KONGS-EMNERNE HISTORISK SKUESPIL I FEM AKTER
KONGS-EMNERNE
KONGS-EMNERNE
KONGS-EMNERNE
IBSENS KORSANGER TIL OPPFØRELSEN AV KONGS-EMNERNE VED DET KONGELIGE THEATER I 1871
Jeg har nu netop modtaget Deres brev og beder Dem indstændigt om ikke at sende mig manuskriptet til Deres oversættelse af «Peer Gynt» da jeg umulig vil få tid til at læse det. Jeg er overlæsset med forretninger og står desuden i begreb med at foretage en rejse til Wien i anledning af «Kongs-emnerne»s opførelse på Burgteatret dersteds.
Tillad mig herved, skønt noget sent, forbindtligst at takke Dem for de godhedsfuldt tilsendte exemplarer af 8de oplag af «Kongs-emnerne».
Som svar på Deres excellences skrivelse af 5. Maj 1899 giver jeg mig den ære at meddele at jeg med glæde og taknemmelighed indgår på at fornye overenskomsten med det kongelige Theater betræffende mine skuespil «Kongs-emnerne» og «De unges forbund», således at der fra 20de, respektive 25de, forestilling betales honorar som fastsat for originale danske stykker i regulativet af 13. Marts 1890 og 16. Juni 1896, og i det hele underkastes regulativets bestemmelser for danske stykker.
Mit nye arbejde går uopholdelig fremad. 1ste Afdeling: «Julian og visdomsvennerne» i tre akter ligger allerede færdig i renskrift. Den udgør netop 100 sider; men jeg sender Dem intet deraf, da jeg antager at De ønsker det hele forinden De lader trykningen begynde. På anden afdeling arbejder jeg nu flittigt, og denne vil gå raskere fra hånden og blive betydelig kortere; tredje afdeling bliver derimod noget længere; antagelig kommer det hele til at udgøre mellem 280–300 sider, altsammen i prosa, og i formen nærmest sluttende sig til «Kongs-emnerne».
En stor og glædelig overraskelse var det mig at erfare at 2det oplag af «Kongs-emnerne» allerede er udsolgt, og det vil være mig kært at se den nye udgave med de nysnævnte typer. Jeg skal med omhyggelighed gennemse mit exemplar af stykket, og skulde der, mod formodning, være noget at rette, så tillader jeg mig at tilskrive Dem derom. –
Som svar på Deres venlige skrivelse af 4de dennes skynder jeg mig at meddele at jeg ingen rettelser finder at burde foretage i «Kongs-emnerne», hvorfor trykningen altså straks kan påbegyndes. Skulde muligens en eller anden trykfejl findes i 2det oplag, stoler jeg i så henseende på Deres omhyggelige og kyndige korrektør.
Mit nye arbejde skrider raskt fremad. Af «Kongs-emnerne» er Tredje oplag under pressen i København. «Brand» er udkommet i tysk oversættelse i Cassel. «De unges forbund» lokaliseres for Wiener-theatret. En oversættelse af «Kongs-emnerne» har jeg i manuskript modtaget til gennemsyn. At jeg har været indviklet i en tysk polemik ved De måske. Forresten alt ved det gamle. Vinter har vi næsten ikke havt iår.
På brødrene Paetels forlag i Berlin er «Kongs-emnerne» og «De unges forbund» udkomne under titlerne «Die Kronprætendenten» og «Der Bund der Jugend» i smukt utstyr og i mesterlige oversættelser af Adolf Strodtmann, der har et berømt navn som oversætter, navnlig af Byron og Tennyson. En oversættelse af «Brand» er ligeledes udkommen; en anden oversættelse af samme bog bebudes nu fra to forskellige andre kanter. Af mine digte er ligeledes flere oversættelser under arbejde. På engelsk forberedes en større udgave af mine arbejder ved Mr: Edmund Gosse, der har et udbredt kendskab til vor literatur. Dette beder jeg Dig bearbejde til en notits for «Morgenbladet»; ligesom jeg herved gennem Dig anmoder Friele om at optage en artikel der stod i «The spectator» for 16de Marts og som jeg herved vedlægger. Skulde Friele vægre sig, beder jeg mig udklipningen tilbagesendt for at benyttes i et dansk eller svensk blad.
Ikke mindre taknemmelig er jeg Dem for det senere modtagne nummer af «The Academy» med den deri indeholdte anmeldelse af «Kongs-emnerne». Hvad jeg ovenfor tillod mig at udtale om recensionen over «Peer Gynt», gælder også i fuldeste mål om denne sidste. En liden literaturhistorisk berigtigelse vil jeg dog ikke tilbageholde: A: Munchs drama «Hertug Skule» udkom ikke samtidigt med «Kongs-emnerne»; det udkom lidt senere. «Kongs-emnerne» blev ligeledes fra først af, såvel på scenen, som i den offentlige og almindelige kritik, ubetinget foretrukket for «Hertug Skule». Dette er imidlertid noget ganske uvæsentligt.
Med den Gyldendalske boghandel blev det allerede i sommeren 1866 aftalt at mine ældre bøger efterhånden skulde i nye udgaver udkomme på dens forlag. Begyndelsen gjordes med «Kærlighedens komedie»; derefter fulgte «Kongs-Emnerne», og «Hærmændene» stod netop for tour da bogtrykker Jensen lod mig vide at han agtede at optrykke dette skuespil; derved blev foretagendet fra min side forsinket. «Fru Inger», der ikke er bleven optrykt af Jensen, vilde jeg ikke udgive forinden det var bleven omarbejdet, og dertil fandt jeg først i afvigte høst tid og anledning. Skulde nu Jensen procedere på at disse to bøger har været så længe ude af boghandelen at de derved er blevne herreløst gods, så kan dette nu ialfald ikke længer gælde for «Fru Inger»s vedkommende; thi derved at min nye udgave er udkommen, hans påtænkte derimod ikke, må jeg vel ansees for at have genvundet min foreløbig tabte ret til bogen. Men heller ikke for «Hærmændenes» vedkommende synes jeg at han kan med nogen virkning procedere på dette fundament; thi disse to skuespil har aldrig før nu været i boghandelen i dette ords almindelige betydning; de har været trykte som bidrag til et blad; og bladartikler kan dog vel ikke af hvemsomhelst optrykkes uden forfatterens tilladelse. At der blev taget nogle separate aftryk (af «Fru Inger» uden mit vidende og samtykke) forandrer vel heller ikke sagen; thi intet er almindeligere end at et blad, eller enkelte artikler af et sådant, trykkes i et større antal exemplarer end abonnementet kræver, for at sælges enkeltvis, uden at jeg derved kan forestille mig at dette skulde give den første den bedste bogtrykker adkomst til at disponere over vedkommende forfatteres produkter til fordel for sig selv såsnart en del år var forløbne efter publikationen. – Hvor ubehageligt det end er mig, skal jeg imidlertid imorgen skrive til kancelliråd Hegel og bede ham meddele Dig hvad han af vore samtaler om denne sag måtte erindre, eller hvad der måtte forefindes i mine breve derom; hans egne ældre breve til mig har jeg desværre ved afrejsen til Norge ifjor forlagt mellem bunker af utallige andre papirer, uden at det til dato er lykkedes mig at genfinde dem; de allerældste, hvori sagen fra først af omhandles, ligger desuden i en koffert i Rom blandt mange andre dersteds efterladte småting. –
Med tak for de i Deres sidste venlige brev tilsendte 150 Thaler skynder jeg mig at meddele at jeg til «Kongs-emnerne» ingen rettelser har at foretage, og at derfor det nye oplag for mit vedkommende kan sættes iværk nårsomhelst. Det var mig særdeles kært og behageligt at erfare at også denne bog tiltrængte at udgives pånyt. For det modtagne rettede exemplar af stykket takker jeg ligeledes på det forbindtligste.
Det glædede mig meget at erfare at den nye udgave af «Kongs-emnerne» snart kommer i boghandelen, samt at digtsamlingen følger umiddelbart efter.
Den nye udgave af Kongs-emnerne er nu forhåbentlig snart færdig? Jeg skal ret snart tillade mig at sende Dem, hvad der af nyt bør optages i den nye udgave af digtene; da det altsammen kommer i slutningen af bogen, kan trykningen for den sags skyld påbegyndes nårsomhelst; det nye vil efter min beregning udgøre omtrent 2 trykte ark.
P. s. Just som jeg skal afsende dette brev, ser jeg af norske aviser at Bjørnson skal have indtægten af 20de forestilling af «En fallit.» Hvorledes er dette at forstå? Honoreres B: på favorablere vilkår end jeg? Forholder det sig så, da må jeg gøre fordring på at der bringes overensstemmelse heri. I modsat fald indleverer jeg aldrig mere noget nyt skuespil til Kristiania theater. Jeg vilde gerne vide hvor mange gange «Hærmændene», «Kongs-emnerne», «De unges forbund» og «Kærlighedens komedie» har været opført hjemme. Det er rigtignok før bleven mig sagt at B: betales langt bedre end jeg; men jeg har aldrig villet tro det. Nu ved jeg imidlertid ikke længere hvad jeg skal tro, og beder derfor om klar og grej oplysning.
Måske kan det interessere Dig at erfare at «Hærmændene» nu forberedes til opførelse på det herværende hofteater og at det rimeligvis vil blive spillet inden et par måneder. «Kongs-emnerne» er ligeledes antaget til opførelse her og vil blive givet senere. Derhos kan jeg i fortrolighed melde Dig at jeg for tiden skriver på et nyt 5-akters skuespil af vort nordiske nutids-liv og at jeg håber at blive færdig dermed i Maj måned. Og endelig at vi rimeligvis kommer til at træffes i Stockholm isommer, da det er min agt at gøre et nyt besøg deroppe. Forresten lever jeg meget stille her; omgåes med næsten ingen skandinaver og med kun få tyske udenfor en liden literær kreds.
2.) Im Jahre 1850, als ich noch in Christiania als Student lebte, erschien «Catilina», Drama in 3 Aufzügen (2 Aufl:) – 1851 «Kæmpehøjen» Drama in 1 Aufzug. – 1855 «Gildet paa Solhoug», Drama in 3 Aufzügen. – 1857 «Fru Ingerd til Østraat», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (2 Aufl:) – 1858 «Hærmændene paa Helgeland», Schauspiel in 4 Aufzügen (4 Aufl:) – 1861. «Kærlighedens Komedie», Lustspiel in 3 Aufzügen (3 Aufl:) – 1863 «Kongs-Emnerne», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (4 Aufl:) – 1866 «Brand», ein dramatisches Gedicht (8 Aufl:) – 1867 «Peer Gynt», ein dramatisches Gedicht (4 Aufl:) – 1869 «De Unges Forbund», Lustspiel in 5 Aufzügen (3 Aufl:) – 1871 «Gedichte» (2 Aufl:) – 1873 «Kejser og Galilæer», ein historisches Doppeldrama enthaltend «Cæsar Julians Abfall» und «Kaiser Julian», jedes in 5 Aufzügen (2 Aufl: = 6000 Expl:) Fast sämmtliche dieser Schauspiele werden in den skandinavischen Ländern sehr häufig aufgeführt.
3.) Ins Deutsche übersetzt sind: von A: Strodtmann «Kongs-Emnerne» («Die Kronprätendenten») und «De Unges Forbund» («Der Bund der Jugend»). Ebenso hat er mehrere meiner Gedichte übersetzt. Von «Brand» existiren bis jetzt 2 deutsche Uebersetzungen oder Bearbeitungen. Unter Mitwirkung von Emma Klingenfeld in München habe ich selbst eine deutsche Originalausgabe der «Hærmændene paa Helgeland» («Nordische Heerfahrt») veranstaltet. Eine ähnliche der «Fru Ingerd til Østraat» («Die Herrin von Oestrot») wird diesen Winter erscheinen. Ins Englische sind ebenso mehrere meiner Gedichte übersetzt, ferner das letzterwähnte Schauspiel und «Kejser og Galilæer» («The Emperor and the Galilean», by Catharina Ray, Samuel Tinsley, London, 1876.) Ebenso erschien im verflossenen Winter in Warschau eine polnische Uebersetzung einer Auswahl meiner Gedichte mit biographischer Einleitung und Portrait. Ausserdem sind in Deutschland, England, Frankreich, Nord-Amerika, Holland, Spanien, Finnland und möglicherweise noch anderswo verschiedene Beurtheilungen meiner literarischen Thätigkeit, theilweise von übersetzten Bruchstücken meiner Arbeiten begleitet, in Zeitschriften u. s. w. zum Vorschein gekommen.
