HEDDA GABLER SKUESPIL I FIRE AKTER
HEDDA GABLER
LØVBORG med harmfyldt stemme Hedda Gabler gift? Og det med – Jørgen Tesman!
LØVBORG Og herefter, – og for hele livet, – så må jeg altså vænne mig af med at sige Hedda Gabler.
LØVBORG gentager sagte Hedda Gabler!
HEDDA GABLER
HEDDA GABLER
LØVBORG ser et øjeblik på hende, begriber, og hvisker lidenskabeligt Å, Hedda! Hedda Gabler! Nu skimter jeg en dulgt grund under kammeratskabet! Du og jeg –! Det var dog livskravet i dig –
FRØKEN TESMAN slår pludselig over Nej, men tænke sig til, at du er ble’t en gift mand, Jørgen! – Og så, at det blev dig, som gik af med Hedda Gabler! Den dejlige Hedda Gabler. Tænk det! Hun, som havde så mange kavallerer omkring sig!
BRACK bøjer sig ned over hende og hvisker Nej, Hedda Gabler, – ikke så længe jeg tier.
LØVBORG Farvel, Hedda Gabler.
LØVBORG som ufravendt har set på hende, siger sagte og langsomt Hedda – Gabler!
Stykkets titel er: Hedda Gabler. Jeg har derved villet antyde at hun som personlighed mere er at opfatte som sin faders datter end som sin mands hustru.
Idag udkommer originaludgaven af «Hedda Gabler» i de nordiske lande. Måské kom den ud allerede igår. Den er altså fra nu af tilgængelig for enhver konkurrerende tysk oversætter.
Die einzige von mir autorisierte und persönlich von mir revidierte deutsche Ausgabe meines Schauspiels «Hedda Gabler» ist von Emma Klingenfeld besorgt und wird im Verlage von S. Fischer (Berlin) erscheinen.
Als Antwort Ihrer werthen Anfrage vom 18. d. Mts unterlasse ich nicht mitzutheilen, dass ich den Vertrieb meines neuen Schauspieles «Hedda Gabler» den Theatern gegenüber der Agentur Herren Felix Bloch Erben in Berlin überlassen habe.
Jeg har havt den ære at modtage Deres venlige meddelelse om at Kristiania teater ønsker at opføre mit nye skuespil «Hedda Gabler» og bringer Dem herved min forbindtligste tak for forespørgselen i så henseende. Mit foreløbige telegramsvar håber jeg er kommet Dem rigtig i hænde.
Som svar på Deres, dr: Brahms og dr: Schlenthers venlige telegram sender jeg Dem idag et par ord, der vil forklare, hvorledes det gik til at det blev Lessingtheater, som fik opførelsesretten til «Hedda Gabler» i Berlin.
Som svar på Deres ærede forespørgsel skal jeg herved meddele at De vil kunne erholde opførelsesret til «Hedda Gabler» overalt i Sverige med undtagelse af Stockholm og Göteborg så snart De til mig fremsender kvittering fra den Gyldendalske boghandel i København for at De til denne har indbetalt 300 (tre hundrede) kroner. Hurtig afgørelse er imidlertid nødvendig da også andre henvendelser til mig har fundet sted.
Af en notits i Deres ærede blad for 30. December synes det at fremgå at der i København hersker nogen uvisshed om hvorvidt mit nye skuespil «Hedda Gabler» vil blive spillet på det kgl: teater eller på Dagmarteatret.
Jeg takker Dem forbindtligst for Deres venlige brev af 21. December og derhos i øvrigt for alt, hvad De i mellemtiden har havt den godhed at sende mig. Men fremfor alt andet for den prægtige og voluminøse udgave af «Hedda Gabler», som det var mig en sand glæde at modtage. Af trykfejl har jeg ingen fundet. Kun en eneste bogstavfejl, der ingen betydning har. Side 189 står Dem istedetfor dem. Enhver læser forstår imidlertid straks meningen.
Særdeles gerne giver jeg mit bifald til at De oversætter mit nye skuespil «Hedda Gabler» og bringer Deres oversættelse frem på teatrene.
