NORMA ELLER EN POLITIKERS KJÆRLIGHED MUSIK-TRAGEDIE I TRE AKTER
NORMA
NORMA
Forræder! Forræder!
NORMA
For – –
NORMA
Hvad, utro? O nei kom ikke med Sligt,
Det er kun Opspind, det er kun Digt;
Han veed jo dog hvad der er hans Pligt –
Det har han ofte i Bladet sagt.
(betænker sig)
Men Et har dog min Mistænksomhed vakt.
Han sniger sig om i Lunden herinde.
Hvem veed hvad han egentlig har i Sinde. –
NORMA
Kom dog til Eder selv, jeg beder!
Det gjælder Severus, den frække Forræder!
NORMA
Der er han, nu skal vor Standret sættes,
Bekjend dine Synder –
NORMA Ha, da skal du døe – (hæver Dolken med oppositionelt Raseri, men støder naturligviis ikke til. Adalgisa kommer i det Samme i en Engels Skikkelse og forvandler ham til en Halvgud, eller, som man nutildags udtrykker sig, til en Minister)
NORMA forekommende Ih, ja Gud bevare’s, hvor kan Deres Velbaarenhed troe andet – –
NORMA
De leve; ja vist, men det Liv er en Gru!
EN ANDEN
Det er sikkert Signal til en blodig Krig,
Hør kun det vilde forbitrede Skraal,
Du veed jo, at Norma vil gjøre Kaal
Paa Severus, – det hørte jeg selv hun svor.
SEVERUS
Ha, Norma du mener, o tro ikke sligt!
SEVERUS
O skyggende Skov, du i dit Skjød
Gjemmer vor Helligdom, Frihedsværket! –
(seer sig om)
For Fanden, de ere jo alt borte; saa kunde jeg have sparet det hele Vrøvl.
Tys, forsigtig maa man være,
Det er min gamle gyldne Lære,
O, vee, hvis Norma mig her skulde finde,
Hvem veed hvad hun vel kunde faae i Sinde!
Hun er en høist erritabel Kvinde,
Og skjønt hun tit nok er vant til sligt,
*)Man vil bemærke at de Vers, der fremsiges afsides, ere anderledes byggede, end de, der maa høres af Alle og Enhver; dette er ingenlunde nogen Skjødesløshed, men med Forsæt iagttaget, da vel underrettede Personer ville vide, at vore politiske Skuespillere endog til Dagligbrug betjene sig af et særegent Versemaal, naar de tale afsides.
Hun holder dog strængt paa Moral og Pligt,
Og derfor maa jeg, som nylig sagt,
Politico modo ta’e mig i Agt,
Ofre tilbørligt paa hendes Alter,
Røge med Virak i Bladets Spalter.
Men hvem kommer der i den dunkle Skov?
Adalgisa er det, mit Hjerte banker,
Knapt raader jeg meer over mine Tanker,
For lønlige Længsler er jeg et Rov!
NORMA ELLER EN POLITIKERS KJÆRLIGHED MUSIK-TRAGEDIE I TRE AKTER
NORMA
Norma kommer med sine to Børn.
NORMA
De skjælve, de vakle, de arme Smaa,
Paa egne Been kan de neppe staae;
Det er dog en sørgelig Ting at være
Moder med en saa liden Ære.
De haste jo alt fra Fødselen af
Med Syvmiilsstøvler mod deres Grav;
Severus er Skyld i den hele Sag,
(Han kunde jo have faret i Mag),
Sikkerlig havde jeg da været Moder
Til tvende sunde og stærke Poder.
De Forrige. Severus (kommer uden at bemærke Norma).
NORMA
Forræder, Forræder!
De Forrige. Norma (kommer ind i Berserkergang, som om Nogen havde foreslaaet at forbedre Grundloven).
NORMA
Vaagn dog, Druider! o kom, o kom!
Alle som Een, – her holder jeg Dom.
