Du er her:
Kejser og Galilæer
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
legg: , blad: [290]r
290
[HIS: Bl. 290/291 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Kejser Julian.
Skuespil i fem handlinger. –
Faksimile
legg: , blad: [290]v
Faksimile
legg: , blad: [291]r
291
Kejser Julian
{ <...> }Krigsøversten Nevita
Guldsmeden Potamon.
En borger.
En kvinde
En prest.
Livlægen Cæsarios.
Taleren Mamertinos.
Taleren Themisteos.
Flere borgere.
Skatmesteren Ursulos.
Hofmænd og høje statstjenere.
Hårskæreren Eunapios.
Udsendinger fra de østerlandske konger.
En hofmand.
En anden hofmand.
Kvinden Barbara.
Skriftlæreren Hekebolios.
\
Borgerfolk i Konst
/
Dionysos-toget, fløjtespillere, kvinder o. s. v.
Tjenere i palatset; slaven Agilo.
Talere, lærere, borgere og ˹dommere˺ kvinder i Antiokia.
Kornhandleren Medon.
Skatteopkræveren Malkos.
\
Gregor fra Nazianz.
/
Farveren Fokion.
Kvinden Publia.
Hendes søn Hilarion.
Soldater og indvånere ˹i˺ af Antiokia.
Offerprester og tempeltjenere. Deltagere i Apollon-toget.
Harpeslagere, stadstjenere.
Fængslede kristne
Faksimile
legg: , blad: [291]v
Kappadokieren Agathon.
Biskop Maris af Kalkedon.
Digteren Herakleos.
Livlægen Oribases.
Veltalenhedslæreren Libanios (Taleren.) ˹stadsforstander i Antiokia. ˺
Salmedigteren Apollinaris.
Læreren Kyrillos.
En gammel prest ved Kybeles helligdom.
Høvedsmanden Fromentinos
Krigsøversten Jovian.
Mystikeren Maximos.
Spåmanden Numa
To andre etruskiske spåmænd.
Fyrst Hormisdas, en landflygtig Perser –
Høvedsmanden Am̅ian.
Visdomslæreren Priskos.
Visdomslæreren Kytron.
Basilios fra Cæsaræa.
Makrina hans søster.
En persisk flygtning overløber.
Livvagtsføreren Anatolos.
Husmesteren Eutherios.
Romerske og græske soldater.
Persiske krigsfolk.
Faksimile
legg: , blad: [267]r
267
Notitser:

Constantius, Constantin den stores søn, kejser over
det samlede romerske rige.
Gallus
Julian halvbrødre og Constantius's fættere.
Nikokles, nyplatoniker, Julians lærer.
˹Mardonius˺ NB: {20}16 år gammel kaldes Julian f{ <...> }ra Macellum,
landgodset i Kappadokien, til Konstan-
tinopel, for at fortsætte sine studeringer.
Libanius, hedensk filosof, turde ikke omgåes
med Julian.
Ekebolios, hykler, rettende sig efter hofluften,
blev hans lærer.
Maximus, platoniker, berømt gøgler og åndemaner.
NB: 4 år senere (350) drog Julian til Athen.
Gallus var imidlertid bleven myrdet.
NB: Julian beklædes med en cæsars værdig-
hed og overtager krigsanførslen i Gallien,
355.
Gregor af Nazianz studerer på samme tid i Atheen.
NB: 355 beklædes Julian med Cæsar-værdig-
heden og overtager krigen i Gallien.
Oribasius hans bibliothekar, magiker, hans liv-
læge og spåmand.
Sallust statsmand, Konstantius spion men
Julians ven.
1ste del: Julians ungdom i Kejserstaden,
Julian i Athen,
Julian som Cæsar i Gallien.

Faksimile
legg: , blad: [267]v
Forspillet. (bag teppet.)
Skuepladsen er det svælgende dybs befæstning
Til højre lys og stråler; til venstre mørket
(Stjernenat; de dødes ånd<...> svæver opad; mørk<...>
dæmoner holder dem ved tråde; de synker
matte – –)
(Julenat. Kejserstaden ved Bosporus. Alle
kirker er festligt oplyste, salmesang;
tusender strømmer til).
[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter).]
Faksimile
legg: , blad: [268]r
268
[HIS: Bl. 268/269 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Udkast.
1ste handling.
Byzantz. Lystgård med træer udenfor det
kejserlige palats. Slottets trappe til højre
venstre. I baggrunden kirken; til højre
balustrade med udsigt over Bosporus og
Asiens kyst. Stjerneklar nat; kristen
fest; kirken oplyst; salmesang af tusend
andægtige.
    Scenegang.
  • Kristne trænges ved indgangen. Overmod og ondt begær; j sejersrus.
  • Salmesang fra kirken.
  • Julian fulgt af Ekebolios kommer ud på trappen; han søger sin broder i angst.
  • Theodoros møder de forrige.
  • Optrin mellem Julian og Theodorus; er- indringer fra barndomslivet i Kappadokien hvor Th: omvendtes af Julian. Julian vil bede kejseren om at indvies til prest for at leve som eneboer i ørkenen. Th: bort.
  • Ekebolios og Julian
  • Libanius forfulgt af en kristen skare. Julian frelser ham. Scene mellem dem; J: vil bede om Libanius's død, Scene igen Kejseren kommer; Gallus udnævnes til hærfører Julian beder om at måtte drage til Athen.
Faksimile
legg: , blad: [268]v
1ste handling.
Gudstjeneste. Kristne kirkegængere i klammeri
med hedenske tilskuere. Strid og slagsmål mel-
lem kirkegængerne selv. Afbrydelse ved kejserens
komme. Konstantius optræder med pr{g}agtfuldt
følge af hofmænd og prester. I følget er
Julian, Ekebolios og Memnon, kejserens sorte
livslave. Optrin mellem Konstantius og Juli-
anus. Afbrydes på anledning af Ekebolios
af Memnon, som har ubegrænset magt over
kejseren. Alle ind i kirken undtagen Julian
og Ekebolios. Optrin mellem disse to. Ekebolios
går for at søge Gallus. Julian alene; kort ordveksling
med den blinde på kirketrappen. Theodorus kom[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
mer. Julian i angst for snigmord. Genkendelse
og langt optrin mellem dem. Minderne fra deres
fælles barndom. Omslag i kejserstaden; Julians had
til filosofen Libanius. Theodoros har hørt ham;
skildring heraf. Julian antyder at han vil bede
kejseren om filosofens død. Libanius og en
skare discipler kommer. Optrin mellem ham
og Julian. Libanius virker stærkt på hans
fantasi. Libanius går i båden som forviser
ham til Athen. Ekebolios kommer med
Gallus; denne udtaler sig i rå trads mot
kejseren. Kejseren med følge fra kirken. Stor
forsamling. Kejseren udnævner Gallus til
Cæsar. (Memnons spi<...> er skyld deri). Julian
beder at måtte følge Libanius til Athen. Nu
Faksimile
legg: , blad: [269]r

269

han vil lære sin fiende at kende for at kunne
bekæmpe ham; han vil som Daniel
ind i løvens hule. Kejseren og følget bak. En
lærer med tol 11 lærlinge forbi. Råb i nat-
ten «Julianus, Julianus»! – Julianus: Til Athen!

Faksimile
legg: , blad: [269]v
Faksimile
legg: , blad: [270]r
[Forfatternote: 20de bg, 4de kap <...> 9de kap 10de og 11 kap]
270
2den handling.
Kejseren tilegner sig fortjenesten af Julians sejr-
vindinger og triumpherer i Rom. Helenas
død; rygtet om kejserens giftermål. Julian udråbes
af hæren til kejser.
NB. I Første handling går hans taktik ud på at gøre den ene
skinsyg på den anden.
3die handling.
I vienna. Sallusts tilståelser. Julians drømme og
syner. Han beslutter at rykke imod kejseren. Meddels<...>
om kejserens død. NB. Julian beslutter at frafalde Gud
og kejseren – kejser og galilæer – han afryster begge de to der
har hæmmet hans fri tanke og hans fri gerning.
[Forfatternote: 20de bog, 4de kap o. s. v.]
Siden bliver spørgsmålet i hvis sted han skal sætte sig –
i begges – hvilken tanke eller gerning må hæmmes.
Efter Helenas død bøjer han sig forbigående ind under
det religiøse; den gamle tanke om at ty til ensomheden
dukker op igen –
Julians tanker ved Helenas båre – han går irette med Gud –
skønhed – er den der ikke under løgnen. Præsten besprænger
hende med vievand – bønner – løgn, løgn – Julian
triumferer –
Hans liv har været en sammenhængende rædsel for Gud
og mennesker.
  • I 2den afdelings 2den handling falder han fra kejseren
  • " " " 3 handling fra Kristus
  • I { <...> }3die afdeling – vil han udrydde Kristus –: der er ikke plads for os begge
Faksimile
legg: , blad: [270]v
6.
Faksimile
legg: , blad: [271]r
271
2den handling.
Generalerne forsamler sig for at afhænte Cæsar til
triumftoget. Julian og Decentius er tilstede – –
Kejserens tilegnelse af sejren – hans beslutning at fratage Julian
en del af tropperne. Julian finder sig i alt med tilsyneladende
ydmyghed. Helena kommer i sælsom sindstilstand; hendes for-
fatning forrådes. Julian og Sallust, som besværger cæsar at
være på sin post; rygtet om kejserens påtænkte nye giftermål
antydes. Myrrha kommer i skræk og melder sin herskerindes plud-
selige sygdom.
Soldaterne og deres familjer i fortvivlelse over kejserens
befaling.
I palatshaven. Helena i vanvid. Julian kommer.
Helena dør. Decentius melder at han har ladet slaverne
henrette; Julian udspørger ham om kejserens giftermål; først
udflugter, endelig tilståelse.
Soldaterne i oprør. Julian tyr til dem; – hans tale;
han udråbes til kejser; opbrud til Vienna.
3die handling.
Faksimile
legg: , blad: [271]v
[HIS: Bl. 271v har utkast til et brev som ble sendt 23. november 1871.]
Faksimile
legg: , blad: [272]r
272
Optegnelser til Julians frafald. (År 357–360.)
Julians kampe med Alemanerne indtil slaget
ved Strasburg. – Am: Marcell: 16de bog.
Kejser Konstantius triumferer i Rom i anledning
af Julians sejr. Julian bagvaskes ved hoffet og ud-
skældes for fejghed og uvirksomhed. – Am: M: 17de bog.
Julian bliver i Paris, hvor han overvintrer, af
de bortkommanderte legioner med magt udråbt
til kejser. – Am: M: 20de bog.
Julian festligholder i Vienna quinquenalierne
og lader sig hylde som kejser; erholder underretning
om Konstantius's dø{g}d. – Am: M: 21de bog.
Argentoratum (Strasburg) Colonia Agrippina (Kølln)
Ursicinus ˹ rytter ˺, anfører – Skjoldbærere. Hustropper.
Marcellus – anfører. Drabanter.
for rytteriet viste sig forsømmelig i at undsætte Senones hvor
Cæsar lå i vinterkvarter.[HIS: Uklar sammenheng; strek i venstre marg synes å koble opplysningen om rytteriet til punktet om Ursicinus.]
NB Kejseren havde udfærdiget en rigelig spiseseddel for Julian.
Denne lod fasaner, fyldt svinebug o s. v udstryge –
˹Ryttergeneralen˺ Prokonsulen Arbetio var fra simpel soldat bleven anfører –
og mistænktes for at eftertragte mere af:
Statholder Verissimus, en skriger –
Lægen ved skjoldborgen, Dorus, forfulgte ham også;
denne havde været anfører for vagten over kunstv ærker
i Rom.
  • ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] Silvanus, anfører for fodfolket. 129. en brav og tapper mand.˺
  • Om Marcellus se side 140.
  • Om Eutherius se side 141 f.f.
  • Kejseren triumferer i Rom s. 150. ff.
  • Faksimile
    legg: , blad: [272]v
  • Severus, overanfører, en brav krigsmand.
  • Barbatio, anfører for fodfolket, kom til undsætning, på kejserens befaling, med 25,000 mand; egenmægtig, s 161.
  • Barbatios nederlag. s. 161. f.
  • Chnodomar og Ves {r}talp, Allemanernes konger 162.
  • Suomar og Hortar. s 162.
  • Om Chnodomar se 163.
  • Julians tale til hæren. 164.
  • Chnodomars hoved var omviklet med et ildfarvet bånd. 169.
  • Om Mederich, Chndms brodersøn, og Agenarik 169.
  • Severus førte Romernes venstre fløj i slaget. 170.
  • Alemanerne tvinger sine fyrster til at kæmpe til fods 171.
  • Julian minder om Archelaus. 174.
  • Bataverne understøttede af de kejserl: hustropper rykker frem. 175.
  • De såredes skrig skræmte mange tilbage. 176.
  • Betegnende enkeltheder. 177 og 178.
  • Om Chnodomars sidste skæbne. 178–181.
  • De faldnes antal og navne 180.
  • Julian hilses som kejser, tilbageviser dette. 181.
  • Om kejserens praleri – 182–183. –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
  • Mederichs søn og Chnodomars brodersøn, Agenarich, havde fåt tilnavnet Serapion, Se side 169.
  • Alemanernes hær udgjorde 35,000 bevæbnede. side 169.
  • Fem konger – ibid: Julians drage-fane side 173.
  • Julians opråb til de flygten<...> side 174.
˺
  • 1ste handling ved Argentoratum.
  • 2den handling ved Parisiis.
  • 3die handling ved Vienna.
  • Handlingen foregår i Gallien. Tiden 3{ <...> }57–360.
  • Prætorian-præfekten Florentius mente at slaget burde forsøges Side 165.
  • Severus kommanderede på venstre fløj – 170.
Faksimile
legg: , blad: [273]r
273
[HIS: Bl. 273/280 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Optegnelser og udkast til Tredje handling.

Længsel efter visdomsvennerne Brogl: 699.
Julian hengiver sig til kynismen " 704.
Overdrevne ofringer Amm: 459.
Herakleos latterliggør guderne Brogl: 708.
Julians mythe om sig selv " 711.
Den ældste dødsdømte vil dø selv først " 717.
Jovian forvises " 717.
Markos af Arethusa " 719.
Kristenforfølgelser " 721.
Julian spotter de klagende kristne " 727.
En yngling hudflettes o. s. v. " 728.
Forfølgelser " 730.
Om Gregor og Basilius " 732.
Presterne indordnes under verdslig ret " 696.
Kirkegodset tilbagegives stæderne " 697.
Julians første stridsskrift " 705.
Julians vrede over borgerne i Cæsaræa " 731.
De kristne lærere forbydes at undervise i klassikerne " 750.
Gregors ytringer herom " 757.
Om Kyrillos (Basil) martyr m m Brogl. 9.
Gregors udfald imod Julian " 13.
Folket i Cæsaræa vælger den udøbte Eusebios til biskop " 14.
Julians harme over hans tilhængeres lunkenhed " 16.
Libanius og kejseren " 18.
Om Athanasius af Alexandria " 22.
Faksimile
legg: , blad: [273]v

Fanatikerne i Antiokia, Publia, Apollinaris Brogl. 3˹9˺ 38 .
Julians udfald imod sine tilhængere " 41.
Befolkningen håner Julian " 50.
Skriftet «Skæghaderen». " 50.
Chi og Kappa " 52.
Påtænkt skrift imod kristendommen " 53.
Om Jerusalems tempel " 62.
Julian forkaster Persernes fredstilbud " 64.
Folkerygter om kejserens planer " 65.
Libanius udtaler sig " 71.
Faksimile
legg: , blad: [274]r
274
[HIS: Bl. 274/279 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Optegnelser efter M: Albert de Broglie.
Konstantius var børnløs; den Flaviske fa-
milie var decimeret ved mange blodbad; kun
Julius Konstantius's to sønner var, som ved et
mirakel frelste fra blodbadet i Konstantinopel,
ved hjælp af biskop Markus af Arethusa, der
havde skjult dem i rædselsdagene. Begge unge
prinser var halvbrødre. De opdroges på et
slot i Kappadokia, som fanger men med fyrste-
lige æresbevisninger. Gallus var stor, velbyg-
get, med blondt hår (som de fleste af familjen)
faldende ned over skuldrene; hans regelmæs-
sig smukke ansigt var belivet af et udtryk
af brændende følelse og sandselighed; hans natur
var hæftig og tilbøjelig til vrede. Han havde
kun liden lærdom, og uagtet gode lærere,
blev han rå i sit væsen. Hele Julians
personlighed var påfaldende og ualmindelig
Hans næse var lige, men munden altfor
stor; underlæben fortrak sig i en grimase; de brede
skuldre stod i modsætning til det lille liv. Li-
gesom modgangen <...> mere havde opirret end yd-
myget Gallus's urolige sind, havde den givet
Julian en tilbageholden forbeholdenhed og
et skin af forstillelse. Hans gamle barndoms-
lærer havde indprentet ham at bevare i hele
Faksimile
legg: , blad: [274]v

i hele sin ydre optræden et præg af værdig-
hed og beskedenhed og at anvende al sin kraft
på e{t}n fuldstændig selvbeherskelse. Han havde
et par glimrende øjne og et originalt fysignomi
der forrådte en tilbageholdt ild. Der var en
vis uro over hele hans person; konvulsiviske
bevægelser forstyrrede undertiden værdigheden
i hans optræden. Hans kejtede bevægelser åben-
bared en slet skjult ild under den tilsyneladende
indre ro – – I Kappadokia vilde de bygge
i fællesskab en kirke over martyren den
hellige {m}Mamass grav; men den fløj af bygn<...>
gen, som Julian overtog, blev aldrig endt.
I deres disputerøvelser overtog Julian at for-
svare hedenskabet. Han havde tilbøjelighed
til at iagttage stjernerne; solen, stjernenatten
satte ham i henrykkelse – – Til trods for
sin større tilbøjelighed for Julian ud-
nævnte dog Konstantius sin fætter Gallus
til Cæsar i Orienten. Gallus gik i for-
bøn for Julian som fik tilladelse
til at gå til Athen for at høre filo-
soferne.

(Efter Auer.)
Almindelig beklagelse over læreres og læreres usædelige
liv. En hob nyankomne blev om natten ført ind
i en sofists hus så at hele auditoriet overfyldtes
[HIS: Fortsettelse på bl. 279.]
Faksimile
legg: , blad: [275]r
275
[HIS: Bl. 275/278 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Udkast til Tredje handling.
En søjlegang med billedstøtter og vandspring
i Antiokia.
En stor skare af hoffolk, lærere og talere, blandt
dem Libanius og Herakleos, er tilstede. Man-
ge er klædte i forrevne kapper. Der spottes over
kejserens sære påfund, over de dårlige spiser
og det hårde levesæt. Herakleos gør sig især ly-
stig over denne måde at tjene guderne på.
Julian kommer. Også han bærer en kynikers
dragt og roser sig deraf. Han irettesætter sine om-
givelser for deres blødagtighed og viser hen til
galilæerne, hvis dyder i mange måder for-
tjener at efterfølges. Han får øje på Herakleos
og udskælder ham for hans usømmelige tale om
guderne. Derefter støder han på Libanius, med
hvem mødet er spændt men påtaget venligt fra
begge sider. Libanius er kommen for at ind-
lægge et godt ord for staden. Julian udbryder
i vrede og omtaler sit skrift «Skæghaderen.»
En gade i Antiokia. Til venstre en liden
kirke; til højre et forfaldent alter med et
halvt omstyrtet gudebillede.
Gregor fra Nazianz taler til en stor ophidset
Faksimile
legg: , blad: [275]v

folkeforsamling. Han fortæller dem om Markos
af Arethusa og de øvrige blodvidner. Apollinaris
synger sine vilde sange. Den vanvittige Publia for-
kynder hedenskabets fald. Kejser Julian kom-
mer med sine ledsagere gennem gade. Kristne
borgere beklager sig over at deres ejendom er dem
fratagen; kejseren spotter dem. Gregor spørger ham
om det er sandt at han har givet presterne ind
under den verdslige ret; om kirkegodset skal
tilbagegives stæderne; om alle bibler og hellige
skrifter skal fratages ejerne. Julian bekræfter
det. Gregor fordømmer ham som Antikrist.
Bevæbnede driver mængden fra hinanden. He-
kebolios ses ligge foran kirkedøren. Optrin
mellem ham og kejseren.
Landevej udenfor staden. Til venstre ved
vejkanten står Kybeles billedstøtte med et
alter foran. Solnedgang.
Julian kommer med få ledsagere og træf-
fer den gamle prest. Optrin mellem dem. Et tog
af kvinder kommer fra staden under jammerklage,
deres hellige skrifter er dem fratagne. Blodvidnet
Kyrillos tilkaster kejseren sit kød; en kvinde
sønderflænger sit bryst med en kniv. Kejseren
er rystet. De hedenske tilskuere forhåner ham
med allehånde skældsord. Han vil gå bort
i vrede, da kommer Jovian og bringer bud-
skabet om at opbyggelsen af Jerusalems tempel
er mislykket.
278
[HIS: Fortsettelse på bl. 278.]
Faksimile
legg: , blad: [276]r
276
Indhold
(2den handling.)
Et forværelse i kejserens palats i Antiochia.
Sofister, talere, digtere og anklagere er tilstede i stor
mængde ventende på kejseren. – Julian kommer;
han vredes over al denne påtrængenhed og sætter dem
i rette på forskellige måder. – Gregor fra Nazianz
kommer for at bede om retfærdighed og sætter Julian
stærkt i rette for hans fremfærd navnlig mod Ursulus.
Samtalen afbrydes idet det meldes kejseren at nogle unge
kristne har plyndret og hånet et tempel; i højeste vrede
befaler Julian at de skyldige skal opspores; derpå be-
reder han sig til Apollo-festen.
Et torv i Antiochia.
Stort og glimrende optog. Menneskemængde. Kejser
Julian kommer klædt som yppersteprest. Han hoverer
over de sky og frygtsomme kristne. Et tog under sal-
mesang kommer dem imøde; det er de fangne krist-
ne, der føres til pinebænken. Togene mødes og standser.
Han tiltaler en af de fangne og genkender Agaton
med hans lille broder. Rystende optrin; togene drager
hver sin vej; de kristne jubler imod martyriet. Da frem-
træder
En plads foran Apollo-templet.
Optoget kommer. Skrigende kristne; rygtet har ud-
bredt sig om martyrernes pinsler; barnet er dræbt; Aga-
thon i vanvid. Da træder den gamle Maris frem
og forbander apostaten; forfærdelse; hans ledsagere
Faksimile
legg: , blad: [276]v
[HIS: Bl. 276v har liste over matretter.]
24.

flygter men Gregor fra Nazianz tager ham ved
hånden, Julian truer med at udryde alle bibler
og hellige bøger; guderne skal sejre. Da ryster et jord-
skælv templet; søjler og mure styrter sammen;
vild skræk. Julian fatter sig og tilskriver det
gudernes vrede. Gregor råber at Kristus har
lagt det i grus ligesom han lyste forbandelsen
over Jerusalems tempel. Julian sværger at Jeru-
salems tempel skal oprejses og Galilæeren gøres
til løgner. Gregor svarer at kejseren ikke skal lægge
sten på sten.

277
Faksimile
legg: , blad: [277]r
277
Optegnelser:
1ste handling: a. Ved havnen. Frasigelsen o. s. v
b: I tronsalen.
Julian i glæde over forsættet at føre et Diogenes og de
andre vismænd værdigt liv; han lader hofbarbereren
komme; optrin mellem dem, endende med barberens
bortjagelse. De indiske sendebud bringer gaver.
Julian hoverer. En gammel hofmand gør ham
opmærksom på at æren galdt Konstantius. Julian i
vrede, forordner undersøgelse af embedsmændenes færd;
de skal straffes – ikke fordi de er kristne; han genta-
ger sine forsikringer i så henseende til Cæsarius,
hvem han gør store tilbud, der afslåes, hvorefter de
skilles. Julian beslutter sig til Bacchustoget.
c: Bacchustoget.
Julian omringet af skøger og gøglere; dårlige
kristne går over til ham.
d: I palatset, kejserens bogsal.
Julian i forbittrelse; han beslutter at sætte møde
med Libanius og andre visdomsvenner i Antiochia.
Er Dionysos fornedret ved optoget? Blev Galilæeren fornedret
ved den spot der overgik ham?
[HIS: Regnestykker.]
O, om jeg kunde udrydde jorden og dræbe guddommen at han
ikke skal vide min skam!
Faksimile
legg: , blad: [277]v
276
[HIS: Teksten på denne siden er i motsatt skriveretning av resten av teksten i det innbundne manuskriptet.]
Optegnelser til 2den handling.

Længsel efter visdomsvennerne Brogl: 699. f.f.
Julian hengiver sig kynismen " 704.
Julian og angiverne (purpurkåben Amm: 450.
Thalassios og angiveren af sine og kejseren˹ s ˺ kejseren{ f } fiender " 452.
Kvinden og den opkiltrede hofbetjent " 454.
Flere dødsdømte nævnes " 455.
Overdrevne ofringer " 459.
Apollotemplets brand " 461.
Herakleos latterliggør guderne Brogl: 708.
Julians mythe om sig selv " 711.
Den ældste dødsdømte vil dø først " 717.
Jovian forvises, Br: 717. Markus af Areth: " 719.
Kristenforfølgelser " 721.22
Julian spotter de klagende kristne " 727.
En yngling hudflettes m. m. " 728.29
Forfølgelser " 730.
Den blinde Maris forbander apostaten " 730.