Desværre har denne forudsætning ikke vist sig at holde stik og jeg har en pinlig fornemmelse af at jeg ved min altfor store tillidsfuldhed har medvirket til at tilføje Mr: Archers intentioner et afbræk, – noget, som han gennem hele sin noble færd imod mig mindst af alt havde fortjent og som også lå uendelig fjernt fra min tanke. Det mig for «Hedda Gabler» fra Mr: Scott gennem Mr: Archer tilstillede honorar har jeg naturligvis tilbagebetalt. Men den store samlede udgave bliver altså ukomplet og dette beklager jeg særdeles meget. – At Deres oversættelse vil i enhver henseende vise sig at være vellykket, derom føler jeg mig fuldt forvisset.
Deres brev af 3. Januar undlod jeg at svare på da jeg jo allerede engang før gennem Dem havde meddelt herr Fischer at jeg i overensstemmelse med hans ønske havde henvendt mig til herr Reclam og ikke befrygtede nogensomhelst overrumpling fra dennes side. Jeg har gentagende gange havt beviser for at herr Reclam er en hædersmand. Og selve det rygte, som herr Fischer omtaler i sit brev til Dem og som har sat ham i en så stor forskrækkelse, afgiver et sådant bevis. Thi rygtet hidrører åbenbart fra at en viss berygtet literær røver i Berlin allerede i December henvendte sig til herr Reclam med tilbud om i løbet af nogle få uger at levere denne en oversættelse af «Hedda Gabler» imod, som honorar, at erholde et par hundrede friexemplarer. (Disse vilde han da naturligvis forsøge på at få anbragt ved teatrene.) Tilbudet blev imidlertid af herr Reclam straks og ubetinget tilbagevist. Om denne sag er der gjort mig meddelelse fra første hånd. Jeg har derfor fundet det unødigt og tillige mindre sømmeligt nu påny at indgå med forespørgsler og forestillinger til herr Reclam. For øvrigt begriber jeg ikke herr Fischers dødsangst for den eventualitet at han skulde blive siddende inde med en større del af sine 3000 exemplarer. De to første oplag af hans udgave er jo allerede udsolgte og jeg tror, han trygt kan hengive sig til det håb at tredje oplag snart vil gå samme vej, – om ikke før, så i alle fald når teateropførelserne rundt omkring begynder at finde sted. Hils forøvrigt godhedsfuldt herr Fischer på det venskabeligste fra mig. Han er jo «ein guter Kerl»; det er kun hans overdrevne og unødige ængstelighed, jeg ikke kan finde mig tilrette med. –
Idag havde jeg den fornøjelse at modtage Deres venlige brev, som jeg herved skynder mig at besvare idet jeg hjerteligst takker Dem for den interesse, hvormed De omfatter mit nye skuespil «Hedda Gabler».
Til min store og ubehagelige overraskelse erfarer jeg at honoraret for Deres engelske udgave af «Hedda Gabler» endnu ikke er indbetalt til den Gyldendalske boghandel.
Ich glaube jedoch, dass Ihre Ansichten über «Hedda Gabler» nicht in jeder Beziehung ganz zutreffend sind. Da ich aber grundsätzlich jede briefliche Besprechung meiner literarischen Arbeiten vermeide, kann ich hier auf dieses Thema nicht näher eingehen. Die Möglichkeit einer mündlichen Auseinandersetzung wäre jedoch, und zwar in einer nicht allzu fernen Zukunft, vielleicht nicht ganz ausgeschlossen.
Sagen er nemlig den at jeg fra literatører i Paris jævnlig modtager breve indeholdende anmodninger om autorisation til at oversætte et eller andet af mine skuespil. Det er navnlig «Hedda Gabler», «Vildanden» og «En folkefiende», hvorom der handles og da vedkommende ikke i regelen er de skandinaviske sprog mægtige, så foreslår de mig at foretage oversættelsen efter en af de tyske eller engelske udgaver. Naturligvis går mit svar stadig ud på at De og ingen anden har udelukkende autorisation til at oversætte mine arbejder på fransk og at jeg desuden ikke vilde kunne godkende nogen oversættelse, der ikke er foretagen direkte efter originalen.