Mine literære arbejder er hovedsagelig følgende: «Catilina», drama i 3 akter. 1850. (2 oplag). – «Kæmpehøjen», drama i 1 akt 1851. – «Gildet på Solhoug», skuespil i 3 akter. 1855. – «Fru Inger til Østråt», historisk skuespil i 5 akter. 1857. (2 oplag.) – «Hærmændene på Helgeland», skuespil i 4 akter. 1858. (4 oplag). – «Kærlighedens komedie», komedie i 3 akter på rimede vers. 1861. (4 oplag.) – «Kongs-emnerne», historisk skuespil i 5 akter. 1863. (4 oplag.) – «Brand», et dramatisk digt. 1866 (8 oplag.) – «Peer Gynt», et dramatisk digt. 1867. (4 oplag.) – «De unges forbund», lystspil i 5 akter. 1869. (4 oplag). – «Digte», 1871. (2 oplag.) – «Kejser og Galilæer», et verdenshistorisk skuespil i to afdelinger, indeholdende «Cæsars frafald», skuespil i 5 akter og «Kejser Julian», skuespil i 5 akter. 1873. (2 oplag.) – Af disse arbejder er de fleste oversatte på fremmede sprog og adskillige bragte til opførelse på udenlandske teatre.
I Deres venskabelige skrivelse af 20. Februar retter De en forespørgsel til mig om under hvilken adresse og på hvilken måde jeg ønskede mig forfatterhonoraret for første gangs opførelse af «Kongs-emnerne» tilsendt. Denne forespørgsel besvarede jeg under 11. Marts derhen at jeg ønskede honoraret hidsendt og helst gennem anvisning på det herværende firma Schmitt, Nast & comp:, såfremt Bergens kreditbank står i forbindelse med dette hus. Hvis ikke dette skulde være tilfældet, da ønskede jeg en veksel enten på Berlin eller på Paris. Da mine postsager ellers ikke plejer komme bort, synes jeg ikke jeg kan tvivle på at dette mit brev er kommet Dem rigtigt ihænde. Ikke desto mindre har jeg, efter mere end en hel måneds forløb, endnu intet hørt fra Theaterforeningens bestyrelse, og dette har sat mig i en ikke ringe forlegenhed. Skulde, imod forhåbning, remissen endnu ikke være undervejs, tillader jeg mig at rette en indtrængende anmodning til Dem om at De godhedsfuldt vil sørge for at sådant sker med omgående post og på den foran angivne måde. Dog må jeg bede om at brevet nu og overhovedet herefter ikke mere adresseres til det svensk-norske konsulat, men til Consolato di Danimarca, da vor egen konsul afrejser om nogle dage og jeg ikke ved når og med hvem hans plads engang bliver besat. Jeg benytter derhos anledningen til at anholde om at det yderligere beløb, som ved sæsonens slutning måtte tilkomme mig, må på samme måde og under samme adresse blive mig tilsendt; selv om jeg til den tid skulde have forladt Rom, vil brevet altid gennem det danske konsulat komme mig ihænde. Under en rejse i fremmede lande at vente forgæves på penge, som man har gjort sikker regning på at erholde inden en bestemt tid, er en højst pinlig sag; jeg håber derfor De undskylder denne nødtvungne påmindelse og tegner mig
Vedlagt giver jeg mig den Ære at tilstille Deres Excellence et Exemplar af mit nye historiske Skuespil «Kongs-Emnerne», med ærbødigst Andragende om at Stykket maa blive antaget til Opførelse paa det Kongelige danske Theater.
Saa langt var jeg igaar kommen, da jeg ganske uventet modtog Brev fra den fortræffelige Mand, Statsminister Sibbern, dateret 25de April, hvori han melder mig at han samme Dag har modtaget min Skrivelse, strax forelagt Kongen Ansøgningen og af ham modtaget Befaling til endnu samme Aften at tilstille Kirkedep: Andragendet till Indstilling; dette, skriver han, er allerede skeet og han iler med at underrette mig herom; – det er rask Expedition! – Det skader vist ikke om det blir bekjendt at ogsaa Kongen saaledes har paa en Maade taget Initiativet. – Jeg ser gjerne at du takker Statsraad Stang ; senere skal jeg selv tillskrive ham. – «Kongs-Emnerne» er oversatt paa Tydsk og udkommer formodentlig med det første; de tre første Akter ere forelæste for en literær Kreds i Dresden og modtagne med særdeles Bifald; Udtrykkene hvori dette er mig meddelt ere imidlertid altfor velvillige og varme till at jeg vil citere dem. – Lev vel og bring gjentagne Hilsener till alle gode Venner fra din hengivne
Min hjerteligste og varmeste Takk for Telegrammet! Jeg takker Dem baade fordi det bragte mig en glædelig Efterretning og fordi jeg deri tror at turde se et Vidnesbyrd om min nye Bog ikke har svækket Velvilje for mig. Dette trenger at bede om Deres Raad og Bi i følgende Anliggende: Jeg har Underretning om at «Kongs-Emnerne» er blevet oversat paa Tydsk og formentlig snart vil udkomme. Hvis jeg nu turde haabe at De godhedsfuldt vilde anvende Deres vistnok udbredte literære Bekjendtskab i Tydskland till at fremme ovennævnte Foretagende, saa vilde jeg være Dem i højeste Grad forbunden. Saavidt jeg ved, behandler Robert Prutz i sit Tidsskrift fra og till den skandinaviske Literaturs Frembringelser, men neppe uden Impuls udenfra. Hvorledes en saadan till Fordel for mig paa bedste Maade skulde kunne gives ved jeg ikke, men dersom noget kunde udrettes, saa beder Deres velvillige Raad og Bist and er en Selvfølge at jeg med den Glæde vilde betale Omkostninge saafremt De vilde, i Forbindelse m ed anbefalende Skrivelse, sende till Anmeldelse de af mine Bøger, som De dertill maatte finde passende, og forøvrigt orientere Vedkommende med Hensyn till min literære Virksomhed overhovedet. En Hr. Heinr: Helm i Leipzig, og vistnok flere, har ogsaa bidraget till at udbrede Kjend skab til den skandinaviske Literatur nærmere Detail i disse Anligg ender der jeg ikke.
Jeg antydede i mit sidste Brev at jeg snart vilde tillskrive Dem angaaende nogle literære Planer. Hermed mente jeg, at jeg agter at indlevere «Kongs-Emnerne» till Theatrene i Kjøbenhavn og Stokholm. Den almindelige Dom om Stykket er jo gunstig, og jeg selv tror at den er fortjent. Stykket har engang før været sendt i Manuscript till Theatret i Kjøbenhavn og blev dengang ikke antaget. Dette skete imidlertid i Foraaret 1864, midt under Krigen, og under Forholde, som nu ikke længere ere tillstede. Den Privatskrivelse, hvormed Theatrets Censor, Conferentsraad Hauch, tillbagesendte Stykket, og som jeg ved Lejlighed skal vise Dem, var over al Maade anerkjendende. Sproget maa rettes paa og det kan med Letthed ske. Till Stokholm har jeg aldrig før henvendt mig, og dersteds vil forhaabentlig ingen Vanskeligheder gjøres. Skulde nu Stykket ivinter paa disse Steder blive spillet, saa turde denne Omstændighed maaske være gunstig for en ny Udgave?! Hermed har det nu imidlertid ingen Hast. Hvad jeg agter at bede Dem om, er, at De godhedsfuldt vil oppgive mig (med Titulatur, Adresse og alt) till hvem jeg i Kjøbenhavn har at indlevere Stykket, – samt meddele mig Hr: L. Dietrichsons Adresse i Stokholm, hvor han formentlig for Tiden oppholder sig. Skulde han ikke være der, saa har jeg dersteds andre Bekjendte, som kan forberede det fornødne.
For det modtagne Expl: af «Brand», 5te Opplag, takker jeg forbindtligst og ønsker det maa nyde en rask Afsættning. Hvad jeg har skrevet om mit nye Arbejde beder jeg, for Titelens Vedkommende at maatte blive mellem os; at jeg har Arbejdet under Hænder er naturligvis ingen Hemmelighed. «Kongs-Emnerne» vil jeg indtill videre ikke indlevere, for ikke paa engang at indsende to forskjellige Stykker. – Fra Herr Rudolf Schmidt har jeg modtaget Anmodning om at levere Bidrag till et nyt Tidsskrift; men for Øjeblikket har jeg intet at sende. Jeg tillskriver ham idag.
Naar jeg ikke besvarede dit venlige Brev fra ihøst, saa skede det af to Grunde; først fordi jeg betænkte mig med Hensyn till «Kongs-Emnerne», og dernæst fordi jeg er en Skabhals i Brevskrivervejen. Jeg har ivinter skrevet et nyt dramatisk Arbejde, et Lystspil i 5 Akter, betitlet «De unges Forbund», hvilket nu er under Trykken og som jeg ønskede at indlevere før «Kongs-Emnerne»; om en Maaneds Tid sender jeg Dig det og beder Dig tage Dig af det paa bedste Maade.
I mit nye Lystspil vil De finde den jævne Dagligdagshed, ingen stærke Sjælsbevægelser, ingen dybe Stemninger og fremfor alt ingen isolerede Tanker. Hvad De med fuld Rett har bebrejdet mig angaaende de uforarbejdede Forfatterrepliker i «Kongs-Emnerne», har gjort sin Virkning. Deres Afhandling, – og heri maa De tage den bedste Takk, jeg formaar at yde Dem, – har været det samme for mig, som Mons Wingaards Krønike var for Jakob v. Thybo; jeg har læst den 16 Gange og 16 Gange till og haaber at skulle føre mig den till Nytte «udi adskillige Krige».
Det var mig særdeles behageligt at erfare, at Forlagsretten til «Kongs-Emnerne» er gaaet over i Deres Hænder. Men Arbejdet bør gjennemsees og rettes, og hvis De ved Lejlighed vil sende mig et Exemplar, skal jeg i kort Tid besørge det fornødne.
En Udgave af mine Digte har jeg selv tænkt paa i den senere Tid; flere af mine norske Venner har ogsaa tillskyndet mig dertill, navnlig Overlærer Løkke, som ganske nylig tillbød sig af de mange forskjellige Aviser og Tidsskrifter at samle, hvad jeg der har skrevet. Dette Tillbud har jeg modtaget og underrettet ham om at jeg saa till Sommeren vil komme opp till Christiania for at lægge den endelige Haand paa Arbejdet. Adskilligt utrykkt maatte jeg ogsaa sørge for at skaffe tillveje og en Fortale maatte skrives. Naturligvis lægger jeg Vejen over Kjøbenhavn og haaber da at faa tale nærmere med Dem om Sagen. Især ønsker jeg at vide Deres Mening, (ogsaa for «Kongs-Emnernes» Vedkommende) om de Rettskrivningsregler, der vedtoges paa Sprogkongressen i Stockholm i Sommer. Ligeledes maa vi vel træffe Aftale om Udgivelsestiden; thi dersom den nye Udgave af «Kongs-Emnerne» kommer till Foraaret, og mit nye Skuespil, som jeg haaber, i Oktober, saa turde det blive formeget endnu samme Aar at udgive ogsaa en Digtsamling; den ene Bog kunde komme till at gaa i Vejen for den anden. Dog, alt dette overlader jeg naturligvis till Deres bedre Skjøn, og overhovedet har vi jo Tiden for os. –
Naar jeg i mit Brev af 25de Januar antydede at jeg under mit paatænkte Besøg i Kjøbenhavn till Sommeren haabede at faa Lejlighed till at tale personligt med Dem om mangt og meget, saa indbefattede jeg herunder i Tankerne Sagen om «Kongs-Emnerne», og jeg nøjedes derfor med at ytre min Glæde over at Ejendomsretten var gaat over i Deres Hænder. For saa vidt dette var sket uden lovlig Adkomst fra Johan Dahls Side, havde jeg jo at holde mig till ham.