Om Gregor og Basilius " 732. ff
[HIS: Bl. 275/278 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.] [HIS: Fortsettelse fra bl. 275.]
Faksimile
legg: , blad: [278]r
278
(Mellem ruinerne af Apollo-templet. Må-
neskinsnat.)
Julian og Maximus mødes. Julian udbry-
der i bittre klager over gudernes magtløshed.
Maximus udtaler sig gådefuldt om det «trede
rige» hvori både kejseren og Galilæeren skal gå
under for at opstå i noget nyt. Julian fatter
vinket. Han vil lægge jorden under sig og be-
slutter krigen med Perserne. Vilde sværme-
rier. Maximus kaster sig ned og tilbeder
den vordende Messias i Julian. –

Så tag et brækmiddel ind og se til at kaste eders uvidenhed op
med det samme. O, Diogenes, hvilke efterfølgere har du ikke! De
skammer sig ved at bære din kappe på åben gade!
Faksimile
legg: , blad: [278]v
275
[HIS: Bl. 274/279 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.] [HIS: Fortsettelse fra bl. 274.]
Faksimile
legg: , blad: [279]r
279
En nyankommen der bragtes syg i land, førtes i bad
og døde næsten af den voldsomme behandling.
Til forelæsningerne klapped man bifald med skrig og støj.
De ældre studenter drog væbnede med stokke om
ved havnen og hverved de nye for sine proffesorer.
De tog alt i besiddelse. Har man fanget nogle
nye så drager man med dem over torvet til
et badehus. Slag på døren, ægn ængstelse – derpå
er han optagen. Med optagelse var mysterier
forbundne som de eleusinske.
Faksimile
legg: , blad: [279]v
274
Faksimile
legg: , blad: [280]r
280
Faksimile
legg: , blad: [280]v
[HIS: Bl. 273/280 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Faksimile
legg: , blad: [281]r
281
[HIS: Bl. 281/288 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Faksimile
legg: , blad: [281]v
Faksimile
legg: , blad: [282]r
282
Faksimile
legg: , blad: [282]v
Faksimile
legg: , blad: [283]r
2.
283
[HIS: Bl. 282/287 og 283/286 har opprinnelig vært dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen. Teksten begynner på bl. 283, fortsetter på bl. 286 og avsluttes på bl. 287v, fra 3. linje.]
Euther.
Jeg lyver ikke, herre! Jeg tror jo ikke på denne lære, men
hvad jeg så kan jeg ikke tvivle på –
C. J.
Hvad så du –
Euth
Hele staden er i oprør – der bæres syge og krøblinge ind
til fyrstindens kiste og de går bort helbredede –
C. J.
Og det har du set?
Euth
Ja, herre, jeg har set en faldsyg kvinde gå sund bort
prisende Galilæernes gud –
C. J.
O, Maximus – Maximus
{C}Euth
Hør, hvor præsterne jubler; – nu sker et nyt jertegn igen.
Lægen Oribases
.
(opp fra gangen til venstre.)
Eutherios – fandt du ham? Eutherios, Eutherios, hvor
er Cæsar –
C. J.
Her, her; er det sandt { o }Oribases?
L. Oribases
Uforklarligt, og dog sandt –; de rører ved kisten og
vorder helbrede – en røst forkynder højt i kirken
Hil være den rene kvinde –
C. J.
En røst –?
L. Orib.
En usynlig røst – under kirkens hvælving – ingen ved
Faksimile
legg: , blad: [283]v

hvor den kommer fra.
C. J.
Livet eller løgnen, Maximus.
M. Maximus
Vælg!
L. Orib.
Kom, kom, herre; de skrækslagne soldat truer dig –
C. J.
Lad dem true
L. Orib.
De giver dig og mig skyld for ke fyrstindens død –
C. J.
Jeg vil komme, jeg vil stille dem tilfreds –
L. Orib
Der gives kun et middel – du må give deres
tanker en anden retning –
Maximus
Fortabt, du dåre! {D}Fald for din herre og mester
C. J.
Jeg vil leve –; hvad løser pakten
M

(rækker ham offerkniven)
Denne –
C. J.
Hvad tvætter vandet af?
M.
Dyrets blod –
(han <...> om hans pande.)
Orib.
Hvad gør du, herre –?
[HIS: Fortsettelse på bl. 286.]
Faksimile
legg: , blad: [284]r
284
[HIS: Bl. 284/285 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Optegnelser til Femte handling.
Julian og Maximos i katakomberne; Julian fortæller for-
varsler og syner, som han tror tyder på kejserens død.
Maximos går ind i de indre gange i det som kommer
Ridderen Sallust – der melder Julian om uro i lejren –
Eutherios kommer og fortæller o
Faksimile
legg: , blad: [284]v
Faksimile
legg: , blad: [285]r
285
Faksimile
legg: , blad: [285]v
[HIS: Fortsettelse fra bl. 283.]
Faksimile
legg: , blad: [286]r
286
C. J.
Forsk ikke
Euth.
Hør larmen – op, op – min Cæsar –
C. J.
Først ned, siden op – hvor, Maximus
Mx.
Hist i den anden hvælving –
Orib.
Hvor går du, Cæsar?
Max.
Til frihed.
C. J.
Gennem mørke til lys – Ah –
(ned gennem trappen.)
Max.
Så kom det dog.
Euth.
Tal, tal – hvad gælder disse lønlige kunster
Orib.
Og nu, da hvert øjeblik er dyrebart –
Max.
Disse glidende fugtige skygger, dette slimede kryb
om fødderne
Orib.
Larmen stiger – hør – hør
Euth.
Det er sangen fra kirken –
Orib.
Nej, det er soldater – de kommer –
(Sallust og soldat fra venstre.)
Faksimile
legg: , blad: [286]v
Sall.
Vær rolige; jeg besværger eder –
Soldater
.
Cæsar har forrådt os! Cæsar skal dø –
Sall.
Og hvad så, I rasende –
Fanebæreren Mauros
.
Hvad så? Med Cæsars hoved køber vi tilgivelse i Rom.
Soldater
.
Til Nåde i himlen –; frem, frem, Cæsar!
Sall.
Cæsar, min Cæsar, hvor er du –
C J.

(råber nede i gravkamret)
Helios, Helios!
˹
Koret fra kirken
Fader vor, du som er i himlen.
˺
M.
Frigjort –
Koret oppe i Kirken
.
Helliget vorde dit navn Fader vor, du som er i himlen
Sall.
Hvor er han? Euth, Orib – hvad går her for sig –
Koret
Helliget vorde dit navn
C. J.

(stiger opad trappen; han har blod på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] pande, på bryst
og på hænder.)
Nu Fuldbyrdet!
Sall.
Cæsar!
M.
Det skabte er i din hånd.
[HIS: Fortsettelse på bl. 287v.]
Faksimile
legg: , blad: [287]r
1.
287
Femte handling.
(I Vienn{d}a i Gallien. Et hvælvet rum i katakom-
berne. Til venstre i baggrunden fører en bugtet gang op-
ad. På bergvæggen i baggrunden fører en trappe op til
en dør, gennem hvis sprækker man ser lysningen fra en
udenfor tilbygget kirke. Til højre er en trappe ned
til de dybere liggende gange. L Rummet er svagt op-
lyst af en brændende hængelampe.)
(Cæsar Julian, med uraget skæk og i smudsige klæder,
står bøjet ud over trappen til højre. Dæmpet sang lyder
ude fra kirken.)
Cæsar Julian

(taler nedad.)
Endnu intet tegn?
En stemme

(dybt nede.)
Intet.
Cæsar Julian
.
Hverken ja eller nej; hverken for eller imod?
Stemmen
.
Begge dele.
Cæsar Julian
.
Det er jævngodt med intet.
Stemmen
Vent, vent.
Cæsar Julian
.
Jeg har ventet i fem døgn; du kræved kun tre. Jeg
siger dig, – jeg er ikke tilsinds at – (lytter mod udgangen
Faksimile
legg: , blad: [287]v

og råber dæmpet nedad.)
Tal ikke; jeg hører nogen
komme –
[HIS: Fortsettelse fra bl. 286.]
Koret
.
Ske din vilje i himmelen så og på jorden
˹ (vedbliver under det følgende.) ˺
C. J.
Nu står ingen livvagt om Konstanzios længer
Mauros.
Hvad siger du herre?
C. J.
Ah, min trofaste! Op i dagen – til Konstan[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
tinopel!
Sall.
Leve kejser Julian!
C. J.
Vi vil ikke se tilbage. Op i dagen; gennem kir-
ken. Løgnerne skal forstumme –
(han iler op ad trappen i baggrunden)
Min hær, min skat, mit kejsersæde!
Koret
.
Led os ikke ud i fristelse.
Cæsar
(Julian slår døren vidt op; man ser ind i den stærkt
oplyste kirke; prester står for højalteret, andægtige ska-
rer knæler nedenfor omkring furstinde Helenas
kiste.)
Cæsar Julian
Fri, fri! Mit er riget –!
Sall
Og magten!
<...>
Orib.
Og æren!
Faksimile
legg: , blad: [288]r
288
[HIS: Bl. 281/288 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Faksimile
legg: , blad: [288]v
4.
Faksimile
legg: , blad: [290]r
290
[HIS: Bl. 290/291 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Kejser Julian.
Skuespil i fem handlinger. –
Faksimile
legg: , blad: [290]v
Faksimile
legg: , blad: [291]r
291
Kejser Julian
{ <...> }Krigsøversten Nevita
Guldsmeden Potamon.
En borger.
En kvinde
En prest.
Livlægen Cæsarios.
Taleren Mamertinos.
Taleren Themisteos.
Flere borgere.
Skatmesteren Ursulos.
Hofmænd og høje statstjenere.
Hårskæreren Eunapios.
Udsendinger fra de østerlandske konger.
En hofmand.
En anden hofmand.
Kvinden Barbara.
Skriftlæreren Hekebolios.
\
Borgerfolk i Konst
/
Dionysos-toget, fløjtespillere, kvinder o. s. v.
Tjenere i palatset; slaven Agilo.
Talere, lærere, borgere og ˹dommere˺ kvinder i Antiokia.
Kornhandleren Medon.
Skatteopkræveren Malkos.
\
Gregor fra Nazianz.
/
Farveren Fokion.
Kvinden Publia.
Hendes søn Hilarion.
Soldater og indvånere ˹i˺ af Antiokia.
Offerprester og tempeltjenere. Deltagere i Apollon-toget.
Harpeslagere, stadstjenere.
Fængslede kristne
Faksimile
legg: , blad: [291]v
Kappadokieren Agathon.
Biskop Maris af Kalkedon.
Digteren Herakleos.
Livlægen Oribases.
Veltalenhedslæreren Libanios (Taleren.) ˹stadsforstander i Antiokia. ˺
Salmedigteren Apollinaris.
Læreren Kyrillos.
En gammel prest ved Kybeles helligdom.
Høvedsmanden Fromentinos
Krigsøversten Jovian.
Mystikeren Maximos.
Spåmanden Numa
To andre etruskiske spåmænd.
Fyrst Hormisdas, en landflygtig Perser –
Høvedsmanden Am̅ian.
Visdomslæreren Priskos.
Visdomslæreren Kytron.
Basilios fra Cæsaræa.
Makrina hans søster.
En persisk flygtning overløber.
Livvagtsføreren Anatolos.
Husmesteren Eutherios.
Romerske og græske soldater.
Persiske krigsfolk.
Faksimile
legg: , blad: [292]r
292
Tredje afdeling.
1ste handling.
Kejser Konstantius's jordefærd. De fremmede ge-
sandters modtagelse. Julians bacchus-tog. Ju-
lian ensom i palatset; han beslutter at drage til
Antiochia.
2den handling.
Kejser Julian i Antiochia. Hans optog som
pontifex maximus; mødet med de krist-
ne martyrer; den gamle blinde biskop
forbander apostaten; {a}Apollotemplets brand;
Julian beslutter at opbygge templet i Jerusa-
lem; Gregor forudsiger ham at ikke en sten
skal lægges på den anden.
3die handling.
Alle planer mislykkes; efterretninger fra Jeru-
salem og Alexandria, hvor Athanasius er vendt
tilbage. Julian ensom ved ofringerne. ˹Den gamle Publia.˺ Han
beslutter at angribe Perserne; han ser sig selv
som kejser i Guds sted på jorden.
{3}4die handling.
Kejserhæren på marsch mod Perserne. Sammentræf
med Basilius og Makrina. – Den gådefulde
persiske overløber kommer til lejren; han
råder til at brænde skibene; det sker; murren
blandt soldaterne ˹det religiøse bedrag˺; befalingen tilbagekaldes;
Faksimile
legg: , blad: [292]v

for sent; den fremmede er forsvunden.
5te handling.
Fremdeles videre frem på <...> marschen; Julian
og Maximus; syner; gentagelser af gangen til
Golgata på en fjern klode; kampen står mellem
kejseren og galilæeren. Krigsråd; Julian mere og
mere forvildet; tænker på selvmord; sværmer
i natten; mødet med tømmermanden, som tøm-
rer kejserens kiste. Kamp; Julian falder.
I kejserens telt; Julian dør; Makrina og
Basilius ved liget –; Jovian udråbes
til kejser; Makrinas syner. –
[HIS: Regnestykker.]
Når verdensånden ikke længer finder sjæle at friste
og forlokke – da er den yderste dag kommen.
Skal den vordende Messias udgå fra kejseren eller fra
Galilæeren.
Faksimile
legg: , blad: [293]r
293
[HIS: Regnestykker.]
Udkast.
Fjerde handling.
En sal i Cæsars palats: «De varme bade»,
ved Paris.
Nat. Fyrstinde Helena i angst for Cæsars skæbne.
Rygter om kampen ved Rhin er nået til hende.
Slavinden Myrrha er hos hende. Fyrstinden
håber visst at han har sejret; de rige og kostelige
gaver, kejseren har sendt, syriske frugter i guld-
skåler, smykker og nubiske slaver, er hende
et tegn på kejserens nåde.
Cæsar Julian kommer hemmelighedsfuldt
og som en flygtende. Optrin mellem ham og
fyrstinden. Han har sejret og så fuldstændigt at
han frygter kejserens misundelse. Kejserens
krigsførelse er som vanligt falden slet ud i
Dacien og imod Perserne. Julians forelskelse
i Helena træder stærkt frem; han er angst for
hendes sikkerhed. Hun søger at berolige ham;
han betroer hende at kejseren selv har trium-
feret i Rom.
Eutherius kommer og melder ankomsten af
en kejserlig udsending, nemlig præfekten Decentius.
{ J }Cæsar befaler at hans hof og hærførere skal samles.
De forrige, Florentius, Severus, ridderen
Sallust, staldmesteren Sintula og hofmænd.
Derefter præfekten Decentius. Denne afgiver
Faksimile
legg: , blad: [293]v

kejserens befaling til at opløse hæren i Gallien. Almin-
deligt frafald fra cæsar, hvis unåde er klar. Cæsar
falder til føje.
Optrin mellem Cæsar og Sallust.
Myrrha kommer og melder fyrstindens sygdom.
De forrige og fyrstinde Helena; straks efter Oribases.
derpå Decentius og siden Sintula som melder
soldaternes oprør.
Soldaterne styrter ind for at myrde cæsar.
Han træder dem imøde og bønfalder om beskyttelse;
hans tale og bønner henriver dem; Decentius flygter;
hæren udråber Cæsar til kejser; han beslutter
at rykke mod Vienna.
Femte handling.
(I katakomberne ved Vienna.)
Julian skjuler sig af samvittighedsnag over det skete.
Ovenover i kirken læses messe over hans hustru.
Ridderen Sallust kommer og råder Julian til at gå raskt frem
mod kejseren. Julian kan ikke bekvemme sig dertil; han opregner
dog alt hvad kejseren har forbrudt imod slægten. Sallust åbenbarer
sin stilling og dens farlighed.
[HIS: I motsatt skriveretning utkast til et brev til [Frederikke Gram 1875–78].]
Faksimile
legg: , blad: [294]r
294
[HIS: Bl. 294/295 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Optegnelser til Femte handling.

Den ældste dødsdømte vil dø først Brogl 717.
Folkerygter om kejserens hensigter " 65
Om krigen efter flådens brand " 7981.
Livvagtsføreren Anatolos falder " 83.
Om krigen Amm: 555.
Videre om krigen 577, 578, 579.
Slutningen 581–596.
Faksimile
legg: , blad: [294]v
[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter).]
Faksimile
legg: , blad: [295]r
295
[HIS: Bl. 294/295 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Optegnelser til Fjerde handling.

Overdrevne ofringer Amm: 459.
Julians mythe om sig selv Brogl: 711.
Den ældste dødsdømte vil dø først " 717.
Jovian forvises " 717.
Om Gregor og Basilius " 732.
Presterne under verdslig ret " 696.
Kirkegodset tilbagegives stæderne " 697.
Kristnes undervisnings-ret indskrænkes " 750.
Gregors ytringer herom " 757.
I Cæsaræa vælges den udøbte Eusebios til biskop " 1{ 9 }4.
Om Athanasios fra Alexandria " 22.
Folkerygter om kejserens hensigter " 65.
Om afmarschen til Persien " 69.
Libanius følger Julian et stykke " 71.
Maximus om Alexanders sjæl i Julians legeme " 76.
Den persiske overløber " 76.
Flåden brændes på Tigris " 78.
Varsler imod krigen Amm: 491.
Hjælpetropper tilbagevises " 492.
Søjlegangens sammenstyrten i Hierapolis " 494.
Julians hest falder " 496.
Barbarer hilser ham som verdenshersker " 497.
Julian har ikke anråbt om gudernes beskyttelse " 503.
En løve dræbes " 504.
Julian holder tale " 507.
Om krigen indtil flådens brand 541 – – – –
Faksimile
legg: , blad: [295]v
Faksimile
legg: , blad: [296]r
296
[HIS: Bl. 296/297 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Udkast til Femte handling.
(Øde afbrændt slette. Kejserens telt til højre.
Eftermiddag.)
Hærførere og visdomslærere i stor uro. Kejseren
rådvild. Soldaterne har tabt troen på ham.
Han har havt syner. Oraklerne spår ilde.
(Sumpig skogegn. Nat.)
Oribases og flere søger ængsteligt efter kej-
seren. – Derefter Julian, så Maximus. Vil-
delsen stiger. Synet af tømmermanden som
tømrer kejserens kiste. Oribases og Euterios
kommer til. Kampråb langt borte. Alle ud.
(Åbent landskab med en landsby langt borte
på sletten. Morgengry.)
Slagtummel. Julian kommer; hans hest
er skudt under ham. Han er fra sig selv;
tror det er kristus han kæmper med. Aga-
ton kaster sit spyd og rammer ham.
Han falder og bæres bort. Jovian tager
anførslen og opflammer soldaterne ved sin
tale.
(Julians telt. Dag.)
Kejseren bedøvet på lejet. Oribases, Eutherios,
Faksimile
legg: , blad: [296]v

Maximus, Priskos, Basilios og Makrina
er om ham. Han kommer til besindelse,
griber skjoldet, falder tilbage. Mere og mere
taler han uden samling. Dør. De fleste
bort. Maximus bort. Jovian udråbes
udenfor. Basilios og Makrina ved liget.

Faksimile
legg: , blad: [297]r
297
[HIS: Bl. 296/297 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Udkast til Fjerde handling.
(Ved kejser-rigets østlige grænse. Vildt berg-
landskab. En dyb dalkløf skiller den høje
forgrund fra de bagenfor liggende fjelde.)
Kejser Julian omgiven af sine hærførere
visdomsvenner, spåmænd og andre ser sin hær
drage gennem dalen. Nevita og Maximus
er tilstede. Tvivl og håb kæmper i Julian; han
udlægger alle varsler til sin fordel. Krigs-
øversten Jovian vækker kejserens vrede. Kristne
soldater drager over fjeldhøjden –, blandt dem
Agaton. Foranstaltninger imod de kristne om-
tales. Julians hest Babylonios falder. En løve
dræbes. Mystik om Alexanders sjæl i Julian. Han
rykker videre.
(Skønt skoglandskab med Basilius's og Makri-
nas bolig. Solnedgang.)
Hærafdelinger drager forbi. Makrina
vederkvæger soldaterne. Kejseren kommer.
Optrin mellem ham og Makrina. Hun tror
på Julian som et Guds redskab. De skilles. Hæren
drager videre mod øst.
Faksimile
legg: , blad: [297]v
Hinsides Eufrat i den kejserlige lejr. Julian
befaler at hans brystbillede skal opstilles på et alter
og soldaterne lokkes til at dyrke det som en gud-
dom. Den persiske flygtning kommer og råder
til at brænde skibene. Tumult blandt de bedragne
og forfærdede soldater mens flåden brænder. Be-
falingen kaldes tilbage, men for sent; perseren
er borte.

[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter). Skrevet i motsatt skriveretning.]
Faksimile
legg: , blad: [298]r
298
Slutningsscene i 5te handling.
Julian regner op hvad kejseren har forbrudt imod ham,
hans forældres og slægtningers mord, hvorledes kejseren har
svinget frem og tilbage imellem samvittighed og mistro. Gallus
Cæsar, Gallus dræbt, Julian Cæsar, men Helena til ægte, sejrende
i krigen, hæmmet på alle kanter, i sin ungdom forkrøblet
af angst for livet – Helena dræbt – hans eneste lam, hvilket han
aldrig har ejet.
[HIS: Tegning av syv medaljer.]
Faksimile
legg: , blad: [298]v
[HIS: «Dresden den 23de Oktober 1872» og et påbegynt ord. ]
Faksimile
legg: , blad: [299]r
[Forfatternote: Eutherius, Julians Husmester ]
299
[HIS: Bl. 299/309 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
I Efesus. (År 354.)
Hushovmesteren med Gr: og Basil. Disse og prins
Julian. Han er lykkelig; han og Gallus skal beherske ver-
den; tegn og underlige gerninger; Gr: bebrejder ham den
rolige nydelse; skildrer fordærvelsen i Rom; Gallus' gru[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
somhed (Ammian 41 f. f) den gådefulde bestilling af pur-
purklædningen hos Appollinaris i Sidon. Julian ud-
vikler hvorledes den enkelte må gennemgå slægtens
udviklingsproces. Maximus agter den store gali-
læiske profet; inat vil han åbenbare Julian den
sidste store hemmelighed; Gr. og Basil: indbydes at
være tilstede; afslag; Julian udtaler at når han
er dukket tilbunds i den hemmelige visdom vil
han søge ensomheden; beder om Makrina til
hustru; – vil sende brev med Basil:, denne og Gr.
bort;. – Julian alene. – Julian og Maximus
rigets Genius fremmanes; derpå de to store
hjælpere, som har ofret det meste. – Kejserens
udsendinger kommer; Gallus er henrettet og
Julian Cæsar; de forrige Basil: og
Gregor.
NB: Hans opklarelse er sket i en drøm: han befandt
sig på et skib på havet; da blev havet gennemsigtigt, derpå
forsvandt det; han så havbunden i dens afskylighed; da
vendte han sit øje opad og droges opad imod den
himmelske herlighed.
Han vil gå gennem landene som et tegn til efterlevelse;
derpå vil han forsvinde i ørkenen lig hine floder der
flyder ud i sandet og vender tilbage til sit ophav
Faksimile
legg: , blad: [299]v
O{g}m Jehova havde sagt til Kain: gak hen og vord din
broders morder, og Kain havde svaret: herre, skal jeg fortabe
min sjæl, og Herren havde svaret, gør som jeg byder – hvad
så? – Om {h}Herren havde sagt til Judas – jeg behøver
dig til at forråde min søn for at værket kan fuld-
kommes, og Judas var gået hen og forrådt sin herre
og forspildt sin sjæl i lydighed – hvad så?
Faksimile
legg: , blad: [300]r
1.
300
Pr. J.
Så vidt er det allerede kommet! O, er det ikke
som en forbandelse fulgte med magten og her-
redømmet!
B.
Så åbenbar en vold, – midt i den store stad. Hvor
er vi, hvor er vi!
P: {G}J.
Ja du må vel spørge, hvor er vi! En kristen
morder, en kristen bolerske, en kristen –
Gr:
Klager forslår ikke. Hvad agter du at gøre.
Pr. J.
Jeg? Jeg vil takke h kaste mig ned for Herren
min Gud og takke ham at han tog magtens
fristelse fra mig.
Gr.
Godt; men så –
Pr. J.
Jeg forstår dig ikke –
Gr.
Så hør; det er ikke nok med mordet på Clematius
Denne uhørte skændselsdåd har slåt ned som en
pest over Antiochia, ˹alt ondt vågner op og myldrer frem
af sine smuthuller˺
kvinder angiver sine mænd,
sønner sine fædre – præsterne sine menighedslem-
mer –
Pr. J.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Ja jeg kan vide det; ingen
er sikkre –˺
O, om jeg kunde flygte til verdens grænse –
G.
Bliv; det er din pligt at træde op her –
Pr. J.
Jeg – jeg – hvad kræver du –
Faksimile
legg: , blad: [300]v
Gr:
Du er denne blodtørstige Cæsars broder. Han kalder
sig jo en kristen; – træd frem for ham; slå ham
med rædsel –
Pr. J.
Afsindige – hvad tænker du!
Gr.
Har du ham kær? Vil du frelse ham?
Pr. J.
Jeg havde {g}Gallus kær som ingen anden
Gr.
Du havde –?
Pr J.
Sålænge han kun var min broder – men nu –
er han ikke Cæsar –! Gregor – Basilius – o –
I dyrebare venner, jeg skælver for mit liv,
jeg ånder i rædsel for Cæsar Gallus – er ikke selv
min tilværelse en fare for ham –
Gr:
Hvorfor kom du til Athen? Du sørged for at det
spredtes med pomp og bram over landene: Prins
Julian rejser til Athen for at bekæmpe filoso-
ferne – for at hævde kristendommens sandhed
imod den hedenske løgn – hvad har du virket?
Pr J.
O, det var heller ikke her slaget skulde stå.
Gr.
Nej det var ikke her – ikke med bog imod bog –
ikke i ordets fægtende leg i læresalen – Nej, Ju-
lian, det er ude i livet du skal møde frem, med
livet til indsats –
Faksimile
legg: , blad: [301]r
301
Pr. J.
Jeg ser det; jeg ser det!
Gr.
Og dog handler du ikke derefter. ˹Hvor meget af dit hører
Gud til? Hvor meget tør kejseren
kræve –˺
Du spotted
over Libanius. Han vidste alle dyders væsen
og natur. Men læren var ham kun en lære.
Er du bedre end Libanius.
Pr J.
Hvad vil du jeg skal gøre.
Gr.
Jeg vil du skal træde frem for Cæsar Gallus
lig profeten fordum – jeg vil du skal
træde frem for kejseren selv om det fordres
Pr. J.
O, du kender ikke kejseren du ved ikke hvad
du siger – Men du, du er en biskops søn –
hvorfor træder du ikke selv frem –
Gr
Jeg har min lille kreds, jeg har min slægt –
at værne om, videre går ikke min magt og
min tanke.
Pr. J.

(lytter og råber)
Til bacchanal!
Basil.
Julian!
Pr. J.
Til bacchanal, I venner!
(Gregor går op ad søjlegangen til venstre. En stor
flok af højskolens lærlinge med de ny ankom-
ne mellem sig strømmer ind på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] torvet.)
˹ [HIS: Den tilføyde teksten overskriver helt eller delvis den foregående teksten fom. «Til bacchanal!» ]
Pr. J.
Lad os ikke tale mer om dette. Hvad
var det for andre nyheder. Du sagde on-
de nyheder og – hvad var det andre
B
Det er st sælsomme
P. J.
Hvad –
˺
Faksimile
legg: , blad: [301]v
Basil:
Julian, vil du høre mig?
Pr. J.
Se, se; de har ført sine nye venner i bad, – salvet
deres hår –; se hvor de svinger kniplerne; hvor de
hyler og slår i brostenene!
Basil:
Kom, kom –
Pr. J.
Ha, se ham, som de driver nøgen imellem sig –
f der kommer danserinder – – ha, ser du hv<...>
Basil.
Fy, fy – vend dit øje bort –
Pr. J.
Sig mig, Basilius, hvorfor var den hedenske synd
så skøn –
Basil.
Jeg siger dig, den var Det er et bedrag; Du fejler, ven;
der er digtet og berettet skønt om den; men den
var ikke skøn –
Pr. J.
O, hvad siger du! Var ikke Alkibiades skøn når han
hed af vin, som en ung gud stormed med sine ven-
ner gennem Athens gader ved nattetid; var han
ikke skøn i sin trods når han hamred på borgernes
døre, råbte på deres kv hustruer og døttre –, mens
kvinderne skalv og ønsked sig intet heller end at –
Basil.
O, jeg beder dig bønligt – lån mig øre –
Pr. J.
Var ikke Sokrates skøn i symposiet, og Platon og
Faksimile
legg: , blad: [302]r

2.
302

og alle de andre lystige brødre. Og dog bedrev
de ting, som hine stympere der borte skulde
sværge sig fra Gud på, om man beskyldte
dem for det. Og tænk dig så Ødipos, Medea,
Leda –
Basil:
Digt, digt – du blander digt og sandhed sammen –
Pr. J.
Er ikke digtet sandhed i din forestilling. Og se
så til vore hellige skrifter, både de ældre og de
nye. Var synden skøn i Sodoma og Gomorrah?
Og dog var det den samme synd, Basilius, som So-
krates selv ikke veg tilbage for – O, når jeg lever
dette liv i storm og sværm, tænker jeg tidt
på om sandheden er skønhedens fiende.
B.
Og i denne stund kan du kræve skønhed, – efter
det, som {n}du nys har hørt –
Pr. J.
Ikke et ord mere om ˹hine rædsler˺ de ting ; ˹Alt det fra Antiochia˺ det vil vi ryste
af os. Sig mig, hvad skriver {d}Makrina mere –
– det var noget andet – jeg syntes du sagde – hvad
kaldte du de øvrige tidender?
Basil:
Sælsomme.
Pr. J.
Ja, ja; hvad var det?
Basil:
Hun skriver om Maximus i Efesus –
Pr. J.
Mystikeren!
Faksimile
legg: , blad: [302]v
Basil:
Ja; hele Asien er i gæring. Maximus nævnes på alles
læber. Enten er han en bedrager, eller han har en dæ-
mon; ingen kan forklare de underlige gerninger –
Pr. J.
Mere, mere, jeg beder dig –
Basil.
Der er ikke mere om ham. Hun føler hans brøde som
et ansvar, siger hun, thi han er et medmenneske –
Pr. J.
Ja dette med ansvar – det er noget som jeg – O, Basilius
hun ˹må være˺ er en skelden kvinde, din søster –
Basil.
Ja, i sandhed, det er hun –
Pr. J.
Hendes breve har været som om der bares digte v <...> med
vinden til mig langvejs fra. Sig mig, står endnu
hendes tanke til at drage ind i ensomheden?
Basil.
Den tanke står fast.
Pr. J.
Hun som alle gaver er drysset ned over. Hun, som jo er
skøn, ung – som har rigdom og skelden kundskab –
Hvor jeg brænder efter engang at se hende – Og
hun vil ud i ensomheden –
Basil:
Jeg har jo fortalt dig – hendes brudgom døde –
Pr. J.
En brudgom hun aldrig har kendt; en brudgom
hendes fader gav hende mens hun endnu var
barn –
Faksimile
legg: , blad: [303]r
303
Basil:
Hun kalder ham sin husbond, hvem hun pligter at
møde ren.
Pr. J.
Denne dragende magt mod ensomheden –. Når du skriver
hende til, kan du fortælle at også jeg –
Basil.
Hun ved det, Julian; – men hun tror det ikke, –
Pr. J.
Hvorfor ikke j had siger {d}hun –
Basil.
Jeg beder dig, ven, forskån mig –
Pr: J.
Har du mig kær, så dølger du ikke et ord af hvad hun
skriver –
Basil.
Du vil det; læs – det begynder her –
Pr. J.

