Du er her:
Kjærlighedens Komedie
 Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om verket
​
1.utg: [1]
​
HIS: 47
​
HU: 139
KJÆRLIGHEDENS KOMEDIE
KOMEDIE I TRE AKTER
AF HENR. IBSEN
CHRISTIANIA
TRYKT HOS H. J. JENSEN
1862

 
​
1.utg: [2]
​
1.utg: [3]
KJÆRLIGHEDENS KOMEDIE
​
1.utg: [4]
​
HIS: 48
​
HU: 141
Personerne
FRU HALM, en Embedsmands Enke

SVANHILD
ANNA hendes Døttre

FALK, en ung Forfatter
LIND, theologisk Student hendes Logerende
GULDSTAD, Grosserer
STYVER, Kopist
FRØKEN SKJÆRE, hans Forlovede
STRAAMAND, Præst fra Landet
FRU STRAAMAND, hans Kone
STUDENTER, GJÆSTER, FAMILIER og FORLOVEDE PAR
PRÆSTEFOLKENES OTTE PIGEBØRN
FIRE TANTER, en HUSJOMFRU, en OPPASSER, TJENESTEPIGER
Handlingen foregaar paa Fru Halms Løkke ved Drammensvejen.
​
​
1.utg: [5]
​
HIS: 49
​
HU: 143
FØRSTE AKT
Scenen forestiller en smuk Have med uregelmæssige men smagfulde Anlæg; i Baggrunden sees Fjorden og Øerne udover. Tilvenstre for Tilskuerne Hovedbygningen med en Veranda og ovenover denne et aabent Kvistvindu; tilhøjre i Forgrunden et aabent Lysthus med Bord og Bænke. Landskabet ligger i stærk Aftenbelysning. Det er tidligt paa Sommeren; Frugttræerne blomstrer.
Naar Tæppet gaar op sidder Fru Halm, Anna og Frøken Skjære paa Verandaen, de to Første med Haandarbejde, den Sidste med en Bog. I Lysthuset sees Falk, Lind, Guldstad og Styver; paa Bordet staar Punschmugge og Glasse. Svanhild sidder alene i Baggrunden ved Vandet.
FALK reiser sig med hævet Glas og synger
Solglad Dag i hegnet Have
Skabtes Dig til Lyst og Leg;
Tænk ej paa, at Høstens Gave
Tidtnok Vaarens Løfter sveg.
Æbleblomsten, hvid og vakker,
Breder over Dig sit Tjeld, –
Lad den saa langs alle Bakker
Drysses vejrslaat næste Kvæld!
KOR AF HERRERNE
Lad den saa langs alle Bakker
o. s. v.
​
HIS: 50
FALK
Hvad vil Du om Frugten spørge
Midt i Træets Blomstertid?
Hvorfor sukke, hvorfor sørge,
Sløvet under Slæb og Slid?
​
HU: 144
Hvorfor lade Fugleskræmmen
Klappre Dag og Natt paa Stang!
Glade Broder, Fuglestemmen
Ejer dog en bedre Klang!
​
1.utg: 6
HERRERNE
Glade Broder, Fuglestemmen
o. s. v.
FALK
Hvorfor vil Du Spurven jage
Fra din rige Blomstergren!
Lad den før som Sangløn tage
Din Forhaabning en for en.
Tro mig, Du ved Byttet vinder,
Tusker Sang mod sildig Frugt;
Husk Moralen « Tiden rinder»;
Snart din Friluftslund er lukt.
HERRERNE
Husk Moralen «Tiden rinder»
o. s. v.
FALK
Jeg vil leve, jeg vil synge,
Til den dør, den sidste Hækk;
Fej da trøstig Alt i Dynge,
Kast saa hele Stadsen væk.
Grinden op; lad Faar og Kviger
​
HIS: 51
Gramse graadigt, hver som bedst;
Jeg brakk Blomsten; lidt det siger,
Hvem der tar den døde Rest!
HERRERNE
Jeg brakk Blomsten; lidt det siger,
o. s. v.
De klinker og tømmer Glassene.
FALK til Damerne
Se, det var Visen, som De bad mig om; –
Bær over med den; jeg er tanketom.
GULDSTAD
Aa, hvad gjør det, naar bare Visen klinger.