Da De imidlertid i Deres venlige Skrivelse af 31te f: M: forlanger en bestemt Udtalelse af mig betræffende det rette Forhold, maa jeg sige Dem at Johan Dahl aldrig har ejet Forlagsretten till «Kongs-Emnerne» udover det nu saa godt som udsolgte 1ste Opplag.
En af de første Dage i September Maaned 1863 mødte jeg, med Renskriften till «Kongs-Emnerne» under Armen, Johan Dahl paa Gaden i Christiania, fortalte ham at jeg havde skrevet et nyt historisk Skuespil og tillbød ham samme i Forlag. Hertill erklærede Dahl sig strax villig og indgik ligeledes uden Indvending paa mit Forlangende om et Honorar af 150 Spd for 1ste Opplag. Dahl modtog Manuscriptet, Trykkningen paabegyndte ufortøvet, og den 15de s: M: underskrev jeg i Dahls Boglade Kontrakten, ifølge hvilken jeg erholdt en Vexel paa 150 Spd, betalbar i den norske Kreditbank. Om Opplagets Størrelse blev intet bestemt; jeg antog at Dahls og min egen Interesse i saa Henseende maatte falde sammen. Senere hen erfarede jeg i Trykkeriet af Bogtrykker Gundersen, der dengang var Faktor hos eller Compagnon med Bogtrykker H. J. Jensen, at Bogen blev trykkt i 1750 Exemplarer. Skjønt dette Antal udgjorde mere end to sædvanlige Opplag i Norge paa den Tid, saa fandt jeg mig dog i Henhold till Kontrakten uberettiget till at gjøre nogen Indsigelse herimod. Men netopp denne Opplagets usædvanlige Størrelse viser, synes mig, paa det tydeligste, at Dahl dengang fortolkede Kontrakten paa den eneste rigtige Maade, nemlig saaledes, at den kun gav ham Rett till at tage et Opplag; derfor gjorde han dette saa stort som muligt. Havde Dahl dengang betragtet sig som stedsevarende Besidder af Manuskriptet, saa vilde det været i højeste Grad urimeligt om han, for at spare den ringere fornyede Sætterbetaling, skulde have lagt en langt større Kapital hen i Papir, Trykknings- og Bogbinderomkostninger, der, som han med sin mangeaarige Erfaring vel maatte vide, vilde komme till at henligge uforrentet i lange Tider. Alt dette forklares derimod meget lett, naar man forudsætter, at Dahl dengang erkjendte at hans Forlæggerrett opphørte med 1ste Opplag. Endnu en anden Omstændighed beviser det samme. Paa den Tid Dahl modtog mit Manuskript stod jeg i en Gjæld till ham af omtrent 20 Spd. Da den ovennævnte Vexel skulde udstedes, foreslog Dahl at dette Beløb skulde komme i Afkortning paa mit Honorar. Hertill svarede jeg, der havde godt Haab om mit nye Arbejde, og som dengang endnu ikke kjendte Opplagets Størrelse, at jeg ønskede at hine 20 Spd maatte henstaa indtill vidre, og afdrages paa mit Honorar for et nyt Opplag, som jeg sikkert troede vilde komme. Herpaa gik ogsaa Dahl med stor Beredvillighed ind; jeg fik Honoraret for 1ste Opplag fuldt ud, og Gjælden er først i en senere Tid bleven indbetalt gjennem Dem. Dahl vidste da at jeg havde faaet et større Stipendium og at jeg stod i Begreb med at begive mig till Udlandet. Af hans egne Udtalelser er jeg berettiget till at tro, at enhver Indbetaling af Penge dengang maatte være ham højst velkommen. Hvis han da havde ment at alting var opp og afgjort mellem os med Erlæggelsen af de 150 Spd, – er det da rimeligt, at han ikke ogsaa skulde have lagt en ganske anden Vægt paa at faa sit Tillgodehavende af mig forinden min Afrejse? Men Sagen er, at det dengang aldrig var i hans eller min Tanke at Kontrakten, tvertimod sit tydelige Indhold, skulde gjælde noget andet eller mere end 1ste Opplag.
Jeg holder meget af Dahl, og anser ham i hans inderste Væsen for en Hædersmand. Men mine Forholde er ikke saadanne at jeg kan forsvare at fravige min ubestridelige Rett lige over for ham. Som Bevis for at jeg altid har betragtet mig som værende i denne Rett, skal jeg tillade mig at tillbagekalde i Deres velvillige Erindring et af mine ældre Breve till Dem, hvori jeg spørger om De ikke troede det kunde være hensigtsmæssigt at tænke paa en ny Udgave af «Kongs-Emnerne», og hvortill De dengang svarede at hermed havde det vistnok lange Udsigter; thi Dahl sad endnu inde med mange Exemplarer af 1ste Opplag. En saadan Forespørgsel kunde jeg jo ikke have rettet till Dem, saafremt jeg troede at en Tredjemand var Bogens Ejer. – Jeg skal imidlertid ikke være vidtløftigere end nødvendigt. Kontraktens Ordlyd tillsteder kun en eneste antagelig Fortolkning, og ligeoverfor denne kan der ikke lægges nogen Vægt paa Dahls grundløse Formeninger.
Jeg ser at Bjørnson har grebet Sagen om Schweigaardsmonumentet som en ny Anledning till at skade sig i Opinionen. – Hvad mig angaar, saa er jeg fuldt opptagen af literære Arbejder, idet jeg bearbejder mine Rejseopptegnelser fra Egypten; en Digtsamling og en ny Udgave af «Kongs-Emnerne» vil ogsaa udkomme. Min Rejse har forøvrigt skaffet mig en foruroligende stor Korrespondance. – Den berømte Philaret Chasle skal i Paris holde Forelæsninger over den nyere norske Literatur; hertill har jeg for mit Vedkommende maattet skaffe Materialier. Dette er jo meget smigrende, men ogsaa meget tidsspildende.
Mit Brev af 12te Februar, hvori jeg gav en udførlig Fremstilling af Forholdet med «Kongs-Emnerne», haaber jeg er kommet Dem ihænde. – Overlærer Løkke samler mine mange spredte Digte. Fra Boghandler Steen i Kbhvn: har jeg modtaget et Tillbud om at udgive dem paa samme Maade som Grundtvigs og Wessels, hvilket jeg selvfølgelig har afslaaet, men ser heri et godt Tegn paa at man nu betragter Tiden gunstig for Udgivelsen af en Samling. – Etatsraad Collin har tillskrevet mig et meget venligt Brev, som jeg beder Dem ved første Lejlighed godhedsfuldt at takke ham for. Hvis De ligeledes træffer Professor Molbech eller Erik Bøgh, saa haaber jeg De frembærer en Hilsen fra mig; ligesaa till Dr: Bergsøe og G: Brandes, hvem jeg forøvrigt nylig har tillskrevet. – – Førstkommende 4de Juli indtræffer jo en Mærkedag, som jeg haaber vil bringe Dem baade Glæde og Beviser paa vel fortjent Anerkjendelse. – Hermed vil jeg slutte for dennegang og tegner mig
Forhaabentlig er det gjennemsete Expl: af «Kongs-Emnerne» kommet Dem ihænde; jeg afsendte det i Lørdags. Der er ikke rettet meget; thi jeg maa sige, at jeg fandt Dialogen saa grundmuret, Replikerne saa konsekvent byggede paa hverandre, at det ikke stod i min Magt at sammentrænge eller forbedre. Ifølge vor tidligere Aftale har jeg lagt Sprogkongressens Beslutninger til Grund for Retskrivningen; men mine Rettelser i Bogen er vistnok meget ufuldstændige, saaledes har jeg f: Ex: intet anmærket ved de store Begyndelsesbogstaver eller ved Tegnet å, – naar undtages paa Personlisten. Jeg henviser till J: Løkkes Redegjørelse for Retskrivningsmødets Beslutninger, der er udkommen ogsaa hos Gad i Kjøbenhavn, og forøvrigt stoler jeg ganske paa Deres fortræffelige Korrektør, der jo besidder selvstændigt Skjøn paa de Sager. Et Par Steder frygter jeg for at have rettet galt; det er saaledes min Mening at det stumme h i Ordene «thi» og «Thing» bør bibeholdes; ligeledes bør formentlig skrives «sees» «seet» «gået» o. s. v. Kunde jeg uden at forsinke Trykningen faa et korrigeret Aftryk af det 1ste Ark til Gjennemsyn, vilde det være mig kjært. «Bagler», «Birkebejner» o. s. v. bør skrives med stort. Det vedføjede Musikbilag er De vel enig med mig i at udelade. Mere husker jeg ikke at anføre for Øjeblikket; kun at det er mig meget kjært at faa Bogen trykt med noget større Typer.
Mit nye Skuespil er endnu ikke kommet længere end til Udkastet og med Ordningen af mine Rejseoptegnelser har det lange Udsigter. – Det er min Hensigt at indlevere «Kongs-Emnerne» til det kgl: danske Theater saa snart den nye Udgave er færdig. Antages det, som jeg haaber, vil det da kunne gives i Begyndelsen af næste Sæson og derved tillige fremme Bogens Udbredelse.
Jeg beder Dem tilgive at jeg saa længe har ladet vente paa Svar. Et maa jeg spørge Dem om. Har man paa det kgl: Theater spillet «Et rigt Parti»? Det er af min Svigermoder (anonymt); men De er naturligvis indviet i Hemmeligheden. Hun tænker nu paa at forlade Christiania, og deri gjør hun ret. Fra Bjørnson hører jeg intet; han har rimeligvis travelt med det forestaaende Feldttog til Island. Det gjør mig forresten ondt at det er kommet til Brudd imellem os; jeg haaber dog at det ikke skal blive af Varighed. Vidste jeg at De ikke havde noget imod det eller af Grunde, som jeg ikke kjender, fandt det utilraadeligt, saa skulde jeg ikke være utilbøjelig til at tilegne ham den nye Udgave af «Kongs-Emnerne», muligens med et Par Verslinjer. I bekræftende Fald saa jeg gjerne om De ved Lejlighed gjorde ham en Forespørgsel eftersom den direkte diplomatiske Forbindelse imellem os er afbrudt. –
Hermed har jeg den fornøjelse at tilbagesende korrekturarket af «Kongs-emnerne» tilligemed listen over de tvivlsomme ord. Principerne for disses retskrivning kan jeg visstnok ikke i et og alt billige; men jeg er fuldkommen enig med sprogmødets øvrige norske medlemmer i at vi ikke må fjerne os for meget fra de Danske, eller gå videre, end I er tilbøjelige til at være med. – Jeg synes den nye tryk og bogstavering ser fortræffelig ud og er let at læse.
For indsættelsen af de 1000 Rdlr i sparekassen takker jeg Dem forbindtligst; ligeså for Deres fortræffelige forslag at søge en komponist til «Kongs-emnerne». Jeg kender P: Heise fra Rom, og skal endnu i morgen tilskrive ham om den sag.
Min svigermoders forfatterskab til «Et rigt parti» er, som jeg erfarer, en offentlig hemmelighed også i Norge. Hun er selv skyld deri. Jeg er spændt på at få vide hvorledes det vil blive modtaget i Kbhvn. «Kongs-emnerne» tror jeg bør indleveres til direktionen så snart den nye udgave er færdig.
Sagen er nemlig denne: Af mit historiske skuespil «Kongs-emnerne» forberedes en ny gennemseet udgave hos Hegel. Bogen vil rimeligvis blive færdig i næste måned, og så snart dette er skeet, indleverer jeg stykket til det kgl: danske theater. Efter hvad der privat er kommet mig for øre har jeg al grund til at forudsætte at det bliver antaget.
«Kongs-emnerne» er nu, som De vel allerede ved, definitivt antaget til opførelse på det kgl: theater og vil, ifølge Justitsråd Berners brev, blive givet i begyndelsen af næste sæson. Herr Heise har med megen beredvillighed påtaget sig at komponere musiken. Den til korene hørende tekst sender jeg ham; men den bør ikke optages i bogen, da den kun vil forsinke og forstyrre læsningen, idet den er overflødig for forståelsen af handlingens gang.
