-
værelse. Til højre er der skråtag med sto-
re glasruder, halvt tildækkede af et ˹blåt˺ for-
hæng. Oppe i hjørnet til højre er ind-
gangsdøren, foran på samme side en dør
til dagligstuen. På væggen til venstre
er ligeledes to døre og mellem disse en
jernovn. M <...> På bagvæggen er en bred
dobbeltdør, indrettet til at skyde til si-
derne. <...> ˹Atelieret˺ Rummet er ˹t˺ temmelig ˹tarveligt˺ stort , og
˹men˺ hyggeligt ˹ men ˺ indrettet. Mellem dørene til
højre, lidt fra væggen, står en sofa
med et bord og nogle stole. På bordet
en tændt lampe med skærm. <...> Forskel-
lige forskel fotografiske apparater <...>
står opstillet hist og her i rummet.
˹Ved˺ bagvæggen, til venstre for dobbeltdøren
˹står˺ er en reol, hvori nogle bøger, æsker
og flasker med kemiske stoffer, forskel-
lige slags redskaber, og værktøj og andre
genstande. Fotografier og andre små-
ting, som pensler, papir og lignende
ligger på bordet.)
Faksimile
G.
Hedvig!
H.

(hører det ikke)
G.

(højere)
Hedvig!
H.

(tar hænderne fra og ser op)
Ja, mor?
G.
Snille H. nu må du ikke sidde og læse
længer.
H.
Å men, mor, kan jeg da ikke få læse
lidt til.
G.
Nej nej, { <...> }nu skal du lægge bogen ifra dig.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig
vel lampelys.
H.

(lukker bogen)
Nej far bryr sig nu ikke så stort om at
læse, han.
Gina

(lægger sytøjet tilside og tar en blyant og et lidet
hæfte på bordet.)
Kan du huske hvor meget det var vi gav
Faksimile

22

ud til smørret idag?
H.
Det var ˹1 krone og˺ 65 øre.
G.
Det er rigtig. (noterer) Det er svært, hvad
her bruges af smør her i huset. Og så var det
til spegepølse og til ost, – lad mig se – (noterer)
– og så til skinke – hm – (summerer) ja, der
har vi straks –
H.
Og så kommer øllet til.
Gina
Ja, det forstår sig (noterer) Det løber op;
men det <...> jo til.
H.
Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt
til middag, siden far var ude.
G.
Ja, og det var jo bra’. Nå, så fik jeg jo
også otte kroner og femti for fotografierne.
H.
<...> Nej tænk, blev det så meget!
G.
Ja <...> akkurat otte kroner og femti.
(Stilhed. Gina tar atter sit sytøj fat.
Hedvig tar papir og blyant og begynder
lidt efter lidt at tegne noget, med den
venstre hånd foran øjnene.)
H.
Er det ikke morsomt at tænke sig at far
er i stort middagsselskab hos grosserer W?
Faksimile
G.
Du kan da ikke sige det er hos grossereren,
han er. Det var jo sønnen, som sendte bud
efter ham. – Vi har jo ikke noget med den
grossereren at gøre.
H.
Jeg glæder mig så umådelig til at far skal
komme hjem. For han lovte at han skulde
be’ fru Sørby om noget godt til mig.
G.
Ja, du kan tro, der vanker nok af gode
ting i det hus.
H.

(tegner fremdeles)
Lidt sulten er jeg næsten også.
Faksimile
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 77]
10.
23
Du har jo fru Sørby.
Werle
.
Ja, det har jeg; og hun er så at sige
ble’t mig næsten uundværlig. Hun er
kvik; har et jævnt sind; hun liver op
i huset, – og det kan jeg så sårt trænge
til –
Gregers
.
Nå ja; men så har du det jo altså, som
du ønsker det.
Werle
.
Ja, men jeg er bange, det kan ikke bli’
ved. En kvinde i slige forholde kommer
let i en skæv stilling lige over for ver-
den. Ja, jeg havde nær sagt at en mand
er heller ikke tjent med det.
Gregers
.
Å, når en mand gir slige middagssel-
skaber som du, så kan han ˹visst˺ vove ad-
skilligt.
Werle
.
Ja, men hun, Gregers? Jeg er bange
for at hun ikke længer vil finde sig i
det. Og selv om hun gjorde det, – selv
om hun af hengivenhed for mig satte
sig ud over folkesnak og sligt noget –?
Synes da du, Gregers, du med din stærkt
udprægede retfærdighedsfølelse –
Faksimile
Gregers
.
(afbryder ham.)
Sig mig en ting; – tænker du på at
gifte dig med hende?
Werle
.
Og hvis jeg nu tænkte på sådant no-
get? Hvad så?
Gregers
.
Ja, det spør’ jeg også. Hvad så?
Werle
.
J Vilde det være dig så aldeles uover-
vindeligt imod?
Gregers
.
Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde.
Werle
.
Ja, for jeg kunde jo ikke vide om det kan-
ske af hensyn til din afdøde mors minde –
Gregers
.
Jeg er ikke overspændt.
Werle
Nå, hvad du end er eller ikke er, så har
du i al fald lettet en sten fra mit bryst, Gre-
gers. Det er mig overmåde kært at jeg tør
gøre regning på din tilslutning i den-
ne sag.
Gregers
.
Nu forstår jeg, hvad det er, du vil bru-
ge mig til.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 85]
Faksimile
a.
24
Fru S., ko sm konverseret af et par herrer
kommer ud. Lidt efter lidt
Og det blev kanske til min redning for
hele livet, Gr.
Gr.
Til din redning.
H
Far var dengang begyndt at udstå sin straf.
Jeg var så for<...>

Gr.
Jeg forstår, hvad du sigter til. Men hvem
bær skylden for mors ulykkelige svaghed? Det
gør du og alle disse –. Den sidste af dem var
det fruentimmer, som H. E. blev makket sam-
men med, da du ikke længer –
W.
Op igen og op igen den samme lekse.
G.
– og der sidder han nu, han med sit store
troskyldige barnesind, under samme tag
med ˹slig en,˺ hende, og ved ikke det han kalder sit hjem
er bygget på en løgn. (et skridt nærmere)
Far, {n}Når jeg ser tilbage på ˹al˺ din færd, da er det
som om jeg så ud over en slagmark med
knuste menneskeskæbner ˹langs alle vejene.˺ til alle kanter.
W.
Faksimile
Faksimile
25
Faksimile
Faksimile
26
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 83]
Werle
.
Bruge dig til? Hvad er dog det for et
udtryk!
Gregers
.
Å lad os ikke være kræsne i valg af ord; –
ikke på tomandshånd ialfald. (lér.) Ja
så da! Derfor var det altså at jeg, død
og pine, måtte indfinde mig i byen i
egen person! I anledning af fru Sørby
skal der altså arrangeres familjeliv her i
huset! Familjetablå mellem far og søn!
Det blir noget nyt, det!
Werle
.
Hvor tør du tale i den tone!
Gregers
.
Når har her været familjeliv? Aldrig
så længe jeg kan mindes. Men nu har
man behov for en smule af den slags.
Ja vel, jeg kan skønne det. Det vil u-
nægtelig ta’e sig godt ud når det rygtes
at sønnen – på pietetens vinger – er ilet
hjem til den aldrende faders bryll brud-
gomsfest. Hvad blir der så igen af alle
rygterne om, hvad de stakkers afdø-
de måtte lide og døje? Ikke verdens
ting. Hendes søn ˹slår dem jo til jorden.˺ dementerer dem jo!
Werle
.
Gregers, – jeg tror ikke ˹der findes˺ den mand i verden,
der er dig så meget
Faksimile
Faksimile

der er dig så meget imod som jeg.
Gregers

(sagte.)
Jeg har set dig på for nært hold.
Werle
.
Du har set mig med din mors øjne.
Et forhold som vort, – det er imod natu-
rens orden, Gregers.
Gregers
.
Jeg tror ikke en snus på naturens
orden i det stykke.
Werle
.
Du tror ikke på –! (nærmere.) Hør nu;
det vil jeg sige dig at der kan k være mangt
og meget at klandre ved min livsførel-
se kanske – (med vægtigere stemme.)
men der er visse alvorlige ting, som jeg
altid kræver respekt for i mit hus.
Gregers

(bukker let.)
Det har jeg observeret; og derfor tar jeg
også min hat og går.
Werle
.
Går du –! Ud af huset?
Gregers
.
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, delvis over og delvis under den opprinnelige replikken (de to delene av tilføyelsen er forbundet med en strek).] ˹Ja for nu øjner jeg for
første gang en opgave at
leve for˺

Ja, for der er bare én eneste ting i ver-
den, som jeg har respekt for.
Werle
.
Faksimile
11.
27
Og hvad er det for noget?
Gregers
.
Du vilde le om du hørte det.
Werle
.
En ensom mand ler ikke så let,
Gregers.
Gregers

(peger mod billardstuen.)
Se, far; der leger kammerherrerne
blindebuk med fru Sørby. – Godnat
og farvel.
(Han går ud til højre. Latter og løjer
blandt selskabet i billardstuen.)
Werle

(smiler hånligt efter Gregers.)
He –! Og så siger han at han ikke
er overspændt.

Faksimile
Anden akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Rummet,
der er temmelig stort, og tarveligt men
hyggeligt udstyret, ses at være { <...> }et loft-
værelse. Til højre er der skråtag med
store glasruder, halvt tildækkede af et
blåt forhæng. Oppe i hjørnet til højre
er indgangsdøren. På væggen til ven-
stre er to døre og imellem dem en jern-
ovn. Midt på bagvæggen en stor dobbelt-
dør, indrettet til at skyde tilside. Foran
<...> ved væggen til højre en med et bord
og et par stole; på bordet en tændt lam-
pe. Forskellige fotografiske apparater
står omkring i rummet; fotografier lig-
ger på bordet; flasker og æsker med for-
skellige kemiske stoffer i en reol på bag-
væggen.)
(Gina Ekdal sidder på en stol ved
bordet og syr. Hedvig sidder i sofaen
og tegner. Der er en længere taushed.)
Gina
.
Kan du huske, hvor meget det var, vi
gav ud til smørret i dag?
Hedvig
.
Faksimile
28
Det var 45 øre.
Gina
.
Ja det er rigtig. Og så var det til
spegepølse og til ost – og så til skinke –;
ja, der har vi straks to kroner.
Hedvig
.
Og så kommer øllet til.
Gina
.
Ja, det forstår sig. Det løber op; men
det jo til. Og så fik vi jo også fem
kroner og femti for fotografierne.
Hedvig
.
Blev det så meget?
Gina
.
Ja, akkurat fem kroner og femti.
(Stilhed.)
Gina
.
Hm – nu gad jeg rigtig vide, hvorle-
des han har det i selskabet.
Hedvig
.
Å, det skulde være morsomt om vi kun-
de se ham.
(Gamle Ekdal, med papirpakken un-
der armen og en anden {fr}pakke i frak-
kelommen, kommer ind gennem døren
til højre.)
Hedvig
.
Hvor sent du kommer hjem idad, bed-
Faksimile

stefar.
Ekdal
.
Gråberg holdt mig så længe op;
han gør al ting så vidtløftig, den mand.
Gina
.
Fik far noget nyt hjem at skrive?
Ekdal
.
Ja, hele denne pakken her.
Gina
.
Det var jo bra’.
Hedvig
.
Og i lommen har du også en pakke.
Ekdal
.
Så? Å nej, det er ikke noget. (sætter
stokken fra sig i krogen.)
Jo, det blir
såmænd arbejde for lang tid, det, Gina.
(trækker den ene halvdør på bagvæggen
forsigtig tilside.)
Hys! (spejder ind i
det mørke rum; skyder atter døren
for.)
He-he-he; de sidder alle sam-
men og sover så godt. Og hun selv har
lagt sig i kurven.
Hedvig
.
Er du viss på hun ikke fryser i kur-
ven, bedstefar?
Ekdal
.
Å, kan du tænke dig det! I alt det strå!
(går mod den øverste dør til venstre.)
Faksimile

12.
29

Jeg finder vel fyrstikker?
Gina
.
Fyrstikkerne står på kommoden.
(han går ind i sit værelse.)
Hedvig
.
Det var rigtig godt at bedstefar fik
alt det at skrive igen.
Gina
.
Ja, stakkers gamle far; så tjener
han sig da en liden lommeskilling.
Hdvig
.
Og så kan han ikke sidde hele formid-
dagen der nede på den fæle madam
Eriksens restauration.
Gina
,
Det også, ja.
(kort taushed.)
Hedvig
.
Tror du de sidder ved bordet endnu?
Gina
.
Nej, nu må det vel være forbi.
Hedvig
.
Jeg er viss på at far er i godt humør
når han kommer. Tror du ikke det?
Gina
.
Jo, men tænk, om vi nu kunde for-
tælle ham at vi havde fåt værelserne
lejet bort.
Faksimile
Hedvig
.
Men det behøves ikke ikveld.
Gina
.
Å, det kunde nok komme god med, du.
Hedvig
.
{M}Nej, jeg mener, det behøves ikke, for i-
kveld er far godt oplagt alligevel. Det
er bedre at vi har det med værelser-
ne til en anden gang.
Gina

(ser på hende.)
Er du glad når du har noget godt
at fortælle ham om kvælderne?
Hedvig
.
Ja, for så blir her mere fornøjeligt.
Gina

(tænker hen for sig.)
Å ja, der er noget i det.
(Gamle Ekdal kommer ind igen og
vil gå ud gennem den forreste dør til
venstre.)
Gina

(vender sig halvt på stolen.)
Skal far ha’ noget i køkkenet?
Ekdal
.
Ja jeg skulde det. Bliv bare siddende.
(går ud.)
Gina
.
Faksimile
30
Han roder da vel ikke med gløder-
ne derude? (venter lidt.) Hedvig,
se du efter, hvad han tar sig til.
(Ekdal kommer ind igen med en
liden mugge med dampende vand.)
Hedvig
.
Henter du varmt vand, bedstefar?
Ekdal
.
Ja jeg gør. Jeg skal bruge det. Jeg
skal skrive og så er blækket ble’t tykt
som en grød.
(Han går ind i sit værelse. Gina og
Hedvig ser på hinanden.)
Gina

(sagte.)
Kan du skønne, du, hvor han har
fåt penge fra
Gina
.
Men far må da ikke sidde så sent
og spolere øjnene.
Ekdal
.
Det får være det samme med øjne-
ne, Gina. Jeg har travlt, siger jeg.
Jeg vil ikke ha’ nogen ind til mig.
(Han går ind i sit værelse. Gina
og Hedvig ser på hinanden.)
Gina

(sagte.)
Faksimile
Kan du skønne, du, hvor han har fåt
penge fra?
Hedvig
.
Han har visst fåt af Gråberg.
Gina
.
Å langt ifra. Gråberg betaler jo altid
til mig.
Hedvig
.
Så må han ha’ fåt sig en flaske på
borg etsteds.
Gina
.
Stakkers far, de borger nok ikke ham
noget.
(Hjalmar Ekdal, i overfrakke, kom-
mer ind fra højre.)
Gina

(rejser sig.)
Nej, er du alt der igen!
Hedvig

(glad, rejser sig.)
Tænk, at du kommer nu!
Hjalmar

(sætter hatten fra sig.)
Ja, nu gik nok de fleste.
Hedvig
.
Så tidligt, far?
Hjalmar

(knapper yderfrakken op.)
Faksimile
13.
31
Ja, det var jo et middagsselskab.
(vil trække frakken af.)
Gina
.
Lad mig hjælpe dig.
Hedvig
.
Jeg også.
(de trækker frakken af ham. Gina hæn-
ger den op.)
Hedvig
Var der mange der?
Hjalmar
.
Å nej, ikke mange. Det var så en
12–14 personer. Er ikke den gamle
kommet hjem?
Hedvig
.
Jo, han sidder derinde.
Hjalmar
.
Nå! Sa’e han noget?
Gina
.
Nej, ikke noget videre.
Hjalmar
.
N Nævnte han ikke noget om –? Jeg syn-
nes jeg hørte at han havde været inde
hos Gråberg. – Jeg vil gå lidt ind til ham.
Gina
.
Nej, nej, det er ikke værd –
Hjalmar
.
Hvorfor ikke det? Sa’e han at han ikke
Faksimile

vilde ha’ mig ind –
Gina
.
Han vil nok ikke ha’ nogen ind –
Hedvig

(søger at få hende til at tie.)
Hm-hm!
Gina

(mærker det ikke.)
– han har været her og hentet sig <...>
varmt vand –
Hjalmar
.
Aha, sidder han og –? (gør tegn.)
Gina
.
Ja, jeg tror det næsten.
Hjalmar
.
Herre gud; stakkers gamle far! Ja så
lad ham bare sidde og gøre sig rigtig dyg-
tig tilgode.
(Gamle Ekdal, i husfrakke om med tændt
tobakspibe, kommer fra sit værelse.)
Ekdal
.
Se, der er du jo. Jeg syntes nok jeg hør-
te dig.
Hjalmar
.
Jeg kom nu netop.
Ekdal
.
Du så mig nok ikke dernede, du, Hjal-
mar?
Faksimile
32
Hjalmar
.
Nej, jeg gjorde ikke det. Jeg hørte, du var
gåt igennem –
Ekdal
.
Hvad var det for nogen, alle de folk?
Hjalmar
.
Å det var forskellige. Der var kammer-
herre Flor og kammerherre Kaspersen og
kammerherre – så og så; jeg ved ikke –
Ekdal
.
(nikker.)
Hører du det, Gina! Han har været sam-
men med bare kammerherrer.
Gina
.
Ja, det er nok svært fint i det huset, nu.
Hedvig
.
Blev der sunget eller læst noget op, far?
Hjalmar
.
Nej. Man vilde ha’ mig til at læse noget
op; men det fik de mig ikke til.
Ekdal
.
Fik de dig ikke til det, du?
Gina
.
Det kunde du da gerne ha’ gjort.
Hjalmar
.
Nej; en skal ikke straks stå på pinde
for alle og enhver. Jeg gør det i al fald
ikke.
Faksimile
Ekdal
.
Nej, nej; Hjalmar er ikke så lige til,
han.
Hjalmar
.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg just skal sørge
for underholdningen når jeg er ude en
gang iblandt. Nå det lod man dem også
forstå; man lod dem vide at de værs’god
skulde gøre nytte for al den gode mad
de havde fåt.
Ekdal
.
He-he-he! Det havde de godt af.
Gina
.
Nej, sa’e du dem det!
Ekdal
.
Og det var til kammerherrerne?
Hjalmar
.
Ja visst var det så. Siden efter kom
vi i en liden disput om Tokayervinen –
Ekdal
.
Tokayervin, du? Det er en fin vin.
Hjalmar
.
Den kan være fin. Men jeg skal sige
dig, ikke alle årgange er lige fine; det
kommer alt an på, hvor meget solvar-
me druerne har fåt.
Gina
.
Nej, du ved da også alting, Ekdal.
Faksimile
14.
33
Ekdal
.
Og det gav de sig til at disputere om?
Hjalmar
.
De vilde prøve på det; men så fik de
den besked at det var ligedan med kam-
merherrer. Af dem var heller ikke alle
årgange lige fine – blev der sagt.
Gina
.
Nej, hvad du kan finde på!
Ekdal
.
He-he! Og det fik de på sin tallerken?
Hjalmar
.
Lige op i øjnene fik de det.
Ekdal
.
Du, Gina, han sa’ det lige op i øjnene
på kammerherrerne.
Gina
.
Nej tænk; lige op i øjnene.
Hjalmar
.
Ja men jeg vil ikke ha’ at der skal ta-
les om det. Sligt fortæller man ikke.
Det hele gik jo også af i al venskabe-
lighed, naturligvis.
Ekdal
.
Men lige op i øjnene –
Hedvig
.
Hvor morsomt det er at se far i kjo-
le. Du tar dig godt ud i kjole, far!
Faksimile
Hjalmar
.
Ja, synes du ikke det? Og denne
her sidder virkelig meget upåklage-
lig; den passer næsten som om den
var sy’d til mig; – lidt trang i arm-
hullerne kanske – (trækker kjolen af.)
Jeg tror, jeg tar f {r}jakken på. Hvor
har du den, Gina.
Gina

(bringer jakken og hjælper ham.)
Hjalmar
Se så; det kendes dog ligesom mere hjem-
ligt. Husk endelig på at {m}Molvik får
kjolen igen straks imorgen tidlig.
Gina
.
Det skal nok bli’ besørget. \ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene, i høyre marg; tilføyelsestegn står på samme høyde i venstre marg]
Hedvig, konfekt/
Hjalmar
.
Har du kikket derind ia{l<...> }ften?
Ekdal
.
Ja, det kan du vel tænke. Hun er gåt
i kurven.
Hjalmar
.
Nej, er hun gåt i kurven! Hun begyn-
der altså at vænne sig til den.
Ekdal
.
Ja, var det ikke det jeg spåde. Nu er
der bare nogen
Hjal
små forbedringer,
som må gøres –
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 104]
Faksimile
34
Hj.
Og en sådan let husdragt passer også bedre
til min hele skikkelse. Synes ikke du det,
Hedvig
H.
Jo far.
Hj.
Når jeg således slår halstørklædet ud i et par
lange flagrende ender. Hvad?
Hdv.
Ja det ser så godt ud til din knebelsbart og til
det store krøllede håret.
Hj
Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil sna-
rere sige lokket.
Hdv.
Ja, for det er så storkrøllet.
Hj.
Egentlig lokket.
Hdv

(lidt efter, trækker ham i jakken.)
Far!
Hj.
Nå, hvad er det?
Hdv.
Å du ved godt, hvad det er.
Hj.
Nej visst ved jeg ikke, nej.
Hedvig

(ler og klynker)
A jo, far, nu skal du ikke pine mig længer
Hj.
Nå, hvad er det da –
Hdv.
A snak, kom nu med det far. Du ved jo
alt det gode, du lovte mig.
H.
Å, nej tænk at jeg kunde glemme det.
H.
Nej, du vil bare narre mig, far, hvor har
Faksimile

du det henne!
Hj.
Jo så sandelig glemte jeg det ikke. Men bi
lidt; jeg har noget andet til dig. H.
H.

klapper i hænderne
A mor, mor –
Hj.

(søger i kl<...> )
Se her!
Hdv.
Et papi{ <...> }r, det er jo bare et papir –
Hj.
Det er spiseseddelen, du – hele spiseseddelen –
her står «menu», det betyder spiseseddel –
Hdv
Har du ikke noget andet.
Hj.
Jeg har jo glemt det, hører du, sæt dig nu bort
til bordet og læs på den seddel, så skal
jeg siden forklare dig – se der, Hedvig.
Hed

(svælger gråden)
Tak.
(hun sætter sig ved bordet men uden at
læse)
Hj.
Det er da også de utroligste ting en familjefor-
sørger har at tænke på, og glemmer en så bare
det aller ringeste, s<...> skal en se sure miner –
(driver om på gulvet og vender sig til den gamle)
Faksimile
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 102]
35
Hjalmar
.
Ja lad os snakke lidt om de forbe-
dringer, far. Sæt dig her i sofaen.
Ekdal
.
Ja nok! – Hm – jeg tror jeg vil stoppe
min pibe først.
(går ind i sit værelse.)
Gina

(smiler.)
Han vil stoppe piben.
Hjalmar
.
Å ja, ja, ja; lad ham bare, stakkers
gamle far. – Ja, de forandringerne, –
dem er det bedst vi får fra hånden i mor-
{d}gen.
Gina
.
I morgen får du visst ikke tid, Ekdal –
Hedvig

(indfaldende.)
Å jo visst, mor –!
Gina
.
– for husk på de kopierne, som har
været bestilt så længe.
Hjalmar
.
Se så; er det nu de kopierne igen? De
skal nok bli’ færdige. Er her kanske kom-
met nye bestillinger også?
Gina
.
Faksimile
Nej desvære –
Hjalmar
.
Naturligvis, når man ikke griber sig
an, så –
Gina
.
Men hvad skulde jeg da gøre? Jeg aver-
terer jo.
Hjalmar
.
Ja averterer, averterer; du ser hvad det
hjælper til. Og så har der naturligvis
ikke været nogen og set på værelserne
heller?
Gina
.
Nej, endnu ikke.
Hjalmar
.
Det var jo at vente. Når man ikke gri-
ber sig an så –; man må være om sig, Gina.
Hedvig
.
Her er din tobak, far.
Hjalmar
.
Hm. Jo, jeg skal såmænd arbejde imorgen;
jeg skal visst arbejde så længe mine kræf-
ter strækker til –
Gina
.
Men kære, det var da ikke jeg mente –
Hedvig
Far, skal jeg ikke sætte ind en flaske øl?
Hjalmar
.
Nej aldeles ikke. Der behøves ingen ting
Faksimile

15.
36

for mig. – Øl? Var det øl du talte om?
Hedvig
.
(livlig.)
Ja, far; dejligt friskt øl.
Hjalmar
.
Nå, du kan jo gerne sætte ind en
flaske.
Gina
.
Ja gør det; så skal vi ha’ det hygge-
ligt. Hys; vent, – der er nogen, som ban-
ker.
(hun går hen og åbner døren til højre.)
Gregers Werle

(ude i gangen.)
Om forladelse, – er det ikke her foto-
graf Ekdal bor?
Gregers
.
Jo, det er.
Hjalmar

<...>
(går hen imod døren.)
Gregers! Er du der alligevel? Nå, så
kom <...> ind da.
Gregers

(kommer ind.)
Jeg sa’e dig jo at jeg vilde se op til
dig.
Hjalmar
.
Men ikveld –? Er du gåt fra selskabet?
Faksimile
Gregers
.
Både fra selskabet og fra familje-
hjemmet. – God aften, fru Ekdal. Jeg
ved ikke om {d}De kan kende mig igen.
Gina
.
Å jo, det kan jeg nok.
Hjalmar
.
Er du gåt fra huset, siger du?
Gregers
.
Ja, jeg er flyttet hen på et hotel.
Hjalmar
.
Ja så. Nå, siden du er kommen, så { <...> }tag
af dig og sæt dig ned.
Gregers
.
Tak. (trækker yderfrakken af og ser sig
om.)
Ja så; det er altså her du holder
til –. Her bor du altså.
Hjalmar
.
Dette her er atelieret, som du vel ser –
Gina
.
Men her er nu rummeligere og ˹derfor˺ så hol-
der vi helst til her.
Hjalmar
.
Og så har denne lejlighed den fordel
at der er sådanne store, prægtige ydre
rum –
Gina
.
Og så har vi to værelser at leje ud.
Faksimile
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 103]
37
(Hedv løber mod køkkendøren)
Hj.