​
HU: 145
FRØKEN SKJÆRE ser sig om
Men Svanhild, som saa ivrig var især –?
Da Falk begyndte, fik med Et hun Vinger;
Nu er hun borte.
​
1.utg: 7
ANNA peger mod Baggrunden
Nej hun sidder der.
FRU HALM med et Suk
Det Barn! Gud ved, naar jeg faar Skikk paa hende!
FRØKEN SKJÆRE
Men sig, Herr Falk, mig syntes Visens Ende
Var mindre rig paa – saadan – Poesi,
Som ellers findes hist og her deri.
​
HIS: 52
STYVER
Ja, og det var dog ganske vist saa let,
At faa lidt mer mod Slutningen placeret.
FALK klinker med ham
Man kliner ind, lig Kidt i sprukkent Bræt,
Til den blir fed nok, spækket, marmoreret.
STYVER uforstyrret
Ja det gaar glatt; jeg husker det saa godt
Ifra mig selv.
GULDSTAD
Hvad? Har De Musen redet?
FRØKEN SKJÆRE
Min Kjæreste? Gud ja!
STYVER
Aa kun saa smaatt.
FRØKEN SKJÆRE til Damerne
Han er romantisk af sig.
FRU HALM
Jo, vi ved det!
​
1.utg: 8
STYVER
Nu ikke mere; det er lang Tid siden.
FALK
Fernis og Romantik gaar af med Tiden.
Men forhen altsaa –?
STYVER
Ja, det var nu i
Den Tid, jeg var forelsket.
​
HIS: 53
FALK
Er da den forbi?
Jeg trode ej din Elskovsrus udsovet!
STYVER
Nu er jeg jo officielt forlovet;
Det er jo mere end forelsket, veed jeg!
​
HU: 146
FALK
Ret saa, min gamle Ven, jeg holder med Dig!
Du avanceret har, bestaat det Sværeste:
Forfremmelsen fra Elsker og til Kjæreste.
STYVER med et behageligt Erindringssmil
Det er dog rart! Jeg skulde fast forsvoret
Mit Mindes Faktiskhed i dette Nu.
(vender sig til Falk)
For syv Aar siden, – vil Du tro det Du?
Jeg gjorde Vers i Stilhed paa Kontoret.
FALK
Du gjorde Vers – ved Pulten?
STYVER
Nei, ved Bordet.
GULDSTAD slaar paa sit Glas
Silentium, nu har Kopisten Ordet!
​
1.utg: 9
STYVER
Især om Aftningen, naar jeg var fri,
Jeg konciperte Remser Poesi,
Saa lange, som – ja to-tre brukne Ark.
Det gik!
​
HIS: 54
FALK
Du gav din Muse blot et Spark,
Saa traved hun –
STYVER
Ustemplet eller stemplet
Papir, se det var hende lige godt.
FALK
Saa Poesien flommed lige flot?
Men hør, hvorledes brød Du ind i Templet?
STYVER
Ved Hjælp af Kjærlighedens Brækjern, Ven!
Med andre Ord, saa var det Frøken Skjære,
Min Kjæreste, som hun blev senere hen,
For dengang var hun –
FALK
Ret og slet din Kjære.
STYVER vedblivende
Det var en sælsom Tid; min Jus jeg glemte;
Min Pen jeg spidsed ej, nej jeg den stemte,
Og naar den i Konceptpapiret rev,
Det klang som Melodi til hvad jeg skrev; –
Tilslut saa expederte jeg et Brev
Til hende – hun –
​
HU: 147
FALK
Hvis Kjæreste Du blev.
STYVER
Tænk, samme Dato indløb hendes Svar;
Andragendet bevilget, – Sagen klar!
​
1.utg: 10
​
HIS: 55
FALK
Og Du, Du følte Dig ved Pulten større;
Du havde bragt din Elskov paa det Tørre!
STYVER
Naturligvis.
FALK
Og aldrig mer Du digted?
STYVER
Nej, jeg har aldrig siden mærket Trang;
Det var med Et, som om mig Aaren svigted, –
Og naar jeg prøver nu en enkelt Gang
At sætte sammen blot et Nytaarsvers,
Saa kommer Rim og Versemaal paatvers,
Og, – jeg forstaar ej, hvad det stikker i, –
Men det blir Jus og ikke Poesi.
