KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I 1 ACT
KJÆMPEHØIEN
BERNHARD
pegende paa Kjæmpehøien
Hist slumrer han i Høien.
GANDALF
Ha!
Du fører snildt din Tale, fagre Qvinde!
Men siden du ei frygter mig, – saa svar:
Hvo slumrer under Kjæmpehøien der?
pegende paa Kjæmpehøien
AUDUN
Nei, det er urokkeligt
Bestemt, – jeg kan ei denne Kyst forlade;
See, Kjæmpehøien vinker der saa blidt,
Der skal den gamle Viking snarlig slumre;
Tro ei jeg skilles uden Savn fra Eder,
O, mangengang i Midnatstimen vil
Jeg sætte mig hist under Bautastenen
Og stirre vidt henover Havet hen,
Og naar da fjernt de blege Nordlysstriber
Belyse Himlen lig et Aandesmiil,
Da vil jeg taksomt folde mine Hænder,
Og hilse Nordlysglimtet som et Bud,
Et Tegn paa at en Lysets Dag er kommen
I al sin Skjønhed for mit Fædreland!
Men Du, min Gandalf! Du har høie Pligter
Imod dit Folk, – Du maa ei dvæle her,
Og din, min Datter! er den skjønne Lod
At lede fromt hans Skridt igjennem Livet.
Frygt ei, mit Barn, – thi der hvor Kjærlighed
Har hjemme, see, der smelter ogsaa Troen
Tilsammen snart i salig Harmoni!
Audun sætter sig ved Kjæmpehøien, Hemming ved hans Fødder.
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
GANDALF
Men Kjæmpehøien der?
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
GANDALF
Vi træffes tidsnok. (standser)
Siig mig endnu Eet:
Hvo hviler under Kjæmpehøien der?
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
RODERIK
For denne Haand fandt Vikingen sin Bane;
Nu hviler han i Kjæmpehøien der!
Deres Skrivelse af 11te dennes vil De forhaabentlig undskylde at jeg, paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheder, først idag ser mig istand til at besvare. – Jeg maa tilstaa at en Paamindelse af en saadan Art fra Bergens Theaterbestyrelse frapperede mig. Min Gjæld til Theatret er 45 Sp, hvoraf 20 Sp som Forskud; Restbeløbet, 25 Sp, har jeg som Gjæld paadraget mig ved frivilligt Tilbud om at tilbagebetale sidste Maaneds Gage da jeg forrige Sommer fratraadte Theatrets Tjeneste. Ved min Afreise fra Bergen var der aldrig Tale om andet end en mindelig Opgjørelsesmaade, saaledes nemlig at jeg fremdeles tilstillede Theatret mine dramatiske Arbeider til Afbenyttelse. Herom er den nye Bestyrelse muligens ikke vidende, men hvad den burde være og maa være vidende om, er at jeg for Bergens Theater har skrevet følgende Stykker: «Sancthansnatten» Skuespil i 3 Akter, «Kjæmpehøien» Drama i 1 Akt, «Fru Inger til Østeraad» Drama i 5 Akter, «Gildet paa Solhoug» Skuespil i 3 Akter og «Olaf Liljekrans» Skuespil i 3 Akter. Desuden har jeg saaofte det forlangtes, leveret Prologer o. s. v. uden at jeg for alt dette har modtaget anden Godtgjørelse end et Gratiale, stort 100 Sp. Hvorledes rette Vedkommende forrige Høst satte Couranten for dramatiske Varer i Bergen, veed jeg ikke; men i Christiania betales fortiden et femakts Skuespil, ifølge Forslag fra A. Munch og mig, med mindst 250 Sp, og mindre Stykker i Forhold dertil. Bestyrelsen vil altsaa kunne udregne for hvilket Beløb Theatret omtrent maa antages at staa i Æresgjæld til mig, og jeg overlader til dens Delicatesse at afgjøre om ikke dette Punct burde klares forinden man forsøgte paa ad Rettens Vei at inddrive de omhandlede 45 Sp. Bestyrelsens Telegrafdepeche var allerede forinden dens Modtagelse realiter besvaret i en Skrivelse til Theatrets artistiske Direktør; paa selve Depechen kunde jeg ikke indlade mig at svare, da den ifølge sin Form kun indeholdt et simpelt og uberettiget Nysgjærrighedsspørsmaal, nemlig Spørsmaalet om «hvorvidt jeg havde tilstillet den aftraadte Bestyrelse «Hærmændene paa Helgeland» til Afbetaling paa min Gjæld til Theatret.» – Jeg kan ikke tilbageholde min Beklagelse over den udelikate Maade paa hvilken de literære Anliggender fortiden synes at varetages her, men maa dog tilføie at dette ingen Indflydelse vil have paa min Sympathi for Bergens Theater; jeg agter for Fremtiden som før at stille mine Arbeider til dets Raadighed. Hvad den her omhandlede Sag angaar, skal jeg henstille til Bestyrelsens yderligere Overveielse om det ikke maa ansees baade sømmeligere og hensigtsmæssigere at stille det Hele i Bero indtil videre.