<...> (læser)
«Hver gang du skriver om din ven, den kejserlige prins,
fylder det mit sind med en stor og strålende glæde – –»
O, Basilus – jeg beder dig, læs du videre –
Basil:
(læser:)
Din fortælling om al den tillidsfulde vished, hvormed
han kom, var mig som et billed fra de gamle
skrifters tid; ja, jeg tror han er den y nye David,
som skal fælde Philisternes kæmpe; Gud være
over ham, i striden og alle dage – –»
Pr: J.
Lad det være nok. Hun også! Hvad vil I af mig?
Faksimile
legg: , blad: [303]v

Hvad er det I alle kræver som med en mund – –
Basil.
Ja, jeg ser det, det var en drøm –
Pr. J.
Giv hid – lad mig se – «Gud være over ham i striden
og alle dage –» O, Basilius – om jeg kunde; men jeg føler
mig som hin Dædalus i havet; en svimlende højde
og et svælgende dyb – Hvor er kristendommen? Er den
hos kejseren og hans slægt. Deres gerninger skriger nej,
nej! – Er den hos de mægtige og fornemme! Hælder de
ikke sågodtsom alle til Arianus, hin kætter – som kej<...>
selv begynd er begunstiger – Der rases imod templerne,
hedninger myrdes og udplyndres –; er det for {k}Kristi skyld
Haha, vore brødre, morderne, slås om de ranede efter-
ladenskaber. Du kan spørge Makrina om kristendom[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
men er at søge på søjlen, hvor styliten står på et ben.
Eller er den hos hine bagere i Konstantinopel som nys
kæmpede med næverne for at klare det spørgsmål om
guddommen bestod af tre personer eller af tre hypo-
staser! Hvem af alle disse vilde Kristus kalde sin om
han steg ned til jorden igen? Frem med Diogenes-lygten.
Lys op – lys op – i dette nattemulm. Hvor er kristendom<...>
Basil:
Den er i de hellige mænds skrifter.
Pr. J.
Det samme fortvivlelsens svar. Bøger, altid bøger.
Stener for brød! Kom jeg til Libanius, så lød det altid,
bøger, bøger –! Kommer jeg til eder – bøger, bøger, bøger
jeg kan ikke bruge bøger – det er liv jeg tørster
efter – blev Paulus seende af en bog – var det ikke
en lysglans der slog ham imøde, et syn, en røst –
Faksimile
legg: , blad: [304]r
3
304
Basil.
Glemmer du synet og røsten, som hin Theodorus fra Ma-
cellum –
Pr. J.
Et lys som sluktes i samme stund. Et gådefuldt bud;
et orakel-råb, som jeg ikke kan tyde. Det ved jeg kun
her er ikke løvens hule. Men hvor, hvor! O, jeg famler
som i natten. Vil Gud mig noget, så må han tale
klart. Fingeren i naglesåret, det er nødvendigt –
Der må komme en ny åbenbaring. Der , siger
jeg! Tiden er inde. Den gamle skønhed er ikke
længere skøn, og den nye sandhed ikke længere
sand
– En åbenbaring! O, Basilius, bed den ned
over mig, og du skal se jeg skal ikke svigte.
Martyriet, om så skal være. Martyriet; o, jeg
føler dets sødme; tornekronen om min tinding.
(han griber sig med begge hænder om hovedet,
fatter rosenkrandsen, som han river af, besinder
sig længe og siger sagte.)
Denne. Det havde jeg
glemt. – Den Et eneste har jeg lært i Athen.
Basil.
Hvilket, Julian?
Pr. J.
Den gamle skønhed er ikke længere skøn, og den nye
sandhed ikke længere sand.
(Libanius kommer fra torvet.)
Libanius
.
Nu har vi ham, nu har vi ham!
Pr J.
Hvem har vi?
Faksimile
legg: , blad: [304]v
Libanius
Han er fangen i sine egne garn!
Pr. J.
Hvem, hvem, spørger jeg?
Libanius
Ved du det ikke? Har du ikke hørt nyheden om
Maximus –
Pr. J.
Om Maximus, nej, nej –
Libanius
Så måtte det komme; skridt for skridt, ind i
vanvidet –
Pr J.
Hvad taler du om vanvid?
L.
Held ham om det ikke er noget værre; – men
godt for os, godt for den sande lærdom – derfor er det
at alle flyr fra ham og søger hid – Nu vil det
gamle Athen blomstre
Pr J.
Hør, kære broder, såsom jeg ikke er alvidende –
L.
Hør, hør – Maximus er trådt åbenlyst frem med
det som ligger på bunden af hans lære –
Pr J.
Og det laster du ham for.
L.
Han maner ånder frem –
Pr J.
Libanius –
L.
Nys har han i en natlig forsamling blandt sine tilhængere
Faksimile
legg: , blad: [305]r

305

øvet forbudne kunster med Hekates billedstøtte.
Det var mørk nat; Maximus talte sine sæl-
somme besværgelser, da tændte faklen sig
i støttens hånd –
Basil
Ugudeligt værk –
Pr J.
Og så?
L.
Og i det stærke blålige lys lo støttens an-
sigt imod dem –
Pr. J.
Hvad mere?
L.
Forfærdelsen greb alle. Mange har ligget i
sygdom eller afsind bagefter –. Men han,
trods kejserens strænge bud, turer frem på
sin forargelige bane
Pr. J.
Forargelig –? Samkvem mellem ånd og ånd –
Basil
O, dyrebare ven!
L.
Mere end forargeligt – Hvad er Hekate? Har ikke
Platon og efter ham kastet lys over det hele –
Er det ikke forargeligt med et greb ind i tåger og
gåder at rive ned den lysende bygning af begreb
og betydning –
Pr J.
Farvel, Basilius, nu ser jeg vejen –
Faksimile
legg: , blad: [305]v
Basil.
Nej, nej, jeg slipper dig ikke, jeg holder dig fast
Pr: J.
Det mægter ingen menskelig magt
L.
Hvad afsind griber dig – hvor vil du hen –
Pr. J.
Did, did hvor faklen blusser og støtten smiler
L.
Det kan du; svigte alt, hvad du i disse to år – svigte
Athens høje skole –
Pr J.
O, skole, skole – bliv du hos dine bøger; nu
har du vist mig den mand jeg søgte.
(ud i baggr)
L.
(ser en stund efter ham)
De{t}n menneske yngling er farlig for videnskaben
Basil.
Han er farlig for mere.

Faksimile
legg: , blad: [306]r
306
ved jeg hvorhen din tanke går. Ikke til
ensomhed; kræv noget bedre – alt hvad du vil.
\
Ekebolios
:
For min lærlings skyld – før kejseren bort
/
En i følget
Det er på tiden –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Memnon
(tager ham i
armen.)
Kom, kom!
˺
K.
Ja kom –; jeg vil derind – hent Gallus –
her skal han vente mig –
(Toget går mod kirken. Betlere, krøblinge og
blinde flokkes om kejseren.)
En værkbruden
.
O, herre, lad mig røre ved din kjortelflig
at jeg kan vorde helbredet!
En blind
.
Bed for mig, du jordens herre, at jeg får
mit syn igen!
K.
Vær trøstig, søn! Giv dem guld. Ind, ind!
(ind i kirken.)
Julian

(holder Ekebolios tilbage.)
Hvor er han!
Ek.
Hvorfor denne angst?
Julian
Spurgte han ikke hvor {g}Gallus var? Er der
ikke en dødsdom i det spørgsmål – hvor er
han?
Ek.
I kejserens ord er livet.
Faksimile
legg: , blad: [306]v
Julian
Evigheden.
Ek.
Hvad der sker, må ske.
Julian
Mord også? Hvor er min fader; hvor er min
moder; hvor er min ældste broder?
Ek.
Hos gud – eller blandt guderne; ingen har viss-
hed.
Julian
Ekebolios, din lære er tveægget; den har skå-
ret mig sønder til begge sider. Gå, gå; søg Gal-
lus; mærker du uråd –
Ek.
Men kejserens vrede –
J.
Har du kejseren kær, så hold hans hånd
tilbage –
Ek.
Og du –?
Julian
Jeg venter her; jeg viger ikke fra kejserens
side. Gå, gå!
(Ekebolios går ind i paladset.)
Julian
.
(lytter udenfor kirken.)
Hvor sangen bruser stærkt. Kejseren og alt folket
i bøn og tilbedelse. Det er som vingeslag af store
Faksimile
legg: , blad: [307]r
307
[HIS: Bl. 307/308 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først. Teksten begynner på bl. 308 og avsluttes her på bl. 307r.] [HIS: Regnestykker.]
dryppende bly!
Pr. G.
Da måtte vor høje frænde være skaldet som Ju-
lius Cæsar.
Pr. J.
Forbryd dig ikke. Giv Kejseren hvad kejserens er –
Pr. G.
Din moders blod –!
Pr. J.
Det var soldaterne – det var oprørerne – onde råd-
givere –
Pr. G.
Du har anlæg for dit høje kald.
Pr. J.
O, Gallus, om jeg fik dø eller forjages i dit sted.

Nyheder fra Kappadocien; først om Gallus – dernæst om
Maximus. Studenterne kommer tilbage; der holdes bakka-
nal på torvet. Julian udtaler bittert sammenligningen
mellem det gamle og det nye Athen. Libanius
kommer
Basilius og Julian. Basilius meddeler mere
af Makrinas brev. Hun spørger om fremgangen
af Julians store tanke. Han svarer: hvor er kristen
dommen? Hos kejseren, hos presterne, hos folket? Basil-
us henviser ham til skriften. Julian: Bøger, altid
bøger, stener for brød. – Libanius kommer og taler
triumferende om Maximus' forvildelser, fortæller
om hans underlige gerninger – Julian har fundet
den han søger!
Faksimile
legg: , blad: [307]v
  • Basil og Gregor –
  • Julian kommer
  • De forrige Theodorus.
  • Julian og Libanius.
  • 1.) Ringagten for Libanius
  • 2.) Foragt for tidens kristne.
  • 3.) Athens store minder stiger frem
  • 4.) Rygterne om Maximus, længselen efter ham
  • 5.) Gallus og hans forholde –
  • 6.) Makrina.
2den handling.

Basilius
Gregor mødes på torvet, et skib fra Efesus er landet;
studenter løber med skrig de nyankomne imøde.
Basilius til havnen for at spørge nyt.
Gregor
Pr: Julian
Libanius
Studenter Disputerøvelser; ordkampe o. s. v.
De forrige
Libanius Julians dulgte spot med Libanius. Li<...>
banius og studenterne brot.
Pr: Julian
Gregorius Julians dybe skuffelse over Libanius.
De forrige
Basilius Nyheder fra Makrina. Maximus
De forrige
Libanius Libanius hoverer over Maximus
Studenter-bacckanal. Julians sammenligning med Pe-
rikles og det gamle Athen
Basil og Julian – Kristendommens dybe forfald
og hule dogmatisme –
Julians begejstring for Maximus
Faksimile
legg: , blad: [308]r
308
[HIS: Bl. 307/308 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]
Th.
O, min herre og frelser!
Pr. J.
Hvad aned jeg ikke –! Men tal, tal!
Pr. G.
Ha<...> Mit sendebud er fængslet i Alexandria –
Pr. J.
Dit sendebud! Gallus, hvad har du gjort{!}?
Pr G.
O, kunde hvem kan leve dette liv i uvished
og angst. Ja jeg har skikket et spørgsmål til
Osiris-presterne i Abydos –
Pr. J:
Ha, oraklet – det var det –
Th.
Hedenskab!
Pr G.
Hedenskabet skulde man nok sætte sig ud over
men – ja nu er det for sent – jeg har spurgt
om udfaldet af Perser-krigen –
Pr J.
Gallus –! Det har du gjort –; han tilgiver
dig aldrig.
Pr. G.
Lad komme hvad der vil; alt andet er bedre
end dette liv vi her fører –
Pr. J.
O, ti, ti!
Pr G.
Væk fra mig; du er fejg; men jeg skal
skrige det ud på alle torve – (til Th.) Har
du set ham? Har du set morderen?
Faksimile
legg: , blad: [308]v
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet øverst på siden.]
J.
Gallus – broder broder
˺
Th.
Morderen!
Pr G.
Morderen i kejserkåbe; min faders morder, min
stedmoders – min eldste broders –
Pr: J.
O, du kalder fordærvelse over dig.
Pr. G.
Elleve hoveder faldt på en gang – ha, ha –
du kan tro samvittigheden tumler med ham; den
risler ˹ham˺ ham gennem ˹benpiberne˺ ham som en ormemylder
i benpiberne
Pr. J.
Hør ikke på ham! Bort, bort!
P. G.
Stå; det er dig som har forrådt mig!
P. J.
Jeg! Jeg, din broder!
Pr. G.
Tror du ikke jeg ved hvad alle hvisker om!
Det er dig som skal være hans efterfølger
Pr. J.
Aldrig, det sværger jeg dig – lader jeg mig slæbe did –
Min vej er mærket –; jeg vil ikke – o, du almæg-
tige Gud – jeg på tronen – nej, nej – nej –
Pr. G.
Ha-ha – godt spillet, histrio!
Pr. J.
Du ved ikke hvad der er hændt; jeg ved det knapt
selv – O, Theodorus –, om dette hoved skulde salves –
{v}Vilde ikke Herrens hellige olje brænde mig som
[HIS: Fortsettelse på bl. 307.]
Faksimile
legg: , blad: [309]r
1
309
[HIS: Bl. 299/309 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Tredje Handling.
(Efesus. Oplyst hal i Prins Julians bolig;)
indgangen fra forhallen er på højre side; til
venstre en dør med forhæng for, som fører ind
til de indre rum..)
(Tjenere bereder aftensmåltidet og lægger hynder
om bordet. Hushovmesteren står ved indgangen
i ordstrid med Gregor fra Nazianz og Basili-
us fra Cæsaræa.)
Hovmesteren
.
Jeg siger, det er umuligt i aften.
Gregor
.
Og jeg sigger vi må tale med prinsen
Basil:
Vi er på rejse, ven. Han har selv befalet os – –
Hovm:
Imorgen, imorgen, gode herrer!
Prins Julian

(ser ind fra venstre.)
Hvad larm er dette? Har jeg ikke strængt forbudt
eder –? Ah, hvad ser jeg der! I to i Efesus? Vær
mig hjertelig velkommen, I, min sjæls venner.
Gregor
.
Vi kommer for at gå igen.
Pr. J.
Hvorhen?
Gr.
Til Kappadocien; Basilius til Cæsaræa og jeg
Faksimile
legg: , blad: [309]v

hjem til Nazianz.
Pr: J.
Altså forladt Athen for stedse.
Basilius
.
Lærdommen i Athen tager en vej hvor vi to ikke kunde
følge med.
Pr. J.
Hvad sagde jeg! Erkender I det nu endelig. O, jeg sagde dog
det var hulhed og tomhed –
Gr.
Og dette her?
Pr. J.
Spot ikke, hvad der går over dit begreb. Her er sandheden
Gr.
Vi vilde kun se dig, som du har befalet i dine breve.
Farvel –
Pr. J.
Nej, bliv. Hjem, hjem altså, til det kære Kappadocien.
Og hvad vil I der.
Gr.
Min fader er gammel, og ikke stærk af sind, hans stil-
ling som biskop er vanskelig –
Pr. J.
Aha, du vil støtte ham –
Gr.
Så godt jeg kan –
Pr. J.
Du kan meget, Gregor; du er stærk. Men du {b}Basilius –
Basil:
Lev hjertelig vel for lange tider
Faksimile
legg: , blad: [310]r
<...>
[Forfatternote: Quæstoren Leontius.]
310
Tredje handling.
(År 354.)
(Efesus. Oplyst hal i prins Julians bolig; ind-
gangen fra forhallen er på højre side; til venstre
en dør med forhæng for, som fører ind til de
indre rum.)
(Tjenere bereder aftensmåltidet og lægger
hynder om bordet. Hushovmesteren står ved
indgangen, hvor Gregor fra Nazianz og Ba-
silius fra Cæsaræa netop er trådt ind.)
Hushovmesteren
.
Jo, jo, det er alt rigtigt; min høje herre venter
eder.
Gr:
Umuligt!
Basil:
Du spøger, ven; hvor kan han vente os?
Gr:
Intet menneske har vidst vort komme.
Hushovm:
Han har vidst det.
(Prins Julian kommer fra venstre{.)}; han
er smykket som til fest; livfuld og i stærk bevægelse.)
Prins Julian
.
Så ser jeg eder! Tak, tak at eders tanker fløj
forud!
Gr:
Julian!
Faksimile
legg: , blad: [310]v
Basil:
Min ven og broder!
Gregor
.
Men forklar dog –; dine tjenere møder os for husdøren, vil
føre os i bad, og salve vort hår – og smykke os med roser
Pr: J.
Jeg har beredt eder en fest. Jeg så eder sidste nat; der
ved mit bord var jeg falden i søvn træt af at skrive.
Da gik et vindstød gennem huset; forhænget ve{ d }g til
side, jeg så ud i natten vidt over havet; jeg
hørte liflig sang; – to svaner skar i høj flugt ind
mod kysten, der daled de, svanehammene løste sig
op som en hvidlig tåge og i et mildt dæmrende skær
så jeg eder to.
Gr:
Du har drømt –
Pr: J.
Tænkte I på mig, talte I om mig i nat –
Basil
Ja, ja – foran i skibet –
Pr J.
Og hvad tid på natten var det –?
Gr.
Hvad tid på natten havde du hint syn.
Pr. J.
En time efter midnat –
Gr.
Forunderligt –
Pr. J Basil:
O, så er det dog sandt –
Faksimile
legg: , blad: [311]r
311
Pr: J:
Hvilket; hvilket?
Basil:
Rygtet om de hemmelige kunster du her øver.
Pr. J.
Jeg er jordens lykkeligste søn, I venner! Og Maxi-
mus – han er den største som nogen tid har levet –
Gregor
.
Vi vilde kun se dig, prins!
Pr: J:
I viger i angst for det gådefulde. Således har også
jeg veget før jeg blev en seende og øjned opgaven.
Basil:
Hvad kalder du opgaven?
Pr. J.
Ligheden med Gud?
Basil:
Først døden, Julian!
Pr: J.
Først afdøen i livet. Det er den ny åbenbaring
jeg har ventet på.
Basil:
Og den er bleven dig til del?
Pr. J.
Næsten; jeg står lige ved det; endnu i denne nat,
har Maximus lovet mig –
Gr:
Maximus er en sværmer eller han bedrager
dig –
Pr: J.
Hvor kan I dømme om de hemmelige ting;
Faksimile
legg: , blad: [311]v

vejen ind i den store herlighed er forfærdelig.
Jeg har betrådt den. Jeg har vandret gennem
mørke egne, et vand, en stille strøm tror jeg,
var ved min venstre side; forvirrede stemmer
talte i natten; fra og til lyste et strejflys op –
skrækkelige skikkelser strøg forbi mig; – jeg
gik og gik i dødens rædsel – men jeg bestod prøven
Siden – o, siden, o, I venner, jeg har været
i paradisets egne – englene har sunget sine
hymner for mig –
Gr.
Ve over den ugudelige som har gøglet for dig –
Pr J.
Du fejler {B}Gregor. Maximus hylder sin broder
profeten fra Nazaret –; ved du hvorledes sandhe-
dens ånd fyldte mig? Det var en nat i bøn og faste.
Da følte jeg mig rykket vidt vidt ud i rummet og
stod på et skib midt i det blanke strålende Græker-
hav. Øer tårned sig som lette fæstnede skylag
langt borte, og skibet lå fast og tungt på den
vinblå flade. Se, da blev denne flade mere
og mere gennemsigtig, lettere, tyndere, tilsidst
var den der ikke mere og mit skib hang over
et tomt forfærdeligt dyb; intet grønt, ingen
sol dernede, kun den døde, våde, sorte havbund
i sin nagne afskylighed. Men ovenover i det
store rum, som før havde syntes mig tomhed,
der var var livet, der tog det usynlige former,
og stilhed toner – da gik det op for mig – da fatted
jeg den store forløsende sandhed.
Faksimile
legg: , blad: [312]r
2.
312
Gr.
Hvilken sandhed mener du?
Pr. J.
Det, som er, det er ikke; og det som ikke er, det er.
Basil:
O, du fortabes i dette spind af ˹lys og tåger˺ løgn og sandhed .
Pr. J.
Jeg er sikker; jeg er sejrende. Sker der ikke tegn,
taler ikke varsler og orakler – der strømmer bud
ind på mig som melder at de himmelske magter
har noget stort isinde med mig –
Gregor
.
Tro ikke disse tegn!
Pr. J.
Har jeg ikke nylig fåt troen håndgribelig – har
I ikke hørt det syn som prefekten Appollinaris
i Sidon –
Basil.
Nej nej, hvad kan vi vide –
Pr J.
Det banked på hans dør ved nattetid, han stod op
og se – udenfor stod en skikkelse – mand eller kvinde
– han vidste det ikke – og skikkelsen bød ham
bestille en purpurklædning, således som kejseren
bærer den – og skikkelsen lagde til få den hur-
tigt færdig –
Gr.
Og hvorledes tyder du det syn –
Pr. J.
Tre dage efter kom et gesandtskab fra kejseren til
Cæsar Gallus, viste ham kejserlig ære og indbød
Faksimile
legg: , blad: [312]v

at komme til Rom. Hans rejse har været som et
triumftog gennem landene – vejen til kejsertronen; –
så forunderlig oprejser Gud vor slægt der var falden
Gr.
Sælsomt; i Athen gik andre rygter
Pr. J.
Der ser du. De himmelske vidste det; – purpurkåben
og skulde jeg så tvivle på hvad der gælder mig –
endnu i denne nat har Maximus lovet mig –
o, bliv, bliv – venner, og vær vidne til –
B.
Aldrig –
{B}Gr.
Kan ikke ske – vi er på hjemrejse –
Pr J.
Blot til i morgen –
Gr.
Umuligt, vort rejsefølge bryder op ved daggry –
Basil.
Men du Julian – når alle gåder er udgrundet
hvad så –
Pr. J.
Da vil jeg gå gennem landene som et tegn til efter-
levelse – og så – så ind i ensomheden lig hine
floder der svinder bort i sandet og vender tilbage
til sit ophav –
Basil
Det vil du –
Pr. J.
Det og intet andet. O, I ved ikke det store. Maximus
har udtydet det – det er i mig at slægten skal genop<...>
Faksimile
legg: , blad: [313]r

313

Og at du min Basilius kommer nu, er det ikke
en bekræftelse? Al åndens herlighed ligger vinkende foran
mig – O, ser I det ikke – hele denne slægt går under –
pest vil lægge stæderne øde, græshopper og tørke
vil sprede hungersdød over landene, havet vil
bryde sine volde igen, lægge øer og strande und<...>
magterne – Det er gennem mig at den nye slægt
skal genoprejses – Jeg er Adam, den anden gang
skabte – jeg kan blive det ved at ville – – og hun
hin herlige Makrina –
Basil.
Ha Julian –
Pr. J.
Giv mig hende, du er familiens hoved – ser
du ikke hendes bestemmelse.
Basil
Hvad tænker du på – du, en kejserlig prins
Pr. J.
Mere end det – o, denne lokkende røst ind i
ensomheden – var den ikke et forbud – ja
giv mig hende – hånd i hånd går vi mod
øst – søger paradiset – derfra skal det nye
liv udgå – sig mig – du vil jo –
Basil
Aldrig – det er afsind og vilde drømme –
Pr. J.
Gå forblindede – over mig er udvælgelsen –
Basil
Ve dig som forsynder dig mod herren –
Pr. J.
Betænk dig, Basilius; vil du skænke mig den rene kvinde
Faksimile
legg: , blad: [313]v
Gr:
Kom, Basilius!
Pr. J.
Du også, Gregor!
Gr:
Mellem os er et skille for alle tider.
(Han drager Basilius med sig; begge bort.)
Prins Julian

(alene, går op og ned.)
Ja, gå kun! Hvad ved I? Hvad har I to bragt med
fra Athen, du, min stærke, sunde Gregor, og du, Basilius
mere pige end mand. I kender kun to gader i Athen, –
gaden til skolen og gaden til kirken –; den tredje –
– den tredje – ha!
(Forhænget på højre side drages tilside; to tjenerere
i østerlandske klæder bringer en temmelig høj tilhyllet
genstand som de stiller bag bordet i Baggrunden, og
g<...>
Lidt efter følger Maximus; han er en mager
temmelig høj mand med et høgagtigt ansigt; hår og
skæg næsten vidt undtagen de tykke øjenbryn og skægget
over munden der endnu er sort; han bærer en høj
spids hue, en lang sort klædning,)
Maximus

(går uden at agte på { <...> }Julian hen til den tilhyllede
genstand, fremtager et trekantet redskab og foretager
adskillige målinger; giver tjenerne et vink,
de går ud.)
Pr. J.