In Betreff der drei von Katherine Ray erwähnten Schauspiele bemerke ich, dass «Norma» nur eine politische Satire in dramatischer Form ist, übrigens ohne tiefere Bedeutung. «Sankthansnatten» und O. L. sind nicht gedruckt und werden es auch schwerlich werden. Das letztere Stück könnte ich vielleicht als Operntext verwerthen.
Disse aldeles nødvendige Betingelser for en reen og uforstyrret Nydelse af Operaen have neppe ved nogen foregaaende Anledning hos os været saa heldigen forenede som ved Opførelsen af «Norma». Denne herlige Musiktragedie, som Oehlenschlaeger naivt har kaldet Stykket, uagtet det ikke er nogen Tragedie, er noksom bekjendt, og jeg skal derfor ikke her videre omtale samme, saameget mere, som Morgenbladet har angivet dets væsentligste Indhold. Madame Dahl udførte sit Parti med Varme og Inderlighed, og de Ankeposter mod hendes Spil, som før oftere have været fremførte, synes dennegang aldeles ubeføiede. Ligesaa heldig var Jomfru Hansen; hendes Mimik er plastisk skjøn og den dybe Følelse hun forstaaer at lægge i sit Spil, er isandhed af gribende Virkning. Begge høstede ogsaa stormende og velfortjent Bifald, hvilket vel ogsaa burde være blevet Instruktøren, Hr. Sperati tildeel; thi det er dog indlysende at uden Iver og Anstrængelse fra dennes Side maatte det være en Umulighed med vor Scenes ringe Resourcer at frembringe saa forbausende Resultater. Det er ellers et sørgeligt Beviis for hvor lavt den musikalske Sands endnu staaer her i Christiania, at «Norma» hverken ved første eller anden Forestilling formaaede at skaffe fuldt Huus, ligesom det ogsaa er beklageligt at Theaterdirektionen hellerikke denne Gang skal have den Tilfredsstillelse at see sine Bestræbelser tilbørligen paaskjønnede, og vi ville kun ønske at denne Lunkenhed fra Publikums Side ikke maa indvirke altfor skadeligt paa Theatrets oekonomiske Forfatning.
NORMA ELLER EN POLITIKERS KJÆRLIGHED MUSIK-TRAGEDIE I TRE AKTER
NORMA
NORMA
Forræder! Forræder!
NORMA
For – –
NORMA
Hvad, utro? O nei kom ikke med Sligt,
Det er kun Opspind, det er kun Digt;
Han veed jo dog hvad der er hans Pligt –
Det har han ofte i Bladet sagt.
(betænker sig)
Men Et har dog min Mistænksomhed vakt.
Han sniger sig om i Lunden herinde.
Hvem veed hvad han egentlig har i Sinde. –
NORMA
Kom dog til Eder selv, jeg beder!
Det gjælder Severus, den frække Forræder!
NORMA
Der er han, nu skal vor Standret sættes,
Bekjend dine Synder –
NORMA Ha, da skal du døe – (hæver Dolken med oppositionelt Raseri, men støder naturligviis ikke til. Adalgisa kommer i det Samme i en Engels Skikkelse og forvandler ham til en Halvgud, eller, som man nutildags udtrykker sig, til en Minister)
NORMA forekommende Ih, ja Gud bevare’s, hvor kan Deres Velbaarenhed troe andet – –
NORMA
De leve; ja vist, men det Liv er en Gru!
EN ANDEN
Det er sikkert Signal til en blodig Krig,
Hør kun det vilde forbitrede Skraal,
Du veed jo, at Norma vil gjøre Kaal
Paa Severus, – det hørte jeg selv hun svor.
SEVERUS
Ha, Norma du mener, o tro ikke sligt!
SEVERUS
O skyggende Skov, du i dit Skjød
Gjemmer vor Helligdom, Frihedsværket! –
(seer sig om)
For Fanden, de ere jo alt borte; saa kunde jeg have sparet det hele Vrøvl.
Tys, forsigtig maa man være,
Det er min gamle gyldne Lære,
O, vee, hvis Norma mig her skulde finde,
Hvem veed hvad hun vel kunde faae i Sinde!