Også for det tilsendte hefte af «Dansk Tidsskrift» takker jeg Dem meget. Hvem kan forfatteren af brevet fra Norge være? Jeg har gættet på min gamle ven G. A. Krogh. Tiden for min rejse til Danmark er endnu ubestemt; jeg vil gerne vælge den smukkeste årstid, og hernede ialfald er vejret endnu så temmelig afvekslende. Jeg har mange literære planer og udkast i tankerne; men til noget afgørende er det endnu ikke kommet. Skulde De have erfaret noget om den påtænkte rollebesætning i «Kongs-emnerne», så vilde det interessere mig særdeles ved lejlighed at få høre lidt derom.
Det var mig en stor glæde at få visshed for at De vilde komponere musiken til «Kongs-emnerne». Den latinske tekst til korene i første akt kan jeg ikke overkomme, men skal snart sende Dem et slags oversættelse efter hukommelsen; ligeledes skal jeg skrive ord til kvindernes bøn i stykkets slutning, (samt til munkenes i tredje akt.)
Jeg takker Dem særdeles meget for det tilsendte expl: af «Kongs-emnerne», som forekommer mig smukt og korrekt udstyret.
Men dersom man ikke vilde behandle mig som indenlandsk forfatter, så synes jeg dog at man kunde behandle mig, som man har behandlet andre udenlandske forfattere. Da man havde opført dramaet «Salomon de Caus» af min landsmand A: Munch, blev han hædret med danebrogsordenen; Welhaven nød den samme ære skjønt han kun havde udgivet et bind digte her i Danmark. Jeg har i nødens tid stridt med min pen for Danmarks sag ligeså tappert som Welhaven; jeg har i løbet af 6 år udgivet gjennem den danske boghandel «Brand» i 5 oplag, en ny udgave af «Kjærlighedens Komedie», «Peer Gynt» i to oplag, «De unges forbund» i to oplag og om nogle uger udkommer en ny dansk udgave af «Kongs-emnerne», hvilket stykke, på tarvelige vilkår er antaget til opførelse på theatret. Misforstå ikke dette; tro ikke at jeg hermed vil have sagt at man i Danmark skulde stå i nogen gjæld til mig. Langt fra. Hvis jeg var indfødt dansk forfatter vilde det ikke have så meget at betyde. Men når jeg ser hen til hvor let det har været for andre af mine norske kolleger at blive hædret på en måde, som i opinionen i Norge har en overordentlig betydning, – så synes jeg at man kunde lade mig vederfares det samme. Når dette ikke er sket, så tror jeg ikke at der stikker noget princip bagved; jeg ved heller ikke hvorved jeg skulde have forskyldt det. Sågodtsom enhver fremmed musikvirtuos, der optræder her, er i de senere år bleven hædret med danebrogsordenen. Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen forestilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. – Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmærkelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge. Behørig diplomatisk forsigtighed behøver jeg ikke at bede Dig om; kun vil jeg, for så vidt Du i venskab for mig vil tage dig af dette anliggende, bede Dig erindre at jeg rejser allerede i næste uge.
Forhast Dig ikke med det bevidste anliggende; jeg vil alligevel ikke kunne oppebie resultatet; thi jeg må rejse om nogle dage. Finder Du det hensigtsmæssigt, så opsæt sagen til Kongs-emnerne er bleven opført. – En omstændighed glemte jeg at omtale for Dig. Cancelliråd Hegel erholder om nogen tid St: Olafs-Ordenen for sine fortjenester af den norske literatur. Den Gyldendalske Boghandel har nemlig i år bestået i et århundrede, og herpå henledede jeg i foråret vedkommendes opmærksomhed gjennem Rektor Vibe i Kristiania, hvis oversættelse «Prometheus i Lænker» Hegel udgav ved juletider. Så snart et i anledning af jubilæet forfattet bibliografisk skrift er udkommet, vil udnævnelsen finde sted. – For øvrigt ser jeg op til Dig imorgen eller en anden Dag før afrejsen.
Efterretninger fra København angående Holm-Hansens spil i «Axel og Valborg» har gjort mig urolig med hensyn til «Kongs-emnerne». Jeg vil skrive til fru Heiberg eller justitsråd Berner om den sag. Når den nye udgave kommer i boghandelen vilde det interessere mig meget at se bladenes udtalelser. Fra P. Hansen modtog jeg igår brev med anmodning om biografiske oplysninger. Dette skal uopholdelig blive besørget.
Dette, at alle var imod mig, – dette, at jeg ikke længere havde nogen udenfor stående, om hvem jeg kunde sige at han troede på mig, måtte, som Du let vil indse, fremkalde en stemning, der fandt sin befrielse i «Kongs-emnerne». Nok herom.
Just som «Kongs-emnerne» udkom, døde Fredrik den 7de og krigen begyndte. Jeg skrev et digt «En broder i nød». Det blev naturligvis virkningsløst, ligeover for den norske amerikanskhed, som havde slået mig tilbage på alle punkter. Så gik jeg i landflygtighed!
Efter «Brand» fulgte «Peer Gynt» ligesom af sig selv. Den blev skreven i Syditalien, på Ischia og i Sorrento. Så langt borte fra den tilkommende læsekreds bliver man hensynsløs. Dette digt indeholder meget, som har sin foranledning i mit eget ungdomsliv; til «Aase» har, med fornødne overdrivelser, min egen moder afgivet modellen. (Ligeså til «Inga» i Kongs-emnerne)
Det var mig en stor beroligelse at erfare den forandrede rollebesætning i «Kongs-emnerne». Det slemme derved er at opførelsen nu måske bliver noget forsinket.
Den nye udgave af «Kongs-emnerne» er nu udkommen og 1ste Januar skal stykket gives i Kjøbenhavn. I Kristiania arbejder vel begge theatre henimod sin undergang. Adsplittelsen af vore få kunstneriske kræfter kan ikke føre til andet.
Rollebesætningen i «Kongs-emnerne» var det mig en stor tilfredsstillelse at erfare; jeg tror også at tiden for opførelsen må siges at være heldigt valgt. Gid nu den nye udgave må finde en rigtig rivende afsætning. Udstyret er overmåde smukt.
Fra Stockholm har jeg modtaget brev fra en ven, som siger at han er forvisset om at den i Kongs-emnerne brugte retskrivning i overordentlig grad vil bidrage til at skaffe vore bøger udbredelse i Sverig. Jeg tror han har ret heri.
Tak for alt Dit venskab, og for alle beviser derpå i København! Og når så «Kongs-emnerne» er opført, så skriver Du mig et langt brev til og fortæller mig om udfaldet. Jeg har i denne tid skrevet et længere digt, betitlet: «Ballonbrev» til en svensk dame; det står rimeligvis i «Morgenbladet» for idag. Læs det; Du vil deraf se mit syn på tidsforholdene.
På opførelsen af «Kongs-emnerne» er jeg meget spændt. Vil De ikke bevise mig den godhed at sende et expl: af dette stykke til min ven, højesteretsadvokat Klubien, indbundet og for min regning. Han bor Holmens kanal No 4.
Støttende mig til forskellige grunde – ikke mindst til den for dagen lagte detalj-kendskab til Norges historie – tror jeg nemlig at jeg i Dem har at takke forfatteren til den velvillige og for mig så smigrende omtale af «Kongs-emnerne», der har været optagen i «Fædrelandet», en omtale, der måtte være mig dobbelt glædelig, fordi den fremkom i et blad, hvor jeg ikke tidligere har været vant til en så venskabelig behandling.
Forbindtligst tak for alle gode efterretninger om «Kongs-emnerne»! Den tvivl jeg ytrede med hensyn til forkortninger o. s. v., er nu fjernet ved et brev fra Justitsråd Berner; alt er i orden. Arrangementet i slutnings-scenen er fru Heibergs idé.
Er professor Molbech fremdeles literatur- og theateranmelder i «Dagbladet»? I så fald bedes han ved lejlighed takket for hans velvillige omtale af «Kongs-emnerne». Under alle omstændigheder bedes han hilset.
Dog, i spidsen for alt skulde jeg vel takke Dem for musiken til «Kongs-emnerne», der så væsentligt har støttet stykket ved opførelsen. Ja, hundrede gange tak herfor; og min lykønskning tillige!
For underretningen om «Kongs-emnerne» takker jeg Dem meget. Jeg var noget ængstelig for at theatret efter de store omkostninger ved stykkets udstyr skulde lide noget tab.
«Fædrelandets» anmeldelse af «Kongs-emnerne» var således affattet, at jeg måtte tro stykket var på det kgl: theater givet uden forkortelser. Jeg tilskrev derfor anmelderen og oplyste ham om forholdet. Hvis han i den anledning har ulejliget Dem med nogen forespørgsel, så er det sket uden mit vidende og mod min vilje.
Tilgiv at jeg i denne rimeligvis travle tid igen ulejliger Dem. Jeg trænger nemlig til penge og beder Dem derfor vise mig den tjeneste at lade hæve mit honorar for «Kongs-emnerne» ved det kongelige theater samt deraf at sende mig 200 Rdlr på sædvanlig måde.
«Kongs-emnerne» er oversat af Adolf Strodtmann og udgivet ligesom «De unges forbund». Teaterhonorarerne for samme tilfalder udelukkende oversætteren.
«De unges forbund» honoreredes arbitrært med 1200 kroner. «Kongs-emnerne» ligeså med 1200 kr:, endvidere «Hærmændene på Helgeland» med 2000 kr:, og «Samfundets støtter» ligeledes med 2000 kr:, tils: 6,400 kroner.
Jeg benytter anledningen til at takke for den forrige pengesendelse, for exemplaret af 6. udgave af «Kongs-emnerne» og forøvrigt for de blade, De til forskellige tider har havt den godhed at tilstille mig.
Med den største fornøjelse giver jeg mit bifald til den af herr Werner Söderström påtænkte finske udgave af «Kongs-emnerne», og jeg beder Dem og forlæggeren betragte den af Dem gennemséte oversættelse som af forfatteren godkendt og autoriseret.
I et brev fra direktør Andersen siger han at han «har afgjort vort mellemværende med justitsråd Hegel». Jeg er ikke viss på om dette udtryk er således at forstå, at han allerede har indbetalt det hele honorar. Men i ethvert fald vil dette nu snart ske. Ligeledes vil direktør Josephson i Stockholm i den nærmeste fremtid have at indbetale til Dem 400 kroner for opførelsen af «Kongs-emnerne».
Derhos tillader jeg mig at spørge om hvor vidt direktør Josephson til Dem har indbetalt honoraret for «Kongs-emnerne». Er dette ikke tilfældet, så tilskriver jeg ham om sagen og beder ham sende pengene direkte hid.
I flere uger har jeg nu forgæves ventet på den i mit forrige brev forlangte hidsendelse af forfatterhonoraret for «Kongs-emnerne», enten gennem veksel eller ved postanvisninger.
For det i Deres venlige brev af 10de dennes tilsendte årsregnskab ligesom også for den særdeles behagelige meddelelse at De agter at udgive et nyt oplag af «Kongs-emnerne» beder jeg Dem modtage min bedste og forbindtligste tak.
Det overskud, som årsregnskabet udviser til fordel for mig, beder jeg om at måtte lade henstå hos Dem indtil honoraret for det nye oplag af «Kongs-emnerne» bliver disponibelt samt indtil Kristiania teater gennem boghandler Lund har tilstillet Dem 2500 kroner, hvilket beløb udgør honoraret for «Fruen fra havet» og vil blive erlagt efter første gangs opførelse af stykket.
Derhos benytter jeg anledningen til at bringe Dem min tak for den nye smukke udgave af «Kongs-emnerne», hvoraf jeg har havt den fornøjelse at modtage exemplarer.
Zu Kongs-Emnerne.
