SANCTHANSNATTEN EVENTYRCOMEDIE I TRE ACTER
SANCTHANSNATTEN
BIRK Jo kjære lille Svigerinde; det kan det bestemt; iaften er jeg netop oplagt; jo Du maa troe mig eller ikke, men jeg skulde ikke have noget imod om Du tog mig ved Haanden og førte mig gjennem de stille duggede Dale, gjennem Mark og Skov og gjennemlevede med mig alle de Eventyr som Sancthansnatten gjemmer.
JØRGEN kommer efter en Pause ilende ind fra Venstre, standser og seer sig om Væk er de igjen! Men dette maa jo gaae til med Fandens Kunster; – og dersom jeg saae ret, saa var det fremdeles Paulsen som sværmede om med hende; – det er ikke saa frit at Du er en Smule letsindig min Søster – saaledes at række Armene til Een iaften, naar Du imorgen skal række Haanden til en Anden. – Naa, Paulsen er jo en platonisk Sværmer som han selv siger, og desuden er jo Sancthansnatten en Frihedens Dag heroppe, man holder ikke saa strængt paa Formerne – men alligevel – alligevel – – det var bedst om jeg kunde faae fat paa dem. (gaar ud til Høire)
JØRGEN Ja vær Du kun rolig; derop maa vi allesammen, vi skal more os til den lyse Morgen; for paa Sancthansnatten gaaer ingen tilsengs –
[ved oppførelsen av Sancthansnatten 2. januar 1853]
Deres Skrivelse af 11te dennes vil De forhaabentlig undskylde at jeg, paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheder, først idag ser mig istand til at besvare. – Jeg maa tilstaa at en Paamindelse af en saadan Art fra Bergens Theaterbestyrelse frapperede mig. Min Gjæld til Theatret er 45 Sp, hvoraf 20 Sp som Forskud; Restbeløbet, 25 Sp, har jeg som Gjæld paadraget mig ved frivilligt Tilbud om at tilbagebetale sidste Maaneds Gage da jeg forrige Sommer fratraadte Theatrets Tjeneste. Ved min Afreise fra Bergen var der aldrig Tale om andet end en mindelig Opgjørelsesmaade, saaledes nemlig at jeg fremdeles tilstillede Theatret mine dramatiske Arbeider til Afbenyttelse. Herom er den nye Bestyrelse muligens ikke vidende, men hvad den burde være og maa være vidende om, er at jeg for Bergens Theater har skrevet følgende Stykker: «Sancthansnatten» Skuespil i 3 Akter, «Kjæmpehøien» Drama i 1 Akt, «Fru Inger til Østeraad» Drama i 5 Akter, «Gildet paa Solhoug» Skuespil i 3 Akter og «Olaf Liljekrans» Skuespil i 3 Akter. Desuden har jeg saaofte det forlangtes, leveret Prologer o. s. v. uden at jeg for alt dette har modtaget anden Godtgjørelse end et Gratiale, stort 100 Sp. Hvorledes rette Vedkommende forrige Høst satte Couranten for dramatiske Varer i Bergen, veed jeg ikke; men i Christiania betales fortiden et femakts Skuespil, ifølge Forslag fra A. Munch og mig, med mindst 250 Sp, og mindre Stykker i Forhold dertil. Bestyrelsen vil altsaa kunne udregne for hvilket Beløb Theatret omtrent maa antages at staa i Æresgjæld til mig, og jeg overlader til dens Delicatesse at afgjøre om ikke dette Punct burde klares forinden man forsøgte paa ad Rettens Vei at inddrive de omhandlede 45 Sp. Bestyrelsens Telegrafdepeche var allerede forinden dens Modtagelse realiter besvaret i en Skrivelse til Theatrets artistiske Direktør; paa selve Depechen kunde jeg ikke indlade mig at svare, da den ifølge sin Form kun indeholdt et simpelt og uberettiget Nysgjærrighedsspørsmaal, nemlig Spørsmaalet om «hvorvidt jeg havde tilstillet den aftraadte Bestyrelse «Hærmændene paa Helgeland» til Afbetaling paa min Gjæld til Theatret.» – Jeg kan ikke tilbageholde min Beklagelse over den udelikate Maade paa hvilken de literære Anliggender fortiden synes at varetages her, men maa dog tilføie at dette ingen Indflydelse vil have paa min Sympathi for Bergens Theater; jeg agter for Fremtiden som før at stille mine Arbeider til dets Raadighed. Hvad den her omhandlede Sag angaar, skal jeg henstille til Bestyrelsens yderligere Overveielse om det ikke maa ansees baade sømmeligere og hensigtsmæssigere at stille det Hele i Bero indtil videre.
Jeg er født i Skien den 20de Marts 1828, og da mine Forældre vare uformuende nødtes jeg allerede fra mit 15de Aar til at sørge for mig selv. Jeg erholdt Ansættelse først som Lærling og senere som Medhjælper paa Grimstads Apothek, i hvilken Stilling jeg forblev indtil Slutningen af 1849, og anvendte al den Tid, der levnedes mig fra mine Forretninger, til at forberede mig til Examen artium, som jeg underkastede mig i Sommeren 1850. Allerede dengang havde jeg, foruden nogle mindre Digte, som offentliggjordes i Christianiaposten, skrevet og udgivet i Trykken «Catilina», versificeret Drama i 3 Akter, hvilket Arbejde af flere Anmeldere, og navnlig i Langes «Tidsskrift for Videnskab og Literatur», gjordes til Gjenstand for meget fordelagtig Omtale. Mit derpaa følgende større Arbejde var «Kjæmpehøjen», dramatisk Digtning i 1 Akt, der i September s. A: bragtes til Opførelse paa Christiania Theater, og som ligeledes modtoges med Velvilje af den offentlige Kritik. Mod Slutningen af Aaret 1851 erholdt jeg Ansættelse ved det Aaret iforvejen oprettede norske Theater i Bergen, først som fast lønnet Theaterforfatter og derpaa tillige som Instruktør. I Sommeren 1852 foretog jeg paa Theatrets Bekostning en Rejse til Kjøbenhavn og flere større tydske Steder, væsentligst i det Øjemed at studere Kunst og Literatur, og medbragte fra denne Rejse et nyt Skuespil i 3 Akter, betitlet «Sancthansnatten», der senere bragtes til Opførelse, men som endnu henligger utrykt. I 1854 skrev jeg «Fru Inger til Østerraad», historisk Drama i 5 Akter, opført oftere og paa forskjellige Steder samt udgivet i Christiania. «Gildet paa Solhoug», Drama i 3 Akter, der digtedes i 1855, er ligesaa med meget Bifald opført paa alle Landets Theatre, i Kjøbenhavn, og paa det kongelige Theater i Stokholm, hvor det valgtes til Feststykke ved Højtideligholdelsen af 4de November 1857. «Hærmændene paa Helgeland», Skuespil i 4 Akter, udkom i 1858 og har været gjort til Gjenstand for en Mængde omfattende og for Stykket mere end almindelig fordelagtige Anmeldelser saavel hertillands, som i Danmark og Sverige; ogsaa dette Arbejde har været opført paa samtlige Theatre i Riget. Iaar har jeg udgivet et Lystspil i tre Akter paa rimede Vers, betitlet «Kjærlighedens Komedie» og forøvrigt under min hele literære Virketid en hel Del mindre Digte, hvoraf en samlet Udgave fortiden forberedes.
SANCTHANSNATTEN EVENTYRCOMEDIE I TRE ACTER
SANCTHANSNATTEN
BIRK Jo kjære lille Svigerinde; det kan det bestemt; iaften er jeg netop oplagt; jo Du maa troe mig eller ikke, men jeg skulde ikke have noget imod om Du tog mig ved Haanden og førte mig gjennem de stille duggede Dale, gjennem Mark og Skov og gjennemlevede med mig alle de Eventyr som Sancthansnatten gjemmer.
JØRGEN kommer efter en Pause ilende ind fra Venstre, standser og seer sig om Væk er de igjen! Men dette maa jo gaae til med Fandens Kunster; – og dersom jeg saae ret, saa var det fremdeles Paulsen som sværmede om med hende; – det er ikke saa frit at Du er en Smule letsindig min Søster – saaledes at række Armene til Een iaften, naar Du imorgen skal række Haanden til en Anden. – Naa, Paulsen er jo en platonisk Sværmer som han selv siger, og desuden er jo Sancthansnatten en Frihedens Dag heroppe, man holder ikke saa strængt paa Formerne – men alligevel – alligevel – – det var bedst om jeg kunde faae fat paa dem. (gaar ud til Høire)
JØRGEN Ja vær Du kun rolig; derop maa vi allesammen, vi skal more os til den lyse Morgen; for paa Sancthansnatten gaaer ingen tilsengs –
[ved oppførelsen av Sancthansnatten 2. januar 1853]
Deres Skrivelse af 11te dennes vil De forhaabentlig undskylde at jeg, paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheder, først idag ser mig istand til at besvare. – Jeg maa tilstaa at en Paamindelse af en saadan Art fra Bergens Theaterbestyrelse frapperede mig. Min Gjæld til Theatret er 45 Sp, hvoraf 20 Sp som Forskud; Restbeløbet, 25 Sp, har jeg som Gjæld paadraget mig ved frivilligt Tilbud om at tilbagebetale sidste Maaneds Gage da jeg forrige Sommer fratraadte Theatrets Tjeneste. Ved min Afreise fra Bergen var der aldrig Tale om andet end en mindelig Opgjørelsesmaade, saaledes nemlig at jeg fremdeles tilstillede Theatret mine dramatiske Arbeider til Afbenyttelse. Herom er den nye Bestyrelse muligens ikke vidende, men hvad den burde være og maa være vidende om, er at jeg for Bergens Theater har skrevet følgende Stykker: «Sancthansnatten» Skuespil i 3 Akter, «Kjæmpehøien» Drama i 1 Akt, «Fru Inger til Østeraad» Drama i 5 Akter, «Gildet paa Solhoug» Skuespil i 3 Akter og «Olaf Liljekrans» Skuespil i 3 Akter. Desuden har jeg saaofte det forlangtes, leveret Prologer o. s. v. uden at jeg for alt dette har modtaget anden Godtgjørelse end et Gratiale, stort 100 Sp. Hvorledes rette Vedkommende forrige Høst satte Couranten for dramatiske Varer i Bergen, veed jeg ikke; men i Christiania betales fortiden et femakts Skuespil, ifølge Forslag fra A. Munch og mig, med mindst 250 Sp, og mindre Stykker i Forhold dertil. Bestyrelsen vil altsaa kunne udregne for hvilket Beløb Theatret omtrent maa antages at staa i Æresgjæld til mig, og jeg overlader til dens Delicatesse at afgjøre om ikke dette Punct burde klares forinden man forsøgte paa ad Rettens Vei at inddrive de omhandlede 45 Sp. Bestyrelsens Telegrafdepeche var allerede forinden dens Modtagelse realiter besvaret i en Skrivelse til Theatrets artistiske Direktør; paa selve Depechen kunde jeg ikke indlade mig at svare, da den ifølge sin Form kun indeholdt et simpelt og uberettiget Nysgjærrighedsspørsmaal, nemlig Spørsmaalet om «hvorvidt jeg havde tilstillet den aftraadte Bestyrelse «Hærmændene paa Helgeland» til Afbetaling paa min Gjæld til Theatret.» – Jeg kan ikke tilbageholde min Beklagelse over den udelikate Maade paa hvilken de literære Anliggender fortiden synes at varetages her, men maa dog tilføie at dette ingen Indflydelse vil have paa min Sympathi for Bergens Theater; jeg agter for Fremtiden som før at stille mine Arbeider til dets Raadighed. Hvad den her omhandlede Sag angaar, skal jeg henstille til Bestyrelsens yderligere Overveielse om det ikke maa ansees baade sømmeligere og hensigtsmæssigere at stille det Hele i Bero indtil videre.
Jeg er født i Skien den 20de Marts 1828, og da mine Forældre vare uformuende nødtes jeg allerede fra mit 15de Aar til at sørge for mig selv. Jeg erholdt Ansættelse først som Lærling og senere som Medhjælper paa Grimstads Apothek, i hvilken Stilling jeg forblev indtil Slutningen af 1849, og anvendte al den Tid, der levnedes mig fra mine Forretninger, til at forberede mig til Examen artium, som jeg underkastede mig i Sommeren 1850. Allerede dengang havde jeg, foruden nogle mindre Digte, som offentliggjordes i Christianiaposten, skrevet og udgivet i Trykken «Catilina», versificeret Drama i 3 Akter, hvilket Arbejde af flere Anmeldere, og navnlig i Langes «Tidsskrift for Videnskab og Literatur», gjordes til Gjenstand for meget fordelagtig Omtale. Mit derpaa følgende større Arbejde var «Kjæmpehøjen», dramatisk Digtning i 1 Akt, der i September s. A: bragtes til Opførelse paa Christiania Theater, og som ligeledes modtoges med Velvilje af den offentlige Kritik. Mod Slutningen af Aaret 1851 erholdt jeg Ansættelse ved det Aaret iforvejen oprettede norske Theater i Bergen, først som fast lønnet Theaterforfatter og derpaa tillige som Instruktør. I Sommeren 1852 foretog jeg paa Theatrets Bekostning en Rejse til Kjøbenhavn og flere større tydske Steder, væsentligst i det Øjemed at studere Kunst og Literatur, og medbragte fra denne Rejse et nyt Skuespil i 3 Akter, betitlet «Sancthansnatten», der senere bragtes til Opførelse, men som endnu henligger utrykt. I 1854 skrev jeg «Fru Inger til Østerraad», historisk Drama i 5 Akter, opført oftere og paa forskjellige Steder samt udgivet i Christiania. «Gildet paa Solhoug», Drama i 3 Akter, der digtedes i 1855, er ligesaa med meget Bifald opført paa alle Landets Theatre, i Kjøbenhavn, og paa det kongelige Theater i Stokholm, hvor det valgtes til Feststykke ved Højtideligholdelsen af 4de November 1857. «Hærmændene paa Helgeland», Skuespil i 4 Akter, udkom i 1858 og har været gjort til Gjenstand for en Mængde omfattende og for Stykket mere end almindelig fordelagtige Anmeldelser saavel hertillands, som i Danmark og Sverige; ogsaa dette Arbejde har været opført paa samtlige Theatre i Riget. Iaar har jeg udgivet et Lystspil i tre Akter paa rimede Vers, betitlet «Kjærlighedens Komedie» og forøvrigt under min hele literære Virketid en hel Del mindre Digte, hvoraf en samlet Udgave fortiden forberedes.