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I 1 ACT
KJÆMPEHØIEN
BERNHARD
pegende paa Kjæmpehøien
Hist slumrer han i Høien.
GANDALF
Ha!
Du fører snildt din Tale, fagre Qvinde!
Men siden du ei frygter mig, – saa svar:
Hvo slumrer under Kjæmpehøien der?
pegende paa Kjæmpehøien
AUDUN
Nei, det er urokkeligt
Bestemt, – jeg kan ei denne Kyst forlade;
See, Kjæmpehøien vinker der saa blidt,
Der skal den gamle Viking snarlig slumre;
Tro ei jeg skilles uden Savn fra Eder,
O, mangengang i Midnatstimen vil
Jeg sætte mig hist under Bautastenen
Og stirre vidt henover Havet hen,
Og naar da fjernt de blege Nordlysstriber
Belyse Himlen lig et Aandesmiil,
Da vil jeg taksomt folde mine Hænder,
Og hilse Nordlysglimtet som et Bud,
Et Tegn paa at en Lysets Dag er kommen
I al sin Skjønhed for mit Fædreland!
Men Du, min Gandalf! Du har høie Pligter
Imod dit Folk, – Du maa ei dvæle her,
Og din, min Datter! er den skjønne Lod
At lede fromt hans Skridt igjennem Livet.
Frygt ei, mit Barn, – thi der hvor Kjærlighed
Har hjemme, see, der smelter ogsaa Troen
Tilsammen snart i salig Harmoni!
Audun sætter sig ved Kjæmpehøien, Hemming ved hans Fødder.
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
GANDALF
Men Kjæmpehøien der?
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
GANDALF
Vi træffes tidsnok. (standser)
Siig mig endnu Eet:
Hvo hviler under Kjæmpehøien der?
KJÆMPEHØIEN DRAMATISK DIGTNING I EEN ACT
KJÆMPEHØIEN
RODERIK
For denne Haand fandt Vikingen sin Bane;
Nu hviler han i Kjæmpehøien der!
Deres Skrivelse af 11te dennes vil De forhaabentlig undskylde at jeg, paa Grund af de forhaandenværende Omstændigheder, først idag ser mig istand til at besvare. – Jeg maa tilstaa at en Paamindelse af en saadan Art fra Bergens Theaterbestyrelse frapperede mig. Min Gjæld til Theatret er 45 Sp, hvoraf 20 Sp som Forskud; Restbeløbet, 25 Sp, har jeg som Gjæld paadraget mig ved frivilligt Tilbud om at tilbagebetale sidste Maaneds Gage da jeg forrige Sommer fratraadte Theatrets Tjeneste. Ved min Afreise fra Bergen var der aldrig Tale om andet end en mindelig Opgjørelsesmaade, saaledes nemlig at jeg fremdeles tilstillede Theatret mine dramatiske Arbeider til Afbenyttelse. Herom er den nye Bestyrelse muligens ikke vidende, men hvad den burde være og maa være vidende om, er at jeg for Bergens Theater har skrevet følgende Stykker: «Sancthansnatten» Skuespil i 3 Akter, «Kjæmpehøien» Drama i 1 Akt, «Fru Inger til Østeraad» Drama i 5 Akter, «Gildet paa Solhoug» Skuespil i 3 Akter og «Olaf Liljekrans» Skuespil i 3 Akter. Desuden har jeg saaofte det forlangtes, leveret Prologer o. s. v. uden at jeg for alt dette har modtaget anden Godtgjørelse end et Gratiale, stort 100 Sp. Hvorledes rette Vedkommende forrige Høst satte Couranten for dramatiske Varer i Bergen, veed jeg ikke; men i Christiania betales fortiden et femakts Skuespil, ifølge Forslag fra A. Munch og mig, med mindst 250 Sp, og mindre Stykker i Forhold dertil. Bestyrelsen vil altsaa kunne udregne for hvilket Beløb Theatret omtrent maa antages at staa i Æresgjæld til mig, og jeg overlader til dens Delicatesse at afgjøre om ikke dette Punct burde klares forinden man forsøgte paa ad Rettens Vei at inddrive de omhandlede 45 Sp. Bestyrelsens Telegrafdepeche var allerede forinden dens Modtagelse realiter besvaret i en Skrivelse til Theatrets artistiske Direktør; paa selve Depechen kunde jeg ikke indlade mig at svare, da den ifølge sin Form kun indeholdt et simpelt og uberettiget Nysgjærrighedsspørsmaal, nemlig Spørsmaalet om «hvorvidt jeg havde tilstillet den aftraadte Bestyrelse «Hærmændene paa Helgeland» til Afbetaling paa min Gjæld til Theatret.» – Jeg kan ikke tilbageholde min Beklagelse over den udelikate Maade paa hvilken de literære Anliggender fortiden synes at varetages her, men maa dog tilføie at dette ingen Indflydelse vil have paa min Sympathi for Bergens Theater; jeg agter for Fremtiden som før at stille mine Arbeider til dets Raadighed. Hvad den her omhandlede Sag angaar, skal jeg henstille til Bestyrelsens yderligere Overveielse om det ikke maa ansees baade sømmeligere og hensigtsmæssigere at stille det Hele i Bero indtil videre.