Schluss des Fragebogens zu Kongs-Emnerne
Undertegnede har under 14de dennes til Hr: Bog- handler Johan Dahl solgt Forlagsretten til mit Skue- spil «Kongs-Emnerne» paa følgende Vilkaar:
KONGS-EMNERNE HISTORISK SKUESPIL I FEM AKTER
KONGS-EMNERNE
KONGS-EMNERNE
KONGS-EMNERNE
IBSENS KORSANGER TIL OPPFØRELSEN AV KONGS-EMNERNE VED DET KONGELIGE THEATER I 1871
Jeg har nu netop modtaget Deres brev og beder Dem indstændigt om ikke at sende mig manuskriptet til Deres oversættelse af «Peer Gynt» da jeg umulig vil få tid til at læse det. Jeg er overlæsset med forretninger og står desuden i begreb med at foretage en rejse til Wien i anledning af «Kongs-emnerne»s opførelse på Burgteatret dersteds.
Tillad mig herved, skønt noget sent, forbindtligst at takke Dem for de godhedsfuldt tilsendte exemplarer af 8de oplag af «Kongs-emnerne».
Som svar på Deres excellences skrivelse af 5. Maj 1899 giver jeg mig den ære at meddele at jeg med glæde og taknemmelighed indgår på at fornye overenskomsten med det kongelige Theater betræffende mine skuespil «Kongs-emnerne» og «De unges forbund», således at der fra 20de, respektive 25de, forestilling betales honorar som fastsat for originale danske stykker i regulativet af 13. Marts 1890 og 16. Juni 1896, og i det hele underkastes regulativets bestemmelser for danske stykker.
Mit nye arbejde går uopholdelig fremad. 1ste Afdeling: «Julian og visdomsvennerne» i tre akter ligger allerede færdig i renskrift. Den udgør netop 100 sider; men jeg sender Dem intet deraf, da jeg antager at De ønsker det hele forinden De lader trykningen begynde. På anden afdeling arbejder jeg nu flittigt, og denne vil gå raskere fra hånden og blive betydelig kortere; tredje afdeling bliver derimod noget længere; antagelig kommer det hele til at udgøre mellem 280–300 sider, altsammen i prosa, og i formen nærmest sluttende sig til «Kongs-emnerne».
En stor og glædelig overraskelse var det mig at erfare at 2det oplag af «Kongs-emnerne» allerede er udsolgt, og det vil være mig kært at se den nye udgave med de nysnævnte typer. Jeg skal med omhyggelighed gennemse mit exemplar af stykket, og skulde der, mod formodning, være noget at rette, så tillader jeg mig at tilskrive Dem derom. –
Som svar på Deres venlige skrivelse af 4de dennes skynder jeg mig at meddele at jeg ingen rettelser finder at burde foretage i «Kongs-emnerne», hvorfor trykningen altså straks kan påbegyndes. Skulde muligens en eller anden trykfejl findes i 2det oplag, stoler jeg i så henseende på Deres omhyggelige og kyndige korrektør.
Mit nye arbejde skrider raskt fremad. Af «Kongs-emnerne» er Tredje oplag under pressen i København. «Brand» er udkommet i tysk oversættelse i Cassel. «De unges forbund» lokaliseres for Wiener-theatret. En oversættelse af «Kongs-emnerne» har jeg i manuskript modtaget til gennemsyn. At jeg har været indviklet i en tysk polemik ved De måske. Forresten alt ved det gamle. Vinter har vi næsten ikke havt iår.
På brødrene Paetels forlag i Berlin er «Kongs-emnerne» og «De unges forbund» udkomne under titlerne «Die Kronprætendenten» og «Der Bund der Jugend» i smukt utstyr og i mesterlige oversættelser af Adolf Strodtmann, der har et berømt navn som oversætter, navnlig af Byron og Tennyson. En oversættelse af «Brand» er ligeledes udkommen; en anden oversættelse af samme bog bebudes nu fra to forskellige andre kanter. Af mine digte er ligeledes flere oversættelser under arbejde. På engelsk forberedes en større udgave af mine arbejder ved Mr: Edmund Gosse, der har et udbredt kendskab til vor literatur. Dette beder jeg Dig bearbejde til en notits for «Morgenbladet»; ligesom jeg herved gennem Dig anmoder Friele om at optage en artikel der stod i «The spectator» for 16de Marts og som jeg herved vedlægger. Skulde Friele vægre sig, beder jeg mig udklipningen tilbagesendt for at benyttes i et dansk eller svensk blad.
Ikke mindre taknemmelig er jeg Dem for det senere modtagne nummer af «The Academy» med den deri indeholdte anmeldelse af «Kongs-emnerne». Hvad jeg ovenfor tillod mig at udtale om recensionen over «Peer Gynt», gælder også i fuldeste mål om denne sidste. En liden literaturhistorisk berigtigelse vil jeg dog ikke tilbageholde: A: Munchs drama «Hertug Skule» udkom ikke samtidigt med «Kongs-emnerne»; det udkom lidt senere. «Kongs-emnerne» blev ligeledes fra først af, såvel på scenen, som i den offentlige og almindelige kritik, ubetinget foretrukket for «Hertug Skule». Dette er imidlertid noget ganske uvæsentligt.
Med den Gyldendalske boghandel blev det allerede i sommeren 1866 aftalt at mine ældre bøger efterhånden skulde i nye udgaver udkomme på dens forlag. Begyndelsen gjordes med «Kærlighedens komedie»; derefter fulgte «Kongs-Emnerne», og «Hærmændene» stod netop for tour da bogtrykker Jensen lod mig vide at han agtede at optrykke dette skuespil; derved blev foretagendet fra min side forsinket. «Fru Inger», der ikke er bleven optrykt af Jensen, vilde jeg ikke udgive forinden det var bleven omarbejdet, og dertil fandt jeg først i afvigte høst tid og anledning. Skulde nu Jensen procedere på at disse to bøger har været så længe ude af boghandelen at de derved er blevne herreløst gods, så kan dette nu ialfald ikke længer gælde for «Fru Inger»s vedkommende; thi derved at min nye udgave er udkommen, hans påtænkte derimod ikke, må jeg vel ansees for at have genvundet min foreløbig tabte ret til bogen. Men heller ikke for «Hærmændenes» vedkommende synes jeg at han kan med nogen virkning procedere på dette fundament; thi disse to skuespil har aldrig før nu været i boghandelen i dette ords almindelige betydning; de har været trykte som bidrag til et blad; og bladartikler kan dog vel ikke af hvemsomhelst optrykkes uden forfatterens tilladelse. At der blev taget nogle separate aftryk (af «Fru Inger» uden mit vidende og samtykke) forandrer vel heller ikke sagen; thi intet er almindeligere end at et blad, eller enkelte artikler af et sådant, trykkes i et større antal exemplarer end abonnementet kræver, for at sælges enkeltvis, uden at jeg derved kan forestille mig at dette skulde give den første den bedste bogtrykker adkomst til at disponere over vedkommende forfatteres produkter til fordel for sig selv såsnart en del år var forløbne efter publikationen. – Hvor ubehageligt det end er mig, skal jeg imidlertid imorgen skrive til kancelliråd Hegel og bede ham meddele Dig hvad han af vore samtaler om denne sag måtte erindre, eller hvad der måtte forefindes i mine breve derom; hans egne ældre breve til mig har jeg desværre ved afrejsen til Norge ifjor forlagt mellem bunker af utallige andre papirer, uden at det til dato er lykkedes mig at genfinde dem; de allerældste, hvori sagen fra først af omhandles, ligger desuden i en koffert i Rom blandt mange andre dersteds efterladte småting. –
Med tak for de i Deres sidste venlige brev tilsendte 150 Thaler skynder jeg mig at meddele at jeg til «Kongs-emnerne» ingen rettelser har at foretage, og at derfor det nye oplag for mit vedkommende kan sættes iværk nårsomhelst. Det var mig særdeles kært og behageligt at erfare at også denne bog tiltrængte at udgives pånyt. For det modtagne rettede exemplar af stykket takker jeg ligeledes på det forbindtligste.
Det glædede mig meget at erfare at den nye udgave af «Kongs-emnerne» snart kommer i boghandelen, samt at digtsamlingen følger umiddelbart efter.
Den nye udgave af Kongs-emnerne er nu forhåbentlig snart færdig? Jeg skal ret snart tillade mig at sende Dem, hvad der af nyt bør optages i den nye udgave af digtene; da det altsammen kommer i slutningen af bogen, kan trykningen for den sags skyld påbegyndes nårsomhelst; det nye vil efter min beregning udgøre omtrent 2 trykte ark.
P. s. Just som jeg skal afsende dette brev, ser jeg af norske aviser at Bjørnson skal have indtægten af 20de forestilling af «En fallit.» Hvorledes er dette at forstå? Honoreres B: på favorablere vilkår end jeg? Forholder det sig så, da må jeg gøre fordring på at der bringes overensstemmelse heri. I modsat fald indleverer jeg aldrig mere noget nyt skuespil til Kristiania theater. Jeg vilde gerne vide hvor mange gange «Hærmændene», «Kongs-emnerne», «De unges forbund» og «Kærlighedens komedie» har været opført hjemme. Det er rigtignok før bleven mig sagt at B: betales langt bedre end jeg; men jeg har aldrig villet tro det. Nu ved jeg imidlertid ikke længere hvad jeg skal tro, og beder derfor om klar og grej oplysning.
Måske kan det interessere Dig at erfare at «Hærmændene» nu forberedes til opførelse på det herværende hofteater og at det rimeligvis vil blive spillet inden et par måneder. «Kongs-emnerne» er ligeledes antaget til opførelse her og vil blive givet senere. Derhos kan jeg i fortrolighed melde Dig at jeg for tiden skriver på et nyt 5-akters skuespil af vort nordiske nutids-liv og at jeg håber at blive færdig dermed i Maj måned. Og endelig at vi rimeligvis kommer til at træffes i Stockholm isommer, da det er min agt at gøre et nyt besøg deroppe. Forresten lever jeg meget stille her; omgåes med næsten ingen skandinaver og med kun få tyske udenfor en liden literær kreds.
2.) Im Jahre 1850, als ich noch in Christiania als Student lebte, erschien «Catilina», Drama in 3 Aufzügen (2 Aufl:) – 1851 «Kæmpehøjen» Drama in 1 Aufzug. – 1855 «Gildet paa Solhoug», Drama in 3 Aufzügen. – 1857 «Fru Ingerd til Østraat», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (2 Aufl:) – 1858 «Hærmændene paa Helgeland», Schauspiel in 4 Aufzügen (4 Aufl:) – 1861. «Kærlighedens Komedie», Lustspiel in 3 Aufzügen (3 Aufl:) – 1863 «Kongs-Emnerne», historisches Schauspiel in 5 Aufzügen (4 Aufl:) – 1866 «Brand», ein dramatisches Gedicht (8 Aufl:) – 1867 «Peer Gynt», ein dramatisches Gedicht (4 Aufl:) – 1869 «De Unges Forbund», Lustspiel in 5 Aufzügen (3 Aufl:) – 1871 «Gedichte» (2 Aufl:) – 1873 «Kejser og Galilæer», ein historisches Doppeldrama enthaltend «Cæsar Julians Abfall» und «Kaiser Julian», jedes in 5 Aufzügen (2 Aufl: = 6000 Expl:) Fast sämmtliche dieser Schauspiele werden in den skandinavischen Ländern sehr häufig aufgeführt.
3.) Ins Deutsche übersetzt sind: von A: Strodtmann «Kongs-Emnerne» («Die Kronprätendenten») und «De Unges Forbund» («Der Bund der Jugend»). Ebenso hat er mehrere meiner Gedichte übersetzt. Von «Brand» existiren bis jetzt 2 deutsche Uebersetzungen oder Bearbeitungen. Unter Mitwirkung von Emma Klingenfeld in München habe ich selbst eine deutsche Originalausgabe der «Hærmændene paa Helgeland» («Nordische Heerfahrt») veranstaltet. Eine ähnliche der «Fru Ingerd til Østraat» («Die Herrin von Oestrot») wird diesen Winter erscheinen. Ins Englische sind ebenso mehrere meiner Gedichte übersetzt, ferner das letzterwähnte Schauspiel und «Kejser og Galilæer» («The Emperor and the Galilean», by Catharina Ray, Samuel Tinsley, London, 1876.) Ebenso erschien im verflossenen Winter in Warschau eine polnische Uebersetzung einer Auswahl meiner Gedichte mit biographischer Einleitung und Portrait. Ausserdem sind in Deutschland, England, Frankreich, Nord-Amerika, Holland, Spanien, Finnland und möglicherweise noch anderswo verschiedene Beurtheilungen meiner literarischen Thätigkeit, theilweise von übersetzten Bruchstücken meiner Arbeiten begleitet, in Zeitschriften u. s. w. zum Vorschein gekommen.
