Kjærlighedens Komedie
Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||
Om verket | |||||||
Les mer om verket |
KOMEDIE I TRE AKTER
CHRISTIANIA
TRYKT HOS H. J. JENSEN
1862
1.utg: [2]
1.utg: [3]
KJÆRLIGHEDENS KOMEDIEScenen forestiller en smuk
Have med uregelmæssige men smagfulde Anlæg; i Baggrunden sees
Fjorden og Øerne udover.
Tilvenstre for Tilskuerne Hovedbygningen med en
Veranda og ovenover denne et aabent
Kvistvindu; tilhøjre i Forgrunden et
aabent Lysthus med Bord og Bænke. Landskabet ligger i stærk Aftenbelysning. Det er tidligt paa Sommeren; Frugttræerne blomstrer.






Naar Tæppet gaar op sidder Fru Halm, Anna og Frøken Skjære paa Verandaen, de to Første med Haandarbejde, den Sidste med en Bog. I Lysthuset sees Falk, Lind, Guldstad og Styver; paa Bordet staar
Punschmugge og Glasse. Svanhild sidder alene i Baggrunden ved Vandet.

KOR AF HERRERNE
Lad den saa langs alle Bakker
o. s. v.
HERRERNE
Husk Moralen «Tiden rinder»
o. s. v.
FALK
Jeg vil leve, jeg vil synge,
Grinden op; lad Faar og Kviger
Hvem der tar den døde Rest!
HERRERNE
Jeg brakk Blomsten; lidt det siger,
o. s. v.
GULDSTAD
Aa, hvad gjør det, naar bare Visen klinger.
HU: 145
FRØKEN SKJÆRE ser sig om
Men Svanhild, som saa ivrig var især –?
Da Falk begyndte, fik med Et hun Vinger;
Nu er hun borte.
1.utg: 7
ANNA peger mod Baggrunden
Nej hun sidder der.
FRØKEN SKJÆRE
Var mindre rig paa – saadan – Poesi,
Som ellers findes hist og her deri.
FALK klinker med ham
STYVER uforstyrret
Ja det gaar glatt; jeg husker det saa godt
Ifra mig selv.
FRØKEN SKJÆRE
Min Kjæreste? Gud ja!
STYVER
Aa kun saa smaatt.
FRU HALM
Jo, vi ved det!
1.utg: 8
STYVER
Nu ikke mere; det er lang Tid siden.
HU: 146
FALK
STYVER med et behageligt Erindringssmil
(vender sig til Falk)
Jeg gjorde Vers i Stilhed paa Kontoret.
STYVER
Nei, ved Bordet.
1.utg: 9
STYVER
Det gik!
STYVER
Med andre Ord, saa var det Frøken Skjære,
For dengang var hun –
FALK
Ret og slet din Kjære.
STYVER vedblivende
Det klang som Melodi til hvad jeg skrev; –
Til hende – hun –
HU: 147
FALK
Hvis Kjæreste Du blev.
Og Du, Du følte Dig ved Pulten større;
STYVER
Naturligvis.
FALK
Og aldrig mer Du digted?
STYVER
Nej, jeg har aldrig siden mærket Trang;
Og naar jeg prøver nu en enkelt Gang
Saa kommer Rim og Versemaal paatvers,
Og, – jeg forstaar ej, hvad det stikker i, –
Men det blir Jus og ikke Poesi.
GULDSTAD klinker med ham
Og derfor er, min Sjæl, De lige god!
(til Falk)
Er bare til, for Dem at sætte over, –
Hvad Deres Vise angaar, ved jeg ej
Om den poetisk er i alle Ender;
Men, hvordan end De Visen snor og vender,
Den har en slet Moral, det siger jeg.
Hvad skal man kalde slig Økonomi:
At lade alskens Fugle æde Karten
Før den faar Tid til moden Frugt at bli;
Herinde saadan udpaa Sommerparten?
Jo, her blev vakkert næste Vaar, Fru Halm!
HIS: 56
FALK reiser sig
Aa, næste, næste! Tanken er mig kvalm,
Som i det slappe Ord «det Næste» ligger, –
1.utg: 11
Det gjør hver Glædens Rigmand til en Tigger!
FRU HALM
Hvad har De da imod det pene Ord?
FALK
At det formørker os Guds fagre Jord.
«Vort næste Maaltid» og «vort næste Liv», –
Den er det, som gjør Glædens Søn til Tigger.
Den dræber Nydelsen af Øjeblikket;
Imod «den næste» Strand med Slæb og Slid; –
Men er Du fremme, – mon Du da tør hvile?
Nej, Du maa atter mod et «Næste» ile.
FRU HALM
Men fy, Herr Falk, hvor kan De tale saa!
ANNA tankefuld
O, det han siger, kan jeg godt forstaa;
Der maa dog noget Sandt paa Bunden være.
HIS: 57
FRØKEN SKJÆRE bekymret
Kom hid et Øjeblik!
STYVER beskjæftiget med at rense sin Pibespids
Jeg kommer snart.
1.utg: 12
GULDSTAD til Falk
Ja, Et er mig dog idetmindste klart:
At De bør holde noget mer i Ære
Forsynligheden; – tænk Dem blot, ifald
De skrev et Digt idag og satte al
Den dyre Restbeholdning ind deri,
Som De paa Lager har af Poesi,
Naar De imorgen digtede det Næste, –
HU: 149
FALK
Da rangled Arm i Arm Kritik og jeg
Gemytligt frem jo paa den samme Vej.
(afbrydende og med Overgang)
Men sig mig, Lind, hvad gaar der dog af Dig?
Du sidder her den hele Tid saa sturen;
Studerer Du maaske Arkitekturen?
HIS: 58
FALK
Jo vist;
Som Du med slig Dybsindighed beskuer,
Hvad heller Dørens kunstigt skaarne Hængsler,
For Noget er det, som din Tanke fængsler.
LIND med et straalende Udtryk
Nei, Du tar Feil; jeg sidder her og lever.
Berust i Nuet Intet mer jeg kræver.
Jeg har en Følelse, som om jeg stod
Tak for din Sang om Glædens Liv i Vaaren;
(hæver sit Glas og1.utg: 13
Den var som af mit eget Indre skaaren!