GENGANGERE
GENGANGERE
OSVALD går henover gulvet Ja, du kan gerne kalde dem gengangere.
GENGANGERE ET FAMILJEDRAMA I TRE AKTER
GENGANGERE
FRU ALVING slår om Ja, ja, ja, – lad os ikke tale mere om gamle dage. Nu sidder De til op over ørene i kommissioner og bestyrelser; og jeg går her og kæmper med gengangere både indvendig og udvendig.
FRU ALVING Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde, var det som jeg så gengangere for mig. Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er ikke bare det, vi har arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det sidder i alligevel og vi kan ikke bli’ det kvit. Bare jeg tar en avis og læser i, er det ligesom jeg så gengangere smyge imellem linjerne. Der må leve gengangere hele landet udover. Der må være så tykt af dem som sand, synes jeg. Og så er vi så gudsjammerlig lysrædde allesammen.
FRU ALVING rystet Gengangere!
FRU ALVING hæst Gengangere. Parret fra blomsterværelset – går igen.
Jeg har havt den ære at modtage Deres brev og senere et aftryk af Deres oversættelse af mit skuespil «Gengangere». For begge dele ligesom også for de godhedsfuldt tilsendte hæfter af Deres journal frembærer jeg herved min forbindtligste tak i det jeg beder Dem undskylde at jeg først idag efterkommer denne min skyldighed.
Opførelsen af «Gengangere» i Paris og alt, hvad dermed stod i forbindelse greb temmelig forstyrrende ind i arbejdet på mit nye skuespil. Men nu er alt i jævn god gang igen. Dog tviler jeg på at jeg får stykket færdigt før slutningen af Oktober.
Den bevægelse, som «Gengangere» har fremkaldt i Paris, var for mig særdeles tilfredsstillende. Men det har berørt mig pinligt at ikke grev Prozors oversættelse blev benyttet ved opførelsen dersteds. Hvad årsagen hertil var véd jeg ikke; men ofte, når jeg tænker på sagen, bebrejder jeg mig selv at jeg ikke formelt nedlagde min protest, om den end ikke vilde have været af nogen praktisk virkning. Grunden til at jeg ikke protesterede var for øvrigt den at grev Prozor selv i et brev til mig udtalte som sit ønske at sådant ikke skulde ské. Men alligevel, – det vilde gøre mig usigelig ondt om sagen hos ham, hvem jeg skylder så meget, skulde have fremkaldt nogen misstemning imod mig. Får du anledning dertil, beder jeg dig sige ham dette. –
Für die freundliche Zusendung des schönen Exemplares Ihrer Uebersetzung von meinem Schauspiele «Gengangere» bitte ich Sie hierdurch meinen verbindlichsten Dank empfangen zu wollen.
Som svar på Deres ærede forespørgsel skal jeg herved meddele at De vil kunne erholde ret til under Deres forestående turné i Norge at opføre «Gengangere» så snart De til den Gyldendalske boghandel, København, har indbetalt et honorar af 80 (otti) kroner. Indbetalingen må imidlertid finde sted senest inden udgangen af denne måned da jeg ikke senere kan forpligte mig til at vedstå mit tilbud.
Dr: Henrik Ibsen kan på grund af allerede indgåede kontraktsmæssige forpligtelser ikke tillade Dem at opføre «Gengangere» i Danmark.
Jeg takker Dem ret hjerteligt for Deres venlige og glædelige meddelelse angående det nye oplag af «Gengangere».
For Deres gode tilbud angående udgivelsen af mit nye skuespil beder jeg Dem modtage min bedste tak. Ligeledes takker jeg Dem for de tilsendte exemplarer af det nye oplag af «Gengangere».
Hjertelig tak for brevet idag! Kan De få Dagmarteatret til at indgå på Deres forslag angående «Gengangere», 600 kroner og 10 % efter 10de forestilling, vil jeg være overmåde vel fornøjet. For resten har De frie hænder i et og alt. – Jeg sidder nu og arbejder med fuld kraft og ønsker Dem og Deres familje et behageligt ferieophold ved det dejlige Øresund. Hvor gerne vilde jeg ikke være dernede!!
Dr. Henrik Ibsen tillader gerne at De hersteds uden honorar spiller «Gengangere» med herr Lindberg som «Osvald».
Jeg benytter et ledigt øjeblik til i al korthed at meddele Dem at jeg den 23. dennes fuldførte konceptet til mit nye stykke samt at jeg den 25. påbegyndte renskriften. Stykket heder Gengangere, et familjedrama i 3 akter. Er det mig muligt, skal De få det hele inden udgangen af Oktober; ialfald sender jeg Dem akt for akt. – Vi befinder os alle særdeles vel og blir her hele næste måned tilende. Skulde De i den tid have noget at meddele mig, så kan brevet gerne gå direkte hid under ovenstående adresse og ikke gennem konsulatet i Rom.
Jeg går allerede nu og tumler med planen til et nyt fireakters lystspil, som jeg allerede før har havt i tankerne, men som jeg skød tilside for «Gengangere», der trængte for stærkt på og optog al min interesse. «Gengangere» vil rimeligvis i nogle kredse vække allarm; men det må så være. Gjorde den ikke det, så havde det ikke været nødvendigt at skrive den.
Herved sender jeg Dem et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt De måtte ønske at antage samme til opførelse i de danske byer med undtagelse af København.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse. Min herværende postadresse er: Consolato di Danimarca.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse på det af Dem ledede teater. Min herværende postadresse er: Consolato di Svezia & Norvegia.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse. Min herværende postadresse er som før: Consolato di Svezia & Norvegia.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at antage samme til opførelse.
Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak såvel for den tilsendte veksel som for bøgerne. «Gengangere» er som sædvanligt særdeles smukt udstyret og indbindingen pragtfuld. Nogle små uvæsentlige trykfejl, som jeg har fundet, skal jeg ved lejlighed sende en fortegnelse over.
