ROSMERSHOLM SKUESPIL I FIRE AKTER
ROSMERSHOLM
MADAM HELSETH Jeg tror nu det, jeg, frøken, at det er de døde, som hænger så længe ved Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Ja dernæst skriver hun, – og det er temmelig forvirret, – at hun ikke kender til noget syndigt forhold på Rosmersholm. At der aldrig er øvet nogen uret imod hende. Og hvis rygter af den slags skulde komme ud, så bønfalder hun mig om ikke at røre ved det i «Blinkfyret».
REBEKKA Å, de er nok ude både tidlig og sent, – de hvide hestene på Rosmersholm. (slår over) Nå, – det var altså rejsekofferten, madam Helseth.
REBEKKA Fordi Rosmersholm har magtstjålet mig. Her har jeg fåt min egen modige vilje stækket. Og forkluddret! Den tid er forbi for mig, da jeg turde vove, hvad det så skulde være. Jeg har mistet evnen til at handle, Rosmer.
MORTENSGÅRD Ja, lidt. (med et svagt smil) Jeg hører, synsmåderne har ændret sig i et og andet her ude på Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Så skal det stå der imorgen tidlig. Det vil bli’ en stor og vigtig nyhed, det, at pastor Rosmer på Rosmersholm mener, at han kan stride for lysets sag i den betydning også.
REBEKKA nærmer sig ham varsomt bag fra Hør nu her, Rosmer. Om det stod i din magt at kalde Beate tilbage – til dig – til Rosmersholm, – vilde du så gøre det?
ROSMER Aldrig blir det slut mellem os to. Aldrig rejser du fra Rosmersholm.
MADAM HELSETH De gør ikke det. Det begyndte på Rosmersholm, siger folk. Og så har det vel bredt sig ud, som et slags smitte, det også, kan jeg tro.
ROSMERSHOLM
ROSMERSHOLM
REBEKKA Nå, det vilde jo slet ikke være så underligt, om De følte det som noget pinsomt at se mig fremmede menneske gå og skalte og valte her på Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Der står i brevet, at hvis jeg skulde få høre rygter om, at der gik syndige ting i svang på Rosmersholm, så måtte jeg ikke fæste lid til sligt noget; for det var bare slette mennesker, som spredte det ud for at gøre Dem ulykkelig.
REBEKKA Ligesom den hvide hesten på Rosmersholm.
REBEKKA Det er ganske sandt, at jeg engang la’ mine garn ud for at vinde indpas her på Rosmersholm. For jeg mente som så, at jeg nok skulde komme til at gøre min lykke her. Enten på den ene måden eller på den anden, – skønner du.
ROSMER stiller sig foran ham Hør nu her. I over år og dag, – lige siden Beate gik bort, – har Rebekka West og jeg levet alene her på Rosmersholm. I al den tid har du kendt Beates beskyldning imod os. Men aldrig et øjeblik har jeg mærket, at du tog anstød af, at Rebekka og jeg leved sammen her.
ROSMER Du var visselig den stærkeste på Rosmersholm. Stærkere, end både Beate og jeg tilsammen.
KROLL med et hadefuldt øjekast Nå, «Blinkfyret» altså –. Tændt på Rosmersholm. (knapper sin frakke) Ja, så kan jeg ikke være i tvil om, hvad kurs jeg skal styre.
KROLL Men du har en pligt imod din slægts traditioner, Rosmer! Husk på det! Rosmersholm har siden umindelige tider været som et arnested for tugt og orden, – for respektfuld agtelse lige over for alt det, der er hævdet og godkendt af de bedste i samfundet. Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmersholm. Det vil fremkalde en usalig, en ubodelig forvirring, dersom det rygtes, at du selv har brudt med, hvad jeg vil kalde den rosmerske familjetanke.
BRENDEL Trods visse erindringer så vilde jeg dog ikke passere Rosmersholm forbi uden at aflægge en flygtig visit.
REBEKKA atter fast og fattet Hør nu her. Det siger jeg dig, – at blir du ved med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm.
MADAM HELSETH Små barn skriger ikke på Rosmersholm, frøken.