(sagte.)
Endelig!
Faksimile
legg: , blad: [314]r
<...>.
314
Maximus

(drager hyllet bort; man ser en lampe på en høj tre-
fod; derefter fremtager han fra brystet en sølvkrukke
hvoraf han hælder olje i lampeskålen.)
Prins Julian
.
Er tiden inde?
Maximus
.
Er dit sind og dit legem rent?
Pr: Julian
.
Jeg har fastet og salvet mig –
Maximus
.
Så til måltidet.
Pr: Julian
.
Du mener –
Maximus
.
Roser i håret. Skummende vin. Under dans
og sang af skønne piger skal det himmelske
vise sig.
Pr: Julian
.
Og du tror at midt under denne sandsernes
tummel –
Maximus
.
Har du ingen lid til mig?
Pr. Julian
.
Roser i håret. Skummende vin – (sætter skå-
len for munden)
Ha, hvad er der i vinen!
Maximus
.
En funke af den ild, som Prometheus stjal.
Pr: Julian
.
Mine sanser flyder i hverandre, jeg hører
Faksimile
legg: , blad: [314]v

billeder klarhed og jeg ser toner.
Maximus
.
Vinen er druens sjæl; den frigjorte frivillige
fange; Logos i Pan.
Pr: Julian
.
Det bruser som en storm gennem huset; se, se, ilden
blegner.
Maximus

(skriger)
Ned på dit ansigt; timen er over os –
Julian
Maximus, Maximus –
M.
Ser du noget.
Julian
Ja –
M.
Hvad ser du –
J.
En skikkelse hæver sig af lampen
M.
Mand eller kvinde
J.
Jeg ved det ikke
M.
Tal til den –
J.
Jeg tør ikke –
M.
Tal, tal!
Faksimile
legg: , blad: [315]r
315
Pr: J.
Hvi blev jeg?
Stemmen i lyset
.
For at j tjene ånden.
Pr: J.
M.
Svarer det?
Pr. J.
Ja, ja.
M.
Spørg mere?
Pr. J.
Hvad er min gerning?
Stemmen i lyset
.
Du skal grundfæste riget.
Pr: J.
Hvilket rige?
Stemmen i lyset
.
Riget.
Pr: J.
Og på hvilken vej?
Stemmen i lyset
.
På frihedens.
Pr. J.
Tal fuldt ud! Hvad er frihedens vej?
Stemmen i lyset
.
Nødvendighedens vej.
Pr: J.
Og ved hvilken magt.
Stemmen i lyset
.
Ved at ville –
Faksimile
legg: , blad: [315]v
Pr. J.
Hvad skal jeg ville?
Stemmen i lyset
.
Hvad du må.
Pr. J.
Det svinder; det blegner –. Tal, tal, hvad må
jeg?
Stemmen i lyset

(med et smertesskrig)
Julian!
(Skikkelsen forsvinder; lamperne brænder
som før.)
Maximus

(ser op.)
Borte?
Pr. J.
Borte.
Maximus
.
Er du nu vidende.
Pr. J.
Mindre end før. (drikker) Jeg svæver som
i det yderste dybs befæstning. Hvad er riget
Maximus
.
Der er tre riger.
Pr. J.
Tre?
Maximus
.
Først var materiens rige som grundlagdes
af slangen i kundskabens træ; så åndens rige
det grundedes af den store profet fra Nazareth
Faksimile
legg: , blad: [316]r
<...>
316
Pr. J.
Det rige er evigt.
Maximus
.
Det står for fald, siger jeg dig. Profetens tid
er omme. Hine to riger skal opsluges af det
tridie, som nu kommer, i det skal ånden gen-
nemsyre materien og materien ånden, – da er
målet nået.
Pr. J.
Hvad er målet, vise mester?
Maximus
.
Det skabtes enheds-vorden med skaberen. Creator
in creatur<...>, i creaturet, creaturet i creator.
Pr. J.
Min tågede drøm! Jeg ser, jeg ser –!
Maximus
.
Jeg har regnet og regnet; alt slår til. 3{ <...> }65 dage
har året; for de evige er et år som en dag.
Profeten fra Nazareth skal råde en dag. Jeg
har regnet; om 9 år er hans rige ude; jeg
har regnet og regnet – altid samme udfald –
i året 365 skal et rige være ødelagt – det
er hans –
Pr. J.
Maximus!
Maximus
.
Vogt dig for Jehova – {d}han er den forfærde
ligste af dem alle; vogt dig for Jehova
under ham er mennesket i frihed og i nødvendighed
du kan og du kan ikke; du vil og du må.
Faksimile
legg: , blad: [316]v
Pr J.
Vil og må! Der er det!
Maximus
.
Jeg har regnet og regnet. Altid det samme tal
ud. På bekræftelsens side står altid hin Galilæer.
Og på benægtelsens side – det er sælsomt
Pr. J.
Hvilket, hvilket.
[Forfatternote: nødvendighedens vrede]
Maximus
.
På benægtelsens side står tre store tjenere
Pr J.
Nævn dem.
M.
Det er de tre som tjente ham med det største
Pr J.
Nævn dem, siger jeg –
M.
Jeg kan ikke
Pr. J.
Du vil ikke – er der grænser for din kundskab
M.
Jeg kan ikke; men jeg kan vise dig dem
Pr. J.
Nu strax
M.
Vogt dig –
Pr. J.
Strax, siger jeg – Jeg vil ikke stå på halv<...>
tilbunds i dette
M.
Betænk dig, Julian –
Faksimile
legg: , blad: [317]r
317
Pr. J.
Jeg viger ikke. Se, bordet er rede; symposium med
ånderne!
Maximus
.
(svinger sin stav og råber)
Her frem for os, du, nødvendighedens første
hjælper i benægtelse.
Pr. J.
Ha!
M.
Hvad ser du?
Pr. J.
Han er stor som Herkules; skøn – og dog ikke –
sit ned – drik – han tømmer skålen, sætter
den fra sig – den er lige fuld – Tal, tal –
En stemme
.
Hvad vil du vide.
Pr. J.
Hvad var dit værk i livet?
St.
Min brøde –
Pr. J.
Hvi forbrød du dig?
St.
Hvi blev jeg ikke min broder?
Pr. J.
Ingen udflugter. Hvi forbrød du dig?
St.
Hvi blev jeg mig selv?
Pr. J.
Og hvad vilde du som dig selv?
Faksimile
legg: , blad: [317]v
St.
Hvad jeg måtte.
Pr. J.
Og hvorfor måtte du?
J
St.
Jeg var mig.
Pr. J.
Du er ordknap; drik, drik –
M.
In vino veritas.
Pr. J.
Herlige ånd i druen. Du liv<...>, dit øje <...>
– hvi rødmer hin stribe over panden; nej, dæk
den ikke til med håret. Hvad var det.
St.
Tegnet.
Pr. J.
Hm, ikke vide om det. Og hvad frugt har din
brøde båret –
St.
Den herligste –
Pr. J.
Hvad kalder du den herligste.
St.
Livet.
Pr. J.
Og livets grund?
St.
Døden.
Pr. J.
Og det dødens –?
Faksimile
legg: , blad: [318]r
5.
318
Stemmen
.
Ja, det er gåden.
Prins Julian
.
Borte!
Maximus

(ser op.)
Borte?
Pr: J.
Ja.
Maximus
.
Kendte du ham?
Pr: J.
Ja.
M:
Hvem var det.
Pr: J.
Kain.
M:
Den vej altså! Så ikke mere.
Pr. J.
Den anden!
M.
Nej, nej!
Pr: J.
Den anden!
M:
Du har villet det, ikke jeg. Her frem og lad
dig tilsyne du som hjalp ved det andet store
vendepunkt.
Faksimile
legg: , blad: [318]v
Pr: J.

(stirrer et øjeblik i det tomme rum, træder i skræk et
skridt tilbage og siger afværgende:)
Ikke nærmere!
M.
Er han der?
Pr. J.
Ja.
M.
Hvorledes ser du ham?
Pr: J.
Jeg ser ham som en rødskægget mand. Han har
en strikke om halsen og forrevne klæder og
en strikke om halsen. Tal til ham, Maximus
M.
Tal selv.
Pr. J.
Hvad var du i livet.
Stemme
.
Verdensvognens tolvte hjul.
Pr. J.
Det tolvte? Det femte regnes alt for unyttigt.
St:
Hvor var vognen rullet hen uden mig?
Pr: J.
Hvor rulled den hen ved dig?
Stemmen
.
Til forherligelse.
Pr: J.
Hvorfor?
Faksimile
legg: , blad: [319]r
319
Stemmen
Fordi jeg vilde.
Pr: J.
Hvad vilde du?
St.
Hvad jeg måtte ville.
Pr: J.
Hvem kåred dig?
St.
Den største.
Pr: J.
Var han alvidende da han kåred dig.
St:
Ja, det er gåden.
Maximus
.
(ser op.)
Du tier?
Pr: J.
Han er her ikke mere.
M:
Kendte du ham.
Pr. J.
Ja.
M.
Hvad hed han i livet?
Pr. J.
Judas Ischariotes.
M:
Afgrunden skyder blomster; natten forråder
Pr: J.
Den tredje frem!
Faksimile
legg: , blad: [319]v
M:
Han skal komme! (svinger staven.) Her frem
du tredje hjørnesten; herfrem du ulydige under
nødvendigheden! – Hvad ser du?
Pr: J.
Jeg ser intet.
M:
Ved Salomons segl; ved øjet i trekanten, jeg
besværger dig – giv møde her. – Hvad ser
du nu?
Pr. J.
Intet; intet!
M:
Herfrem du –! Ha, nu har jeg det; al kunst
er forgæves –
Pr. J.
Hvorfor? Tal, tal!
M.
Han er ikke blandt skyggerne endnu.
Pr. J.
Han lever?
M.
Ja han lever.
Pr J.
Hvor? Hvor?
M.
På jorden eller blandt de ufødte; – jeg ved ikke
Pr. J.
Men jeg må, jeg vil vide det; alt hænger i
dette ene. (lytter). Hvad larm og skrig
op, op – man trænger ind i huset
Faksimile
legg: , blad: [320]r
6.
320
Maximus

(springer op)
Man myrder dine tjenere! Flygt, flygt!
Pr: J.
Vær rolig, Maximus, ingen vold kan fælde mig.
Hovmesteren Eutherius
.
(fra venstre)
Herre, herre –
Pr. J.
Hvad betyder hin larm –
Euth:
Fremmede mænd trænger ind med vold – de –
kommer – der er de –
Præfekten Sallustius

(med flere væbnede mænd)
Tilgiv, min nådigste herre –
Pr: J.
Hvad ser jeg! Du, Sallustius, her i Efesus –
Pr: Sall:
Jeg kommer på kejserens befaling –
Pr. J.
På kejserens –? Og trænger med vold i mit hus –
Pr. Sall:
Så stort og glædeligt budskab kan ikke bringes for
tidligt –
Pr: J.
Tal, tal – hvad budskab bringer du –
Pf Sall.
Min høje herre – jeg hilser dig som Cæsar –
Pr. J.
{J}Cæsar! Hvad afsind taler du!
Faksimile
legg: , blad: [320]v
Pf: Sall:
Jeg bringer kejserens bud.
Pr: J:
Jeg, jeg – Cæsar – ha, hvor er Gallus –
Pf. Sall.
O, spørg ikke
Pr. J.
Hvor er Gallus – tal, tal –
Pf. Sall.
Falden på sine gerninger
Pr. J.
Forvist – i unåde – tal –
Pf Sa{f}ll
O, skån mig – nådigste herre
Pr. J.
Tal, siger jeg – hvor er Gallus
Pf. Sall.
Henrettet –
Pr. J.
Myrdet – myrdet –
Pf. Sall.
Henrettelsen – i Pala – det var kejserens vilje –
Pr. J.
Den tolvte – den sidste – nej – jeg – jeg –
Pf. Sall.
Lad ikke sorgen overvælde dig – han smeded hemmelige
rænker –
Pr. J.
Ja, ja, jeg ved det – jeg kan det udenad
Pf. Sall.
Kejserens vilje er retfærdig
Faksimile
legg: , blad: [321]r
321
Pr: J.
Myrdet – henrettet – lokket did med kejserlig
pragt, med løfter og med ydmyg tale – og så
myrdet –
Pf. Sall
Vel for dig; denne rasende skulde ikke skånet
dig –
Pr: J.
O, hvor forfærdelig ene –
Pf. Sall.
Værdiges at iføre dig –
P. J.
Rød af min broders blod –
Pf Sall
Den kommer ny fra Sidon
P. J.
Fra Sidon – Purpur – Apollinaruss syn
Pf.. Sall
Se den sendes dig af din frænde kejseren, han øn-
sker dig held og lykke – hans vilje er at du
drager til Gallien – hans ord var, ved Julian
skal riget grundfæstes –
M.
Riget grundfæst<...> –
Pr. J.
Riget – riget – således var det ment
Pf. Sall
Hvorledes, høje Cæsar –
Pr: J.
De usynlige magter har bebudet min op-
højelse, I ædle herrer.
Faksimile
legg: , blad: [321]v
Pf: Sall:
Velsignet være de gode varsler; og tag så purpuret
Basil: f: Cæsaræa

(ind fra højre.)
Tag det ikke!
Pr. J.
Du her igen?
Basil:
Det er rygtedes i herberget, hvad her går for sig –
tag ikke purpuret; for Gud herrens skyld, ikke Cæsar
Pr. J.
Hvad ængster dig –
Basil.
Hvad der vil komme –
Pr: J.
Ved mig skal riget grundfæstes.
Basil.
Guds rige?
Pr. J.
Kejserens rige?
Basil:
Var det det rige som stod dig for øje –
Pr. J.
Hint andet ligger bag mig som en drøm –
Basil.
Paradiset, du vilde søge –? den faldne slægt, du
vilde genoprejse – – Julian, hør, jeg skænker dig
hende –
Pr. J.
Makrina!
Faksimile
legg: , blad: [322]r
<...>.
322
Basil:
Hun skal føje sig; og hun gør det; thi hun er
dig god –
Pr: J.
O, Basilius, om jeg kunde –
Basil.
Kunde? En mand kan hvad han vil –
Pr: J.
Men han vil, hvad han må – lev vel –
lev vel – til præfektens bolig – I herrer –
Råb ved indgangen
Plads, plads for Cæsar Julian!

Faksimile
legg: , blad: [322]v
Faksimile
legg: , blad: [323]r
323
Faksimile
legg: , blad: [323]v
Faksimile
legg: , blad: [324]r
324
[HIS: Bl. 324/325 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]
Hek
Er det dig, min Julian. Ak jeg har havt en tung stund for din skyld
J.
Hvi så?
Hek.
Kristus er vred på dig min søn. Og det er dit trodsige sindelag –
det er dine kærlighedsløse tanker skyld i –
J.
Jeg ved det, du siger mig det så tidt –
H.
Nys løfted jeg mig i bøn for din bedring; O, det var som om
den velsignede frelser slog det hen – som han ikke vilde
høre mig – han lod tant og spredthed snige sig ind i mine
tanker –
J.
Du bad atter for mig! O, du kær<...>fulde H. – du beder selv
for dyrene – at sige – når de går i hofklæder
H.
Hvad mener du min søn –
J.
H. hvorledes kunde du skrive hint skæmt<...> vers.
H.
Jeg? Jeg sværger dig ved alt hvad helligt er –
J.
Hvorledes kunde du skrive det, spørger jeg; og til og med
i Liban<...> navn –
H.
Ja min søn, når du ved det, så –
J.
Ah H. Svig, falskhed og bedrag –
H.
Ja min dyrebare; så højt elsker jeg dig – Alt, alt kan jeg
gøre for den mands sjæl, hvem Herren engang skal salve –
Har jeg sveget og bedraget i denne sag, så ved jeg at en nådig
Gud har med velbehag skuet ned på min færd og udstrakt
sin velsignende hånd derover –
Faksimile
legg: , blad: [324]v
Faksimile
legg: , blad: [325]r
325
[HIS: Bl. 324/325 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]
Faksimile
legg: , blad: [325]v
Faksimile
legg: , blad: [326]r
1. a.
326
Første handling.
(Cæsars lejr i det østlige Gallien. Et åbent telt.
Tidlig morgen.)
(Cæsar Julian i fuld rustning. Prinsesse Helena
fra en sideåbning.)
Helena
.
Julian! I fuld rustning? Hvor hen?
C. J.
Farvel, Helena!
Helena
Hvor hen, min dyrebare herre?
C. J.
Farvel – Eutherius vil sige dig – –
Helena
Ikke Eutherius – <...> – og inat; hvi
var mit leje enligt –
C. J.
Krigsrådet –
Helena
.
Krigsrådet –, o, så er slaget nær –
C. J.
Nær og uundgåeligt –; spørg ikke mere
Helena
O, for Kristi nådes skyld –
C. J.
Hvor skøn i angsten –
Helena
Er jeg skøn, Julian?
C. Julian
Den skønneste.
Faksimile
legg: , blad: [326]v
Helena
.
Jeg er ældre end du. Jeg vil ikke ældes mere. Når
Du har sejret, skænker du mig prydelser –
C. Jul.
Du skal få vælge af byttet hvad du vil –
Helena
Har Alamanerne rav – til perler og armbånd
C. Julian
.
I overflod min elskede –
Helena
O, så skik din hær imod dem – slå dem i slag på
slag –
C. Jn
Dette ene vil afgøre krigen –
Helena
O, gå gå – slå dem
C. Jn
Og du frygter ikke
Hell<...>
Er ikke lykken med dig – gå, slå dem – gør
ende på dette liv i udørken – jeg holder det
ikke ud hil Julian; jeg vil hjem igen til
Rom og Grækenland –
C. J.
Til kejserens nærhed –
H.
Kejseren er affælddig
C. J.
Helena!
C. J.Helena
Jeg holder det ikke ud længere, siger jeg dig
Faksimile
legg: , blad: [327]r

327

tiden går; Eu{ <...> }sebia sidder i hæder og herlighed men
jeg ældes –
C. J.
Du ældes ikke, du er ung og skøn –
Helena
Nej nej – tiden går – jeg kan ikke bære dette med
tålmod –
C. Julian
Hvilket kan du ikke bære?
Helena
.
Han dør lidt hver dag; hænger med en tråd mellem
død og liv – gå elskede – kæmp, kæmp –; taber
du, vil skrækken
– vi{l}nder du, vil glæden –
C. J.
Helena!
Helena
Han tåler ingen rystelse, – vinder du, så vil
glæden –
C. J.
Og hvis jeg taber –
Helena
Skrækken –.
C. J.
Og hvilke magter er med mig, om jeg går i kampen
med den tanke
H.
Kristus er god – bønner skal sendes op for dig –
lovet være de hellige – lovet være martyrerne
Blodoffer til soning, Julian – giv mig de
fangne unge kvinder – jeg vil omvende dem
Faksimile
legg: , blad: [327]v

de skal bøje sig ind under korsets nåde –
C. J.
Det lykkes dig ikke
Helena
Så skal de dø –; som en sød røg skal blodet stige op
til ham den velsignede; hans herlighed skal øges –
og jeg – forynget, forynget – Julian – et bad i nyt jomfru-
blod –
C. J.
Ingen brøde, Helena?
H.
Er det en brøde at ville behage dig? –
C. J.
Er det kun for mig? O, svar, svar?
H.
Min herre for Gud og mennesker –
C. J.
Farvel, min elskede –
H.
Min helt, min cæsar – farvel –! – Myrrha, lad
hofpresten komme, alle mine kvinder skal samles
i bøn og anråbelse – – O, du velsignede, o, du her
skarernes Gud – {u}Du som har sejren i din hånd,
vær med os – vær med os – din er æren og magten!
i evighed – amen! (ud.)
Faksimile
legg: , blad: [328]r
1 b.
328
Første handling.
(Høstligt skoglandskab med en hulvej, som
bærer opover mellem bratte bergvægge. Efter-
middag.)
(Store skarer af skjoldbærere og kejserlige
hustropper søger at trænge ind i hulvejen.
Alamanske krigere skimtes oppe mellem
træerne. Kamp, våbenlarm og skrig langt
borte.)
Tribunen Laipso

(råber fremover.)
Viger de?
Centurionen Festus
.
De står som en mur.
Tribunen Laipso
.
I hulvejen?
Centurionen Festus
.
Nej, oppe på begge højderne.
Tribunen Laipsos
.
Igennem! Fremad, fremad, folk!
Centurionen Festus
.
Fremad! Dæk jer med skjoldene.
Tribunen Laipso
.
Hvad brag var det? Viger de?
Centurionen Festus
.
De vælter stene udover.
En soldat
.
De vælter træstammer –
Faksimile
legg: , blad: [328]v
Tribunen Laipso
.
Frem, frem; vi må igennem ellers omgår de os.
En soldat

(med en blødende arm.)
Er her ikke nogen, som kan forbinde mig?
En anden soldat
.
Kristus, – hvad slags våben har slåt dig det sår?
Den sårede
.
Barbartænder. Vand, vand!
Den anden soldat
.
Bidt –!
Den sårede
.
I krampe; han var stukken i maven så
indvoldene hang ud. Giv mig vand!
(Hærføreren Severus kommer med følge
befalingsmænd og friske tropper.)
Hærføreren Severus

(til tribunen Laipso.)
Hvad nøleri er dette! Har jeg ikke befalet dig at
tage hulvejen{!}?
Tribunen Laipso
.
Vi lader os slagte; mere kan vi ikke gøre.
Hærføreren Severus
.
Du er dog helskindet, så vidt jeg ser. Frem,
mand!
Tribunen Laipso
.
Du skal ikke længe spotte mit hele skind, herre!
(ind i trængselen.)
(Cæsar Julian med følge kommer.)
Cæsar Julian
.
Severus!
Faksimile
legg: , blad: [329]r
329
Hærføreren Severus
.
Her, høje cæsar?
Cæsar Julian
.
Lykkes det?
Hærføreren Severus
.
Jeg frygter det er umuligt –
Cæsar Julian
.
Så er slaget tabt; de omgår vor venstre
fløj og trænger os os i sumpene mod floden –
Hærføreren Severus
.
Endnu kunde tilbagetoget –
Cæsar Julian
.
Ti; tilbagetog? Har vi ikke de værste i ryggen?
Løgnerne og bagvaskerne i Rom; står de
ikke som en mur for at tage imod den flyg-
tende cæsar? Skimter du ikke den sky af
giftige pile, de vil lade regne ned over
os?
Hærføreren Severus
.
Frem da i Kristi navn!
Cæsar Julian
.
Nævn ikke navne; frem, frem, under de him-
melske magters skjoldborg! (råber.) Hvad går
for sig der foran?
Centurionen Festus
.
Vore folk kaster våbnene.
En soldat

(kommer våbenløs.)
Der er ufremkommeligt; hulvejen ligger fuld
af lig.
Faksimile
legg: , blad: [329]v
Soldaterne

(foran i snevringen.)
Tilbage! Plads, plads!
Cæsar Julian
.
Hvad er det –?
Centurionen Festus
.
Barbar-høvdingen selv rider ind i kløften.
Cæsar Julian
.
Er det Chnodomar?
Centurionen F ai ˹estus˺
.
Jeg ke Høje cæsar, jeg kender ham ikke.
Cæsar Julian
.
Har han et ildfarvet bånd om hovedet?
Centurionen Festus
.
Nej, en kobberhue med høgevinger.
Cæsar Julian
.
Så er det Hortar eller Vestralp.
Hærføreren Severus
.
Han vinder frem. Cæsar, cæsar, frels dig itide!
Cæsar Julian

(slår sig for panden.)
Sejr på sejr i disse tre år, – og så miste det
alt i et eneste slag! – Hvad blinker så hvast
derinde?
Hærføreren Severus
.
Barbarernes økser –
Cæsar Julian
.
Og disse dumpe klangløse slag –?
Hærføreren Severus
.
Det er huggene i romernes rygge –
Faksimile
legg: , blad: [330]r
2.
330
Soldaterne

(skriger foran.)
Af vejen! Vig, vig; – tilside!
Cæsar Julian
.
Ja, vig, vig! Romere viger; Grækere viger. Vig,
som de andre har veget hist mod Perserne.
Vig, som eders brødre veg i Dacien! Vig, som
Barbatio nylig veg på sit skammelige t{ <...> }og,
der han brændte sit eget bytte for at komme
des fortere afsted.
Centurionen Festus
.
Cæsars øje hvilte ikke på Barbatio, derfor veg
han!
Cæsar Julian
.
Kast centurion-mærket væk; du er tribun.
Centurionen Festus
.
Mit liv for cæsar Julian!
Soldaterne
.
Leve cæsar; leve soldaternes fader!
Centurionen Festus
.
Leve Julians lykke!
Cæsar Julian
.
Min lykke er forrådt! Ikke af eder, I venner;
men af hadefulde magter. Hvad mægter I? Den
lange march har mattet og slappet jer.
Soldater
.
Nej, nej!
Cæsar Julian
.
Solen bøjer sig alt mod nedgang. Jeg kunde græde
over hvad der forestår eder. En hård en håbløs
kampdag, – og en lang stjerneløs nat efter –
Faksimile
legg: , blad: [330]v
Hærføreren Severus
.
Cæsar, cæsar!
Cæsar Julian
.
Ingen føde, ingen kilder i denne fortørrede egn –
Soldater
.
Sandt, sandt!
Cæsar Julian
.
Vi{ <...> }st nok er der forråd i barbarernes lejr, – forråd
i overflod – korn, kvæg, honning –; men hvorledes
nå did?
Soldater
.
Med sværdet!
Cæsar Julian
.
Er I guder? Mægter I det overmenneskelige?
Med sværdet? Når, når? Imorgen kanske, udhun-
grede, efter en hvileløs nat – mens fienden møder
jer, styrket af spise og drikke –; o, jeg beder eder
styr dette vilde mod!
Soldater
.
Frem, frem!
Cæsar Julian
.
I barbarernes lejr er bytte, kvinder, slaver, gode
våben, en uoverskuelig vognborg. O, at tænke den
tanke at I må gå glip af dette rige bytte –
Soldater
Før os, cæsar!
Cæsar Julian
.
Mænd, helte, brødre, I er uovervindelige, og ved
det ikke selv! Nu kunde vi sejre, hvis I så synes.
Ikke gennem hulvejen; det er højderne på begge
sider, som skal tages. Frem i sluttet række, { <...> }jeg ser
Faksimile
legg: , blad: [331]r

331

de guddommelige hærskarer over os –; legioner –
dersom det vandt eders bifald – dersom I nu var
tilsinds –
Soldater
.
Vi følger cæsar!
Cæsar Julian
.
Så fremad – hvo som viger, han melde til Rom
at cæsar blev på valpladsen.
Soldaterne
.
Med Gud for cæsar Julian!
Cæsar Julian
.
Hæren har villet det, Severus! Hug ind, hug ind.
Hvo der vender ryggen han spiddes af de efter-
følgende!
Fanebæreren
.
Frem, frem du lykkeligste blandt herskerne.
Cæsar Julian
.
Se de gyldne drage på fanestangen! Se purpur-
fanen, forreven i hundrede slag, lig drage-
hammen, afstrejfet og endnu hængende ved kroppen –
Soldaterne

(stormer.)
Slå, hug; cæsar er iblandt os!
Andre stemmer
.
Cæsar, cæsar!
Cæsar Julian
.
Det løsner foran, som om en dæmning brast.
Alamanerne
.
Der kæmper en gud i de fremmedes rækker.
Centurionen Festus
.
Barbarerne flygter; de kaster sine våben!
Faksimile
legg: , blad: [331]v
Råb blandt soldaterne
.
Rædsel slår dem! Alt viges for cæsar.
En soldat

(falder rammet af et kastespyd.)
Cæsar er stor!
Hærføreren Severus
.
Helst på de krumme veje.
(Højderne stormes; kamp og larm i hulvejen.)