Nu tviler jeg jo ikke egentlig på at min nægtelse vil af vedkommende blive respekteret, ligesom jeg jo også er traktatmæssig beskyttet. Men disse hyppige henvendelser synes at tyde hen på at tiden nu vilde være særdeles gunstig for en fransk udgave af de tre foran nævnte stykker, og da først og fremst af «Hedda Gabler», der ofte har været nævnt og fremdeles nævnes i franske blade i anledning af den engelske oversættelse, der udkom i London i midten af Januar.
Hvis jeg ikke har misforstået Dem så foreligger Deres manuskript færdigt til udgivelse. Og da formentlig det samme er tilfældet med oversættelsen af «Vildanden» så vilde der nu haves tilstrækkeligt materiale til at fylde et nyt bind af omtrent samme omfang som det hos Mr: Savine tidligere udkomne. Den for nogen tid siden omtelegraferede offentliggørelse af «Hedda Gabler» i en revue burde vel da helst udeblive.
De kunstnerinder og kunstnere, der har medvirket i «Hedda Gabler», beder jeg Dem bringe min tak og hilsen. Men de omskrevne fotografier ser jeg mig ikke i stand til at sende. De talrige teatre, med hvilke jeg står i forbindelse og hvorfra lignende anmodninger jævnlig fremkommer, har tvunget mig til som fast regel at give afslag. Jeg beder Dem selv betænke, hvorhen det ellers skulde føre.
Den bebudede opførelse af mit stykke i Theater Tivoli i Amsterdam har jeg ingen befatning med og det står jo heller ikke i min magt at forhindre den. Det er forøvrigt ikke noget enestående at et stykke spilles af forskellige selskaber i den samme by. Dette var således nu nylig tilfældet med «Hedda Gabler» i Berlin.
Da De spørger om forfatterhonoraret for «Peer Gynt» og «Hedda Gabler», så skulde jeg herved foreslå at De for begge stykkerne tilsammen indbetaler til Hegel, Gyldendalske boghandel i København, et beløb af 800 (otte hundrede) kroner, hvorved De erhverver udesluttende ret til at opføre «Peer Gynt» i Sverige, – herfra dog kgl: dramatiska Teatern undtaget.
Tillad mig herved at bringe Dem min varmeste tak for den glæde, De har beredt mig ved tilsendelsen af Deres brochure over «Hedda Gabler».
Deres brev af 1. April har allerede fundet sin besvarelse i mit seneste telegram og jeg kan derfor blot gentage indholdet af samme. Jeg har ikke givet det omskrevne skuespillerselskab autorisation til at spille «Hedda Gabler». Men det står ikke i min magt at forhindre at stykket opføres uden autorisation. Jeg har ikke autoriseret nogen anden end Dem til at oversætte og udgive mit arbejde på hollandsk. Men jeg kan selvfølgelig ikke beskytte Dem imod konkurrenter, da jeg jo ikke selv er beskyttet i så henseende.
Nu netop hjemkommen fra en rejse til Wien og Budapest havde jeg den store glæde at forefinde Deres venlige brev, hvori De meddeler mig at «Hedda Gabler» har fundet en god og ubestridt modtagelse ved opførelsen i London.
Ueber den Erfolg, den «Hedda Gabler» auf der Bühne in London errungen hat, freue ich mich sehr und ich hoffe, dass dieser Erfolg, auch ohne meine Anwesenheit, als ein dauernder sich erweisen wird.
Jeg beder Dem meget om at undskylde at jeg idag henvender mig til Dem i et forretningsanliggende, som jeg ikke sér mig i stand til at udrede på egen hånd. I skrivelse dateret 9. Marts 93 underrettes jeg nemlig af «La Société des Auteurs Dramatiques» om at mit tilgodehavende for 1892 og indtil 10. Marts 1893 beløber sig til frcs. 772.8. Om mit tilgodehavende for opførelserne af «Hedda Gabler» på Théâtre du Vaudeville i 1891 nævnes i selskabets skrivelse intet.