De kritiske voldsomheder og alt det vanvid, som skrives imod «Gengangere» tager jeg med fuldkommen sindsro. Jeg var forberedt på sligt. Da «Kærlighedens komedie» udkom, blev der i Norge skreget ligeså vildt som nu. Mod «Peer Gynt» blev der også skreget og ikke mindre imod «Samfundets støtter» og imod «Et dukkehjem». Skriget vil også dennegang dø hen ligesom tidligere.
Igår havde jeg den store glæde gennem Hegel at modtage Deres glimrende klare og for mig så hædrende anmeldelse af «Gengangere». Modtag min varmeste og hjerteligste tak for den uvurdérlige venskabstjeneste, De igen har vist mig! Enhver, der læser Deres artikel, må, synes jeg, få øjnene op for, hvad jeg har ment med min nye bog, hvis man overhovedet vil se det. Thi jeg kan ikke frigøre mig for den tanke, at en overmåde stor del af de falske udtydninger, som aviserne har bragt, er fremsatte imod bedre vidende. I Norge tror jeg dog nok at forvrøvlingen i de fleste fald har været ufrivillig; og det har sin nærliggende forklaringsgrund. Deroppe besørges nemlig kritiken delvis af nogle mere eller mindre formummede theologer; og disse herrer er i regelen aldeles ude af stand til at skrive fornuftigt om digterarbejder. Den afsvækkelse af dømmekraften, som, ialfald for gennemsnitsnaturers vedkommende, er en nødvendig følge af længere tids syslen med theologiske studier, yttrer sig nemlig især når talen er om at bedømme menneskekarakterer, menneskers handlinger og menneskelige bevæggrunde. Det praktiske forretningsskøn lider derimod ikke så meget ved studiet. Derfor er de gejstlige herrer meget ofte ypperlige komunalmænd; men de er ubetinget vore sletteste kritikere.
Den storm, der har rejst sig imod «Gengangere», var jeg forberedt på. Men jeg syntes ikke, jeg kunde tage noget hensyn dertil; det vilde have været fejghed. –
Jeg hører at «Gengangere» har vakt en voldsom allarm hjemme. Dette var jeg forberedt på og tager det ganske koldblodigt.
Ligeover for «Gengangere» vil der nok, og det ikke inden lang tid, komme forståelse ind i gemytterne hos de godtfolk hjemme. Men alle disse henvisnende affældige figurer, som har kastet sig over denne digtning, således som sket er, vil engang få en knusende dom over sig selv i fremtidens literaturhistorie. Man vil nok vide at opspore de anonyme krybskytter og stimænd, som har udsendt smudsprojektiler efter mig fra deres baghold i professor Goos’s spækhøkeravis og fra andre lignende lokaliteter. Min bog ejer fremtiden for sig. Hine karle, som har brølet over den, har ikke engang forhold til deres egen virkelig levende samtid.
Tak skal Du også ha’ for de breve, Du glædede mig med da krigen mod «Gengangere» raste på det værste. Det er gåt som Du dengang skrev; stormen har lagt sig, og der er på mange hold tegn til en sindigere betragtning af bogen. I Sverig har den fremkaldt en hel literatur af brochyrer og tidsskriftartikler. Fejgest af alle viste Normændene sig dengang som ellers; og de fejgeste blandt de fejge var naturligvis de såkaldte liberale. De var som på sit liv for at fralægge sig mistanken om noget slags samstemmighed med mig.
Må det herved være mig tilladt at frembære min hjerteligste taksigelse for det tilsendte aftryk af friherrindens foredrag over «Gengangere» så vel som for den venlige skrivelse, der ledsagede samme; men frem for alt må jeg udtale min taknemmelighed for at dette foredrag overhovedet er bleven meddelt almenheden, og det både i mundtlig og i skriftlig form.
Jeg føler mig forvisset om at De ved Deres foredrag har bragt hundreder af tilhørere og læsere til at se på mit arbejde med klarere øjne end før. Foredraget behandler så overordentlig meget af det, jeg helst ønskede skulde blive sagt; og det fremføres altsammen i en form, som i høj grad har glædet mig på samme tid som jeg derover føler mig hædret. At indlade mig på enkeltheder skulde blive for vidtløftigt. Kun et vil jeg bemærke, nemlig at jeg er fuldkommen enig med Dem når De siger at yderligere end i «Gengangere» tør jeg ikke gå. Jeg har selv følt at den almene bevidsthed i vore hjemlande ikke vilde tilstede det, og jeg fornemmer heller ingen tilskyndelse til at gå videre. En digter tør ikke fjerne sig så langt ud fra sit folk at der ikke længere blir nogen forståelse mellem det og ham. Men «Gengangere» måtte skrives; jeg kunde ikke blive stående ved «Dukkehjemmet»; efter Nora måtte nødvendigvis fru Alving komme.
Jeg er også allerede begyndt at se mig om på andre områder. I disse dage har jeg fuldført et nyt skuespil i fem akter, som behandler ganske andre sider af vort hjemlige samtids- og samfunds-liv. Jeg tør ikke håbe, og ønsker heller ikke, at dette nye arbejde vil gå fri for indsigelser og angreb; men disse vil ialfald rejses af ganske andre grunde end krigen imod «Gengangere».
De siger, at oversættelsen af «Gengangere» nu snart er færdig; men jeg vilde ikke anse det hensigtsmæssigt om dette skuespil udkom først. Det er det videst gående af de tre arbejder, som De nævner og burde derfor være det sidste i rækken. Denne burde formentlig åbnes med «Samfundets støtter»; derefter burde «Et dukkehjem» komme, da dette danner ligesom en indledning eller en forberedelse til «Gengangere.»
En sådan henvendelse er imidlertid ikke indløbet. Derimod modtog jeg i formiddags et telegram fra justitsråd Hegel, indeholdende at «Casinoteatret» venter svar angående «Gengangere».