(Åben egn med vid udsigt over sletterne og
staden Argentoratum. Rhin-floden bugter
sig i flere arme langt borte. I forgrunden
en højde med en rug-aker.)
(Cæsar Julian, prætorian-høvdingen Florentius og
præfekten Sallust med følge og vagt på højden i
kornet.)
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Ikke nærmere, høje cæsar!
Cæsar Julian
.
Se, se, Sallust! Kampen strækker sig over hele
linjen!. – Hvor hornenes klang bæres vidt af vinden;
hvilke skrig; hvilke skjoldebrag. Mennesket vokser
i en slig time.
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Ikke nærmere, jeg beder! Barbarernes pile slår ned
tæt foran.
Cæsar Julian
.
Den højeste gud vil at riget skal grundfæstes.
Faksimile
legg: , blad: [332]r
<...>.
332
Præfekten Sallust
.
(peger udover.)
Hvad nu –; der synes at ske et ophold i kampen.
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Severus nøler. Hvi går han ikke frem?
Cæsar Julian
.
Legionerne drager ånde. Nu går det samlet frem-
ad. Vor venstre fløj breder sig mod nord.
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Se, hin forvovne høvding –!
Cæsar Julian
.
Alemaner –; ja, ja, uden sadel –
Præfekten Florentius
.
Det er hverken Hortar eller Suomar; det tykkes
en yngling.
Cæsar Julian
.
Det er Serapion.
Præfekten Sallust
.
Serapion? En græker?
Cæsar Julian
.
Nej, Chnodomars brodersøn. Hans rette navn
er Agenarich.
Præfekten Sallust
.
Aha, en søn af hin rænkefulde Mederich,
der holdtes længe som gidsel i Massilia{!}?
Cæsar Julian
.
Rigtig; der lærte han græske mysterier at ken-
de, og kaldte sønnen Serapion. En helt,
ved de himmelske magter! Næsten skægløs
endnu –; hvor han tumler sin skimmel;
hvor han hugger ind!
Faksimile
legg: , blad: [332]v
Præfekten Sallust
.
Barbarerne tykkes at kæmpe mere voldsomt end
velbetænkt.
Cæsar Julian
.
Så er deres vane. Lykkes ikke det første angreb,
flygter de og samler sig langt borte.
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Der er ikke mod hos disse horder; kun had og ra-
seri.
Cæsar Julian
.
Du mener, det er ringe ære at overvinde dem?
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Det mente jeg ikke, høje cæsar.
Cæsar Julian
.
Der rider Chnodomar selv frem i spidsen.
Præfekten Sallust
.
Hin svære mand med talrigt rytterfølge?
Cæsar Julian
.
Ja, han med det ildfarvede bind om hovedet.
Fem konger og ti ringere fyrster følger ham al-
tid i slaget.
Prætorian-høvdingen Florentius
.
Herre, herre, rytteriet på vor højre fløj er i forvirring.
Cæsar Julian
.
De uforsigtige! Har man ikke advaret dem? Bar-
barerne bruger sin gamle list, kaster sig ned som
sårede og stikker hestene i bugen –
Prætorian-høvdingen Florentius
.
De flygter i alle retninger.
Cæsar Julian
.
Til hjælp, Florentius! Prætorianerne skal rykke frem;
Faksimile
legg: , blad: [333]r

333

gå, gå, alt hviler på dig.
{F}Prætorian-høvdingen Florentius
.
Jeg skal gøre min pligt høje cæsar!
(Han går med sit følge.)
Cæsar Julian
.
Hvad beundrer du mest i denne kamp, Sallust?
Præfekten Sallust
.
Din ro, herre!
Cæsar Julian
.
Og hvor tykkes dig faren størst?
Præfekten Sallust
.
Jeg er ikke krigskyndig –
Cæsar Julian
.
Min ro, siger du. I vor egen lejr er fienden. Ikke
en kan jeg stole på –
Præfekten Sallust
.
O, cæsar!
Cæsar Julian
.
Ikke en uden dig, velsignet være dit komme –
Holdt ikke Marcellus sin hær tilbage da jeg i
vinter lå indesluttet i Sennones, – og har han
ikke siden bagvasket mig i kejserens hof-
lejr.
Præfekten Sallust
.
Men Silvanus, herre, og den gamle Severus –
Cæsar Julian
.
Silvanus er brav og tapper, men ingen dygtig
hærfører. Severus holder på sine gamle va-
ner og er misnøjd med den nye stridsmå-
de. Og nu Arbetio, hin rå soldat, som har
svunget sig op til de højeste stillinger? Jeg
Faksimile
legg: , blad: [333]v

siger dig, han eftertragter mere. Kunde han
skrive vilde jeg tro det var ham, som sender kej-
seren disse skammelige breve fulde af løgner
om al min gøren og laden –
Præfekten Sallust
.
Herre cæsar –!
Cæsar Julian
.
Hvad er det? Hvi blegner du?
Præfekten Sallust
.
Jeg, herre? Nej, nej. Se, prætorianerne rykker frem.
Cæsar Julian
.
Rytteriet har samlet sig til nyt angreb. Ved du
vel at jeg ræddes for sejren?
Præfekten Sallust
.
Ræddes?
Cæsar Julian
.
Det er mig spået at jeg skal grundfæste riget.
Præfekten Sallust
.
Så vil det ske, høje cæsar.
Cæsar Julian
.
Og derefter?
Præfekten Sallust
Hvad blev der af Moses efter sejren? Hvad blev der
af profeten fra Nazareth?

Derefter – herre?
Cæsar Julian
.
Se, se, {f}Florentius hugger ind. Ha-ha, godt hugget!
Jeg hader ham, Sallust! Ved du vel, at han pønser
fo på min undergang.
Præfekten Sallust
.
O, tro dog ikke –
Faksimile
legg: , blad: [334]r
<...>.
334
Cæsar Julian
.
Det var ham som råded til angreb idag. Havde
jeg vægret mig, skulde han beskyldt mig for fejg-
hed –
{Sal}Præfekten Sallust
.
Og dog må han sejre for dig, herre –
Cæsar Julian
.
Han sigter ud over sejren –
Præfekten Sallust
.
Hvad mener du?
Cæsar Julian
.
Det er ikke første gang en prætorian-høvding griber
efter kejserkronen –
Præfekten Sallust
.
Herre, herre – barbarerne er bag i vore rækker!
Cæsar Julian
.
Barbarerne? Hvor?
Præfekten Sallust
.
Hine horder med dyrehuder nedad ryggen.
Cæsar Julian
.
Det er {b}Bataverne, vore forbundsfæller. Ha, se, se –
fienden bereder sig til flugt –
Præfekten Sallust
.
Hvor, høje cæsar –
Cæsar Julian
.
Hører du ikke hine skrig –
Præfekten Sallust
.
Ja, jo – de samler sig om Chnodomar og hans
følge –
Cæsar Julian
.
De tvinger fyrsterne til at stige af hestene
Faksimile
legg: , blad: [334]v

og kæmpe til fods –; så er deres skik i den yderste
nød –; det er for at fyrsterne ikke skal lade
dem i stikken –
Præfekten Sallust
De trænges mere og mere tilbage i sumpene –
Cæsar Julian

(råber)
Cornuterne – spydkasterne og de letbevæbnede
skal rykke frem. – Se, Sallust, hist stormer brac-
caterne løst på de vigende. Allerede deres hold-
ning indjager skræk. Har du hørt deres kampskrig
før? Først sagte mumlen, så stigende og stigende
til det ligner bølgernes ˹væltende hav-˺larm ved strandbredden.
Præfekten Sallust
.
Pilene falder tykt som fra en haglsky; våben imod
våben, legeme imod legeme. (får ondt.)
Cæsar Julian
(Cornuterne drager forbi til slagmarken.)
Cæsar Julian
.
Frem, frem, I tapre mænd, lad eders tapperhed aftvættes
den skænddsel, som hæren andetsteds har draget over
sig. Sejrer vi ikke idag, da ve mig at jeg efter
lang tøven antog en cæsars værdighed.
Præfekten Sallust
.
Alamanerne viger mere og mere. De er stærkere og
større end vore, og dog må de give tabt –
Cæsar Julian
.
Rytteriet afskærer dem fra bådene. – Frem, frem
hug ind – floden er i forbund med os – sumpene sluger
dem, natten slår dem med blindhed – jord vand og
himmel kæmper for riget.
(alle ud.)

Faksimile
legg: , blad: [335]r
335
(Sumpig egn ved flodbredden. En klyn-
ge af høje rør i vandet. Aften.)
(Alamannerne flygter; enkeltvis og i flokke
kommer de nedover og styrter sig i strømmen.
Severus med følge kommer.
Severus
.
Ikke videre. Hæren har gjort sit; floden gør
resten!
Cæsar Julian
.
Sejr uden grænse, Severus! Vognborg, lejr, alt
i vore hænder –
Severus
.
Mere end sextusend fiender ligger på slagmar-
ken –
Cæsar Julian
Men af vore –
Severus
Kan ikke siges endnu – Batavernes anfører er
falden –
C. J.
Falden – den brave Bainabaudes –
Severus
Ja – og tribunen Laipsos –, og ligeså In-
nocentius, anføreren for de harniskklædte rytt-
ere – og endnu en tribun, uden kommando,
hvis navn jeg ikke mindes.
C. J.
Hæder over dem der blødte – – Helena – –
(Prinsesse Helena med følge.)
Faksimile
legg: , blad: [335]v
Prinsesse Helena
.
O, lad mig være den første som hilser dig
C. J.
Bort, bort – hvor uforsigtigt – du elskede!
Prinsesse Helena
.
Er her fare? Kan der være fare i cæsars nærhed?
O, så lad mig dele den –
C. J.
Du skønne trofaste kvinde
Pr. Helena
.
Min helt og herre!
Cæsar Julian
.
Hvad gælder disse råb!
Stemmer
Fangen, fangen – han er fangen –
Cæsar Julian
Hvem – hvem –
Præt<...>S <...> Florentius
Høje cæsar, Chnodomar er fangen –
C. Julian
Ha, sejrens krone –
Tribunen Faustus
Lad mig være den første som melder det
C. J.
Chnodomar?
Tribunen Faustus
Fangen –
C. Julian
Fortæl – fortæl –
Trib. Faustus
Han havde fundet lejlighed til at komme bort
Faksimile
legg: , blad: [336]r

5.
336

han blev set, med få drabanter at bane sig vej
over ligdyngerne – henimod lejren, som
han havde slåt nær Tribunci og Concord<...>
{F}Prætorianhøvdg. Florentius
Det er uforklarligt
C. J.
Lad ham berette!
Trib Faustus
Han må have anet udfaldet –; han havde
både skjulte i beredskab. Han havde hyllet sit
ansigt til; men en soldat i min kohorte
kendte ham; det blev en jagt, herre cæsar –
alt var han bredden nær – der standset en
sump hans flugt; til trods for sit svære
legems vægt arbejded han sig dog over og
ind i et lidet rørkrat –, der ringed vi
ham ind som der fortælles om løverne i
Afrika –, sendte en pileregn fra alle
kanter ind mod den skjulte – –
C. J.
Nu nu – såret
Trib Faust
Nej, herre, frivillig kom han frem
og overgav sig til – der bringer de
ham –
C. J.
Ja, ja – det er Chnodomar – stille
i mænd, ingen hån med den fangne –
Pr. Helena
Hvor sund og kraftfuld, Myrrha
Faksimile
legg: , blad: [336]v
Myrrha
.
For kraftfuld, min herskerinde.
Pr: Helena
.
Nej, nej, ikke for kraftfuld.
(Chnodomar føres bunden frem for cæsar)
C. Jul.
Så mødes vi, du overmodige
Chnod.
Lad mig kysse dine fødders støv –
C. Jul.
Stå op – stå op –
Chnod.
Nej, lad mig ligge her og trygle den sidste
nåde –
C. J.
Hvad begærer du –
Chnod.
Lad det ske hurtigt – ingen pinsler – o –
ikke bålet – ikke levende på bålet
Helena
Hvor dødsangsten gør ham skøn –
C. Jul.
Og hvor mange af vore har ikke du bundet til pælen
hvor mange har du ikke myrdet under værre pinsler
Chnod.
Tvungen, du mægtige – tvungen af folket
og af fyrsterne –
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Helena
Ængst ham mere, min elskede!
˺
{F}Sallust
Til døden med de<...> ham –
Helena
Skænk mig denne mands liv –
Faksimile
legg: , blad: [337]r
337
C. Jul.
Helena
Helena
Har ikke Gud vist dig nåde idag –; nåde
nåde for Chnodomar –
C. Jul.
Stå op og hør min villie –
Chnod.
Nej, lad mig høre den her –
C. Jul
Jeg skænker dig livet
Flor
Herre Cæsar –
Chnm
Livet – livet –
Flor
Vogt dig, Cæsar
C. Jul
Jeg byder he<...> – du går som fange
til Rom – intet hår skal krummes på
dig –
Chnod.
Ja – du er hærens og menneskenes Gud –
Priset være du jordens kejser –
Mængden
Kejser – leve kejseren; leve kejser
Julian –
C. Jul
Ti, ti – afsindige
Mængden
Kejser, kejseren leve –
Faksimile
legg: , blad: [337]v
Nogle
Hvad er sket?
Andre
Cæsar Julian udråbes til kejser
Hæren
Leve – leve kejseren –
Sallust
{S}Cæsar – hvad har du gjort
C. Jul
.
Forfærdelige ting vil dette drage efter sig –
Flor
.
Hvad vil man sige i hoflejren
C. Jul.
Lad dem sige hvad de vil – jeg er vandt til bag-
vaskelse – jeg kræver himlen til vidne
min uskyld –
Flor.
Hærens skrig taler højere end himlen
Sallust
Tag barbarkongens liv som bod for dette
C. J.
Aldrig – han har mit ord –
Helena
Ve om jeg skulde styrte dig i ulykke
C. Jul
Vær rolig – kejserinden er mig god – hun vil
beskytte mig – – hvad larm – hvad bevægelse
Severus
Bud fra Rom –
C. Ju
Hid, hid –
Severus
Kejserinde Eusebia er død. –

[Forfatternote: Julians tilfredsstillelse ved hærens holdning. Han hykler som om han tænkte på at trække sig tilbage.] [Forfatternote: NB: Hovedsummen er at cæsar triumferer i stilhed over de lønlige magter som støtter ham og lader alt lykkes. I næste handling hans stolthed og ydmygelse –]
Faksimile
legg: , blad: [338]r
<...>.
338
Så blindt er venskab! Så blindt, blindt, blindt!
Her har jeg det skrevet. Hør efter og sug det ind
som en erkendelsens læskende dugg. Det er kej-
serens melding til provinserne, som hin udmær-
kede Decentius har medbragt. Jeg har intet
udrettet. Det var en drøm, som jeg sagde. Her
har vi kejserens egne ord. Det er under kejserens
lykkelige forvarsler at oprøret er kuet –
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Kejseren er stor.
Cæsar Julian
.
Mere, mere! Her berettes det at det er kejseren
som har kæmpet og sejret, det er ham som
har løftet op den ydmygt bedende Alemanerkonge
som kasted sig ned for ham – mit navn
er ikke nævnt – og ikke dit, Florentius, og ikke
dit, Severus, – og her, i beskrivelsen over slaget
ved Argentoratum, her står det – det var kejseren
som påbød slagordningen, det var kejseren
som kæmped selv i forreste række – det var
kejseren som drev barbarerne på hovedkuls
flugt – for ham var det Chnodomar blev
ført – læs, læs, siger jeg –
Hærføreren Severus
.
Høje cæsar, dit ord er nok –
Cæsar Julian
.
Men når så er, hvor vil I da hen med eders
smigrende tale? Vil I gøre mig til en usling?
Vil I tilegne mig min høje frændes fortjeneste?
Florent
I sandhed, mit ord er bleven mistydet, ifald –
Faksimile
legg: , blad: [338]v
Hærføreren Severus
.
Det kunde aldrig komme i min tanke at –
Cæsar Julian
.
Jeg ved, jeg ved; vi har alle svævet i vildfarelse; det var
sandheds-erkendelsen som mangled i cæsars lykke.
Ind med bigaen, Scintula – (Scintula går[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.])
Og du kan spare din sølvhjelm, tappre Florentius
Kejseren har triumferet i Rom. Lad alle festligheder
afsige. Det er bedst således – Var jeg ikke engang
en visdomsven? jeg tror det. Man sagde det idet-
mindste. Jeg er bleven visdommen utro; jeg er falden
fra; kejseren har påmindet mig; tak ham kærligst
Decentius. Har du mer at melde.
Decentius
.
Et endnu. det er store gerninger som er udført her
i Gallien.
Cæsar Julian
I sandhed, kejseren har udført store gerninger i Gallien
Florentius
Rigets grænser er sikkret for lange tider – herre
C. Julian
Af kejseren, af kejseren, ja, ja
Decentius
Og i det indre er intet at frygte
Severus
Ingen provins er mere at lide på –
C. Julian
Som venteligt var, efter de foranstaltninger, som kejseren
har truffet.
Decentius
.
I Dacien derimod står sagerne slet; og endnu slettere i
Faksimile
legg: , blad: [339]r
339
i Asien, hvor kong. Sapores stadig vinder fremgang.
C. Jul
Jeg ved det; kejseren har ikke behaget at besejre ham.
Decentius
.
Kejseren behager at slå dem ad åre. Her er hans
vilje, høje cæsar. (rækker ham en papirrulle.)
C. Julian
.
Lad se, lad se! (læser) Ah, – Severus, Floren-
tius! – Godt, godt, ædle Decentius, kejserens vilje
skal blive efterlevet.
Decentius
.
Det er nødvendigt at endnu idag –
C. Julian
Endnu idag – forstår sig – endnu idag – Scintula
skal komme
.
Severus
.
Nu forstår jeg –
Florentius
Cæsar er falden.
Prinsesse Helena
.
Ind med bigaen? Hvad skal det sige? Intet indtog?
Ingen triumph?
C. Julian
.
Så er det bedst. Ingen forfængelighed. Skuespillet
er ude.
Pr. Helena
.
Er cæsar bleven en munk?
C. Julian
.
Det kan komme.
Pr. Helena
.
Træd dig ikke selv ned. Jeg tåler det ikke, Julian.
Faksimile
legg: , blad: [339]v

Fest, fest! Jeg vil vugge mig i festens pragt. Jeg,
selv anden –
C. Julian
.
Helena!
Decentius
.
Ah!
Helena
Jeg, og den vordende cæsar under mit hjerte
C. Julian
Helena, Helena!
Helena
.
Gud Herren har hørt mine bønner og gydt sin nå-
des skåler over mig; triumftoget skulde vie den
ufødte til hans kald – og nu – o, er du en
fader –
C. Julian
.
Jeg beder dig, Decentius, min hustru er upasselig –
Helena
.
Decentius, ah, kejserens udsending. Tak ham kær-
ligst. Ved du, Julian, han har skikket mig to
nubiske slaver med frugter i gyldne skåler,
ferskener fra Damaskus – o, han har gættet –
frugt, frugt, jeg tørster og forsmægter i dette
rå land –
C. Julian
Scintula skal komme, har jeg sagt! Ak, er du
der –
Helena
.
Altså ingen fest? O, men ikke sandt, Julian, du elsker mig.
Ja, ja, så er det godt. Hvor længe blir du hos os, ædle Decen
tius? Nu, nu, jeg vil ikke spørge –; længe, håber
Faksimile
legg: , blad: [340]r
8.
340
jeg. Jeg må i messe; jeg har så meget at bede for,
så meget at takke for. Jeg føler det som om alle
kejserriget øjne ser store på mig, som om alle
munde åbnes af forventning – hvorledes går det
min ophøjede broder –; hans sundhed er dog
god?
C. Julian
Den er god, god – ja visst – o, gå, Helena, skån
dig, jeg beder –
Helena
.
Altså i messen; ingen triumf; ja, ja – det er bedre
således. Tak, min elskede husbond – led mig; peg frem
for mig; du ser det rette. På gensyn, I samtlige herrer!
(ud til højre.)
C. Julian
.
Decentius!
Decentius
.
Herre?
C. Julian
.
Lad et ord præge sig fast i dit minde; så sandt jeg her
står for dig, så sandt er det min agt at afføre mig
min værdighed –
Decentius
Det skal blive kejseren meldt.
C. Ju<...>
Jeg kræver himlen til vidne på at jeg aldrig har
eftertragtet denne højhed –; – hvor er min husmester
– Eutherius skal komme –
Florentius

(til Decentius.)
Jeg beder ydmygt, mistyd ikke hvad jeg før sagde.
Faksimile
legg: , blad: [340]v

Når jeg tillagde cæsar æren, så var det naturligvis –
Severus
.
Aldrig kunde det komme i min tanke at det ikke
var kejserens øverste vise ledelse som –
En hofmand
.
Jeg beder dig høje herre, læg et ord ind for mig i hoflejren
og forløs mig fra denne pinlige post hos en cæsar som
ja, han er kejserens høje slægtning – men –
En anden hofmand
.
Jeg kunde desværre fortælle ting, som vidner lige så meget
om grænseløs forfængelighed som om forvovne ˹håb˺ ønsker
En tredje hofmand
.
Hvis du ønsker at vide visse ting, så har jeg her i Gal-
lien været nødt til at høre på – –
C. Julian
.
(til Eutherius)
Kan du tvivle på at cæsars skib er i havsnød? Se
dig om. Rotterne søger redning?
Eutherius
.
Ufornu Forhastet vil jeg håbe.
C. Julian
.
Vi må være beredt på alt. Kan flugt, om det behøves,
gå for sig inat –?
Eutherius
.
Alt er rede som sædvanligt – men jeg frygter at Decen-
tius – ak, herre, hans opmærksomhed er vakt –
C. Julian
.
Min elskede Helena! O, hvilken uforsigtighed at
antyde –, du går, Decentius?
Decentius
.
Jeg har at forhandle med hærførerne, høje cæsar.
Faksimile
legg: , blad: [341]r
341
C. Julian
.
Uden min mellemkomst.
Decentius
.
Kejseren har befalet mig at skåne sin ˹dyrebare˺ kære slægtning.
(han bøjer sig og går fulgt af de øvrige undtagen
Scintula som blir stående i baggrunden.)
C. Julian

(op og ned.)
Scintula!
Scintula
.
Ja, høje herre!
C. Julian
.
Lad mig se på dig. Ja, sandelig du ser ærlig ud.
Tilgiv, jeg har aldrig tænkt på du kunde være mig
så hengiven.
Scintula
.
Jeg har aldrig dristet mig til at forsikre cæsar derom.
C. Julian

(slår på papirrullen)
Her står det. Du skal forlade mig, Scintula –
Scintula
Hvorledes, herr?
C. Julian
.
Kejseren befaler at hæren i Gallien skal opløses –
Scintula
Umuligt!
C. Julian
Jeg kalder det opløses –; det heder at hvis så store
ting er udrettet her, så må provinsens ro være sikkret.
Kejseren behøver forstærkning i {d}Dacien og imod Persernes,
Ärulernes og Ærulernes og Batavernes hjælpetropper
Faksimile
legg: , blad: [341]v

skal afgå i ilmarschen for at kunne stå i Asien
til næste forår.
Scintula
.
Men herre, du har jo højtideligt tilsagt disse bund-
forvandte at de ikke må bruges hinsides Alperne.
C. Julian
Der er det, Scintula! Jeg skal tvinges til at bry-
de mit ord, vanære mig i hærens øjne. Kejseren
er stor; hans vilje skal ske. Men ikke nok
med dette. Af hver af de andre legioner skal 300
mæ udvalgte mænd sendes til Rom – Tre
hundre mænd; det vil sige, jeg skal stå magtesløs
her!
Scintula
Udvalgte mænd, står det så –
{S}Julian
Ja, ja –, se selv –
Sc
.
Udvalgte mænd – så vælg, herre – vælg – dem
som er dig mest hengivne –
Julian
Ha – og hvorfor – hvad mener du jeg skulde
bruge en hengiven hær til –?
Sc.
Du mistyder mig, herre –
Julian
.
Du ved mere end du vil ud med.
Sc.
Om hvad herre?
Julian
Tilgiv<...> mig Scintula – jeg tror dig –; hør videre
Faksimile
legg: , blad: [342]r

9.
342

Også blandt Skut<...> og Gentilerne skal de dyg-
tigste folk sendes til kejseren – under din
kommando, Scintula
Sc
Min?
Julian
Se selv – endvidere fordrer han Celterne
og Petulanterne. Hvad vil han med dem, de ky-
niske hunde. Nu, han om det – Scintula,
fatter du min stilling – der er ingen klage
mod kejseren, mistyd mig ikke – – nu, nu –
jeg tror dig – nu gå – kejserens bud skal efter-
leves – bogstaveligt – ah – (op og ned)
Sc
.
Hvad er det herre?
Julian
Intet, intet – – det var dog en mulighed.
Vælg de bedste –; de, som er mig mest hengivne
Scintula
Cæsar, cæsar –
Jul
Cæsar tør ikke fornægte sin fortid. Hvorledes vilde
forbilled<...> handlet i mit sted, Pla{ <...> }ton eller {O}Xenofon
Efter ordet eller bogstaven? Et rent sind, fre{m}d
med de himmelske –
[HIS: Regnestykker.]
Myrrha
O, forbarmende frelser! –
Julian
Myrrha, hvad er det –
Myrrha
O, kom, kom, min herskerinde
Faksimile
legg: , blad: [342]v
Julian
Helena – hvad hun!
Myrrha
Sygdom eller afsind – o, kom, kom
Jul
Også hun, min eneste, min sidste – nej, nej
nej – (ud i byen Myrrha følger.)