Mine literære arbejder er hovedsagelig følgende: «Catilina», drama i 3 akter. 1850. (2 oplag). – «Kæmpehøjen», drama i 1 akt 1851. – «Gildet på Solhoug», skuespil i 3 akter. 1855. – «Fru Inger til Østråt», historisk skuespil i 5 akter. 1857. (2 oplag.) – «Hærmændene på Helgeland», skuespil i 4 akter. 1858. (4 oplag). – «Kærlighedens komedie», komedie i 3 akter på rimede vers. 1861. (4 oplag.) – «Kongs-emnerne», historisk skuespil i 5 akter. 1863. (4 oplag.) – «Brand», et dramatisk digt. 1866 (8 oplag.) – «Peer Gynt», et dramatisk digt. 1867. (4 oplag.) – «De unges forbund», lystspil i 5 akter. 1869. (4 oplag). – «Digte», 1871. (2 oplag.) – «Kejser og Galilæer», et verdenshistorisk skuespil i to afdelinger, indeholdende «Cæsars frafald», skuespil i 5 akter og «Kejser Julian», skuespil i 5 akter. 1873. (2 oplag.) – Af disse arbejder er de fleste oversatte på fremmede sprog og adskillige bragte til opførelse på udenlandske teatre.
I Deres venskabelige skrivelse af 20. Februar retter De en forespørgsel til mig om under hvilken adresse og på hvilken måde jeg ønskede mig forfatterhonoraret for første gangs opførelse af «Kongs-emnerne» tilsendt. Denne forespørgsel besvarede jeg under 11. Marts derhen at jeg ønskede honoraret hidsendt og helst gennem anvisning på det herværende firma Schmitt, Nast & comp:, såfremt Bergens kreditbank står i forbindelse med dette hus. Hvis ikke dette skulde være tilfældet, da ønskede jeg en veksel enten på Berlin eller på Paris. Da mine postsager ellers ikke plejer komme bort, synes jeg ikke jeg kan tvivle på at dette mit brev er kommet Dem rigtigt ihænde. Ikke desto mindre har jeg, efter mere end en hel måneds forløb, endnu intet hørt fra Theaterforeningens bestyrelse, og dette har sat mig i en ikke ringe forlegenhed. Skulde, imod forhåbning, remissen endnu ikke være undervejs, tillader jeg mig at rette en indtrængende anmodning til Dem om at De godhedsfuldt vil sørge for at sådant sker med omgående post og på den foran angivne måde. Dog må jeg bede om at brevet nu og overhovedet herefter ikke mere adresseres til det svensk-norske konsulat, men til Consolato di Danimarca, da vor egen konsul afrejser om nogle dage og jeg ikke ved når og med hvem hans plads engang bliver besat. Jeg benytter derhos anledningen til at anholde om at det yderligere beløb, som ved sæsonens slutning måtte tilkomme mig, må på samme måde og under samme adresse blive mig tilsendt; selv om jeg til den tid skulde have forladt Rom, vil brevet altid gennem det danske konsulat komme mig ihænde. Under en rejse i fremmede lande at vente forgæves på penge, som man har gjort sikker regning på at erholde inden en bestemt tid, er en højst pinlig sag; jeg håber derfor De undskylder denne nødtvungne påmindelse og tegner mig
Vedlagt giver jeg mig den Ære at tilstille Deres Excellence et Exemplar af mit nye historiske Skuespil «Kongs-Emnerne», med ærbødigst Andragende om at Stykket maa blive antaget til Opførelse paa det Kongelige danske Theater.
Saa langt var jeg igaar kommen, da jeg ganske uventet modtog Brev fra den fortræffelige Mand, Statsminister Sibbern, dateret 25de April, hvori han melder mig at han samme Dag har modtaget min Skrivelse, strax forelagt Kongen Ansøgningen og af ham modtaget Befaling til endnu samme Aften at tilstille Kirkedep: Andragendet till Indstilling; dette, skriver han, er allerede skeet og han iler med at underrette mig herom; – det er rask Expedition! – Det skader vist ikke om det blir bekjendt at ogsaa Kongen saaledes har paa en Maade taget Initiativet. – Jeg ser gjerne at du takker Statsraad Stang ; senere skal jeg selv tillskrive ham. – «Kongs-Emnerne» er oversatt paa Tydsk og udkommer formodentlig med det første; de tre første Akter ere forelæste for en literær Kreds i Dresden og modtagne med særdeles Bifald; Udtrykkene hvori dette er mig meddelt ere imidlertid altfor velvillige og varme till at jeg vil citere dem. – Lev vel og bring gjentagne Hilsener till alle gode Venner fra din hengivne
Min hjerteligste og varmeste Takk for Telegrammet! Jeg takker Dem baade fordi det bragte mig en glædelig Efterretning og fordi jeg deri tror at turde se et Vidnesbyrd om min nye Bog ikke har svækket Velvilje for mig. Dette trenger at bede om Deres Raad og Bi i følgende Anliggende: Jeg har Underretning om at «Kongs-Emnerne» er blevet oversat paa Tydsk og formentlig snart vil udkomme. Hvis jeg nu turde haabe at De godhedsfuldt vilde anvende Deres vistnok udbredte literære Bekjendtskab i Tydskland till at fremme ovennævnte Foretagende, saa vilde jeg være Dem i højeste Grad forbunden. Saavidt jeg ved, behandler Robert Prutz i sit Tidsskrift fra og till den skandinaviske Literaturs Frembringelser, men neppe uden Impuls udenfra. Hvorledes en saadan till Fordel for mig paa bedste Maade skulde kunne gives ved jeg ikke, men dersom noget kunde udrettes, saa beder Deres velvillige Raad og Bist and er en Selvfølge at jeg med den Glæde vilde betale Omkostninge saafremt De vilde, i Forbindelse m ed anbefalende Skrivelse, sende till Anmeldelse de af mine Bøger, som De dertill maatte finde passende, og forøvrigt orientere Vedkommende med Hensyn till min literære Virksomhed overhovedet. En Hr. Heinr: Helm i Leipzig, og vistnok flere, har ogsaa bidraget till at udbrede Kjend skab til den skandinaviske Literatur nærmere Detail i disse Anligg ender der jeg ikke.
Jeg antydede i mit sidste Brev at jeg snart vilde tillskrive Dem angaaende nogle literære Planer. Hermed mente jeg, at jeg agter at indlevere «Kongs-Emnerne» till Theatrene i Kjøbenhavn og Stokholm. Den almindelige Dom om Stykket er jo gunstig, og jeg selv tror at den er fortjent. Stykket har engang før været sendt i Manuscript till Theatret i Kjøbenhavn og blev dengang ikke antaget. Dette skete imidlertid i Foraaret 1864, midt under Krigen, og under Forholde, som nu ikke længere ere tillstede. Den Privatskrivelse, hvormed Theatrets Censor, Conferentsraad Hauch, tillbagesendte Stykket, og som jeg ved Lejlighed skal vise Dem, var over al Maade anerkjendende. Sproget maa rettes paa og det kan med Letthed ske. Till Stokholm har jeg aldrig før henvendt mig, og dersteds vil forhaabentlig ingen Vanskeligheder gjøres. Skulde nu Stykket ivinter paa disse Steder blive spillet, saa turde denne Omstændighed maaske være gunstig for en ny Udgave?! Hermed har det nu imidlertid ingen Hast. Hvad jeg agter at bede Dem om, er, at De godhedsfuldt vil oppgive mig (med Titulatur, Adresse og alt) till hvem jeg i Kjøbenhavn har at indlevere Stykket, – samt meddele mig Hr: L. Dietrichsons Adresse i Stokholm, hvor han formentlig for Tiden oppholder sig. Skulde han ikke være der, saa har jeg dersteds andre Bekjendte, som kan forberede det fornødne.
For det modtagne Expl: af «Brand», 5te Opplag, takker jeg forbindtligst og ønsker det maa nyde en rask Afsættning. Hvad jeg har skrevet om mit nye Arbejde beder jeg, for Titelens Vedkommende at maatte blive mellem os; at jeg har Arbejdet under Hænder er naturligvis ingen Hemmelighed. «Kongs-Emnerne» vil jeg indtill videre ikke indlevere, for ikke paa engang at indsende to forskjellige Stykker. – Fra Herr Rudolf Schmidt har jeg modtaget Anmodning om at levere Bidrag till et nyt Tidsskrift; men for Øjeblikket har jeg intet at sende. Jeg tillskriver ham idag.
Naar jeg ikke besvarede dit venlige Brev fra ihøst, saa skede det af to Grunde; først fordi jeg betænkte mig med Hensyn till «Kongs-Emnerne», og dernæst fordi jeg er en Skabhals i Brevskrivervejen. Jeg har ivinter skrevet et nyt dramatisk Arbejde, et Lystspil i 5 Akter, betitlet «De unges Forbund», hvilket nu er under Trykken og som jeg ønskede at indlevere før «Kongs-Emnerne»; om en Maaneds Tid sender jeg Dig det og beder Dig tage Dig af det paa bedste Maade.
I mit nye Lystspil vil De finde den jævne Dagligdagshed, ingen stærke Sjælsbevægelser, ingen dybe Stemninger og fremfor alt ingen isolerede Tanker. Hvad De med fuld Rett har bebrejdet mig angaaende de uforarbejdede Forfatterrepliker i «Kongs-Emnerne», har gjort sin Virkning. Deres Afhandling, – og heri maa De tage den bedste Takk, jeg formaar at yde Dem, – har været det samme for mig, som Mons Wingaards Krønike var for Jakob v. Thybo; jeg har læst den 16 Gange og 16 Gange till og haaber at skulle føre mig den till Nytte «udi adskillige Krige».
Det var mig særdeles behageligt at erfare, at Forlagsretten til «Kongs-Emnerne» er gaaet over i Deres Hænder. Men Arbejdet bør gjennemsees og rettes, og hvis De ved Lejlighed vil sende mig et Exemplar, skal jeg i kort Tid besørge det fornødne.
En Udgave af mine Digte har jeg selv tænkt paa i den senere Tid; flere af mine norske Venner har ogsaa tillskyndet mig dertill, navnlig Overlærer Løkke, som ganske nylig tillbød sig af de mange forskjellige Aviser og Tidsskrifter at samle, hvad jeg der har skrevet. Dette Tillbud har jeg modtaget og underrettet ham om at jeg saa till Sommeren vil komme opp till Christiania for at lægge den endelige Haand paa Arbejdet. Adskilligt utrykkt maatte jeg ogsaa sørge for at skaffe tillveje og en Fortale maatte skrives. Naturligvis lægger jeg Vejen over Kjøbenhavn og haaber da at faa tale nærmere med Dem om Sagen. Især ønsker jeg at vide Deres Mening, (ogsaa for «Kongs-Emnernes» Vedkommende) om de Rettskrivningsregler, der vedtoges paa Sprogkongressen i Stockholm i Sommer. Ligeledes maa vi vel træffe Aftale om Udgivelsestiden; thi dersom den nye Udgave af «Kongs-Emnerne» kommer till Foraaret, og mit nye Skuespil, som jeg haaber, i Oktober, saa turde det blive formeget endnu samme Aar at udgive ogsaa en Digtsamling; den ene Bog kunde komme till at gaa i Vejen for den anden. Dog, alt dette overlader jeg naturligvis till Deres bedre Skjøn, og overhovedet har vi jo Tiden for os. –
Naar jeg i mit Brev af 25de Januar antydede at jeg under mit paatænkte Besøg i Kjøbenhavn till Sommeren haabede at faa Lejlighed till at tale personligt med Dem om mangt og meget, saa indbefattede jeg herunder i Tankerne Sagen om «Kongs-Emnerne», og jeg nøjedes derfor med at ytre min Glæde over at Ejendomsretten var gaat over i Deres Hænder. For saa vidt dette var sket uden lovlig Adkomst fra Johan Dahls Side, havde jeg jo at holde mig till ham.
