DE UNGES FORBUND LYSTSPIL I FEM AKTER
DE UNGES FORBUND
FJELDBO Ja, hvorom alting er, – vort Forbund skal bestaa baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og det skal vedblive at være de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa Folkets Skuldre under Frihedsdagens Jubel og Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
DE UNGES FORBUND
DE UNGES FORBUND
MÆNGDEN i Teltet Sagfører Stensgaard leve! Han leve! Hurra! Hurra for de unges Forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
KAMMERHERREN Hvad kan jeg gjøre? Jeg er frisindet. Jeg slutter mig till de unges Forbund!
FJELDBO Om ti–femten Aar? Ja, men da kan han ikke staa i Spidsen for de unges Forbund.
STENSGAARD Samhold, siger jeg! Med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt. Det staar till os, om vi vil styre Verden – her i Distriktet!
DANIEL HEJRE Jo, nu blir her Røre og Rummel. Det er de unges Forbund, som begynder at virke, Herr Stensgaard! Ved De, hvad De skulde kalde den Forening? Ja, jeg skal sige Dem det siden.
STENSGAARD med Glasset i Haanden, straalende fornøjet Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de unges Forbund! Her har vi Legen gaaende!
STENSGAARD løber Bladet igjennem – – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – «som Digteren siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» – «Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæssige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
KAMMERHERREN Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have Lyst till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund! De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det passer ikke i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset; han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa ligger man.
Gegen die von Ihnen beabsichtigten Uebersetzungen meiner Schauspiele «De unges forbund» und «Vildanden» habe ich nichts einzuwenden.
Som svar på Deres forespørgsel skal jeg herved meddele at De og herr Julius Petersen kan erholde ret til at opføre «De unges forbund» og «Samfundets støtter» imod et honorar af 300 kroner for begge stykker tilsammen. Min betingelse er dog at beløbet nu straks indbetales til Gyldendalske boghandel i København.
Modtag herved min forbindtligste tak for tilsendelsen af regnskabet for forrige halvår og for den glæde, De beredte mig ved meddelelsen om at der tiltrænges nye oplag af «Kærlighedens komedie» og «De unges forbund». Jeg modtager særdeles gerne Deres foreslåede gode betingelser og trykningen kan for mit vedkommende påbegyndes nårsomhelst.
Som svar på Deres excellences skrivelse af 5. Maj 1899 giver jeg mig den ære at meddele at jeg med glæde og taknemmelighed indgår på at fornye overenskomsten med det kongelige Theater betræffende mine skuespil «Kongs-emnerne» og «De unges forbund», således at der fra 20de, respektive 25de, forestilling betales honorar som fastsat for originale danske stykker i regulativet af 13. Marts 1890 og 16. Juni 1896, og i det hele underkastes regulativets bestemmelser for danske stykker.
Mit nye arbejde skrider raskt fremad. Af «Kongs-emnerne» er Tredje oplag under pressen i København. «Brand» er udkommet i tysk oversættelse i Cassel. «De unges forbund» lokaliseres for Wiener-theatret. En oversættelse af «Kongs-emnerne» har jeg i manuskript modtaget til gennemsyn. At jeg har været indviklet i en tysk polemik ved De måske. Forresten alt ved det gamle. Vinter har vi næsten ikke havt iår.
Det var mig en dobbelt glæde efter så lang tids taushed, at modtage Deres venlige brev. Jeg er aldeles viss på at jeg har tilskrevet Dem efter at biografien havde stået i «Illustr: Zeitung»; straks efter brød krigen løs, jeg rejste til København og interessen optoges helt og holdent af de storartede verdensbegivenheder. Jeg kan forsikkre Dem at jeg tænkte ofte på Dem i hine urolige tider; jeg vidste jo ikke om De måske stod som officer i landeværnet, – og jeg forestillede mig alle slags muligheder. Heldigvis var det altsammen kun indbildninger og jeg takker Dem fordi De nu har gjort alvor af Deres forsæt at indføre «Brand» i den tyske læseverden. Bogen har jeg endnu ikke modtaget; jeg længes meget efter den, men tvivler forøvrigt ingenlunde på at oversættelsen vil tilfredsstille mig. Det var forresten på høj tid, at Deres arbejde udkom; thi her i Dresden ligger en anden oversættelse færdig og skulde netop i disse dage være sendt i trykkeriet. Denne oversættelse er af romanforfatterinden Julie Ruhkopf, der har sendt mig manuskriptet til gennemsyn. At hun under de nuværende omstændigheder ikke udgiver samme, anser jeg for en selvfølge. – I en berlinsk boghandlertidende bebudes en oversættelse af «Kongsemnerne» og «De unges forbund», samtidigt med at sidstnævnte stykke i Wien lokaliseres for theatret. – Jeg ved ikke om De har erfaret at jeg i vinter har været indviklet i en pennekrig med tidsskriftet «Im neuen Reich», der udkommer i Leipzig under ledelse af Dr: A: Dowe og Gustav Freitag. Anledningen hertil var nogle ytringer, som jeg i mine digte har brugt om den preussiske politik. Striden er imidlertid ført på en meget ridderlig måde, den forklaring, jeg har givet af mit standpunkt, har man fundet tilfredsstillende, og sagen, der i begyndelsen var mig meget ubehagelig, vil, som mine herværende literære venner forsikkrer, kun tjene til reklame for oversættelser af mine arbejder. – De tager fejl når De tror at jeg ikke anerkender det store ved en mand som Bismark; men jeg ser i ham en væsentlig hindring for et godt og venskabeligt forhold mellem Tyskland og Skandinavien. Den nuværende spænding er unaturlig mellem to så nær beslægtede folk; en nærmere sammenslutning må og bør finde sted; begge parters interesse kræver det. Overhovedet har jeg under mit lange ophold i Tyskland i mange henseender forandret mine anskuelser; men dette bliver for vidtløftigt at behandle i et brev, jeg vil vente dermed indtil jeg atter får den fornøjelse personligt at træffe Dem. – Og hermed, for denne gang, et hjerteligt levvel fra
Her i Tyskland forberedes flere udgaver af mine arbejder. Af «Brand» er udkommet en oversættelse i Cassel; men denne tilfredsstiller mig ikke. En anden oversættelse af samme digtning bebudes fra Berlin. I Berlin er ligeledes udkommet på tysk «Kongsemnerne» og «De unges forbund», begge fortræffeligt gengivne af Dr. Adolf Strodtmann, Byrons og Tennysons fortrinlige oversætter. For øjeblikket er Dr: Strodtmann beskæftiget med at oversætte mine mindre digte.
På brødrene Paetels forlag i Berlin er «Kongs-emnerne» og «De unges forbund» udkomne under titlerne «Die Kronprætendenten» og «Der Bund der Jugend» i smukt utstyr og i mesterlige oversættelser af Adolf Strodtmann, der har et berømt navn som oversætter, navnlig af Byron og Tennyson. En oversættelse af «Brand» er ligeledes udkommen; en anden oversættelse af samme bog bebudes nu fra to forskellige andre kanter. Af mine digte er ligeledes flere oversættelser under arbejde. På engelsk forberedes en større udgave af mine arbejder ved Mr: Edmund Gosse, der har et udbredt kendskab til vor literatur. Dette beder jeg Dig bearbejde til en notits for «Morgenbladet»; ligesom jeg herved gennem Dig anmoder Friele om at optage en artikel der stod i «The spectator» for 16de Marts og som jeg herved vedlægger. Skulde Friele vægre sig, beder jeg mig udklipningen tilbagesendt for at benyttes i et dansk eller svensk blad.
Jeg takker Dem forbindtligst for de i Deres venlige brev af 4de Marts oversendte 75 Thaler. Ligeså havde jeg i søndags den glæde at modtage «Kongsemnerne» i den smukke nye udgave. – Dette stykke, ligesom «De unges forbund», er oversat på tysk af Adolf Strodtmann og skal, efter hvad jeg hører, allerede være antaget til opførelse i Breslau og Prag; begge bøger er ligeledes med megen velvilje, såvidt jeg har bragt i erfaring, modtagne i læseverdenen.
Jeg ved ikke om De har læst en anmeldelse af mine digte i det engelske blad «The spectator», der delvis har været gengiven i «Morgenbladet». Lignende anmeldelser af mine andre arbejder bebudes som en forberedelse til en påtænkt oversættelse af disse for England og Amerika. Hovedmanden for dette foretagende er Mr: Edmund Gosse, embedsmand (bibliothekar eller noget sådant) ved British Museum i London. I dette øjemed har han bedet mig sende ham et expl: (uindbundne) af «Kærlighedens Komedie», «Peer Gynt» og «De unges forbund». Tør jeg bede Dem vise mig den store tjeneste for min regning at besørge dette? Noget brev behøver ikke at medfølge, da jeg har tilskrevet ham det fornødne. Den fuldstændige adresse er: Edmund W. Gosse, Esqr: British Museum. Great Russel Street. Bloomsbury. London.
Hovedsagen er jo imidlertid for os begge at der vælges den bedste udgivelsestid og afgørelsen af dette spørgsmål må ganske overlades til Dem. Hvis jeg skulde fremsætte noget forslag, så skulde det være følgende: trykningsarbejdet påbegyndes straks; viser det sig så, når bogen er færdig, at årstiden er for langt fremskreden, så bringes ikke bogen i handelen før i September. Noget lignende fandt sted med «De unges forbund». Meget muligt at der herimod taler grunde, som jeg ikke kan overskue, og i så fald frafalder jeg naturligvis forslaget.
De vil godhedsfuldt undskylde at jeg først nu med tak erkender modtagelsen af opgøret over vort mellemværende for forrige år. Med glæde erfarer jeg at de gode forhåbninger, jeg i mit nytårsbrev udtalte, synes at ville gå i opfyldelse, nemlig for så vidt at der nu, foruden det nye oplag af «Brand», også behøves lignende af «Peer Gynt» og af «De unges forbund». Jeg har længe ventet at noget sådant vilde ske, og skal om kort tid sende Dem begge bøger i rettet stand, så at forarbejderne til udgivelsen nårsomhelst kan begynde. Af «Peer Gynt» har jeg i denne tid foretaget en bearbejdelse til brug for scenen, hvilken til høsten vil komme til opførelse på Kristiania theater med musik, der komponeres af Edvard Grieg. Bearbejdelsen består mest i forkortninger; men i det nye oplag bør digtet udkomme uforandret. Særdeles kært er det mig at der nu også i Amerika er åbnet os et marked. Jeg tror at både «Brand», «Peer Gynt» og «De unges forbund» af forskellige grunde vil falde i de amerikanske Skandinavers smag. Beklageligt er det kun at bogforsendelsen didhen skal være forbunden med så mange extraomkostninger. –
Samtidigt hermed har jeg den fornøjelse at tilstille Dem et rettet exemplar af «De unges forbund»; et lignende af «Peer Gynt» skal følge om kort tid.
Den nye udgave af «Peer Gynt» er nu forhåbentlig så temmelig fremskreden. Jeg arbejder daglig med manuskriptet til «Fru Inger». Hele stykket må nemlig gennemarbejdes fuldstændigt i enkelthederne af replikbehandlingen, og dette kunde ikke ske uden en hel ny renskrift. Udover sommeren skal jeg, hvis De så synes, sende Dem denne; jeg håber at få den fuldført medens trykkeriet er optaget af «Peer Gynt» og «De unges forbund». Dog herom mere siden.
Jeg har hidtil været, og er fremdeles beskæftiget med at forberede nye udgaver af forskellige af mine bøger. «De unges forbund» og «Fru Inger» kommer i slutningen af denne måned; men Hegel fortalte Susanna ved afrejsen fra København at begge bøgers nye oplag («Fru Inger» 4000 exemplarer) allerede da var sågodtsom ganske optagne gennem forudbestillinger fra boghandlerne; nye oplag vil derfor rimeligvis snart vise sig nødvendige. I begyndelsen af næste år kommer en ny forøget udgave af mine «Digte», foruden af adskilligt andet.