HEDDA GABLER SKUESPIL I FIRE AKTER
HEDDA GABLER
LØVBORG med harmfyldt stemme Hedda Gabler gift? Og det med – Jørgen Tesman!
LØVBORG Og herefter, – og for hele livet, – så må jeg altså vænne mig af med at sige Hedda Gabler.
LØVBORG gentager sagte Hedda Gabler!
HEDDA GABLER
HEDDA GABLER
LØVBORG ser et øjeblik på hende, begriber, og hvisker lidenskabeligt Å, Hedda! Hedda Gabler! Nu skimter jeg en dulgt grund under kammeratskabet! Du og jeg –! Det var dog livskravet i dig –
FRØKEN TESMAN slår pludselig over Nej, men tænke sig til, at du er ble’t en gift mand, Jørgen! – Og så, at det blev dig, som gik af med Hedda Gabler! Den dejlige Hedda Gabler. Tænk det! Hun, som havde så mange kavallerer omkring sig!
BRACK bøjer sig ned over hende og hvisker Nej, Hedda Gabler, – ikke så længe jeg tier.
LØVBORG Farvel, Hedda Gabler.
LØVBORG som ufravendt har set på hende, siger sagte og langsomt Hedda – Gabler!
Stykkets titel er: Hedda Gabler. Jeg har derved villet antyde at hun som personlighed mere er at opfatte som sin faders datter end som sin mands hustru.
Idag udkommer originaludgaven af «Hedda Gabler» i de nordiske lande. Måské kom den ud allerede igår. Den er altså fra nu af tilgængelig for enhver konkurrerende tysk oversætter.
Die einzige von mir autorisierte und persönlich von mir revidierte deutsche Ausgabe meines Schauspiels «Hedda Gabler» ist von Emma Klingenfeld besorgt und wird im Verlage von S. Fischer (Berlin) erscheinen.
Als Antwort Ihrer werthen Anfrage vom 18. d. Mts unterlasse ich nicht mitzutheilen, dass ich den Vertrieb meines neuen Schauspieles «Hedda Gabler» den Theatern gegenüber der Agentur Herren Felix Bloch Erben in Berlin überlassen habe.
Jeg har havt den ære at modtage Deres venlige meddelelse om at Kristiania teater ønsker at opføre mit nye skuespil «Hedda Gabler» og bringer Dem herved min forbindtligste tak for forespørgselen i så henseende. Mit foreløbige telegramsvar håber jeg er kommet Dem rigtig i hænde.
Som svar på Deres, dr: Brahms og dr: Schlenthers venlige telegram sender jeg Dem idag et par ord, der vil forklare, hvorledes det gik til at det blev Lessingtheater, som fik opførelsesretten til «Hedda Gabler» i Berlin.
Som svar på Deres ærede forespørgsel skal jeg herved meddele at De vil kunne erholde opførelsesret til «Hedda Gabler» overalt i Sverige med undtagelse af Stockholm og Göteborg så snart De til mig fremsender kvittering fra den Gyldendalske boghandel i København for at De til denne har indbetalt 300 (tre hundrede) kroner. Hurtig afgørelse er imidlertid nødvendig da også andre henvendelser til mig har fundet sted.
Af en notits i Deres ærede blad for 30. December synes det at fremgå at der i København hersker nogen uvisshed om hvorvidt mit nye skuespil «Hedda Gabler» vil blive spillet på det kgl: teater eller på Dagmarteatret.
Jeg takker Dem forbindtligst for Deres venlige brev af 21. December og derhos i øvrigt for alt, hvad De i mellemtiden har havt den godhed at sende mig. Men fremfor alt andet for den prægtige og voluminøse udgave af «Hedda Gabler», som det var mig en sand glæde at modtage. Af trykfejl har jeg ingen fundet. Kun en eneste bogstavfejl, der ingen betydning har. Side 189 står Dem istedetfor dem. Enhver læser forstår imidlertid straks meningen.
Særdeles gerne giver jeg mit bifald til at De oversætter mit nye skuespil «Hedda Gabler» og bringer Deres oversættelse frem på teatrene.
Desværre har denne forudsætning ikke vist sig at holde stik og jeg har en pinlig fornemmelse af at jeg ved min altfor store tillidsfuldhed har medvirket til at tilføje Mr: Archers intentioner et afbræk, – noget, som han gennem hele sin noble færd imod mig mindst af alt havde fortjent og som også lå uendelig fjernt fra min tanke. Det mig for «Hedda Gabler» fra Mr: Scott gennem Mr: Archer tilstillede honorar har jeg naturligvis tilbagebetalt. Men den store samlede udgave bliver altså ukomplet og dette beklager jeg særdeles meget. – At Deres oversættelse vil i enhver henseende vise sig at være vellykket, derom føler jeg mig fuldt forvisset.
Deres brev af 3. Januar undlod jeg at svare på da jeg jo allerede engang før gennem Dem havde meddelt herr Fischer at jeg i overensstemmelse med hans ønske havde henvendt mig til herr Reclam og ikke befrygtede nogensomhelst overrumpling fra dennes side. Jeg har gentagende gange havt beviser for at herr Reclam er en hædersmand. Og selve det rygte, som herr Fischer omtaler i sit brev til Dem og som har sat ham i en så stor forskrækkelse, afgiver et sådant bevis. Thi rygtet hidrører åbenbart fra at en viss berygtet literær røver i Berlin allerede i December henvendte sig til herr Reclam med tilbud om i løbet af nogle få uger at levere denne en oversættelse af «Hedda Gabler» imod, som honorar, at erholde et par hundrede friexemplarer. (Disse vilde han da naturligvis forsøge på at få anbragt ved teatrene.) Tilbudet blev imidlertid af herr Reclam straks og ubetinget tilbagevist. Om denne sag er der gjort mig meddelelse fra første hånd. Jeg har derfor fundet det unødigt og tillige mindre sømmeligt nu påny at indgå med forespørgsler og forestillinger til herr Reclam. For øvrigt begriber jeg ikke herr Fischers dødsangst for den eventualitet at han skulde blive siddende inde med en større del af sine 3000 exemplarer. De to første oplag af hans udgave er jo allerede udsolgte og jeg tror, han trygt kan hengive sig til det håb at tredje oplag snart vil gå samme vej, – om ikke før, så i alle fald når teateropførelserne rundt omkring begynder at finde sted. Hils forøvrigt godhedsfuldt herr Fischer på det venskabeligste fra mig. Han er jo «ein guter Kerl»; det er kun hans overdrevne og unødige ængstelighed, jeg ikke kan finde mig tilrette med. –
Idag havde jeg den fornøjelse at modtage Deres venlige brev, som jeg herved skynder mig at besvare idet jeg hjerteligst takker Dem for den interesse, hvormed De omfatter mit nye skuespil «Hedda Gabler».
Til min store og ubehagelige overraskelse erfarer jeg at honoraret for Deres engelske udgave af «Hedda Gabler» endnu ikke er indbetalt til den Gyldendalske boghandel.
Ich glaube jedoch, dass Ihre Ansichten über «Hedda Gabler» nicht in jeder Beziehung ganz zutreffend sind. Da ich aber grundsätzlich jede briefliche Besprechung meiner literarischen Arbeiten vermeide, kann ich hier auf dieses Thema nicht näher eingehen. Die Möglichkeit einer mündlichen Auseinandersetzung wäre jedoch, und zwar in einer nicht allzu fernen Zukunft, vielleicht nicht ganz ausgeschlossen.
Sagen er nemlig den at jeg fra literatører i Paris jævnlig modtager breve indeholdende anmodninger om autorisation til at oversætte et eller andet af mine skuespil. Det er navnlig «Hedda Gabler», «Vildanden» og «En folkefiende», hvorom der handles og da vedkommende ikke i regelen er de skandinaviske sprog mægtige, så foreslår de mig at foretage oversættelsen efter en af de tyske eller engelske udgaver. Naturligvis går mit svar stadig ud på at De og ingen anden har udelukkende autorisation til at oversætte mine arbejder på fransk og at jeg desuden ikke vilde kunne godkende nogen oversættelse, der ikke er foretagen direkte efter originalen.