Dagligstuen på Rosmersholm; rummelig, gammeldags og hyggelig. Foran på væggen til højre en kakkelovn pyntet med friske birkegrene og markblomster. Længere tilbage en dør. På bagvæggen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre et vindu og foran dette en opsats med blomster og planter. Ved ovnen et bord med sofa og lænestole. Rundt om på væggene hænger ældre og nyere portrætter af prester, officerer og embedsmænd i uniform. Vinduet står åbent. Ligeså forstuedøren og den ydre husdør. Udenfor sés store gamle trær i en allé, som fører til gården. Sommeraften. Solen er nede.
MORTENSGÅRD Jaja, så får jeg vel rykke ud med det da. – Jeg har i mit værge et underligt brev, som er skrevet her på Rosmersholm.
KROLL Sig mig heller, hvorledes De egentlig trives her på Rosmersholm nu, efter at De er ble’t alene? Efter at vor stakkers Beate –?
MADAM HELSETH Aldrig! Men herre gud, hvorledes skal det bli’ her på Rosmersholm, når ikke frøken West er her længer? Nu havde den stakkers pastoren fåt det så godt og hyggeligt.
REBEKKA lægger hækletøjet sammen De hænger længe ved sine døde her på Rosmersholm.
REBEKKA knuger sine hænder Å, jeg skulde aldrig ha’ kommet til Rosmersholm.
KROLL Kunde jeg dengang et øjeblik tvile på, at hun var sindsforvirret? En slig anklage imod en mand som du! – Og så kom hun igen, – vel en måneds tid bagefter. Da var hun roligere at se til. Men da hun gik, sa’ hun: Nu kan de snart vente den hvide hesten på Rosmersholm.
KROLL Ja, det gjorde De. Jeg er ikke så tosset nu længer, at jeg bilder mig ind, der var nogen følelse med i spillet. De vilde simpelt hen skaffe Dem indpas på Rosmersholm. Sætte Dem fast her. Det var det, jeg skulde hjælpe Dem med. Nu ser jeg det.
KROLL peger mod portrætterne Rosmerne til Rosmersholm, – prester og officerer. Højt betroede embedsmænd. Korrekte hædersmænd alle sammen, – en æt, som nu snart i et par hundrede år har siddet her som den første i distriktet. (lægger hånden på hans skulder) Rosmer, – du skylder dig selv og din slægts traditioner at være med og værne om alt det, som hidtil har været godkendt i vort samfund. (vender sig) Ja, hvad siger De, frøken West?
REBEKKA En tid bagefter – så bad og bønfaldt jeg hende om, at jeg måtte få rejse fra Rosmersholm.
REBEKKA Om du bedrog dig i det? Om det bare var et blændværk? En af disse hvide hestene på Rosmersholm.
KROLL Bevares vel! Jeg ved jo slet ikke, hvad der er ble’t skik og brug på Rosmersholm.
Dagligstuen på Rosmersholm. Vinduet og forstuedøren står åbne. Formiddagssolen skinner udenfor.
MADAM HELSETH Ja, det har jeg rigtignok. Og det brevet var såmænd skrevet her på Rosmersholm.
Dagligstuen på Rosmersholm. Det er sen aften. Lampen, med skærm over, brænder på bordet.
REBEKKA Rosmersholm har knækket mig.
Det omskrevne arrangement angående «Rosmersholm» bifalder jeg fuldstændig. Dog forudsætter jeg at der ikke gives vedkommende teaterdirektør nogen udesluttende opførelsesret, således at stykket bliver utilgængeligt for andre franske teatre, der muligvis også måtte ønske at opføre det.
Jeg er ikke selv i besiddelse af noget af mine manuskripter. Disse opbevares dels hos min forlægger, herr Jacob Hegel dels hos herr Jonas Collin, København. Hvis De derom henvender Dem til herr Hegel, hvem De formentlig kender personlig, så tror jeg nok at han udlåner «Rosmersholm» eller et andet. – Jeg beder Dem bringe Mr. S. Bing min forbindtligste hilsen.
I Besvarelse af Skrivelse af 30 Marts tillader jeg mig at meddele at jeg giver Eneret til Opførelse af «Rosmersholm» paa de tilbudte Betingelser
Jeg takker Dem forbindtligst for de tilsendte exemplarer af «Rosmersholm» samt for Kiellands lystspil.
Som svar på Deres ærede skrivelse af 4. dennes skal jeg meddele at ret til at opføre mit skuespil «Rosmersholm» i de danske provinsbyer vil blive Dem indrømmet imod et honorar af 300 – tre hundrede kroner, såfremt dette beløb straks indbetales til justitsråd Hegel, Gyldendalske boghandel i København .
Det skulde være mig overordentlig kært om det kunde lykkes Dem at realisere den plan, De i Deres brev omtaler. Både fremstillingen af Johannes Rosmer og indstuderingen og iscenesættelsen af «Rosmersholm» overhovedet kan jeg ikke tænke eller ønske mig i bedre hænder end Deres.
Honorarbetingelserne vil vi visselig senere kunne blive enige om. Derimod er jeg ikke viss på om De vil kunne erholde aldeles udesluttende ret til opførelse af stykket i de svenske provinser. Direktør Lorentz Lundgren har nemlig henvendt sig til mig angående stykket og jeg har indrømmet ham ret til med sit teaterpersonale at spille «Rosmersholm» på Stora teatern i Göteborg og ligeledes på andre steder i Sverig, naturligvis med undtagelse af Stockholm. Hvor vidt han indgår på mine betingelser, ved jeg ikke; men jeg har grund til at tro at han gør det.
I Bergen har jeg betinget mig at der ikke må lægges Dem hindringer i vejen for det tilfælde at De med Deres eventuelle selskab kommer did. For Kristianias vedkommende skal jeg sørge for at arrangere sagen på lignende måde. Trondhjem, Stavanger, o. s. v. står Dem naturligvis åbne. De teaterselskaber, som nu gæster Norge , tænker visst ikke på at opføre «Rosmersholm». –
Jeg rejser i disse dage til Meiningen for efter indbydelse af hertugen at overvære opførelsen af «Gengangere» dersteds. «Rosmersholm» udkommer om kort tid i tysk oversættelse. Alt dette bidrager sit til at lægge beslag på min tid så at jeg i brevskrivning må indskrænke mig til det mindst mulige. Lev derfor vel for denne gang! Lad mig snart høre fra Dem igen, hvis Deres rejseplan skulde vinde fremgang.
Som svar på Deres meget ærede skrivelse af 14. dennes tillader jeg mig at meddele at jeg indgår på Deres forslag om at fastsætte honoraret for «Rosmersholm» til 10 procent af bruttoindtægten.
I det jeg forbindtligst takker for de seneste pengesendelser til mig og min søn må jeg indstændig bede Dem undskylde det bryderi, som jeg frygter at have forvoldt Dem ved ikke at sende følgeskrivelser med exemplarerne af «Rosmersholm». Jeg tænkte mig ikke at undladelsen skulde have den virkning at vedkommende henvendte sig til Dem.
Med Kristiania teater er sagen i orden. Ligeså med Bergens og Göteborgs. Direktør Julius Petersen har henvendt sig til mig om opførelsesret i de danske provinsbyer og direktør Lundgren ligeledes for de svenskes vedkommende. Også med August Lindberg har jeg truffet aftale. Han agter at danne et selskab specielt for at spille «Rosmersholm» på en rundrejse i Sverig, Norge og Finland; måske også i Danmark. Fra kgl. teatern i Stockholm har jeg intet hørt, men oversættelsen skal være under arbejde.
Jeg har siden jeg sidst skrev Dem til været så optagen af andre ting at jeg ikke har fundet tid til at tænke på opførelsen af «Rosmersholm» i Kristiania.
Men under alle omstændigheder må jeg betinge mig at den skrækkelige Isachsen holdes udenfor. Jeg ved fra sikker kilde at han ved sin ravgale opfatning og desperate gengivelse af doktor Relling i «Vildanden» fordærvede totalindtrykket af dette stykke. Det havde været vedkommende sceneinstruktørs ubetingede pligt at fratage ham rollen så snart det på prøverne viste sig at han ikke kunde spille den. Den dengang udviste ligegyldighed lige over for et nyt stykke af mig har givet mig adskilligt at tænke på, og jeg berører denne gamle historie her fordi jeg vil have udtalt den bestemte forventning at der bliver holdt ret alvorligt øje med indstuderingen af «Rosmersholm».
Deres brev omhandlende rollebesætningen i «Rosmersholm» modtog jeg dagen efter at min skrivelse angående samme genstand var afgået herfra.
Jeg forudsætter at De intet har hørt fra kammerherre Fallesen angående «Rosmersholm». Og da jeg selv heller ikke har modtaget nogen meddelelse fra ham, så ser det jo ud, som om hans til Deres herr søn udtalte trusel altså dog virkelig var alvorlig ment. Men da forekommer det mig besynderligt og selvmodsigende at han nu netop opfører Drachmanns eventyrkomedie, som jo allerede længe har været trykt.