Min hustru bragte mig en glædelig meddelelse fra Dem angående udsigterne for afsætningen af «De unges forbund» og af «Fru Inger». Er det virkelig så, at en stor del af oplagene allerede er forudbestilt? Udgivelsestiden er jo gunstig. Gid blot, det manglende papir ikke altfor længe må lade vente på sig. Med udgivelsen af «Fru Inger» bør der naturligvis ikke ventes til stykket er opført. Jo før det kan komme i handelen, desto bedre. De fornødne breve til theaterdirektionerne skal jeg være så fri at sende Dem i betimelig tid.
Gagetillægget for mig gik da ikke igennem. Jeg kan også være det foruden. I Sverig og Danmark har man forøvrigt vist sig noblere. Fra det kgl theater i Stockholm har man for «De unges forbund» sendt mig et extrahonorar på 1000 kroner, og fra København meddeles mig at theaterchefen har hos kultusministeriet andraget på at der for «Hærmændene» bevilges mig dobbelt honorar, hvilket også allerede skal være indrømmet. Sidste dag jeg var i Dresden modtog jeg et meget venligt egenhændigt brev fra kong Oskar; af en notits i «Morgenbladet» ser jeg at han også skal have tildelt mig en guldmedalje; men herom indeholder kongens brev intet. Hvorledes hænger det sammen hermed?
Med mit nye arbejde går det raskt fremad; om et par dage har jeg første akt færdig, og den er altid for mig det vanskeligste parti af et stykke. Bogens titel bliver: «Samfundets støtter», skuespil i fem akter. Dette arbejde kan på en måde betragtes som et modstykke til «De unges forbund», og kommer til at røre op i adskillige af tidens betydningsfuldere spørgsmål. Dette beder jeg imidlertid må foreløbig blive imellem os; lidt senere hen vil jeg gerne at det skal blive bekendt da jeg tror at lidt snak på forhånd imellem publikum bidrager til at fremme afsætningen.
Idet jeg forbindtligst takker for de i Deres venlige brev af 25de f: m: tilsendte 675 RmՖ, nødes jeg desværre til atter at anmode Dem om godhedsfuldt at ville forstrække mig med en lignende sum, da jeg ellers frygter for at komme til at befinde mig i forlegenhed ved næste måneds begyndelse. Derhos anmoder jeg Dem om ikke, således som tidligere omskrevet, at lade indkøbe statspapirer for det resterende slutningshonorar for «Hærmændene» ved det kgl: theater, men derimod at lade dette beløb komme til afdrag på hvad jeg forskudsvis har oppebåret hos Dem. Forhåbentlig kan det vel nu ikke vare længe forinden det lykkes det kgl: theater atter at bringe stykket på scenen. For øvrigt griber jeg her anledningen til at sige at jeg sletikke er videre fornøjet med justitsråd Berners honoreringsmåde. Stykker, der indleveres i manuskript og antages, skal nemlig efter regulativet honoreres med procenter af indtægten. Nu har både «Kongsemnerne» og «Hærmændene» i sin tid været indleverede i manuskript, ligesom «De unges forbund» hellerikke var i handelen da det indleveredes. Befølges konsekvent den mod mig brugte fremgangsmåde, så bliver reglementsbestemmelsen illusorisk; thi man kan jo først forkaste alle indsendte manuskripter, derved tvinge forfatterne til at lade sine stykker trykke, og derefter spille dem mod et langt ringere honorar. Dette er ikke i sin orden; og jeg har intet imod at justitsråd Berner ved lejlighed bliver gjort bekendt med min opfatning af denne sag.
P. s. Just som jeg skal afsende dette brev, ser jeg af norske aviser at Bjørnson skal have indtægten af 20de forestilling af «En fallit.» Hvorledes er dette at forstå? Honoreres B: på favorablere vilkår end jeg? Forholder det sig så, da må jeg gøre fordring på at der bringes overensstemmelse heri. I modsat fald indleverer jeg aldrig mere noget nyt skuespil til Kristiania theater. Jeg vilde gerne vide hvor mange gange «Hærmændene», «Kongs-emnerne», «De unges forbund» og «Kærlighedens komedie» har været opført hjemme. Det er rigtignok før bleven mig sagt at B: betales langt bedre end jeg; men jeg har aldrig villet tro det. Nu ved jeg imidlertid ikke længere hvad jeg skal tro, og beder derfor om klar og grej oplysning.
2.) Im Jahre 1850, als ich noch in Christiania als Student lebte, erschien «Catilina», Drama in 3 Aufzügen (2 Aufl:) – 1851 «Kæmpehøjen» Drama in 1 Aufzug. – 1855 «Gildet paa Solhoug», Drama in 3 Aufzügen. – 1857 «Fru Ingerd til Østraat», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (2 Aufl:) – 1858 «Hærmændene paa Helgeland», Schauspiel in 4 Aufzügen (4 Aufl:) – 1861. «Kærlighedens Komedie», Lustspiel in 3 Aufzügen (3 Aufl:) – 1863 «Kongs-Emnerne», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (4 Aufl:) – 1866 «Brand», ein dramatisches Gedicht (8 Aufl:) – 1867 «Peer Gynt», ein dramatisches Gedicht (4 Aufl:) – 1869 «De Unges Forbund», Lustspiel in 5 Aufzügen (3 Aufl:) – 1871 «Gedichte» (2 Aufl:) – 1873 «Kejser og Galilæer», ein historisches Doppeldrama enthaltend «Cæsar Julians Abfall» und «Kaiser Julian», jedes in 5 Aufzügen (2 Aufl: = 6000 Expl:) Fast sämmtliche dieser Schauspiele werden in den skandinavischen Ländern sehr häufig aufgeführt.
3.) Ins Deutsche übersetzt sind: von A: Strodtmann «Kongs-Emnerne» («Die Kronprätendenten») und «De Unges Forbund» («Der Bund der Jugend»). Ebenso hat er mehrere meiner Gedichte übersetzt. Von «Brand» existiren bis jetzt 2 deutsche Uebersetzungen oder Bearbeitungen. Unter Mitwirkung von Emma Klingenfeld in München habe ich selbst eine deutsche Originalausgabe der «Hærmændene paa Helgeland» («Nordische Heerfahrt») veranstaltet. Eine ähnliche der «Fru Ingerd til Østraat» («Die Herrin von Oestrot») wird diesen Winter erscheinen. Ins Englische sind ebenso mehrere meiner Gedichte übersetzt, ferner das letzterwähnte Schauspiel und «Kejser og Galilæer» («The Emperor and the Galilean», by Catharina Ray, Samuel Tinsley, London, 1876.) Ebenso erschien im verflossenen Winter in Warschau eine polnische Uebersetzung einer Auswahl meiner Gedichte mit biographischer Einleitung und Portrait. Ausserdem sind in Deutschland, England, Frankreich, Nord-Amerika, Holland, Spanien, Finnland und möglicherweise noch anderswo verschiedene Beurtheilungen meiner literarischen Thätigkeit, theilweise von übersetzten Bruchstücken meiner Arbeiten begleitet, in Zeitschriften u. s. w. zum Vorschein gekommen.
Dette er imidlertid kun en enkelt og udadtil mindre væsentlig side af sagen. Jeg for mit vedkommende har, også uden gagetillæg, hvad jeg og min familje behøver til daglige livsfornødenheder. Men disse alene udgør kun en del af mit udgiftsbudget. Som De ved, savner vi norske nemlig lige over for udlandet konventioner angående den literære ejendomsret. Vore bøger kan derfor uhindret oversættes hvorsomhelst og af hvemsomhelst. Og således sker også i rigeligt mål. I England er hele «Kejser og Galilæer» oversat og udgivet i forrige år; jeg selv havde ikke da de fornødne disponible penge til at foranstalte dette for egen regning; nu går oversætter og forlægger dersteds af med fordelen; jeg får intet. I Berlin har A: Strodtmann taget mine digte fra mig, og ligeså skuespillene «Kongsemnerne» og «De unges forbund». Når disse arbejder nu læses og opføres rundt om i Tyskland; så sker det til indtægt for oversætteren, ikke for mig. Ligeså er det gået mig med «Brand», hvoraf der nu existerer tre forskellige tyske oversættelser, uden at en skilling deraf kommer mig tilgode. Selv i Sverig er tilstanden for vort vedkommende den samme; vi har ingen ret til at fordre forfatterhonorarer hverken af theatrene eller af forlæggerne, der oversætter os. Af «Hærmændene på Helgeland» er allerede en svensk oversættelse udkommen og en anden er under pressen. Alt, hvad jeg hidtil har havt råd til at redde for mig selv er de af mig foranstaltede tyske udgaver af «Hærmændene på Helgeland» og «Fru Inger til Østråt»; men disse udgaver har forvoldt mig betydelige pengeudlæg, som jeg først i årenes løb kan vente at vinde ind igen. At Bjørnson og de andre norske digtere og komponister, der kendes udenlands, ikke er bedre farne, følger af sig selv.
Den 19. Februar skal efter bestemmelsen «De unges forbund» for første gang opføres på det herværende Residenstheater; men jeg frygter rigtignok for at det ikke bliver færdigt til den tid. «Fru Inger til Østråt» er udkommet i tysk originaludgave og forsendt til theatrene, men vil neppe nogensteds kunne påregnes opført før til høsten.
For de modtagne 400 kroner fremsender jeg på omstående blad en kvittering og frembærer derhos min forbindtligste tak for beløbet. – Det var ikke uden ængstelse at jeg erfarede at flere af stykkets hovedroller skulde spilles af debutanter; så meget behageligere var det mig derfor at udfaldet blev så godt. – Nu vil jeg blot ønske at disse lovende unge mennesker forstår sit eget bedste og ikke begår den dumhed straks at løbe til Kristiania , hvor der naturligvis vil gives dem langt mindre anledning til praktisk udvikling end i Bergen. – Mit nye skuespil er nu snart færdigt og vil blive trykt i løbet af sommeren hvorefter det uopholdelig skal blive Dem tilsendt; det kræver rigtignok et temmelig stort personale; dog ikke større end «De unges forbund» og hellerikke anser jeg det vanskeligere at spille. – Det var mig og min hustru meget behageligt at erfare at vi er kommen i svogerskab sammen. Med de bedste hilsener til bestyrelsens samtlige medlemmer tegner jeg mig
Mine literære arbejder er hovedsagelig følgende: «Catilina», drama i 3 akter. 1850. (2 oplag). – «Kæmpehøjen», drama i 1 akt 1851. – «Gildet på Solhoug», skuespil i 3 akter. 1855. – «Fru Inger til Østråt», historisk skuespil i 5 akter. 1857. (2 oplag.) – «Hærmændene på Helgeland», skuespil i 4 akter. 1858. (4 oplag). – «Kærlighedens komedie», komedie i 3 akter på rimede vers. 1861. (4 oplag.) – «Kongs-emnerne», historisk skuespil i 5 akter. 1863. (4 oplag.) – «Brand», et dramatisk digt. 1866 (8 oplag.) – «Peer Gynt», et dramatisk digt. 1867. (4 oplag.) – «De unges forbund», lystspil i 5 akter. 1869. (4 oplag). – «Digte», 1871. (2 oplag.) – «Kejser og Galilæer», et verdenshistorisk skuespil i to afdelinger, indeholdende «Cæsars frafald», skuespil i 5 akter og «Kejser Julian», skuespil i 5 akter. 1873. (2 oplag.) – Af disse arbejder er de fleste oversatte på fremmede sprog og adskillige bragte til opførelse på udenlandske teatre.