(ved ovnen, standser hende, ser på hende, gri-
ber hende om hodet og trykker hende op til sig.)
Hedv – Hedv!
H.
Å du snille far!
Hj.
Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet og
ta’t for mig ved den rige mands bord, –
siddet og s{ <...> }vælget ved det bugnende taffel –!
Og så kunde jeg endda –
G.
A snak, snak, Ekdal.
Hj.
Jo; – men I må ikke regne det så nøje med
mig. I ved jo at jeg holder af jer alligevel.
Hedv.

(slår armene om ham)
Og vi holder så umådelig af dig, far!
Hj.
Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så
hus på at jeg er en mand, som bestormes
af sor{d}gernes hær. Nå (tørrer øjnene) Ikke øl
nu. Giv mig fløjten.
(H. løber til reolen og henter den.)
H.
Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånden, og
jer to omkring mig –
(Hedv sætter sig ved bordet hos {g}Gina; Hj går
frem og tilbage; sætter stærkt i og spiller en
bøhmisk folkedans, men i et langsomt, ele-
gisk tempo og med følelsesfuldt fored<...> –
Faksimile
H.

(afbr. melodien, rækker G. den venstre hånd og siger
bevæget)
Lad det være trangt og tarveligt, Gina. Det er dog
hjemmet. Og det siger jeg, her er godt at være.)
(han begynder at spille igen; straks efter
banker det på gangdøren)
G.

(rejser sig.)
Hys, Ekd – jeg tror det banker.
Hj
Se så igen!
(G. går hen og åbner døren.)
G. <...>

Hj.
Der er al truende fare for at hun mi-
ster synet.
Gr.
Blir blind!
Hj.
Ja. Endnu ikke men det kommer ubøn
hørligt –
Glad og kviddrende som en liden fugl
flagrer hun lige ind i livets evige nat.
Faksimile
38
Gr
Hvad er det du siger!
Hj.
Ja du; – for der er al truende fare for at
hun mister synet.
Gr.
Blir blind.
Hj.
Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og
det kan gå en tid endnu; men lægen har var-
slet os; det kommer ubønhørligt.
Gr.
Det er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har
hun fåt det?
Hj.
Arveligt, rimeligvis.
Gr.

(studsende.)
Arveligt?
Gina
Hjs mor havde også svagt syn.
Hj.
Ja, det siger far; jeg kan jo ikke huske hende.
Gr.
Stakkers barn. Og hvorledes tar hun det?
Hj.
Å, kan du da tænke, vi nænner at sige hende
sligt. Hun aner ingen fare. ˹(overvældet)˺ – Glad og sorgløs
og kviddrende som en liden fugl flagrer hun
˹ lige ˺ ind i livets evige nat. Å, det er så knusen-
de svært for mig, {g}Gregers.
(Hdv. bringer et bræt med øl og glasse fra køk-
kenet og sætter det på bordet.)
Hj

(stryger hende over hodet)
Tak, tak, Hedvig.
Faksimile
Hdv.

(lægger armen om hans hals og hvisker ham
i øret.)
Hj.
Nej; ikke smørrebrød nu. (ser hen) Ja kan-
ske Gregers tar et stykke?
Gr.

(afværg<...>.)
Nej nej tak.
Hj.

(fremdeles vemodig.)
Nå, du kan jo sætte ˹lidt˺ ind et par stykker alligevel.
Skulde du ha’ en skalk, så var det bra’. Og så
la’d det være tilstrækkelig smør på, du.
Hdv.

(nikker og går ud i køkkenet igen.)
Faksimile
39
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 107]
Gregers
.
Se, se, Hjalmar; du har logerende
også.
Hjalmar
.
Nej, ikke endnu. Det går ikke så fort,
ser du; { <...> }og så må man være om sig.
(til Hedvig.) Men det var det øllet –
Hedvig

(nikker og går ud i køkkenet.)
Gregers
.
Det er altså din datter.
Hjalmar
.
Ja, det er Hedvig.
Gregers
.
Og hun er jo eneste barn –?
Hjalmar
.
Hun er det eneste, ja.
Gregers
.
Hun kommer visst til at ligne Dem
med tiden, fru Ekdal. Hvor gammel
kan hun nu være?
Gina
.
Hedvig er nu 14 år.
Gregers
.
Temmelig høj for sin alder.
Gina
.
Ja, hun er skudt svært op i det sidste
år.
Faksimile
Gregers
På dem, som vokser op ser man bedst
hvor tiden løber år efter år. Hvor
længe er det nu De har været gift{,}?
fru Ekdal?
Gina
.
Nu har vi vær{t}et gift i ˹– jaha – snart i˺ godt og vel
15 år.
Gregers
.
Er det så længe?
Gina

(blir opmærksom; ser på ham.)
Ja det er det da rigtignok.
Hjalmar
.
Ja ˹visst˺ såmænd er det så. ˹ [HIS: 'neder nær' er plassert over første del av tilføyelsen (med tilføyelsestegn).]15 år på nogen få måneder nær˺ Det må ha’ væ-
ret lange år for dig deroppe på værket,
Gregers.
Gregers
.
[HIS: En strek som går fra foran «Nu bagefter» og blir til en klamme ved «De var lange» markerer at Ibsen sannsynligvis har ment å flytte «De var lange så længe jeg leved dem.» opp først i replikken]
Nu bagefter forekommer de mig så
korte, fordi de ikke indeholder noget.
De var lange så længe jeg leved dem.
(Hedvig bringer et bræt med øl og
glasse fra køkkenet. På samme tid
kommer gamle Ekdal med piben fra
sit værelse.)
Ekdal
.
Se så, du, Hjalmar, nu kan vi sætte
os og snakke om de forbedringerne –
Faksimile
16.
40
Hjalmar

(går imod ham.)
Far, her er nogen. Gregers Werle –.
Jeg ved ikke om du kan huske ham.
Ekdal
.
Werle? Er det sønnen, det? Hvad er
det han vil <...> mig?
Hjalmar
.
Ingen ting; det er til mig han kom-
mer.
Ekdal
.
Nå så der er ikke noget på færde?
Hjalmar
.
Jeg Nej visst ikke, nej.
Gregers
.
Jeg vilde bare hilse Dem fra de gam-
le jagttomterne.
Ekdal
Jagttomterne?
Gregers
.
Ja deroppe rundt omkring værket –
Ekdal
.
Nå, deroppe omkring værket. Ja der var
jeg godt kendt før i tiden.
Gregers
.
Dengang var De en stor jæger, løjtnant
Ekdal.
Ekdal
.
Faksimile
Var så, ja; var så, ja; gik hver dag
på jagt. ˹ [HIS: Umulig å si hvor dette ordet hører til, men det tilhører antagelig Ekdals replikk. Er nå kodet diplomatarisk. Tilsvarende replikk i førstetrykket lyder (kun deler av replikken tatt med her) «Var så, ja. Kan nok være, det. De ser på munduren.» ]munduren˺
Gregers
.
Men nu jager De vel ikke mere?
Ekdal
.
Nu jager jeg ikke mere, nej. Det vil
sige, ikke på den måden da.
Hjalmar
.
Sæt dig nu far, og få dig et glas øl. Vær
så god, Gregers; sid ned.
(Ekdal og Gregers får plads i sofaen;
de andre sætter sig om bordet.)
Gregers
.
Herr løjtnant, kan De huske den jul
jeg var med Hjalmar oppe og besøgte
mig Dem?
Ekdal
.
På værket? Det må være lang tid
siden det.
Gregers
.
Det må visst nu være over en snes år
siden. Det var den vinter, da der var
så svært mange ulve deroppe.
Ekdal
.
Nej, var det den vinter! Så var {d}Det kan-
ske med om nætterne, når vi lå i stal-
den p<...> og passed på dem?
Gregers
.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 117]
Faksimile
41
Faksimile
Skamskudt mangen fugl i sine dage;
uvorren var han, og lidet se kunde han
også.

G.
Kan De mindes det, løjt E, når Hj. og jeg var
oppe og besøgte Dem om sommeren og i jule-
tiden.
E.
Var De. Nej, nej, nej – det sanser jeg ikke.
Men tør nok sige, jeg har været en glup jæger,
jeg. Bjørn har jeg også skudt. Har skudt
hele ni. i min tid.
Gr.
Og nu jager De aldrig mere, løjtnant E.
E.
Å, skal ikke sige det, far. Jager nok en gang
iblandt. Ja, ikke på den måden da.
Faksimile
42
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 115]
Gregers
.
Ja vel var jeg det. Hjalmar var også
med den første natten; men så blev
han ked at det. Men jeg holdt ud. Kan
De ikke huske, De havde lagt ud en død
hesteskrot nedenfor staldlugen?
Ekdal
.
Jo da; den lå endda indved en stor ny-
petornbusk.
Gregers
.
Visst gjorde den så.
Ekdal
.
Og så var der endda en stenrøs ved siden
af, så det gav skygge i måneskinnet –
Gregers
.
Ja, og der var måneskin de nætterne,
lige så klart som ikveld –
Ekdal
.
Men i måneskin kom ikke ulven.
Men kan De huske den morgen i grå-
lysingen da månen var gåt ned –?
Gregers
.
Da de tretten kom i følge –?
Ekdal
.
Nej, kan De huske det! Jeg skød en af
dem ved ådselet og en til da de satte
på sprang.
Gregers
.
Ja, De var rigtignok en stor jæger, løjt-
na{t}nt Ekdal.
Faksimile
[HIS: En diagonal strek, som ev. representerer redigering av teksten, dekker noe av nedenstående replikk.]
Ekdal
.
Å ja, å ja; ikke så ilde. Bjørn har jeg
også skudt; al drevet al slags jagt, både
efter dyr og efter fugl. For skogen, ser
De; skogen, skogen –! Hvorledes står
skogen ˹bra’˺ nu deroppe? ˹nu?˺
Gregers
.
Ikke så gild som i Deres tid. Den
er hugget svært ud.
Ekdal
.
Hugget ud? (sagtere.) Det er farlig
gerning, det. Det drager efter sig. Der
er hævn i det.
Hjalmar
.
Vær så god; et glas øl til, far.
Gregers
.
Hvorledes kan en mand som De
føre dette liv, midt i en kvalm by, her
inde mellem fire vægge?
Ekdal
.
Å her er ikke så galt; – slet ikke så galt.
Gregers
.
Men alt det, som Deres sind hænger ved, –
eller i al fald hang ved før i tiden, – den
friske luft, det fri liv i skog og på vidder
mellem dyr og fugl –
Ekdal
.
(smiler.)
Faksimile
17.
43
Hjalmar, skal vi vise ham det?
Hjalmar

(hurtig.)
Å nej, nej, far, ikke iaften.
Gregers
.
Hvad vil han vise mig?
Hjalmar
Å, det er bare noget sådant –; du kan
få se det en anden gang.
Gregers
.
Ja, så mente jeg, løjtnant Ekdal, at De
skulde følge med mig opover til værket;
for jeg rejser visst snart igen. Her har
De jo ingen verdens ting som kan glæ-
de Dem og kvikke Dem op.
Ekdal
.
Har jeg ingen ting, som –!
Gregers
.
Ja De har naturligvis familjekredsen
men jeg tror ikke på det, at familjen
kan være et menneske nok. Og udenfor
familjen har De jo ingen ting her
Ekdal

(slår i bordet.)
Hjalmar, nu skal han se det!
Hjalmar
.
Nej men, far, er det værd? (rejser s<...>
Ekdal
.
˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
og en mand som De, der altid har kendt sig så dragen
til det, som frit og vildt er –
˺
Faksimile
Jo, han skal. (rejser sig.) Lad mig kom-
me frem. Kom så og hjælp mig, Hjal-
mar.
Hedvig
.
Å ja, far!
Hjalmar
.
(rejser sig.)
Ja – ja da.
Gregers

(til Gina.)
Hvad er det for noget?
Gina
.
Å, De må såmænd ikke tro det er noget
stort.
(Ekdal og Hjalmar går hen til bag-
væggen og skyder hver sin øverste halv-
dør tilside; Hedvig hjælper den gamle;
Gregers blir stående ved sofaen; Gina
blir siddende ved sit sytøj. Gennem de
åbne halvdøre ses et stort langstrakt
uregelmæssigt loftrrum med krinkel-
kroge og et par fritstående skorstens-
piber. Gennem tagglugger falder et
klart månelys ind over enkelte dele
af det store rum; andre ligger i dyb
skygge.)
Ekdal
.
Kom her hen.
Faksimile
44
Gregers

(går hen til dem.)
Hvad er det så egentlig.
Ekdal
.
De kan jo se efter.
Hjalmar

(noget forlegen.)
Dette her hører far til, skønner du.
Gregers

(ved døren, ser ind i loftsrummet.)
Jeg ser, De holder høns, løjtnant Ekdal.
Ekdal
.
Jaha, vi har høns; nu er de fløjet
op; men De skulde se dem ved dagen –
Hedvig
.
Og så er der –
Ekdal
.
Hys, ikke sig noget endnu.
Gregers
.
Og duer har De også, ser jeg.
Ekdal
.
Ja da; vi har duer også. De har ru-
gekasser oppe under tagskægget for
duerne vil helst ligge højt.
Hjalmar
Det er ikke almindelige duer alle-
sammen.
Ekdal
.
˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Almindelige, nej, skul
de vel tro det.
˺
Nej vi har såmænd både tumlere og
Faksimile

turteld kropduer. Men nu skal jeg
vise Dem noget andet. Kan De se
den bingen der borte ved væggen.
Gregers
.
Ja; hvad bruges den til?
Ekdal
.
Der ligger kaninerne om natten.
Gregers
.
Nå, så der ligger kaninerne.
Ekdal
.
Forstår sig; de må jo ha’ sit for sig
selv. – Men nu kommer det rigtige,
ser De! Nu kommer det. Flyt dig, Hed-
vig. Stil Dem her; så ja; og se så
der ned. Der ser De visst en kurv med
strå i.
Gregers
.
Ja, den ser jeg; og jeg ser der ligger
en fugl i den.
Ekdal
.
Hm – «en fugl»
Gregers
Er det ikke en and?
Ekdal

(stødt.)
Jo, naturligvis er det en and.
Hjalmar
.
Men hvad slags and, tror du?
Hedvig
.
Faksimile
18.
45
Det er ikke nogen simpel and –
Ekdal
.
Hys!
Gregers
.
Og en tyrkisk and er det heller ikke.
Ekdal
.
Nej, herr Werle, det er ikke nogen tyr-
kisk and; for det er en vildand.
Gregers
.
Nej, er det virkelig? En vild and?
Ekdal
.
Ja det er det. Den «fugl», som De ud-
trykte Dem, det er vildanden, vor
vildand.
Gregers
.
Og den lever her oppe på loftet? Og
trives her?
Ekdal
.
De kan vel forstå at { <...> }hun har et traug
med vand til at plaske i.
Hjalmar
.
Friskt vand hver {e}anden dag.
G{rege}ina

(rejser sig.)
Men, Ekdal, nu blir her så isende
koldt, du.
Ekdal
.
˹Hm˺ Ja , lad os ˹så˺ lukke ˹da˺; det er ikke værdt
vi forstyrrer dem i natteroen{.} ˹heller.˺
Faksimile
(Ekdal og Hjalmar lukker døren
til loftsrummet.)
Gregers

(til Hedvig.)
{J}Holder De også af vildanden?
Hedvig
.
Ja det gør jeg rigtignok.
Ekdal
.
En anden gang kan De få se hende
rigtig. Å, de er nogen mærkelige skab-
ninger, de vildænder.
Gregers
.
Men hvorledes fik {d}De fanget den?
Ekdal
.
Jeg har såmænd ikke fanget den, herr
Werle. Nej, der er en viss mand her i
byen, som jeg kan takke for den.
Gregers
.
Den mand skulde da vel aldrig være
min far?
Ekdal
.
Jo så sandelig; det er akkurat Deres
far!
{G}Hjalmar
.
Hvorledes kunde du gætte det?
Gregers
.
Du fortalte jo før at du skyldte min
far så mangt og mangfoldigt; og så
Faksimile

46

tænkte jeg –
Gina
.
Vi har ikke fåt anden fra gros-
sereren selv –
Ekdal
.
Men det er da ham vi kan takke
for den alligevel. Han var ude på
jagt, ser De; og så skød han på hen-
de; men hun blev bare skamskudt –
Gregers
.
Nå så; hun fik sig såden et par
haggel i kroppen –
Hjalmar
.
Ja, hun fik et par stykker bag fra.
Gregers
.
Se, se; bag fra?
Ekdal
.
Vildænder skal altid skydes bag fra.
Gregers
.
Forstår sig; bagfra rammer en sik-
krest.
Ekdal
.
Det er så begribeligt; skyder en mod
brystet, så glider det af.
Hedvig
.
Hun fik det under vingen, og så kun-
de hun ikke flyve.
Gregers
.
Faksimile
Nå, så dukked hun vel til bunds da?
Ekdal
. ˹ (søvnig.) ˺
Ja, det er så vildændernes måde –
De dukk (han n{ <...> }ikker søvnig.) De stik-
ker til bunds
Hjalmar
{.}
så dybt de
kan komme, og bider sig fast i bund-
græsset, og så kommer de aldrig
op igen. ˹ (nikker med hodet) ˺
Gregers
.
Men, løjtnant Ekdal; Deres vildand
kom da op igen.
Ekdal
.
H Ja, for Deres far havde en så u-
rimlig god hund, ser De; en af disse
her nymodens hunde, disse l<...> disse
langhårede med svømmehud, og den
dukked efter og hented anden op igen.
Gregers
.
Og så fik De den?
{Ek}Hjalmar
.
Vi fik den ikke straks; først kom
den hjem til din far; men der vilde
den ikke rigtig trives.
Gregers
.
Nej nej, der er ikke noget godt sted
for vilde fugle vildænder.
Hjalmar
.
Nej, du kan tænke dig, mellem alle
Faksimile

19.
47

de tamme. De var jo altid på nak-
ken af den og tog maden fra den,
så den kunde slet ikke komme sig.
Og så fik Pettersen den besked at
halvt i s<...> han skulde gøre ende
på den.
Ekdal

(halvt i søvne.)
Hm – ja – Pettersen – ja –
Hjalmar

(dæmpet.)
På den måden var det at vi fik den,
ser du; forf far kender noget til Pet-
tersen; og da han hørte dette her
med vildanden, så fik han den over-
ladt.
Gregers
.
Og der inde på loftet trives den nu
˹inderlig˺ godt?
Hjalmar
.
Udmærket, du. Der inde har den nu
været så længe at den har glemt det
rigtige vilde liv. Og det er bare det
som det kommer an på.
Gregers
.
Du har visst ret i det, Hjalmar. Vil
en holde vildænder – og skal de trives,
bli digre og fede – så tror jeg en skal
Faksimile

netop stænge dem inde på et loft
så den hverken ser skyerne eller
havet.
Hjalmar
.
Ja ja, for så glemmer De{,}de, ser du.
Og herregud, det, som de har glemt,
det savner de jo heller ikke.
Gregers
.
Nej, og så kan de med tiden bli’ fede.
– Hør, du, Hjalmar, du sa’ du havde
værelser til leje, ledige værelser.
Hjalmar
.
Ja vel; hvad så? Ved du kanske
nogen –?
Gregers
.
Kan jeg få de værelser?
Hjalmar
.
Du?
Gina
.
Nej men De, herr Werle –
Gregers
.
Kan jeg få værelserne? Så flytter jeg
ind straks imorgen tidlig.
Hjalmar
.
Ja, med den største fornøjelse –
Gina
.
Nej men, herr Werle, det er slet ikke
værelser for Dem.
Faksimile
48
Hjalmar
.
Men, Gina, hvor kan du da sige det?
Gina
.
Nej nej, de værelser er hverken store
nok eller lyse nok –
Gregers
.
Det kommer det såmænd ikke så
nøje an på, fru Ekdal.
Hjalmar
.
Jeg synes såmænd det er to ganske
pæne værelser; og gode møbler er
der også.
Gina
.
Men husk på de to, som bor neden-
under.
Greger
.
Hvad er det for to?
Gina
.
Det er en dokor, som heder Relling,
og så er der en, som har været huslærer –
Hjalmar
.
Det er en kandidat Molvik.
Gina
.
Og det er et par svært urolige men-
nesker. De kommer mangen gang
så sent hjem om nætterne og de er da
ikke altid så –
Gregers
.
Faksimile
Sligt vænner jeg mig så let til. Jeg
håber det skal gå med mig som med
vildanden –
Gina
.
Hm, jeg synes nok De skulde betæn-
ke Dem på det alligevel.
Gregers
.
De vil nok svært nødig ha’ mig ind
i huset, fru Ekdal.
Gina
.
Nej, hvor kan De da tro –
Hjalmar
.
Jo, det er virkelig besynderlig af dig,
Gina. – Men sig mig, tænker du alt-
så at bli her i byen for det første?
Gregers

(tar sin overfrakke på.)
Ja, nu tænker jeg at bli her.
Hjalmar
.
Men ikke hj{ <...> }emme hos din far? Hvad
agter du da at ta’ dig til?
Grege{ <...> }rs
.
Den, som vidste det, – han var ikke
så ilde faren, du. Men når en har
det kors på sig at være sig selv – såle-
des som jeg –
Hjalmar
.
Ha-ha, hvis du ikke var ˹Gr W.˺ dig selv , hvad
Faksimile

20.
49

vilde du så være{!} ˹for noget.˺
Gregers
.
Kunde jeg vælge, så vilde jeg aller-
helst være en flink hund –
Gina
.
En hund!
Hedvig

(interesseret.)
Å nej da!
Gregers
.
Ja en rigtig urimelig flink hund; en
slig en, som går i dybet efter vildænder
når de dukker under og bider sig fast
bundgræsset.
Hjalmar
.
Dette her forstår jeg ikke et ord af.
Gregers
Å nej, der er ikke synderlig mening i
det heller. Men imorgen tidlig altså –
så flytter jeg ind. Sig godnat fra mig
til din far. Godnat, fru Ekdal. (nik-
ker til Hedvig.)
Godnat!
Gina
og
Hedvig
.
Godnat, herr Werle. Godnat.
Hjalmar

(som har tændt et lys.)
Bi lidt; jeg s<...> må lyse dig; der er mørkt
på trapperne.
Faksimile
(Gregers og Hjalmar går ud til
højre.)
Gina
.
Var ikke det en underlig snak at
han gærne vilde være en hund?
Hedvig
.
Jeg tror han mente noget andet med
det.
Gina
.
Hvad skulde det være for noget.
Hedvig
.
Nej jeg ved ikke; men det var lige-
s{ <...> }om han mente noget andet, end det
han sa’e – hele tiden.
Gina

(ser hen for sig.)
Tror du det? Ja underligt var det.
Hjalmar

(kommer tilbage med lyset, som han
slukker.)
Nå var ikke det heldigt at vi blev af
med værelserne? Og det til et men-
neske som Gregers.
Gina
.
Ja jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
Hjalmar
.
Du er da også underlig ik{ke}veld. Før var
du så forhippet på at få de værelser
Faksimile
men når en har det kors på sig at hede Gre-
gers
Gregers Werle; det passer jo slet ikke
sammen; nå, det var et af fars første venskabs-
stykker for mig at han kaldte mig Gregers –
Gregers – og så Werle bagefter; har du hørt
noget så fælt, du?
Hj.
A det synes jeg slet ikke.
Gr.
Uf! Isch! Jeg kunde ha’ lyst til at spyt-
te på den fyren, som heder sligt noget.
Men – når en nu ˹engang˺ har det kors på ˹på sig˺ at være Gre-
gers – Werle her i verden, således som
jeg er det –
Faksimile
50
Faksimile
51
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 132]
lejet ud; og nu liker du det ikke.
Gina
.
Jo, Ekdal, hvis det bare havde været
til en anden. Men hvad tror du gros-
sereren vil sige?
Hjalmar
.
Grosserer Werle? Det kommer da
ikke ham ved.
Gina
.
Men du kan da vel skønne at der er
kommet noget på tvers mellem den
igen, siden den unge flytter ud af hu-
set. Du ved jo, hvorledes de to har det
med hinanden.
Hjalmar
.
Ja, det kan gerne være; men –
Gina
.
Og nu kanske grossereren tror det er
dig, som har ståt bag ved –
Hjalmar
.
Så lad ham tro det – længe nok. Gamle
˹Werle˺ far har gjort meget for mig; men der-
for kan jeg da ikke til evig tid gøre
mig afhængig af ham.
Gina
.
Men det kan komme til at gå ud
over far. Han kan komme til at mi-
ste den stakkers lille fortjenesten hos
Faksimile

Gråberg.
Hjalmar
.
Jeg havde nær sagt: gid det var så vel!
Er det ikke noget ydmygende for en mand
som jeg, at { <...> }se sin ˹gråhærdede ˺ far gå som et skumpel-
skud. Men nu kommer snart tiden, tænker
jeg! Har˹,˺ ˹så sandt som˺ jeg ˹har˺ en mision, ˹opgave i livet,˺ så skal jeg også
udføre den! ˹og det skal nu ske med det første,
vil jeg håbe.˺
Hedvig
.
Å ja, far! ˹Gør det!˺
Gina
.
Hys; væk ham bare ikke!
Hjalmar

(sagtere.)
Jeg skal udføre den, siger jeg. Der skal
komme den dag da –. Og derfor er det godt
vi fik værelserne lejet ud; så er jeg mere
uafhængig stillet; og det må den mand
være som har en mission. Stakkers gam-
le far, du skal nok en vakker dag vågne
op og – (til Gina) Tror du det kanske ikke?
Gina
.
Jo visst gør jeg så; men lad os først
se a{f}t få ham tilsengs. køjs.
Hjalmar
.
Ja, lad os det.
(De tager varlig fat på den gamle.)

˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
lid på din Hj, du. Han har brede skuldre, han –
kraftfulde skuldre i al fald. –
˺
[Forfatternote: 24.5.84.]
Faksimile
21.
52
[Forfatternote: 25.5.84.]
Tredje akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Det er
morgen; dagslyset falder ind gennem
vinduet til højre.)
(Hjalmar sidder ved bordet beskæf-
tiget med nogle fotografiske plader
og billeder. Lidt efter kommer Gina
i hat og kåbe ind fra højre. Hun har
en lågkurv på armen.)
Hjalmar
.
Er du alt der igen? Så du indom
til Gregers?
Gina
.
Ja. Han har indrettet alting som
han vil ha’ det. Han hjælper sig selv,
sa’ han.
Hjalmar
.
Jeg har også været inde hos ham.
Gina
.
Jeg hørte det. Du har jo bedt ham
ind til frokost.
Hjalmar
.
Bare såden en liden smule formid-
dagsfrokost. Den første dagen –; vi
Faksimile

kan ikke godt undgå det. Du har
vel altid noget i huset.
Gina
.
Jeg får jo se at finde lidt.
Hjalmar
.
Men lad det endelig ikke bli for
knapt. For Relling og Molvik kom-
mer nok også herop. Jeg så just
Relling på t<...>
Gin
trappen, ser du, og
så –
Gina
.
Nå, skal vi ha’ de to også?
Hjalmar
.
Herregud, – et på stykker mere el-
ler mindre, – det gør da hverken fra
eller til.
Gamle Ekdal
.
(åbner sin dør og ser ind.)
Hør her, du Hjalmar – (bemærker
Gina.)
Nå så.
Gina
.
Er det noget, som far vil ha’?
Ekdal
.
Å nej, det kan være det samme.
(går ind igen.)
Gina

(tager kurven.)
Pas på ham, så han ikke går ud.
Faksimile
53
Hjalmar
.
Ja ja, det skal jeg nok. – Hør du,
det er sandt, lidt sildesalat vilde væ-
re bra’; for Relling og Molvik har
nok været ude på rangel inat.
Gina
.
Bare de ikke kommer for snart;
for så –
Hjalmar
.
Nej visst ikke. Gi’ dig bare tid.
Gina
.
Ja ja da; og så kan jo du få arbej-
de lidt imens.
Hjalmar
.
Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder
jo alt hvad jeg årker.
Gina
.
For så har du det fra hånden, ser du.
(går med kurven ud i køkkenet.)
Hjalmar

(sidder en stund i taus{ <...> }hed ved sit
arbejde.)
Gamle Ekdal

(kikker ind, ser rundt om i atelieret
og siger sagte {)}dæmpet.)
Har du det travelt, du?
Hjalmar
.
Ja, jeg sidder jo og stræver med disse
Faksimile

billederne.
Ekdal
.
Ja ja, når du har det så travlt, så –
(går ind igen; døren blir stående åben.)
Hjalmar

(fortsætter en stund i taus{ <...> }hed, derpå
lægger han sagerne fra sig og går hen
til døren.)
Har du det travlt, far?
Ekdal

(brummer indenfor.)
Når du har det travlt, så har jeg det
også travlt.
Hjalmar
.
Ja ja, da.
han går til
Ekdal
sit arbejde igen.)
(
Ekdal

(kommer atter frem i døren.)
Ja, ser du, Hjalmar, så svært travlt har
jeg det jo ikke.
Hjalmar
.
Jeg synes du sad og skrev.
Ekdal
.
Å, om Gråberg får det en dag senere så –
Hjalmar
.
Nej du er da ingen træl –
Ekdal
.
Og så var det dette her andet derinde –
Faksimile
22.
54
Hjalmar
.
Ja, det var just det. Vil du kanske der-
ind? Skal jeg kanske lukke op for dig?
Ekdal
.
Ja det vilde rigtig ikke være af vejen.
Hjalmar
.
(rejser sig.)
For så havde vi det fra hånden.
Ekdal
.
Just så, ja; just så.
(Hjalmar og Ekdal åbner de øvre halv-
døre til loftsrummet. Morgensolen
skinner derind gennem taggluggerne;
duer flyver om i alle retninger; nog-
le går og kurrer på stilladserne; høn-
sene kagler og galer en gang imellem.)
Hjalmar

(åbner en af de nedre halvdøre på
klem.)
Gør dig nu smal, far.
Ekdal

(smyger gennem åbningen.)
Kommer du ikke med?
Hjalmar
.
Jo, jeg tror næsten – (ser Gina i køkken-
døren.)
Nej, jeg har ikke tid; jeg må ar-
bejde. Og så var det nættet –
(han trækker i en sn{ <...> }or; et stykke
Faksimile

udspændt fiskegarn glider ned foran
døråbningen.)
Se så. (går hen til bordet.)
Gina
.
Er han nu der inde igen.
Hjalmar
.
Var det kanske bedre han rendte ned
til madam Eriksen. Er det noget du vil?
Du sa’ jo –
Gina
.
Jeg vilde bare spørge om du tror vi kan
d{e}ække frokostbordet her.
Hjalmar
.
Ja, her har da vel ikke meldt sig nogen til
idag.
Gina
.
Nej.
Hjalmar
.
Nå så vil jeg håbe der ikke melder sig
nogen heller; og så spiser vi her.
Gina
.
Ja ja da; men det haster ikke endnu;
du kan godt bruge bordet endnu.
Hjalmar

(sætter sig igen.)
Å bevar’s, jeg skal nok bruge bordet.
(Gina går ud i køkkenet.)
Ekdal

(kommer tilsyne indenfor garnet.)
Faksimile
55
Jeg er ræd vi kommer til at flytte vand-
trouget alligevel, Hjalmar.
Hjalmar
.
Ja, det er jo det jeg har sagt hele tiden.
Ekdal
.
Hm-hm-hm.
(ses ikke længer.)
Hjalmar

(arbejder lidt, skotter mod døråbnin-
gen og rejser sig halvt.)
(Hedvig kommer ind fra køkkenet.)
Hjalmar

(sætter sig hurtigt.)
Hvad er det du vil? Skal du passe
på kanske?
Hedvig
.
Nej slet ikke det. Er det ikke nogen
ting, jeg kan hjælpe dig med.
Hjalmar
.
Å nej, det er bedst jeg blir alene om
det – så længe kræfterne slår til.
(Hedvig går hen til døråbningen og
ser en stund ned i loftsrummet.)
Hjalmar
.
Hvad er det han tar sig for, du?
Hedvig
.
Det skal visst bli’ en ny vej op til
vandtrouget.
Faksimile
Hjalmar

(rejser sig.)
Det klarer han aldrig i verden alene.
Hør, Hedvig, – du er så flink, du; tag
penselen her –
Hedvig
.
Ja vel, far!
Hjalmar
.
Bare et lidet øjeblik, ser du. Det er
retouchen her –; her er et at se efter.
Hedvig
.
Ja, jeg ved det nok; jeg har jo gjort
det med de andre.
Hjalmar
.
Bare et øjeblik; for så har jeg da det
fra hånden.
(han skyder en af de nedre halvdøre lidt
tilside, kryber ind på lofter og drager
døren til efter sig. Hedvig sidder og
retoucherer{.};{)}Hjalmar og Ekdal høres
at disputere derinde.)
Hjalmar

(indenfor garnet.)
Hedvig, å ræk mig den knibetangen,
som ligger på hylden. Og så hugjernet,
du. (til den gamle) Jo, nu skal du se,
far; lad mig ˹da˺ nu ˹først˺ bare få lov at vise dig
hvorledes jeg mener det.
Faksimile
23.
56
Hedvig

(har hentet det forlangte værktøj og
stikker det ind til ham under {m}neder-
kanten af garnet.)
H{ <...> }jalmar
.
Så tak.
(går fra døråbningen; der { <...> }s snedkres
og passiares derinde.)
Hedvi{d}g

(blir stående med armene på halv-
døren og ser ind på loftet. Det ban-
ker på døren til højre; hun lægger
ikke mærke til det{;}) det banker atter;
kun g <...>
Gregers Werle

(kommer ind og blir stående ved
døren.)
Hm –
Hedvig

(går imod ham.)
God morgen. Vær så god, kom nærmere.
Gregers
.
Tak. De lader til at ha’ forretninger
derinde.
Hedvig
.
Ja, men nu skal jeg sige far til.
Gregers
.
Nej, nej, gør ikke det. (sætter sig ved
bordet.)
Jeg vil heller vente lidt.
Hedvig
.
Faksimile
Her er så uryddigt –
(vil tage fotografierne bort.)
Gregers
.
Nej, lad bare ligge. Er det billeder,
som skal gøres istand?
Hedvig
.
Ja, det er lidt, jeg skulde hjælpe far
med.
Gregers
.
Lad Dem endelig ikke forstyrre af
mig.
Hedvig
Å nej.
(sætter sig til sit arbejde; Gregers ser
en på hende i taushed.)
Gregers
.
Har vildanden sovet godt i nat?
Hedvig
.
Jo tak; jeg tror visst det.
Gregers

(ser mod loftsrummet.)
Ved dagslys ser det ganske ander-
ledes ud end igår i måneskin.
Hedvig
.
Ja, det kan være så svært forskel-
ligt; om morgenen ser det anderle-
des ud end om eftermiddagen; og når
det regner, ser det anderledes ud end
Faksimile
57
3. akt.
[HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 136]
G.
Jaha, jeg var det. Det ser jo rigtig vakkert
ud derinde
Hj
Nå da?
{ <...> }G.
Jo, han skulde jo hjælpe sig selv, så han;
så vilde han nu lægge i ovnen også, og så
har han skruet spjeldet for, så hele værel-
set blev fuldt af røg.
Hj.
Å nej da.
G.
Men så kommer det beste; for så slår
han hele vandkanden over ind i ovnen, så
<...> gulvet driver over af det værste svineri.
Hj.
Det var da kedelig.
G.
Jeg har nu fåt portkonen op til at skure
efter ham; men det blir ikke værendes derinde
før i eftermiddag.
Hj.
Hvor har han så gjort af sig imens.
G.
Han gik ud lidt, sa’ han.

[HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 140]
<...> indefra ˹ruller ned˺ falder et forhæng, hvis nedre del
består af et stykke gammel sejldug, resten
˹oventil˺ af et udspændt fiskegarn. Loftsgulvet er så-
ledes ikke længer synligt.)
Faksimile
[HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 142]
Det har ingen nød, Hdv; ˹når bare˺ så længe din far ˹må få˺ be-
holder sin helse, så –
H.
Å nej, far; nu skal du ikke snakke så stygt.

Gr.
Og hvor har De fåt alle de rare sagerne fra?
Hdv.
Å her bode e{ <...> }ngang en gammel sjøkaptejn
som førte dem hjem. De kaldte ham «Den
flyvendes Hollænderen». Og det er underligt,
for det var ikke nogen Hollænder.
Gr
Ikke det, nu{!}?
H.
Nej. Men så blev han borte tilsidst; og så
er det blet stående efter ham.

˹Ja˺ For det er jo min vildand.
Gr.
Ja, det er jo det.
Hdv.
Jaha, jeg ejer den; men far og bedstefar får
lånt den.
Gr.
Så; hvad bruger de den da til.
H.
Å de steller med den og bygger for den og
sådant noget.
Gr.
Kan tænke det; for vildanden er vel den
aller fornemste derinde.
Faksimile
58
Hdv.
Ja det er hun da. For det er jo en rigtig
vild fugl; og så er det så synd i hende;
hun har ingen at holde sig til, hun, stakker.
Gr.
Har ingen familje ligesom kaninerne.
Hd.
Nej. Hønsene har jo også så mange, som de
har været kyllinger sammen med. Men hun er
kommen så rent bort fra alle sine hun. Og
så er der så meget underligt o. s. v.

[Forfatternote: ]
G.
Men De har vel ikke så megen fritid; De går
vel på skolen.
Hd
Nej ikke nu længer; for far er ræd jeg skal for-
dærve øjnene.
G.
Nå så læser han altså selv med Dem.
H{j}dv.
Ja, han lovet, han vilde gøre det; men han
har ikke fåt tid endnu –
Gr.
Men er der ikke nogen anden –
H{j}dv.
Jo det er kandidat Molvik; men han er ikke
altid slig rigtig – sådan –
Gr.
Er han fuld da?
Hdv.
Han er visst det.
Faksimile
G.
Men når De nu sidder derinde og ser på billeder,
får De så ikke lyst til at komme ud og se den store
fremmede verden selv.
H.
Nej da! Jeg vil altid bli’ her hjemme og hjælpe
far og mor.
G.
Med at gøre fotografier i stand?
H.
Nej, ikke med det alene. Aller helst vilde jeg lære
at gravere slige billeder, som de, der står i de en-
gelske bøgerne.
G.
Hm; hvad siger Deres far til det?
H.
Far liker det slet ikke. Han vil a Men far er
så underlig i sligt noget. Tænk, at han vil jeg
skal lære kurvfletning og stråfletning; men
det synes jeg da ikke kan være noget.
G.
Å nej, det synes ikke jeg heller.
H.
Men far har jo ret i det, at havde jeg lært at flette
kurve, så kunde jeg ha’ gjort den nye kurven
til vildanden.
Gr.
Det kunde De, ja; og De var jo nærmest til det.
[Forfatternote: ]
Faksimile
59
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 145]
når det er godt vejr.
Gregers
.
Har De lagt mærket til det?
Hedvig
.
Ja, for det ser en jo.
Gregers
.
Holder De også gerne til der inde
hos vildanden?
Hedvig
.
Ja, når det la’r sig gøre, så –
[Forfatternote: ]
Gregers
.
˹Nå, da har De jo tide til noget af hvert.˺ Kan tænke det; ˹Og derinde,˺ de{ <...> } ˹r˺ er ˹det˺ vel som en verden
for sig selv. ˹kan jeg tænke.˺
Hedvig
.
Så rent for sig selv. Og så er der så
mange underlige ting.
Gregers
.
Så?
Hedvig
.
Ja, der er store kasser med bøger i;
og i mange af bøgerne er der billeder i.
Gregers
.
Aha!
Hedvig
.
Og så er der et gammelt skatol med
klaffer og skuffer i og et stort uhr med
figurer, som kommer frem; men det
går ikke længer.
Faksimile
Gregers
.
Tiden er altså gåt istå derin{g}de – hos
vildanden.
Hedvig
.
Ja. Og så er der gamle farveskrin; og
så alle bøgerne.
Gregers
.
Og i de bøgerne læser De vel?
Hedvig
.
Å ja; men de fleste er på engelsk, og
det skønner jeg ikke. Men så ser jeg på
billederne. Der er en svært stor bog, som
hedet «Harrysons History of London»,
\den er visst 100 år gammel/
og den er der så umådelig mange bil-
[HIS: et tegn før «leder» er strøket] leder i. Foran står afbildet døden med
et timeglas, og andre figurer. Det synes
jeg er fælt. Men så er der da andre bille-
der med kirker og slotte og gader og
store skibe, som sejler på havet.
[Forfatternote: ]
Gregers
.
Og når De ser på alle billederne, så
får De vel lyst til at komme over til Lon-
don.
Hedvig
.
Å komme der kan jeg jo ikke; men det be-
høves jo ikke heller.
Gregers
.
Nej-nej, for De kender det jo. Og så kun-
Faksimile

24.
60

de De vel ikke godt rive Dem løs fra
vildanden.
Hedvig
.
Savne hende vilde jeg vist. [HIS: Det er et kryss over teksten, men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til krysset.] For der er
jo så meget underligt ved hende. Der
er ingen, som kender hende og ingen
som ved, hvor hun er kommen fra –
Gregers
.
Og så har hun været på havsens bund.
Hedvig

(ser på ham, undertrykker et smil og
spørger:)
Hvorfor siger De havsens bund?
Grergers
.
Hvad skulde jeg ellers sige?
Hedvig
.
De kunde sige havets bund – eller
havbunden.
Gregers
.
Å, kan {d}je{t}g ikke lige så godt sige
havsens bund?
Hedvig
.
Jo, men for mig høres det så under-
ligt når andre mennesker siger hav-
sens bund.
Gregers
.
Hvorfor det da? Sig mig, hvorfor.
Hedvig
.
Nej det vil jeg ikke, for det er noget
Faksimile

så dumt.
Gregers
.
Å nej visst ikke. Sig mig nu hvor-
for De smilte.
Hedvig
.
Det er fordi at altid, når jeg sådan
med én gang, i en fart, kommer til
at tæ<...> huske på det derinde, så synes
jeg altid at hele rummet og alt sam-
men heder «hvavsens bund». – Men det
er jo så dumt.
Gregers
.
Det skal De slet ikke sige.
Hedvig
.
Jo, for det er jo bare et loft.
Gregers

(ser fast på hende.)
Er De så viss på det?
Hedvig

(forbauset.)
At det er et loft!
Gregers
.
Ja, ved De det så sikkert?
Hedvig

(ser på ham med åben mund.)
(Gina kommer med dækketøj fra
køkkenet.)
Gregers

(rejser sig.)
Faksimile
61
Jeg er nok kommet for tidligt over
Dem.
Gina
.
Å nej, det er snart færdigt. Ryd af bor-
det, Hedvig.
(Hedvig rydder og; hun og Gina
dækker under det følgende. Gregers
sætter sig og blader i et album.)
Gregers
.
Jeg hører De kan retouchere, fru Ek-
dal.
Gina

(med et sideblik.)
Ja, jeg kan det.
Gregers
.
Det traf sig da rigtig heldigt.
Gina
.
Hvorledes heldig?
Gregers
.
At Hjalmar blev fotograf, mener jeg.
Gina
.
Jeg kan også fotografere; jeg har lært
mig til det.
Gregers
.
Så er det kanske Dem, som driver for-
retningen?
Gina
.
Ja når ikke Ekdal har tid selv, så –
Faksimile
(Et skud fyres af inde på loftet.)
Gregers

(farer op.)
Hvad er det!
Gina
.
Uf, nu skyder de igen!
Gregers

(går mod døråbningen.)
Skyder de også!
\
Hdv.
De går på jagt.
Gr.
Hvad for noget!
Går du på jagt,
Hjalmar?
/
Hjalmar
.
(indenfor nettet.)
Er du kommen? Det vidste jeg ikke af. \
(til Hdvg.)
Og så du, som ikke
siger os til./
Gregers
.
Går du og skyder derinde{?} ˹på loftet?˺
Hjalmar

(viser en ˹ dobbeltløb ˺ revolver {)} ˹dobbeltløbet pistol)˺ .
Det er bare med denne her –
Gina
. ˹ (kommer ind.) ˺
Ja, du kommer nok en gang til at
gøre en ulykke med den pigstolen.
Hjalmar
˹ (arrig) ˺
Jeg ˹tror, jeg˺ har sagt ˹at et sådant skydevåben˺ så tidt, det heder en pistol!
Gina
.
Å det ene kan være lige så godt som
det andet
˹det er da ikke stort bedre, ˹det˺ synes jeg.˺
Gregers
.
Så du driver altså jagt her oppe.
Hjalmar
.
Faksimile
25{.} ˹a˺
62
Bare lidt skiveskydning. Det er mest
for fars skyld, kan du skønne. Og så
er det så heldigt med det, at ingen
kan høre det nedenunder.
Gregers
.
Jagtgevær har du også, ser jeg.
Hjalmar
.
Det er fars. Det kan ikke skydes med,
for der er noget galt fat med låsen.
Men det er morsomt at ha’ det alli-
gevel, for vi kan ta’ det fra hinanden
og gøre det rent en gang imellem og
smøre det med benfedt og skrue det
sammen igen, ser du.
Hedvig

(som har nærmet sig.)
Nu kan De rigtig se vildanden.
Gregers
.
Jeg står just og ser på den. Hun hæn-
ger lidt med den ene vingen, synes jeg.
Hjalmar
.
Nå, det er da ikke så underligt. Hun
har jo været skamskudt.
Gregers
.
Og så slæber hun lidt på foden, eller
er det ikke så?
Hjalmar
.
Kanske en bitte liden smule.
Faksimile
Hedvig
.
Ja, for det var den foden, som hunden
bed hende i.
Hjalmar
.
Men hun har slet ingen mén af det;
og det er virkelig mærkværdigt nok for
en som har fåt en ladning haggel i
livet og som har været mellem hun-
detænder –
Gregers
– og som har været på havsens bund –
så længe.
Hedvig

(smiler.)
Ja.
Gina

(ved bordet.)
Hedvig, nu må du komme og hjæl-
pe mig.
(Gina og Hedvig går ud i køkkenet.)
Hjalmar

(kryber gennem den nederste halvdør og
kommer ind i atelieret.)
Jeg vil ikke be’ dig gå ind til far;
for det liker han ikke. Det er bedst
jeg stænger før de andre kommer. (hej-
ser garnet op og lukker de øvre halv-
døre)
Alle de remedier er nødvendige,
Faksimile

63

ser du, for Gina vil ikke gerne ha’
kaniner og høns ind i atelieret.
Gregers
.
Forstår sig; en god husmor, som
din kone –
{M}Hjalmar
.
Det med fiskegarnet det er min egen
opfindelse. Og det er virkelig ganske
morsomt at ha’ sligt noget at stelle med,
gøre det i stand igen, når det en gang
imellem går i stykker.
Gregers
.
Vi har bragt det vidt i verden, vi to,
Hjalmar.
Hjalmar
.
Hvorledes det, mener du?
Gregers
.
Jeg har bragt det videst; for jeg har bragt
det did at jeg nu snart ikke duer til no-
gen guds skabte ting.
Hjalmar
.
Du behøver da heller ikke at due til
noget. Du kan jo leve meget godt uden
det.
Gregers
.
Tror du det?
Hjalmar
Ja jeg synes da rigtignok, at dig har
Faksimile

det ingen nød med.
Gregers
.
Nå, men du selv da?
Hjalmar

(sagtere.)
Kan jeg hjælpe for at det gik som det
gik, – at { <...> }jeg blev kastet ud af mun vej –?
Gregers
.
Det er ikke det, jeg mener –
Hjalmar
.
Så mener du kanske at jeg ikke ar-
bejder mig bedre ivejret; – du synes kan-
ske at jeg ikke slider og slæber nok.
Gregers
.
Jeg ved jo slet ikke hvor meget du
slider og slæber.
Hjalmar
.
Jo, du synes naturligvis at der går for
megen tid til spilde med unyttige
ting.
Gregers
.
Ikke tid men vilje.
Hjalmar
.
Men kan jeg da la’ min stakkers gam-
le far gå så rent alene. Er det da ik-
ke så rimeligt at jeg har en smule
tanke for de små puslerierne, som nu
engang fornøjer ham?
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 164]
Faksimile
25{.} ˹b˺
64
[HIS: passasjen er lenket til samme sted som det forekommer i førstetrykket, manuskriptet her s. 156]
Hj.
Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det
er mest for fars skyld, kan du skønne
Gina
.
Mandfolk er så underlige, de; de skal nu
altid ha’ noget at dividere sig med.
Hj.
Ja rigtig, ja; vi skal ha’ noget at divertere
os med.
Gina
.
Ja, det er jo akkurat det jeg siger.
Hj.
Nå; hm. (til Gr.) Jo ser du, og så træffer
det sig så heldigt, at loftet ligger slig til at
ingen kan høre det når vi skyder. (lægger
pistolen op på reolen.)
Ikke rør pistolen, Hed-
vig. De ene løbet er ladt; husk på det.
Gregers

(ser ind gennem garnet.)
Jagtgevær har du også, ser jeg
Hj:
Det er fars gamle gevær. Det kan ikke sky-
des med længer; for der er noget galt fat med
låsen. Men det er ganske <...> morsomt at ha’
det alligevel; for vi kan ta’ det fra hinanden
og gøre det rent en gang imellem, og smøre
det med benfedt og skrue det sammen igen,
ser du.
Hdv.

(går hen til Gr.)
Nu kan De da rigtig se vildanden.
Gr.
Jeg står just og ser på den. – Hun hænger
lidt med den ene vingen, synes jeg.
Faksimile
Hj.
Nå det er da ikke så underligt; hun har jo
været skamskudt.
Gr.
Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke
så?
Hj.
Kanske en bitte liden smule.
Hdvg.
Ja for det var den foden, som hunden bed
hende i.
Hjm.
Men hun har slet ingen ˹lyde og˺ mén ˹for resten˺ af det ; og det er
virkelig mærkværdigt for en som har fåt en lad-
ning haggel i kroppen og som har været mellem
hundetænder.
Gr.