Nu tviler jeg jo ikke egentlig på at min nægtelse vil af vedkommende blive respekteret, ligesom jeg jo også er traktatmæssig beskyttet. Men disse hyppige henvendelser synes at tyde hen på at tiden nu vilde være særdeles gunstig for en fransk udgave af de tre foran nævnte stykker, og da først og fremst af «Hedda Gabler», der ofte har været nævnt og fremdeles nævnes i franske blade i anledning af den engelske oversættelse, der udkom i London i midten af Januar.
Hvis jeg ikke har misforstået Dem så foreligger Deres manuskript færdigt til udgivelse. Og da formentlig det samme er tilfældet med oversættelsen af «Vildanden» så vilde der nu haves tilstrækkeligt materiale til at fylde et nyt bind af omtrent samme omfang som det hos Mr: Savine tidligere udkomne. Den for nogen tid siden omtelegraferede offentliggørelse af «Hedda Gabler» i en revue burde vel da helst udeblive.
De kunstnerinder og kunstnere, der har medvirket i «Hedda Gabler», beder jeg Dem bringe min tak og hilsen. Men de omskrevne fotografier ser jeg mig ikke i stand til at sende. De talrige teatre, med hvilke jeg står i forbindelse og hvorfra lignende anmodninger jævnlig fremkommer, har tvunget mig til som fast regel at give afslag. Jeg beder Dem selv betænke, hvorhen det ellers skulde føre.
Den bebudede opførelse af mit stykke i Theater Tivoli i Amsterdam har jeg ingen befatning med og det står jo heller ikke i min magt at forhindre den. Det er forøvrigt ikke noget enestående at et stykke spilles af forskellige selskaber i den samme by. Dette var således nu nylig tilfældet med «Hedda Gabler» i Berlin.
Da De spørger om forfatterhonoraret for «Peer Gynt» og «Hedda Gabler», så skulde jeg herved foreslå at De for begge stykkerne tilsammen indbetaler til Hegel, Gyldendalske boghandel i København, et beløb af 800 (otte hundrede) kroner, hvorved De erhverver udesluttende ret til at opføre «Peer Gynt» i Sverige, – herfra dog kgl: dramatiska Teatern undtaget.
Tillad mig herved at bringe Dem min varmeste tak for den glæde, De har beredt mig ved tilsendelsen af Deres brochure over «Hedda Gabler».
Deres brev af 1. April har allerede fundet sin besvarelse i mit seneste telegram og jeg kan derfor blot gentage indholdet af samme. Jeg har ikke givet det omskrevne skuespillerselskab autorisation til at spille «Hedda Gabler». Men det står ikke i min magt at forhindre at stykket opføres uden autorisation. Jeg har ikke autoriseret nogen anden end Dem til at oversætte og udgive mit arbejde på hollandsk. Men jeg kan selvfølgelig ikke beskytte Dem imod konkurrenter, da jeg jo ikke selv er beskyttet i så henseende.
Nu netop hjemkommen fra en rejse til Wien og Budapest havde jeg den store glæde at forefinde Deres venlige brev, hvori De meddeler mig at «Hedda Gabler» har fundet en god og ubestridt modtagelse ved opførelsen i London.
Ueber den Erfolg, den «Hedda Gabler» auf der Bühne in London errungen hat, freue ich mich sehr und ich hoffe, dass dieser Erfolg, auch ohne meine Anwesenheit, als ein dauernder sich erweisen wird.
Jeg beder Dem meget om at undskylde at jeg idag henvender mig til Dem i et forretningsanliggende, som jeg ikke sér mig i stand til at udrede på egen hånd. I skrivelse dateret 9. Marts 93 underrettes jeg nemlig af «La Société des Auteurs Dramatiques» om at mit tilgodehavende for 1892 og indtil 10. Marts 1893 beløber sig til frcs. 772.8. Om mit tilgodehavende for opførelserne af «Hedda Gabler» på Théâtre du Vaudeville i 1891 nævnes i selskabets skrivelse intet.