Men jeg er i denne tid så optagen af andre anliggender at disse hjemlige ejendommeligheder anfægter mig mindre end de ellers vilde gøre. Sandsynligvis allerede idag udkommer i Berlin en tysk oversættelse af «Rosmersholm», besørget af M. v. Borch, der i sin tid oversatte «Gengangere». W. Lange har nølet så længe med at aflevere sit manuskript til Reclam at hans konkurrent nu kommer ham i forkøbet. For mig medfører sagen intet pekuniært tab, da jeg har samme betingelser hos begge oversættere.
«En folkefiende» skal spilles i Ostend-teatret i Berlin og «Rosmersholm» kommer rimeligvis op i Deutsches Theater sammesteds. I næste måned kommer Meiningerne did og vil da spille «Gengangere».
Det glædede mig overordentlig meget også gennem Dem at erfare at den tyske udgave af «Rosmersholm» har fundet en så god modtagelse i Berlin.
Jeg håber De godhedsfuldt undskylder at jeg endnu en gang ulejliger Dem med nogle ord i anledning af «Rosmersholm».
Kravet på arbejde går ganske visst igennem «Rosmersholm».
Jeg antager at der fra Bergens teater er indbetalt til Dem 400 kroner for første gangs opførelse af «Rosmersholm» samt at forrige års udbytte af mine aktier i Bergens kreditbank er disponibelt. I så fald beder jeg mig beløbet godhedsfuldt tilsendt, – naturligvis med fradrag af muligens havte udbetalinger.
Det var mig en særdeles ubehagelig overraskelse nu nylig gennem min komissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, at blive underrettet om at direktionen endnu ikke til ham har indbetalt honoraret, 400 kroner, for første gangs opførelse af « Rosmersholm ».
Jeg takker Dem for alt det arbejde, De har anvendt på indstuderingen af «Rosmersholm». Af teaterchefens telegram tør jeg jo også slutte at det har båret sine gode frugter.
Om opførelsen af «Rosmersholm» i Augsburg forudsætter jeg at De har læst avisberetningerne. Bifaldet var storartet og stormende også ved den anden forestilling, ved hvilken jeg dog ikke var tilstede.
Ligeledes beder jeg Dem modtage, hvad Kristiania teater indbetaler for «Rosmersholm». Betingelserne er denne gang 10 % af hver forestillings bruttoindtægt. –
Dagmarteatrets direktør har ikke henvendt sig til mig for at erholde rettighed til at opføre «Rosmersholm».
Det strider desuden aldeles imod mine intentioner at lade dette store arbejde udkomme på tysk så kort tid efter oversættelserne af «Rosmersholm» og «Vildanden».
Jeg håber at herr Lindberg eller herr Foght til Dem har indbetalt honoraret for opførelsesretten til «Rosmersholm» i Sverig og Norge . Rimeligvis kommer førstnævnte til at opføre stykket udover efteråret på et af de københavnske teatre. Han tænker også på at bringe «Kejser og Galilæer» frem dersteds.
Af aviserne ser jeg at «Rosmersholm» nu er opført på Dagmarteatret. Aftalen med herr Lindberg var at han som honorar for stykket skulde forud indbetale til Dem 600 kroner. Hvis dette ikke er sket, vil det sikkert ské i den nærmeste fremtid. Herr Lindberg er fuldt ud pålidelig og vederhæftig. Med teatret har jeg ingen forhandlinger ført om opførelsen.
Og mens jeg her dvæler ved mine postale synder beder jeg Dem bringe Deres broder min varmeste tak for hans anmeldelse af «Rosmersholm». Den vil altid blive mig uforglemmelig. Da jeg første gang læste den, var det for mig som om jeg læste en fin, dyb og forståelsesfuld digtning over mit arbejde.
Jeg tillader mig herved høfligst at bringe i erindring de mig tilkommende tantièmer for opførelserne af «Rosmersholm» i September måned 1887 og anmoder om at beløbet godhedsfuldt må blive indbetalt til boghandler Nils Lund samtidigt med min andél af indtægten af de ved fru Didi Heibergs gæsteoptræden stedfundne opførelser af samme stykke.