Telegrammet angående Kasinoteatret har jeg besvaret direkte til vedkommende. Det var ikke direktøren, der havde henvendt sig til mig men forfatteren Herman Bang , som skrev at frøken Lerche ønskede «Gengangere» til sin beneficeforestilling. Selvfølgelig kunde jeg ikke reflektere herpå så længe ikke direktøren selv var trådt i underhandling med mig, og dette er hidtil ikke sket.
Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg tillade mig at meddele at De ved at indbetale 400 kroner til den Gyldendalske boghandel i København vil erholde retten til med det af Dem ledede teaterselskab overalt i Sverige, med undtagelse af Stockholm og Göteborg, at opføre skuespillene «De unges forbund» og «Gengangere».
Som svar på Deres henvendelse af 27. f. m. må jeg desværre meddele at tvingende hensyn og omstændigheder gør mig det umuligt at tillade den af Dem påtænkte opførelse af «Gengangere» i de danske provinsstæder.
At jeg ikke sendte Dem mine to seneste skuespil «Gengangere» og «En folkefiende» havde sin grund i at disse stykker behandler problemer, som måtte antages mindre at interessere Dem, og jeg frygtede for at oversendelsen muligens af Dem kunde opfattes som en opfordring til at oversætte også disse skuespil, en opfordring, som jeg følte at De ikke med nogen særdeles fornøjelse vilde kunne imødekomme.
Jeg ved ikke om De har hørt omtale den voldsomme storm, som «Gengangere» i sin tid fremkaldte i den nordiske presse og hos en stor del af det derværende publikum? Intet teater vovede at opføre stykket. Nu har imidlertid uvejret lagt sig og flere teaterdirektører har erhvervet ret til at opføre stykket i den kommende vinter.
Som svar på Deres skrivelse af 18. dennes meddeles herved at tilladelse til at opføre mit skuespil «Gengangere» i Kristiania ikke under nogetsomhelst vilkår kan blive Dem indrømmet.
Jeg må bede Dem undskylde at jeg først idag besvarer Deres ærede skrivelse af 17. Juli; men dels kom brevet mig hersteds noget sent ihænde og dels har jeg været i adskillig tvil om, hvad jeg skulde svare på Deres forslag om at erholde ret til at opføre «Gengangere» i København og Stockholm.
Hvorledes «Gengangere» vil blive modtaget ved opførelsen i provinsstæderne, derom kan jeg ingen begrundet formening have, da jeg ikke kender disse. For modtagelsen i Stockholm og København frygter jeg ikke; tvert imod.
De ønsker at opføre «Gengangere» også i Kristiania.
I forbindelse med ovenstående bedes fastholdt at «Gengangere», skønt kun i tre akter, dog fylder en hel forestilling. Selvfølgelig må der intet andet gives hverken før eller efter stykket.
Sluttelig beder jeg Dem bringe fru Winter-Hjelm min forbindtligste hilsen og en hjertelig tak for hendes højst interessante brev til dansk Nationaltidende. Blir «Gengangere» indstuderet og spillet efter de deri udtalte grundsætninger, da er der ingen fare for udfaldet.
Den svenske direktør og skuespiller August Lindberg har af mig erholdt tilladelse til at opføre «De unges forbund» og «Gengangere» i de svenske provinsstæder på den betingelse at han forskudsvis skulde til Dem indbetale 400 kroner. Begge stykker har nu været opførte i Helsingborg og jeg tillader mig derfor at forespørge om den betingede indbetaling har fundet sted.
End videre har herr Lindberg erholdt ret til at spille «Gengangere» i København så snart han til Dem har indbetalt 500 kroner, (heri ikke iberegnet de nævnte 400.)
Fra min forlægger, herr justitsråd Hegel i København, modtog jeg hersteds igår et telegram, hvori forespørges om de betingelser, på hvilke mit skuespil «Gengangere» kan erhverves til opførelse på det kgl: teater. Telegrammet var ved en misforståelse adresseret til Rom og blev mig derfra tilsendt med brevposten. Dette er årsagen til at denne skrivelse fremkommer så sent.
For «Gengangere» opstiller jeg ingen andre betingelser end de, der indrømmedes mig for «En folkefiende». Men jeg skylder at bemærke at herr August Lindberg allerede for sit vedkommende har tilkøbt sig retten til med det af ham ledede skuespillerselskab at opføre førstnævnte stykke nogle gange på Nya teatern i Stockholm. Disse forestillinger vil tage sin begyndelse den 17. September.
At herr Lindberg ikke besidder nogen eneret eller udesluttende ret til at spille «Gengangere» i Stockholm er naturligvis en selvforståelig sag. Anliggendets retslige eller juridiske side frembyder således ingen vanskeligheder.
Tillad mig herved at underrette Dem om at jeg, på derom sket henvendelse fra skuespildirektør Olaus Olsen har tilmeldt ham at han vil kunne erholde ret til med det af ham ledede teaterselskab at spille «Gengangere» i de norske provinsbyer, – altså ikke i Kristiania, – så snart han præsterer bevis for at han til Dem har indbetalt et beløb af 600 kroner.
De har måske hørt om den opsigt, opførelsen af «Gengangere» har vakt både i Helsingborg og i København. Herr Lindberg kommer rimeligvis med sit selskab til Kristiania i de nærmeste dage. Fra midten af måneden skal han spille stykket på Nya teatern i Stockholm. Det kgl: teater dersteds ønsker nu også at spille det og har telegrafisk henvendt sig til mig derom.
Hjertelig tak for al den venlige opmærksomhed, De, i anledning af «Gengangere»s opførelse har vist mig ved at sende telegrammer, breve og aviser, hvilket alt sammen er rigtig kommet mig i hænde og har voldt os en stor glæde. Jeg vidste jo nok at dette stykke engang vilde slå sejrende igennem; men jeg turde ikke håbe at det vilde ske så snart.