(med et øjekast til Hdv.)
– og som har været på havsens bund – så længe.
Hdv.

(smiler)
Ja.
Gina

(steller ved bordet.)
Den velsignede vildanden, ja. Den gøres der da
krusifikser nok for.
Hj.
Hm; – er det snart dækket kanske?
Gina
Ja, stra{ <...> }ks på timen. Hedvig, nu må du kom-
me og hjælpe mig.
(Gina og Hedvig går ud i køkkenet.)
Hj.
Jeg tror ikke det er vær{t}dt du står der og ser på
far; han liker det ikke. Og så er det bedst jeg stæn-
ger før de andre kommer. Hysch, hysch, vil
I væk med jer! (hejser garnet op og trækker døren
sammen.)
Disse her remedierne er ˹det desuden aldeles˺ nødvendige <...> , ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
er min egen opfindelse. Det er virkelig ganske mor-
somt at ha’ noget sligt at stelle med og gøre det i stand
når det en gang imellem går i stykker. Og så˺
Faksimile

65

ser du, for Gina vil ikke gerne ha’ kaniner og
høns ind i atelieret.
Gr.
Nej nej. for det er kanske din kone, som står for
styret her?
Hj.
Jeg overlader hende gerne de løbende forretninger.
for så kan jeg imens ty ind i dagligstuen og tænke
over de ting, som vigtigere er.
Gr.
Hvad er det egentlig for ting, du Hj?
Hj.
Jeg undrer mig over at du ikke har spurgt
om det før. For du har da vel hørt tale om op-
findelsen.
Gr.
Opfindelsen? Nej.
Hj.
Så? Du har ikke det? Å nej, der oppe i ødemar-
kerne –
Gr.
Du har altså gjort en opfindelse!
Hj.
Ikke ganske endnu; men jeg holder på med
det. Du kan da vel tænke, at da jeg beslutted at
offre mig for fotografien, så var det ikke for
at gå her at ta’ portrætter af alle og enhver –
Gr.
Nej, nej, det sagde din kone nu netop.
Hj.
Jeg svor at skulde jeg vie mine kræfter til den
håndtering, så skulde jeg også hæve den så højt
at den blev både til en kunst og til en videnskab.
Og så beslutted jeg at gøre den mærkelige opfindelse.
G.
Og hvad består den da i.
Hj.
Hj Ja kære, du må ikke spørge således om en-
keltheder endnu. Det tar tid, ser du – Du må ikke
tro det er af forfængelighed. Jeg arbejder visselig ikke
for min egen skyld. Å nej, det er livsopgaven,
som står for mig nat og dag.
Faksimile
Gr.
Hvilken livsopgave da?
Hj.
Glemmer du gubben med sølvhåret?
Gr.
Din stakkers far; ja, men hvad kan du egent-
lig gøre for ham?
Hj.
Jeg kan hæve ham i hans egen bevidsthed, idet
jeg hæver det ekdalske navn til ære og værdighed
igen.
Gr.
Det er altså din livsopgave.
Hj.
Ja; jeg vil redde den skibbrudne mand; for skib-
brud led han allerede da uvejret brød løs over
ham. Da disse forfærdelige undersøgelserne stod
på, var han ikke længer sig selv. Pistolen derhenne
du, – den som vi bruger til at skyde kaniner
med, – den har engang spillet en rolle i den ek-
dalske slægts tragedie.
Gr.
Pistolen? Så!
Hj.
Da dommen var afsagt og han skulde sættes
fast, da havde han pistolen i sin hånd –
Gr.
Havde han –!
Hj.
Ja, men han turde ikke; han var fejg. Så for-
kommet var han ble’t allerede dengang. Og kan
du begribe det! Han, en militær, han, som havde
skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to
ob{ <...> }ersløjtnanter, – ja, fra den ene efter den anden,
naturligvis – kan kan du begribe det, Gr?
Gr.
Ja jeg begriber det godt.
Hj.
Jeg ikke. Og så greb pistolen atter ind i vor slægts
historie. Da han hav{ <...> }de fåt den grå klædning på og
sad under lås og lukke, – å det var forfærdelige
tider for mig, kan du tro. Jeg havde rullegardinerne
nede for mine vinduer. Når jeg kikked ud, så jeg
at solen skinned som den plejer. Jeg begreb det ikke.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 171]
Faksimile
26.
66
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 159]
Gregers
.
Er det helt og holdent for din fars
skyld –?
Hjalmar
.
Å nej, kanske for min egen også. Jeg
trænger til noget, som drager en bort
fra virkeligheden.
Gregers
.
Du er da altså ikke lykkelig allige-
vel?
Hjalmar
.
Lykkelig, – lykkelig? Jo, på en måde er
jeg nok det. Jeg har det ganske godt –
for vidt. Men du kan vel tænke dig
at en stilling som fotograf, – for en mand
som mig er jo det bare en overgang.
Gregers
.
Nå så!
Hjalmar
.
Naturligvis. Og derfor, – rent ud sagt,
Gregers, jeg trænger til noget, som kan
fylde virkelighed mellemtiden ud –
Gregers
.
Kunde ikke arbejde gøre det?
Hjalmar
.
Nej, nej, nei, ikke bare arbejde; jeg
trænger til at drømme mellemtiden
bort, – springe mellemtiden over.
Faksimile
Gregers
.
Og når så mellemtiden er over, – h{ <...> }vad
kommer så?
Hjalmar
.
Ja, så kommer øjeblikket, forhåbentlig.
Gregers
.
Hvilket øjeblik?
Hjalmar
.
Jeg har da vel en mission.
Gregers
.
Ja, hvorledes mener du det?
Hjalmar
.
En mission, – en livsopgave. Det er jo
dog mig, som skal hæve vor familjes
navn til ære igen. Hvem skulde ellers
gøre det?
Gregers
.
Det er altså din mission.
Hjalmar
.
Ja naturligvis.
Gregers
.
Og hvad vej agter du at gå.
Hjalmar
.
Men kære, hvor kan jeg sige dig det
på forhånd? Det kommer jo så over-
måde meget an på, hvorledes omstæn-
dighederne arter sig når øjeblikket er
der.
Faksimile
67
Gregers
.
Og øjeblikket tviler du slet ikke på?
Hjalmar
.
Det vilde jo være at tvile på min be-
stemmelse i livet.
Gregers
.
Ved du så visst at du har nogen be-
stemmelse?
Hjalmar
.
Er du gal?
Gregers
.
Hør, Hjalmar, der er noget at vild-
anden i dig. Du er engang ble’t skam-
skudt, og så dukked du under og bed dig
fast i bundgræsset.
Hjalmar
.
Det var løjerligt.
Gregers
.
Men nu vil jeg se om jeg ikke kan
få dig op igen. For jeg synes også at jeg
har et slags opgave i livet, skal du vide.
Ikke på den vis, som du mener det; –
ikke fordi jeg føler det som en bestemmel-
se eller som en pligt imod andre, men
fordi jeg føler det som en nødvendighed
for mig.
Hjalmar
.
Nej, kære Gregers, alt dette her forstår
Faksimile

jeg ikke et ord af. – Ah, nu får vi
snart frokosten.
(Gina og Hedvig bringer ølflasker,
brændevinskaraffel, glasse og andet til-
behør.) I det samme <...> kommer Relling
og Molvik fra h{ <...> }øjre.)
Gina
.
Nå De to kommer da rigtig til ret-
te tid.
Relling
.
Molvik bildte sig ind han kunde
lugte sildesalat, og så var han ikke til
at holde. – Godmorgen igen, Ekdal.
{ <...> }Hjalmar
.
Gregers, må jeg forestille dig doktor
Relling, – kandidat Molvik.
Relling
.
Å det er herr Werle. De er nok netop
flyttet ind.
Gregers
.
Jeg flytted ind nu imorges.
Relling
.
Og nedenunder bor Molvik og {s}jeg; så
De har ikke langt til doktor og prest, om
De skulde få brug for slige nogen.
Gregers
.
Tak, det kunde nok hænde; for igår
var vi tretten tilbords.
Faksimile
27.
68
Hjalmar
.
Var vi tretten?
{Gregers}Relling
.
Du kan ta’ det med ro, Ekdal; for
dig træffer det s’gu ikke.
Hjalmar
.
Jeg vil håbe det. Nå, kom så og tag
plads.
Gregers
.
Skal vi ikke vente på din far?
Hjalmar
Nej, han vil ha’ sit ind til sig. Kom
så!
(Herrerne tager plads om bordet. Gina
og Hedvig går fra og til og varter op.)
Relling
.
Molvik var stygt på støvlerne igår,
fru Ekdal.
Gina
.
Så? Er det sandt, Molvik?
Molvik
.
Å, det er nu som man tar det.
Relling
.
Hørte De os ikke da vi kom hjem?
Gina
.
Nej, jeg kan ikke sige det.
Relling
.
Jo, igår var Molvik fæl. Men det er
Faksimile

sundt for Molvik, herr Werle. Jeg er
hans huslæge og jeg foreskriver ham
en rangel en gang imellem.
Gregers
.
Er herr Molvik en lydig patient –
Relling
.
Kan ikke klage. Men han skønner at
det til, ser De; for Molvik er dæmo-
nisk.
Gregers
.
Dæmonisk?
Relling
.
Molvik er en dæmonisk natur, ja.
Gregers
.
Hm.
Molvik
.
Ja man vil jo påstå det om mig.
Relling
.
Og dæmoniske karaktermennesker
kan ikke gå sådan lige på benene gen-
nem verden, ser {d}De. Den slags folk må
ud på afveje en gang iblandt. De har
nok levet svært længe der oppe på vær-
ket, herr Werle.
Gregers
.
Jeg har levet der en hel del år.
Relling
.
Hvordan fanden har De kunnet hol-
Faksimile

69

de det ud?
Gregers
.
Å når en bare har bøger, så –
Relling
.
Bøger! De er jo bare til at læse sig
gal i.
Gregers
.
Nå deroppe findes jo mennesker
også.
Relling
.
Ja arbejderbefolkningen. Hør, højst-
ærede, jeg tør bande på at De har en
livsopgave.
Gregers
.
Det tror jeg også.
Hjalmar
.
Og det er en tro, som gir styrke, det,
Relling.
Relling
.
Ja, det kan nok du snakke et ord
med om.
Hjalmar
.
Å ja.
(Det banker på døren inde fra loftet.)
Gina
.
Hedvig, luk op for bedstefar.
(Hedvig åbner på klem; gamle Ekdal
kryber ud.)
Faksimile
Ekdal

(brummer.)
God morgen, mine herrer! God appe-
tit! Hm –!
(går ind i sit værelse.)
Relling
.
Lad os drikke et glas for ham, Ek-
dal, og gid han snart må få mun-
duren på igen.
Hjalmar
.
Tak.
Gregers
.
Munduren?
{ <...> }Relling
.
Løjtnantsuniformen naturligvis.
Gregers
.
(ser på Hjalmar.)
Er det bare det, du tænker på?
Hjalmar
.
Nå, der følger jo æresoprejsning med.
Men det med uniformen, det er jo det vig-
tigste for far. En gammel militær –
Gregers
.
Ja men du! Du selv, Hjalmar; du
slår dig da ikke til tåls med sligt
noget.
Relling
.
Hvad fanden skal han da ville mere?
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 175]
Faksimile
26.
70
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 163]
Jeg så menneskene gå på gaden og le og snakke
om ligegyldige ting. Jeg begreb det ikke. Jeg syn-
tes at hele tilværelsen måtte stå stille ligesom
under en solformørkelse.
Gr.
Slig følte jeg det også da mor var død.
Hj.
I en sådan stund havde Hj. E. pistolen rettet
mod sit eget bryst.
Gr.
Du tænkte også på at –?
Hj.
Ja.
Greg.
Men du skød ikke?
Hj.
Nej. I det afgørende øjeblik vandt jeg sejr over
mig selv. Jeg blev i live. Men du kan tro, der hø-
rer mod til at vælge livet under de vilkår.
Gr.
Ja, det er, som man tar det.
Hj.
Jo, ubetinget, du. Men det var bedst så, for nu
gør jeg snart opfindelsen. Og da tror doktor R.
ligesom jeg at han kan få lov til at bere uni-
formen igen. Jeg vil fordre det som min eneste løn.
Gr.
{J}Så, det er det –?
Hj.
Ja, det er det, han mest higer og stunder efter.
Du kan ikke forestille dig, hvorledes det skærer
mig i hjertet for ham. Hver gang vi he<...> fejrer en
liden familjefest, som Gs og min bryllupsdag
eller hvad det nu kan være, da træder oldin-
gen her iført sin løjtnants{ <...> }uniform fra { <...> }lykkens da-
ge. Men banker det så bare på gangdøren, – for
han tør jo ikke vise sig for fremmede, ved du, – da
piler han ind i sit kammers igen, så fort som de
gamle ben vil bære ham. Sligt er rystende for
et sønnehjerte, du.
Faksimile
Gr.
Hvad tid omtrent tror du den opfindelsen
kan bli’ færdig?
Hj.
Nej, herre gud, du må ikke spørge mig om
sådanne enkeltheder som tiden. En opfindelse,
det er noget som en ikke sådan holdent er herre
over selv; det kommer for en stor del an på in-
spirationen, på en indskydelse, – og det er næsten
umuligt at beregne, hvad tid den indtræder.
Gr.
Men fremad går det da vel?
Hj.
Ja visst går det fremad. Jeg tumler hver
dag med de tankerne; hver eneste eftermid-
dag, når jeg har spist, lukker jeg mig inde i
dagligstuen, hvor der er mest ro –. Men man
må bare ikke jage på mig; for det nytter ikke
til noget; det siger doktor R. også.
Gr.
Og du synes ikke at alle de sagerne der inde
på loftet drager dig bort og spreder dig for
meget?
Hj.
Nej, nej, nej, tvert imod. Du må ikke sige
noget sådant. Jeg trænger til et eller andet, som
kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, ind-
skydelsen, ser du, – når den kommer, så kom-
mer den alligevel. ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
Og jeg kan ikke evig og altid hænge over de
samme anstrængende tankerne.˺
Gr.
Min kære Hj. jeg tror næsten, du har noget
af vildanden i dig.
Hj.
Af vildanden? Hvorledes det, mener du?
Gr.
Du er engang ble’t skamskudt, og så dukked
du under og ˹har˺ b{e}id˹t˺ dig fast i bundgræsset.
Hj.
Det var løjerligt. Sigter du kanske til det
Faksimile

71

næsten dræbende skud, som har rammet far –
og mig?
Gr.
Ikke nærmest til det. Jeg vil ikke sige at
du er skamskudt. men du er kommen {in}ud i
en forgiftig sump, Hj; du har fåt en snigende
sot i kroppen, og så er du gåt til bunds for at
dø i mørket.
Hj.
Jeg! Dø i mørke! Nej, ved du hvad, Gregers, du
skal virkelig la’ være med slig snak!
Gr.
Vær bare rolig; jeg skal nok se at få dig op i-
gen. For jeg har også fåt en livsopgave nu, ser
du; jeg fik den igår.
Hj.
Ja det kan gerne være; men du skal bare la’
mig bli’ udenfor. Jeg kan forsikkre dig at, – fra-
regnet min let forklarlige melankoli naturlig-
vis, – så føler jeg mig så frisk og vel, som noget
menneske kan ønske det.
Gr.
At du det tror, det kommer også af forgiften.
Hj.
Nej kære snille Gr. snak nu ikke mere om sot
og forgift; jeg har ikke godt af jeg er slet ikke vant
til at ˹man i mit hus˺ fol k snakker til mig om uhygelige ting.
G.
.
Nej, det er du visst ikke.
Hj.
Nej, for jeg har ikke godt af det, skal du vide. – ˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
Og her er ingen sumpluft, som du kalder det.˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg.]
I mit hjem er taget lavt, det ved jeg nok; og mine kår er ringe. { <...> }Jeg er en fattig
fotograf, men jeg er en { <...> }opfinder tillige. Og nogen slags pestluft, – nej, den har jeg
og det bærer mig oppe over de små vilkår.>˺
Ah –
der kommer Gina med frokosten.
(Gina og Hedvig bringer ølfl. brændevinskaraffel, glasse
og andet tilbehør. I det samme kommer R. og M. ind
fra gangen; de er begge uden hat og overtøj; M.
sortklædt.)
Gina
Nå de to kommer da rigtig til rette tid.
R.
M. bildte sig ind at han kunde lugte sildesalat
Faksimile

og så var han ikke til at holde. Godmorgen
for anden gang, Ekd.
Hj.
Gr. må jeg forestille dig kand. M. dr –; ja
R. kender du jo.
R.
Å det er herr W. j{ <...> }un. Jo, vi har været i håret på
hinanden oppe H.-værket. De er nok netop
flyttet ind?
Gr.
Jeg flytted ind nu imorges.
R.
Og nedenunder bor M. og jeg, så De har ikke langt
til doktor og prest, om De skulde få brug for
slige nogen.
Gr.
Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi
tretten til bords.
Hj.
Å, kom nu ikke ind på sligt noget igen.
R.
Du kan ta’ det med ro, Ekd.; for dig træffer det s’gu’
ikke.
Hj.
Det vil jeg håbe for min families skyld{;}. Men
lad os nu sætte os og spise og være glade.
Gr.
Skal vi ikke vente på din far.
Hj.
Nej, han vil ha’ sit ind til sig siden. Kom så?
(Herrerne sætter sig til frokostbordet, spiser og
drikker. Gina og Hdv. går ud og ind og varter op.)
R.
Igår var M. f stygt på støvlerne, fru E.
\
Gina
./
Så? Igår igen?
˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Før tilføyelsen er satt til var Ginas replikk «Så? Igår igen? Er det sandt, M.» sammenhengende. Tilføyelsen av tre replikker i margen er markert med en loddrett strek midt inni Ginas replikk, og det er satt til et eget rollenavn over den første del av replikken.]
R.
Hørte De os ikke da vi kom hjem inat?
Gina
.
Nej, jeg kan ikke sige det.
R.
For inat var M. fæl.
˺
Gina
.
Er det sandt, M.
M.
Hvad skal jeg svare? Sligt afhænger jo ikke af mig?
Det kommer over mig som en indskydelse.
R.
Det kommer over ham { <...> }som en indskydelse. (til
G.)
For kand. M. er dæmonisk, ser De.
Gr.
Dæmonisk?
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 179]
Faksimile
28.
72
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 170]
Gregers
.
Det er altså bare straffemærket, du
vil vaske af ham!
Relling
.
Jeg synes min sæl det vilde være gan-
ske bra’, det.
Gregers
.
Og jeg, som trode det var brøden selv
du vilde lette ham for.
Relling
.
Nu skal vi høre!
Hjalmar
.
Hvad der er sket kan jo ikke ændres.
Gregers
.
Tror du, han var så skyldig som det
så ud til?
Hjalmar
.
Og Jeg tror ikke han havde en tanke
om hvad det var han gjorde.
Gregers

(rejser sig.)
Og endda så har du levet her i alle
disse år, gåt dorsk gennem livet og
ventet og ventet – eller kanske ikke
det engang –
Relling
.
De har gåt for længe og grublet derop-
pe i skogtrakterne, herr Werle.
Faksimile
Gregers
.
Havde jeg havt den lykke at ha’ en
far som du –
Hjalmar
.
Den lykke –!
Gregers
.
– da skulde jeg anderledes været en
søn for ham –. Men det er dine om-
givelser, som har trukket dig ned i
mudderet.
Relling
.
Nej hør, ved De hvad!
Molvik
.
Skal det sigte til mig?
Hjalmar
.
Hvad har du at sige på mine om-
givelser?
Gina
.
{E}Hys, hys, Ekdal. Snak ikke mere
om dette her.
Gregers
.
Jeg har det at sige, at et menneske,
som lever sit liv, sit inderste husliv,
i en sump af løgn og bedrag og for-
dølgelse –
Hjalmar
Er du ble’t gal!
Relling
.
Faksimile

73

(springer op.)
Nu tier De, herr Werle!
Hjalmar
.
Sit inderste husliv –!
(det banker på døren til højre.)
Gina
.
Hys, vær stille; der kommer nogen.
(går hen imod døren.)
Hjalmar
.
Er du blet rent gal, Gregers!
Gina

(åbner døren og vi{ <...> }ger tilbage.)
Å – hvad er det!
(Grosserer Werle, i pelsfrakke, træ-
der et skridt indenfor.)
Werle
.
Ber undskylde; men min søn skal
nok bo her i huset.
G{re}ina
.
(svælger efter vejret.)
Ja.
Hjalmar

(som har rejst sig.)
Vil ikke herr grossereren –?
Werle
.
Tak, jeg ønsker at tale med min
søn.
Gregers
.
Faksimile
Ja, hvad godt? Her står jeg.
Werle
.
Jeg ønsker at tale med dig i dit væ-
relse.
Gregers
.
Og jeg, for min del, ønsker helst vid-
ner.
Werle
.
Hvad jeg ønsker at tale med dig
om er ikke af den slags at –
Gregers
.
Jeg er ikke til sinds, nu for det første,
at tale om andet end om de ekalske
sager.
Werle
.
De ekdalske sager?
Gregers
.
Og de to herrer hører så omtrent til
huset.
Werle
.
Hvad jeg har at sige tale med dig om,
vedkommer kun dig og mig.
Gregers
.
Siden mor er borte, synes jeg der ba-
re er en eneste ting i verden, som
vedkommer mig, og det er de ekdal-
ske sager.
Hjalmar
.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 187]
Faksimile
27.
74
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 174]
R.
M. er en dæmonisk natur, ja.
Gr.
Hm.
R.
Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at gå
lige på benene gennem verden; de må ud på af-
veje en gang imellem. Nå, og De holder altså
ud deroppe på værket endnu, herr W.
W.
Jeg har holdt ud indtil nu.
R.
Og fik De så inkasseret den fordringen, De gik
omkring med.
Gr.
Fordringen? (forstår ham) Nå så!
Hj.
Har du inkasseret fordringer, Gr?
Gr.
Å snak.
R.
Jo såmænd har han så; han gik omkring i alle
husmandshytterne o{ <...> }g præsenterte noget som han
kaldte «den ideale fordring.»
Gr.
Gr Jeg var ung dengang.
R.
De var så, ja; og fordringen, den fik de nok aldrig ho-
noreret.
Gr.
Nej, aldrig der oppe.
R.
Nå, så har De vel ˹været så klog at˺ slåt en streg over den da?
Gr.
Ikke lige over for de ˹virkelige ægte˺ betydelige mennesker.
Hj.
Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør,
Gina.
R.
Og så et stykke flæsk, M. ˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]
For idrætsmanden på
gravens bred, ja.˺
M.
Huf, ikke flæsk.
˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg på langs. Det er ikke noe tilføyelsestegn som viser hvor det skal inn, så jeg følger førstetrykket]
Gl E.
God morgen, m. h. Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en; har flådd den
også. Det er mørt kød, det kaninkødet; og så er det sødt; smager som sukker.
Molv.
Undskyld – jeg kan ikke – jeg må ned i en fart.
R
Drik sodavand, menneske
Ekd.
God appetit, m. h.
M.
Uh – { <...> }uh –
˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]
Lad os drikke et glas for
den gamle jægersmand.
˺
R.
Ja du er en lykkelig mand, E. ˹og så˺ ; du har dit vel besatte
familjebord ˹som du kan˺ at gå til ˹og sætte dig˺ en tre–fire gange om dagen.
Hj.
Jeg må sige, det er en behagelighed som jeg virkelig
sætter pris på. ˹Og jeg stræver også, kan du tro.˺
R.
Og Dem, herr W. gratulerer jeg til at De er kommet
til at bo her i huset; for nu kan De få se, hvorle-
des et hyggeligt hjem ser ud.
˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
Det er så mid<...>t imellem; forresten han han ikke man-
ge hårstrå på sin isse.
R
Nå, med paryk kommer man også g. vdn.
˺
Faksimile
R.
Og så har du din flinke kone, som trisser
så lunt ud og ind på filtsko og vagger i hofter-
ne og steller og hygger for dig.
H.
Ja Gina – (nikker til hende) du er nok så bra’ at ha’
med på livsvejen, du.
Gina
Å, snak nu bare ikke om mig.
R.
Og så Hdv., du Ekdal!
Hj.

(bevæget.)
Barnet ja. Hdv. kom hid til mig. (stryger hende
over håret)
Hvad er det for en dag i morgen, du.
Hdv.

(holder ham for munden)
Å nej, du skal ikke sige noget, far.
Hj.
Det skærer mig som en kniv i hjertet, at det skal
bli’ så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde
på loftet –
Hdvg.
Å men det blir just dejligt, det –
R.
Og vent så bare til op den mærkelige opfindelsen
går af ståblen, Hdv –
Hj.
Da er alle sorger slukt. D. Jeg vil sikkre din frem-
tid, Hdv – du skal få det godt så længe du lever.
Jeg vil forlange noget for dig, – et eller andet. Det
det skal være den fattige opfinders eneste løn.
H.
Å du snille far –
R

(til Gr.)
Nå, synes De ikke ganske bra om det, til en for-
andring at sidde i en lykkelig familjekreds?
Gr.
Jeg ˹trives ikke i˺ kommer aldrig til at vænne mig til sumpluft.
R.
Sumpluft?
Hj.
Å skal vi nu ha’ den snak igen.
{H}Gina
.
Her er, ved gud, ingen sumpl{ <...> }ugt,; herr W. for jeg lufter
såmænd ud hver dag.
Faksimile
75
Gr.
Den stank, jeg mener, den lufter De visst ikke
ud.
Hj.
Stank!
Gina
Ja, hvad synes du, Ekdal!
R.
Om forladelse, det skulde vel ikke være Dem selv,
som bringer stanken med der oppe fra gruberne.
Gr.
Det kunde ligne Dem at kalde for stank, hvad jeg
bringer ind i huset.
R.
Hør, herr Werle junior, jeg har Dem stærkt mis-
tænkt for at De går med «den ideale fordring» i
baglommen endnu.
Gr.
I brystet går jeg med den.
R.
Ja, hvor fanden De så har den, så vil jeg rå’
Dem til at De ikke præsenterer den ˹her˺ så længe jeg
er her inde.
Gr.
Og hvis jeg gør det alligevel!
R.
Så kommer De på hodet ned { <...> }over trapperne
Hj.
Nej, men, R.
Gr.
Ja kast De mig bare ud –
Gina
.
Det får De ikke lov til, R. Men det må jeg sige
Dem, herr W., at De, som gjorde alt det fæle inde
i kakkelovnen Deres, – De skulde ikke komme
her og snakke om stank!
Hdv.
Mor, der er nogen, som banker.
Hj.
Se så; nu skal vi ha’ det rend også!
Gina
La’d bare mig –! (går hen og åbner døren, studser,
farer sammen og viger tilbage.)
Åh! Uf da!
(Grosserer {w}Werle, i pelsfrakke, træder et skridt indenfor)
Werle
Be’r undskylde; men min søn skal nok bo her i
huset.
Faksimile
Gina

(svælger vejret.)
Ja.
Hj

(går nærmere)
Vil ikke herr grossereren være så artig –?
W.
Tak; jeg ønsker blot at tale med min søn.
Gr.
Ja, hvad godt? Her står jeg.
W.
W Jeg ønsker at tale med dig i dit værelse –
Gr.
I mit værelse – nå –
Gina
Nej, det er ved gud ikke i den stand at –
W.
Nå, så ude på gangen da; jeg ønsker at tale med dig
under fire øjne.
Hj.
Det kan ske her; kom ind i dagligstuen, Relling.
(Hja og R. går ind til højre; Gina tar Hdv med
sig ud i køkkenet.)
Gr.

(efter et kort ophold.)
Ja, nu er vi altså under fire øjne.
W.
Såsom du er flyttet ind her i huset, så må jeg formode
at du har noget i sinde imod mig.
Gr.
Jeg har i sinde at åbne H. Es øjne; han skal se
sin stilling, som den er; det er det hele.
W.
Er det den livsopgaven, du talte om igår aftes?
Gr.
Ja. Du har ikke levnet mig nogen anden livs-
opgave.
W.
Er det mig, som har forkvaklet dit sind?
Gr.
Du har forkvaklet hele mit sind liv; jeg tæn-
ker ikke på alt det med mor. Men det er dig, jeg
kan takke for at jeg lever med en skyldbetynget
samvittighed.
W.
Aha, det er samvittigheden –
Gr.
Jeg skulde trådt op imod dig, dengang du stilled
snarer for løjtnant Ekdal; jeg skulde advaret ham,
for jeg aned hvor det vilde bære hen.
W.
Ja, da burde du sandelig ha’ talt.
Faksimile
28.
76
Gr.
Jeg voved det ikke; j så fejg var jeg. Jeg var ræd
for dig{,}– både dengang og længe bagefter.
W.
Den rædsel er gåt over ˹nu˺, lader det til.
Gr.
Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod
gamle Ekdal, både af mig og af – andre, det kan
aldrig ˹bødes˺ rettes på; men Hj. kan jeg fri ud af al
den løgne og fortielse, som han her holder på
at gå til grunde i.
W.
Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det?
G.
Det tror jeg da så trøstig.
˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen tilføyelsestegn så teksten er plassert som i førstetrykket]
Tror du at fotograf E. er den mand, at han vilde takke dig til for en slig venskabstjeneste
Gr.
Ja, den mand er han. Jeg kender ham bedre end du.
W.
(smiler)
Hm, vi får
se.
˺
Og desuden – skal jeg bli’
ved at leve længer – så må ˹jeg˺ se at finde helsebod
for min syge samvittighed.
W.
Den blir aldrig frisk. Din samvittighed har væ-
ret sygelig lige fra barneårene{;}. {d}Det er en arvelod
fra din mor, Gregers; – den eneste arv, hun efter-
lod dig.
Gr.

(smiler.{)}svagt.)
Har du endnu ikke kunnet glemme at du tog
<...> forregned dig, da du trode, du skulde få for-
mue med hende?
W.
Lad os ikke komme ind på uvedkommende ting.
Holder du altså fast ved det forsæt at lede Hj E.
fotograf E. ind på et spor, som du formoder er det
rigtige?
Gr.
Ja, det forsæt holder jeg fast ved.
W.
Nå, så kunde jeg jo ha’ sparet min gang her op.
For da nytter det vel ikke at spørge dig om du
vil flytte hjem igen til mig?
Gr.
Nej.
W.
Og ind i firmaet går du vel ikke heller?
Gr.
Nej.
W.
Godt{;}. Men da jeg nu agter at indgå ˹nyt˺ ægteskab
igen, så vil boet bli’ skiftet imellem os.
Gr.
Det ønsker jeg ikke.
W.
Du ønsker det ikke?
Gr.
Nej; jeg tør ikke ˹det˺ for min samvittigheds skyld.
Faksimile
W.

(lidt efter.)
Rejser du siden op til værket igen?
Gr.
Nej; jeg betragter mig som udtrådt af din tjeneste.
W.
Men hvad vil du da slå ind på?
Gr.
Bare løse min livsopgave; ikke noget andet.
W.
Nå men siden da? Hvad vil du så leve af?
Gr.
Jeg har lagt lidt op af min løn.
W.
Ja, hvor længe vil det forslå!
Gr.
Jeg tænker det forslår min ti{ <...> }d ud.
W.
Hvad skal det sige!
Gr.
Nu svarer jeg ikke på mere.
W.
Farvel da, Gr.
Gr.
Farvel.
(Grosserer W. går.)
H.

(kikker ind.)
Nu gik han jo?
Gr.
Ja.
(Hj. og {r}R. kommer ind; G. og Hdv. kommer også
ind fra køkkenet.)
R.
Den frokosten, den gik da i vasken.
Gr.
Tag på dig, H., du må gå en lang tur med mig.
Hj.
Ja gerne det. Hvad var det din far vilde? Var
det noget om mig?
Gr.
Tag bare på dig. Vi må snakke lidt sammen.
Og kom så; jeg går ind og henter tar min frakke
imens.
(går ud gennem gandøren )
Gina
.
Gå ikke ud med ham, Ekdal.
R.
Nej, gør ikke det du; bli’ hvor du er.
Faksimile
77
Hj.

(trækker yderfrakken på)
Nej, jeg må ha’ rede på, hvad der er i vejen med
ham.
R.
Men for f. kan du da ikke skønne at fyren er
gal, forrykt forstyrret!
Gina
Faksimile
Fjerde akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Der er nylig
bleven fotograferet; apparater og et par
stativer, en stol, en konsol og deslige står
fremme på gulvet. Eftermiddagsbelys-
ning; solen er ved at gå bort; noget sene-
re begynder det at mørkne.)
(Gina står i den åbne gangdør med en
liden kasse og en våd glasplade i hånden
og taler til nogen udenfor.)
Gina
.
Ja ganske bestemt. Når jeg lover det, så
holder jeg det også. I overmorgen skal det
første dusinet være færdig. – Farvel, far-
vel!
(Man hører nogen gå ned af trapperne.
Gina lukker døren, stikker pladen ind i
kassen og lægger denne tildækket ind i et
af apparaterne.)
Hedvig

(kommer ind fra Køkkenet.)
Gik de nu?
Gina

(rydder op.)
Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med
dem!
Hedvig
.
Men kan du skønne at ikke far er kommet
hjem endnu?
Gina
.
Er du viss på at han ikke er nede hos
R.?
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 191]
Faksimile
29.
78
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 178]
Jeg ved ikke hvad der er videre at
tale om vore sager.
Werle
.
Jeg ikke heller.
Gregers
.
Men jeg ved det og jeg agter at skrige
det ud på alle gadehjørner. Hver
mand i landet skal få høre at den
skyldige det var ikke løjtnant Ekdal;
men det var en, som går frank og fri
omkring den dag idag.
Werle
.
Og det vover du, forrykte menneske –!
For det må vel være mig du sigter til.
Gregers
.
Nej, jeg sigter nærmest til mig selv.
Werle
.
Hvad tænker du på. Du vidste jo in-
gen ting –
Gregers
.
Jeg havde mine tvil dengang alt dette
gik for sig deroppe; havde jeg talt til
Ekdal dengang, mens det endnu var tid –
Werle
.
Nå, hvorfor talte du så ikke?
Gregers
.
Jeg turde ikke for dig.
Werle
.
Faksimile
Udflugter, opspind, indbildninger. Du
har jo selv forklaret for retten –
Gregers
.
Ja så fejg var jeg. Jeg var ræd for at
ta’ min del af skylden på mig.
Werle
.
Å det er denne fortvilede syge samvit-
tigheden, som du har.
{Wer}Gregers
.
Det er dig som har gjort min sam-
vittighed syg.
Werle
.
Du tar fejl; det er en arvelod fra din
mor, Gregers. Den eneste arv, hun efter-
lod dig.
Gregers
.
Har du endnu ikke kunnet glemme
at du ˹tog fejl da du˺ trode du skulde få en formue med
hende.
Werle
.
Lad os ikke tale om de ting. Jeg kommer
for at sprøge dig om du vil flytte hjem igen
til mig?
Gregers
.
Nej.
Werle
.
Og ind i firmaet går du ikke heller.
Gregers
.
Faksimile
79
Nej.
Werle
.
Godt. Men da jeg nu agter at indgå
ægteskab igen, så vil boet bli skiftet
imellem os.
Gregers
.
Det ønsker jeg ikke.
Werle
.
Du ønsker det ikke.
Gregers
.
Nej.
Werle
.
Rejser du op til værket igen?
Gregers
.
Nej, jeg betragter min som udtrådt af
din tjeneste.
Werle
.
Hvad vil du da leve af.
Gregers
.
Jeg har lagt lidt op af min løn.
Werle
.
Ja, hvor længe vil det forslå.
Gregers
.
Jeg tænker det forslår min tid ud.
Werle
.
Hvad vil det sige?
Gregers
.
Nu svarer jeg ikke på mere.
Faksimile
Werle
.
Farvel da, Gregers.
Gregers
.
Farvel.
(Grosserer Werle går ud til højre.)
Hjalmar

(ser ind gennem dagligstuedøren.)
Nu gik han jo.
Gregers
.
Ja.
(Gina og Hedvig kommer fra køk-
kenet, Relling og Molvik fra daglig-
stuen.)
Relling
.
Den frokost gik da i vasken.
Gregers
.
Tag på dig, Hjalmar; du må gå en
lang tur med mig.
Hjalmar
.
Ja gerne.
Gregers
.
Jeg vil bare hente mi{t}n frakke.
(går ud til højre.)
Gina
.
Gå ikke med ham, Ekdal.
Relling
.
Bliv hvor du er; gå ikke ud nu.
Hjalmar
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 195]
Faksimile
29.
80
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 186]
Hdv.
{ <...> }Nej, der er han ikke; for jeg fløj ˹ned af køk-˺ nu netop
ned og spurgte ˹kentrappen og spurte for lidt siden.˺
Gina
.
Og så står vel maden og blir kold for
ham også.
Hdv.
Ja tænk, ˹–˺ [HIS: den tilføyde tankestreken er plassert i henhold til førstetrykket] far, som altid passer så godt
på at komme hjem til middag.
Gina
.
Å nu kommer han snart, skal du se.
Hdv.
Ja gid han vilde komme; for jeg synes
her er ble’t så underligt.
Gina

(råber.)
Der er han!
(Hjalmar Ekdal kommer ind gennem
gangdøren.)
Hdv.

(imod ham.)
Far! Å nej – som vi har ventet på dig!
Gina
.
Du blev da svært længe bort, Ekdal.
Hj.
Jeg blev noget længe, ja.
(han trækker yderfrakken af; Gina og Hdv.
vil hjælpe ham; han afværger det.)
Gina
.
Har du kanske spist med W.?
Hj.

(hænger frakken op.)
Nej.
Gina

(går mod køkkendøren.)
Faksimile
Så skal jeg sætte maden ind til dig.
Hj.
Nej, lad være; jeg spiser ikke nu.
Hdv.
Er det ikke bra’ med dig, far?
Hj.
Bra’! Å jo, så tålelig. Vi gik en svært lang
tur sammen, Gregers og jeg.
Gina
.
Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for det er
du ikke vant til.
Hj.
Hm; der er mangt og meget, som en mand
får vænne sig til. – Har her været nogen
mens jeg var ude?
Gina
.
Ikke andre, end de to kæresterne.
Hj.
Ingen nye bestillinger?
Gina
.
Nej, idag ikke.
Hdv.
Du skal se, der kommer nok nogen imorgen,
far.
Hj.
Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at
ta’ rigtig fat.
Hdv.
Imorgen? Nej men far, husker du da ikke –?
Hj.
Nå, det er sandt –; ja, så iovermorgen da;
herefter vil jeg gøre al ting selv, jeg vil være
ganske alene om arbejdet.
Gina
.
Nej, men hvad skal da det vær{ <...> }e til, Ek-
dal? Jeg skal nok passe atelieret, jeg; og
så kan
Det er jo bare at gøre dig livet surt.
Jeg passer jo atelieret, jeg; og bli’ du så ved
Faksimile

81

at stelle med opfindelsen.
Hdv.
Og så med vildanden, far, – og med alle
hønsene og kaninerne og –
Hj.
Snak ikke til mig om det { <...> }tøjeri! ˹Fra imorgen af˺ Aldrig
sætter jeg ˹aldrig mere˺ min fod der inde på loftet.
Hdv.
Nej men, far, imorgen, loved du mig jo at –
Hj.
Hm; det er sandt; nå så fra iovermorgen
da. Den fordømte vildanden skulde jeg
helst ha’ lyst til at vri’ halsen om på!
Hed.

(skriger.)
Vildanden!
Gina
.
Nej men, Ekdal –!
Hdv.
Nej men, far, det er jo min vildand!
Hj.
Derfor gør jeg det heller ikke. Jeg har ikke hjer-
te til det, – ikke hjerte til det for din skyld, Hed-
vig. Skønt jeg så inderlig føler at jeg burde
gøre det; jeg burde ikke tåle under mit tag
en skabning, som har været i de hænder –
Gina
.
Nu har jeg da aldrig hørt sligt!
Hj.

(driver omkring.)
Der er visse krav, – hvad skal jeg kalde de
krav? Lad mig sige – ideale krav, – visse
fordringer, som en mand ikke kan sætte til
side uden at han tar skade på sin sjæl.
H{j}dvg
Men tænk vildanden – den stakkers vildanden!
Hj.
Du hører jo jeg skåner den – for din skyld.
Der skal ikke krummes et hår på –; nå,
som sagt jeg skåner den. For der er jo også ˹større opgaver˺
Faksimile

end som så, at ta’ fat på. Men nu skulde
du gå ud lidt, som du plejer, Hedvig, for nu
begynder det at mørkne.
Hdv.
Nej, jeg vil ikke gå idag.
H.
Jo gør det; jeg synes du myser så med øjnene;
du har ikke godt af alle disse dampene.
Hdv.
Ja ja, så tar jeg på mig da, jeg har kåben
i køkkenet så går løber jeg ˹ ned ˺ af køkkentrappen.
og går indover en liden stund. Kåben –? Å
jeg har den derude. Far, – du må ikke gøre
vildanden noget ondt mens jeg er ude.
Hj.
Ikke en fjær skal der ribbes af dens hode.
(trykker hende til sig.) Du og jeg, Hdv., – vi to –;
nå, gå ˹bare˺ , du!
(Hdv. nikker til forældrene og går ud gennem
køkkenet.)
Hj.

(går frem og tilbage, standser)
Gina.
Gina
Ja.
Hj.
Herefter kunde jeg ha’ lyst til at føre hushold-
ningsbogen selv.
Gina
Vil du nu føre husholdningsbogen også?
Hj.
Ja, eller ta’ rede på indkomsterne i al fald.
Gina
Å, gud hjælpe os, det er nok snart gjort.
Hj.
Jeg synes du får pengene til at strække så mærkvær-
dig langt; hvorledes går det til.
G.
Det er fordi Hdv og jeg behøver så lidet.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 207]
Faksimile
30.
82
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 190]
(trækker frakken på.)
Ikke for al verden. Jeg må vide hvad
det er for noget alt dette her –
Relling
Men for fanden, skønner du da ikke
at fyren er gal, forrykt, forstyrret!
Gina
.
Ja, der kan du bare høre, Ekdal. ˹Hans
mor havde også slige underlige raptusser iblandt.˺
Relling
.
Du skal ikke agte et ord på hans snak –
Gina
.
Nej nej, gør ikke det.
Hjalmar
.
Så vil jeg i al fald holde et øje med
ham{;} ˹.˺ ˹ Farvel. (til G) Lad endelig middagsmaden
være færdig i god betids. Farvel.˺
(går ud til højre.)
Relling
.
Det er da ˹også˺ en ulykke at ikke det men-
neske ˹gik til helvede ned i en af Højdalsgruberne.˺ er gåt på hodet ned i en af
gruberne deroppe!
˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikken i høyre marg]
G.
Jøss, hvorfor siger De det da?
R.
Å jo, for jeg har nu så mine
funderinger.
˺
Gina
.
Tror De at ˹unge˺ Gregers Werle er gal?
Relling
.
Nej desværre; han er ikke mere gal
end folk i almindelighed ˹plejer være.˺
Molvik
.
Ikke dænomisk heller?
Relling
.
[HIS: regnestykke i margen]
Faksimile
Nej, det er bare dig, det, Molvik. Men
en sygdom har han rigtignok i krop-
pen
.
Gina
.
Hvad ˹er det da for noget som˺ fejler ham da?
Relling
.
Ja, det skal jeg sige Dem ˹fru E.˺. Han lider
af en akut retskaffenhedsfeber.
Gina
.
Retskaffenhedsfeber?
Hedvig
.
Hvad {e}Er det for en ˹slags˺ sygdom? ˹det.˺
Relling
.
˹Jaha;˺ {D} ˹d˺et er en national sygdom; men den
optræder kun sporadisk. – Kom så
her, Molvik ˹Tak for maden!˺
(han nikker og går. ˹ud gennem gangdøren˺ ud med Molvik
til højre. Gina ˹driver˺ r i uro hen over gul-
vet; Hedvig ˹står ved bordet og˺ ser forskende på hende.)

[Forfatternote: 30.5.84.]
Faksimile
83
[Forfatternote: 2.6.84.]
Fjerde akt.
(Hjalmar Ekdals atelier. Efter-
middag. Det begynder at mørkne.)
(Hedvig går omkring i atelieret.
Gina kommer ind fra køkkenet.)
Gina
.
Endnu ikke?
Hedvig
.
Nej.
Gina
.
Er du viss på at han ikke er inde hos
Werle?
Hedvig
.
Nej, der er stængt.
Gina
.
Og ikke nede hos Relling heller?
Hedvig
.
Nej, jeg har været to gange nede og
spurgt.
Gina
.
Og nu står maden og blir kold for
ham derude.
Hedvig
.
Ja, kan du skønne hvor han blir
af, mor? Han, som altid passer mid-
Faksimile

dagstiden så akkurat.
Gina
.
Å nu kommer han snart, skal du se.
H˹e˺dvig
.
(efter et kort ophold.)
Tror du det er godt at Werle er kommen
til at bo hos os?
Gina
.
Hvorfor skulde ikke det være godt.
Hedvig
.
Ja, jeg ved ikke; men nu have vi det
så hyggeligt for os selv. Og så synes jeg
at Relling passer meget bedre sammen
med far end Werle. – Nej, hvor blir
han da af!
Gina
.
(råber.)
Der er han!
(Hjalmar Ekdal kommer ind fra
højre.)
Hedvig
.
(imod ham.)
Far! Hvor læn Så kommer du da
endelig!
Gina
.
Vi har ventet så længe på dig, Ekdal!
Hjalmar
.
Jeg blev noget længe ude, ja.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 215]
Faksimile
[HIS: leggene 31 og 32 er lagt feil inn etter legg 35, derfor blir det sprang i handlingsgangen her]
33.
84
Gina
.
Men jeg har nu været en bra’ kone
i dit hus alligevel.
(Gregers Werle kommer ind fra gang-
døren.)
Gregers
.
(i døren.)
Tør jeg komme?
Hjalmar
.
Ja kom.
Gregers
.
Altså ikke sket endnu.
Hjalmar
.
Det er sket.
Gregers
.
Det er?
Hjalmar
.
Jeg har oplevet den bittreste stund
i mit liv.
Gregers
.
Men også den mest løftede, tænker jeg.
Hjalmar
.
Nå, foreløbig har vi det i al fald
fra hånden.
Gina
.
Gud forlade Dem, herr Werle.
Gregers
.
Men jeg forstår ikke dette.
Faksimile
Hjalmar
.
Hvad forstår du ikke?
Gregers
.
Et opgør, så stort, s{å}om dette her, –
så udtømmende, – et opgør, som en
hel ny livsførelse skal grundes på, –
en livsførelse i sandhed –
Hjalmar
.
Ja, jeg ved det nok; jeg ved det nok.
Gregers
.
Jeg havde tænkt så vis{ <...> }st at når jeg
kom ind efter dette, så skulde finde
ligesom et højere frigørelsens lys over
eders hjem; og så står der mig imøde
dette dumpe, triste, tunge –
Gina
.
Nå så.
(skruer lampen højere.)
Gregers
.
Eller sig mig oprigtig, fru Ekdal, er
det ikke som en jubel for Dem at væ-
re ble’t denne fortielsens byrde kvit?
Gina
.
Jeg må sige Dem, herr Werle, at jeg
har havt så liden tid til at huske på
alt dette gamle.
Gregers
.
Jeg havde trod at det ingen dag, in-
Faksimile

85

gen time havde været ude af Deres
tanker.
G{rege}ina
Jeg har såmænd havt rundelig
nok med at tænke på husets sager.
Ja, for som gift kone skal ingen si-
ge andet om mig end at jeg har væ-
ret både ordentlig og retskaffen.
Gregers
.
Deres hele livssyn er mig uforståe-
ligt, – så vidt, så himmelvidt forskel-
ligt fra mit. Men du selv d{e}a, Hjal-
mar, – du må da ha’ taget en højere
indvielse af en sådan stu{d}nd –
Hjalmar
.
Ja naturligvis har jeg det. Det vil
sige – sådan på en måde –
Gregers
.
Dette at ha’ tilgivelse for en fejlende,
at løfte en vildfarende op til sig i kær-
lighed –
Hjalmar
.
Tro du et menneske så let forvinder
en stund, som den jeg har oplevet.
Gregers
.
Nej, et almindeligt menneske, – det kan
så være; men et menneske som du –!
Hjalmar
.
Faksimile
Ja herre gud, jeg ved det nok; men
der skal tid til, ser du.
Gregers
.
Du har været for læn{d}ge på havbun-
den, Gr Hjalmar; bidt dig fast der-
nede; og så gør det jo altid ondt med
det samme en kommer op i den kla-
re dag.
Hjalmar
.
Det har du ret i; det gør ondt.
Gregers
.
Ja, for du har noget af vildandens
art i dig.
(Relling er kom{ <...> }mer ind fra gangen.)
Relling
.
Se så, er nu den vildanden på ta-
petet igen.
Gregers
.
Ja, for den er husets onde ånd. Nå, det
er ikke for ingenting at den kom fra
{G}grosserer Werle.
Relling
.
Ah, er det grosserer Werles der snakkes
om?
Hjalmar
.
Om ham og om – visse andre.
Relling
.
(vender sig til Gregers.)
Faksimile
34.
86
Gid fanden havde Dem.
Hjalmar
.
Ved du det kanske også!
Relling
.
Å hvad jeg ved eller ikke ved. Når
det drejer sig om noget fra den kant
så kan en jo tænke noget af hvert.
Gregers
.
Ja, men jeg som er vidende, skal jeg
ikke tale! Skal jeg gå og se på at
de to kære velsignede mennesker gå
tilgrunde fordi de lever sit liv på et
usandt grundlag.
Relling
.
Men det kommer jo slet ikke Dem ved.
De skal la’ være at gå og kvaksalverere
på mine patienter.
Hjalmar
.
Patienter?
Relling
.
Å ja, der er nogen hver, som trænger
til doktoren. Men det forstår De Dem
ikke på, herr Wærle.
Gregers
.
Jeg ved af erfaring hvad det vil sige at
gå og bære på en nagende bevidsthed,
en sådan har forgiftet mit liv; men
her fandt jeg min livsopgave. Nu er
Faksimile

jeg så glad, så glad. Og så skulde jeg
ikke åbne øjnene på to mennesker,
som trænger så inderlig til at komme
til at se.
Relling
.
Hvad er det de skal komme til at se?
Gregers
.
Sandheden. Den erkendelse at deres for-
bindelse indtil idag ikke har været
et s{å}andt ægteskab.
Relling
.
Tror De det blir mere sandt herefter.
Gregers
.
Ja det håber jeg da trøstig.
Relling
.
Naturligvis; folk af Deres slags er
altid så svært trøstige. Gang på gang
blir de trukket efter næsen, gjort til
nar – er ikke det hændt med Dem?
Gregers
.
Ganske visst; jeg har lidt mangen
skuffelser.
Relling
.
Men lige fuldt håber De så trøstig.
Gregers
.
Her er det jo noget andet, noget uden-
for det almindelige. En personlighed
som Hjalmar Ekdal –
Faksimile
87
Relling
.
Ekdal –!
Hjalmar
.
Ja, det kan jo være sandt nok, men –
Relling
.
Nå ja, Ekdal, ja. Men han har jo
sin livsopgave andetsteds; han behø-
ver slet ikke noget bedre ægteskab end
det han hidtil har levet i.
Gina
Nej, synes ikke De også det, Relling!
Nu havde vi det så bra’ –
Hjalmar
.
Du forstår slet ikke de ideale for-
dringer.
Relling
.
Nej ser De, Hjalmar Ekdal berger
sig nok; han kan ikke gå helt til
bunds. Han har jo sit store problem
at tumle med –
Hjalmar
.
Ja, problemet – det har jeg jo rigtig-
nok.
Relling
.
Og når det er løst, så har han atter
k{ <...> }astet glans og ære over navnet Ek-
dal.
Hjalmar
.
Faksimile
Det håber jeg i al fald.
Gregers
.
Ja, det kan jo være godt og vel med
dette problemet; men det er jo godt
og
noget som ligger udenfor person-
ligheden, en blot og bar videnskabe-
lig opgave, eller noget teknisk, eller
hvad jeg skal kalde det. Og det er
da utænkeligt at sådant noget kan
fylde en personlighed, som Hjalmar.
Eller synes du kanske at det fylder
dig.
Hjalmar
.
Nej jeg synes ikke ganske –
Gregers
.
Nej ser De vel det, doktor Relling.
Og når det ikke fylder hans person-
lighed nu, da den endnu ikke har
udfoldet sig til fuld frihed –; ja,
lad mig gøre Dem det spørsmål; tror
de at et stort problem overhodet kan
løses af den ufærdig personlighed.
Relling
.
Mener De at fotografering ikke kan
løftes op til kunst så længe ikke
fotografens forhold til konen er et
sandt ægteskab.
Gregers
.
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 211]
Faksimile
30.
88
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 194]
Hj.
Er det sandt, hvad at far blir så rundelig be-
talt for de{ <...> }n arkskrivningen hos grosserer W?
G.
Jeg ved jo ikke om det er så rundeligt; for jeg kender
jo ikke prisen på sligt.
Hj.
Nå, hvad får han da så omtrent – lad mig høre.
G.
Det er så forskelligt; det blir vel omtrent det han
koster os, og så en liden lommeskilling.
Hj.
Hvad han koster os! Og det har du ikke sagt mig før.
G.
Nej det kunde jeg da ikke; du var jo så glad, for-
di du at han fik al tingen af dig.
Hj.
Og så får han det fra grossereren!
G.
De to har jo været gamle venner.
Hj.
Lad mig få lampen tændt.
G.

(tænder.)
Og så kan vi jo ikke vide om det er grossereren;
det kan jo ˹godt˺ være Gråberg.
Hj.
Jeg synes du skælver så i stemmen.
G.
˹ (sætter skærmen på) ˺
Gør jeg?
Hj.
Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke
så?
G.
Sig det rent ud. Hvad er det han har for-
talt om mig.
Hj.
Er det sandt, G. at der var et forhold mellem
dig og grosserer W. den gang du tjente der i huset.
G.
Det er ikke sandt. Ikke dengangen, ikke. Gros-
sereren la’ sig efter mig, det gjorde han, og fruen
trodde der var noget i det, og så ˹gjorde hun hurlumhej og ra-
balder og så ko <...> og så˺
kom jeg af
huset.
Hj.
Men siden altså!
Faksimile
Gina
.
Ja det er vel bedst du får vide det da. Han gav
sig ikke før han fik sin vilje.
H

(slår hænderne sammen)
Og det er mit barns mor! Hvor kunde du for-
tie dette for mig!
Gina
.
Nej, jeg skulde visst ha’ sagt dig det for ˹længe˺ mig siden.
H.
Straks skulde du ha’ sagt mig det. Så havde jeg
da vidst hvad du var for en.
{H}Gina
.
Havde du så giftet dig med mig alligevel?
Hj.
Hvor kan du tænke dig det.
G.
Nej, men derfor turde jeg da heller ikke sige dig
noget. For jeg kom jo til at holde så svært af
dig, som du ved; og jeg kunde da ikke gøre
mig selv rent ulykkelig –
Hj.

(går om.)
Og det er min Hdvgs mor! – Og så at vide, at alt
hvad jeg her ser for mine øjne, hele mit hjem,
det skylder jeg en begunstiget forgænger! Å denne
forføreriske grosserer W.!
Gina
.
Angrer du på de år, som vi har levet sammen?
Hj.
Sig mig om ikke du hver dag, hver time, har
angret på den <...> væv af løgn og fortielse, som
du, ligesom en ædderkop, har spundet mig ind
i? Sig mig det! Kan det virkelig være muligt!
Har du ikke gåt her og våndet dig i anger og
nag.
G.
A snille E. jeg har havt så rundelig nok
med at tænke på huset og alt det daglige bestyret
Hj.
Nå men i dine ensomme stunder da?
G.
Nej jeg havde, ved gud, næsten glemt disse her
gamle intrigerne.
Hj.
A denne dumpe følesløse ro, den er for mig
noget så irriterende. Tænk, ikke angre engang.
Faksimile
89
Gina
.
Men sig mig nu, E, hvad havde der ble’t af
dig hvis du ikke var kommen sammen med
mig og
havde fåt ˹en slig˺ mig til kone som jeg.
˹ [HIS: tilføyelsen står mellom replikkene i høyre marg]
Hj.
En slig –?
˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
G.
Ja for jeg har da altid været ligesom lidt mere ekonomisk og statistisk end du –
nå det forstår sig, jeg er jo også de par år ældre.
Å du forstår ikke hvorledes en mand har det når han sørger og fortviler navnlig. –
˺
Hj.
Hvad der var ble’t af mig?
Gina
.
Ja du var på alskens gale veje den gangen,
det kan du da ikke nægte for.
Hj.
Å du begre fatted ikke min sorg; og du forstod
ikke mit ildfulde gemyt –
Gina
.
Nej nej; men jeg regalerer jo slet ikke på det
heller; for det blev jo bra’ med dig lige vel.
Og nu havde vi det så hyggeligt og koseligt; og
nu kunde H. og jeg snart også snart begynde
at leve lidt godt.
Hj.
I sumpluften, ja!
Gina
.
Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få
sin passasje her i huset.
Hj.
Ja jeg syntes også vi havde det godt. Det var en
drøm. Hvor henter jeg nu livskraft fra til at
føre opfindelsen over i virkelighedens verden.
Kanske dør den nu med mig, og da er det din
forgangenhed, G. som har dræbt den.
Gina
Nej, du må da ikke sige noget sligt noget, E.
Jeg, som alle mine dage bare vilde gøre al-
tingen til det bedste for dig!
Hj.
Hvor d <...> er den nu ˹ble’t af˺ henne , denne min sk <...>
dejligste drøm! Nå jeg gik her og grubled
over opfindelsen, da aned jeg nok at den vilde
sluge min sidste livskraft. Jeg forstod jo nok
at den dag, da jeg havde fåt patentet i mine
hænder, – den dag vilde blive min sidste. Og
så var det min drøm, at da skulde du sid-
de igen som den hedengangne opfinders vel-
Faksimile

havende enke.
Gina
Nej, du må ikke snakke slig, Ekdal. Vor herre
lad mig da aldrig leve den dag at jeg skulde
sidde som enke!
H.
Å det ene som det andet. Nu er jo { <...> }alt forbi
alligevel.
(Gregers W. åbner varsomt gangdøren og ser
ind.)
Gregers
.
Tør jeg komme?
Hj.
Ja, kom.
Gregers
.
(ser afvekslende på dem; derpå hvisker han
til Hj.)
Altså ikke sket endnu{!}?
Hj

(højt) lydeligt)
Det er sket.
Gr.
Det er?
Hj.
Jeg har levet den bittreste stund i mit liv.
Gr.
Men også den mest løftede, tænker jeg.
Hj.
Nå, foreløbig har vi det i al fald fra hånden.
Gina
.
Gud forlade Dem, herr W.
Gr.
Men jeg forstår ikke dette.
Hj.
Hvad forstår du ikke?
Gr.
Så stort et opgør, – et opgør, som en hel ny livs-
førelse skal grundes på, – en livsførelse i sand-
hed og uden al fortielse –
Hj.
Ja, jeg ved det nok; jeg ved det så godt.
Gr.
Jeg havde ventet så visst, at når jeg kom ind
døren så skulde der slå mig imøde et forkla-
relsens lys både fra mand og fra hustru. Og
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 223]
Faksimile
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 206]
35.
90
De former det noget krast; men jeg
har en så usvigelig tro på det san-
de ægteskabs udviklende evne –
Relling
.
Med tilladelse, herr Werle, har De
set mange sande ægteskaber?
Gregers
.
Nej, jeg tror knapt jeg har set et
eneste et.
R{l}elling
.
Ikke jeg heller.
Gregers
.
Men jeg har set det modsatte slags
ægteskaber, og hvad de er i stand til
at bryde ned i et menneske –
Relling
.
Og deraf trækker De så Deres slut-
ninger. Ja ja, Ekdal, du ved altså
nu hvad der behøves for at gøre den
store opfindelse.
Gina
.
Men De skulde ikke snakke så me-
get om den opfindelsen, Relling, for
det blir så ikke til noget alligevel.
Hjalmar
.
Blir det ikke til noget!
Relling
.
Nu skal vi bare høre!
Faksimile
Hjalmar
.
Blir det ikke ˹til˺ noget med problemet,
siger du!
Gina
.
Nej det tror jeg rigtig ikke det blir.
Du har nu gåt og ventet så længe på
at du skulde finde ud noget; men li-
ge langt kommer du –
Relling
.
Sligt sker mangen gang gennem en
slags åbenbarelse, fru Ekdal.
Hjalmar
.
Men det forstår hun ikke.
Gina
.
Ja åbenbarelser kan være gode nok,
men skal visse noget andet til også.
Jeg synes det var bedre du arbejded
med de instrumenter ˹vi˺ du har, Ekdal;
og så kan jo de andre finde på dette
her nye.
Hjalmar
.
Ikke forstået; ikke forstået i sit
eget hjem. (ser Hedvig) Jo, hun for-
står mig. Eller tror ikke du hel-
ler på mig, Hedvig.
Hedvig
.
Hvad skal jeg tro på p<...> far.
Hjalmar
.
Faksimile
91
Hjalmar
.
Du skal naturligvis tro på mig
sådan i almindelighed, tro på min
opgave i livet, tro på problemet.
Hedvig
.
Ja jeg tror nok du engang vil fin-
de på det.
Hjalmar
.
Hm –
Gina
.
Hys, der banker det.
(går hen mod gangdøren.)
(Fru Sørby kommer ind.)
Gina
.
Er det dig, {G}Berta!
Fru Sørby
.
Ja såmænd er det mig.
Hjalmar
.
Hvis De kanske har noget at tale
med Gina om så vær så god –
(tyder mod dagligstuen.)
Fru Sørby
.
Tak, jeg blir helst her. Jeg kommer
i et ærende fra grossereren.
Hjalmar
.
Hvad vil han os!
Gregers
.
Det er kanske noget om mig.
Faksimile
Fru Sørby
.
Han ønsker i al fald at De skal
vide det. Der er nu for det første
det at der forestår en temmelig stor
forandring i grossererens huslige
forhold og andet.
Gregers
.
Aha!
Fru Sørby
Grossereren har bestemt sig til
at overdrage forretningerne her i
byen til Gråberg og så flytter han
selv op til værket
Gregers
.
{S}Gør han!
Hjalmar
.
Se se, vil grossereren flytte op til
værket.
Relling
.
Det holder han ikke længe ud; så
ensligt som der er.
Fru Sørby
.
Ja han blir nu ikke så ganske al-
ene heller.
Gregers
.
Nå så blir det altså alvor af det al-
ligevel.
Fru Sørby
.
[HIS: leggene er lagt feil. Sammenhengen fortsetter s. 237]
Faksimile
31.
92
[HIS: siden leggene er lagt feil fortsetter sammenhengen her fra s. 198]
Gina
.
Har du kanske spist med Werle?
Hjalmar
.
Nej.
Gina
.
Så skal jeg sætte maden ind til dig.
Hjalmar
.
Nej, lad være; jeg spiser ikke nu.
Hedvig
.
Har du det ikke godt, far?
Hjalmar
.
Å jo, så tålelig. Vi gik en svært lang
tur –
Gina
.
Det skulde du ikke gøre, Ekdal; for
det er du ikke vant til.
Hjalmar
.
En kan vænne sig til noget af hvert.
Er her ingen bestillinger kommet idag?
Gina
.
Nej, idag ikke.
Hedvig
.
Du skal se der kommer nok nogen i
morgen, far.
Hjalmar
.
Det skulde glæde mig; for i morgen tæn-
ker jeg at ta’ rigtig fat; jeg vil gøre al-
ting selv; jeg vil være alene om det.
Faksimile
Gina
.
Nej, men hvorfor vil du da det, Ek-
dal? Det er ikke værd at gøre sig livet
så surt.
Hjalmar
.
Lad mig om det. Og så kunde jeg ha’
lyst til at føre ordentlig regnskab og-
så.
Gina
.
Du?
Hjalmar
.
Ja, du fører jo også regnskab.
Hedvig
.
Men mor regner så godt.
Hjalmar
.
Og så får hun pengene til at strække
så godt til, synes jeg. Mærkværdigt at
vi kan leve så vidt flot for de få pen-
ge jeg har tjent i vinter.
Hedvig
.
Ja men, far, husk på alt det skrive-
riet for Gråberg.
Hjalmar
.
Skriveriet, ja!
Gina
.
Snak, snakt, det blir ikke stort –
Hedvig
.
Ja såmænd gør det så; det er da mest
Faksimile

93

det vi lever af.
Gina
.
Men hvor kan du da sige det sligt.
Hedvig
.
Kære, hvorfor må ikke far vide det?
Hjalmar
.
Altså, det er det vi lever af. Ark-
skriften for grosserer Werle.
Gina
.
Du ved jo, det er Gråberg som betaler
det.
Hjalmar
.
Af sin egen lomme?
Gina
.
Ja, det gør han da vel.
Hedvig
.
Men det kan jo være os det samme,
far.
Hjalmar
.
Det forstår sig; det kan være os det
samme hvor pengene kommer fra.
Gina
.
Det synes jeg også. Men siden vi snak-
ker om det, så –; du har ikke fåt bestilt
noget i hele dag, Hedvig –
Hedvig
.
Så er det bedst jeg går ind og –
Gina
.
Faksimile
Ja, gør det.
(Hedvig går ind i dagligstuen.)
Gina
.
Hvad er det, som er hændt dig, Ekdal?
Hjalmar
.
Tror du at Gregers har sin forstand?
Gina
.
Hvor kan jeg vide det; jeg kender ham
jo ikke så nøje.
Hjalmar
.
Dersom jeg bare vidste det.
Gina
.
Du hørte jo hvad Relling sa’ om ham.
Hjalmar
.
Å Relling, Relling –. Lad mig få lam-
pen tændt.
Gina

(tænder.)
Gregers Werle har jo – alle sine dage – været
underlig.
Hjalmar
.
Jeg synes du skælver så i stemmen.
Gina
.
Gør jeg?
Hjalmar
.
Og så ryster du på hænderne. Eller er
det ikke så?
Gina
.
Faksimile
32.
94
Jo. Jeg ved ikke hvad det kommer af.
Hjalmar
.
Nu skal du høre hvad Gregers har
sagt om dig.
Gina

(angst, holder hænderne for ørerne.)
Nej, nej; jeg vil ikke høre det!
Hjalmar

(rykker hendes hånd fra.)
Du skal høre det!
Gina
.
Det behøves ikke at du siger det.
Hjalmar
.
Du ved altså, hvad det er?
Gina
.
Jeg kan tænke mig det.
Hjalmar
.
Det er altså sandt. Sandt, sandt! Å det-
te er forfærdeligt!
Gina
.
Jeg skønner nok at jeg skulde ha’ sagt
dig det for længe siden.
Hjalmar
.
Straks skulde du ha’ sagt mig det; –
mens det endnu var tid.
Gina
.
Hvad havde du så gjort?
Hjalmar
.
Faksimile
Da havde jeg naturligvis ikke villet
vide af dig.
Gina
.
Ja, det tænkte jeg også dengang; og
derfor sa’ jeg heller ikke noget.
Hjalmar
.
Og jeg godtroende dumrian som bildte
mig ind at du have så stor kærlig-
hed til mig.
Gina
.
Det har jeg fåt med årene, Ekdal;
så sandt som jeg står her. Å jo, du; jeg
holder nok af dig, mere end nogen an-
den gør.
Hjalmar
.
Det vil jeg ikke vide at. Hvad er du nu
i mine øjne, du, som kunde gi’ dig hen
til en gift, halvgammel mand.
Gina
.
Ja, at jeg det kunde, det skønner jeg næ-
sten ikke nu.
Hjalmar
.
Ikke det. Du er ble’t moralsk med åre-
ne kanske. Men dengang – hvorledes i
al verden kunde du indlade dig i sligt
noget.
Gina
.
Å du kan tro, Ekdal, det er ikke så let
Faksimile

95

for fattige piger. De rige mandfolk
begynder så småt med foræringer og
så –
Hjalmar
.
Ja, kontanterne, dem sætter du svær
pris på.
Gina
.
Det var mest guldstads og kjoletøjer
og sligt noget.
Hjalmar
.
Det har du da vel for længe siden
sendt ham tilage.
Gina
.
Kjoletøjerne har jeg slidt, og guld-
sagerne solgte jeg efterhvert som vi
trængte til penge –
Hjalmar
.
For den mands penge har vi levet.
Alt hvad vi har i huset har vi fra
ham!
Gina
.
Fra den tid vi blev gift, har jeg aldrig
set en skilling fra ham, jeg tror knapt
nok, jeg har set ham for mine øjne.
Hjalmar
.
Men skriveriet da!
Gina
.
Det skaffed Berte mig da hun var
Faksimile

kommet der i huset.
Hjalmar
.
Ja, du og Berta, I er nok to alen af et
stykke.
Gina
.
Hør nu, Ekdal, – har jeg ikke været
en bra’ kone i dit hus?
Hjalmar
.
Men hvad har du ikke også at takke
mig for! Har jeg ikke hævet dig op fra
en underordnet stilling? Har jeg ikke
gi’t dig et navn at bære, – et navn, ja –
for det skal nok komme i agt og ære
igen.
Gina
.
Det kan nu forresten være mig det
samme.
Hjalmar
.
Så? Å ja, det tror jeg gerne.
Gina
.
Ja, for jeg holder af dig, slig som du
er, Ekdal, om du så aldrig gør de sto-
re spring, som du går og snakker om.
Hjalmar
.
Det er din lavere natur som kom-
mer op i dig. Jeg er uforstået i mit
eget hjem; jeg har altid været uforstå-
et af dig.
[HIS: siden leggene er lagt feil fortsetter sammenhengen lenger bak s. 199]
Faksimile
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 210]
31.
96
så ser jeg ikke andet for mig end dette dumpe,
tunge, triste –
Gina
Nå så.
(tar lampeskærmen af.)
Gr.
[Forfatternote: ] ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
Det gør mig ondt; jeg var næsten kommet til at synes om Dem; for der er dog
ligesom noget troværdigt ved Dem.
Gina
:
Så skulde De bare ladt mig gå for den
jeg var.
˺
De vil ikke forstå mig, fru E. Nej, nej, for Dem
skal der vel tid til –. Men du selv da, H? For
Du må da vel ha’ ta’t som en højere indviel-
se af det store opgør!
H.
Ja naturligvis har jeg det. Det vil sige, – sådan
på en måde.
Gr.
For der er da vel ikke noget i verden, som kan lig-
nes med det, at ha’ tilgivelse for en fejlende, og
at løfte en vildfarende op til sig i kærlighed.
Hj.
Tror du et menneske så let forvinder en
stund, som den, jeg har oplevet?
Gr.
Nej et almindeligt menneske; det kan så være{;}.
Men et menneske, som du –!
Hj.
Ja, herre gud, jeg ved det nok; men der skal
tid til, ser du.
Gr.
Du har været for længe nede på de mørke dyb-
der, Hj. og så gør det jo altid ondt med det sam-
me en kommer op i klare lyse dagen.
Hj.
Det har du ret i; det gør smertelig ondt.
Gr.
Ja, for du har noget af vildanden i dig.
(R. er kommen ind fra gangen.)
R.
Se så, er nu den vildanden på færde igen.
Hj.
Grosserer Ws symbolske gave, ja.
R.
Grosserer W? Er det ham, I snakker om?
Hj.
Om ham og – os andre.
R

(til Gr)
Gid fanden havde Dem!
Faksimile
Hj.
Hvad er det du siger?
R.
Jeg yttrer det beskedne ønske at kvaksalveren vil
begi’ sig på hjemvejen. Blir han her, så er
han mand for at forkludre j<...> begge to.
Gr.
De to forkludres ikke så let, herr R. Om Hj vil
jeg nu ikke tale. Ham kender vi. Men også hun
har visst nok på bunden af sit væsen noget tro-
værdigt, noget vederhæftigt,
G.

(grædefærdig)
Så skulde De bare lad’t mig gå her for den jeg
var da.
R

(til G.)
Er det næsevist at spørge om, hvad det er
De egentlig vil her i huset.
Gr.
Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab.
R.
Så De synes ikke, Es ægteskab er ˹godt˺ sandt nok, som
det er?
Gr.
Det er vist et lige så godt ægteskab, som de fle-
ste andre, desværre. Men et sandt ægteskab er
det endnu ikke blet.
Hj.
Du har aldrig havt øje for det ideale krav,
du R.
R.
Sludder, gutten min! Med forlov, herr W, – har
De set hvor mange ˹– bare så på en slump – hvor mange <...> ˺ sande ægteskaber har De
set i Deres liv{,}? –
Gr.
Jeg tror knapt jeg har set et eneste et.
R.
Ikke jeg heller.
Gr.
Men jeg har set så utallige ægteskaber af det
modsatte slags. Og jeg har havt anledning til på
nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan
bryde ned i et menneskepar.
Faksimile
97
Hj.
En mands hele moralske grundlag kan syn-
ke under hans fødder –
R
Ja jeg har jo aldrig sådan egentlig været gift;
så jeg tør ikke dømme om de ting. Men
det ved jeg da, at til et ægteskab hører barnet
også. Og barnet skal I la’ være i fred.
Hj.
Ja, Hedv; min stakkers Hdvg.
R.
Ja, Hdvg får I se at holde udenfor. I to er voks-
ne mennesker; I får i guds navn kluddre og
klusse med jerss forhold, hvis I har lyst til
det. Men Hdg skal I fare varsomt med; ellers kan
I komme til at gøre en ulykke på hende.
Hj.
En ulykke!
R.
Ja, eller hun kan komme til at gøre en ulyk
ke på sig selv – og kanske på andre også med
Gina
Men hvor kan De da vide ˹sligt˺ det , R.
Hj.
Der er da vel aldrig nogen nær fare for øjnene?
R
Nej, det kommer ikke øjnene ved. Men Hdvg er i
en vanskelig alder; hun kan finde på alt det
som galt er.
Gina
Ja tænk, – det g{j}ør hun også. Hun kan ikke la’
varmen være i fred på skorstenen; jeg er mang-
gengang ræd, hun skal bræn sætte fyr på hele
huset.
R
Ja {s}Ser De bare; det vidste jeg nok.
Gr.

(til R.)
Men hvorledes forklarer De sådant noget?
R

(mut.)
Hun er i stemmeskiftningen, far.
Hj.
Så længe hun har mig –! ˹Så længe mit hode
er oven mulde –!˺
(det banker.)
Faksimile
Gina
.
Hys, Ekdal; der er folk der uden på gangen (råber)
Vær så god!
(Fru Sørby, i ydertøj, kommer ind.)
Fru S.
God aften! i hus
Gr.
Nej er det dig, Berta!
Fru S
Ja såmænd er det mig. Men jeg kommer kan-
ske til ulejlighed.
Hj.
Nej bevars; og det er da så længe siden –
Fru S.
Ja jeg har havt nok at stå i. Men idag måtte
jeg op for at sige farvel.
Gina
Så? Rejser du.
Fru S.
Ja imorgen – op til Højdal. Gr Werle er
rejst i eftermiddag.
Gina
Nej, tænk.
Hj.
Så han er rejst. Hm, og nu rejser De efter
ham?
Fru S.
Ja, jeg gør det.
Hj.
Ja så.
Gr.
Jeg skal forklare dig det. Min far gifter sig
med fru S.
Hj.
Gifter sig!
Gina
Å nej ˹B.˺, blev det da endelig!
R.
Dette her er da vel aldrig sandt!
Fru S.
Jo det er rigtignok sandt. Han har løst
Kongebrev og brylluppet skal stå deroppe.
Gr
Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som
en god stedsøn.
Fru S.
Tak, hvis De mener noget med det. Men jeg hå-
ber at jeg aldrig kommer til at angre på det som nu
sker.
Faksimile
32.
98
R.
Det kan De trøstig håbe. Grosserer W. drikker
sig aldrig fuld, og han bruger ikke at prygle
heller, slig, som salig hestedoktoren gjorde.
Fru S.
Å lad nu S. ligge der han ligger; han havde
såmænd sine gode sider, han også.
R.
Grosserer W. har vel de sider, som bedre er,
kan jeg tro.
Fru S.
Han har i al fald ikke sløset bort det bedste
i sig. Den mand, som det gør, han får ta’
følgerne. ˹Et fruentimmer kan da ikke kaste
sig rent væk heller.˺
R.
Ikveld går jeg ud med M.
Fru S.
Det skulde De ikke, R. ˹Gør 2 det 1 ikke – for
min skyld.˺
R.
Der er ikke andet for. (til Hj) Vil du være
med, så kom indom til mig.
Gina
.
Nej tak ˹R˺. Ekdal går ikke ˹med˺ på de˹n˺ ˹slags apartementer.˺ enemærkern.
\
Hj.
Å, så ti da –!
/
R.
Farve, fru – <...> Werle.
(går ud gennem gangdøren.)
Gr
Det lader til at De og doktor R. kender hin-
anden temmelig nøje.
Fru S.
Ja, vi har kendt hinanden i mange år.
Det kunde såmænd engang ha’ ble’t til noget
af hvert imellem os to.
Gr.
Det var sagtens godt for Dem at det ikke blev.
Fru S.
Ja det må De nok sige. Men jeg har altid
ta’t mig ivare. En kvinde kan da ikke kaste
sig rent væk heller.
Gr.
˹Og de er slet ikke ræd for at jeg skal la’˺ De er mere end almindelig åbenhjertig, synes
jeg. Om jeg nu lod min far få et nys om dette gam
le bekendtskab?
Fru S.
Faksimile
Åbenhjertig har jeg altid været; det kommer
vi fruentimmer længs med.
Fru S.
De kan da vel tænke at jeg har sagt ham
det selv.
Gr.
Så?
Fru S.
Deres far ved hver eneste smule, som folk
med nogen sandhed kunde falde på at sige
om mig. Det {er}var da det første jeg sa’ ham,
da han lod sig mærke med at han havde
hensig{e}ter.
Gr.
Da er De mere end almindelig åbenhjertig, synes
jeg.
Fru S.
Åbenhjertig har jeg altid været. Det kommer
vi fruentimmer længst med.
Hj.
Hvad siger du til det, Gina?
Gina
.
Ja, vi fruentimmer er nu så forskellige, vi.
Nogen har det på en vis, og andre på en anden.
Fru S.
Jeg synes i al fald, det er klogest at indrette
sig på den vis, som jeg har gjort. Og W. har
heller ikke lagt dølgsmål på noget for sit
vedkommende. Se, det er det, som nærmest
har knyttet os sammen. Nu kan han sidde
og snakke med mig så åbent som et barn. Det
har han aldrig havt lejlighed til før. Han,
den sunde, livskraftige mand fik gennem
hele sin ungdom og gennem ˹alle˺ hele sin bedste
år høre andet end straffeprækener. Og man-
gen gang drejed de prekener sig om de mest ind-
bildte forgåelser –
Gina
Ja, det er rigtignok så sandt som det er sagt.
Gr.
Skal man ind på de ting, så er det bedst
jeg går.
Faksimile
99
Fru S.
De kan gerne bli’. Jeg skal ikke sige et ord mere.
Men jeg vilde De skulde ha { <...> }rede på at jeg
har faret med fortielser eller nogen slags
underfundighed. Det kan kanske synes at
det er en stor lykke jeg gør; og det er det jo
også på en måde. Men jeg mener alligevel
at jeg ikke modtar mere end jeg gir. Jeg
skal visst aldrig svigte ham; og nytte ham
som ingen anden, det kan jeg nu da han snart
blir hjælpeløs.
Hj.
Blir han hjælpeløs?
Gr.
Ja ja, tal ikke om det her.
Fru S.
Det nytter ikke at skjulde det længer, så gerne
han vil. Han blir blind.
Hj.
Blir han blind? Det var ˹da˺ underligt? Blir han
blind, han også?
Gina
.
Det blir jo så mange.
Fru S.
Og De kan tænke, hvad det vil sige for en
forretningsmand. Nå, jeg skal prøve på at bru-
ge min øjne for ham, så godt jeg kan. Men
nu tør jeg ikke bli længer; jeg er så opkavet i
denne tid. Ja, det var det jeg skulde sige Dem,
Ekdal, at hvis der var noget, han kunde tjene
Dem med, så skulde De bare henvende Dem til
Gråberg.
Gr.
Det tilbud vil Hj. E. visst betakke sig for.
Fru S.
Ja så; men jeg synes da ikke at {–}han før i tiden –
Gina
.
Jo, Berta, nu behøver ikke E. at ta’ nogen tingen
fra grosserer W.
Hj.
˹ (langsomt og med vægt) ˺
{H}Vil De hilse ˹Deres tilkommende mand˺ ham fra mig og sige at jeg agter
i den nærmeste fremtid at gå til Gråberg –
Gr.
Hvad! Kan du ville det!
Faksimile
Hj

(overlegent)
– gå til G. siger jeg og forlange en konto over
det, jeg skylder {p}hans principal. Jeg vil betale
denne æresgæld { <...> }– ha ha ha, det skal kaldes en æres
gæld! Men nok om det. Jeg vil betale alt, til sid-
ste skilling.
G.
Men snille { <...> }E. det har vi, ved gud ikke penger
til.
Hj.
Vil De sige ˹Deres forlovede˺ grossereren at jeg arbejder ufortrødent
på min opfindelse. Vil De sige ham, at det
som holder mine åndskræfter oppe ˹under de˺, ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, øverst. Det er ingen tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, så jeg har fulgt førstetrykket]
under denne anstrængende beskæftigelse˺ det er mit
ønske˹t˺ om at bli’ denne pinlige gældsbyrde kvit.
Derfor gør jeg opfindelsen. Hele udbyttet skal
anvendes til at frigøre mig for ˹Deres vordende ægte-
fælles.˺
grosserer W s
pekuniære udlæg.
Fru S.
Her er nok sket et eller andet, her i huset.
Hj.
Ja, det er det.
Fru S.
Nå, så farvel da. Jeg havde endnu ˹havt˺ lidt at
snakke med dig om, G; men det får være
til en anden gang. Farvel.
(Hj. og G hilser stumt; Gina følger hende
til døren.)
Hj.
Ikke over ˹denne˺ tærskelen , Gina!
(Fru S. går; G. lukker efter hende.)
Hj.
Se så, Gregers.
˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
nu har ˹jeg˺ vi da denne trykkende
gældspost fra hånden
Gr.
Snart i al fald.
˺ ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg, i forlengelsen av forrige tilføyelse]
Hj
Ret snart, håber jeg.
˺
Jeg tror min holdning må
kaldes korrekt.
Gr.
Du er den mand, jeg altid har holdt dig for.
Hj.
I visse tilfælde ˹er˺ finder jeg det umuligt at sæt-
te sig ud over de ideale krav. { <...> }Som fa-
milieforsørger må jeg jo vånde mig under
det. Du kan tro, det er ikke spøg <...> for en ube-
midlet mand at skulle honorere en mange-
årig gældsfordring, som der, så at sige, havde
lagt sig glemselens støv over. Men det får
være det samme; mennesket i mig kræver og-
så sin ret.
Faksimile
33.
100
Gr
Kære Hj, var det så ikke godt at jeg kom?
Hj.
Jo.
Gr.
At du fik fuld klarhed over alle forhold, –
var ikke det godt.
Hj.

(lidt utålmodig.)
Jo visst var det så. Men der er én ting, som
oprører din min retfærdighedsfølelse.
Gr.
Og { <...> }hvad er det for noget.
Hj.
Det er dette her at –; ja, jeg ved ikke om jeg
tør tale så uforbeholdent om din far.
Gr.
Tag ikke noget som helst hensyn til mig.
Hj.
Nå vel. Jo, ser du, jeg synes det er noget så op-
rørende at tænke sig til for mig, at nu blir
det jo ikke mig men ham som realiserer det
sande ægteskab –
Gr.
Nej men hvor kan du da sige sligt.
Hj.
Jo visst blir det så. Din fars og fru Sørby
indgår jo nu en ægtepagt, som er bygget på
fuld fortrolighed, hel <...> og ubetinget åbenhjer-
tighed fra begge sider, de stikker ingen ting
under stol for hinanden, der er ingen fortielse
bag ved forholdet, der er ˹forkyndt˺ udstedt , om jeg så må
udtrykke mig, en gensidig syndernes forladelse
imellem dem –
Gr.
Nå ja, hvad så?
Hj.
Ja men så er det der jo alt sammen. Det var
jo alt dette her, som du selv sa’, hørte til for
at grunde det sande ægteskab.
Gr.
Ja men det er jo på en ganske anden måde,
Faksimile

Hj! Du vil da vel ikke sammenligne Dig og
den forledede med disse –; nå, du forstår
mig nok.
Hj.
Men jeg kan dog ikke komme fra at der i alt
dette er noget, som sårer og krænker min retsbe-
vidsthed. Det er jo akkurat, som om der slet
ingen retfærdig styrelse var til.
Gina
.
Uf nej, E. sligt må du da, ved gud, ikke sige.
Gr.
{G}Hm, lad os ikke komme ind på de spørs-
mål.
Hj.
Men på den anden side er det jo ˹rigtignok˺ lige som om jeg
øjner skæbnens regulerende finger alligevel.
Han blir jo blind.
Gina
.
Å det er kanske ikke så sikkert –
Hj.
Det er utvilsomt. Vi bør ikke tvile på det i al
fald; for just i dette faktum ligger den retfær-
dige gengældelse. Han har forblindet mere end
én uerfaren medskabning i sit liv.
\ barnligt menneskeøje troskyldigt/
Gr.
Desværre, han har forblindet mange.
Hj.
Og nu kommer den ubønhørlige, den gåde-
fulde, og kræver hans egne øjne.
Gina
.
Nej, at du ˹tør sige˺ vil sligt stygt noget. Jeg blir rent ræd!
Hj.
Det er tjenligt at fordybe sig i tilværelsens ˹natsider˺ gåder ˹natsider˺
en gang imellem.
(Hedvig, i hat og kåbe, kommer glad og
forpustet ind gennem gangdøren.)
Gina
.
Er du alt der igen?
Hedv.
Ja, jeg ˹havde ikke lyst til at gå˺ vilde ikke bli’ længer ud. Og det var
godt; for jeg mødte nogen i porten.
Hj.
Nu?
Hdvg
Ja.
Faksimile
101
Hj.
Det var vel fru Sørby.
Hdv.
Ja.
Hj.
Så håber jeg du har set ˹fru˺ hende for sidste gang.
(Hjalm går om på gulvet. Taushed; Hdv. ser
sig synes forknyt at udforske stemningen.)
Hdv.

(nærmer sig indsmigrende.)
Far.
Hj.
Nå, – hvad er det, Hdvg?
Hdv.
Fru S havde noget med til mig.
Hj.
Til dig?
Hdv.
Ja; det er noget, som skal være til imorgen.
G.
Berta har altid havt en liden ting til dig på
den dagen.
Hj.
Hvad er det for noget?
Hdv.
Nej, det kan du ikke få vide nu, for mor skal
gi’ mig det på sengen imorgen tidlig.
Hj.
Å <...> alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor.
Hdv.
Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort
brev.
(hun tar brevet frem af kåbelommen)
Hj.
Et brev også?
Hdv.
Ja der er ikke noget andet end brevet. Det an-
dre kommer vel siden. Men tænk, – et brev, det
jeg har aldrig fåt noget brev før; og så står der
«frøken» på det; frøken Hdv E. Tænk, det er mig.
Hj.
Lad mig se det brev.
Hdv
Der kan du se.
Hj.
Det er grosserer Ws hånd.
Gina
Er du viss på det E.
Hj
Se selv –
Faksimile
Gina
A tror du jeg skønner mig på sligt.
Hj.
Hdv, må jeg åbne det brev.
Hdv.
Ja det må du gerne, hvis du vil.
Gina
{ <...> }Nej, ˹ikke ikveld E˺ men det skal jo være til imorgen.
Hdv

(hvisker)
Å kan du ikke lå ham åbne det. Det er visst
noget godt; og så blir far glad; og så blir her
fornøjeligt igen.
Hj.
Jeg må altså åbne det?
Hdv.
Ja, vær så snil far. Det skal bli’ dejligt at få
vide, hvad det er.
Hj.
Godt. (åbner brevet, tar et papir ud og læser
det igennem)
Hvad er da dette her.
Gina
Hvad står der for noget da?
Hdv
Å ja far, sig det.
Hj.
Vær stille. (læser det engang til igennem.) Det
er et gavebrev, Hedvig.
Hdv
.
Nej tænk. Hvad får jeg da?
Hj.
Læs selv.
Hvig

(ved lampen)
Ja men jeg synes, det er bedstefar, som skal
ha’ det.
Hj

(tar brevet fra hende)
Du Gina – kan du forstå dette her.
G.
Nej jeg forstår ingen tingen; bare sig det.
Hj.
Gr. W skriver til Hdvg at hendes gl. bestefar
ikke behøver at bemøje sin med den arkskriften
mere; { <...> }men at han herefter kan hæve 100 kro-
ner månedlig på kontoret.
\ [HIS: Tilføyelsen mangler tilføyelsestegn og er plassert i henhold til førstetrykket.]
Grg
.
Aha –
/
Hdv.
Hundrede kroner!
Gina
Det blir jo godt for bedstefar.
Hj.
– 100 kr så længe han behøver det. Det vil na-
turligvis sige, så længe ˹til˺ han bage<...> har lukket
Faksimile

34.
108

sine øjne.
Gina
Nå, så er da han forsørget, stakker.
Hj.
Men kommer det. Hør efter Hdv. Bag-
efter skal denne gave gå over på dig.
Hdv.
På mig! Alt sammen!
Hj.
Du kan er sikkret det samme beløb for hel{d}e
dit liv. Hører du det, Gina?
Gina
T<...> Ja, jeg hører det.
Hdv.
Tænk, – alle de penge jeg får! Å men far, far,
er du da ikke glad for det?
Hj.
Glad! – Å, hvilke vyer, hvilke fjernsyn,
hvilke perspektiver der opruller sig for
mig! Hedvig er det hun er det, som får det!
G.
Han kunde da ikke gi’ noget til dig, en
voksen mand.
Hdv.
Og du får det jo alligevel far. Du kan da vel
skønne at jeg vil gi’ det alt sammen til dig og
mor.
Hj.
Til mor, ja! Der har vi det.
Gina
.
Å d
Gregers
.
Hjalmar, dette her er en snare, som lægges
for dig.
Hj.
Det Tror du, det skulde være en snare?
Gr.
Da han var her i morges og talte med mig,
så sa’ han H. E. er ikke den mand, som du
indbilder dig.
Hj.
Ikke den mand –! Han tror, jeg lar mig købe,
at jeg lar mig afspise med penge –
Hdv.
Men mor, hvad er det da for noget –˹?˺
Gina
.
Gå ud og tag tøjet af dig.
(Hedvig går grædefærdig ud gennem køkkendøren)
Gr.
Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har
ret, han eller jeg.
Faksimile
Hj

(river langsomt papiret tvers over, lægger ˹begge˺ stykkerne
på bordet og siger:)
Her er mit svar.
Gr.
Jeg vidste det.
Hj.

(går hen til Gina, som står ved ovnen, og siger
dæmpet.)
Og nu ingen fortielse, <...> mere, Gina; har han
svævet i en vildfarelse, der han skrev det brev.
Gina
Jeg skønner ikke hvad du mener med det.
˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen markering av hvor tilføyelsen skal inn, så den er plassert som i førstetrykket]
Hvis forholdet mellem dig og ham ˹blev˺ var helt forbi, da du { <...> }– kom til at holde af mig,
som du siger, – hvorfor satte han os da i stand til at gifte os.
Gina
:
Han tænkte ˹nok˺ visst at
han skulde få sin gang her i huset.
Hj.
Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed
˺
Hj.
Jeg vil vide, om ˹– dit barn˺ Hdv har ret til at leve under
mit tag.
Gina

(et skridt imod ham, øjnene lyner)
Og det spør du om!
Hj.
Du skal svare mig på dette ene. Hører Hdv mig
til, – eller –? { <...> }Nå!
Gina
.
(ser på ham med kold trods.)
Jeg ved det ikke.
Hj.

(dirrer let.)
Du ved det ikke!
Gina
.
Hvor kan jeg vide det; – en slig en, som jeg er –
Hj.

(stille.)
Så har jeg ikke mere at gøre her i huset.
Gr.
Betænk dig på dette, Hj.
Hj

(tar sin frakke)
Her er ingen ting at betænke, for en mand som
jeg.
Gr.
Jo, her er usigelig meget at betænke. Sammen
må I være, hvis du skal vinde frem til den
store fo<...> tilgivelsens offerstemning.
Hj.
Did vil jeg ikke. Aldrig, { <...> }aldrig. Alt er faldet
sammen for mig. (brister i gråd) Gregers, jeg
har ikke noget barn!
Hedvig

i køkkendøren).
Hvad er det du siger – ˹ (hen til ham) ˺ Far –! Far!
Faksimile
109
Gina
Se så!
Hj.
Gå ifra mig, Hdvg; langt bort; jeg tåler
ikke at se dig for mine øjne. Farvel
(mod døren)
Hdv.

S
(skriger højt.)
Nej, nej, gå ikke ifra mig –
Gina
Se på barnet, E! Se på barnet –
Hj.
Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg må ud; jeg
væk fra alt dette.
(han river sig løs fra Hvg og går ud gennem
gangdøren.)
Hdvg

(med fortvilede øjne.)
Han går fra os, mor. Han går fra os! Han
kommer aldrig mere igen!
Gina
Bare ikke græd, Hedvig. Far kommer nok igen.
Hdg

(ned i sofaen)
Nej nej, han kommer aldrig hjem til os mere –
Gr.
Tror De, jeg vilde alt til det bedste, fru E.
Gina
.
Ja, jeg tror det næsten; men gud forlade Dem
alligevel.
Hdv

(lig<...> i sofaen)
Å, jeg synes, jeg må dø af dette her! Hvad har
jeg da gjort ham! Jeg synes jeg må dø af
d <...> Mor, du må få ham hjem igen.
G.
Ja, ja, ja vær bare rolig, så skal jeg gå efter
ham (tar tøjet på) Men Kanske han bare
er nede hos R. Men så er du rolig, Hedg. lover
du mig de.
Hdvg
Ja, jeg skal; når bare far kommer igen.
Gr
Var det ikke bedre, De lod ham kæmpe sin
smertens kamp til ende{?} først?
Gina
.
Å det får han gøre bagefter. Først og fremst
må vi få stagget barnet.
(hun går ud gennem gangdøren.)
Faksimile
Hdvg

(sætter sig oprejst og tørrer øjnene)
Nu skal De sige mig, hvad det er for noget. Hvor-
for vil ikke far vide af mig mere?
Gr.
Det får De ˹vel høre˺ nok vide engang når De er blet stor
og voksen.
Hvdg
Ja men jeg kan da ikke gå og være så græsse-
lig bedrøvet lige til jeg blir stor og voksen. Men
jeg ˹skønner˺ ved nok, hvad det er. Kanske jeg ikke er
fars rigtige barn.
Gr.
Å, hvorledes skulde det gå til?
Hdvg
Jo, mor kunde jo ha’ fundet mig. Og nu har
kanske far fåt vide det; for sligt har jeg læst
om.
Gr.
Nå, men om så var?
Hdv.
Ja, jeg synes han kunde holde lige meget af mig
for det. Ja næsten mere. Vildanden har vi jo
også fåt sendendes, og alligevel ˹holder jeg så
svært af den.˺
Gr.
Ja, vildanden, – lad os ˹snakke˺ tale lidt om vildanden ˹Hedvig˺
Hdvg
Den stakkers vildanden. Den ˹tåler han˺ vil far heller
ikke se for sine øjne ˹mere˺. Tænk, han vil vri’ hal-
sen om på den.
Gr.
Men det gør han da vel ikke.
Hvg
Nej men han sa’ det; og det synes jeg var så fælt.
For jeg læser ˹bøn˺ for vildanden hver aften og ber at den
må bli’ bevaret for døden og alt det, som ondt er.
Gr.
Plejer De læse aftenbøn?
H.
Jaha.
Gr.
Hvem har vænnet Dem til det.
Hj.
Jeg selv, for det var engang far var så syg og
havde igler på halsen, og så sa’ han, at han
˹sad˺ med døden i hænderne.
Gr.
{G}Nå ja?
Faksimile
35.
110
H.
Så holdt jeg bøn for ham da jeg havde lagt mig.
Og siden er jeg ble’t ved med det.
Gr.
Og nu ber De for vildanden også.
H.
Jeg syntes det var bedst at ta’ vildanden med
for den var så sygelig i førstningen.
Gr.
Læser De morgenbøn også?
H.
Nej, det gør jeg da rigtignok ikke.
Gr.
Hvorfor ikke ligeså godt morgenbøn.
Hj.
Nej for Om morgenen er det jo lyst; og da er der
jo ikke noget videre at være ræd for.
Gr.
Og den vildanden, som De holder så inderlig
af, den vilde Deres far vri halsen om på.
H.
Ja ˹han sa’ det var bedst for ham˺ men han vilde spare den for min skyld ˹sa’ han˺;
og det <...> var da snilt af far.
{H}Gr.
Men om nu De ofred den frivillig ˹ offred vildanden˺ for ham
H

(rejser sig)
Vildanden?
Gr.
Om De nu for ham gav hen det bedste De ejer
i verden.
H.
Tror De, det vilde hjælpe?
Gr.
Prøv det, Hvg.
Hdg

(sagte med lysende øjne).
Ja, jeg vil prøve det.
˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Gr.
Har De rigtigt mod til det?
H.
Jeg vil bé bedstefar skyden den
for mig.
˺
Gr.
˹ja gør så.˺ Men ikke et ord til Deres mor{.} ˹om sligt.˺
H.
Hvorfor ikke det{.} ˹?˺
Gr.
Hun vil ikke forstå det.
H.
Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen.
(G. k. fra gangdøren)
Hvg
Traf du ham, mor?
Faksimile
Faksimile
111
Faksimile
[HIS: Den store sammenhengende del av andre skriveomgang slutter her]
Faksimile
36.
102
[HIS: sammenhengen fortsetter fra s. 214]
Ja.
Relling
.
Hvad blir der alvor af?
Hjalmar
.
Jeg forstår ikke et ord.
Gregers
.
Jeg skal forklare dig det. Min far
gifter sig med fru Sørby.
Hjalmar
.
Gifter sig.
Gina
.
Nej, blir det endelig.
Relling
.
Dette her er da vel aldrig sandt.
Fru Sørby
.
Jo det er sandt; har har løst konge-
brev og rejser derop iaften. Og jeg tæn-
ker at rejse imorgen. Ja nu har jeg
fåt sagt Dem det; så er det over.
Relling
.
Det blev da enden på legen.
Gregers
.
Hvad tror De der { <...> }vil komme ud af
dette, fru Sørby?
Fru Sørby
.
Alt godt, tænker jeg. Grossereren er
slet ikke så slem at komme ud af det
med, som visse folk mener.
Faksimile
Gregers
.
De har visst ikke grund til at beklage
Dem.
Fru Sørby
.
Å nej; han kan være urimelig iblandt;
me{j}n jeg har gåt det igennem, som vær-
re er, herr Werle. Og forsørges vil en
jo gerne.
Relling
.
Og grosserer Werle er mand for at for-
sørge Dem; han er ingen stodder, han.
Fru Sørby
.
Der er mange som ikke behøvte at
være stoddere, hvis de bare havde vil-
let noget rigtige.
Relling
.
Ja villet, villet – sig mig, hvor langt
det hjælper
Fru Sørby
.
Å ja, så vidt kan det komme at et
menneske at det ikke længer vil
nogen ting.
Relling
.
Ikveld går jeg ud med Molvik.
Fru Sørby
.
Det skulde De ikke gøre, Relling.
Relling
.
Der er ikke andet for.
Faksimile
103
(går ud gennem gangdøren.)
Fru Sørby
.
Og så er der en ting til. Der er nok
nogen som mener at grosserer Werle
burde gjort lidt mere for en gammel
ven som løjtnant Ekdal.
Hjalmar
.
Grossereren gør overmåde meget for
far; han betaler så rigeligt –
Fru Sørby
.
Ja, dette skrveri{ <...> }et; men Deres far blir
gammel nu, har snart ikke øjne til
sligt, og derfor så er her en udbeta-
lingsordre en gang for alle. De eller
{g}Gina kan hver måned hæve 100 kroner
for Deres far –
Hjalmar
.
Kan Gina?
Fru Sørby
.
Ja eller De; ligesom De vil. Og når
Deres far – ja når han ikke længer be-
høver noget, så går det over på Hed-
vig.
Hjalmar

(farer tilbage som stukket.)
På Hedvig.
Hedvig
.
Nej tænk! Så mange penge!
Faksimile
Hjalmar
.
Hedvig! Hvad siger du til det,
Gina!
Gina
.
Grossereren har vel tænkt som så –
Fru Sørby
.
Han syntes det var den pynteligste
måde –; Hedvig er jo et barn; hun
kan så godt ta’ imod det.
{ <...> }Hjalmar
.
Ja hun er jo nærmest til det, når
ikke Gina selv –
Fru Sørby
.
Gina selv –!
Hjalmar
.
Men jeg, jeg, jeg, s{a}er {d}De!
Hedvig
.
Jeg vil ingen ting ha’. Du skal få
det alt sammen, far.
Fru Sørby
.
Hvad er her sket.
{ <...> }Hjalmar
.
Det, som skulde være sket for længe, læn-
ge siden.
Fru Sørby
.
Allerede.
Gregers
.
Jeg forstår godt, hvorfor far har ordnet
Faksimile

37.
104

dette. Han har villet overtyde mig
om at Hjalmar Ekdal ikke er den
mand jeg tænkte.
Hjalmar
.
Det skal han ha’ forregnet sig i.
Se her, Gregers (river papiret tvers
over.)
Vær så god, fru Sørby, vil
De gi’ grosserer Werle dette tilbage.
Fru Sørby
.
Jeg tar det ikke.
Hjalmar
.
(kaster det på bordet.)
Så lad være. Men fortæl ham i al
fald at jeg har revet har revet hans
gavebrev i stumper.
Gregers
.
Og spørg så Deres tilkommende
mand hvem der har set fejl, han
eller jeg.
Fru Sørby
.
Det skal jeg. Farvel, Gina; gid
det må gå dig godt.
Gina
.
Dig også, Berta. Farvel.
(Fru Sørby går.)
Hjalmar

(hvisker.)
Nu skal du svare mig, som om du
Faksimile

havde svoret den ed på det: hører
Hedvig mig til eller ikke.
Gina
.
Jeg ved det ikke.
Hjalmar
.
Du ved det ikke!
Gina
.
Hvor kan jeg vide –; en slig en som
jeg.
Hjalmar
.
Og så trodser du også. – Gregers, i
morgen forlader jeg dette hus.
Hedvig

(skriger.)
Far! Å nej, nej!
Gina
.
Det gør du da vel aldrig, Ekdal!
Gregers
.
Må det så være, Hjalmar?
Hjalmar
.
Det må. Jeg går straks (trækker
yderfrakken på.)
Jeg kommer ikke
hjem inat –
Hedvig
.
Å nej, nej, far; du får ikke gå.
Hjalmar
.
Gå væk. Jeg har ikke noget med
dig at skaffe. Spørg din mor, –
Faksimile

105

om du har lyst. Se så (tager sin hat.)
Nu går jeg; og her sætter jeg aldrig
min fod mere.
(han går ud til højre.)
Hedvig

(kaster sig ned i sofaen.)
Han går fra os! Far, far går fra
os! Å, mor, mor!
Gina
.
Du skal ikke græde, Hedvig; han
kommer nok igen.
Hedvig
.
Nej, han kommer aldrig igen! Det
sa’e han jo!
G{regers}ina
.
Tror ikke De han kommer igen, herr
Werle.
Gregers
.
Jeg tror det så trøstigt. Og da Hjal-
mar kommer { <...> }tilbage til sit hjem;
og da skal De se hvor løftet han
kommer tilbage.
Hedvig
.
Men hvad har vi da gjort ham?
Mor, sig mig hvad det er? Hvor-
for vil han ikke vide af mig. Sig
mig det! Å sig mig det!
Gina
.
Faksimile
Hys, hys, du skal nok få vide det
når du blir ældre.
{ <...> }Hedvig
.
Ja men jeg blir aldrig ældre når
ikke far vil vide af mig.
(brister i hulkende gråd.)
Gina
.
Du må ikke græde, Hedvig; du må
endelig ikke græde. Du har ondt af
det; det har doktor Relling sagt.
Hedvig
.
Jeg kan ikke andet. Å mor, mor,
få ham hjem igen –
Gina
.
Ja, jeg går efter ham. {Hv}Kanske
han bare er nede hos Relling. (slår
kastetørklædet om s{a<...> }ig.)
Men så er
du også rolig, Hedvig; lover du mig
det.
Hedvig
.
Ja, ja.
Gregers
.
Var det ikke bedre De lod ham kæm-
pe sin smertens kamp til ende –?
Gina
.
Å det får han gøre bagefter. Først
og fremst må vi få stagget barnet.
(hun går ud gennem gangdøren.)
Faksimile
38.
106
Gregers
.
Se så; vær trøstig, Hedvig. Alt
kan endnu bli’ godt.
Hedvig
.
Hvorfor vil ikke far vide af
mig, herr Werle? De skal sige mig
det.
Gregers
.
Jeg kan kun sige som Deres mor:
De får det nok engang at vide.
Hedvig
.
Men det kan jeg da ikke gå og ven-
te på og være så bedrøvet som jeg
nu er.
Gregers
.
Hvad ret har De eller noget men-
neske til at være lykkelig? Hvad ret,
spør’ jeg.
Hedvig
.
Å det bryr jeg mig ikke om; for
det er da så dejligt at være glad og
lykkelig.
Gregers
.
Der er noget i livet, som er højere –
end det, Hedvig.
Hedvig
.
Ja men det får være det samme
når det bare blir godt igen mellem
Faksimile

her hjemme mellem far og mor og
mig? Tror De ikke at det kan bli’
godt igen mellem os?
Gregers
.
Jeg håber så sikkert at det en-
gang vil bli’ godt igen mellem De-
res far og mor.
Hedvig
.
Ja men med mig, da!
Gregers
.
De skal huske på én ting, Hedvig:
Deres bestemmelse er ikke, altid at
bli her hjemme.
Hedvig
.
Jo da, jo da! Hjemme vil jeg altid
bli’. Aldrig i verden vil jeg bort
fra far og mor. – Og så – tænk – så
vil ikke far vide af mig!
Gregers
.
De skal vente og håbe; Deres far må
først få kæmpet sin kamp ud.
Hedvig
.
Men jeg kan ikke vente, så bedrøvet
som jeg er. Hvorfor vil ikke far
vide af mig længer? Er jeg da ikke
fars og mors rigtige barn? Har
de kanske bare fundet mig.
Gregers
.
Faksimile
107
Fundet Dem? Nå, det kunde kan-
ske hænde at Deres far tror no-
get sligt.
Hedvig
.
Ja, men så kan jo mor sige ham
at det ikke er sandt.
Gregers
.
Og hvis han nu ikke tror hende.
Hedvig
.
Ja, men om det nu også var sandt
kunde så ikke far holde lige me-
get af mig for det. Vi ved jo ik-
ke hvor vildanden er kommen fra
heller, og endda så holder vi så u-
mådelig af den.
Gregers
.
Vildanden. Ja, De holder jo så umå-
delig af den vildanden, Hedvig.
Hedvig
.
Ja, så umådelig.
Gregers
.
Og vildanden er jo Deres ejendom?
Er den ikke det?
Hedvig
.
Ja, det er mig som ejer den. Men
hvorfor –?
Gregers
.
Ejer De ikke nogen anden ting <...>
Faksimile

som De holder lige så meget af.
Hedvig
.
Å langt ifra; ikke nogen verdens
ting.
Gregers
.
Så skal De ofre { <...> }det kæreste De ejer –
Hedvig
.
Vildanden!
Gregers
.
Ja, og få Deres fars kærlighed igen
istedet.
Hedvig
.
Men hvor kan De da tro –
Gregers
.
Han sa’ det jo selv før han gik; hver-
ken De eller den gamle gad bringe
sligt offer for hans skyld; det er De-
res kærlighed til ham han tviler på;
derfor vil han ikke vide af Dem.
Hedvig
.
Å hvis det ikke var andet –
Gregers
.
Vis ham nu at det at vinde ham i-
gen, går Dem over alt i verden. Giv
hen og giv gladelig hen det kæreste
De ejer i verden.
Hedvig
.
Ja hvis bare det kunde gøre alting
Faksimile

39.
112

godt igen –
Gregers
.
De må ikke tvile på offervil-
lighedens magt; den er just det i-
deale i familjelivet, ser {d}De –
Hedvig
Å men sligt noget bryr jeg mig
ikke om; jeg forstår det ikke.
Gregers
.
Men forstår De da ikke at dette
vilde være en dåd, som bærer præ-
get af det uvanlige i sig; og just
derfor vilde Deres far se det beslæg-
tede mellem Dem og ha{n}m.
Hedvig
.
Tror De det?
Gregers
.
Ja det tror jeg så visst. Og så vilde
Deres far sige: Hedvig er mit barn
i ånd og sandhed om hun så er
kommen fra verdens ende.
Hedvig
.
Eller fra havsens bund.
Gregers
.
Ja ja, fra havsens bund, om De
så vil.
Hedvig
.
Og da kunde det bli godt igen
Faksimile

mellem mig og far? Å det vilde
bli’ vidunderlig dejligt.
Gregers
.
Al ting blir vidunderlig dejligt
når der kommer en løftning ind
i livsførelsen. Altså, Hedvig, det
dyreste må ofres. Betro Dem til
Deres bedstefar; få ham til at gøre
det; pas på et øjeblik når jagt-
lysten kommer over ham, – De ved
jo –
Hedvig
.
Ja ja, jeg ved nok –
Gregers
.
Men hold Deres mor udenfor –
Hedvig
.
Hvorfor mor?
Gregers
.
Jo, for hun vilde neppe forstå os.
(Gina kommer ind fra gangen.)
Hedvig
.
Mor! Traf Du ham!
Gina
.
Nej. ˹Men˺ Jeg hørte bare han havde
været ind{e} ˹om˺ og fåt Relling med sig.
G{ina}regers
.
Er De viss på det?
Gina
.
Faksimile
113
Ja, ˹port-˺konen ˹sa’˺ nede i gården fortalte
det. {D}Molvik var også gåt med{.} ˹,˺
˹sa’ hun.˺
Gregers
.
Og det nu da hans sind trænger
så hårdt til at kæmpe i ensomhed.
Gina
.
Ja, ˹mandfolk er mangfoldige, de.˺ jeg synes også det. Gud ved
hvor ˹R har trukket ham hen˺ de er gåt hen . ˹Jeg fløj ned til madam˺ Hos madam
Eriksen, ˹men der˺ var de ikke.
Hedvig

( ˹kæmper med gråden˺ brister i gråd .)
Å, hvis han nu aldrig kom hjem
igen mere!
Gregers
.
Han kommer hjem igen. ˹Jeg skal bære bud til ham.˺ Og da skal
De se hvorledes han kommer˹.˺ hjem
igen ˹!˺ – God aften. Og sov så bare ro-
ligt. ˹trøstig på det.˺
(han går ud gennem gangdøren.)
Hedvig

(kaster sig grædende om Ginas {m<...> }hals.)
Mor, mor!
Gina
.
Ak ja, ˹ ˹R˺ han havde ret, R, han.˺ så går det når ˹ {h}der kommer˺ en tar ˹galne˺ gale
folk i huset {.} ˹og pressenterer den intrikate
fordringen.˺

[Forfatternote: 8.6.84.]
Faksimile
[Forfatternote: 9.6.84.]
Femte akt.
(Hjalmar Ekdals atelier.
Morgen. Snevejrsbelysning.)
(Gina kommer
G
med fejekost og tørre-
klud fra køkkener. I det samme kom-
mer Hedvig hurtigt ind gennem gang-
døren.)
Gina
.
Nå!
Hedvig
.
Jo, mor, jeg tror næsten han er nede
hos Relling –
Gina
.
Ser du bare!
Hedvig
.
– for portkonen sa’e hun hørte der
var en med dem da de kom hjem i
nat.
Gina
.
Det var nok det jeg tænkte.
Hedvig
.
Men det nytter jo ikke når han al-
dig vil komme her op mere.
Gina
.
Faksimile
40.
114
I {d}al fald så vil jeg snakke med
ham.
Gamle Ekdal

(i slobrok og filtsko, med tændt pibe
kommer i døren til sit værelse.)
Du, Hjalmar! – Er ikke Hjalmar
hjemme?
Gina
.
Nej, han er nok gåt ud.
Ekdal
.
Så tidligt, og i sligt et snevejr. Ja ja,
vær så går jeg min morgentur al-
ene.
(Han skyder døren fra loftrummet;
Hedvig hjælper ham; han går der-
ind, hun lukker efter ham.)
Hedvig
.
Å tænk, mor, når bedstefar får det
at vide.
Gina
.
Snak, snak; han må ikke få vi-
de nogen ting.
Hedvig
.
Ja men –
Gregers

(fra gången.)
Nå, har De fåt opspurgt ham?
Gina
.
Faksimile
Han skal nok være nede hos Rel-
ling, siges der.
Gregers
.
Hos –? Har han da virkelig været
ude med de mennesker!
˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
Gina
Han har nok det
˺
Gregers
.
Ja men han, som trængte så inder-
lig til ensomhed og til at samle
sig –!
Gina

(trækker på skulderen.)
Ja{!}, De må så sige.
(Relling kommer ind fra gangen.)
Hedvig

(imod ham.)
Er far hos Dem?
Relling
.
Ja visst er han det.
Gina
.
Og De, som ikke siger os til!
Relling
.
Ja jeg er et bæ-æst; men først så hav-
de jeg det andre bæ-æstet, at ta’ vare
på; – han, den dæmoniske, forstår De;
og siden så sovned jeg ind så svært
tungt at –
Gina
.
Hvad siger Ekdal?
Faksimile
115
Relling
.
Han siger ingen ting.
Hedvig
.
Taler han slet ikke?
Relling
.
Ikke et levendes ord.
Gregers
.
Nej, nej, det kan jeg så godt forstå.
Gina
.
Men hvad tar han sig da til?
Relling
.
Han ligger på sofaen og snorker.
Hedvig
.
Sover han! Kan han sove?
Relling
.
Ja, det lader s’gu’ til det.
Gregers
.
Begribelig; efter det sindsoprør, han
har været i –
Gina
.
Ja, og så han, som aldrig er vant til
at være ude om nætterne.
Hedvig
.
Det er kanske bra’ at han får sove,
mor.
Gina
.
Det tænker jeg også. Ja, tak skal De
ha’, Relling. Nu må jeg først få gjort huset
Faksimile

i orden og så –. Kom og hjælp mig,
Hedvig.
(Gina og Hedvig går ind i dag-
ligstuen.)
Gregers
.
Kan De forklare mig den sjæleli-
ge bevægelse som foregår i Ekdal?
Relling
.
Jeg tror min sæl ikke der foregår no-
gen sjælelig bevægelse i ham.
Gregers
.
Men kan De da tænke Dem at en per-
sonlighed som hans –!
Relling
.
Å personlighed, personlighed! Jeg ved
ikke hvad personlighed er for noget.
Hjalmar Ekdal er et godt, snilt,
skikkeligt menneske, som helst ønsker
at få leve så godt og så mageligt og så
sorgfrit som det lar sig gøre.
Gregers
.
Han, – som har sit navn og sin fami-
lies ære at oprejse.
Relling
.
Ja, ja, jeg kender den snak; han vå-
sed noget om det inat. Men hvorledes
fanden skulde han kunne oprette, hvad
sket er? Kan De sige mig det?
[HIS: sammenhengen fortsetter s. 268]
Faksimile
a.
116
Gr.
Kan De forklare mig den åndelige rørelse,
som nu foregår i Hj. E.?
Rell:
Jeg tror min sæl ikke, der foregår nogen
åndelig rørelse i ham.
Gr.
Hvad! Efter hele det nye grundlag, som hans
liv nu har fåt? Kan De tænke Dem at en
personlighed som Hj.?
R.
Å personlighed – han! Har der engang fra
først af været spirer ˹ i ham ˺ til en personlighed i
ham, så <...> så er de blit exstirperet allerede
i gutteårene. De to forskruede, hysteriske
tante-frøkener, som opdrog ham, de sørged nok
for det. Gamle løjtnanten har jo været et fæ
alle sine dage, han kunde kunde da hverken
gøre fra eller til. Og da så herr Hj kom her ind
og blev student på en måde, – vakker var han
jo – og rød og hvid – slig, som småjomfruer helst
vil ha’ fyrene, og da han nu havde dette letrør-
te gemyttet, og forstod at deklamere andres
vers og andres tanker, så blev han kammerater-
det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Gr.
Er det Hj. E., De taler således om?
R.
Ja, med Deres tilladelse, det er om fotograf E.
For således ser det ud indvendig, det gudebillede,
som De ligger næsegrus for.
Gr.
Jeg trode dog ikke at jeg var så aldeles blind heller.
R.
Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand,
De også, ser De.
Gr.
Det har De ret i.
R.
Ja. De lider af e{n}t kompliceret ˹tilfælde˺ sygdom . Først
Faksimile

er det nu denne velsignede retskaffenhedsfe-
beren; og så det som værre er, – altid går De og
ørsker i tilbedelses-delirium. Altid skal De ha’
noget at beundre udenfor Dem selv.
Gr.
Ja udenfor mig selv må jeg visselig søge det.
R.
Men De tar så skammelig fejl af de store
vidunderfluerne, som De tror at se og høre om-
kring Dem. Hj. E. er ikke andet end et snilt
skikkeligt menneske, som helst ønsker at leve
så godt og så mageligt og så uforstyrret, som
det lar sig gøre. ˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg. Det er ingen tilføyelsestegn som viser hvor tilføyelsen skal inn, så jeg følger førstetrykket]
De er atter igen kommen ind i en husmandsstue med den ideale fordringen; men
her bor ikke solvente folk her i huset.˺
Gr.
Men når De ikke har bedre tanker om Hj. E end
som så, hvor kan De da finde nogen glæde
i stødt og stadig at være sammen med ham.
Hj.
Herre gud, jeg skulde da være en slags doktor,
med skam at sige; og så må jeg da ta’ mig
af de stakkers syge.
Gr.
Se så! Er Hj. E. også syg.
R.
De er syge omtrent alle ˹i hob.˺ sammen .
Gr.
Og hvad kur bruger De for ham {.}Hj.
R.
Min sædvanlige. Jeg sørger for at holde livs-
løgnen oppe i ham.
Gr.
Livsløgnen? Jeg hørte ikke rigtig –?
R.
Ja; for livsløgnen er det stimulerende princip,
det, ser De. ˹skønner De˺
Gr.
Må jeg spørge hvad det er for en livsløgn, Hj er
befængt med.
R.
Det er noget, som han kalder «opfindelsen»; «den
mærkelige opfindelsen.»
Gr.
De vil da vel ikke sige at opfindelsen er en løgn.
R.
Jo gu’ er den da vel det.
Gr.
Og det ved De så sikkert?
R.
Er det da ikke mig selv, som har sat ham den
fontenellen i nakken.
˹ [HIS: tilføyelsen står på langs i venstre marg]
Nej tak; jeg forråder ikke min hemmelighed
til kvaksalvere
˺
Faksimile
117
Gr.
Er det Dem som har fåt ham ind på det?
R.
Ja; for at han ikke skulde gå her og falde sam-
men i dagligdagshed og ingenting. Å, metoden er
probat. Jeg har prøvet den på M. også. Ham har
jeg gjort dæmonisk. ˹Det er nu den fontenelle, jeg
har sat ham i nakken.˺
Gr.
Er han d{et}a { <...> }ikke d{a?}æmonisk?
R.
Hvad vil det sige at være dæmonisk? Det er jo
bare noget væv, som jeg fandt på til { <...> }ham˹.˺ for at
frelse Havde jeg ikke det gjort, så var det stak-
kers skikkelige svinet bukket under i selvforagt
og fortvilelse for længe siden. Og så gamle løjtnan-
ten da! Men han har rigtignok fundet på kuren
selv.
Gr.
Løjtnant E? Hvad han –
R.
Bjørneskytteren, som går der inde på loftet og fæl-
der kaniner med «pigstolen», som fru G. siger. Der
inde er han så lykkelig, han. Ingen verdens ting
savner han. De fire–fem visne juletræerne, som
han har gemt på, de er for ham det samme, som
hele store friske Højdals-skogen; { <...> }hanen og alle
hønerne, de er storfugl i furutoppene, og kani-
nerne, som humser bort over loftsgulvet, det
er bamserne, som han gir sig i kast med.
Gr.
Ja den ulykkelige gamle løtnant E. han har
rigtignok slåt af på sin ungdoms idealer.
R.
Mens jeg husker det, herr W. jun: brug ikke det
udenlandske ord: idealer; vi har jo det gode norske
ord: løgne.
Gr.
Mener De at de to ord dækker hinanden?
R.
Ja omtrent som tyfus og forrådnelsesfeber.
Gr.
Doktor R. jeg gir mig ikke, før jeg har red-
det Hj. ud af Deres klør.
R.
Det turde bli værst for ham. Ta{g}r De løgnen
fra et gennemsnitsmenneske, så tar De lyk-
ken fra ham med det samme. (til Hedvig,
Faksimile

som kommer fra dagligstuen.)
Nå, lille
vildand-nor, nu går jeg ned og ser om pappa
˹endnu˺ ligger og funderer på den mærkelige opfin-
delsen endnu.
(går ud gennem gangdøren.)
Gr

(til Hdvg)
Jeg kan se på Dem at det ikke er sket endnu.
Hdg
Hvilket? Nå, det med vildanden. Nej.
Gr.
Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud
i handling, kan jeg tænke.
H.
Nej, det er ikke det heller. Men da jeg våned idag
tilig, og tænkte på det vi havde snakket om, så syn-
tes jeg det var så underligt.
Gr.
Underligt?
Hdg
Ja jeg ved ikke –. Igårkveld, straks med det sam-
me, syntes jeg der var noget så dejligt i det; men
da jeg havde sovet, og husked på det igen, så syntes
jeg ikke det var noget videre.
Gr.
Å nej, De er vel ikke vokset op her uden at no-
get er gåt til spilde i Dem.
Hdg
Ja det bryr jeg mig ikke noget op om; når bare
far vilde komme op, så –
Gr.
Å, havde De så sandt fåt opladt øje for det, som
gir livet værd, havde De det glade modige offer-
sind, så skulde De vel få se, hvorledes han kom
hjem til Dem.
(går ud gennem gangdøren)
(Hdg driver om på gulvet, derpå vil hun gå ud
i køkkenet. i det samme banker det indefra på
loftsdøren; Hg går hen og ˹skyder døren fra ˺ lukker op ; gamle
Ekdal kommer ud; det skyver døren for igen.)
Ekdal
Hm, det er klein moro at gå morgentur alene;
Hdvg.
Hdg.
Havde du ikke lyst til at gå på j{ <...> }agt, bedstefar.
E.
Det er ikke jagtvejr idag. Sligt mørke da; en kan
knapt se ˹frem˺ for sig.
Faksimile
b.
118
Hdvg.
Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet end
de kaninerne?
E.
Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske?
H.
Ja men vildanden da?
E.
Hå-hå, er du ræd, jeg skal skyde vildanden for dig.
Hdg.
Nej, du kunde vel ikke; for det skal være svært at
skyde vildænder.
E.
Kunde ikke? Skulde vel mene, jeg kunde det.
Hdg.
Hvorledes vilde du da bære dig ad, bedstefar; – jeg
mener ikke med vor vildand, men med andre.
E.
Vilde se til at få skud på den under brystet,
kan du skønne; for det er det sikkreste; og
så skal de skydes mod fjærene, ser du, – ikke med
fjærene.
Hdg.
Og så dør de da, bedstefar?
E.
Ja gu’ dør de – når det gø en skyder rigtig. – Nå,
må vel ind og pudse mig lidt. Hm – forstår nok
– hm.
(går ind i sit værelse.)
Hdv

(venter lidt, skotter mod dagligstuedøren, går
hen til reolen, strækker sig på tæerne, tar pistolen
ned fra hylden og ser på den.)
(G. med støvekosten og tørrekluden, kommer fra
dagligstuen.)
Hdg

(lægger hurtig pistolen på sin plads igen.)
G.
Ikke stå og rod i fars sager, H –
Hvg.

(går fra reolen)
Nej, jeg vilde bare rydde lidt.
G.
Gå heller ud ik<...> i køkkenet og se efter om kaffen hol-
der sig varm; jeg vil ta’ brettet med når jeg går ned
til ham.
(Hedvig går ud i køkkenet; G. begynder at feje og
gøre rent i atelieret.)
(Om en stund åbnes gangdøren nølende, og H. E
ser ind; han er uden hat og overfrakke, uvasket
og med forpjusket uredt hår; øjnene er sløve og
matte.)
[HIS: Det er to kryss over teksten i den foregående replikken (etter «ser ind» og «uredt hår;»), men det er ikke funnet noen tilhørende tekst å lenke til kryssene.]
G

(standser mek kosten i hånden)
Faksimile
Faksimile
119
Faksimile
H.

(hæftigt)
Ja for jeg kan da ikke gå her og få mit hjerte
gennemboret hver time på dagen.
G.
Gud forlade at du kan tro så stygt om mig.
Hj.
Bevis –!
G.
Jeg synes, du skulde bevise.
Hj.
Efter en forgangenhed, som din? Der gives visse
krav, – jeg kunde fristes til at kalde dem ideale
krav –
Faksimile
c.
120
˹ [HIS: tilføyelsen står øverst på siden]
Rigtignok har jeg ikke nydt faste næringsmidler
på snart fireogtyve timer,
men det får så være.
˺
Hj.

(skotter til brettet.)
Saltmad? Aldrig under dette tag. – Mine op-
tegnelser. Mine livserindringer! Hvor finder
jeg min dagbog og mine vigtige papirer?
(åbner d stuedøren men viger tilbage) Der
er hun også.
G.
Ja herre gud, et steds må da barnet være.
Hj.
Gå ud.
(Han gør plads; Hdv kommer ud i atelieret.)
Hj.

(med hånden på dørvrideren, siger til Gina)