Mit nye Arbejde skrider raskt fremad. Den hele Sommer har jeg gaaet og tumlet dermed i Tankerne dog uden egentlig at skrive. Nu er hele Udkastet færdigt og nedskrevet; hele 1ste Akt er aldeles fuldført, 2den Akt vil være det om 8 Dage og inden Aarets Udgang haaber jeg at det hele skal være tillendebragt. Det bliver i Prosa og helt og holdent beregnet for Scenen. Stykkets Titel er: « De unges Forbund eller Vorherre & Comp:», Lystspil i 5 Akter. Det behandler Rivninger og Strømninger af Nutidens Liv, og vil, uagtet det foregaar i Norge, passe ligesaa godt for Danmark. Jeg befinder mig i en lykkelig og forsonet Sindsstemning, og skriver overensstemmende dermed; dennegang skal den kjære, fortræffelige Mand G: Brandes ikke faa nogen Grund till at paatale ulovlig Omgang med Muserne. – Af Brandes’s «Æsthetiske Studier» beder jeg Dem sende mig et Expl: og føre mig samme till Regning. Allerede i Rom hørte jeg omtale at han skrev paa en Afhandling om det Komiske, et Begreb, hvorom jeg maa tillstaa at jeg, theoretisk taget, aldeles ikke er paa det rene og som jeg netopp af Brandes skulde have særlig Lyst till at se klaret.
Det er ganske visst utillgiveligt, at jeg først nu, efter to Maaneders Forløb, besvarer Deres venlige Brev; men ikkedestomindre haaber jeg paa Deres Tillgivelse, naar jeg fortæller Dem, at Grunden till denne lange Oppsættelse er den, at jeg i Vinter har skrevet et nyt Lystspil i 5 Akter, og at, som Følge heraf, min hele Dag bogstaveligt har været opptagen. Stykket, med hvis Renskrift jeg fortiden beskjæftiger mig, heder «De unges Forbund», og vil blive indleveret till Theatrene.
Naar jeg ikke besvarede dit venlige Brev fra ihøst, saa skede det af to Grunde; først fordi jeg betænkte mig med Hensyn till «Kongs-Emnerne», og dernæst fordi jeg er en Skabhals i Brevskrivervejen. Jeg har ivinter skrevet et nyt dramatisk Arbejde, et Lystspil i 5 Akter, betitlet «De unges Forbund», hvilket nu er under Trykken og som jeg ønskede at indlevere før «Kongs-Emnerne»; om en Maaneds Tid sender jeg Dig det og beder Dig tage Dig af det paa bedste Maade.
Herved giver jeg mig den Ære at indlevere till det kgl: Theater mit nye Lystspil «De unges Forbund» med ærbødigst Forespørgsel om hvorvidt samme kan blive antaget till Oppførelse.
Forhaabentlig har Du nu modtaget et Exemplar af «De unges Forbund», som jeg herved giver Dig Hals og Haand over og beder Dig tage Dig af paa bedste Maade.
Endelig er jeg da kommen tillbage fra min 2 Maaneders Rejse i Egypten og skynder mig at takke for Deres venlige Brev till min Kone, saa vel som for de modtagne Bladanmeldelser, hvis Række jeg har faaet suppleret fra Norge. Den Modtagelse, «De unges Forbund» har faaet, glæder mig meget; Modstanden var jeg forberedt paa og det vilde været mig en Skuffelse om den var udebleven. Men hvad jeg ikke var forberedt paa var at Bjørnson efter Sigende har følt sig rammet af Stykket. Forholder dette sig virkelig saa? Han maa dog kunne se at det ikke er ham, men hans fordærvelige og «gjennemløjede» Partikreds, der har tjent mig till Modeller. Forresten skriver jeg ham till idag eller imorgen, og jeg haaber at Sagen, till Trods for alle Differentser forøvrigt, vil ende med en Udsoning. At allerede andet Opplag er udkommet, har oversteget min Forventning; nu er jeg blot spændt paa at erfare hvorvidt Stykket maatte vise sig at passe for Kjøbenhavns Theater.
«De unges Forbund» har, som jeg ventede, vakt Røre; men naar diverse Godtfolk deroppe absolut vil have Skildringerne anvendte paa sig personligt, saa faar det blive deres egen Sag. – Et Expl: af Bogen, som vil blive Dem sendt fra Hegel, beder jeg Dem ikke at forsmaa som en ringe Takk for al den Umage jeg forvolder Dem. Ligeledes haaber jeg De ikke fortryder paa at jeg igaar i et Brev till Theaterdirektionen traff Foranstaltninger till at lade den mig efter Skik og Brug tillkommende Adgangsberettigelse till Parkettet gaa over till Dem; det er en stor Tankeløshed af mig naar jeg ikke før har sørget for noget lignende.
P: S. Susanna, Marie og Sigurd sender ligeledes mange Hilsener till Familje og Venner. Indlagte Brev fra Marie bedes besørget. – Det skulde interessere mig at vide hvorledes «De unges Forbund» er blevet opptaget paa Solnør. Hvad siger Apotheker Thaulow? Vinje vil jeg ikke spørge efter. Har De nogen Formodning om hvem Morgenbladets Anmelder er? – Fra Hegel har jeg faaet en hel Mængde danske Provindsblade, der omtaler Stykket. Det lader till at, man dernede tager det till Indtægt mod Bondevennerne og deres Ledere. – I Sverig venter jeg Modstand fra de nyliberales Side; om Oppførelsen dersteds har jeg endnu intet hørt.
Nyss hjemkommen fra min egyptiske Rejse benytter jeg Aarets sidste Dag till at sende Herr Hofmarskalken min ærbødigste og hjerteligste Takksigelse for al den Iver, Omhu og Dygtighed, hvormed Oppførelsen af «De unges Forbund» er bleven iværksatt paa det kgl: Theater, – en Takksigelse, som jeg ogsaa udbeder mig gjennem Herr Hofmarskalken at maatte faa frembære till samtlige Theatrets Embedsmænd og till de i Stykket medvirkende Artister.
For dit velvillige Tillbud at ville sende mig de svenske Recensioner over mit Lystspil er jeg Dig meget forbunden; men jeg har allerede modtaget en hel Pakke saadanne fra andre Venner i Stockholm, ligesom ogsaa Herrerne Stjernström og Söderman, der for Tiden oppholder sig her, har meddelt mig, hvad der er blevet dem tillsendt og det norske «Morgenbladet», som jeg holder, har desuden meddelt Uddrag og Korrespondancer, saa jeg antager at jeg allerede kjender saagodtsom hele den vidtløftige kritiske Literatur, der er fremkaldt ved «De unges Forbund». Jeg takker Dig imidlertid lige fuldt for din gode Vilje og for dit Venskab i dette, som i saa meget andet.
Jeg takker Dem hjerteligst for Deres anmeldelse af «De unges forbund», som Hegel har sendt mig, – og ikke mindre for Deres venlige linjer. Till sommeren tänker jeg at komme till Kjöbenhavn; jeg håber da personligt at få hilse på Dem og tale med Dem om mangt og meget af vore fälles interesser. Når jeg tänker på eder deroppe i vore hjem, som står år ud og år ind i kampen, så skammer jeg mig over mig selv; men jeg föler tillige at jeg ikke duer till at stride på anden måde, end jeg gjör. –
Jeg tænker ofte med Fornøjelse tillbage paa vort Samvær. Till Sommeren agter jeg at gjæste Kjøbenhavn, og da haaber jeg vi træffes der. Hils imidlertid Erik Bøgh og takk ham tusinde Gange for hans Anmeldelse af «De unges Forbund». –
Jeg er Dem særdeles takknemmelig for Deres Underrettning angaaende min Biografi, hvilken jeg haaber De har fortsatt lige till den sidste Tid, og saaledes medtaget baade min egyptiske Rejse og «De unges Forbund». Det er mig kjært at De i Christiania selv har faaet Anledning till at dømme om Stykket; thi vor fælles Ven, Herr Thaulow, er visstnok af politiske Grunde en afgjort Modstander deraf. Jeg antager at Biografien i væsentlig Grad vil bidrage till at fjerne Vanskelighederne ved at finde en Forlægger till «Brand».
Fra alle kanter hörer jeg at «De unges forbund» har gåt mesterligt i Stockholm; det var også hvad jeg ventede mig af de udmärkede artister, som jeg der lärte at kjende. Det er min hensigt at komme deropp igjen; men når det kan ske, ved jeg endnu ikke. –
Modtagelsen af de i Deres ærede Brev af 16de Decbr f: A: indlagte 150 Thaler pr: erkjendes herved. Ligesaa takker jeg Dem hjerteligst for den store Glæde, De har beredt os ved den tillsendte Bogpakke. Det er mig derhos meget kjært at høre, at «De unges Forbund» fremdeles har god Afsættning; jeg haaber at Oppførelsen paa det kgl: Theater end mere vil opplive Interessen for Stykket. – Herr R: Schmidt har atter tillskrevet mig, dennegang for at oppfordre mig till i Tidsskriftet at indrykke en Protest mod et angivelig existerende Rygte om at jeg i «Stensgaard» skal have villet skildre Bjørnson. Jeg har imidlertid svaret ham saa eftertrykkeligt, at jeg haaber han for Fremtiden forskaaner mig for al vidre Brevvexling. –
Her i Dresden lever jeg nu i behaglig Ro medens man hjemme i Norge har ført og tilldels endnu fører en rasende Kamp for og imod mit nye Lystspil «De unges Forbund». Personligt blander jeg mig naturligvis ikke i Sagen. Jeg finder kun at Venner og Fiender er omtrent lige gale.
Det var mig i flere Henseender en Glæde at modtage Deres venlige Brev af 24de f. M. – Først og fremst maa jeg takke Dem, fordi De er den første, af hvem jeg klart og tydeligt har set udtalt min egen Oppfattning af «De unges Forbund». Det er netopp saaledes, som De siger, at Politiken i Stykket, «forsaavidt man kan sige at der er nogen», for mig har været det uvæsentlige. Men jeg behøvte naturligvis en Intrige, hvorigjennem Karaktererne kunde udvikle sig, og saa laa det jo nærmest for Haanden at vælge Situationer og Forholde, der vel till en viss Grad tør siges at være typiske for vort Samfundsliv. Har jeg rammet nogen enkelt, saa er det sket af Vanvare; og det vilde jo været en langt værre Anke mod Arbejdet, ifald man kunde have sagt at Stykkets Personer og Forholde ikke havde nogen tillsvarende Virkelighed hos os. Lystspillet maa, efter min Mening, nutilldags have et stærkt realistisk Præg. I al Fald maa Lystspildigteren, ligesaa vel som enhver anden Kunstner, bruge Model. Men der er en stor Forskjel paa et Modelhoved og et Portræt.
Modtag min hjerteligste takk fordi Du så venligt underrettede mig om oppförelsen af «De unges forbund». Du var en af de förste, fra hvem underrettningen kom, og både derfor og fordi Du jo som fagmand bedst formår at dömme i sagen, var meddelelsen mig dobbelt kärkommen. Sidenefter har jeg fåt tillsendt så mange tidninger og breve fra Köbenhavn, at jeg snart ikke ved hvorledes jeg skal vinde tid till at läse og besvare altsammen.
Jeg havde en hel Del at sige Dem forresten; men det faar være. – Takk for Deres Anmeldelse af «De unges Forbund» og Takk for Deres Brev! Nu vil jeg ønske Dem Lykke og Glæde till alt det dejlige, der forestaar Dem. Skriv mig saa engang till dernede fra Solskinnet.
Jeg takker og jeg ønsker Dig till lykke med din opptræden ved festmiddagen i Paris. Ligeså takker jeg Dig fordi Du var en venlig tillskuer ved oppførelsen af «De unges forbund» i København. Din idé, at vi skulde skrive en egyptisk komedie, interesserer mig levende og jeg har tænkt meget over den sag. Jeg tror at grundplanen måtte være at en svensk, en dansk og en norsk, muligens med sine respektive familjer, var rejst med den berlinske rejseagent Stangens store selskab till Egypten (Du ved, at et sådant var i Kairo og ved kanalindvielsen.) Mange løjerlige situationer både med indfødte og med personer fra andre europæiske lande kunde derved bringes tillveje, og stykket vilde passe for hele Skandinavien. Dans, dekorationer og musik måtte der ikke spares på. Men lad mig nu høre din mening; har Du noget bedre at foreslå, så går jeg ind på det. Forøvrigt er det min tanke at komme opp till Stockholm till våren, og da kan vi forhandle om sagen. –
Nu, da jeg antager der maa være indtraadt en Standsning i Anmeldelserne af «De unges Forbund», tillader jeg mig at frembære min forbindtligste Takk for Deres store Oppmærksomhed ved saavel gjennem Telegram som gjennem Aviser at sætte mig i Kundskab om det passerede. Efter alt at dømme maa jeg jo være i høj Grad tillfreds med Udfaldet; og jeg tør vel ogsaa haabe at Stykkets Oppførelse paa Theatret har bidraget till at skaffe det forøget Udbredelse som Bog, ialfald i Provindserne.
Idet jeg erkjender Modtagelsen af Herr Justitsraadens ærede Skrivelse af 25de Februar tillader jeg mig at frembære min ærbødigste og forbindtligste Takksigelse saavel for den mig derved viste Oppmærksomhed, som for den Velvilje, Hurtighed og Omhu, hvormed Oppførelsen af «De unges Forbund» er bleven iværksat ved det Kgl: Theater.
Men dersom man ikke vilde behandle mig som indenlandsk forfatter, så synes jeg dog at man kunde behandle mig, som man har behandlet andre udenlandske forfattere. Da man havde opført dramaet «Salomon de Caus» af min landsmand A: Munch, blev han hædret med danebrogsordenen; Welhaven nød den samme ære skjønt han kun havde udgivet et bind digte her i Danmark. Jeg har i nødens tid stridt med min pen for Danmarks sag ligeså tappert som Welhaven; jeg har i løbet af 6 år udgivet gjennem den danske boghandel «Brand» i 5 oplag, en ny udgave af «Kjærlighedens Komedie», «Peer Gynt» i to oplag, «De unges forbund» i to oplag og om nogle uger udkommer en ny dansk udgave af «Kongs-emnerne», hvilket stykke, på tarvelige vilkår er antaget til opførelse på theatret. Misforstå ikke dette; tro ikke at jeg hermed vil have sagt at man i Danmark skulde stå i nogen gjæld til mig. Langt fra. Hvis jeg var indfødt dansk forfatter vilde det ikke have så meget at betyde. Men når jeg ser hen til hvor let det har været for andre af mine norske kolleger at blive hædret på en måde, som i opinionen i Norge har en overordentlig betydning, – så synes jeg at man kunde lade mig vederfares det samme. Når dette ikke er sket, så tror jeg ikke at der stikker noget princip bagved; jeg ved heller ikke hvorved jeg skulde have forskyldt det. Sågodtsom enhver fremmed musikvirtuos, der optræder her, er i de senere år bleven hædret med danebrogsordenen. Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen forestilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. – Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmærkelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge. Behørig diplomatisk forsigtighed behøver jeg ikke at bede Dig om; kun vil jeg, for så vidt Du i venskab for mig vil tage dig af dette anliggende, bede Dig erindre at jeg rejser allerede i næste uge.
Jordbunden har stor indflydelse på de former, hvorunder indbildningskraften skaber. Kan jeg ikke, omtrent som Christoff i Jakob v. Tyboe, pege på Brand og Peer Gynt og sige: «se, dette var en vinrus»? Og er der ikke i «De unges forbund» noget som minder om Knackwurst og Bier? Jeg vil ikke dermed stille stykket lavere; men jeg mener at synspunktet er blevet et andet, fordi jeg her står i et indtil kedelighed velordnet samfund. Hvad skal det så blive til, når jeg engang kommer helt hjem! Jeg må søge frelsen i det fraliggende, og da tænker jeg at tage fat på «Keiser Julian».
Allerede forlængst skulde jeg have tilskrevet Dem for at frembære min tak for de mangehånde glædelige meddelelser og oversendelser, hvorved denne jule- og nytårstid er bleven os i særlig grad fornøjelig og interessant. På selve julaften modtog jeg den bogpakke, De så venligt har betænkt mig med og samtidigt dermed den overraskende efterretning at et nyt oplag af «Et dukkehjem» allerede så snart gjordes nødvendigt. Den sene udgivelse af bogen har altså sletikke skadet afsætningen. Et exemplar af det nye oplag er også kommet mig ihænde. Til nytår modtog jeg den ligeså glædelige efterretning om de forestående nye oplag af «De unges forbund» og «Kejser og Galilæer». De mange bladanmeldelser af mit stykke, har jeg ligeledes tid efter anden havt den fornøjelse at modtage. Mangt og meget deraf er jo fuldt af misforståelser og uforstand; men det var jeg forberedt på, og det skader ingenlunde; efterhånden vil nok opfatningen klare sig.
Det glæder mig meget at høre at trykningen af de nye oplag af «De unges forbund» og «Kejser og Galilæer» fremmes med så stor hurtighed. Da sidstnævnte bog første gang udkom, foreslog De mig at trykke eller indbinde den i to dele; den gang havde jeg betænkeligheder herved; men nu har jeg intet derimod at indvende såfremt De endnu fastholder Deres forslag og det ikke nu er for sent. Et ord i dette stykke har givet anledning til misforståelse og bedes derfor rettet. Side 511, 10de linje ovenfra står: røgoffer; dette bedes forandret til: sonoffer.
En stor glæde var det mig at erfare at et tredje oplag af «Et dukkehjem» allerede nu behøves. Dette år tegner jo til at blive et «kronår» for mig i pekuniær henseende. Idag havde jeg den fornøjelse at modtage det tilsendte exemplar af 4de oplag af «De unges forbund» . Ved lejlighed tør jeg kanske bede Dem være så god at opgive mig, hvor store oplag der er tagne såvel af dette stykke som af «Kejser og Galilæer» for at jeg så nogenlunde kan vide hvor stærkt jeg tør trække på Dem; jeg kommer nemlig desværre iår til at bruge en hel del penge udenfor det sædvanlige, da Sigurd til sommeren skal sendes til Kristiania for at fortsætte sine studeringer der.
Jeg går gerne ind på Deres forslag at foranstalte en ny oversættelse af «De unges forbund». Men forinden De lader denne trykke beder jeg Dem gøre brug af de forkortelser og forandringer, som jeg i forening med den herværende kgl: regissør herr Jenke har foretaget i den Strodtmann’ske oversættelse. Et sådant rettet exemplar findes i det herværende hoftheaters bibliothek; dette skal jeg forsøge at erholde udlånt og straks sende Dem det. Vor nye udgave kan da oversendes trykt til theatrene i den skikkelse, hvori stykket bør opføres.
At der fra mange hold vilde rejse sig et skrig imod mit nye stykke var jeg naturligvis på forhånd forberedt på. Havde denne bog straks fundet billigelse af alle, så havde det ikke været mig nogen nødvendighed at skrive den. Jeg tager derfor også modstanden ganske roligt og koldblodigt. Jeg ved at om nogle få år vil bogen stå for den almindelige bevidsthed som en kendsgerning, hvorimod der ikke er noget at sige eller indvende. Det gælder ikke andet end at folk får tid til at vænne sig til at den er skrevet således, som den er, og ikke anderledes. Jeg har erfaringer fra tidligere tilfælder at støtte mig til. Der blev skreget ligeså stærkt imod «Kærlighedens komedie» da den første gang kom ud, og ligeså imod «Peer Gynt» og imod «Samfundets støtter», ikke at tale om det hyl, der aldeles ubeføjet mødte «De unges forbund».
I Rusland ved jeg med sikkerhed at ialfald «De unges forbund» har været oversat og spillet. Af avisberetninger har jeg set at det samme skal være tilfældet med «Et dukkehjem».
«De unges forbund» er oversat af Adolf Strodtmann i Berlin og udgivet hos Duncker sammesteds. Foretagendet er mig uvedkommende og indbringer mig naturligvis intet.
«Kongs-emnerne» er oversat af Adolf Strodtmann og udgivet ligesom «De unges forbund». Teaterhonorarerne for samme tilfalder udelukkende oversætteren.
For Sverigs vedkommende kan jeg derimod med nøjagtighed angive mit tab for så vidt det kgl: teater angår. Ved at de to skuespil «De unges forbund» og «Hærmændene på Helgeland» honoreredes gennem «gratialer» og ikke efter regulativet, der dengang var uanvendeligt på mig som norsk, har jeg havt en mindreindtægt af ca: 3000 kroner.
«De unges forbund» honoreredes arbitrært med 1200 kroner. «Kongs-emnerne» ligeså med 1200 kr:, endvidere «Hærmændene på Helgeland» med 2000 kr:, og «Samfundets støtter» ligeledes med 2000 kr:, tils: 6,400 kroner.
Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg tillade mig at meddele at De ved at indbetale 400 kroner til den Gyldendalske boghandel i København vil erholde retten til med det af Dem ledede teaterselskab overalt i Sverige, med undtagelse af Stockholm og Göteborg, at opføre skuespillene «De unges forbund» og «Gengangere».
Den svenske direktør og skuespiller August Lindberg har af mig erholdt tilladelse til at opføre «De unges forbund» og «Gengangere» i de svenske provinsstæder på den betingelse at han forskudsvis skulde til Dem indbetale 400 kroner. Begge stykker har nu været opførte i Helsingborg og jeg tillader mig derfor at forespørge om den betingede indbetaling har fundet sted.
Som svar på Deres ærede skrivelse af 10. dennes skal jeg herved meddele at jeg gerne vil vise mig så imødekommende imod Dem, som det er mig muligt, og at jeg derfor er villig til at indrømme Dem opførelsesret til «En folkefiende» imod et honorar af 200 (to hundrede) kroner, «De unges forbund» 100 (et hundrede) og «Hærmændene på Helgeland» ligeledes et hundrede kroner, alt under forudsætning af at De antager samtlige tre stykker til opførelse og på den betingelse at det hele honorar, fire hundrede kroner, må være indbetalt til boghandler Lund forinden noget af stykkerne kan opføres. For Kristianias vedkommende gælder naturligvis ingen opførelsesret.
Ligeledes beder jeg Dem modtage min hjerteligste taksigelse for al udvist velvilje og forekommenhed i det nu snart forløbne år. Meddelelsen om det nye oplag af «De unges forbund» var mig særdeles kærkommen og jeg håber De tilgiver at jeg ikke straks svarede derpå; men jeg lå dengang på rejse og så udkom bogen hurtigere end jeg havde ventet; det tilsendte smukke exemplar overraskede mig straks efter min tilbagekomst hertil.
«Kejser og Galilæer» er ikke det første arbejde, jeg har skrevet i Tyskland men vel det første jeg har skrevet under påvirkning af det tyske åndsliv. Da jeg om høsten 1868 ankom fra Italien og tog ophold i Dresden medbragte jeg planen til «De unges forbund» og skrev dette stykke samme vinter. Til «K. og G» havde jeg under mit 4-årige ophold i Rom gjort mangehånde historiske studier og adskillige optegnelser men ikke lagt nogen klar plan for udførelsen og altså endnu mindre skrevet noget af stykket. Mit livssyn var dengang endnu nationalt skandinavisk og jeg kunde derfor ikke komme til rette med det fremmede stof. Så oplevede jeg den store tid i Tyskland, krigsåret og udviklingen bagefter. Alt dette bar for mig på mange punkter en forvandlende magt i sig. Mit syn på verdenshistorien og på menneskelivet havde hidtil været et national-syn. Nu udvidede det sig til et stamme-syn, og så kunde jeg skrive «Kejser og Galilæer». Det blev fuldført i foråret 1873. –
Noget af det, der i mit literære forhold til hjemlandet har pint mig mest er den kendsgerning at jeg gennem en række af år, lige siden «De unges forbund» kom frem, stadig har været taget til indtægt af det ene eller det andet politiske parti. Jeg, der aldrig i mit liv har befattet mig med politik men kun med samfundsspørsmål! Og så formentlige modstanderes ulyst til at ville forstå! Det er ikke lovprisninger eller tilslutning, jeg tørster efter. Men forståelse. Forståelse. – Den hånd, De i venlighed har rakt mig modtager jeg hjertelig gerne og tegner mig
DE UNGES FORBUND LYSTSPIL I FEM AKTER
DE UNGES FORBUND
FJELDBO Ja, hvorom alting er, – vort Forbund skal bestaa baade gjennem unge og tvivlsomme Dage. Og det skal vedblive at være de unges Forbund. Da Stensgaard stiftede sin Forening og løftedes paa Folkets Skuldre under Frihedsdagens Jubel og Rus, da sagde han: med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt! For vort Vedkommende tænker jeg selv Theologen der tør lade det Ord gjælde.