I København har jeg ikke overdraget retten til at spille «Gengangere» i originalsproget til nogen; jeg foretrækker at vente og se tiden an.
Det har været mig en stor tilfredsstillelse at erfare den overordentlig gode modtagelse, «Gengangere» har fundet i København. Stykket er nu antaget ved det kgl: teater i Stockholm og er allerede under indstudering. Man har indgået på at honorere det, som om det var nyt og desuden selv at betale oversættelsesomkostningerne. –
Som svar på Deres idag modtagne skrivelse af 15. dennes må jeg meddele at jeg ikke ser mig istand til at fravige noget punkt i de af mig opstillede betalingsvilkår for opførelsesretten til «Gengangere» i de danske provinsbyer.
Det var mig meget behageligt gennem Deres brev at se bekræftet, hvad jeg havde læst i aviserne angående Deres opførelse af «Gengangere». Jeg håber at De endnu ofte vil kunne spille stykket med godt resultat og tegner mig
Lindberg og hans selskab spillede 2. Januar «Gengangere» for 50. gang i Sverig. I Danmark og Norge har han spillet stykket 21 gange, altså i alt 71 gange i lidt over 4 måneder.
Det glæder mig særdeles at erfare at De endnu holder «Gengangere» på repertoiret. Og ikke mindre glæder jeg mig over den mulighed, De i Deres brev stiller i udsigt, nemlig at vi kanské næste vinter kunde træffes i Rom.
Det hotel i Sorrent, som jeg igår omtalte og som jeg særlig vilde anbefale heder hotel Tramontano. Hvis De bestemmer Dem for dette, beder jeg Dem være af den godhed at hilse ejeren, signor Giuglielmo Tramontano, på det bedste fra mig og mine. Vi har tilbragt en hel sommer der, og jeg har der skrevet «Gengangere». Lad ikke dette afskrække Dem!
Det andet af mine stykker, som endnu ikke har været opført på det kgl: teater er «Gengangere». Det indleveredes da det var nyt, men blev dengang ikke antaget. Nu har imidlertid den offentlige mening klarnet sig lige over for denne alvorsfulde digtning og jeg tror det i alle oplystes og fordomsfries øjne vilde blive betragtet som en fortjenstfuld gerning om Deres højvelbårenhed nu kunde beslutte Dem til at bringe dette stykke frem på det kgl: danske teater.
Jeg rejser i disse dage til Meiningen for efter indbydelse af hertugen at overvære opførelsen af «Gengangere» dersteds. «Rosmersholm» udkommer om kort tid i tysk oversættelse. Alt dette bidrager sit til at lægge beslag på min tid så at jeg i brevskrivning må indskrænke mig til det mindst mulige. Lev derfor vel for denne gang! Lad mig snart høre fra Dem igen, hvis Deres rejseplan skulde vinde fremgang.
Jeg er overlæsset med brevskrivning og står derhos netop på rejse til Meiningen, hvor «Gengangere» skal opføres på tirsdag. Derfor idag kun disse få linjer.
I aften afrejser jeg til Meiningen, hvorhen jeg er indbuden som hertugens gæst i anledning af opførelsen af «Gengangere», der skal finde sted på tirsdag. Den 23. rejser jeg tilbage til München.
Jeg fører i denne tid et for mig usædvanlig omflakkende liv. Neppe var jeg kommen nogenlunde til ro efter festugen i Meiningen, så må jeg nu afsted igen. Jeg rejser i overmorgen, og denne gang går turen til Berlin, hvor «Gengangere» søndagen, den 9. dennes skal opføres i Residensteatret. Helst var jeg bleven hjemme; men efter de mange opfordringer, jeg har modtaget, kan jeg ikke godt undslå mig for at møde frem, især da «Gengangere» er blevet et brændende literært og dramatisk spørsmål i Tyskland.
Men jeg er i denne tid så optagen af andre anliggender at disse hjemlige ejendommeligheder anfægter mig mindre end de ellers vilde gøre. Sandsynligvis allerede idag udkommer i Berlin en tysk oversættelse af «Rosmersholm», besørget af M. v. Borch, der i sin tid oversatte «Gengangere». W. Lange har nølet så længe med at aflevere sit manuskript til Reclam at hans konkurrent nu kommer ham i forkøbet. For mig medfører sagen intet pekuniært tab, da jeg har samme betingelser hos begge oversættere.
«En folkefiende» skal spilles i Ostend-teatret i Berlin og «Rosmersholm» kommer rimeligvis op i Deutsches Theater sammesteds. I næste måned kommer Meiningerne did og vil da spille «Gengangere».
Deres opsats om «Gengangere» imødeser jeg med levende forventning og bringer Dem på forhånd min tak derfor.
Spil De altså « Gengangere » på Deres benefice med den af Dem foreslåede rollebesætning. Og gid så Deres valg må bringe et for Dem i enhver henseende tilfredsstillende resultat.
Når du træffer grev Prozor beder jeg dig om godhedsfuldt at ville bringe ham min forbindtligste hilsning og tak for hans oversættelse af «Gengangere». Denne er endnu ikke kommet mig for øje; men selv om jeg havde læst den, vilde jeg dog ikke derom kunne fælde nogen begrundet dom da mit kendskab til det franske sprog ikke på langt nær er indgående nok. Så meget kærere er det mig derfor at erfare at du finder oversættelsen særdeles vellykket.
Hvad selve den omskrevne sag angår, skylder jeg at gøre opmærksom på at «Gengangere» allerede er oversat på fransk. Det samme er tilfældet med «Et dukkehjem». Franske oversættelser af mine øvrige nutidsskuespil er ligeledes under forberedelse dels i Paris og dels gennem en i Berlin bosat fransk journalist.
GENGANGERE
GENGANGERE
OSVALD går henover gulvet Ja, du kan gerne kalde dem gengangere.