GULDSTAD klinker med ham
Og derfor er, min Sjæl, De lige god!
(til Falk)
De tror nu Færgen over Lykkens Flod
Er bare til, for Dem at sætte over, –
Men se Dem for, ifald De Farten vover.
Hvad Deres Vise angaar, ved jeg ej
Om den poetisk er i alle Ender;
Men, hvordan end De Visen snor og vender,
Den har en slet Moral, det siger jeg.
Hvad skal man kalde slig Økonomi:
At lade alskens Fugle æde Karten
Før den faar Tid til moden Frugt at bli;
At lade Kjør og Faar faa bejte fri
Herinde saadan udpaa Sommerparten?
Jo, her blev vakkert næste Vaar, Fru Halm!
​
HIS: 56
FALK reiser sig
Aa, næste, næste! Tanken er mig kvalm,
Som i det slappe Ord «det Næste» ligger, –
​
1.utg: 11
Det gjør hver Glædens Rigmand til en Tigger!
Hvis jeg som Sprogets Sultan maatte raade
​
HU: 148
En Time kun, det Silkesnoren fik,
Og skulde ud af Verden uden Naade,
Som b og g af Knudsens Grammatik.
FRU HALM
Hvad har De da imod det pene Ord?
FALK
At det formørker os Guds fagre Jord.
«Vor næste Kjærlighed», «vor næste Viv»,
«Vort næste Maaltid» og «vort næste Liv», –
Se, den Forsynlighed, som heri ligger,
Den er det, som gjør Glædens Søn til Tigger.
Saalangt Du ser, forstygger den vor Tid,
Den dræber Nydelsen af Øjeblikket;
Du har ej Ro før Du faar Baaden vrikket
Imod «den næste» Strand med Slæb og Slid; –
Men er Du fremme, – mon Du da tør hvile?
Nej, Du maa atter mod et «Næste» ile.
Og saadan gaar det – fortvæk – udaf Livet, –
Gud ved, om bag et Stoppested er givet.
FRU HALM
Men fy, Herr Falk, hvor kan De tale saa!
ANNA tankefuld
O, det han siger, kan jeg godt forstaa;
Der maa dog noget Sandt paa Bunden være.
​
HIS: 57
FRØKEN SKJÆRE bekymret
Sligt maa min Kjæreste ej høre paa,
Han er excentrisk nok. – Aa hør, min Kjære;
Kom hid et Øjeblik!
STYVER beskjæftiget med at rense sin Pibespids
Jeg kommer snart.
​
1.utg: 12
GULDSTAD til Falk
Ja, Et er mig dog idetmindste klart:
At De bør holde noget mer i Ære
Forsynligheden; – tænk Dem blot, ifald
De skrev et Digt idag og satte al
Den dyre Restbeholdning ind deri,
Som De paa Lager har af Poesi,
Og fandt, De Intet havde mer tilbedste,
Naar De imorgen digtede det Næste, –
Da fik Kritiken Dem nok i Kalotten.
​
HU: 149
FALK
Jeg tvivler paa, den mærked Bankerotten;
Da rangled Arm i Arm Kritik og jeg
Gemytligt frem jo paa den samme Vej.
(afbrydende og med Overgang)
Men sig mig, Lind, hvad gaar der dog af Dig?
Du sidder her den hele Tid saa sturen;
Studerer Du maaske Arkitekturen?
LIND tar sig sammen
Jeg? Hvorfor falder Du paa det?
​
HIS: 58
FALK
Jo vist;
Du har ej Øjet fra Altanen hist.
Er det Verandastilens brede Buer,
Som Du med slig Dybsindighed beskuer,
Hvad heller Dørens kunstigt skaarne Hængsler,
Og Vindueslemmene med ditto Stængsler?
For Noget er det, som din Tanke fængsler.
LIND med et straalende Udtryk
Nei, Du tar Feil; jeg sidder her og lever.
Berust i Nuet Intet mer jeg kræver.
Jeg har en Følelse, som om jeg stod
Med Verdens Rigdom drysset for min Fod!
Tak for din Sang om Glædens Liv i Vaaren;
​
1.utg: 13
Den var som af mit eget Indre skaaren!
(hæver sit Glas og