DE UNGES FORBUND
DE UNGES FORBUND
MÆNGDEN i Teltet Sagfører Stensgaard leve! Han leve! Hurra! Hurra for de unges Forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
KAMMERHERREN Hvad kan jeg gjøre? Jeg er frisindet. Jeg slutter mig till de unges Forbund!
FJELDBO Om ti–femten Aar? Ja, men da kan han ikke staa i Spidsen for de unges Forbund.
STENSGAARD Samhold, siger jeg! Med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt. Det staar till os, om vi vil styre Verden – her i Distriktet!
DANIEL HEJRE Jo, nu blir her Røre og Rummel. Det er de unges Forbund, som begynder at virke, Herr Stensgaard! Ved De, hvad De skulde kalde den Forening? Ja, jeg skal sige Dem det siden.
STENSGAARD med Glasset i Haanden, straalende fornøjet Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de unges Forbund! Her har vi Legen gaaende!
STENSGAARD løber Bladet igjennem – – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – «som Digteren siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» – «Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæssige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
KAMMERHERREN Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have Lyst till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund! De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det passer ikke i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset; han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa ligger man.
Gegen die von Ihnen beabsichtigten Uebersetzungen meiner Schauspiele «De unges forbund» und «Vildanden» habe ich nichts einzuwenden.
Som svar på Deres forespørgsel skal jeg herved meddele at De og herr Julius Petersen kan erholde ret til at opføre «De unges forbund» og «Samfundets støtter» imod et honorar af 300 kroner for begge stykker tilsammen. Min betingelse er dog at beløbet nu straks indbetales til Gyldendalske boghandel i København.
Modtag herved min forbindtligste tak for tilsendelsen af regnskabet for forrige halvår og for den glæde, De beredte mig ved meddelelsen om at der tiltrænges nye oplag af «Kærlighedens komedie» og «De unges forbund». Jeg modtager særdeles gerne Deres foreslåede gode betingelser og trykningen kan for mit vedkommende påbegyndes nårsomhelst.
Som svar på Deres excellences skrivelse af 5. Maj 1899 giver jeg mig den ære at meddele at jeg med glæde og taknemmelighed indgår på at fornye overenskomsten med det kongelige Theater betræffende mine skuespil «Kongs-emnerne» og «De unges forbund», således at der fra 20de, respektive 25de, forestilling betales honorar som fastsat for originale danske stykker i regulativet af 13. Marts 1890 og 16. Juni 1896, og i det hele underkastes regulativets bestemmelser for danske stykker.
Mit nye arbejde skrider raskt fremad. Af «Kongs-emnerne» er Tredje oplag under pressen i København. «Brand» er udkommet i tysk oversættelse i Cassel. «De unges forbund» lokaliseres for Wiener-theatret. En oversættelse af «Kongs-emnerne» har jeg i manuskript modtaget til gennemsyn. At jeg har været indviklet i en tysk polemik ved De måske. Forresten alt ved det gamle. Vinter har vi næsten ikke havt iår.
Det var mig en dobbelt glæde efter så lang tids taushed, at modtage Deres venlige brev. Jeg er aldeles viss på at jeg har tilskrevet Dem efter at biografien havde stået i «Illustr: Zeitung»; straks efter brød krigen løs, jeg rejste til København og interessen optoges helt og holdent af de storartede verdensbegivenheder. Jeg kan forsikkre Dem at jeg tænkte ofte på Dem i hine urolige tider; jeg vidste jo ikke om De måske stod som officer i landeværnet, – og jeg forestillede mig alle slags muligheder. Heldigvis var det altsammen kun indbildninger og jeg takker Dem fordi De nu har gjort alvor af Deres forsæt at indføre «Brand» i den tyske læseverden. Bogen har jeg endnu ikke modtaget; jeg længes meget efter den, men tvivler forøvrigt ingenlunde på at oversættelsen vil tilfredsstille mig. Det var forresten på høj tid, at Deres arbejde udkom; thi her i Dresden ligger en anden oversættelse færdig og skulde netop i disse dage være sendt i trykkeriet. Denne oversættelse er af romanforfatterinden Julie Ruhkopf, der har sendt mig manuskriptet til gennemsyn. At hun under de nuværende omstændigheder ikke udgiver samme, anser jeg for en selvfølge. – I en berlinsk boghandlertidende bebudes en oversættelse af «Kongsemnerne» og «De unges forbund», samtidigt med at sidstnævnte stykke i Wien lokaliseres for theatret. – Jeg ved ikke om De har erfaret at jeg i vinter har været indviklet i en pennekrig med tidsskriftet «Im neuen Reich», der udkommer i Leipzig under ledelse af Dr: A: Dowe og Gustav Freitag. Anledningen hertil var nogle ytringer, som jeg i mine digte har brugt om den preussiske politik. Striden er imidlertid ført på en meget ridderlig måde, den forklaring, jeg har givet af mit standpunkt, har man fundet tilfredsstillende, og sagen, der i begyndelsen var mig meget ubehagelig, vil, som mine herværende literære venner forsikkrer, kun tjene til reklame for oversættelser af mine arbejder. – De tager fejl når De tror at jeg ikke anerkender det store ved en mand som Bismark; men jeg ser i ham en væsentlig hindring for et godt og venskabeligt forhold mellem Tyskland og Skandinavien. Den nuværende spænding er unaturlig mellem to så nær beslægtede folk; en nærmere sammenslutning må og bør finde sted; begge parters interesse kræver det. Overhovedet har jeg under mit lange ophold i Tyskland i mange henseender forandret mine anskuelser; men dette bliver for vidtløftigt at behandle i et brev, jeg vil vente dermed indtil jeg atter får den fornøjelse personligt at træffe Dem. – Og hermed, for denne gang, et hjerteligt levvel fra
Her i Tyskland forberedes flere udgaver af mine arbejder. Af «Brand» er udkommet en oversættelse i Cassel; men denne tilfredsstiller mig ikke. En anden oversættelse af samme digtning bebudes fra Berlin. I Berlin er ligeledes udkommet på tysk «Kongsemnerne» og «De unges forbund», begge fortræffeligt gengivne af Dr. Adolf Strodtmann, Byrons og Tennysons fortrinlige oversætter. For øjeblikket er Dr: Strodtmann beskæftiget med at oversætte mine mindre digte.
På brødrene Paetels forlag i Berlin er «Kongs-emnerne» og «De unges forbund» udkomne under titlerne «Die Kronprætendenten» og «Der Bund der Jugend» i smukt utstyr og i mesterlige oversættelser af Adolf Strodtmann, der har et berømt navn som oversætter, navnlig af Byron og Tennyson. En oversættelse af «Brand» er ligeledes udkommen; en anden oversættelse af samme bog bebudes nu fra to forskellige andre kanter. Af mine digte er ligeledes flere oversættelser under arbejde. På engelsk forberedes en større udgave af mine arbejder ved Mr: Edmund Gosse, der har et udbredt kendskab til vor literatur. Dette beder jeg Dig bearbejde til en notits for «Morgenbladet»; ligesom jeg herved gennem Dig anmoder Friele om at optage en artikel der stod i «The spectator» for 16de Marts og som jeg herved vedlægger. Skulde Friele vægre sig, beder jeg mig udklipningen tilbagesendt for at benyttes i et dansk eller svensk blad.
Jeg takker Dem forbindtligst for de i Deres venlige brev af 4de Marts oversendte 75 Thaler. Ligeså havde jeg i søndags den glæde at modtage «Kongsemnerne» i den smukke nye udgave. – Dette stykke, ligesom «De unges forbund», er oversat på tysk af Adolf Strodtmann og skal, efter hvad jeg hører, allerede være antaget til opførelse i Breslau og Prag; begge bøger er ligeledes med megen velvilje, såvidt jeg har bragt i erfaring, modtagne i læseverdenen.
Jeg ved ikke om De har læst en anmeldelse af mine digte i det engelske blad «The spectator», der delvis har været gengiven i «Morgenbladet». Lignende anmeldelser af mine andre arbejder bebudes som en forberedelse til en påtænkt oversættelse af disse for England og Amerika. Hovedmanden for dette foretagende er Mr: Edmund Gosse, embedsmand (bibliothekar eller noget sådant) ved British Museum i London. I dette øjemed har han bedet mig sende ham et expl: (uindbundne) af «Kærlighedens Komedie», «Peer Gynt» og «De unges forbund». Tør jeg bede Dem vise mig den store tjeneste for min regning at besørge dette? Noget brev behøver ikke at medfølge, da jeg har tilskrevet ham det fornødne. Den fuldstændige adresse er: Edmund W. Gosse, Esqr: British Museum. Great Russel Street. Bloomsbury. London.
Hovedsagen er jo imidlertid for os begge at der vælges den bedste udgivelsestid og afgørelsen af dette spørgsmål må ganske overlades til Dem. Hvis jeg skulde fremsætte noget forslag, så skulde det være følgende: trykningsarbejdet påbegyndes straks; viser det sig så, når bogen er færdig, at årstiden er for langt fremskreden, så bringes ikke bogen i handelen før i September. Noget lignende fandt sted med «De unges forbund». Meget muligt at der herimod taler grunde, som jeg ikke kan overskue, og i så fald frafalder jeg naturligvis forslaget.
De vil godhedsfuldt undskylde at jeg først nu med tak erkender modtagelsen af opgøret over vort mellemværende for forrige år. Med glæde erfarer jeg at de gode forhåbninger, jeg i mit nytårsbrev udtalte, synes at ville gå i opfyldelse, nemlig for så vidt at der nu, foruden det nye oplag af «Brand», også behøves lignende af «Peer Gynt» og af «De unges forbund». Jeg har længe ventet at noget sådant vilde ske, og skal om kort tid sende Dem begge bøger i rettet stand, så at forarbejderne til udgivelsen nårsomhelst kan begynde. Af «Peer Gynt» har jeg i denne tid foretaget en bearbejdelse til brug for scenen, hvilken til høsten vil komme til opførelse på Kristiania theater med musik, der komponeres af Edvard Grieg. Bearbejdelsen består mest i forkortninger; men i det nye oplag bør digtet udkomme uforandret. Særdeles kært er det mig at der nu også i Amerika er åbnet os et marked. Jeg tror at både «Brand», «Peer Gynt» og «De unges forbund» af forskellige grunde vil falde i de amerikanske Skandinavers smag. Beklageligt er det kun at bogforsendelsen didhen skal være forbunden med så mange extraomkostninger. –
Samtidigt hermed har jeg den fornøjelse at tilstille Dem et rettet exemplar af «De unges forbund»; et lignende af «Peer Gynt» skal følge om kort tid.
Den nye udgave af «Peer Gynt» er nu forhåbentlig så temmelig fremskreden. Jeg arbejder daglig med manuskriptet til «Fru Inger». Hele stykket må nemlig gennemarbejdes fuldstændigt i enkelthederne af replikbehandlingen, og dette kunde ikke ske uden en hel ny renskrift. Udover sommeren skal jeg, hvis De så synes, sende Dem denne; jeg håber at få den fuldført medens trykkeriet er optaget af «Peer Gynt» og «De unges forbund». Dog herom mere siden.
Jeg har hidtil været, og er fremdeles beskæftiget med at forberede nye udgaver af forskellige af mine bøger. «De unges forbund» og «Fru Inger» kommer i slutningen af denne måned; men Hegel fortalte Susanna ved afrejsen fra København at begge bøgers nye oplag («Fru Inger» 4000 exemplarer) allerede da var sågodtsom ganske optagne gennem forudbestillinger fra boghandlerne; nye oplag vil derfor rimeligvis snart vise sig nødvendige. I begyndelsen af næste år kommer en ny forøget udgave af mine «Digte», foruden af adskilligt andet.