ROSMERSHOLM SKUESPIL I FIRE AKTER
ROSMERSHOLM
MADAM HELSETH Jeg tror nu det, jeg, frøken, at det er de døde, som hænger så længe ved Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Ja dernæst skriver hun, – og det er temmelig forvirret, – at hun ikke kender til noget syndigt forhold på Rosmersholm. At der aldrig er øvet nogen uret imod hende. Og hvis rygter af den slags skulde komme ud, så bønfalder hun mig om ikke at røre ved det i «Blinkfyret».
REBEKKA Å, de er nok ude både tidlig og sent, – de hvide hestene på Rosmersholm. (slår over) Nå, – det var altså rejsekofferten, madam Helseth.
REBEKKA Fordi Rosmersholm har magtstjålet mig. Her har jeg fåt min egen modige vilje stækket. Og forkluddret! Den tid er forbi for mig, da jeg turde vove, hvad det så skulde være. Jeg har mistet evnen til at handle, Rosmer.
MORTENSGÅRD Ja, lidt. (med et svagt smil) Jeg hører, synsmåderne har ændret sig i et og andet her ude på Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Så skal det stå der imorgen tidlig. Det vil bli’ en stor og vigtig nyhed, det, at pastor Rosmer på Rosmersholm mener, at han kan stride for lysets sag i den betydning også.
REBEKKA nærmer sig ham varsomt bag fra Hør nu her, Rosmer. Om det stod i din magt at kalde Beate tilbage – til dig – til Rosmersholm, – vilde du så gøre det?
ROSMER Aldrig blir det slut mellem os to. Aldrig rejser du fra Rosmersholm.
MADAM HELSETH De gør ikke det. Det begyndte på Rosmersholm, siger folk. Og så har det vel bredt sig ud, som et slags smitte, det også, kan jeg tro.
ROSMERSHOLM
ROSMERSHOLM
REBEKKA Nå, det vilde jo slet ikke være så underligt, om De følte det som noget pinsomt at se mig fremmede menneske gå og skalte og valte her på Rosmersholm.
MORTENSGÅRD Der står i brevet, at hvis jeg skulde få høre rygter om, at der gik syndige ting i svang på Rosmersholm, så måtte jeg ikke fæste lid til sligt noget; for det var bare slette mennesker, som spredte det ud for at gøre Dem ulykkelig.
REBEKKA Ligesom den hvide hesten på Rosmersholm.
REBEKKA Det er ganske sandt, at jeg engang la’ mine garn ud for at vinde indpas her på Rosmersholm. For jeg mente som så, at jeg nok skulde komme til at gøre min lykke her. Enten på den ene måden eller på den anden, – skønner du.
ROSMER stiller sig foran ham Hør nu her. I over år og dag, – lige siden Beate gik bort, – har Rebekka West og jeg levet alene her på Rosmersholm. I al den tid har du kendt Beates beskyldning imod os. Men aldrig et øjeblik har jeg mærket, at du tog anstød af, at Rebekka og jeg leved sammen her.
ROSMER Du var visselig den stærkeste på Rosmersholm. Stærkere, end både Beate og jeg tilsammen.
KROLL med et hadefuldt øjekast Nå, «Blinkfyret» altså –. Tændt på Rosmersholm. (knapper sin frakke) Ja, så kan jeg ikke være i tvil om, hvad kurs jeg skal styre.
KROLL Men du har en pligt imod din slægts traditioner, Rosmer! Husk på det! Rosmersholm har siden umindelige tider været som et arnested for tugt og orden, – for respektfuld agtelse lige over for alt det, der er hævdet og godkendt af de bedste i samfundet. Hele egnen har ta’t sit præg fra Rosmersholm. Det vil fremkalde en usalig, en ubodelig forvirring, dersom det rygtes, at du selv har brudt med, hvad jeg vil kalde den rosmerske familjetanke.
BRENDEL Trods visse erindringer så vilde jeg dog ikke passere Rosmersholm forbi uden at aflægge en flygtig visit.
REBEKKA atter fast og fattet Hør nu her. Det siger jeg dig, – at blir du ved med dette, så rejser jeg fra Rosmersholm.
MADAM HELSETH Små barn skriger ikke på Rosmersholm, frøken.