Da De imidlertid i Deres venlige Skrivelse af 31te f: M: forlanger en bestemt Udtalelse af mig betræffende det rette Forhold, maa jeg sige Dem at Johan Dahl aldrig har ejet Forlagsretten till «Kongs-Emnerne» udover det nu saa godt som udsolgte 1ste Opplag.
En af de første Dage i September Maaned 1863 mødte jeg, med Renskriften till «Kongs-Emnerne» under Armen, Johan Dahl paa Gaden i Christiania, fortalte ham at jeg havde skrevet et nyt historisk Skuespil og tillbød ham samme i Forlag. Hertill erklærede Dahl sig strax villig og indgik ligeledes uden Indvending paa mit Forlangende om et Honorar af 150 Spd for 1ste Opplag. Dahl modtog Manuscriptet, Trykkningen paabegyndte ufortøvet, og den 15de s: M: underskrev jeg i Dahls Boglade Kontrakten, ifølge hvilken jeg erholdt en Vexel paa 150 Spd, betalbar i den norske Kreditbank. Om Opplagets Størrelse blev intet bestemt; jeg antog at Dahls og min egen Interesse i saa Henseende maatte falde sammen. Senere hen erfarede jeg i Trykkeriet af Bogtrykker Gundersen, der dengang var Faktor hos eller Compagnon med Bogtrykker H. J. Jensen, at Bogen blev trykkt i 1750 Exemplarer. Skjønt dette Antal udgjorde mere end to sædvanlige Opplag i Norge paa den Tid, saa fandt jeg mig dog i Henhold till Kontrakten uberettiget till at gjøre nogen Indsigelse herimod. Men netopp denne Opplagets usædvanlige Størrelse viser, synes mig, paa det tydeligste, at Dahl dengang fortolkede Kontrakten paa den eneste rigtige Maade, nemlig saaledes, at den kun gav ham Rett till at tage et Opplag; derfor gjorde han dette saa stort som muligt. Havde Dahl dengang betragtet sig som stedsevarende Besidder af Manuskriptet, saa vilde det været i højeste Grad urimeligt om han, for at spare den ringere fornyede Sætterbetaling, skulde have lagt en langt større Kapital hen i Papir, Trykknings- og Bogbinderomkostninger, der, som han med sin mangeaarige Erfaring vel maatte vide, vilde komme till at henligge uforrentet i lange Tider. Alt dette forklares derimod meget lett, naar man forudsætter, at Dahl dengang erkjendte at hans Forlæggerrett opphørte med 1ste Opplag. Endnu en anden Omstændighed beviser det samme. Paa den Tid Dahl modtog mit Manuskript stod jeg i en Gjæld till ham af omtrent 20 Spd. Da den ovennævnte Vexel skulde udstedes, foreslog Dahl at dette Beløb skulde komme i Afkortning paa mit Honorar. Hertill svarede jeg, der havde godt Haab om mit nye Arbejde, og som dengang endnu ikke kjendte Opplagets Størrelse, at jeg ønskede at hine 20 Spd maatte henstaa indtill vidre, og afdrages paa mit Honorar for et nyt Opplag, som jeg sikkert troede vilde komme. Herpaa gik ogsaa Dahl med stor Beredvillighed ind; jeg fik Honoraret for 1ste Opplag fuldt ud, og Gjælden er først i en senere Tid bleven indbetalt gjennem Dem. Dahl vidste da at jeg havde faaet et større Stipendium og at jeg stod i Begreb med at begive mig till Udlandet. Af hans egne Udtalelser er jeg berettiget till at tro, at enhver Indbetaling af Penge dengang maatte være ham højst velkommen. Hvis han da havde ment at alting var opp og afgjort mellem os med Erlæggelsen af de 150 Spd, – er det da rimeligt, at han ikke ogsaa skulde have lagt en ganske anden Vægt paa at faa sit Tillgodehavende af mig forinden min Afrejse? Men Sagen er, at det dengang aldrig var i hans eller min Tanke at Kontrakten, tvertimod sit tydelige Indhold, skulde gjælde noget andet eller mere end 1ste Opplag.
Jeg holder meget af Dahl, og anser ham i hans inderste Væsen for en Hædersmand. Men mine Forholde er ikke saadanne at jeg kan forsvare at fravige min ubestridelige Rett lige over for ham. Som Bevis for at jeg altid har betragtet mig som værende i denne Rett, skal jeg tillade mig at tillbagekalde i Deres velvillige Erindring et af mine ældre Breve till Dem, hvori jeg spørger om De ikke troede det kunde være hensigtsmæssigt at tænke paa en ny Udgave af «Kongs-Emnerne», og hvortill De dengang svarede at hermed havde det vistnok lange Udsigter; thi Dahl sad endnu inde med mange Exemplarer af 1ste Opplag. En saadan Forespørgsel kunde jeg jo ikke have rettet till Dem, saafremt jeg troede at en Tredjemand var Bogens Ejer. – Jeg skal imidlertid ikke være vidtløftigere end nødvendigt. Kontraktens Ordlyd tillsteder kun en eneste antagelig Fortolkning, og ligeoverfor denne kan der ikke lægges nogen Vægt paa Dahls grundløse Formeninger.
Jeg ser at Bjørnson har grebet Sagen om Schweigaardsmonumentet som en ny Anledning till at skade sig i Opinionen. – Hvad mig angaar, saa er jeg fuldt opptagen af literære Arbejder, idet jeg bearbejder mine Rejseopptegnelser fra Egypten; en Digtsamling og en ny Udgave af «Kongs-Emnerne» vil ogsaa udkomme. Min Rejse har forøvrigt skaffet mig en foruroligende stor Korrespondance. – Den berømte Philaret Chasle skal i Paris holde Forelæsninger over den nyere norske Literatur; hertill har jeg for mit Vedkommende maattet skaffe Materialier. Dette er jo meget smigrende, men ogsaa meget tidsspildende.
Mit Brev af 12te Februar, hvori jeg gav en udførlig Fremstilling af Forholdet med «Kongs-Emnerne», haaber jeg er kommet Dem ihænde. – Overlærer Løkke samler mine mange spredte Digte. Fra Boghandler Steen i Kbhvn: har jeg modtaget et Tillbud om at udgive dem paa samme Maade som Grundtvigs og Wessels, hvilket jeg selvfølgelig har afslaaet, men ser heri et godt Tegn paa at man nu betragter Tiden gunstig for Udgivelsen af en Samling. – Etatsraad Collin har tillskrevet mig et meget venligt Brev, som jeg beder Dem ved første Lejlighed godhedsfuldt at takke ham for. Hvis De ligeledes træffer Professor Molbech eller Erik Bøgh, saa haaber jeg De frembærer en Hilsen fra mig; ligesaa till Dr: Bergsøe og G: Brandes, hvem jeg forøvrigt nylig har tillskrevet. – – Førstkommende 4de Juli indtræffer jo en Mærkedag, som jeg haaber vil bringe Dem baade Glæde og Beviser paa vel fortjent Anerkjendelse. – Hermed vil jeg slutte for dennegang og tegner mig
Forhaabentlig er det gjennemsete Expl: af «Kongs-Emnerne» kommet Dem ihænde; jeg afsendte det i Lørdags. Der er ikke rettet meget; thi jeg maa sige, at jeg fandt Dialogen saa grundmuret, Replikerne saa konsekvent byggede paa hverandre, at det ikke stod i min Magt at sammentrænge eller forbedre. Ifølge vor tidligere Aftale har jeg lagt Sprogkongressens Beslutninger til Grund for Retskrivningen; men mine Rettelser i Bogen er vistnok meget ufuldstændige, saaledes har jeg f: Ex: intet anmærket ved de store Begyndelsesbogstaver eller ved Tegnet å, – naar undtages paa Personlisten. Jeg henviser till J: Løkkes Redegjørelse for Retskrivningsmødets Beslutninger, der er udkommen ogsaa hos Gad i Kjøbenhavn, og forøvrigt stoler jeg ganske paa Deres fortræffelige Korrektør, der jo besidder selvstændigt Skjøn paa de Sager. Et Par Steder frygter jeg for at have rettet galt; det er saaledes min Mening at det stumme h i Ordene «thi» og «Thing» bør bibeholdes; ligeledes bør formentlig skrives «sees» «seet» «gået» o. s. v. Kunde jeg uden at forsinke Trykningen faa et korrigeret Aftryk af det 1ste Ark til Gjennemsyn, vilde det være mig kjært. «Bagler», «Birkebejner» o. s. v. bør skrives med stort. Det vedføjede Musikbilag er De vel enig med mig i at udelade. Mere husker jeg ikke at anføre for Øjeblikket; kun at det er mig meget kjært at faa Bogen trykt med noget større Typer.
Mit nye Skuespil er endnu ikke kommet længere end til Udkastet og med Ordningen af mine Rejseoptegnelser har det lange Udsigter. – Det er min Hensigt at indlevere «Kongs-Emnerne» til det kgl: danske Theater saa snart den nye Udgave er færdig. Antages det, som jeg haaber, vil det da kunne gives i Begyndelsen af næste Sæson og derved tillige fremme Bogens Udbredelse.
Jeg beder Dem tilgive at jeg saa længe har ladet vente paa Svar. Et maa jeg spørge Dem om. Har man paa det kgl: Theater spillet «Et rigt Parti»? Det er af min Svigermoder (anonymt); men De er naturligvis indviet i Hemmeligheden. Hun tænker nu paa at forlade Christiania, og deri gjør hun ret. Fra Bjørnson hører jeg intet; han har rimeligvis travelt med det forestaaende Feldttog til Island. Det gjør mig forresten ondt at det er kommet til Brudd imellem os; jeg haaber dog at det ikke skal blive af Varighed. Vidste jeg at De ikke havde noget imod det eller af Grunde, som jeg ikke kjender, fandt det utilraadeligt, saa skulde jeg ikke være utilbøjelig til at tilegne ham den nye Udgave af «Kongs-Emnerne», muligens med et Par Verslinjer. I bekræftende Fald saa jeg gjerne om De ved Lejlighed gjorde ham en Forespørgsel eftersom den direkte diplomatiske Forbindelse imellem os er afbrudt. –
Hermed har jeg den fornøjelse at tilbagesende korrekturarket af «Kongs-emnerne» tilligemed listen over de tvivlsomme ord. Principerne for disses retskrivning kan jeg visstnok ikke i et og alt billige; men jeg er fuldkommen enig med sprogmødets øvrige norske medlemmer i at vi ikke må fjerne os for meget fra de Danske, eller gå videre, end I er tilbøjelige til at være med. – Jeg synes den nye tryk og bogstavering ser fortræffelig ud og er let at læse.
For indsættelsen af de 1000 Rdlr i sparekassen takker jeg Dem forbindtligst; ligeså for Deres fortræffelige forslag at søge en komponist til «Kongs-emnerne». Jeg kender P: Heise fra Rom, og skal endnu i morgen tilskrive ham om den sag.
Min svigermoders forfatterskab til «Et rigt parti» er, som jeg erfarer, en offentlig hemmelighed også i Norge. Hun er selv skyld deri. Jeg er spændt på at få vide hvorledes det vil blive modtaget i Kbhvn. «Kongs-emnerne» tror jeg bør indleveres til direktionen så snart den nye udgave er færdig.
Sagen er nemlig denne: Af mit historiske skuespil «Kongs-emnerne» forberedes en ny gennemseet udgave hos Hegel. Bogen vil rimeligvis blive færdig i næste måned, og så snart dette er skeet, indleverer jeg stykket til det kgl: danske theater. Efter hvad der privat er kommet mig for øre har jeg al grund til at forudsætte at det bliver antaget.
«Kongs-emnerne» er nu, som De vel allerede ved, definitivt antaget til opførelse på det kgl: theater og vil, ifølge Justitsråd Berners brev, blive givet i begyndelsen af næste sæson. Herr Heise har med megen beredvillighed påtaget sig at komponere musiken. Den til korene hørende tekst sender jeg ham; men den bør ikke optages i bogen, da den kun vil forsinke og forstyrre læsningen, idet den er overflødig for forståelsen af handlingens gang.