GENGANGERE ET FAMILJEDRAMA I TRE AKTER
GENGANGERE
FRU ALVING slår om Ja, ja, ja, – lad os ikke tale mere om gamle dage. Nu sidder De til op over ørene i kommissioner og bestyrelser; og jeg går her og kæmper med gengangere både indvendig og udvendig.
FRU ALVING Gengangeragtigt. Da jeg hørte Regine og Osvald derinde, var det som jeg så gengangere for mig. Men jeg tror næsten, vi er gengangere allesammen, pastor Manders. Det er ikke bare det, vi har arvet fra far og mor, som går igen i os. Det er alleslags gamle afdøde meninger og alskens gammel afdød tro og sligt noget. Det er ikke levende i os; men det sidder i alligevel og vi kan ikke bli’ det kvit. Bare jeg tar en avis og læser i, er det ligesom jeg så gengangere smyge imellem linjerne. Der må leve gengangere hele landet udover. Der må være så tykt af dem som sand, synes jeg. Og så er vi så gudsjammerlig lysrædde allesammen.
FRU ALVING rystet Gengangere!
FRU ALVING hæst Gengangere. Parret fra blomsterværelset – går igen.
Jeg har havt den ære at modtage Deres brev og senere et aftryk af Deres oversættelse af mit skuespil «Gengangere». For begge dele ligesom også for de godhedsfuldt tilsendte hæfter af Deres journal frembærer jeg herved min forbindtligste tak i det jeg beder Dem undskylde at jeg først idag efterkommer denne min skyldighed.
Opførelsen af «Gengangere» i Paris og alt, hvad dermed stod i forbindelse greb temmelig forstyrrende ind i arbejdet på mit nye skuespil. Men nu er alt i jævn god gang igen. Dog tviler jeg på at jeg får stykket færdigt før slutningen af Oktober.
Den bevægelse, som «Gengangere» har fremkaldt i Paris, var for mig særdeles tilfredsstillende. Men det har berørt mig pinligt at ikke grev Prozors oversættelse blev benyttet ved opførelsen dersteds. Hvad årsagen hertil var véd jeg ikke; men ofte, når jeg tænker på sagen, bebrejder jeg mig selv at jeg ikke formelt nedlagde min protest, om den end ikke vilde have været af nogen praktisk virkning. Grunden til at jeg ikke protesterede var for øvrigt den at grev Prozor selv i et brev til mig udtalte som sit ønske at sådant ikke skulde ské. Men alligevel, – det vilde gøre mig usigelig ondt om sagen hos ham, hvem jeg skylder så meget, skulde have fremkaldt nogen misstemning imod mig. Får du anledning dertil, beder jeg dig sige ham dette. –
Für die freundliche Zusendung des schönen Exemplares Ihrer Uebersetzung von meinem Schauspiele «Gengangere» bitte ich Sie hierdurch meinen verbindlichsten Dank empfangen zu wollen.
Som svar på Deres ærede forespørgsel skal jeg herved meddele at De vil kunne erholde ret til under Deres forestående turné i Norge at opføre «Gengangere» så snart De til den Gyldendalske boghandel, København, har indbetalt et honorar af 80 (otti) kroner. Indbetalingen må imidlertid finde sted senest inden udgangen af denne måned da jeg ikke senere kan forpligte mig til at vedstå mit tilbud.
Dr: Henrik Ibsen kan på grund af allerede indgåede kontraktsmæssige forpligtelser ikke tillade Dem at opføre «Gengangere» i Danmark.
Jeg takker Dem ret hjerteligt for Deres venlige og glædelige meddelelse angående det nye oplag af «Gengangere».
For Deres gode tilbud angående udgivelsen af mit nye skuespil beder jeg Dem modtage min bedste tak. Ligeledes takker jeg Dem for de tilsendte exemplarer af det nye oplag af «Gengangere».
Hjertelig tak for brevet idag! Kan De få Dagmarteatret til at indgå på Deres forslag angående «Gengangere», 600 kroner og 10 % efter 10de forestilling, vil jeg være overmåde vel fornøjet. For resten har De frie hænder i et og alt. – Jeg sidder nu og arbejder med fuld kraft og ønsker Dem og Deres familje et behageligt ferieophold ved det dejlige Øresund. Hvor gerne vilde jeg ikke være dernede!!
Dr. Henrik Ibsen tillader gerne at De hersteds uden honorar spiller «Gengangere» med herr Lindberg som «Osvald».
Jeg benytter et ledigt øjeblik til i al korthed at meddele Dem at jeg den 23. dennes fuldførte konceptet til mit nye stykke samt at jeg den 25. påbegyndte renskriften. Stykket heder Gengangere, et familjedrama i 3 akter. Er det mig muligt, skal De få det hele inden udgangen af Oktober; ialfald sender jeg Dem akt for akt. – Vi befinder os alle særdeles vel og blir her hele næste måned tilende. Skulde De i den tid have noget at meddele mig, så kan brevet gerne gå direkte hid under ovenstående adresse og ikke gennem konsulatet i Rom.
Jeg går allerede nu og tumler med planen til et nyt fireakters lystspil, som jeg allerede før har havt i tankerne, men som jeg skød tilside for «Gengangere», der trængte for stærkt på og optog al min interesse. «Gengangere» vil rimeligvis i nogle kredse vække allarm; men det må så være. Gjorde den ikke det, så havde det ikke været nødvendigt at skrive den.
Herved sender jeg Dem et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt De måtte ønske at antage samme til opførelse i de danske byer med undtagelse af København.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse. Min herværende postadresse er: Consolato di Danimarca.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse på det af Dem ledede teater. Min herværende postadresse er: Consolato di Svezia & Norvegia.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at bringe samme til opførelse. Min herværende postadresse er som før: Consolato di Svezia & Norvegia.
Herved oversender jeg et exemplar af mit nye skuespil «Gengangere» med forespørgsel om hvorvidt man måtte ønske at antage samme til opførelse.
Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak såvel for den tilsendte veksel som for bøgerne. «Gengangere» er som sædvanligt særdeles smukt udstyret og indbindingen pragtfuld. Nogle små uvæsentlige trykfejl, som jeg har fundet, skal jeg ved lejlighed sende en fortegnelse over.
De kritiske voldsomheder og alt det vanvid, som skrives imod «Gengangere» tager jeg med fuldkommen sindsro. Jeg var forberedt på sligt. Da «Kærlighedens komedie» udkom, blev der i Norge skreget ligeså vildt som nu. Mod «Peer Gynt» blev der også skreget og ikke mindre imod «Samfundets støtter» og imod «Et dukkehjem». Skriget vil også dennegang dø hen ligesom tidligere.
Igår havde jeg den store glæde gennem Hegel at modtage Deres glimrende klare og for mig så hædrende anmeldelse af «Gengangere». Modtag min varmeste og hjerteligste tak for den uvurdérlige venskabstjeneste, De igen har vist mig! Enhver, der læser Deres artikel, må, synes jeg, få øjnene op for, hvad jeg har ment med min nye bog, hvis man overhovedet vil se det. Thi jeg kan ikke frigøre mig for den tanke, at en overmåde stor del af de falske udtydninger, som aviserne har bragt, er fremsatte imod bedre vidende. I Norge tror jeg dog nok at forvrøvlingen i de fleste fald har været ufrivillig; og det har sin nærliggende forklaringsgrund. Deroppe besørges nemlig kritiken delvis af nogle mere eller mindre formummede theologer; og disse herrer er i regelen aldeles ude af stand til at skrive fornuftigt om digterarbejder. Den afsvækkelse af dømmekraften, som, ialfald for gennemsnitsnaturers vedkommende, er en nødvendig følge af længere tids syslen med theologiske studier, yttrer sig nemlig især når talen er om at bedømme menneskekarakterer, menneskers handlinger og menneskelige bevæggrunde. Det praktiske forretningsskøn lider derimod ikke så meget ved studiet. Derfor er de gejstlige herrer meget ofte ypperlige komunalmænd; men de er ubetinget vore sletteste kritikere.
Den storm, der har rejst sig imod «Gengangere», var jeg forberedt på. Men jeg syntes ikke, jeg kunde tage noget hensyn dertil; det vilde have været fejghed. –
Jeg hører at «Gengangere» har vakt en voldsom allarm hjemme. Dette var jeg forberedt på og tager det ganske koldblodigt.
Ligeover for «Gengangere» vil der nok, og det ikke inden lang tid, komme forståelse ind i gemytterne hos de godtfolk hjemme. Men alle disse henvisnende affældige figurer, som har kastet sig over denne digtning, således som sket er, vil engang få en knusende dom over sig selv i fremtidens literaturhistorie. Man vil nok vide at opspore de anonyme krybskytter og stimænd, som har udsendt smudsprojektiler efter mig fra deres baghold i professor Goos’s spækhøkeravis og fra andre lignende lokaliteter. Min bog ejer fremtiden for sig. Hine karle, som har brølet over den, har ikke engang forhold til deres egen virkelig levende samtid.
Tak skal Du også ha’ for de breve, Du glædede mig med da krigen mod «Gengangere» raste på det værste. Det er gåt som Du dengang skrev; stormen har lagt sig, og der er på mange hold tegn til en sindigere betragtning af bogen. I Sverig har den fremkaldt en hel literatur af brochyrer og tidsskriftartikler. Fejgest af alle viste Normændene sig dengang som ellers; og de fejgeste blandt de fejge var naturligvis de såkaldte liberale. De var som på sit liv for at fralægge sig mistanken om noget slags samstemmighed med mig.
Må det herved være mig tilladt at frembære min hjerteligste taksigelse for det tilsendte aftryk af friherrindens foredrag over «Gengangere» så vel som for den venlige skrivelse, der ledsagede samme; men frem for alt må jeg udtale min taknemmelighed for at dette foredrag overhovedet er bleven meddelt almenheden, og det både i mundtlig og i skriftlig form.
Jeg føler mig forvisset om at De ved Deres foredrag har bragt hundreder af tilhørere og læsere til at se på mit arbejde med klarere øjne end før. Foredraget behandler så overordentlig meget af det, jeg helst ønskede skulde blive sagt; og det fremføres altsammen i en form, som i høj grad har glædet mig på samme tid som jeg derover føler mig hædret. At indlade mig på enkeltheder skulde blive for vidtløftigt. Kun et vil jeg bemærke, nemlig at jeg er fuldkommen enig med Dem når De siger at yderligere end i «Gengangere» tør jeg ikke gå. Jeg har selv følt at den almene bevidsthed i vore hjemlande ikke vilde tilstede det, og jeg fornemmer heller ingen tilskyndelse til at gå videre. En digter tør ikke fjerne sig så langt ud fra sit folk at der ikke længere blir nogen forståelse mellem det og ham. Men «Gengangere» måtte skrives; jeg kunde ikke blive stående ved «Dukkehjemmet»; efter Nora måtte nødvendigvis fru Alving komme.
Jeg er også allerede begyndt at se mig om på andre områder. I disse dage har jeg fuldført et nyt skuespil i fem akter, som behandler ganske andre sider af vort hjemlige samtids- og samfunds-liv. Jeg tør ikke håbe, og ønsker heller ikke, at dette nye arbejde vil gå fri for indsigelser og angreb; men disse vil ialfald rejses af ganske andre grunde end krigen imod «Gengangere».
De siger, at oversættelsen af «Gengangere» nu snart er færdig; men jeg vilde ikke anse det hensigtsmæssigt om dette skuespil udkom først. Det er det videst gående af de tre arbejder, som De nævner og burde derfor være det sidste i rækken. Denne burde formentlig åbnes med «Samfundets støtter»; derefter burde «Et dukkehjem» komme, da dette danner ligesom en indledning eller en forberedelse til «Gengangere.»
En sådan henvendelse er imidlertid ikke indløbet. Derimod modtog jeg i formiddags et telegram fra justitsråd Hegel, indeholdende at «Casinoteatret» venter svar angående «Gengangere».
Telegrammet angående Kasinoteatret har jeg besvaret direkte til vedkommende. Det var ikke direktøren, der havde henvendt sig til mig men forfatteren Herman Bang , som skrev at frøken Lerche ønskede «Gengangere» til sin beneficeforestilling. Selvfølgelig kunde jeg ikke reflektere herpå så længe ikke direktøren selv var trådt i underhandling med mig, og dette er hidtil ikke sket.
Som svar på Deres ærede skrivelse skal jeg tillade mig at meddele at De ved at indbetale 400 kroner til den Gyldendalske boghandel i København vil erholde retten til med det af Dem ledede teaterselskab overalt i Sverige, med undtagelse af Stockholm og Göteborg, at opføre skuespillene «De unges forbund» og «Gengangere».
Som svar på Deres henvendelse af 27. f. m. må jeg desværre meddele at tvingende hensyn og omstændigheder gør mig det umuligt at tillade den af Dem påtænkte opførelse af «Gengangere» i de danske provinsstæder.
At jeg ikke sendte Dem mine to seneste skuespil «Gengangere» og «En folkefiende» havde sin grund i at disse stykker behandler problemer, som måtte antages mindre at interessere Dem, og jeg frygtede for at oversendelsen muligens af Dem kunde opfattes som en opfordring til at oversætte også disse skuespil, en opfordring, som jeg følte at De ikke med nogen særdeles fornøjelse vilde kunne imødekomme.
Jeg ved ikke om De har hørt omtale den voldsomme storm, som «Gengangere» i sin tid fremkaldte i den nordiske presse og hos en stor del af det derværende publikum? Intet teater vovede at opføre stykket. Nu har imidlertid uvejret lagt sig og flere teaterdirektører har erhvervet ret til at opføre stykket i den kommende vinter.
Som svar på Deres skrivelse af 18. dennes meddeles herved at tilladelse til at opføre mit skuespil «Gengangere» i Kristiania ikke under nogetsomhelst vilkår kan blive Dem indrømmet.
Jeg må bede Dem undskylde at jeg først idag besvarer Deres ærede skrivelse af 17. Juli; men dels kom brevet mig hersteds noget sent ihænde og dels har jeg været i adskillig tvil om, hvad jeg skulde svare på Deres forslag om at erholde ret til at opføre «Gengangere» i København og Stockholm.
Hvorledes «Gengangere» vil blive modtaget ved opførelsen i provinsstæderne, derom kan jeg ingen begrundet formening have, da jeg ikke kender disse. For modtagelsen i Stockholm og København frygter jeg ikke; tvert imod.
De ønsker at opføre «Gengangere» også i Kristiania.
I forbindelse med ovenstående bedes fastholdt at «Gengangere», skønt kun i tre akter, dog fylder en hel forestilling. Selvfølgelig må der intet andet gives hverken før eller efter stykket.
Sluttelig beder jeg Dem bringe fru Winter-Hjelm min forbindtligste hilsen og en hjertelig tak for hendes højst interessante brev til dansk Nationaltidende. Blir «Gengangere» indstuderet og spillet efter de deri udtalte grundsætninger, da er der ingen fare for udfaldet.
Den svenske direktør og skuespiller August Lindberg har af mig erholdt tilladelse til at opføre «De unges forbund» og «Gengangere» i de svenske provinsstæder på den betingelse at han forskudsvis skulde til Dem indbetale 400 kroner. Begge stykker har nu været opførte i Helsingborg og jeg tillader mig derfor at forespørge om den betingede indbetaling har fundet sted.
End videre har herr Lindberg erholdt ret til at spille «Gengangere» i København så snart han til Dem har indbetalt 500 kroner, (heri ikke iberegnet de nævnte 400.)
Fra min forlægger, herr justitsråd Hegel i København, modtog jeg hersteds igår et telegram, hvori forespørges om de betingelser, på hvilke mit skuespil «Gengangere» kan erhverves til opførelse på det kgl: teater. Telegrammet var ved en misforståelse adresseret til Rom og blev mig derfra tilsendt med brevposten. Dette er årsagen til at denne skrivelse fremkommer så sent.
For «Gengangere» opstiller jeg ingen andre betingelser end de, der indrømmedes mig for «En folkefiende». Men jeg skylder at bemærke at herr August Lindberg allerede for sit vedkommende har tilkøbt sig retten til med det af ham ledede skuespillerselskab at opføre førstnævnte stykke nogle gange på Nya teatern i Stockholm. Disse forestillinger vil tage sin begyndelse den 17. September.
At herr Lindberg ikke besidder nogen eneret eller udesluttende ret til at spille «Gengangere» i Stockholm er naturligvis en selvforståelig sag. Anliggendets retslige eller juridiske side frembyder således ingen vanskeligheder.
Tillad mig herved at underrette Dem om at jeg, på derom sket henvendelse fra skuespildirektør Olaus Olsen har tilmeldt ham at han vil kunne erholde ret til med det af ham ledede teaterselskab at spille «Gengangere» i de norske provinsbyer, – altså ikke i Kristiania, – så snart han præsterer bevis for at han til Dem har indbetalt et beløb af 600 kroner.
De har måske hørt om den opsigt, opførelsen af «Gengangere» har vakt både i Helsingborg og i København. Herr Lindberg kommer rimeligvis med sit selskab til Kristiania i de nærmeste dage. Fra midten af måneden skal han spille stykket på Nya teatern i Stockholm. Det kgl: teater dersteds ønsker nu også at spille det og har telegrafisk henvendt sig til mig derom.
Hjertelig tak for al den venlige opmærksomhed, De, i anledning af «Gengangere»s opførelse har vist mig ved at sende telegrammer, breve og aviser, hvilket alt sammen er rigtig kommet mig i hænde og har voldt os en stor glæde. Jeg vidste jo nok at dette stykke engang vilde slå sejrende igennem; men jeg turde ikke håbe at det vilde ske så snart.
I København har jeg ikke overdraget retten til at spille «Gengangere» i originalsproget til nogen; jeg foretrækker at vente og se tiden an.
Det har været mig en stor tilfredsstillelse at erfare den overordentlig gode modtagelse, «Gengangere» har fundet i København. Stykket er nu antaget ved det kgl: teater i Stockholm og er allerede under indstudering. Man har indgået på at honorere det, som om det var nyt og desuden selv at betale oversættelsesomkostningerne. –
Som svar på Deres idag modtagne skrivelse af 15. dennes må jeg meddele at jeg ikke ser mig istand til at fravige noget punkt i de af mig opstillede betalingsvilkår for opførelsesretten til «Gengangere» i de danske provinsbyer.
Det var mig meget behageligt gennem Deres brev at se bekræftet, hvad jeg havde læst i aviserne angående Deres opførelse af «Gengangere». Jeg håber at De endnu ofte vil kunne spille stykket med godt resultat og tegner mig
Lindberg og hans selskab spillede 2. Januar «Gengangere» for 50. gang i Sverig. I Danmark og Norge har han spillet stykket 21 gange, altså i alt 71 gange i lidt over 4 måneder.
Det glæder mig særdeles at erfare at De endnu holder «Gengangere» på repertoiret. Og ikke mindre glæder jeg mig over den mulighed, De i Deres brev stiller i udsigt, nemlig at vi kanské næste vinter kunde træffes i Rom.
Det hotel i Sorrent, som jeg igår omtalte og som jeg særlig vilde anbefale heder hotel Tramontano. Hvis De bestemmer Dem for dette, beder jeg Dem være af den godhed at hilse ejeren, signor Giuglielmo Tramontano, på det bedste fra mig og mine. Vi har tilbragt en hel sommer der, og jeg har der skrevet «Gengangere». Lad ikke dette afskrække Dem!
Det andet af mine stykker, som endnu ikke har været opført på det kgl: teater er «Gengangere». Det indleveredes da det var nyt, men blev dengang ikke antaget. Nu har imidlertid den offentlige mening klarnet sig lige over for denne alvorsfulde digtning og jeg tror det i alle oplystes og fordomsfries øjne vilde blive betragtet som en fortjenstfuld gerning om Deres højvelbårenhed nu kunde beslutte Dem til at bringe dette stykke frem på det kgl: danske teater.
Jeg rejser i disse dage til Meiningen for efter indbydelse af hertugen at overvære opførelsen af «Gengangere» dersteds. «Rosmersholm» udkommer om kort tid i tysk oversættelse. Alt dette bidrager sit til at lægge beslag på min tid så at jeg i brevskrivning må indskrænke mig til det mindst mulige. Lev derfor vel for denne gang! Lad mig snart høre fra Dem igen, hvis Deres rejseplan skulde vinde fremgang.
Jeg er overlæsset med brevskrivning og står derhos netop på rejse til Meiningen, hvor «Gengangere» skal opføres på tirsdag. Derfor idag kun disse få linjer.
I aften afrejser jeg til Meiningen, hvorhen jeg er indbuden som hertugens gæst i anledning af opførelsen af «Gengangere», der skal finde sted på tirsdag. Den 23. rejser jeg tilbage til München.
Jeg fører i denne tid et for mig usædvanlig omflakkende liv. Neppe var jeg kommen nogenlunde til ro efter festugen i Meiningen, så må jeg nu afsted igen. Jeg rejser i overmorgen, og denne gang går turen til Berlin, hvor «Gengangere» søndagen, den 9. dennes skal opføres i Residensteatret. Helst var jeg bleven hjemme; men efter de mange opfordringer, jeg har modtaget, kan jeg ikke godt undslå mig for at møde frem, især da «Gengangere» er blevet et brændende literært og dramatisk spørsmål i Tyskland.
Men jeg er i denne tid så optagen af andre anliggender at disse hjemlige ejendommeligheder anfægter mig mindre end de ellers vilde gøre. Sandsynligvis allerede idag udkommer i Berlin en tysk oversættelse af «Rosmersholm», besørget af M. v. Borch, der i sin tid oversatte «Gengangere». W. Lange har nølet så længe med at aflevere sit manuskript til Reclam at hans konkurrent nu kommer ham i forkøbet. For mig medfører sagen intet pekuniært tab, da jeg har samme betingelser hos begge oversættere.
«En folkefiende» skal spilles i Ostend-teatret i Berlin og «Rosmersholm» kommer rimeligvis op i Deutsches Theater sammesteds. I næste måned kommer Meiningerne did og vil da spille «Gengangere».
Deres opsats om «Gengangere» imødeser jeg med levende forventning og bringer Dem på forhånd min tak derfor.
Spil De altså « Gengangere » på Deres benefice med den af Dem foreslåede rollebesætning. Og gid så Deres valg må bringe et for Dem i enhver henseende tilfredsstillende resultat.
Når du træffer grev Prozor beder jeg dig om godhedsfuldt at ville bringe ham min forbindtligste hilsning og tak for hans oversættelse af «Gengangere». Denne er endnu ikke kommet mig for øje; men selv om jeg havde læst den, vilde jeg dog ikke derom kunne fælde nogen begrundet dom da mit kendskab til det franske sprog ikke på langt nær er indgående nok. Så meget kærere er det mig derfor at erfare at du finder oversættelsen særdeles vellykket.
Hvad selve den omskrevne sag angår, skylder jeg at gøre opmærksom på at «Gengangere» allerede er oversat på fransk. Det samme er tilfældet med «Et dukkehjem». Franske oversættelser af mine øvrige nutidsskuespil er ligeledes under forberedelse dels i Paris og dels gennem en i Berlin bosat fransk journalist.