Dagligstuen på Rosmersholm; rummelig, gammeldags og hyggelig. Foran på væggen til højre en kakkelovn pyntet med friske birkegrene og markblomster. Længere tilbage en dør. På bagvæggen fløjdør til forstuen. På væggen til venstre et vindu og foran dette en opsats med blomster og planter. Ved ovnen et bord med sofa og lænestole. Rundt om på væggene hænger ældre og nyere portrætter af prester, officerer og embedsmænd i uniform. Vinduet står åbent. Ligeså forstuedøren og den ydre husdør. Udenfor sés store gamle trær i en allé, som fører til gården. Sommeraften. Solen er nede.
MORTENSGÅRD Jaja, så får jeg vel rykke ud med det da. – Jeg har i mit værge et underligt brev, som er skrevet her på Rosmersholm.
KROLL Sig mig heller, hvorledes De egentlig trives her på Rosmersholm nu, efter at De er ble’t alene? Efter at vor stakkers Beate –?
MADAM HELSETH Aldrig! Men herre gud, hvorledes skal det bli’ her på Rosmersholm, når ikke frøken West er her længer? Nu havde den stakkers pastoren fåt det så godt og hyggeligt.
REBEKKA lægger hækletøjet sammen De hænger længe ved sine døde her på Rosmersholm.
REBEKKA knuger sine hænder Å, jeg skulde aldrig ha’ kommet til Rosmersholm.
KROLL Kunde jeg dengang et øjeblik tvile på, at hun var sindsforvirret? En slig anklage imod en mand som du! – Og så kom hun igen, – vel en måneds tid bagefter. Da var hun roligere at se til. Men da hun gik, sa’ hun: Nu kan de snart vente den hvide hesten på Rosmersholm.
KROLL Ja, det gjorde De. Jeg er ikke så tosset nu længer, at jeg bilder mig ind, der var nogen følelse med i spillet. De vilde simpelt hen skaffe Dem indpas på Rosmersholm. Sætte Dem fast her. Det var det, jeg skulde hjælpe Dem med. Nu ser jeg det.
KROLL peger mod portrætterne Rosmerne til Rosmersholm, – prester og officerer. Højt betroede embedsmænd. Korrekte hædersmænd alle sammen, – en æt, som nu snart i et par hundrede år har siddet her som den første i distriktet. (lægger hånden på hans skulder) Rosmer, – du skylder dig selv og din slægts traditioner at være med og værne om alt det, som hidtil har været godkendt i vort samfund. (vender sig) Ja, hvad siger De, frøken West?
REBEKKA En tid bagefter – så bad og bønfaldt jeg hende om, at jeg måtte få rejse fra Rosmersholm.
REBEKKA Om du bedrog dig i det? Om det bare var et blændværk? En af disse hvide hestene på Rosmersholm.
KROLL Bevares vel! Jeg ved jo slet ikke, hvad der er ble’t skik og brug på Rosmersholm.
Dagligstuen på Rosmersholm. Vinduet og forstuedøren står åbne. Formiddagssolen skinner udenfor.
MADAM HELSETH Ja, det har jeg rigtignok. Og det brevet var såmænd skrevet her på Rosmersholm.
Dagligstuen på Rosmersholm. Det er sen aften. Lampen, med skærm over, brænder på bordet.
REBEKKA Rosmersholm har knækket mig.
Det omskrevne arrangement angående «Rosmersholm» bifalder jeg fuldstændig. Dog forudsætter jeg at der ikke gives vedkommende teaterdirektør nogen udesluttende opførelsesret, således at stykket bliver utilgængeligt for andre franske teatre, der muligvis også måtte ønske at opføre det.
Jeg er ikke selv i besiddelse af noget af mine manuskripter. Disse opbevares dels hos min forlægger, herr Jacob Hegel dels hos herr Jonas Collin, København. Hvis De derom henvender Dem til herr Hegel, hvem De formentlig kender personlig, så tror jeg nok at han udlåner «Rosmersholm» eller et andet. – Jeg beder Dem bringe Mr. S. Bing min forbindtligste hilsen.
I Besvarelse af Skrivelse af 30 Marts tillader jeg mig at meddele at jeg giver Eneret til Opførelse af «Rosmersholm» paa de tilbudte Betingelser
Jeg takker Dem forbindtligst for de tilsendte exemplarer af «Rosmersholm» samt for Kiellands lystspil.
Som svar på Deres ærede skrivelse af 4. dennes skal jeg meddele at ret til at opføre mit skuespil «Rosmersholm» i de danske provinsbyer vil blive Dem indrømmet imod et honorar af 300 – tre hundrede kroner, såfremt dette beløb straks indbetales til justitsråd Hegel, Gyldendalske boghandel i København .