Også for det tilsendte hefte af «Dansk Tidsskrift» takker jeg Dem meget. Hvem kan forfatteren af brevet fra Norge være? Jeg har gættet på min gamle ven G. A. Krogh. Tiden for min rejse til Danmark er endnu ubestemt; jeg vil gerne vælge den smukkeste årstid, og hernede ialfald er vejret endnu så temmelig afvekslende. Jeg har mange literære planer og udkast i tankerne; men til noget afgørende er det endnu ikke kommet. Skulde De have erfaret noget om den påtænkte rollebesætning i «Kongs-emnerne», så vilde det interessere mig særdeles ved lejlighed at få høre lidt derom.
Det var mig en stor glæde at få visshed for at De vilde komponere musiken til «Kongs-emnerne». Den latinske tekst til korene i første akt kan jeg ikke overkomme, men skal snart sende Dem et slags oversættelse efter hukommelsen; ligeledes skal jeg skrive ord til kvindernes bøn i stykkets slutning, (samt til munkenes i tredje akt.)
Jeg takker Dem særdeles meget for det tilsendte expl: af «Kongs-emnerne», som forekommer mig smukt og korrekt udstyret.
Men dersom man ikke vilde behandle mig som indenlandsk forfatter, så synes jeg dog at man kunde behandle mig, som man har behandlet andre udenlandske forfattere. Da man havde opført dramaet «Salomon de Caus» af min landsmand A: Munch, blev han hædret med danebrogsordenen; Welhaven nød den samme ære skjønt han kun havde udgivet et bind digte her i Danmark. Jeg har i nødens tid stridt med min pen for Danmarks sag ligeså tappert som Welhaven; jeg har i løbet af 6 år udgivet gjennem den danske boghandel «Brand» i 5 oplag, en ny udgave af «Kjærlighedens Komedie», «Peer Gynt» i to oplag, «De unges forbund» i to oplag og om nogle uger udkommer en ny dansk udgave af «Kongs-emnerne», hvilket stykke, på tarvelige vilkår er antaget til opførelse på theatret. Misforstå ikke dette; tro ikke at jeg hermed vil have sagt at man i Danmark skulde stå i nogen gjæld til mig. Langt fra. Hvis jeg var indfødt dansk forfatter vilde det ikke have så meget at betyde. Men når jeg ser hen til hvor let det har været for andre af mine norske kolleger at blive hædret på en måde, som i opinionen i Norge har en overordentlig betydning, – så synes jeg at man kunde lade mig vederfares det samme. Når dette ikke er sket, så tror jeg ikke at der stikker noget princip bagved; jeg ved heller ikke hvorved jeg skulde have forskyldt det. Sågodtsom enhver fremmed musikvirtuos, der optræder her, er i de senere år bleven hædret med danebrogsordenen. Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen forestilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. – Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmærkelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge. Behørig diplomatisk forsigtighed behøver jeg ikke at bede Dig om; kun vil jeg, for så vidt Du i venskab for mig vil tage dig af dette anliggende, bede Dig erindre at jeg rejser allerede i næste uge.
Forhast Dig ikke med det bevidste anliggende; jeg vil alligevel ikke kunne oppebie resultatet; thi jeg må rejse om nogle dage. Finder Du det hensigtsmæssigt, så opsæt sagen til Kongs-emnerne er bleven opført. – En omstændighed glemte jeg at omtale for Dig. Cancelliråd Hegel erholder om nogen tid St: Olafs-Ordenen for sine fortjenester af den norske literatur. Den Gyldendalske Boghandel har nemlig i år bestået i et århundrede, og herpå henledede jeg i foråret vedkommendes opmærksomhed gjennem Rektor Vibe i Kristiania, hvis oversættelse «Prometheus i Lænker» Hegel udgav ved juletider. Så snart et i anledning af jubilæet forfattet bibliografisk skrift er udkommet, vil udnævnelsen finde sted. – For øvrigt ser jeg op til Dig imorgen eller en anden Dag før afrejsen.
Efterretninger fra København angående Holm-Hansens spil i «Axel og Valborg» har gjort mig urolig med hensyn til «Kongs-emnerne». Jeg vil skrive til fru Heiberg eller justitsråd Berner om den sag. Når den nye udgave kommer i boghandelen vilde det interessere mig meget at se bladenes udtalelser. Fra P. Hansen modtog jeg igår brev med anmodning om biografiske oplysninger. Dette skal uopholdelig blive besørget.
Dette, at alle var imod mig, – dette, at jeg ikke længere havde nogen udenfor stående, om hvem jeg kunde sige at han troede på mig, måtte, som Du let vil indse, fremkalde en stemning, der fandt sin befrielse i «Kongs-emnerne». Nok herom.
Just som «Kongs-emnerne» udkom, døde Fredrik den 7de og krigen begyndte. Jeg skrev et digt «En broder i nød». Det blev naturligvis virkningsløst, ligeover for den norske amerikanskhed, som havde slået mig tilbage på alle punkter. Så gik jeg i landflygtighed!
Efter «Brand» fulgte «Peer Gynt» ligesom af sig selv. Den blev skreven i Syditalien, på Ischia og i Sorrento. Så langt borte fra den tilkommende læsekreds bliver man hensynsløs. Dette digt indeholder meget, som har sin foranledning i mit eget ungdomsliv; til «Aase» har, med fornødne overdrivelser, min egen moder afgivet modellen. (Ligeså til «Inga» i Kongs-emnerne)
Det var mig en stor beroligelse at erfare den forandrede rollebesætning i «Kongs-emnerne». Det slemme derved er at opførelsen nu måske bliver noget forsinket.
Den nye udgave af «Kongs-emnerne» er nu udkommen og 1ste Januar skal stykket gives i Kjøbenhavn. I Kristiania arbejder vel begge theatre henimod sin undergang. Adsplittelsen af vore få kunstneriske kræfter kan ikke føre til andet.
Rollebesætningen i «Kongs-emnerne» var det mig en stor tilfredsstillelse at erfare; jeg tror også at tiden for opførelsen må siges at være heldigt valgt. Gid nu den nye udgave må finde en rigtig rivende afsætning. Udstyret er overmåde smukt.
Fra Stockholm har jeg modtaget brev fra en ven, som siger at han er forvisset om at den i Kongs-emnerne brugte retskrivning i overordentlig grad vil bidrage til at skaffe vore bøger udbredelse i Sverig. Jeg tror han har ret heri.
Tak for alt Dit venskab, og for alle beviser derpå i København! Og når så «Kongs-emnerne» er opført, så skriver Du mig et langt brev til og fortæller mig om udfaldet. Jeg har i denne tid skrevet et længere digt, betitlet: «Ballonbrev» til en svensk dame; det står rimeligvis i «Morgenbladet» for idag. Læs det; Du vil deraf se mit syn på tidsforholdene.
På opførelsen af «Kongs-emnerne» er jeg meget spændt. Vil De ikke bevise mig den godhed at sende et expl: af dette stykke til min ven, højesteretsadvokat Klubien, indbundet og for min regning. Han bor Holmens kanal No 4.
Støttende mig til forskellige grunde – ikke mindst til den for dagen lagte detalj-kendskab til Norges historie – tror jeg nemlig at jeg i Dem har at takke forfatteren til den velvillige og for mig så smigrende omtale af «Kongs-emnerne», der har været optagen i «Fædrelandet», en omtale, der måtte være mig dobbelt glædelig, fordi den fremkom i et blad, hvor jeg ikke tidligere har været vant til en så venskabelig behandling.
Forbindtligst tak for alle gode efterretninger om «Kongs-emnerne»! Den tvivl jeg ytrede med hensyn til forkortninger o. s. v., er nu fjernet ved et brev fra Justitsråd Berner; alt er i orden. Arrangementet i slutnings-scenen er fru Heibergs idé.
Er professor Molbech fremdeles literatur- og theateranmelder i «Dagbladet»? I så fald bedes han ved lejlighed takket for hans velvillige omtale af «Kongs-emnerne». Under alle omstændigheder bedes han hilset.
Dog, i spidsen for alt skulde jeg vel takke Dem for musiken til «Kongs-emnerne», der så væsentligt har støttet stykket ved opførelsen. Ja, hundrede gange tak herfor; og min lykønskning tillige!
For underretningen om «Kongs-emnerne» takker jeg Dem meget. Jeg var noget ængstelig for at theatret efter de store omkostninger ved stykkets udstyr skulde lide noget tab.
«Fædrelandets» anmeldelse af «Kongs-emnerne» var således affattet, at jeg måtte tro stykket var på det kgl: theater givet uden forkortelser. Jeg tilskrev derfor anmelderen og oplyste ham om forholdet. Hvis han i den anledning har ulejliget Dem med nogen forespørgsel, så er det sket uden mit vidende og mod min vilje.
Tilgiv at jeg i denne rimeligvis travle tid igen ulejliger Dem. Jeg trænger nemlig til penge og beder Dem derfor vise mig den tjeneste at lade hæve mit honorar for «Kongs-emnerne» ved det kongelige theater samt deraf at sende mig 200 Rdlr på sædvanlig måde.
«Kongs-emnerne» er oversat af Adolf Strodtmann og udgivet ligesom «De unges forbund». Teaterhonorarerne for samme tilfalder udelukkende oversætteren.
«De unges forbund» honoreredes arbitrært med 1200 kroner. «Kongs-emnerne» ligeså med 1200 kr:, endvidere «Hærmændene på Helgeland» med 2000 kr:, og «Samfundets støtter» ligeledes med 2000 kr:, tils: 6,400 kroner.
Jeg benytter anledningen til at takke for den forrige pengesendelse, for exemplaret af 6. udgave af «Kongs-emnerne» og forøvrigt for de blade, De til forskellige tider har havt den godhed at tilstille mig.
Med den største fornøjelse giver jeg mit bifald til den af herr Werner Söderström påtænkte finske udgave af «Kongs-emnerne», og jeg beder Dem og forlæggeren betragte den af Dem gennemséte oversættelse som af forfatteren godkendt og autoriseret.
I et brev fra direktør Andersen siger han at han «har afgjort vort mellemværende med justitsråd Hegel». Jeg er ikke viss på om dette udtryk er således at forstå, at han allerede har indbetalt det hele honorar. Men i ethvert fald vil dette nu snart ske. Ligeledes vil direktør Josephson i Stockholm i den nærmeste fremtid have at indbetale til Dem 400 kroner for opførelsen af «Kongs-emnerne».
Derhos tillader jeg mig at spørge om hvor vidt direktør Josephson til Dem har indbetalt honoraret for «Kongs-emnerne». Er dette ikke tilfældet, så tilskriver jeg ham om sagen og beder ham sende pengene direkte hid.
I flere uger har jeg nu forgæves ventet på den i mit forrige brev forlangte hidsendelse af forfatterhonoraret for «Kongs-emnerne», enten gennem veksel eller ved postanvisninger.
For det i Deres venlige brev af 10de dennes tilsendte årsregnskab ligesom også for den særdeles behagelige meddelelse at De agter at udgive et nyt oplag af «Kongs-emnerne» beder jeg Dem modtage min bedste og forbindtligste tak.
Det overskud, som årsregnskabet udviser til fordel for mig, beder jeg om at måtte lade henstå hos Dem indtil honoraret for det nye oplag af «Kongs-emnerne» bliver disponibelt samt indtil Kristiania teater gennem boghandler Lund har tilstillet Dem 2500 kroner, hvilket beløb udgør honoraret for «Fruen fra havet» og vil blive erlagt efter første gangs opførelse af stykket.
Derhos benytter jeg anledningen til at bringe Dem min tak for den nye smukke udgave af «Kongs-emnerne», hvoraf jeg har havt den fornøjelse at modtage exemplarer.
Zu Kongs-Emnerne.
Schluss des Fragebogens zu Kongs-Emnerne
Undertegnede har under 14de dennes til Hr: Bog- handler Johan Dahl solgt Forlagsretten til mit Skue- spil «Kongs-Emnerne» paa følgende Vilkaar:
