BYGMESTER SOLNESS
BYGMESTER SOLNESS
Bygmester Solness sidder ved det lille bord med Ragnar Broviks mappe opslået foran sig. Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle af dem. Fru Solness går lydløst om med en liden vandkande og steller med blomsterne. Hun er sortklædt som før. Hendes hat, overtøj og parasol ligger på en stol ved spejlet. Solness følger hende et par gange uformærket med øjnene. Ingen af dem taler.
SOLNESS Og da jeg stod helt der øverst oppe og hang kransen over tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her, du mægtige! Herefterdags vil jeg være fri bygmester, jeg også. På mit område. Ligesom du på dit. Jeg vil aldrig mere bygge kirker for dig. Bare hjem for mennesker.
BYGMESTER SOLNESS SKUESPIL I TRE AKTER
BYGMESTER SOLNESS
Bygmester Halvard Solness kommer ind gennem forstuedøren. Han er en noget ældre mand, sund og kraftig, med tætklippet, kruset hår, mørk knebelsbart og mørke, tykke øjenbryn. Han bærer en grågrøn, tilknappet jakke med ståkrave og brede brystslag. På hodet har han en blød, grå filthat og under armen et par mapper.
EN STEMME nede i haven Bygmester Solness er død!
HILDE tindrende glad «Hurra for bygmester Solness»! Ja!
SOLNESS Hvad så? Jo, så er det slut med bygmester Solness.
SOLNESS Helst det. (slår over i en lettere tone) Ja, ser De, – som sagt, – den branden, den bragte mig ivejret, den. Som bygmester da.
HILDE ser fast på ham De tog og kyssed mig, bygmester Solness.
Et tarvelig udstyret arbejdsværelse hos bygmester Solness. Fløjdør på væggen til venstre fører ud til forstuen. Til højre er døren til husets indre værelser. På bagvæggen en åben dør til tegneværelset. Foran til venstre en pult med bøger, papirer og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I hjørnet til højre en sofa med bord og et par stole. På bordet vandkaraffel og glas. Et mindre bord med gyngestol og lænestol i forgrunden til højre. Tændte arbejdslamper på bordet i tegneværelset, på bordet i hjørnet og på pulten.
BYGMESTER SOLNESS ved døren, peger mod tegneværelset og spørger hviskende Er de gået?
HILDE Jeg hører sang. En vældig sang! (råber i vild jubel og glæde) Sé, sé! Nu svinger han hatten! Han hilser herned! Å, så hils da op til ham igen. For nu, nu er det fuldbragt! (river det hvide sjal fra doktoren, vifter med det og skriger opad) Hurra for bygmester Solness!
HILDE Bygmester Solness?
SOLNESS Fordi jeg gik i funderinger. (langsomt og dæmpet) Gennem den lille svarte sprækken i skorstenspiben kunde jeg kanske vinde mig tilvejrs – som bygmester.
HILDE Å, det har været så svært morsomt. For bygmester Solness – han har så’n en rent ubegribelig hukommelse, han. Alle mulige småting så husker han dem på flækken.
SOLNESS Ja, det kan De lide på, at han duer! Han er den ungdom, som står færdig til at banke på hos mig. Og gøre det af med hele bygmester Solness.
SOLNESS lér Nej, nej, – forstår sig! Gud bevar’s vel! Tænk det, – at være bygmester Solness! Halvard Solness! Jo, jeg takker, jeg!
En smukt udstyret, mindre salon hos bygmester Solness. På bagvæggen glasdør ud til veranda og have. Til højre et brudt hjørne med karnap, hvori blomsteropsatser og et stort vindu. Et tilsvarende brudt hjørne til venstre. I dette en liden tapetdør. På hver af sidevæggene en almindelig dør. Foran til højre konsolbord med stort spejl. Blomster og planter i rig opstilling. Foran til venstre sofa med bord og stole. Længere tilbage et bogskab. Ude på gulvet, foran karnappet, et lidet bord og et par stole. Det er tidlig formiddag.
SOLNESS Li’som en tar det til. Som bygmester kom jeg ivejret på den branden –
I næste øjeblik kommer bygmester Solness fra haven op ad trappen. Et alvorligt drag lægger sig over Hildes ansigt.
SOLNESS Men får aldrig bygge mere, – stakkers bygmester.
Bygmester Solness kommer fra haven op ad trappen.
SOLNESS For, ser De, Hilde, deroppe på det fremmede sted, der gik jeg så jævnlig og grubled og funderte med mig selv. Da så’ jeg så grejt, hvorfor han havde ta’t mine små barn fra mig. Det var for at jeg ingenting andet skulde ha’ at hæfte mig ved. Ikke sligt noget, som kærlighed og lykke, forstår De. Jeg skulde bare være bygmester. Ingenting andet. Og så skulde jeg hele mit liv igennem gå her og bygge for ham. (lér) Men det blev der rigtignok ikke noget af!
Konfidentielt vil jeg betro Dem, og kun Dem alene, at stykket heder: Bygmester Solness efter hovedpersonen. Det er i tre akter. Men hverken titelblad eller personliste må trykkes forinden manuskript til samme indløber. Dette vil ske samtidigt med den sidste manuskriptsending.
I det jeg forbindtligst takker for meddelelsen om at det kongelige teater er villig til at opføre mit nye skuespil «Bygmester Solness» skal jeg kun tilføje at jeg selvfølgelig underkaster mig de i regulativet foreskrevne betingelser.
Det gør mig ondt at måtte besvare Deres fornyede henvendelse med et afslag. Jeg kan ikke indgå på at overlade Dem «Bygmester Solness» på andre betingelser, end de i mit forrige brev opstillede. Derhos må sagen afgøres straks, da jeg i modsat fald betragter mig som havende frie hænder til at kontrahere med andre svenske teaterforstandere og direktioner.
«Bygmester Solness» er her under indstudering. Men jeg har den tro at det kgl. teater vil bringe stykket først til opførelse.
Imod al beregning ser jeg mig idag desværre atter nødt til at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig 1000 kroner. Både Kristiania teater og direktør Lindberg bliver senere færdig med «Bygmester Solness» end oprindelig bestemt og dette bereder mig vanskeligheder.
Kristiania teater erhverver retten til at opføre «Bygmester Solness» imod et honorar af 3000, tre tusend, kroner, hvilket beløb indbetales til boghandler Nils Lund hersteds så snart første gangs opførelse har fundet sted.
For den modtagne cheque på £. 13.7.1 beder jeg Dem om herved at måtte takke Dem på det forbindtligste. Jeg har hørt fra forskellige kanter at Deres oversættelse af «Peer Gynt» skal være fortræffelig og glæder mig meget over at De har taget del i oversættelsen af «Bygmester Solness».
Jeg beder herved om Forbud nedlagt imod Direktør Lindbergs paatænkte Opførelse af «Bygmester Solness» i Kjøbenhavn
Jeg antager at De ved nærmere overvejelse selv vil indsé at jeg umulig nu for tiden kan give mit samtykke til at De opfører «Bygmester Solness» i København. Stykket står jo dersteds på det kgl. teaters repertoire og spilles stadig. Teaterchefens samtykke måtte De jo desuden først og fremst indhente og det er aldeles uantageligt at sådant vilde blive givet nu midt i sæsonen.
Dr: Henrik Ibsen aflægger Dem herved sin forbindtligste tak for de fra Dem og forlæggeren tilsendte særdeles smukt udstyrede exemplarer af Deres oversættelse af «Bygmester Solness».
Gennem herr boghandler Hegel er der fra det kgl. teater tilstillet mig regnskab over de mig tilkommende tantièmer for de fem første opførelser af mit skuespil «Bygmester Solness» og af dette regnskab fremgår det at det kgl. teater af det samlede beløb agter at fradrage 1000 kroner, deraf 600 kroner «fordi stykket var spillet tidligere på andre scener».
Når denne sag er bragt i orden er jeg villig til at forhandle angående «Bygmester Solness».
Stykket er i tre akter, af alvorligt tankeindhold, og af omfang omtrent som «Bygmester Solness». Hvis De går ind på sagen og kan få den ordnet på en tilfredsstillende måde så skal korrekturarkene enkeltvis og efterhånden blive Dem tilsendte fra København, således at Deres oversættelse kunde foreligge færdig trykt samtidig med originalen.
Også jeg synes at de omskrevne digte kan blive stående, men gør forresten dermed som De vil. Derhos ønsker jeg at mit digt, «Stjerner i lyståge», må blive optaget som det næst sidste i samlingen. Det stod i sin tid trykt i «Juleroser», men må vel nu være frit. Muligens sender jeg Dem endnu et lidet utrykt digt, der oprindelig blev skrevet som et slags introduktion til «Bygmester Solness». Men dette vil jeg dog overveje endnu nogle dage.
De har i grunden ret når De siger at den serie, som afsluttes med epilogen, egentlig begyndte med «Bygmester Solness». Men mere indgående vil jeg ikke gerne udtale mig om dette. Overlader alle kommentarer og tolkninger til Dem.
Jeg overdrager for tilfäldet med gläde alle mine rettigheder over «Bygmester Solness» til Kgl. Dramatiska teatern
BYGMESTER SOLNESS
BYGMESTER SOLNESS
Bygmester Solness sidder ved det lille bord med Ragnar Broviks mappe opslået foran sig. Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle af dem. Fru Solness går lydløst om med en liden vandkande og steller med blomsterne. Hun er sortklædt som før. Hendes hat, overtøj og parasol ligger på en stol ved spejlet. Solness følger hende et par gange uformærket med øjnene. Ingen af dem taler.
SOLNESS Og da jeg stod helt der øverst oppe og hang kransen over tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her, du mægtige! Herefterdags vil jeg være fri bygmester, jeg også. På mit område. Ligesom du på dit. Jeg vil aldrig mere bygge kirker for dig. Bare hjem for mennesker.
BYGMESTER SOLNESS SKUESPIL I TRE AKTER
BYGMESTER SOLNESS
Bygmester Halvard Solness kommer ind gennem forstuedøren. Han er en noget ældre mand, sund og kraftig, med tætklippet, kruset hår, mørk knebelsbart og mørke, tykke øjenbryn. Han bærer en grågrøn, tilknappet jakke med ståkrave og brede brystslag. På hodet har han en blød, grå filthat og under armen et par mapper.
EN STEMME nede i haven Bygmester Solness er død!
HILDE tindrende glad «Hurra for bygmester Solness»! Ja!
SOLNESS Hvad så? Jo, så er det slut med bygmester Solness.
SOLNESS Helst det. (slår over i en lettere tone) Ja, ser De, – som sagt, – den branden, den bragte mig ivejret, den. Som bygmester da.
HILDE ser fast på ham De tog og kyssed mig, bygmester Solness.
Et tarvelig udstyret arbejdsværelse hos bygmester Solness. Fløjdør på væggen til venstre fører ud til forstuen. Til højre er døren til husets indre værelser. På bagvæggen en åben dør til tegneværelset. Foran til venstre en pult med bøger, papirer og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I hjørnet til højre en sofa med bord og et par stole. På bordet vandkaraffel og glas. Et mindre bord med gyngestol og lænestol i forgrunden til højre. Tændte arbejdslamper på bordet i tegneværelset, på bordet i hjørnet og på pulten.
BYGMESTER SOLNESS ved døren, peger mod tegneværelset og spørger hviskende Er de gået?
HILDE Jeg hører sang. En vældig sang! (råber i vild jubel og glæde) Sé, sé! Nu svinger han hatten! Han hilser herned! Å, så hils da op til ham igen. For nu, nu er det fuldbragt! (river det hvide sjal fra doktoren, vifter med det og skriger opad) Hurra for bygmester Solness!
HILDE Bygmester Solness?
SOLNESS Fordi jeg gik i funderinger. (langsomt og dæmpet) Gennem den lille svarte sprækken i skorstenspiben kunde jeg kanske vinde mig tilvejrs – som bygmester.
HILDE Å, det har været så svært morsomt. For bygmester Solness – han har så’n en rent ubegribelig hukommelse, han. Alle mulige småting så husker han dem på flækken.
SOLNESS Ja, det kan De lide på, at han duer! Han er den ungdom, som står færdig til at banke på hos mig. Og gøre det af med hele bygmester Solness.
SOLNESS lér Nej, nej, – forstår sig! Gud bevar’s vel! Tænk det, – at være bygmester Solness! Halvard Solness! Jo, jeg takker, jeg!
En smukt udstyret, mindre salon hos bygmester Solness. På bagvæggen glasdør ud til veranda og have. Til højre et brudt hjørne med karnap, hvori blomsteropsatser og et stort vindu. Et tilsvarende brudt hjørne til venstre. I dette en liden tapetdør. På hver af sidevæggene en almindelig dør. Foran til højre konsolbord med stort spejl. Blomster og planter i rig opstilling. Foran til venstre sofa med bord og stole. Længere tilbage et bogskab. Ude på gulvet, foran karnappet, et lidet bord og et par stole. Det er tidlig formiddag.
SOLNESS Li’som en tar det til. Som bygmester kom jeg ivejret på den branden –
I næste øjeblik kommer bygmester Solness fra haven op ad trappen. Et alvorligt drag lægger sig over Hildes ansigt.
SOLNESS Men får aldrig bygge mere, – stakkers bygmester.
Bygmester Solness kommer fra haven op ad trappen.
SOLNESS For, ser De, Hilde, deroppe på det fremmede sted, der gik jeg så jævnlig og grubled og funderte med mig selv. Da så’ jeg så grejt, hvorfor han havde ta’t mine små barn fra mig. Det var for at jeg ingenting andet skulde ha’ at hæfte mig ved. Ikke sligt noget, som kærlighed og lykke, forstår De. Jeg skulde bare være bygmester. Ingenting andet. Og så skulde jeg hele mit liv igennem gå her og bygge for ham. (lér) Men det blev der rigtignok ikke noget af!