Det skulde være mig overordentlig kært om det kunde lykkes Dem at realisere den plan, De i Deres brev omtaler. Både fremstillingen af Johannes Rosmer og indstuderingen og iscenesættelsen af «Rosmersholm» overhovedet kan jeg ikke tænke eller ønske mig i bedre hænder end Deres.
Honorarbetingelserne vil vi visselig senere kunne blive enige om. Derimod er jeg ikke viss på om De vil kunne erholde aldeles udesluttende ret til opførelse af stykket i de svenske provinser. Direktør Lorentz Lundgren har nemlig henvendt sig til mig angående stykket og jeg har indrømmet ham ret til med sit teaterpersonale at spille «Rosmersholm» på Stora teatern i Göteborg og ligeledes på andre steder i Sverig, naturligvis med undtagelse af Stockholm. Hvor vidt han indgår på mine betingelser, ved jeg ikke; men jeg har grund til at tro at han gør det.
I Bergen har jeg betinget mig at der ikke må lægges Dem hindringer i vejen for det tilfælde at De med Deres eventuelle selskab kommer did. For Kristianias vedkommende skal jeg sørge for at arrangere sagen på lignende måde. Trondhjem, Stavanger, o. s. v. står Dem naturligvis åbne. De teaterselskaber, som nu gæster Norge , tænker visst ikke på at opføre «Rosmersholm». –
Jeg rejser i disse dage til Meiningen for efter indbydelse af hertugen at overvære opførelsen af «Gengangere» dersteds. «Rosmersholm» udkommer om kort tid i tysk oversættelse. Alt dette bidrager sit til at lægge beslag på min tid så at jeg i brevskrivning må indskrænke mig til det mindst mulige. Lev derfor vel for denne gang! Lad mig snart høre fra Dem igen, hvis Deres rejseplan skulde vinde fremgang.
Som svar på Deres meget ærede skrivelse af 14. dennes tillader jeg mig at meddele at jeg indgår på Deres forslag om at fastsætte honoraret for «Rosmersholm» til 10 procent af bruttoindtægten.
I det jeg forbindtligst takker for de seneste pengesendelser til mig og min søn må jeg indstændig bede Dem undskylde det bryderi, som jeg frygter at have forvoldt Dem ved ikke at sende følgeskrivelser med exemplarerne af «Rosmersholm». Jeg tænkte mig ikke at undladelsen skulde have den virkning at vedkommende henvendte sig til Dem.
Med Kristiania teater er sagen i orden. Ligeså med Bergens og Göteborgs. Direktør Julius Petersen har henvendt sig til mig om opførelsesret i de danske provinsbyer og direktør Lundgren ligeledes for de svenskes vedkommende. Også med August Lindberg har jeg truffet aftale. Han agter at danne et selskab specielt for at spille «Rosmersholm» på en rundrejse i Sverig, Norge og Finland; måske også i Danmark. Fra kgl. teatern i Stockholm har jeg intet hørt, men oversættelsen skal være under arbejde.
Jeg har siden jeg sidst skrev Dem til været så optagen af andre ting at jeg ikke har fundet tid til at tænke på opførelsen af «Rosmersholm» i Kristiania.
Men under alle omstændigheder må jeg betinge mig at den skrækkelige Isachsen holdes udenfor. Jeg ved fra sikker kilde at han ved sin ravgale opfatning og desperate gengivelse af doktor Relling i «Vildanden» fordærvede totalindtrykket af dette stykke. Det havde været vedkommende sceneinstruktørs ubetingede pligt at fratage ham rollen så snart det på prøverne viste sig at han ikke kunde spille den. Den dengang udviste ligegyldighed lige over for et nyt stykke af mig har givet mig adskilligt at tænke på, og jeg berører denne gamle historie her fordi jeg vil have udtalt den bestemte forventning at der bliver holdt ret alvorligt øje med indstuderingen af «Rosmersholm».
Deres brev omhandlende rollebesætningen i «Rosmersholm» modtog jeg dagen efter at min skrivelse angående samme genstand var afgået herfra.