Hun er en høist erritabel Kvinde,
Og skjønt hun tit nok er vant til sligt,
*)Man vil bemærke at de Vers, der fremsiges afsides, ere anderledes byggede, end de, der maa høres af Alle og Enhver; dette er ingenlunde nogen Skjødesløshed, men med Forsæt iagttaget, da vel underrettede Personer ville vide, at vore politiske Skuespillere endog til Dagligbrug betjene sig af et særegent Versemaal, naar de tale afsides.
Hun holder dog strængt paa Moral og Pligt,
Og derfor maa jeg, som nylig sagt,
Politico modo ta’e mig i Agt,
Ofre tilbørligt paa hendes Alter,
Røge med Virak i Bladets Spalter.
Men hvem kommer der i den dunkle Skov?
Adalgisa er det, mit Hjerte banker,
Knapt raader jeg meer over mine Tanker,
For lønlige Længsler er jeg et Rov!
NORMA ELLER EN POLITIKERS KJÆRLIGHED MUSIK-TRAGEDIE I TRE AKTER
NORMA
Norma kommer med sine to Børn.
NORMA
De skjælve, de vakle, de arme Smaa,
Paa egne Been kan de neppe staae;
Det er dog en sørgelig Ting at være
Moder med en saa liden Ære.
De haste jo alt fra Fødselen af
Med Syvmiilsstøvler mod deres Grav;
Severus er Skyld i den hele Sag,
(Han kunde jo have faret i Mag),
Sikkerlig havde jeg da været Moder
Til tvende sunde og stærke Poder.
De Forrige. Severus (kommer uden at bemærke Norma).
NORMA
Forræder, Forræder!
De Forrige. Norma (kommer ind i Berserkergang, som om Nogen havde foreslaaet at forbedre Grundloven).
NORMA
Vaagn dog, Druider! o kom, o kom!
Alle som Een, – her holder jeg Dom.
In Betreff der drei von Katherine Ray erwähnten Schauspiele bemerke ich, dass «Norma» nur eine politische Satire in dramatischer Form ist, übrigens ohne tiefere Bedeutung. «Sankthansnatten» und O. L. sind nicht gedruckt und werden es auch schwerlich werden. Das letztere Stück könnte ich vielleicht als Operntext verwerthen.
Disse aldeles nødvendige Betingelser for en reen og uforstyrret Nydelse af Operaen have neppe ved nogen foregaaende Anledning hos os været saa heldigen forenede som ved Opførelsen af «Norma». Denne herlige Musiktragedie, som Oehlenschlaeger naivt har kaldet Stykket, uagtet det ikke er nogen Tragedie, er noksom bekjendt, og jeg skal derfor ikke her videre omtale samme, saameget mere, som Morgenbladet har angivet dets væsentligste Indhold. Madame Dahl udførte sit Parti med Varme og Inderlighed, og de Ankeposter mod hendes Spil, som før oftere have været fremførte, synes dennegang aldeles ubeføiede. Ligesaa heldig var Jomfru Hansen; hendes Mimik er plastisk skjøn og den dybe Følelse hun forstaaer at lægge i sit Spil, er isandhed af gribende Virkning. Begge høstede ogsaa stormende og velfortjent Bifald, hvilket vel ogsaa burde være blevet Instruktøren, Hr. Sperati tildeel; thi det er dog indlysende at uden Iver og Anstrængelse fra dennes Side maatte det være en Umulighed med vor Scenes ringe Resourcer at frembringe saa forbausende Resultater. Det er ellers et sørgeligt Beviis for hvor lavt den musikalske Sands endnu staaer her i Christiania, at «Norma» hverken ved første eller anden Forestilling formaaede at skaffe fuldt Huus, ligesom det ogsaa er beklageligt at Theaterdirektionen hellerikke denne Gang skal have den Tilfredsstillelse at see sine Bestræbelser tilbørligen paaskjønnede, og vi ville kun ønske at denne Lunkenhed fra Publikums Side ikke maa indvirke altfor skadeligt paa Theatrets oekonomiske Forfatning.