(Have ved Cæsars palats.)
(Fyrstinde Helena omringet af slavinder.)
Fyrstinde Helena
.
Løs kammen! Løs kammen, siger jeg! Den er
gloende! Ild i håret. Jeg brænder, jeg brænder!
Slavinderne
.
O, nådigste herskerinde –!
Fyrstinde Helena
.
Hjælp, hjælp; de myrder mig med nålestik –!
(Fyrst Cæsar Julian og Myrrha kommer; straks
efter livlægen Oribases.)
Myrrha
.
Se der, herre! O, se, se –
Cæsar Julian
.
Helena, for Guds nådes skyld –
Livlægen Oribases
.
(kommer.)
Hvilket rædselsbudskab fortælles i palatset! Er det
sandt –
Faksimile
legg: , blad: [343]r
343
Cæsar Julian
.
Helena! Min kærlighed, mit livs krone –
Fyrstinde Helena
.
Væk fra mig –; o, søde Jesus hjælp –
Cæsar Julian
.
Hun ser ikke –; hvad kan det være, Oribases?
O, se, se, øjnene – hvor store –
Livlægen Oribases
.
(til Myrrha)
Hvad har fyrstinden nydt – hvad har hun spist
eller drukket –
Cæsar Julian
.
Ah, du tror –?
Livlægen Oribases
.
Svar, kvinder, – hvad har I givet fyrstinden –
Myrrha
.
Vi? O, intet – intet –; hun har selv –
Livlægen Oribases
.
Nu nu –
Myrrha
.
Nogle frugter – det var ferskener tror jeg – o, jeg
ved ikke –
Cæsar Julian
.
Frugter, ferskener –? Af dem som kejseren sendte?
Myrrha
Ja, nej – ja – jeg ved ikke – to nubiske slaver
bragte dem –.
Cæsar Julian
O, skændselsfulde mord – hjælp – hjælp – Oribases
Livlægen Oribases
.
Desværre, jeg frygter –
Faksimile
legg: , blad: [343]v
Cæsar Julian
Men nej, nej – dette er dog umuligt
Livlægen Oribases
.
Stille, herre, hun kommer til sig selv –
Fyrstinde Helena
.
Hvi gik solen ned? O, hellige løndomsfulde
mørke!
Cæsar Julian
Helena! Tal, fort dig – du, min elskede – o,
red hende, Oribases –, jeg kan ikke miste hende
hun er den eneste kvinde, som har elsket mig –
Livlægen Oribases
.
Min høje fyrstinde –
Cæsar Julian
.
Det er lægen, Helena – nej. her, her hvor jeg
står –
Fyrstinde Helena

(river sig løs.)
Fy, munken –!
Cæsar Julian
.
Hun ser mig ikke. Her, her, Helena!
Fyrstinde Helena
.
Den afskyelige! Altid er han om mig –
Cæsar Julian
Hvad mener hun?
Livlægen Oribases
.
Kom, kom, herre –
Fyrstinde Helena
.
Søde stilhed! Han aner ikke –; o, min Gallus –
Cæsar Julian
.
Gallus?
[Forfatternote: Du skal forlade søster og broder; hustruen sin mand; denne skånselløse Gud. Giv Gud hvad Guds er – hustruens hjerte –] [Forfatternote: NB Julian Alle har vidst det, uden en; men der var ingen af dem alle som vidste at den ene ikke vidste det. Den vordende Cæsar! Kun en Gud kan herske over menneskene! Halv Gud halv menneske. Josefs skæbne; det ligger i Galilæerens æt! Han selv –]
Faksimile
legg: , blad: [344]r
<...>0.
344
Livlægen Oribases
.
Kom, høje cæsar; det er ikke tjenligt –
Fyrstinde Helena
.
Hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt om
nakken! O, denne korte kødfulde nakke –
Cæsar Julian
.
Alle afgrundes afgrund –
Livlægen Oribases
.
Feberen tager til –
Cæsar Julian
.
Jeg mærker, jeg mærker. Vi må forske, Ori-
bases!
Fyrstinde Helena
.
Nu vil han forske igen! Blæk på fingrene,
bogstøv i håret ˹uvasket˺; fy, fy, hvad han stinker –
Myrrha
.
Herre, befaler du ikke at jeg skal –?
Cæsar Julian
.
Væk med dig, kvinde!
Fyrstinde Helena
.
Hvor kunde du lade dig overvinde af ham,
du brune svulmende barbar? Han kan ikke
overvinde kvinder. Han er dydig, dydig; hvor
jeg ækles ved denne vanmagtens dyd –
Cæsar Julian
.
Til side, kvinder! Hvad lytter I efter? Jeg selv
skal vogte fyrstinden.
Fyrstinde Helena
.
Barbarkongen er dø{ <...> }d; {g}Gallus også, halshugget. –
Hvilket hugg det må have været. Ikke skinsyg
du min første og sidste, du min søde, min eneste
Faksimile
legg: , blad: [344]v
Cæsar Julian
.
Ikke nærmere, Oribases!
Fyrstinde Helena
.
Ikke skinsyg! Du ved jo vor søde hemmelighed.
O mine dages længsel, mine nætters henrykkelse –
du var der jo, i mørket, i luften, om mit leje da den
vordende Cæsar under mit hjerte –
Cæsar Julian
.
Tal!
Fyrstinde Helena
.
O, lad mig suge såret i din side – lad mig kysse nagle-
gabet i dine hænder og fødder –; min husbond
og herre! (falder til J jorden;{)}slavinde<...>
udstøder et råb men uden at nærme sig.)
Cæsar Julian

(farer et skridt tilbage, står et øjeblik som forstenet
knytter hånden mod himlen og råber:)
Galilæer!
Ridderen Sallust

(kommer fra palatset.)
Fyrstinden –! O, så er det dog sandt.
Cæsar Julian
.
Før hende varligt bort. Lad ingen uvedkommende
– hvor vil du hen, Oribases?
Livlægen Oribases
.
Prøve de midler, som min kunst –
Cæsar Julian
.
Jeg tror at din kunst vil vise sig unyttig.
Livlægen Oribases
.
Hvem ved, herre; det var dog muligt.
Faksimile
legg: , blad: [345]r
345
Cæsar Julian
.
Unyttig, siger jeg!
Livlægen Oribases
.
(et skridt tilbage.)
Høje Cæsar, det er min pligt at være dig ulydig i
dette.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Frugterne kom fra Rom,
fra kejseren.
˺
Cæsar Julian
.
Ulydig i dette? Hvorledes tyder du mine ord.
Gå! Gør, som du kan forsvare. Din pligt, siger jeg.
Gå, gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]!
\
Livlægen Oribases
.
Jeg tror min kunst er unyttig, herre.
/
slavinderne har imidlertid båret fyrstinden
ud; Oribases følger.)
Cæsar Julian
.
Ah, du, Sallust! Hvad tykkes dig. Det begynder
at gære i slægten igen. Først de ellve; så Gallus, –
det var den tolvte; og nu den trettende og –
den fjortende.
Ridderen Sallust
.
Nej, nej, der er redning. Oribases vil –
Cæsar Julian
.
(kort og afværgende.)
Fyrstinden dør. (går op og ned.) ˹Øjner du tråden i
dette, Sallust?˺
Den fjortende.
Ja, ja, hvem ved –! Ingen mand skulde tage en
kristen kvinde til ægte
.
Ridderen Sallust
Hvorledes, herre?
Cæsar Julian
.
Der er en, som gør os til hanrej allesammen.
Ridderen Sallust
.
Kan Cæsar skæmte således?
Faksimile
legg: , blad: [345]v
Cæsar Julian
Nå, nå, du er ingen kristen. Du ser ikke hvor det
bærer hen. Men der skal ske ting som –! Mor
d,
nu! Fatter du gangen i dette, Sallust? En affældig
mand på tronen; lude
nde
over sin egen ligkiste;
børnløs, og så et håb om at se slægten forplantet –
og dette håb gør han til intet –
Ridderen Sallust
.
O, om jeg turde tale. Ædle Cæsar, vær på din post –
der truer dig farer som – tro ingen; o, jeg beder
dig bønligt – tro ingen.
Cæsar Julian
.
Vær rolig, ven; alt skal for en dag. Decentius –
Husmesteren Eutherius
(fra palatset.)
Jeg tror det er gørligt, herre; men det må ske straks –
Cæsar Julian
Hvad må ske?
Husmesteren Eutherius
Flugten, som du bød –
Cæsar Julian
Nu ikke – jeg skælver ikke mere; det var ikke mig
jeg skalv for
.
Husmesteren Eutherius
Og dog, herre, er du i dødens fare
Tribunen Decentius
(kommer.)
Hvorledes skal jeg nærme mig Cæsars åsyn! Sønderknust,
o, om du kunde læse i mine indvolde; jeg sorgens
og ulykkens bud –
Faksimile
legg: , blad: [346]r
<...>1.
346
Cæsar Julian
.
J{eg}a, det må du vel sige, æde Decentius! Og hvor-
ledes skal jeg finde ord bløde og bøjelige og skånsel-
fulde nok for at bringe dette i en tålelig form for
kejserens kærlige broderlige øre –
Tribunen Decentius
.
Usalig var den stund da valget faldt på mig –
Cæsar Julian
.
En velsignelse i ulykken var dit valg, – jeg mener
for freden og den gode forståelse i slægten; hav-
de han sendt en mindre utvivlsom mand, hvor
let kunde jeg ikke falde på at tro –
{ <...> }Tribunen Decentius
.
Og nu –! Just nu! Dette lynslag fra forjættelsernes
klare himmel –
Cæsar Julian
.
Ja, denne skæbnens opdukkende og opslugende
Leviathan just som skibet var i havn – o, o, o –
ak, ak, ak – – sorgen gør os veltalende, Decentius, –
dig, som mig. Men først forretninger; de to Nubier
skal forhøres S
Tribunen Decentius
.
Herre, tror du min iver kunde tåle at de to upå-
lidelige tjenere et øjeblik længere –
Cæsar Julian
Hvorledes?
Tribunen Decentius
.
Min kærlighed til kejseren og til Cæsars hus var
i sandhed ringe ifald jeg ikke –
Cæsar Julian
Du har ladet dem dræbe?
Faksimile
legg: , blad: [346]v
Tribunen Decentius
.
Har de Har de ikke tifold fortjent døden, de efterlad<...>
– lade så vigtige ting stå uden bevogtning – tilgængelige
for enhver –
Cæsar Julian
Aha, ja så!
Tribunen Decentius
.
Jeg anklager ingen – o, men Cæsar, du er omgiven af
utro tjenere –
Ridderen Sallust
.
Herre!
Tribunen Decentius
Dit hof – hvilken usalig misforståelse – må[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] have
troet at øjne en unåde fra kejserens side –
Cæsar Juli an
Rotterne, ja, ja
Tribunen Decentius
.
Jeg siger dig, herre, du har ikke en i dine omgivelser
du kan stole på
Cæsar Julian
Det ved jeg, det ved jeg kun altfor godt. Hvem har
været i kejserin fyrstindens forværelse idag?
Husmesteren Eutherius
Jeg.
Cæsar Julian
.
Og ellers ingen.
Husmesteren Eutherius
Ingen uden jeg alene.
Cæsar Julian
Vagt, vagt!
Faksimile
legg: , blad: [347]r
347
Husmesteren Eutherius
.
Herre!
Cæsar Julian
.
Vagt, siger jeg!
Husmesteren Eutherius
.
Herre, har jeg fortjent dette?
Cæsar Julian
Kejseren skal dømme.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, og så strøket sammen med resten av tekstsiden.]
Ridderen Sallust
.
˺
Husmesteren Eutherius
.
Kejseren har ingen tid, herre. Kejseren gifter sig.
Cæsar Julian
.
Hvad skal det sige
Tribunen Decentius
Ah, hun har vovet –
Ridderen Sallust
Jeg har intet sagt. Jeg har intet vidst; jeg ved intet.
Cæsar Julian
Gifter sig –? Decentius, er det sandt?
Tribunen Decentius
.
Nu ja, herre cæsar, det er sandt –
Cæsar Julian
.
Kejseren gifter sig – ah<...> dette lyser op i meget
og hvem tager han til ægte?
Decentius
.
Faustina, konsulens søster
Cæsar Julian
Ung?
Decentius
Atten år –
Cæsar Julian
Og kristen naturligvis?
Faksimile
legg: , blad: [347]v
Decentius
Forstår <...> sig, herre!
C. J.
Forstår sig – forstår sig. Kristen – (ler) Ættens
forplantelse er sikkret – men hvorfor har du
intet sagt –
[HIS: Regnestykker.]
Decent
Jeg havde ingen ordre
C. J.
Kejseren gifter sig – Sallust, hvad sagde du? Nå –
tilgiv mig, Eutherius – hør, svar mig på en ting,
har nogen vidst min hustrus tilstand før idag –
Husmesteren Euth
Jeg tror du har været den sidste som erfor den
C. Julian
Ja, ja, ja – – og de to {n}Nubere er hugget ned –
kom, kom, Euthe
erius –
Staldmesteren Scintula
(kommer)
Herre, du har givet mig et hverv, som jeg ikke magter
C. Julian
K{ <...> }ejseren har givet dig hvervet –
Stalmester Sintula
Tag det fra mig, jeg er det ikke voksen –
Decentius
.
Hvad er hændt –
[HIS: Regnestykker.]
Sintula
Lejren er i voldsomt røre –
Decentius
.
Opsætsighed mod kejserens befalinger – høje Cæsar
jeg beder dig ydmygst –
Faksimile
legg: , blad: [348]r
12.
348
[HIS: Regnestykker.]
Cæsar Julian
.
Træd selv op; jeg har ingen myndighed mere –
Decentius
.
Da, herre, er jeg nødt til at sætte alle omsvøb til
side og erklære dig rent ud –
[HIS: Regnestykker.]
C. Julian
Nu?
Decentius
.
Enten sørger du for at de forlangte hærafdelinger
drager bort og tilføres kejseren – eller
C. Julian
Eller –? Ud med det
Decentius
Eller – ja, herre, jeg har min befaling at gå
efter – jeg hvis jeg ser at Cæsar ikke længere
mægter at tøjle hæren – så må jeg i bekymring
for Cæsars liv –
C. Julian
Bringe mig for kejseren?
Decentius
Under sikker bevogtning here –
Ridderen Sallust
Nådigste herre, det yderste må forsøges –
Eutherius
Dyrebare herre – alt står på spil
Sintula
Hør, hør – disse skrig
C. Julian
.
Hvor er opløbet stort .
Sintula
I teltlejren på pladsen foran de varme bade.
Faksimile
legg: , blad: [348]v
C. Julian
.
Til badepladsen, I venner –
Eutherius
.
Herre!
Sintula
.
Vogt dig, nådige Cæsar; det er at gå lige ind i løvens
hule –
C. Julian
.
Ah, hvilket minde! { <...> }Falder jeg, Decentius, da skal
du vidne at Cæsar gjorde sin pligt til det sidste.
(ud til venstre; de andre følger ham.)

(Stor lejrplads udenfor staden. Telte, vogne og krigsred-
skaber rundt omkring.)
(Romerske legions-soldater, Bataviske hjælpetropper og andre
bundsforvandte, kvinder og børn i store støjende klynger.)
Hastaten Maurus
.
Gør det fort, siger jeg; her er ikke tid at spilde –
En kvinde
.
O, vær dog barmhjertig – jeg må sige ham det sidste
farvel –
Hastaten Maurus
.
Det har du nu gjort ti gange – afsted, afsted –
Faksimile
legg: , blad: [349]r
349
Faksimile
legg: , blad: [349]v
Faksimile
legg: , blad: [7]r
1.
[Forfatternote: 24/7. 71. –]
7
Første handling.
(Påskenat i Byzantz. Skuepladsen forestil-
ler en lystgård ved det kejserlige palats. Slottets
portal med høj marmortrappe til venstre; ˹i bag-˺ til-
˹grunden˺ højre en balustrade med udsigt over Bospo-
rus og den asiatiske kyst; til højre en op-
lyst kirke.)
(Gudstjeneste. Store skarer af andægtige
strømmer ind i kirken. Betlere, krøblinge
og blinde udenfor. Hedenske tilskuere holder
sig ængsteligt tilbage.)
Hymne fra kirken
.
Evindelig være
korset pris og ære!
Slangen er henvejret
i afgrundens svælg;
lammet har sejret;
på jorden er helg!
En kirkegænger
˹Barbereren Eunapius˺
(støder en tilskuer tilside.)
Af vejen, hedning!
Faksimile
legg: , blad: [7]v
Tilskueren
.
Sagte, herre!
En anden kirkegænger
.˹Guldsmeden Potamon.˺
Han mukker!
Den første
.
Hund! Hund!
En tredje kirkegænger
.˹Farveren Faustus.˺
Mukke imod os! Imod kristne! Imod mænd
af kejserens egen tro!
Den første
.
(kaster ham omkuld.)
I smudset med dig!
Den anden
.
Ret så! Lig der, ligesom dine guder!
Den tredje

(slår ham med sin stok.)
Tag det; og det; og det!
Den første
.
(sparker ham.)
Og der; og der! Jeg skal mygne dit hedning-skind!
(Tilskueren skynder sig ud.)
Den ˹tredje˺ anden kirkegænger
.
Ufatteligt, o I brødre! Her vover de sig frem
en hellig nat. –
Den anden
.
Lige for slottets trappe –
Den første
.
Spærrer vejen for kirkens rene lemmer!
Faksimile
legg: , blad: [8]r
8
En fjerde kirkegænger

(i trængselen.)
Er Donatister rene?
Den tredje
.
Hvad? Donatist? Er du en Donatist?
Den første
.
Hvad nu? Er ikke du det samme?
Den tredje
.
Jeg? Jeg! Gid lynet slå din tunge!
Den anden

(gør korsets tegn.)
Gid pest og bylder –!
Den tredje
.
En Donatist! Du ådsel; du rådne træ!
Den anden
.
Ret så; ret så!
Den tredje
.
Spån på Satans ildsted!
Den anden
.
Ret så! Skæld ham; skæld ham, kære broder!
Den tredje

(støder den anden bort.)
Hold mund; vig langt ifra mig! Nu kender
jeg dig; du er Manikæeren Thoas!
Den første
.
En Manikæer! En stinkende kætter! Tvi, tvi!
Den anden
.
(til den tredje.)
Eja! Det er jo Faustus fra Antiokia! Kainiten!
Faksimile
legg: , blad: [8]v
Den første
.
Ve mig, som er kommen i løgnens samkvem!
Den tredje
.
Ve mig, som hjalp en djævelens søn!
Den første

(slår ham på øret.)
Tag det som løn for hjælpen!
Den første tredje

(slår igen.)
Anathema!
Den anden
.
Forbandet, forbandet være I begge!
(almindeligt slagsmål. Der høres musik
fra venstre.)
Råb blandt soldaterne
.
Kejseren kommer!
(De stridende skilles ad; mængden strømmer
ind i kirken.)
Hymne fra højalteret
.
Slangen er henvejret
i afgrundens svælg;
lammet har sejret; –
på jorden er helg!
(Hoffet kommer i optog. Prester med røgelsekar
går foran. I midten Kejser Konstantius, en smuk
mand på 34 år; han er i kejserlig dragt, men bleg
og med et mørkt ængsteligt blik. Kejserinde Eu-
sebia går ved hans venstre hånd. Bag
efter dem går prins Julian. Han er i hofdragt
Faksimile
legg: , blad: [9]r

9

bredskuldret, med urolige øjne og påfaldende lader.
Kejserens unge søster, prinsesse Helena følger
efter, omringet af damer. Hoffolk slutter laget.
Kejserens livslave, Memnon er iblandt følget.)
Kejser Konstantius

(standser pludselig, vender sig om til Julian og
spørger hvast:)
Hvor er Gallus?
Julian

(viger forfærdet.)
Gallus? Hvad vil du ham? Hvad skal {g}Gallus?
Kejser Konstantius
.
Der greb jeg dig!
Julian
.
Herre!
Kejserinde Eusebia
.
Kom; kom!
Kejser Konstantius
.
Samvittigheden skreg. Hvad pønser I to
på?
Julian
.
Vi?
Kejser Konstantius
.
Du og han!
Kejserinde Eusebia
.
O, kom, kom, Konstantius!
Kejser Konstantius
.
Så sort en dåd. Tusende gange nej! Lyver
nogen jer på, skal han falde for øksen.
Faksimile
legg: , blad: [9]v

(drager ham tilside.) O, lad os holde sammen, Julian.
Dyre frænde lad os det.
Julian
.
Alt ligger i dine hænder, herre! O, stræk dem
i nåde over os.
Kejser Konstantius
.
Mine hænder? Hvad tænkte du om mine hænder?
Julian
.
(griber hans hænder og kysser dem.)
Kejserens hænder er hvide og kølige.
Kejser Konstantius
.
Intet mærke ætset ind. Se, se!
Julian
.
De er som rosenbladene her i måneskinsnatten.
Kejserinde Eusebia
.
Fremad, det er på tiden.
Kejser Konstantius
.
At skulle i kirken! Jeg, jeg! O, bed for mig, Julian!
De vil byde mig den hellige vin! Jeg ser den! Den
funkler som ildsluer i guldkalken! (skriger)
Bølger i et blodhav! O, bed, bed for mig!
Kejserinde Eusebia
Kejseren er syg.
Prinsesse Helena
.
Hvor er Cæsarius? Livlægen, livlægen, – hent ham!
Kejserinde Eusebia

(vinker.)
Memnon, gode Memnon, – kom, kom!
(taler dæmpet med slaven.)
Faksimile
legg: , blad: [10]r
10
Julian
.
Herre, har du barmhjertighed, så skik mig
langt herfra.
Kejser Konstantius
.
Hvor vil du hen?
Julian
.
Til Egypten; til den store ensomhed. Her
flokkes onde tanker om mig; jeg kan ikke
værge mig længer.
Kejser Konstantius
.
Til ensomheden? Hvad vil du der? Forræder,
du vil gruble. Jeg forbyder dig at gruble.
Kræv noget bedre –
Memnon
.
(til kejseren.)
Det er på tiden –
Kejser Konstantius
.
Nei, nej; jeg vil ikke –
Memnon
.
(griber ham om håndledet.)
Kom, kom, siger jeg –
Kejser Konstantius
.
Ind i Herrens hus.
Memnon
.
Og glem så ikke –
Kejser Konstantius
.
(til Julian.)
Gallus skal vente mig her.
({t}Toget går mod kirken. Betlere krøblinge
Faksimile
legg: , blad: [10]v

og blinde flokkes om kejseren.)
En værkbruden
.
O, herre, lad mig røre ved din kjortelflig,
at jeg kan vorde helbredet.
En blind
.
Bed for mig, du landenes hersker, at jeg får
mit syn igen!
Kejser Konstantius
.
Vær trøstig, søn! Memnon, strø sølvpenge for
dem. Ind, ind!
(Hoffet bevæger sig ind i kirken; kun Julian
bliver tilbage udenfor.)
Julian

(efter en kort stilhed.)
O, min broder; min Gallus! Men nu, her, i den
hellige påskenat –! Nej, nej, det er utænkeligt.
(lytter mod kirken) Kejseren i bøn og tilbedelse.
Hvor sangen bruser stærkt. Det er som vingeslag
af store fugle. Bønnens fugle. Hvor højt kan
de fugle stige? O, den som vidste – (vender
sig og støder imod den blinde.)
Se dig for, ven!
Den blinde
.
Jeg er blind, herre.
Julian
.
Giv tål; det dages snart; hør, hør hvor kejseren
beder for dit syn.
Den blinde
.
Hvem er du, som spotter den blinde.
Julian
.
En broder i blindhed. (han går over mod
Faksimile
legg: , blad: [11]r

2.
11

den anden side, hvor han synes at se noget, der
foruroliger ham.)
Hvad gør han? Vil ikke være
set; – spejder op mod vinduerne; mod bue-
gangen; tør ikke nærme sig –. O, om det var
en – (råber ud.) Stå; stå! Hvem søger du?
Er det Gallus –?
En stemme

(med et glædesskrig udenfor:)
Julian!
(En ung mand, i simple klæder og med van-
dringsstav kommer til syne mellem træerne.)
Julian
.
Ha, er det –! Nej –; jo, jo – Theodorus!
Theodorus

(omfavner ham.)
Julian – o, hvor stor en lykke!
Julian
.
Theodorus! Ven og broder –! Og du her!
Den lange vej fra Kappadocien –
[Forfatternote: Kan der komme noget godt fra Kappadocien.]
Theodorus
Jeg kom imorges –; jeg søgte dig; men alle
vagter viste mig bort –
Julian
.
Forstår sig. Men lad mig se på dig. Du
er vokset, Theodorus; du ser stærk ud –
Theodorus
.
Og du er blegere.
Julian
.
Stadens luft, Theodorus; – det er ikke som
Faksimile
legg: , blad: [11]v

i Macellum. – Ja, Macellum –; Macellum;
tidt nævner jeg det navn, så mange gange i
rad, at det får en fremmed klang
–; er
du træt, Theodorus?
Theodorus
.
Slet ikke; der var hvile nok på skibet.
Julian
O, men lad os dog sætte os; tæt sammen; se så –
(drager ham ned på nogle omkastede søjlerester)
er det ikke, som i børneårene –
Theodorus
.
Jeg for dine fødder ligesom da.
Julian
.
Nej, nej –
Theodorus
.
O, lad mig ligge så.
Julian
.
Hvor fyldigt dit hår er blevet – og hvor lokket.
Men Mardonius – hvorledes går det ham –? Nu
er han vel næsten hvidhåret –?
Theodorus
.
Han er ganske hvidhåret.
Julian
.
Og mindes han mig?
Theodorus
.
Kan du tro andet? ˹Hvem mindes dig ikke der?
Er du ikke som en mythe, o. s. v<...> ˺
Julian
.
Nej, nej, jeg ved det nok. Ja, det var lykkelige
år for os og for Gallus. Ja, Gallus var nu så meget
ældre; men vi to –. Kan du mindes da vi kom
Faksimile
legg: , blad: [12]r
12
den første dag? Vi kom fra Arethusa med
Markus? Husker du Markus –
Theodorus
.
Jeg tror ikke jeg så ham.
Julian
.
Nu er han biskop.
Theodorus
.
Det siges i Kappadocien at hans
tro ikke er ren.
Julian
.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Han trak om med os som med to
rædde fugle. ˺
Hans sind var rent, det ved jeg visst.O,
men et må du dog sige mig; kirken –
Theodorus
.
Kirken? Over den hellige Mamas's grav?
Julian
.
Som Gallus og jeg byggede. Gallus fik
sin fløj færdig; men jeg; det vilde aldrig
ret lykkes – hvorledes er det gåt siden –
Theodorus
.
Det gik ikke. Bygfolkene sagde at det ikke
var gørligt på den måde.
Julian
.