Min hustru bragte mig en glædelig meddelelse fra Dem angående udsigterne for afsætningen af «De unges forbund» og af «Fru Inger». Er det virkelig så, at en stor del af oplagene allerede er forudbestilt? Udgivelsestiden er jo gunstig. Gid blot, det manglende papir ikke altfor længe må lade vente på sig. Med udgivelsen af «Fru Inger» bør der naturligvis ikke ventes til stykket er opført. Jo før det kan komme i handelen, desto bedre. De fornødne breve til theaterdirektionerne skal jeg være så fri at sende Dem i betimelig tid.
Gagetillægget for mig gik da ikke igennem. Jeg kan også være det foruden. I Sverig og Danmark har man forøvrigt vist sig noblere. Fra det kgl theater i Stockholm har man for «De unges forbund» sendt mig et extrahonorar på 1000 kroner, og fra København meddeles mig at theaterchefen har hos kultusministeriet andraget på at der for «Hærmændene» bevilges mig dobbelt honorar, hvilket også allerede skal være indrømmet. Sidste dag jeg var i Dresden modtog jeg et meget venligt egenhændigt brev fra kong Oskar; af en notits i «Morgenbladet» ser jeg at han også skal have tildelt mig en guldmedalje; men herom indeholder kongens brev intet. Hvorledes hænger det sammen hermed?
Med mit nye arbejde går det raskt fremad; om et par dage har jeg første akt færdig, og den er altid for mig det vanskeligste parti af et stykke. Bogens titel bliver: «Samfundets støtter», skuespil i fem akter. Dette arbejde kan på en måde betragtes som et modstykke til «De unges forbund», og kommer til at røre op i adskillige af tidens betydningsfuldere spørgsmål. Dette beder jeg imidlertid må foreløbig blive imellem os; lidt senere hen vil jeg gerne at det skal blive bekendt da jeg tror at lidt snak på forhånd imellem publikum bidrager til at fremme afsætningen.
Idet jeg forbindtligst takker for de i Deres venlige brev af 25de f: m: tilsendte 675 RmՖ, nødes jeg desværre til atter at anmode Dem om godhedsfuldt at ville forstrække mig med en lignende sum, da jeg ellers frygter for at komme til at befinde mig i forlegenhed ved næste måneds begyndelse. Derhos anmoder jeg Dem om ikke, således som tidligere omskrevet, at lade indkøbe statspapirer for det resterende slutningshonorar for «Hærmændene» ved det kgl: theater, men derimod at lade dette beløb komme til afdrag på hvad jeg forskudsvis har oppebåret hos Dem. Forhåbentlig kan det vel nu ikke vare længe forinden det lykkes det kgl: theater atter at bringe stykket på scenen. For øvrigt griber jeg her anledningen til at sige at jeg sletikke er videre fornøjet med justitsråd Berners honoreringsmåde. Stykker, der indleveres i manuskript og antages, skal nemlig efter regulativet honoreres med procenter af indtægten. Nu har både «Kongsemnerne» og «Hærmændene» i sin tid været indleverede i manuskript, ligesom «De unges forbund» hellerikke var i handelen da det indleveredes. Befølges konsekvent den mod mig brugte fremgangsmåde, så bliver reglementsbestemmelsen illusorisk; thi man kan jo først forkaste alle indsendte manuskripter, derved tvinge forfatterne til at lade sine stykker trykke, og derefter spille dem mod et langt ringere honorar. Dette er ikke i sin orden; og jeg har intet imod at justitsråd Berner ved lejlighed bliver gjort bekendt med min opfatning af denne sag.
P. s. Just som jeg skal afsende dette brev, ser jeg af norske aviser at Bjørnson skal have indtægten af 20de forestilling af «En fallit.» Hvorledes er dette at forstå? Honoreres B: på favorablere vilkår end jeg? Forholder det sig så, da må jeg gøre fordring på at der bringes overensstemmelse heri. I modsat fald indleverer jeg aldrig mere noget nyt skuespil til Kristiania theater. Jeg vilde gerne vide hvor mange gange «Hærmændene», «Kongs-emnerne», «De unges forbund» og «Kærlighedens komedie» har været opført hjemme. Det er rigtignok før bleven mig sagt at B: betales langt bedre end jeg; men jeg har aldrig villet tro det. Nu ved jeg imidlertid ikke længere hvad jeg skal tro, og beder derfor om klar og grej oplysning.
2.) Im Jahre 1850, als ich noch in Christiania als Student lebte, erschien «Catilina», Drama in 3 Aufzügen (2 Aufl:) – 1851 «Kæmpehøjen» Drama in 1 Aufzug. – 1855 «Gildet paa Solhoug», Drama in 3 Aufzügen. – 1857 «Fru Ingerd til Østraat», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (2 Aufl:) – 1858 «Hærmændene paa Helgeland», Schauspiel in 4 Aufzügen (4 Aufl:) – 1861. «Kærlighedens Komedie», Lustspiel in 3 Aufzügen (3 Aufl:) – 1863 «Kongs-Emnerne», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (4 Aufl:) – 1866 «Brand», ein dramatisches Gedicht (8 Aufl:) – 1867 «Peer Gynt», ein dramatisches Gedicht (4 Aufl:) – 1869 «De Unges Forbund», Lustspiel in 5 Aufzügen (3 Aufl:) – 1871 «Gedichte» (2 Aufl:) – 1873 «Kejser og Galilæer», ein historisches Doppeldrama enthaltend «Cæsar Julians Abfall» und «Kaiser Julian», jedes in 5 Aufzügen (2 Aufl: = 6000 Expl:) Fast sämmtliche dieser Schauspiele werden in den skandinavischen Ländern sehr häufig aufgeführt.
3.) Ins Deutsche übersetzt sind: von A: Strodtmann «Kongs-Emnerne» («Die Kronprätendenten») und «De Unges Forbund» («Der Bund der Jugend»). Ebenso hat er mehrere meiner Gedichte übersetzt. Von «Brand» existiren bis jetzt 2 deutsche Uebersetzungen oder Bearbeitungen. Unter Mitwirkung von Emma Klingenfeld in München habe ich selbst eine deutsche Originalausgabe der «Hærmændene paa Helgeland» («Nordische Heerfahrt») veranstaltet. Eine ähnliche der «Fru Ingerd til Østraat» («Die Herrin von Oestrot») wird diesen Winter erscheinen. Ins Englische sind ebenso mehrere meiner Gedichte übersetzt, ferner das letzterwähnte Schauspiel und «Kejser og Galilæer» («The Emperor and the Galilean», by Catharina Ray, Samuel Tinsley, London, 1876.) Ebenso erschien im verflossenen Winter in Warschau eine polnische Uebersetzung einer Auswahl meiner Gedichte mit biographischer Einleitung und Portrait. Ausserdem sind in Deutschland, England, Frankreich, Nord-Amerika, Holland, Spanien, Finnland und möglicherweise noch anderswo verschiedene Beurtheilungen meiner literarischen Thätigkeit, theilweise von übersetzten Bruchstücken meiner Arbeiten begleitet, in Zeitschriften u. s. w. zum Vorschein gekommen.
Dette er imidlertid kun en enkelt og udadtil mindre væsentlig side af sagen. Jeg for mit vedkommende har, også uden gagetillæg, hvad jeg og min familje behøver til daglige livsfornødenheder. Men disse alene udgør kun en del af mit udgiftsbudget. Som De ved, savner vi norske nemlig lige over for udlandet konventioner angående den literære ejendomsret. Vore bøger kan derfor uhindret oversættes hvorsomhelst og af hvemsomhelst. Og således sker også i rigeligt mål. I England er hele «Kejser og Galilæer» oversat og udgivet i forrige år; jeg selv havde ikke da de fornødne disponible penge til at foranstalte dette for egen regning; nu går oversætter og forlægger dersteds af med fordelen; jeg får intet. I Berlin har A: Strodtmann taget mine digte fra mig, og ligeså skuespillene «Kongsemnerne» og «De unges forbund». Når disse arbejder nu læses og opføres rundt om i Tyskland; så sker det til indtægt for oversætteren, ikke for mig. Ligeså er det gået mig med «Brand», hvoraf der nu existerer tre forskellige tyske oversættelser, uden at en skilling deraf kommer mig tilgode. Selv i Sverig er tilstanden for vort vedkommende den samme; vi har ingen ret til at fordre forfatterhonorarer hverken af theatrene eller af forlæggerne, der oversætter os. Af «Hærmændene på Helgeland» er allerede en svensk oversættelse udkommen og en anden er under pressen. Alt, hvad jeg hidtil har havt råd til at redde for mig selv er de af mig foranstaltede tyske udgaver af «Hærmændene på Helgeland» og «Fru Inger til Østråt»; men disse udgaver har forvoldt mig betydelige pengeudlæg, som jeg først i årenes løb kan vente at vinde ind igen. At Bjørnson og de andre norske digtere og komponister, der kendes udenlands, ikke er bedre farne, følger af sig selv.
Den 19. Februar skal efter bestemmelsen «De unges forbund» for første gang opføres på det herværende Residenstheater; men jeg frygter rigtignok for at det ikke bliver færdigt til den tid. «Fru Inger til Østråt» er udkommet i tysk originaludgave og forsendt til theatrene, men vil neppe nogensteds kunne påregnes opført før til høsten.
For de modtagne 400 kroner fremsender jeg på omstående blad en kvittering og frembærer derhos min forbindtligste tak for beløbet. – Det var ikke uden ængstelse at jeg erfarede at flere af stykkets hovedroller skulde spilles af debutanter; så meget behageligere var det mig derfor at udfaldet blev så godt. – Nu vil jeg blot ønske at disse lovende unge mennesker forstår sit eget bedste og ikke begår den dumhed straks at løbe til Kristiania , hvor der naturligvis vil gives dem langt mindre anledning til praktisk udvikling end i Bergen. – Mit nye skuespil er nu snart færdigt og vil blive trykt i løbet af sommeren hvorefter det uopholdelig skal blive Dem tilsendt; det kræver rigtignok et temmelig stort personale; dog ikke større end «De unges forbund» og hellerikke anser jeg det vanskeligere at spille. – Det var mig og min hustru meget behageligt at erfare at vi er kommen i svogerskab sammen. Med de bedste hilsener til bestyrelsens samtlige medlemmer tegner jeg mig
Mine literære arbejder er hovedsagelig følgende: «Catilina», drama i 3 akter. 1850. (2 oplag). – «Kæmpehøjen», drama i 1 akt 1851. – «Gildet på Solhoug», skuespil i 3 akter. 1855. – «Fru Inger til Østråt», historisk skuespil i 5 akter. 1857. (2 oplag.) – «Hærmændene på Helgeland», skuespil i 4 akter. 1858. (4 oplag). – «Kærlighedens komedie», komedie i 3 akter på rimede vers. 1861. (4 oplag.) – «Kongs-emnerne», historisk skuespil i 5 akter. 1863. (4 oplag.) – «Brand», et dramatisk digt. 1866 (8 oplag.) – «Peer Gynt», et dramatisk digt. 1867. (4 oplag.) – «De unges forbund», lystspil i 5 akter. 1869. (4 oplag). – «Digte», 1871. (2 oplag.) – «Kejser og Galilæer», et verdenshistorisk skuespil i to afdelinger, indeholdende «Cæsars frafald», skuespil i 5 akter og «Kejser Julian», skuespil i 5 akter. 1873. (2 oplag.) – Af disse arbejder er de fleste oversatte på fremmede sprog og adskillige bragte til opførelse på udenlandske teatre.