Konfidentielt vil jeg betro Dem, og kun Dem alene, at stykket heder: Bygmester Solness efter hovedpersonen. Det er i tre akter. Men hverken titelblad eller personliste må trykkes forinden manuskript til samme indløber. Dette vil ske samtidigt med den sidste manuskriptsending.
I det jeg forbindtligst takker for meddelelsen om at det kongelige teater er villig til at opføre mit nye skuespil «Bygmester Solness» skal jeg kun tilføje at jeg selvfølgelig underkaster mig de i regulativet foreskrevne betingelser.
Det gør mig ondt at måtte besvare Deres fornyede henvendelse med et afslag. Jeg kan ikke indgå på at overlade Dem «Bygmester Solness» på andre betingelser, end de i mit forrige brev opstillede. Derhos må sagen afgøres straks, da jeg i modsat fald betragter mig som havende frie hænder til at kontrahere med andre svenske teaterforstandere og direktioner.
«Bygmester Solness» er her under indstudering. Men jeg har den tro at det kgl. teater vil bringe stykket først til opførelse.
Imod al beregning ser jeg mig idag desværre atter nødt til at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig 1000 kroner. Både Kristiania teater og direktør Lindberg bliver senere færdig med «Bygmester Solness» end oprindelig bestemt og dette bereder mig vanskeligheder.
Kristiania teater erhverver retten til at opføre «Bygmester Solness» imod et honorar af 3000, tre tusend, kroner, hvilket beløb indbetales til boghandler Nils Lund hersteds så snart første gangs opførelse har fundet sted.
For den modtagne cheque på £. 13.7.1 beder jeg Dem om herved at måtte takke Dem på det forbindtligste. Jeg har hørt fra forskellige kanter at Deres oversættelse af «Peer Gynt» skal være fortræffelig og glæder mig meget over at De har taget del i oversættelsen af «Bygmester Solness».
Jeg beder herved om Forbud nedlagt imod Direktør Lindbergs paatænkte Opførelse af «Bygmester Solness» i Kjøbenhavn
Jeg antager at De ved nærmere overvejelse selv vil indsé at jeg umulig nu for tiden kan give mit samtykke til at De opfører «Bygmester Solness» i København. Stykket står jo dersteds på det kgl. teaters repertoire og spilles stadig. Teaterchefens samtykke måtte De jo desuden først og fremst indhente og det er aldeles uantageligt at sådant vilde blive givet nu midt i sæsonen.
Dr: Henrik Ibsen aflægger Dem herved sin forbindtligste tak for de fra Dem og forlæggeren tilsendte særdeles smukt udstyrede exemplarer af Deres oversættelse af «Bygmester Solness».
Gennem herr boghandler Hegel er der fra det kgl. teater tilstillet mig regnskab over de mig tilkommende tantièmer for de fem første opførelser af mit skuespil «Bygmester Solness» og af dette regnskab fremgår det at det kgl. teater af det samlede beløb agter at fradrage 1000 kroner, deraf 600 kroner «fordi stykket var spillet tidligere på andre scener».
Når denne sag er bragt i orden er jeg villig til at forhandle angående «Bygmester Solness».
Stykket er i tre akter, af alvorligt tankeindhold, og af omfang omtrent som «Bygmester Solness». Hvis De går ind på sagen og kan få den ordnet på en tilfredsstillende måde så skal korrekturarkene enkeltvis og efterhånden blive Dem tilsendte fra København, således at Deres oversættelse kunde foreligge færdig trykt samtidig med originalen.
Også jeg synes at de omskrevne digte kan blive stående, men gør forresten dermed som De vil. Derhos ønsker jeg at mit digt, «Stjerner i lyståge», må blive optaget som det næst sidste i samlingen. Det stod i sin tid trykt i «Juleroser», men må vel nu være frit. Muligens sender jeg Dem endnu et lidet utrykt digt, der oprindelig blev skrevet som et slags introduktion til «Bygmester Solness». Men dette vil jeg dog overveje endnu nogle dage.
De har i grunden ret når De siger at den serie, som afsluttes med epilogen, egentlig begyndte med «Bygmester Solness». Men mere indgående vil jeg ikke gerne udtale mig om dette. Overlader alle kommentarer og tolkninger til Dem.
Jeg overdrager for tilfäldet med gläde alle mine rettigheder over «Bygmester Solness» til Kgl. Dramatiska teatern