[Forfatternote: martyren var falsk –]
Ikke det? – Nej, nej – Gud vilde ikke vide af
mig, Theodorus.
Theodorus
.
O, tal ikke så. Var ikke Gud stærk i dig
da du drog mig ud af hedenskabets mørke,
og gav mig lys for alle tider, – du, et barn,
som du dengang var!
Faksimile
legg: , blad: [12]v
Julian
.
Ja, den sag er mig som en drøm.
Theodorus
.
Og dog så livsalig en sandhed.
Julian

(bittert.)
Det skulde været nu? Hvor tog jeg ild og ord fra –?
(stirrer ud.) Så du den?
Theodorus
.
Hvilken?
Julian
.
Stjernen, som faldt – der – bag de to cypresser.
Har jeg fortalt dig, hvad min moder drømte
natten før jeg blev født?
Theodorus
.
Det mindes jeg ikke.
Julian
.
Hun drømte at hun fødte Achilles.
Theodorus
.
Og tror du endnu så stærkt på drømme som
før?
Julian
.
Hvorfor spørger du.
Theodorus
.
Du skal få høre. Men der er så meget, jeg
gad vide. Fortæl mig om livet i staden;
om dig selv; om kejseren –
Julian

(ser visst på ham.)
Faksimile
legg: , blad: [13]r
13
Hvorfor vil du vide om alt det?
Theodorus
.
Kan det undre dig?
Julian
.
Hvem har du talt med her, før du traf mig.
Theodorus
.
Ikke med nogen.
Julian
.
Hvad tid kom du?
Theodorus
.
Imorges.
Julian
.
Og straks vil du vide –. Tror du kanske ik-
ke jeg er lykkelig her? Er der nogen, som
har sagt det?
Theodorus
.
Nej, ingen, men –
Julian
.
O, tilgiv mig, Theodorus, ven –
Theodorus
.
Hvad? Hvilket?
Julian

(lytter angst)
Hys! (beroligende) Der var ingen. – Skulde
jeg ikke være lykkelig? Her? Her er jo al
min slægt samlet. Ja, alle dem, som lever.
Theodorus
.
Og kejseren er dig jo som i faders sted.
Julian
.
Ja, den plads var ledig. Kejseren fylder den.
Faksimile
legg: , blad: [13]v

Kejseren er stor. Da han red gennem Konstan-
tins-buen i Rom, bøjde han hovedet, for
ikke at støde mod, – således – mindes du ikke
den gule gårdshane i Macellum – han duk
-
ked også med nakken – når –
Theodorus
.
O, men –
Julian
.
Le ikke; det kan koste dig livet! Hvor-
for fritter du mig så meget? Ikke et ord
mere får du ud, før du siger mig hvad
du vil i Konstantinopel.
Theodorus
.
Jeg kommer i Guds ærind.
Julian
.
Ja, her er jo hans rette stad; det ny, det kejser-
lige Jerusalem. Du skal se det selv. Du vil
snuble over troen. Du må bruge albuerne
,
skal du komme frem for kristendom i de
trange stræder. Hofmænd og gildinger tvister
om frelserens væsenslighed med faderen. Hen-
ter du en barber for at få dit hår krøllet,
vil han spørge dig om Guds søn er skabt
af intet. Forrige uge var her slagsmål
mellem borgerne; der måtte soldater til
at drive dem fra hverandre – Ved du hvad
tvisten gjaldt? Om guddommen udgør tre
substanser eller tre hypostaser. Hvad er
din mening?
Faksimile
legg: , blad: [14]r
14
Julian
.
Sandt
Theodorus
.
O, hvad ved jeg
Julian
.
Sandt; sandt. Jeg vidste heller intet da
jeg kom fra Macellum. Her er meget
,
meget at lære. Men vogt dig for en –
Theodorus
.
Hvem?
Julian
.
For ham, – den forfærdelige –
Theodorus
.
For hvem? For hvem?
Julian
.
For Libanius – for taleren –
Theodorus
.
Ja, ja – den store Libanius –
Julian
.
Har du hørt om ham.
Theodorus
.
Kan du spørge? Går ikke hans ry over
hele Asien?
Julian
.
I et år har han lært her.
Theodorus
.
Gud beskærme mig for det! Og du ken-
der ham?
Julian

(slår kors for sig.)
Gud beskærme mig for det. Havde jeg
Faksimile
legg: , blad: [14]v

en kvindes mod, vilde jeg bede kejseren om
Libanius's hoved på et sølvfad. { <...> }Ja, han
er forfærdelig. Fornægtelsen flyder dårende
fra hans læber som digt og sang om Troer
og Achæer. Han binder de unges øjne
og sjæle, så de følger ham hvor han går.
Theodorus! (rejser sig hæftigt.)
Theodorus
.
(rejser sig ligeså.)
Ja.
Julian
.
Ved du hvad jeg tror. Han er ånden, som
lå under de syv segl. Nu er han løs – Tror
du det ikke? Jeg har set det.
Theodorus
.
Hvad har du set.
Julian
.
Det var ifjor; en nat i September da pe-
sten myrded og myrded i Konstantinopel.
Rædselen gjorde mig syg, jeg sad en nat
på terassen. Da begyndte det at falde,
stjerne på stjerne – højt oppefra faldt
de i lange buer og sluknede før de nåde jord<...>
Sligt syn har jeg aldrig set. Det svimled for
mig og det var ligesom egnen skifted; jeg
sad ikke længer ved Bosporus – men
ude ved det svælgende dybs befæstning –
Da hørte jeg hærskarernes sang – men det
var ingen jubel, det var en himlens j{ <...> }am-
Faksimile
legg: , blad: [15]r

3.
15

mer; «de når os ikke; ve, ve, ingen når
helt op – sang de –
Theodorus
.
Hvem nåede ikke op.
Julian
.
Det så jeg da; det var ikke stjerner, der
faldt; det var menneskesjæle, sjælene af
dem, som pesten myrded – en højere, en
lavere, alle måtte de til jorden igen –
Theodorus
.
O, hvad sælsomt syn.
Julian
.
Jeg så mere; jeg så en stor slette; den var
fuld af drenge ˹fauner˺ som legede; de havde bundet fine
fine tråde om benene på fuglene, der
steg – ja – de var som fugle –, og de steg
og steg til tråden stod stram, da dalte
de og dalte dybere, dybere, helt til
jorden og ned gennem jorden, ned i af-
grunden – og der var jubel – vi får
dem, vi får dem alle alle – sang
det – og jeg hører den endnu, den sang
fra himlen og fra afgrunden og fra
menigheden i alle kirker
Theodorus
.
O, Kristus!
Julian
.
Ved du, hvem de var, der så ud som
drenge – det var alle de hedenske lærere
Faksimile
legg: , blad: [15]v

jeg kendte dem på de korte kapper.
Theodorus
.
Hvad sælsom åndens gave, at du kan se
alt dette.
Julian
.
Du ved jeg kunde det alt som barn –
Theodorus
.
Ja visst, jeg ved nok – helst ved fuldmåne
Julian
Hels da –
Theodorus
.
Er det en nåde, så har du meddelt den til
mig –
Julian
Hvad mener du –
Theodorus
Ja, det er gennem samlivet med dig –
ved du hvad der drev mig til Konstanti-
nopel –
Julian
Nu –
Th.
Et syn –
Julian
Et syn siger du –! O, tal, tal!
Nej, stille; vent; – der kommer nogen.
(En høj smuk mand i en kort kappe kommer
fra venstre, fulgt af to slaver der bærer bøger og
pergamentruller; de går alle tre hen mod skibstrappen)
Faksimile
legg: , blad: [16]r
16
Herren
.
Tab intet i vandet. Husk på, det er mere end
guld, I bærer.
Julian
.
Med tilladelse, gives der noget, som er mere
værd end guld?
Herren
.
Kan du købe visdom for guld?
Julian
.
Sandt, sandt. Men hvor hen går du med dine
skatte?
Herren
.
Til Athen:
Julian
.
Til Athen? O, rige herre, så ejer du jo ikke
din egen rigdom.
Herren
.
Hvi så?
Julian
.
Er det vismands værk at føre ugler til Athen?
Herren
.
Mine ugler forliges ikke med dagslyset i kejser-
staden.
Julian
.
Sandt, herre, her er meget lys.
Herren
.
Et tvefoldigt; lys fra Chi og lys fra Kappa.
Theodorus

(dæmpet.)
Hvad mener han, Julian?
Faksimile
legg: , blad: [16]v
Julian

(griber ham om armen)
Stille, røb mig ikke!
Herren
.
(sagte.)
Ha; Julian! (betragter ham opmærksomt men dulgt.)
Julian
.
Hvorfor ikke et trefoldigt?
Herren
.
(som før.)
Ja, ja, det er ham. (højt) Du tænker på lyset
fra læresalene?
Julian
.
Nu ja, skinner ikke det lys dig nærmest.
Herren
.
Min korte kappe vilde vidne mod mig, hvis
jeg nægtede.
Julian
.
Kender du mig?
Herren
.
Jeg kender en kristen i dig?
Julian
.
Af min hofklædning?
Herren
.
Af din tale hofklædning.
Julian
.
Give Gud Herren at det kendtes af mere. Men
sig mig, hvad søger du i Athen?
Herren
.
Hvad søgte Pilatus?
Faksimile
legg: , blad: [17]r
17
Julian
.
Ej hvad! Er ikke sandheden – din sandhed
her, hvor Libanius er?
Herren
.
Kender du Libanius?
Julian
.
Nej.
Herren
.
Gad du se ham?
Julian
.
Ja, død.
Herren
.
Så elsker du ham.
Julian
.
Hvorledes? Hvad mener du?
Herren
.
Kan en kristen spørge så? En sælsom sekt.
Der er kun en iblandt jer, som har syn for lyset
og for stjernerne og for verdenssandheden
.
Julian
.
Hvem er den ene?
Herren
Det er farligt at nævne ham.
Julian
.
Hvorfor farligt?
Herren
.
Fordi det er farligt at prise kejserens efter-
følger.
Julian
.
Ha!
Faksimile
legg: , blad: [17]v
Herren
.
Du vredes over min tale.
Julian
.
Ingen vrede; jeg står prinsen nær; jeg gad vide –
– gå tilside, Theodorus – jeg må tale med denne
mand – – hvad ved du – hvad ved I alle om Ju-
lian –?
Herren
.
Kan skyen dølge en stjerne; vil der ikke hist
eller her gives en rift, hvor der glider med glans
forbi –
Julian
.
Lige til; jeg beder dig.
Herren
.
Hvorfor holdes han som en fyrstelig fange?
Hvorfor er det ham forbudt at søge omgang med
de lærde –
Julian
.
Det er af omhu for hans sjæl.
Herren
.
Du mener hans tro? Men hvad ved han om
sin tro, så længe han ikke kender hvad der
kan siges imod. Ved nogen, hvad et sverd duer
til, hvis det aldrig prøves.
Julian
.
Sandt, sandt.
Herren
.
Hvor kunde ikke han lyse over kejserstaden!
Går der ikke sagn om ham fra hans barndom
Faksimile
legg: , blad: [18]r

18

da han i ordkamp med sin broder Gallus
tog gudernes sag og forsvarede den mod
Galilæeren.
Julian
.
Det var spøg – taleøvelser.
Herren
.
Vel; men hvilken kunst lå der ikke
alt dengang i hans tale; hvilken skønhed,
hvilken ynde i tankernes lette leg –
Julian
.
Og det tykkes dig –?
Herren
Hvad mig tykkes, ligger liden vægt på. –
Men jeg kunde nævne Libanius.
Julian
.
Libanius!
H.
O, tilgiv, herre – jeg glemte hvor bittert
du hader ham –
J.
Ligemeget – hvad siger Libanius – hvad
siger Li han om – om prins Julian
H.
Han kalder ham en åndens Achilles.
J.
Achilles! (sagte) min moders drøm!
Herren
Der inde i de åbne læresale står kampen.
Ordets pile hviner, viddets hvasse sverd
glittrer i salen – de salige guder sidder højt
Faksimile
legg: , blad: [18]v

i skyerne –
J.
O, vig fra mig med dit hedenskab!
H.
Og heltene går hjem til lejren med sandhedens
bytte, og med krans om panden – men Achilles
er ikke iblandt dem – Achilles er vred –
J.
Achilles er ulykkelig! ˹Men kan jeg tro det˺ O, sig mig – jeg svim-
ler – alt det siger Libanius –
[Forfatternote: Epigr: ikke det om Atlas med de skrå skuldre? Heller ikke de verset om aben i hofklæder?]
H.
Havde prinsen kendt ham, havde han ikke
straffet ham så hårdt –
J.
Straffet? Hvad taler du om?
H.
Det ved du ikke?
J.
Nej, tusende gange nej!
H.
Så lad mig tie!
J.
Nej, nej – tal.
H.
Ikke et ord mere. Farvel.
J.
Men sig mig dog, hvem er du –
H.
En mand, som sørger når det store går under.
Faksimile
legg: , blad: [19]r
4.
19
Julian
.
Hvad kalder du det store?
Herren
.
Det evige i det uskabte. ˹Det som er og blir sandt i det
skiftende.˺
Julian
.
Lige dunkelt for mig.
Herren
.
Der er en hel verden af ånd og skønhed, som
Galilæerne ikke kender; i den er livet en
fest med billeder og med sang, med fyldte
skåler og med løv i håret. Jeg ved den
som kunde være kejser i dette store strå-
lende rige –
Julian
.
Ja, med evighedens forlis!
Herren
.
Hvad er evighed? Genforening med op-
havet.
Julian
.
Ja, i bevidst liv – genforening for mig, som
den jeg er.
Herren
.
Genforening, som dråbens med havet.
Julian
.
O, havde jeg lærdom – ˹havde jeg våben at løfte
mod dig –˺
Herren
.
Vejen står dig åben – farvel!
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Julian
.
Vejen.
Hvilken vej?
Herren
.
Til sandhed.
Libanius stænger ikke sin
dør for nogen.
˺
Julian
.
Og alt, hvad du sagde om prinsen, om Julian
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]
Julian
Ha, da vil – jeg – jeg i løvens hule!
˺
Faksimile
legg: , blad: [19]v
Herren
.
O, herre, forråd mig ikke –
Julian
.
Nej, nej, men sig mig –
Herren
.
Jeg må bort; her er sandheden landflyg-
tig. Men jeg går med løftet pande. Der,
som her, er Helios over mig.
(går ned i båden, som stødes fra land.)
Julian
.
Hvem var han, den gådefulde?
Theodorus
.
O, sig mig, hvad talte du om løvens hule?
Julian
.
Kun et ord. Ja, jeg vil ind iblandt det. O, Theo<...>
dorus – der er jeg altså forstået – du skulde hørt –
Theodorus
.
O, hør, hør – nu er det tid for mig at tale –
Julian
Jeg holder det ikke længer ud ved kejserhoffet,
jeg forhånes, de ler ad mig bag min ryg –
her er ingen som tror på at der er bor noget i
mig – de spotter mine lader, min tale –
de går efter mig – de vrænger ad mig – – o, jeg
føler det – {k}Kristus viger fra mig – jeg blir
v<...> her –
Theodorus
Kristus er med dig – hør mig Julian –
Faksimile
legg: , blad: [20]r
20
Julian
.
Jeg er den, som Libanius gad kæmpe mod, –
ja, det sagde han, den fremmede –
Th.
Hør, hør – Kristus har bud til dig –
J.
Hvad mener du –
Th.
Et syn er det som fører mig til Konstan-
tinopel –
Julian
Et syn –
Th.
Det var en nat; da bares det mig for der
kom en mand i hvide klæder for min
seng – der stod stråler om hans hoved,
han holdt et rør i armen og så mildt ned på
mig –
[Forfatternote: Cybeledyrkerne overfaldtes, mange dræbtes i husene; o, det var en stor tid til Guds ære.]
J.
Og det så du –
Th.
Og han talte og sagde: ˹stat op˺ søg ham, som skal
arve jordens rige og byd ham gå ind i løvens
hule –
Jul
O, sælsomt, sælsomt – og nu dette møde –
Ja det er guds villie at jeg skal søge Libani-
us –, lære ham hans lærdom af, slå ham
med hans egne våben – slå, slå, sejre for
herrens sag –
Faksimile
legg: , blad: [20]v
Th
Nej, således er det ikke ment –
J.
Kan du tvivle – ser du ikke Guds finger –
Th.
Jeg siger dig det er ikke så, thi synet lagde
til; sig ham, han skal ryste kejserstadens
støv af sine fødder, vende den ryggen og
aldrig gense den mere.
J.
Bort, bort altså, o, hvor finder jeg lys –
(Gallus, en smuk, stærkbygget ung mand, med brunt
krøllet hår, kommer fra h venstre; Julian iler
ham imøde.)
Julian
.
O, Gallus, Gallus!
Gallus
.
Hvad godt? (peger på Theodorus) Hvem er det?
Julian
.
Theodorus.
Gallus
.
Hvilken Theodorus? Nå, {d}ham. Er du her?
Velkommen.
Julian
.
O, ved du det? Kejseren har spurgt efter dig.
Gallus
.
Nu? Inat?
Julian
.
Hvad vil han Ja, ja – –
Faksimile
legg: , blad: [21]r
21
Gallus
.
Det gælder død eller landsforvisning –
Julian
.
O, ti, ti –
Theodorus
.
Gallus – hvor kan du frygte –
Gallus
.
Hvad ved du om vore ting.
Julian
.
O, tal dog ikke så højt.
Gallus
.
Væk fra mig. Lad ham komme.
Og hvorfor er du her –
(peger mod kirken)
Julian
O, du ved jo – (peger mod kirken)
Gallus
.
Nej, det er sandt; han tåler os ikke under
kirketag med sig. Han gyser for vore bønner –
han ved vi beder om hævn –
Julian
Jeg ikke – jeg ikke
Gallus
Nej, thi du er fejg. Men jeg skal skrige
det ud på alle torve –
Julian
O, ti ti – man hører dig –
Gallus
.
Jeg skal skrige det ud, siger jeg. (til
Theodorus)
Har du set ham – har du
set morderen?
Faksimile
legg: , blad: [21]v
Theodorus
.
Morderen?
Gallus
.
Han i kejserkåben; min faders morder –
min b moders, min ældste broders –
Julian
O, du kalder fordærvelse over dig –
Gallus
Elleve hoveder faldt på en gang –
ha, ha – men du kan tro samvittigheden mar-
trer ham – den rissler gennem ham som en
ormemylder i benpiberne –
{H}Julian
Hør ikke på ham; bort – bort –
Gallus
.
Stands! Du er med i det!
Julian
.
Jeg!
Gallus
.
Tror du ikke jeg ved, hvad alle hvisker om?
Det er dig som skal være hans efterfølger –
Julian
Aldrig, det sværger jeg, har kejseren talt
et ord til mig om sligt.
Gallus
.
Han! Når taler han? Han tier og lurer på
lejligheden, og så slår han ned.
Julian
.
Jeg, jeg. Ser jeg ud som en kejser{,}? Ved du ikke
at hofmændene ler ad mig –
Faksimile
legg: , blad: [22]r
22
Herren
.
O, herren forråder mig ikke
Julian
.
Nej, nej, men sig mig
Herren
.
Jeg må bort. Her er sandheden landflygtig.
Men jeg går med løftet pande; der, som her,
er Helios over mig – (går ud i båden.)
Gallus
.
Ja, så længe den gamle er ilive. Tør en hof-
mand lade sig mærke med at han tænker
kejseren kan dø?
Julian
.
O, hvad jammer over denne slægt. Broder
imod broder!
Gallus
.
Ha, ha, hvad gælder et broderskab som
spærrer vejen til tronen.
Julian
.
O, Theodorus – o Gallus – her, her tæt sam-
men; svar mig, broder; tror du jeg er
falsk –
Gallus
.
Du er fejg, Julian; du har ikke mod
til at være ærlig –
Julian
Fordi dette du taler om, tronen, er
min rædsel – jeg vil ikke – o, du
almægtige Gud – jeg på tronen – nej,
nej – nej!
Faksimile
legg: , blad: [22]v
Gallus
.
Ha-ha! Godt spillet!
Julian
.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Også du læser mig som
en bog du ikke kan tyde. ˺
Du kender mig ikke –; du ser ikke min
syndige natur – du ved ikke hvad onde og
formastelige tanker – – o, dette hoved
skulde salves! Vilde ikke herrens hellige
olje brænde mig som hvislende bly –
Gallus
.
Da måtte vor høje fætter være skaldet,
som Cæsar.
Julian
.
Forbryd dig ikke imod kejseren. Han er skyld-
fri – må være det –
Gallus
Og din moders blod –
Julian
Det var soldaterne – onde rådgivere
G.
Ha ha, hvem stod bag!
J.
Men du – du selv blev dog skånet
G.
Var jeg ikke syg, døende dengang –
J.
Og jeg –
G.
Et barn –
J.
O, men siden –
Faksimile
legg: , blad: [23]r
5.
23
Gallus
.
Tænk på, hvem vi nu havde været om
ikke kejseren var børnløs –
Julian
.
O, Gallus, om jeg fik gå i dit sted. Jeg forspil-
der min sjæl her. Dette liv skiller mig fra Gud.
Jeg kender det onde vokse i mig. Had,
hævn hvisker – – Nej, nej – tag dette fra mig;
Kristus, stå mig nær!
Gallus
.
Kejseren kommer!
Julian
.
Vær sindig, dyrebare broder!
(Kejseren med følget kommer fra kirken.)
Kejser Konstantius
.
Og nu til fest – –. Der står de begge.
Memnon
.
Nu straks, herre!
Kejser Konstantius
.
Gallus, frænde! (kysser ham.) I ser det alle;
bøj jer; hils Cæsar Gallus –
Gallus
.
Cæsar!
Julian
.
Ha!
Kejser Konstantius
.
Nærm dig ikke. Han er den ældste.
Han har en under-kejsers værdighed. Hvad
håb har du gjort dig. Hvad har du –?
Bort, bort, siger jeg –
Faksimile
legg: , blad: [23]v
Gallus
.
Jeg – jeg!
Kejser Konstantius
.
Du drager til Asien. Perserkongen står væbnet –
det er min vilje at slå ham –
Gallus
.
O, min nådigste herre!
Kejser Konstantius
.
Tak mig i gerning. Og du, Julian, fromme
broder – det måtte så være –
Julian
.
Velsignelse over kejserens vilje –
Kejseren Konstantius
.
Ingen ønsker. Hør, nu kan du ånde i Kon-
stantinopel –
Julian
Ja nu Kristus være lovet, nu kan jeg ånde
her.
Kejser Konstantius
Du ved det alt
Julian
.
Hvilket.
Kejser Konstantius
Libanius er forvist –
Julian
Libanius – forvist –
Kejser Konstantius
.
Til Athen –
Julian
Ha –
Faksimile
legg: , blad: [24]r

24
Kejser Konstantius
.
Derude ligger skibet; han sejler i nat.
Julian
.
Det var ham – ham selv –
Kejser Konstantius
.
Har du mødt ham.
Julian
.
Vis mig en nåde, herre!
Kejser Konstantius
.
Tal.
Julian
.
Lad mig rejser til Athen.
Kejser K.
Du – til Athen –
Julian
Ja, ja – did –
Kejser K
Og hvad vil du der –
Julian
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
lad mig rense verden og
så gå ind i ensomheden ˺
Som Daniel ind i løvens hule –
Kejser K.
Jeg forstår dig – og du tror dig stærk nok
Julian
Gud herren har sendt mig et bud i natten
Kejser K.
Julian
Gallus
Lad ham drage – det vil afholde ham fra
at pønse på større ting –
Faksimile
legg: , blad: [24]v
Kejser K.
Gå; hvor skulde jeg kunne nægte dig noget
Fremad –
Gallus
.
Helena – hvilket eventyr – hvilken drøm –
Helena
.
O, Gallus, nu dages det over os –
Gallus
.
Men hvem er skyld i dette –
Helena
.
Tys –
Gallus
.
Du, du – eller – kejserinden –
Helena
.
Memnons spartanske hund –
Gallus
.
Hvad mener du –
Helena
.
Memnons hund; Julian har givet den et
fodspark – det er det som hævnes –
(Alle undtagen Julian og Theodorus ind
i slottet.)
Julian
.
Det var stjernen som faldt –; riget af min
hånd – nu er jeg fri fri, fri –
Theodorus
.
Vidunderligt er Herrens råd åbenbaret
Julian
Theodorus, vil du følge mig.
Faksimile
legg: , blad: [25]r
25
Theodorus
.
Ja, jeg følger dig.
Julian
.
Der letter de anker –. God bør, du ˹verdens˺ løgnens
vismand; imorgen kommer din overvinder.
din overvinder følger dig i kølvandet.
(råber) Ha!

Theodorus
.
Hvad var det?
Julian
Der faldt en stjerne.

[Forfatternote: Euph<...> (gysende) De to brødre har rigets skæbne i hånd. Men om dem står de dræbtes ånder – Himmel, jord og afgrund ruster sig til en kamp om verdens ˹skæbne˺ fremtid .]
Faksimile
legg: , blad: [25]v
Anden handling.
I Athen. En åben plads, omgiven af søjlegange,
nær ved havnen. Henimod solnedgang.
Basilius fra Cæsarea, Gregor fra Nazians og
flere af højskolens lærlinge spadserer i spredte
klynger op og ned i søjlegangene. En anden
flok løber over pladsen ned mod havnen.
Basilius fra Cæsarea
.
Hvad betyder hine vilde skrig.
Gregor fra Nazianz
.
Et skib med lærlinge er kommet fra Efesus.
Basil:
Se hvor de ældre kredser om dem; med svungne
knipler, lig Skyter og Perser.
Gr:
Ej hvad, ˹det er jo hævdet skikk˺ nu føres de til badstuen; der går det
slemmere til. Se, klæderne rives af dem.
Basil.
O, vend dit øje bort fra al den råhed –
Gr.
Tag det dog ikke så dybt, ven –; det er ungdomslyst
Basil.
Ja men det skærer mig i hjertet – at vore egne er
de værste; er en borger slagen; har nogen fornærmet
hans hustru eller datter – er det ikke altid en
kristen –
Gr.
Nu, de har mindst at vove –
Faksimile
legg: , blad: [26]r
26
Basil:
Det vil blive anderledes; det må – ha – vend
dig bort – fy, fy – over al den uterlighed.
Gr.
Se did; er det et bedre syn –
Basil.
Prins Julian –
Basil.
Med egeløv i håret – hvad kan det være –
Gr.
En leg; ikke andet.
(Prins Julian og en stor skare studenter kom-
mer over torvet.)
Skaren
.
Leve Julian! Leve vort lys! Leve visdoms-
elskeren –
Pr: Julian
.
Nu en ny leg – det skal være om retsvidenskaben
Stemmer
Ja ja – Prins Julian på dommersædet –
Pr. J.
Væk med prinsen – der står en bedre –; hvem er
større i retslære end Gregor fra Nazians
St.
Det er sandt –
P. J.
På dommersædet, Gregor; jeg er en anklaget –
Gr
Lad mig udenfor –
Faksimile
legg: , blad: [26]v
Pr. J.
På dommersædet, siger jeg, på dommersædet
Basil.
Kom, kom –
Pr. J.
Bliv – Hvad har jeg forbrudt
St<...>
Ja hvad –
En enkelt
.
Det må være noget galilæisk
Pr. J.
Lad gå; noget galilæisk, som I siger; jeg
har nægtet at betale kejseren skat
St
Ha ha – leve prins Julian
Pr J.
Her føres jeg frem – som en synder
En student
Høje dommer – se denne ugudelige mand
har nægtet at betale kejseren skat
Pr. J
Døm mig ikke uhørt –; jeg er en græsk borger
hvor meget er en græsk borger kejseren skyl-
dig –?
Gr.
Hvad kejseren kræver
Pr. J.
Godt, men hvor meget tør kejseren kræve ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
svar mig som om kejseren selv var
tilstede ˺
Gr.
Alt tør kejseren kræve ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Det var svaret som om kejseren
selv var tilstede ˺
Faksimile
legg: , blad: [27]r
6.
27
Pr. J.
Det tør han; men der står skrevet, Giv gud hvad
guds er, og kejseren hvad kejserens er –
Gr.
Og hvad så.
Pr J.
Så sig mig, vise dommer – hvor meget af mit
er Guds –
Gr.
Alt –
Pr. J.
Hvor meget tør så kejseren kræve
Gr
Ikke mer af denne leg –
Pr. J.
Svar, hvor meget – hvor meget tør kejseren kræve
Gr.
Jeg vil ikke –
Pr J.
Så en anden leg – nu vil jeg være dommer –
jeg vil være kejseren selv –
Gr. Basil.
Lad os gå –
Pr. J.
Hold ham! Frem for mig – Se, mit folk
denne mand er flygtet – til skyterne – han
skylder kejseren sig selv og alt sit – det har han
unddraget kejseren –, han har unddraget kejseren
sit liv –; hvad straf er der for det –
Stemmer
Døden –
Faksimile
legg: , blad: [27]v
Pr. J.
Lad os tænke efter. Hvor ophører kejserens magt –
Svar, fromme Basil –
Basil.
På verdens grænse –
Pr. J.
Kan en mand flygte udenfor verdens grænse
St.
Nej, nej –
Pr. J.
Så er flygtningen vanvittig – giv ham løs
St
Leve Julian – leve vor vise dommer – leve
(Libanius kommer.))
Libanius
.
Ej se, min broder Julian på dommersædet –
Pr. J.
Når visdommen vandrer ud får narren dømme
L.
Er visdommen vandret ud – hvorhen, hvorhen
Pr J.
Til Piræus.
L.
Hvorfor til { <...> }Piræus.
Pr J.
Ved du ikke, o vise broder, et skib med lærlinge
er landet –
L.
Ej hvad gælder det; det kom jo fra Efesus –
Faksimile
legg: , blad: [28]r
28
Pr. J.
Er ikke guldet lige dyrt, hvor det kommer fra.
L.
Guld – haha – kræmmersønner, håndværkeres før-
stefødte – guld – ja, I unge – jeg skal mynte
mangelen på guld om til guld for jer –
Se hine mænd, som kalder sig visdomsel-
skere – der strømmer de ned at hverve lær-
linger – hvor de bedrages – lær heraf hul-
heden –
Pr J.
Holdt, holdt – vise broder – aldrig er så me-
get guld kommet på engang til Athen
L.
Fra Ephesus – du spotter –
Pr. J.
Præfekten Lykons to sønner er ombord
L.
Hvad siger du –
P. J.
Eutherius er alt en rig mand –
L.
Eutherius – Lykons to sønner – den
rige Lykon, den fortræffelige præfekt
Pr J.
Den gæstmilde, vise Libanius –
L.
God aften jeg må afsted –
Pr J.
Hvorhen, hvorhen –
Faksimile
legg: , blad: [28]v
L.
Thoas – Thoas – hvor er du hund –
Pr J.
Hvorhen – dog ikke til havnen
L.
Er det ikke min pligt at redde ungdommen
Hvo ved i hvis klør de kan falde
P. J.
Plads for visdommen –
L.
Afsted – hvorfor har du ikke sagt mig –
(ud til højre)
Pr. J.
˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Slikker sig om mundkrogene for al
den vin som ikke skal koste dem noget. ˺
Se hvor de boltrer sig som en flok af fauner.
Lærlinge og lærere, med tungen ude af halsen.
O, I venner, er dette Attikas salt!
Gregor
.
Hvor tør du laste dem for det? Går ikke din store broder
i spidsen?
Pr. J.
Min broder? Ja, jeg ved hvad du sigter til. O, hvad har ikke
det menneske brudt ned i mig. Jeg gik ham imøde
da jeg kom hertil, bøjet mig for ham, kysset
ham og kaldte ham min store broder.
Gr.
Og dog din modstander –
Pr J.
Just derfor, Gregor – Jeg så en vældig kamp i ån-
den; – sandhed som skulde brydes imod sandhed –
hvor havde jeg mine øjne? Jeg ser dog ellers klart.
Faksimile
legg: , blad: [29]r

29

Men var det at undres over? Kom jeg ikke dengang
som fra et fængsel? Jeg vil sige eder det, – Libanius
er ingen stor mand.
Gr.
Da siger dig hele Grækenland at han er det.
Pr J.
Og dog er han ingen stor mand, siger jeg dig.
Han har stor lærdom, men han er ingen stor mand.
Libanius er misundelig – han er forfængelig
han er grisk. Er hans liv som hans lære?
Han kender alle dyders væsen og natur; men øver
han dem? Hvad er hans foragt for verdens
goder. Smigret han ikke kejseren indtil han blev
forjaget. – Og nu hans had til Maximus, hin
sælsomme mand, som er dukket op i Efesus?
Er dette det { <...> }store! O, når jeg hører råbet: han er stor,
da gad jeg spytte Grækerfolket i ansigtet –
Basilius fra Cæsarea

(kommer fra højre.)
Breve fra Kappadocien.
Gr.
{ T }Også til mig?
Basil:
Se her; fra din moder –
Gr.
Min fromme moder –
Br Pr J.
Er det fra hende – fra Makrina?
Basil:
Ja – varmt og inderligt – du, du fylder hver linje
Faksimile
legg: , blad: [29]v
Pr. J.
Hele Asien Ja, ja – hvad skriver hun?
Basil:
Hele Asien er i gæring. Maximus nævnes på alles
læber. Er han en bedrager eller en dæmon –
ingen kan forklare de underlige gerninger
Faksimile
legg: , blad: [30]r
30
Faksimile
legg: , blad: [30]v
Faksimile
legg: , blad: [31]r
31
Faksimile
legg: , blad: [31]v
Faksimile
legg: , blad: [32]r
32
Faksimile
legg: , blad: [32]v
Faksimile
legg: , blad: [1]r
1
Kejser og Galilæer.
Faksimile
legg: , blad: [1]v
Faksimile
legg: , blad: [2]r
2
    Indhold:
    • I
    • Julian og visdoms-vennerne.
    • II
    • Julians frafald.
    • III
    • Julian på kejser-stolen.

Faksimile
legg: , blad: [2]v
Faksimile
legg: , blad: [3]r
3
[HIS: Bl. 3/6 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]
Julian og visdoms-vennerne.
Slavinden Myrrha.
Præfekten Decentius. ˹Tribunen˺
[Forfatternote: ??]
Staldmesteren Sintula.
Hærføreren Florentius.
Hærføreren Severus.
Befalingsmænd og herrer ved Cæsars hof i Lutetia
Lægen Oribases.
Fanebæreren Mauros.
Galliske soldater, ˹Bataver og andre˺ og hjælpetropper med dereskvinder og børn.
Soldaten Laipso. ˹Underføreren˺
Soldaten Festus.˹Underføreren Varro.˺
Kor af prester i kirken i Vienna.
Faksimile
legg: , blad: [3]v
De handlende:
Kejser Konstantius.
Kejserinde Eusebia.
Prinsesse Helena, kejserens søster.
Prins Gallus, kejserens fætter.
Prins Julian, Gallus's halvbroder.
Memnon, en Abyssinier, kejserens livslave.
Agathon, en vingårdsmands søn fra Kappadocien.
Visdomslæreren Libanius.
Guldsmeden Potamon.
Farveren Faustus.
Hårskæreren Eunapius.
En frugthandler.
En sminket kvinde.
En værkbruden mand.
En blind betler.
Gregor fra Nazianz.
Basilius fra Cæsaræa.
Slaven Thoas. Sallust fra
Magikeren Maximus.
Husmesteren Eutheri{u}as.
Quæstoren Leontius.
Soldater, kirkegængere, hedenske tilskuere, hoffolk, lærlinge ved højskolen i Athen, danserinder, tjenere, quæstorens følge. Syner og stemmer.
(1ste handling foregår i Konstantinopel; 2den hand-
ling i Athen; 3die handling i Efesus. Tiden året
351 til året 354.)
Faksimile
legg: , blad: [6]r
6
[HIS: Bl. 3/6 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]
Kejser og Galilæer.
Et verdenshistorisk drama

1872.

Faksimile
legg: , blad: [6]v
Faksimile
legg: , blad: [4]r
4
[HIS: Bl. 4/5 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]
De handlende:
Kejser Konstantius.
Kejserinde Eusebia.
Prinsesse Helena, kejserens søster.
Prins Gallus, kejserens fætter.
Prins Julian, Gallus's halvbroder.
Memnon, en Abyssinier, kejserens livslave.
Agathon, en vingårdsmands søn fra Kappadocien.
Visdomslæreren Libanius.
Guldsmeden Potamon.
Farveren Faustus.
Hårskæreren Eunapius.
En frugthandler.
En blind betler.
En værkbruden mand.
Gregor fra Nazianz.
Basilius fra Cæsaræa.
Slaven Thoas.
Magikeren Maximus.
Husmesteren Eutherius.
Quæstoren Leontius.
Soldater, kirkegængere, hedenske tilskuere, hof- folk, lærlinge ved højskolen i Athen, danser- inder og tjenere. Syner og stemmer.
(1ste handling foregår i Konstantinopel i året 351,
2den handling i Athen 353, og 3die handling
i Efesus år 354.)
Faksimile
legg: , blad: [4]v
Faksimile
legg: , blad: [5]r
5
[HIS: Bl. 4/5 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]
Første afdeling:
Prins Julian.
Faksimile
legg: , blad: [5]v
Faksimile
legg: , blad: [33]r
33
Første handling.
(Påskenat i Konstantinopel. Skuepladsen
forestiller en åben lystgård { <...> }ved det kejserlige
palats. I baggrunden den festligt oplyste hof-
kirke. Til højre en balustrade med udsigt
over Bosporus og den asiatiske kyst.)
(Gudstjeneste. Kejserlige hustropper på kir-
ketrappen. Store skarer af andægtige strømmer
ind. Betlere, krøblinge og blinde ved indgan-
gen. Hedenske tilskuere, hvoriblandt vand-
sælgere og frugthandlere, holder sig ængste-
ligt tilbage.)
Hymne fra kirken
.
Evindeligt være
korset pris og ære!
Slangen er henvejret
i afgrundens svælg;
lammet har sejret;
på jorden er helg!
Guldsmeden Potamon
.
(kommer ˹i˺fra venstre og spørger en af soldaterne:)
Når kommer kejseren?
Soldaten
.
Ved ikke.
Farveren Faustus

(i trængselen.)
Henimod midnat; eller lidt før. Jeg har
Faksimile
legg: , blad: [33]v

det fra Memnon selv.
Hårskæreren Eunapius

(kommer ilsomt og støder en frugthandler til-
side.)
Af vejen, hedning!
Frugthandleren
.
Sagte, herre!
Guldsmeden Potamon
.
Han mukker!
Hårskæreren Eunapius
.
Hund! Hund!
Farveren Faustus
.
Mukke imod en velklædt kristen; – imod en
mand af kejserens egen tro!
Hårskæreren Eunapius
.
(kaster frugthandleren omkuld.)
I smudset med dig!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så! Ligg der ligesom dine guder!
Farveren Faustus

(slår ham med sin stok.)
Tag det, – og det, – og det!
Hårskæreren Eunapius

(sparker ham.)
Og der; og der! Jeg skal mygne dit hedning-
skind!
(Frugthandleren skynder sig ud.)
Farveren Faustus
.
Ufatteligt, o, I brødre! De vover sig frem
Faksimile
legg: , blad: [34]r

34

en hellig nat –
Guldsmeden Potamon
.
Udenfor selve hofkapellet –
Hårskæreren Eunapius
.
Spærrer vejen for kirkens rene lemmer!
En skøge

(i trængselen.)
Er Donatister rene?
Farveren Faustus
.
Hvad? Donatist! Er du en Donatist?
Hårskæreren Eunapius
.
Hvad nu? Er ikke du det samme?
Farveren Faustus
.
Jeg? Jeg! Gid lynet slå din tunge!
Guldsmeden Potamon
.
(gør korsets tegn.)
Gid pest og bylder –!
Farveren Faustus
.
En Donatist! Du ådsel; du rådne træ!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så; ret så!
Farveren Faustus
.
Spån på Satans ildsted!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så! Skæld ham; skæld ham, kære
broder!
Farveren Faustus

(støder guldsmeden bort.)
Hold mund; vig langt ifra mig. Nu
Faksimile
legg: , blad: [34]v

kender jeg dig; du er Manikæeren Pota-
mon!
Hårskæreren Eunapius
.
En Manikæer! En stinkende kætter! Tvi,
tvi!
Guldsmeden Potamon

(holder sin papirlygte frem.)
Eja! Det er jo farveren Faustus fra Antiokia!
Kainiten!
Hårskæreren Eunapius
.
Ve mig, som er kommen i løgnens samkvem!
Farveren Faustus
.
Ve mig, som hjalp en djævelens sø{m}n!
Hårskæreren Eunapius
.
(slår ham på øret.)
Tag det, som løn for hjælpen!
Farveren Faustus

(slår igen.)
Anathema!
Guldsmeden Potamon
.
Forbandet, forbandet være I begge!
(Almindeligt slagsmål. Der høres musik fra
venstre.)
Råb blandt soldaterne
.
Kejseren kommer!
(De stridende skilles; mængden strømmer
ind i kirken.)
Hymne fra højalteret
.
Slangen er henvejret
Faksimile
legg: , blad: [35]r
35
i afgrundens svælg;
lammet har sejret, –
på jorden er helg.
(Hoffet kommer i stort optog fra venstre.
Prester med røgelsekar går foran; derefter
drabanter og fakkelbærere, hofmænd og liv-
vagt. I midten Kejser Konstantius en 34-
årig mand af fornemt ydre, skægløs og med
brunt lokket hår; hans øjne har et mørkt og
mistroisk udtryk; hans gang og hele hold-
ning forråder uro og svækkelse. Ved hans
venstre side går kejserinde Eusebia, en yp-
pig skønhed, omtrent af samme alder,
som kejseren. Bag efter kejserparret føl-
ger prins Julian, en endnu ikke fuldt
udviklet yngling på 20 år. Han er sort-
håret med begyndende skægvækst, har spil-
lende brune øjne med et pludseligt kast.
Hofdragten vanklæder ham; hans lader
er kejtede, påfaldende og hæftige. Kej-
serens unge søster, Helena følger efter,
ledsaget af damer. Hoffolk og draban-
ter slutter toget. Kejserens livslave,
Memnon, en sværbygget Æthiopier er
iblandt følget.)
Kejser Konstantius

(standser pludselig, vender sig om til Ju-
lian og spørger hvast:)
Hvor er Gallus?
Faksimile
legg: , blad: [35]v
Prins Julian

(blegner.)
Gallus? Hvad vil du Gallus?
Kejser Konstantius
.
Der greb jeg dig!
Prins Julian
.
Herre!
Kejserinde Eusebia
.
Kom; kom!
Kejser Konstantius
.
Samvittigheden skreg. Hvad pønser I
to på?
Prins Julian
.
Vi!
Kejser Konstantius
.
Du og han!
Kejserinde Eusebia
.
O, kom, kom, Konstantius!
Kejser Konstantius
.
Så sort en dåd! Hvad svar gav oraklet?
Prins Julian
.
Oraklet? Ved min hellige frelser –
Kejser Konstantius
.
Lyver nogen jer på, skal han bøde på
bålet. (drager prinsen tilside.) O, lad os
holde sammen, Julian! Dyre frænde,
lad os det!
Prins Julian
.
Alt ligger i dine hænder, herre!
Faksimile
legg: , blad: [36]r
36
Kejser Konstantius
.
Mine hænder –!
Prins Julian
.
O, stræk dem i nåde over os!
Kejser Konstantius
.
Mine hænder? Hvad tænkte du om mi-
ne hænder?
Prins Julian

(griber hans hænder og kysser dem.)
Kejserens hænder er hvide og kølige.
Kejser Konstantius
.
Hvad skulde de ellers være? Hvad tænkte
du? Nu greb jeg dig igen!
Prins Julian

(kysser dem atter.)
De er som rosenbladene her i måneskins-
natten.
Kejserinde Eusebia
.
Fremad; det er på tiden.
Kejser Konstantius
.
At skulle i kirken! Jeg, jeg! O, bed for
mig, Julian! De vil byde mig den hel-
lige vin. Jeg ser den! Den spiller som
ildsluer i guldkalken – (skriger:) bøl-
ger i et blodhav! O, bed, bed for mig!
Kejserinde Eusebia
.
Kejseren er syg –!
Prinsesse Helena
.
Hvor er Cæsarius? Livlægen, livlægen, –
Faksimile
legg: , blad: [36]v

hent ham!
Kejserinde Eusebia

(vinker)
Memnon, gode Memnon!
(taler sagte med slaven.)
Prins Julian

(dæmpet.)
Herre, hav barmhjertighed og skik mig
langt herfra.
Kejser Konstantius
.
Hvor vil du hen?
Prins Julian
.
Til Egypten; – ind i den store ensomhed.
Her flokkes onde tanker om mig. Hverken bøn
eller anger kan værge mig længer.
Kejser Konstantius
.
Ind i ensomheden? Så? I ensomheden
grubler man. Jeg forbyder dig at gruble.
Slaven Memnon

(til kejseren.)
Nu er det på tiden –
Kejser Konstantius
.
Nej, nej, jeg vil ikke –
Slaven Memnon
.
(tager ham om håndledet.)
Kom, nådigste herre; kom, siger jeg.
Kejser Konstantius
.
(retter sig ivejret og siger med værdighed:)
Ind i Herrens hus!
Faksimile
legg: , blad: [37]r
2.
37
S
Slaven Memnon
.
Og siden det andet –.
Kejser Konstantius

(til prins Julian.)
Gallus skal møde frem for mig.
(Toget går mod kirken. Betlere, krøblinge
og blinde flokkes om kejseren.)
En værkbruden
.
O, mægtigste herre, lad mig røre ved din
kjortelflig, at jeg kan vorde helbredet.
En blind
.
Bed for mig, du landenes hersker, at
jeg får mit syn igen!
Kejser Konstantius
.
Vær trøstig, søn! – Memnon, strø sølvpen-
ge for dem. Ind, ind!
(Hoffet bevæger sig ind i kirken. Kun prins
Julian bliver tilbage udenfor.)
Prins Julian

(efter en kort stilhed.)
Gallus! Nu, – her, – i den hellige påskenat!
O, er det tænkeligt! (lytter mod kirken.)
Hvor sangen bruser stærkt. – Kejseren i bøn
og tilbedelse. – – Det er som vingeslag
af store fugle. Hvor højt kan de fugle
stige? O, den, som vidste – (vender sig
og støder imod den blinde.)
Se dig
for, ven!
Den blinde
.
Jeg er blind, herre.
Faksimile
legg: , blad: [37]v
Prins Julian
.
Endnu? Hvor tør du understå dig –? Hører
du ikke kejseren beder for dit syn?
Den blinde
.
Hvem er du, som spotter en blind broder?
Prins Julian
.
En broder i blindhed. (han går over mod
den anden side, hvor han synes at få øje på
noget, der foruroliger ham.)
Hvad gør det
menneske? Hvad spejder han efter? O, om
det galdt Gallus! (drager sverdet halvt og
råber ud:)
Stå, stå! Hvem søger du?
En stemme

(med et glædesskrig udenfor.)
Julian!
(En ung mand i simple klæder og med
vandringsstav kommer tilsyne mellem
træerne.)
Prins Julian
.
Ha, er det –! Nej –; jo, jo, – Theodorus!
Theodorus

(omfavner ham.)
Julian, – o, så fandt jeg dig!
Prins Julian
.
Theodorus! Barndomsven; legebroder!
Og du her? Over havet; – den lange vej
fra Kappadocien!
Theodorus
.
Jeg kom for to dage siden. Rundt om pa-
ladset har jeg søgt dig; men alle vagter
Faksimile
legg: , blad: [38]r

38

viste mig bort.
Prins Julian
.
Forstår sig. – Du; du! Lad mig se på
dig. Du er vokset, Theodorus; du ser stærk
ud.
Theodorus
.
Og du er blegere.
Prins Julian
.
Jeg kan ikke tåle luften i paladset. Jeg
tror, her er usundt. Det er ikke her, som
i Macellum. Macellum ligger højt; der
stryger den friske snevind fra Taurus
henover –. Er du træt, Theodorus?
Theodorus
.
Slet ikke.
Prins Julian
.
O, men lad os dog sætte os; tæt sammen; –
se så! (drager ham ned på en marmorbænk
ved balustraden.)
«Kan der komme noget
godt fra Kappadocien», siges der. Ja, venner
kan komme. Gives der noget bedre? O,
du, min elskede ejendom! Er det ikke
som i børneårene?
Theodorus

(ned foran ham.)
Jeg for dine fødder, ligesom da.
Prins Julian
.
Nej, nej –!
Theodorus
.
O, lad mig ligge så.
Faksimile
legg: , blad: [38]v
Prins Julian
.
Hvor fyldigt dit hår er blevet, – og hvor lok-
ket. Men Mardonius, – hvorledes går det
ham? Nu er han vel næsten hvidhåret?
Theodorus
.
Han er ganske hvidhåret.
Prins Julian
.
Hvor han kunde tyde Homer! Helte mod
helte i kamp; – og guder over dem. Jeg så
det med øjnene.
Theodorus
.
Dengang stod dit sind til at blive en stor
kriger.
Prins Julian
.
Det var lykkelige år, de sex. Vi ved vore
bøger, og Gallus på sin persiske hest.
Som skyggen af en sky jog han over sletten. –
O, men et må du dog sige mig. Kirken –?
Theodorus
.
Kirken? Over den hellige Mamas's grav?
Prins Julian
.
Som Gallus og jeg byggede. Gallus fik sin fløj
færdig; men jeg –; det vilde aldrig ret lyk-
kes. Hvorledes er det gåt siden?
Theodorus
.
Det gik ikke. Bygfolkene sagde at det ikke
var gørligt på den måde.
Prins Julian
.
(tankefuld.)
Ja, visst; ja, visst. Men ved du hvorfor?
Faksimile
legg: , blad: [39]r

39

Mamas var en falsk helgen.
Theodorus
.
Falsk?
Prins Julian
.
Han har aldrig været nogen martyr.
Det hele var en vildfarelse; – de lærde
har bevist mig det her. – Når jeg tænker
på den kirkebygning, så ser jeg Kains
alter.
Theodorus
.
Julian!
Prins Julian
.
Gud vil ikke vide af mig, Theodorus.
Theodorus
.
O, tal ikke så! Var ikke Gud stærk i dig
da du ledte mig ud af hedenskabets mør-
ke og gav mig lys for alle tider, – du,
et barn, som du dengang var!
Prins Julian
.
Ja, den sag er mig som en drøm.
Theodorus
.
Og dog så livsalig en sandhed.
Prins Julian
.
(bittert.)
Det skulde været nu! – Hvor tog jeg ild og
ord fra? (stirrer ud.) Så du den?
Theodorus
.
Hvilken?
Prins Julian
.
Stjernen, som faldt; der, bag de to cypresser.
Faksimile
legg: , blad: [39]v

(tier lidt og slår pludselig om.) Har jeg for-
talt dig hvad min moder drømte natten
før jeg blev født?
Theodorus
.
Det mindes jeg ikke.
Prins Julian
.
Hun drømte at hun fødte Achilles.
Theodorus

(levende.)
Tror du endnu så stærkt på drømme, som
før?
Prins Julian
.
Hvorfor spørger du?
Theodorus
.
Du skal få høre. Men der er så meget, jeg
gad vide, – om livet i staden, om dig selv,
om kejseren –
Prins Julian
.
(ser visst på ham.)
Hvem har du talt med her, før du traf mig?
Theodorus
.
Ikke med nogen.
Prins Julian
.
Hvad tid kom du?
Theodorus
.
For to dage siden.
Prins Julian
.
Og straks vil du vide –? Hvad vil du vide
om kejseren? Er der nogen, som har
bedt dig –? O, tilgiv mig, Theodorus, ven!
Faksimile
legg: , blad: [40]r
40
Theodorus
.
Hvad? Hvilket?
Prins Julian
.
(rejser sig, lytter.)
Hys! (rolig.) Det var kun en fugl. – Tror
du ikke jeg er lykkelig her? Her er jo al
min slægt samlet; – ja, jeg mener, de, som
endnu lever.
Theodorus
.
Og kejseren er dig jo i faders sted.
Prins Julian
.
Kejseren er stor, og god.
Theodorus
.
Og du skal jo være hans efterfølger, siges der.
Prins Julian
.
Tal ikke om de farlige ting. Hvorfor frit-
ter du mig så meget? Ikke et ord får
du ud, før du siger mig, hvad du vil
i {k}Konstantinopel.
Theodorus
.
Jeg kommer i Guds ærind.
Prins Julian
.
Har du din frelser kær, så drag hjem igen.
(lytter ud over rækværket.) Tal sagte. Der
lægger en båd til. Hid over! (drager ham
mod den anden side.)
Hvad vil du her?
Kysse splinten af det hellige kors? Drag
hjem igen, siger jeg! Ved du hvad Kon-
stantinopel er blevet i de sidste femten
måneder? Et bespottelsens Babylon.
Faksimile
legg: , blad: [40]v

Har du ikke hørt det, – ved du ikke at Libanius
er her?
Theodorus
.
Jo, jo!
Prins Julian
.
Der gik tegn forud for hans komme. En pest
myrded mennesker for fode i staden. Og så, da
den var over, i November måned, regned der
ild hver nat fra himlen. Siden har han lært her,
han, visdomselskeren, taleren. Jeg siger dig, han
er forfærdelig! Ynglinge og mænd flokkes om
ham; han binder deres sjæle, så de må følge
ham; fornægtelsen flyder dårende fra hans
læber lig digt og sang om Trojanere og Grækere –
Theodorus
.
Julian, – har også du søgt ham?
Prins Julian

(viger tilbage.)
Jeg! Nej, Gud har skærmet mig; – og kejseren og-
så. Kejseren har forbudt det. Alle troende, som
kommer ham nær, de falder fra og bliver spot-
tere. Og ikke de alene; – hans ord bæres for
vinden lige ind i palatset. Hans legende
hån, hans grunde, hans epigrammer slår
ned i min bøn; – jeg føler at jeg synker og
synker derunder. (med et udbrud af vild-
hed:)
Havde jeg kejserlig magt, skulde jeg
sende dig Libanius's hoved på et sølvfad!
Theodorus
.
Men kejseren; vor store troende kejser –?
Faksimile
legg: , blad: [41]r
3.
41
Prins Julian
.
Her er ikke tanke for andet end Perser-krigen.
Ingen agter den krig, som Guds rige er stedt i.
O, du min frelser, om jeg kunde flygte fra
alt dette! At leve her, er at leve i løvens hule –
Theodorus
.
Julian!
Prins Julian
.
Jo, jo; kun et under kan frelse os.
Theodorus
.
O, så hør; – det under er sket!
Prins Julian
.
Hvad mener du?
Theodorus
.
Så hør da, hvad der drev mig til Konstan-
tinopel; – et syn –!
Prins Julian
.
Et syn, siger du? Tal, tal! – – Nej, vent; –
der kommer nogen. Lad som intet.
(En høj smuk middelaldrende mand i en
kort kappe kommer fra venstre fulgt af
to slaver, som bærer bøger og pergamentruller.
De går alle tre hen mod skibstrappen ved
rækværket, hvor båden venter nedenunder.)
Den fremmede
.
Tab intet i vandet. Husk på, hvad I bærer
der, er mere værd end guld.
Prins Julian
.
Med tilladelse, gives der noget, som er
mere værd end guld?
Faksimile
legg: , blad: [41]v
Den fremmede
.
Kan du købe visdom for guld?
Prins Julian
.
Sandt, sandt. Men hvor sejler du hen med di-
ne skatte?
Den fremmede
.
Til Athen.
Prins Julian
.
Til Athen? O, rige herre, så ejer du jo ikke
din egen rigdom.
Den fremmede
.
Hvi så?
Prins Julian
.
Er det vismands værk at føre ugler til
Athen?
Den fremmede
.
Mine ugler forliges ikke med kirkelyset i kej-
staden. (til en af slaverne.) Ræk mig hånden,
Thoas! (vil stige ned.)
Slaven Thoas
.
(sagte.)
Herre, herre, – ved guderne, det er ham!
Den fremmede
.
Ham? Ha! (betragter prinsen opmærksomt men
dulgt.)
Du smilte nys; – hvad smilte du ad?
Prins Julian
.
Da du klaged over kirkelyset, tænkte jeg på
om det ikke snarere var det store lys i
læresalen, som skar dig for stærkt i øjnene.
Faksimile
legg: , blad: [42]r
42
Den fremmede
.
Misundelse rummes ikke under den korte
kappe.
Prins Julian
.
Hvad ikke rummes, det stikker frem.
Den fremmede
.
Du har en spids tunge, høje Galilæer!
Prins Julian
.
Hvorfor Galilæer? Hvad er mit Galilæer-mærke?
Den fremmede
.
Hofklædningen.
Prins Julian
.
Silke og guld sømmer sig for den sejrende
kirke. Men sig mig, hvad søger du i A-
then?
Den fremmede
.
Hvad søgte Pilatus?
Prins Julian
.
Ej, hvad! Er ikke sandheden her, hvor
Libanius er?
Den fremmede

(ser visst på ham.)
Hm! – Libanius, ja! Libanius er ked af kam-
pen, herre!
Prins Julian
.
Ked? Han? Den altid sejrende –
Den fremmede
.
Han er ked af at vente på sin li-
gemand.
Faksimile
legg: , blad: [42]v
Prins Julian
.
Kan Libanius tænke at finde sin legemand?
Den fremmede
.
Han findes.
Prins Julian
.
Hvor? Hvem? Nævn ham!
Den fremmede
.
Det er farligt.
Prins Julian
.
Hvorfor?
Den fremmede
.
Er du ikke hofmand?
Prins Julian
.
Og hvad så?
Den fremmede

(sagtere.)
Er det ikke farligt at prise kejserens ef-
terfølger?
Prins Julian
.
Ha!
Den fremmede
.
Forråd mig ikke!
Prins Julian
.
Jeg forråder ingen; – men hvor kan du –
Den fremmede
.
Hvorfor holdes prinsen som iblinde, – fjernt
fra læresalens lys –
Prins Julian
.
Det er for at bevare troen ren!
Faksimile
legg: , blad: [43]r
43
Den fremmede
.
Har prinsen så ringe tro til sin tro? Hvad
ved han om sin tro? Hvad ved en kriger
om sit skjold før det har skærmet ham?
Prins Julian
.
Sandt; sandt –
Den fremmede
.
Jeg vil sige dig det. Det er kejseren, som hol-
der ham borte fra visdomslærerne. Kejseren
har ikke ordets guddommelige gave. Kej-
seren tåler ikke at hans efterfølger lyser
over rig