Mit nye Arbejde skrider raskt fremad. Den hele Sommer har jeg gaaet og tumlet dermed i Tankerne dog uden egentlig at skrive. Nu er hele Udkastet færdigt og nedskrevet; hele 1ste Akt er aldeles fuldført, 2den Akt vil være det om 8 Dage og inden Aarets Udgang haaber jeg at det hele skal være tillendebragt. Det bliver i Prosa og helt og holdent beregnet for Scenen. Stykkets Titel er: « De unges Forbund eller Vorherre & Comp:», Lystspil i 5 Akter. Det behandler Rivninger og Strømninger af Nutidens Liv, og vil, uagtet det foregaar i Norge, passe ligesaa godt for Danmark. Jeg befinder mig i en lykkelig og forsonet Sindsstemning, og skriver overensstemmende dermed; dennegang skal den kjære, fortræffelige Mand G: Brandes ikke faa nogen Grund till at paatale ulovlig Omgang med Muserne. – Af Brandes’s «Æsthetiske Studier» beder jeg Dem sende mig et Expl: og føre mig samme till Regning. Allerede i Rom hørte jeg omtale at han skrev paa en Afhandling om det Komiske, et Begreb, hvorom jeg maa tillstaa at jeg, theoretisk taget, aldeles ikke er paa det rene og som jeg netopp af Brandes skulde have særlig Lyst till at se klaret.
Det er ganske visst utillgiveligt, at jeg først nu, efter to Maaneders Forløb, besvarer Deres venlige Brev; men ikkedestomindre haaber jeg paa Deres Tillgivelse, naar jeg fortæller Dem, at Grunden till denne lange Oppsættelse er den, at jeg i Vinter har skrevet et nyt Lystspil i 5 Akter, og at, som Følge heraf, min hele Dag bogstaveligt har været opptagen. Stykket, med hvis Renskrift jeg fortiden beskjæftiger mig, heder «De unges Forbund», og vil blive indleveret till Theatrene.
Naar jeg ikke besvarede dit venlige Brev fra ihøst, saa skede det af to Grunde; først fordi jeg betænkte mig med Hensyn till «Kongs-Emnerne», og dernæst fordi jeg er en Skabhals i Brevskrivervejen. Jeg har ivinter skrevet et nyt dramatisk Arbejde, et Lystspil i 5 Akter, betitlet «De unges Forbund», hvilket nu er under Trykken og som jeg ønskede at indlevere før «Kongs-Emnerne»; om en Maaneds Tid sender jeg Dig det og beder Dig tage Dig af det paa bedste Maade.
Herved giver jeg mig den Ære at indlevere till det kgl: Theater mit nye Lystspil «De unges Forbund» med ærbødigst Forespørgsel om hvorvidt samme kan blive antaget till Oppførelse.
Forhaabentlig har Du nu modtaget et Exemplar af «De unges Forbund», som jeg herved giver Dig Hals og Haand over og beder Dig tage Dig af paa bedste Maade.
Endelig er jeg da kommen tillbage fra min 2 Maaneders Rejse i Egypten og skynder mig at takke for Deres venlige Brev till min Kone, saa vel som for de modtagne Bladanmeldelser, hvis Række jeg har faaet suppleret fra Norge. Den Modtagelse, «De unges Forbund» har faaet, glæder mig meget; Modstanden var jeg forberedt paa og det vilde været mig en Skuffelse om den var udebleven. Men hvad jeg ikke var forberedt paa var at Bjørnson efter Sigende har følt sig rammet af Stykket. Forholder dette sig virkelig saa? Han maa dog kunne se at det ikke er ham, men hans fordærvelige og «gjennemløjede» Partikreds, der har tjent mig till Modeller. Forresten skriver jeg ham till idag eller imorgen, og jeg haaber at Sagen, till Trods for alle Differentser forøvrigt, vil ende med en Udsoning. At allerede andet Opplag er udkommet, har oversteget min Forventning; nu er jeg blot spændt paa at erfare hvorvidt Stykket maatte vise sig at passe for Kjøbenhavns Theater.
«De unges Forbund» har, som jeg ventede, vakt Røre; men naar diverse Godtfolk deroppe absolut vil have Skildringerne anvendte paa sig personligt, saa faar det blive deres egen Sag. – Et Expl: af Bogen, som vil blive Dem sendt fra Hegel, beder jeg Dem ikke at forsmaa som en ringe Takk for al den Umage jeg forvolder Dem. Ligeledes haaber jeg De ikke fortryder paa at jeg igaar i et Brev till Theaterdirektionen traff Foranstaltninger till at lade den mig efter Skik og Brug tillkommende Adgangsberettigelse till Parkettet gaa over till Dem; det er en stor Tankeløshed af mig naar jeg ikke før har sørget for noget lignende.
P: S. Susanna, Marie og Sigurd sender ligeledes mange Hilsener till Familje og Venner. Indlagte Brev fra Marie bedes besørget. – Det skulde interessere mig at vide hvorledes «De unges Forbund» er blevet opptaget paa Solnør. Hvad siger Apotheker Thaulow? Vinje vil jeg ikke spørge efter. Har De nogen Formodning om hvem Morgenbladets Anmelder er? – Fra Hegel har jeg faaet en hel Mængde danske Provindsblade, der omtaler Stykket. Det lader till at, man dernede tager det till Indtægt mod Bondevennerne og deres Ledere. – I Sverig venter jeg Modstand fra de nyliberales Side; om Oppførelsen dersteds har jeg endnu intet hørt.
Nyss hjemkommen fra min egyptiske Rejse benytter jeg Aarets sidste Dag till at sende Herr Hofmarskalken min ærbødigste og hjerteligste Takksigelse for al den Iver, Omhu og Dygtighed, hvormed Oppførelsen af «De unges Forbund» er bleven iværksatt paa det kgl: Theater, – en Takksigelse, som jeg ogsaa udbeder mig gjennem Herr Hofmarskalken at maatte faa frembære till samtlige Theatrets Embedsmænd og till de i Stykket medvirkende Artister.
For dit velvillige Tillbud at ville sende mig de svenske Recensioner over mit Lystspil er jeg Dig meget forbunden; men jeg har allerede modtaget en hel Pakke saadanne fra andre Venner i Stockholm, ligesom ogsaa Herrerne Stjernström og Söderman, der for Tiden oppholder sig her, har meddelt mig, hvad der er blevet dem tillsendt og det norske «Morgenbladet», som jeg holder, har desuden meddelt Uddrag og Korrespondancer, saa jeg antager at jeg allerede kjender saagodtsom hele den vidtløftige kritiske Literatur, der er fremkaldt ved «De unges Forbund». Jeg takker Dig imidlertid lige fuldt for din gode Vilje og for dit Venskab i dette, som i saa meget andet.
Jeg takker Dem hjerteligst for Deres anmeldelse af «De unges forbund», som Hegel har sendt mig, – og ikke mindre for Deres venlige linjer. Till sommeren tänker jeg at komme till Kjöbenhavn; jeg håber da personligt at få hilse på Dem og tale med Dem om mangt og meget af vore fälles interesser. Når jeg tänker på eder deroppe i vore hjem, som står år ud og år ind i kampen, så skammer jeg mig over mig selv; men jeg föler tillige at jeg ikke duer till at stride på anden måde, end jeg gjör. –
Jeg tænker ofte med Fornøjelse tillbage paa vort Samvær. Till Sommeren agter jeg at gjæste Kjøbenhavn, og da haaber jeg vi træffes der. Hils imidlertid Erik Bøgh og takk ham tusinde Gange for hans Anmeldelse af «De unges Forbund». –
Jeg er Dem særdeles takknemmelig for Deres Underrettning angaaende min Biografi, hvilken jeg haaber De har fortsatt lige till den sidste Tid, og saaledes medtaget baade min egyptiske Rejse og «De unges Forbund». Det er mig kjært at De i Christiania selv har faaet Anledning till at dømme om Stykket; thi vor fælles Ven, Herr Thaulow, er visstnok af politiske Grunde en afgjort Modstander deraf. Jeg antager at Biografien i væsentlig Grad vil bidrage till at fjerne Vanskelighederne ved at finde en Forlægger till «Brand».
Fra alle kanter hörer jeg at «De unges forbund» har gåt mesterligt i Stockholm; det var også hvad jeg ventede mig af de udmärkede artister, som jeg der lärte at kjende. Det er min hensigt at komme deropp igjen; men når det kan ske, ved jeg endnu ikke. –
Modtagelsen af de i Deres ærede Brev af 16de Decbr f: A: indlagte 150 Thaler pr: erkjendes herved. Ligesaa takker jeg Dem hjerteligst for den store Glæde, De har beredt os ved den tillsendte Bogpakke. Det er mig derhos meget kjært at høre, at «De unges Forbund» fremdeles har god Afsættning; jeg haaber at Oppførelsen paa det kgl: Theater end mere vil opplive Interessen for Stykket. – Herr R: Schmidt har atter tillskrevet mig, dennegang for at oppfordre mig till i Tidsskriftet at indrykke en Protest mod et angivelig existerende Rygte om at jeg i «Stensgaard» skal have villet skildre Bjørnson. Jeg har imidlertid svaret ham saa eftertrykkeligt, at jeg haaber han for Fremtiden forskaaner mig for al vidre Brevvexling. –
Her i Dresden lever jeg nu i behaglig Ro medens man hjemme i Norge har ført og tilldels endnu fører en rasende Kamp for og imod mit nye Lystspil «De unges Forbund». Personligt blander jeg mig naturligvis ikke i Sagen. Jeg finder kun at Venner og Fiender er omtrent lige gale.
Det var mig i flere Henseender en Glæde at modtage Deres venlige Brev af 24de f. M. – Først og fremst maa jeg takke Dem, fordi De er den første, af hvem jeg klart og tydeligt har set udtalt min egen Oppfattning af «De unges Forbund». Det er netopp saaledes, som De siger, at Politiken i Stykket, «forsaavidt man kan sige at der er nogen», for mig har været det uvæsentlige. Men jeg behøvte naturligvis en Intrige, hvorigjennem Karaktererne kunde udvikle sig, og saa laa det jo nærmest for Haanden at vælge Situationer og Forholde, der vel till en viss Grad tør siges at være typiske for vort Samfundsliv. Har jeg rammet nogen enkelt, saa er det sket af Vanvare; og det vilde jo været en langt værre Anke mod Arbejdet, ifald man kunde have sagt at Stykkets Personer og Forholde ikke havde nogen tillsvarende Virkelighed hos os. Lystspillet maa, efter min Mening, nutilldags have et stærkt realistisk Præg. I al Fald maa Lystspildigteren, ligesaa vel som enhver anden Kunstner, bruge Model. Men der er en stor Forskjel paa et Modelhoved og et Portræt.
Modtag min hjerteligste takk fordi Du så venligt underrettede mig om oppförelsen af «De unges forbund». Du var en af de förste, fra hvem underrettningen kom, og både derfor og fordi Du jo som fagmand bedst formår at dömme i sagen, var meddelelsen mig dobbelt kärkommen. Sidenefter har jeg fåt tillsendt så mange tidninger og breve fra Köbenhavn, at jeg snart ikke ved hvorledes jeg skal vinde tid till at läse og besvare altsammen.
Jeg havde en hel Del at sige Dem forresten; men det faar være. – Takk for Deres Anmeldelse af «De unges Forbund» og Takk for Deres Brev! Nu vil jeg ønske Dem Lykke og Glæde till alt det dejlige, der forestaar Dem. Skriv mig saa engang till dernede fra Solskinnet.
Jeg takker og jeg ønsker Dig till lykke med din opptræden ved festmiddagen i Paris. Ligeså takker jeg Dig fordi Du var en venlig tillskuer ved oppførelsen af «De unges forbund» i København. Din idé, at vi skulde skrive en egyptisk komedie, interesserer mig levende og jeg har tænkt meget over den sag. Jeg tror at grundplanen måtte være at en svensk, en dansk og en norsk, muligens med sine respektive familjer, var rejst med den berlinske rejseagent Stangens store selskab till Egypten (Du ved, at et sådant var i Kairo og ved kanalindvielsen.) Mange løjerlige situationer både med indfødte og med personer fra andre europæiske lande kunde derved bringes tillveje, og stykket vilde passe for hele Skandinavien. Dans, dekorationer og musik måtte der ikke spares på. Men lad mig nu høre din mening; har Du noget bedre at foreslå, så går jeg ind på det. Forøvrigt er det min tanke at komme opp till Stockholm till våren, og da kan vi forhandle om sagen. –
Nu, da jeg antager der maa være indtraadt en Standsning i Anmeldelserne af «De unges Forbund», tillader jeg mig at frembære min forbindtligste Takk for Deres store Oppmærksomhed ved saavel gjennem Telegram som gjennem Aviser at sætte mig i Kundskab om det passerede. Efter alt at dømme maa jeg jo være i høj Grad tillfreds med Udfaldet; og jeg tør vel ogsaa haabe at Stykkets Oppførelse paa Theatret har bidraget till at skaffe det forøget Udbredelse som Bog, ialfald i Provindserne.