Jeg forudsætter at De intet har hørt fra kammerherre Fallesen angående «Rosmersholm». Og da jeg selv heller ikke har modtaget nogen meddelelse fra ham, så ser det jo ud, som om hans til Deres herr søn udtalte trusel altså dog virkelig var alvorlig ment. Men da forekommer det mig besynderligt og selvmodsigende at han nu netop opfører Drachmanns eventyrkomedie, som jo allerede længe har været trykt.
Men jeg er i denne tid så optagen af andre anliggender at disse hjemlige ejendommeligheder anfægter mig mindre end de ellers vilde gøre. Sandsynligvis allerede idag udkommer i Berlin en tysk oversættelse af «Rosmersholm», besørget af M. v. Borch, der i sin tid oversatte «Gengangere». W. Lange har nølet så længe med at aflevere sit manuskript til Reclam at hans konkurrent nu kommer ham i forkøbet. For mig medfører sagen intet pekuniært tab, da jeg har samme betingelser hos begge oversættere.
«En folkefiende» skal spilles i Ostend-teatret i Berlin og «Rosmersholm» kommer rimeligvis op i Deutsches Theater sammesteds. I næste måned kommer Meiningerne did og vil da spille «Gengangere».
Det glædede mig overordentlig meget også gennem Dem at erfare at den tyske udgave af «Rosmersholm» har fundet en så god modtagelse i Berlin.
Jeg håber De godhedsfuldt undskylder at jeg endnu en gang ulejliger Dem med nogle ord i anledning af «Rosmersholm».
Kravet på arbejde går ganske visst igennem «Rosmersholm».
Jeg antager at der fra Bergens teater er indbetalt til Dem 400 kroner for første gangs opførelse af «Rosmersholm» samt at forrige års udbytte af mine aktier i Bergens kreditbank er disponibelt. I så fald beder jeg mig beløbet godhedsfuldt tilsendt, – naturligvis med fradrag af muligens havte udbetalinger.
Det var mig en særdeles ubehagelig overraskelse nu nylig gennem min komissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, at blive underrettet om at direktionen endnu ikke til ham har indbetalt honoraret, 400 kroner, for første gangs opførelse af « Rosmersholm ».
Jeg takker Dem for alt det arbejde, De har anvendt på indstuderingen af «Rosmersholm». Af teaterchefens telegram tør jeg jo også slutte at det har båret sine gode frugter.
Om opførelsen af «Rosmersholm» i Augsburg forudsætter jeg at De har læst avisberetningerne. Bifaldet var storartet og stormende også ved den anden forestilling, ved hvilken jeg dog ikke var tilstede.
Ligeledes beder jeg Dem modtage, hvad Kristiania teater indbetaler for «Rosmersholm». Betingelserne er denne gang 10 % af hver forestillings bruttoindtægt. –
Dagmarteatrets direktør har ikke henvendt sig til mig for at erholde rettighed til at opføre «Rosmersholm».
Det strider desuden aldeles imod mine intentioner at lade dette store arbejde udkomme på tysk så kort tid efter oversættelserne af «Rosmersholm» og «Vildanden».
Jeg håber at herr Lindberg eller herr Foght til Dem har indbetalt honoraret for opførelsesretten til «Rosmersholm» i Sverig og Norge . Rimeligvis kommer førstnævnte til at opføre stykket udover efteråret på et af de københavnske teatre. Han tænker også på at bringe «Kejser og Galilæer» frem dersteds.
Af aviserne ser jeg at «Rosmersholm» nu er opført på Dagmarteatret. Aftalen med herr Lindberg var at han som honorar for stykket skulde forud indbetale til Dem 600 kroner. Hvis dette ikke er sket, vil det sikkert ské i den nærmeste fremtid. Herr Lindberg er fuldt ud pålidelig og vederhæftig. Med teatret har jeg ingen forhandlinger ført om opførelsen.
Og mens jeg her dvæler ved mine postale synder beder jeg Dem bringe Deres broder min varmeste tak for hans anmeldelse af «Rosmersholm». Den vil altid blive mig uforglemmelig. Da jeg første gang læste den, var det for mig som om jeg læste en fin, dyb og forståelsesfuld digtning over mit arbejde.
Jeg tillader mig herved høfligst at bringe i erindring de mig tilkommende tantièmer for opførelserne af «Rosmersholm» i September måned 1887 og anmoder om at beløbet godhedsfuldt må blive indbetalt til boghandler Nils Lund samtidigt med min andél af indtægten af de ved fru Didi Heibergs gæsteoptræden stedfundne opførelser af samme stykke.