Idet jeg erkjender Modtagelsen af Herr Justitsraadens ærede Skrivelse af 25de Februar tillader jeg mig at frembære min ærbødigste og forbindtligste Takksigelse saavel for den mig derved viste Oppmærksomhed, som for den Velvilje, Hurtighed og Omhu, hvormed Oppførelsen af «De unges Forbund» er bleven iværksat ved det Kgl: Theater.
Men dersom man ikke vilde behandle mig som indenlandsk forfatter, så synes jeg dog at man kunde behandle mig, som man har behandlet andre udenlandske forfattere. Da man havde opført dramaet «Salomon de Caus» af min landsmand A: Munch, blev han hædret med danebrogsordenen; Welhaven nød den samme ære skjønt han kun havde udgivet et bind digte her i Danmark. Jeg har i nødens tid stridt med min pen for Danmarks sag ligeså tappert som Welhaven; jeg har i løbet af 6 år udgivet gjennem den danske boghandel «Brand» i 5 oplag, en ny udgave af «Kjærlighedens Komedie», «Peer Gynt» i to oplag, «De unges forbund» i to oplag og om nogle uger udkommer en ny dansk udgave af «Kongs-emnerne», hvilket stykke, på tarvelige vilkår er antaget til opførelse på theatret. Misforstå ikke dette; tro ikke at jeg hermed vil have sagt at man i Danmark skulde stå i nogen gjæld til mig. Langt fra. Hvis jeg var indfødt dansk forfatter vilde det ikke have så meget at betyde. Men når jeg ser hen til hvor let det har været for andre af mine norske kolleger at blive hædret på en måde, som i opinionen i Norge har en overordentlig betydning, – så synes jeg at man kunde lade mig vederfares det samme. Når dette ikke er sket, så tror jeg ikke at der stikker noget princip bagved; jeg ved heller ikke hvorved jeg skulde have forskyldt det. Sågodtsom enhver fremmed musikvirtuos, der optræder her, er i de senere år bleven hædret med danebrogsordenen. Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen forestilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. – Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmærkelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge. Behørig diplomatisk forsigtighed behøver jeg ikke at bede Dig om; kun vil jeg, for så vidt Du i venskab for mig vil tage dig af dette anliggende, bede Dig erindre at jeg rejser allerede i næste uge.
Jordbunden har stor indflydelse på de former, hvorunder indbildningskraften skaber. Kan jeg ikke, omtrent som Christoff i Jakob v. Tyboe, pege på Brand og Peer Gynt og sige: «se, dette var en vinrus»? Og er der ikke i «De unges forbund» noget som minder om Knackwurst og Bier? Jeg vil ikke dermed stille stykket lavere; men jeg mener at synspunktet er blevet et andet, fordi jeg her står i et indtil kedelighed velordnet samfund. Hvad skal det så blive til, når jeg engang kommer helt hjem! Jeg må søge frelsen i det fraliggende, og da tænker jeg at tage fat på «Keiser Julian».
Allerede forlængst skulde jeg have tilskrevet Dem for at frembære min tak for de mangehånde glædelige meddelelser og oversendelser, hvorved denne jule- og nytårstid er bleven os i særlig grad fornøjelig og interessant. På selve julaften modtog jeg den bogpakke, De så venligt har betænkt mig med og samtidigt dermed den overraskende efterretning at et nyt oplag af «Et dukkehjem» allerede så snart gjordes nødvendigt. Den sene udgivelse af bogen har altså sletikke skadet afsætningen. Et exemplar af det nye oplag er også kommet mig ihænde. Til nytår modtog jeg den ligeså glædelige efterretning om de forestående nye oplag af «De unges forbund» og «Kejser og Galilæer». De mange bladanmeldelser af mit stykke, har jeg ligeledes tid efter anden havt den fornøjelse at modtage. Mangt og meget deraf er jo fuldt af misforståelser og uforstand; men det var jeg forberedt på, og det skader ingenlunde; efterhånden vil nok opfatningen klare sig.
Det glæder mig meget at høre at trykningen af de nye oplag af «De unges forbund» og «Kejser og Galilæer» fremmes med så stor hurtighed. Da sidstnævnte bog første gang udkom, foreslog De mig at trykke eller indbinde den i to dele; den gang havde jeg betænkeligheder herved; men nu har jeg intet derimod at indvende såfremt De endnu fastholder Deres forslag og det ikke nu er for sent. Et ord i dette stykke har givet anledning til misforståelse og bedes derfor rettet. Side 511, 10de linje ovenfra står: røgoffer; dette bedes forandret til: sonoffer.
En stor glæde var det mig at erfare at et tredje oplag af «Et dukkehjem» allerede nu behøves. Dette år tegner jo til at blive et «kronår» for mig i pekuniær henseende. Idag havde jeg den fornøjelse at modtage det tilsendte exemplar af 4de oplag af «De unges forbund» . Ved lejlighed tør jeg kanske bede Dem være så god at opgive mig, hvor store oplag der er tagne såvel af dette stykke som af «Kejser og Galilæer» for at jeg så nogenlunde kan vide hvor stærkt jeg tør trække på Dem; jeg kommer nemlig desværre iår til at bruge en hel del penge udenfor det sædvanlige, da Sigurd til sommeren skal sendes til Kristiania for at fortsætte sine studeringer der.
Jeg går gerne ind på Deres forslag at foranstalte en ny oversættelse af «De unges forbund». Men forinden De lader denne trykke beder jeg Dem gøre brug af de forkortelser og forandringer, som jeg i forening med den herværende kgl: regissør herr Jenke har foretaget i den Strodtmann’ske oversættelse. Et sådant rettet exemplar findes i det herværende hoftheaters bibliothek; dette skal jeg forsøge at erholde udlånt og straks sende Dem det. Vor nye udgave kan da oversendes trykt til theatrene i den skikkelse, hvori stykket bør opføres.
At der fra mange hold vilde rejse sig et skrig imod mit nye stykke var jeg naturligvis på forhånd forberedt på. Havde denne bog straks fundet billigelse af alle, så havde det ikke været mig nogen nødvendighed at skrive den. Jeg tager derfor også modstanden ganske roligt og koldblodigt. Jeg ved at om nogle få år vil bogen stå for den almindelige bevidsthed som en kendsgerning, hvorimod der ikke er noget at sige eller indvende. Det gælder ikke andet end at folk får tid til at vænne sig til at den er skrevet således, som den er, og ikke anderledes. Jeg har erfaringer fra tidligere tilfælder at støtte mig til. Der blev skreget ligeså stærkt imod «Kærlighedens komedie» da den første gang kom ud, og ligeså imod «Peer Gynt» og imod «Samfundets støtter», ikke at tale om det hyl, der aldeles ubeføjet mødte «De unges forbund».
I Rusland ved jeg med sikkerhed at ialfald «De unges forbund» har været oversat og spillet. Af avisberetninger har jeg set at det samme skal være tilfældet med «Et dukkehjem».
«De unges forbund» er oversat af Adolf Strodtmann i Berlin og udgivet hos Duncker sammesteds. Foretagendet er mig uvedkommende og indbringer mig naturligvis intet.
«Kongs-emnerne» er oversat af Adolf Strodtmann og udgivet ligesom «De unges forbund». Teaterhonorarerne for samme tilfalder udelukkende oversætteren.
For Sverigs vedkommende kan jeg derimod med nøjagtighed angive mit tab for så vidt det kgl: teater angår. Ved at de to skuespil «De unges forbund» og «Hærmændene på Helgeland» honoreredes gennem «gratialer» og ikke efter regulativet, der dengang var uanvendeligt på mig som norsk, har jeg havt en mindreindtægt af ca: 3000 kroner.
«De unges forbund» honoreredes arbitrært med 1200 kroner. «Kongs-emnerne» ligeså med 1200 kr:, endvidere «Hærmændene på Helgeland» med 2000 kr:, og «Samfundets støtter» ligeledes med 2000 kr:, tils: 6,400 kroner.
Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg tillade mig at meddele at De ved at indbetale 400 kroner til den Gyldendalske boghandel i København vil erholde retten til med det af Dem ledede teaterselskab overalt i Sverige, med undtagelse af Stockholm og Göteborg, at opføre skuespillene «De unges forbund» og «Gengangere».
Den svenske direktør og skuespiller August Lindberg har af mig erholdt tilladelse til at opføre «De unges forbund» og «Gengangere» i de svenske provinsstæder på den betingelse at han forskudsvis skulde til Dem indbetale 400 kroner. Begge stykker har nu været opførte i Helsingborg og jeg tillader mig derfor at forespørge om den betingede indbetaling har fundet sted.
Som svar på Deres ærede skrivelse af 10. dennes skal jeg herved meddele at jeg gerne vil vise mig så imødekommende imod Dem, som det er mig muligt, og at jeg derfor er villig til at indrømme Dem opførelsesret til «En folkefiende» imod et honorar af 200 (to hundrede) kroner, «De unges forbund» 100 (et hundrede) og «Hærmændene på Helgeland» ligeledes et hundrede kroner, alt under forudsætning af at De antager samtlige tre stykker til opførelse og på den betingelse at det hele honorar, fire hundrede kroner, må være indbetalt til boghandler Lund forinden noget af stykkerne kan opføres. For Kristianias vedkommende gælder naturligvis ingen opførelsesret.
Ligeledes beder jeg Dem modtage min hjerteligste taksigelse for al udvist velvilje og forekommenhed i det nu snart forløbne år. Meddelelsen om det nye oplag af «De unges forbund» var mig særdeles kærkommen og jeg håber De tilgiver at jeg ikke straks svarede derpå; men jeg lå dengang på rejse og så udkom bogen hurtigere end jeg havde ventet; det tilsendte smukke exemplar overraskede mig straks efter min tilbagekomst hertil.
«Kejser og Galilæer» er ikke det første arbejde, jeg har skrevet i Tyskland men vel det første jeg har skrevet under påvirkning af det tyske åndsliv. Da jeg om høsten 1868 ankom fra Italien og tog ophold i Dresden medbragte jeg planen til «De unges forbund» og skrev dette stykke samme vinter. Til «K. og G» havde jeg under mit 4-årige ophold i Rom gjort mangehånde historiske studier og adskillige optegnelser men ikke lagt nogen klar plan for udførelsen og altså endnu mindre skrevet noget af stykket. Mit livssyn var dengang endnu nationalt skandinavisk og jeg kunde derfor ikke komme til rette med det fremmede stof. Så oplevede jeg den store tid i Tyskland, krigsåret og udviklingen bagefter. Alt dette bar for mig på mange punkter en forvandlende magt i sig. Mit syn på verdenshistorien og på menneskelivet havde hidtil været et national-syn. Nu udvidede det sig til et stamme-syn, og så kunde jeg skrive «Kejser og Galilæer». Det blev fuldført i foråret 1873. –
Noget af det, der i mit literære forhold til hjemlandet har pint mig mest er den kendsgerning at jeg gennem en række af år, lige siden «De unges forbund» kom frem, stadig har været taget til indtægt af det ene eller det andet politiske parti. Jeg, der aldrig i mit liv har befattet mig med politik men kun med samfundsspørsmål! Og så formentlige modstanderes ulyst til at ville forstå! Det er ikke lovprisninger eller tilslutning, jeg tørster efter. Men forståelse. Forståelse. – Den hånd, De i venlighed har rakt mig modtager jeg hjertelig gerne og tegner mig