Om teksten: | [Dagbok og Folkesagn] |
Datering: | 1862 |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om tekstene |
[DAGBOK OG FOLKESAGN]
[1862]
NBO Ms.8° 2603
![]() Faksimile |
Tirsd. skøndt Vejr ved Afrejsen. Om Morgenen
tordnede det. Nervøs. Tog et Krus
Rostoker –. Blandt
andre i Kupéen var ogsaa en Svenske – har
ham stærkt mistænkt for at være
Digteren
Snoilsky. Øsregn i Hamar. I
Næs kom bl:
Flere en
Jente ombord om hvem Kapt: fortalte at
da hun ifjor Vinter fra
J<...> Dagen før gik
til
L. sprang en Gut paa Fjorden efter
hende. Lang kjedelig Opsejling til Lille‐
hammer. I Solskin er
Mj: dejlig –
ensformig i Regn. Bitterlig koldt.
Fredrik’s Hotel godt Logis – flink Kone han
er nok en Tværpeis <...>. 25de gik fra
Lillehammer omtr: halv 11 – traf paa en
Mand fra Lom han fortalte med en
vis Selvfølelse om sin Rejse til Lil‐
lehammer for at
sidde paa Vand og Brød
for
ulovlig Kulbrænding. Til
Moshus (A‐
ronsveen) kl. 2¼ – Godt Sted –
uden Kone – Fiskede.
Imens skiftede en Svenske Hest – har ogsaa
ham mistænkt for at være Snoilsky thi
Manden paa
«Dronningen» gjorde jeg
nok Uret – Venter sværlig paa Isach‐
sen – at han da ikke rejste med strax.
<...> Thorsdagen den 26de om
Morgenen kom
Isachsen. I Solskinsvejr og Do. Hu‐
mør gik Touren tilfods til
Holmen og lidt forbi.
Tog Baad opover
Losna til
Losnæs og gik der‐
fra tilfods til
Elstad. Vejanlægget storartet
paa sine Steder. Manden som roede, vidste
at fortælle om
Sjøormen som i gamle Dage
havde vist sig der, det var forresten den
gamle Historie fra Mjøsen lokaliseret.
Elstad fortræffeligt Kvarter,
en oplyst og vel‐
villig Ejer,
Styrtbad og Anledning til Fiskeri.
Vi blev Natten over og indtil næste Dags
Eftermiddag. Gik til
Listad i Froen; lang
Rute, herlig Bygd, men dyrt Sted. Blev Lørda‐
gen over og rejste videre Søndagen den 29de.
Kjørte adskilligt den Dag og kom om Aftenen
op i
Vaage til Stationen Aasoren hvor vi
opholdt os til Middag. Onsdagen den 2den Juli.
Slet Vejr, forsøgte paa en Fjeldtour, som
mislykkedes. Herlige Folk paa Gaarden
2
især
gamle Guthorm som Asbjørnsen
omtaler. Tog Skyds fra Gaarden til Skar
hvor vi skiltes idet Isachsen rejste over
Hedalen og videre indover Sætrene paa Even‐
tyr og jeg i al Ærbarhed langs Vaagedalen
til
Svee hvor jeg nu sidder ensom
og i fortvivlet Humør. Vejret har
atter været regnfuldt iaften dog sy‐
nes det at ville klarne op. Af Sagn og
Eventyr er nok ikke stort igjen i Gudbrands‐
dalen. Gutten, som skydsede os fra Skiftet
ovenfor Listad til Vik fortalte endel men
altsammen kjendt og optegnet i For‐
vejen undtagen
om en Ole Kløvstuga
som for nogle Aar siden blev borte
i længere Tid inde paa Fjeldet og
som siden blev funden uden Samling
liggende i et Sommerfjøs inde i
Baasen, uden at han vidste hvorledes
han var kommen did eller hvad
der var foregaaet med ham. Han
var i lang Tid
«laak» deraf og er
ikke endnu rigtig kommen sig.
Thorsdagen den 3die Juli rijste jeg fra
Svee med Baadskyds over Vaagevandet til
Gardmo; fremdeles regnfuldt Vejr.
Skydsfolkene fortalte om en liden
Pige paa Gaarden Nørnæss i Lom (eller
Vaage) Grændsegaard ved Vandet, som det
flere Gange har hændt at hun er
forsvundet i længere Tid og saa kom‐
men igjen uden at hun herover har
været at formaa til at forklare
sig, med Undtagelse af at hun
engang yttrede at hun havde været
sammen med mange Børn og le‐
get med dem. Engang stod hun og
saa paa Moderen skure
Trækopper
og da sagde hun: «Jeg ved nok der,
hvor Kopperne er hvidere end her hjem‐
me hos hun Mor.» Hun er
endnu
ikke konfirmeret. Der er ogsaa en
Mand der, som heder
Erik, han var en‐
gang inde paa Fjeldet for at lede efter
Heste, da sprang Bergvæggen op ligesom
en Port, og han saa saa { <...> }urimelig meget
3
herligt, og det var ligesom det vil‐
de lokke og drage ham derind, men
han tog tilbens det forteste han
kunde, og da han langt om læn‐
ge vovede at see sig om var Ber‐
get lukket og intet at see. –
Saa var der ogsaa en
Sivert
Sannæs, som var
«Læser» og uri‐
melig stærk i Troen, men benægtede
paa det bestemteste Tilværelsen
af overnaturlige Væsner. Engang
for han opigjennem
Vaagerusten
og derfra ind i
Jøndalen i et
Ærinde (for at søge Heste) og kom
til en Berghammer som kaldes
«Svartskulen», og der saa han plud‐
selig for sig en dejlig Jente og
en mængde
brandede Kjør og store gjil‐
de sorte Heste, men ret som han
undrede sig paa hvem det kunde
være, var det Altsammen borte
ligesom det var sunket i Jor‐
den. Siden den Tid var han
troende nok baade paa Huldren
og andet, men
Leseriet
begav han og
det, mente hans tidligere Troesfæller, var
en Virkning af det Ondes Magt bemærkede
Skydsmanden med et vist sarkastisk Smil.
Manden lever endnu og disse Sagn er
ialfald et Bevis paa at Productionen
fremdeles vedvarer. Nogle
Løgnhistorier
fik jeg paa Kjøbet, f. Ex om en
Søorm som skulde være fanget i
Lysterfjorden, og kjøbt af en En‐
gelskmand for 300 Daler, – men dem
vandt han nok ind igjen for han
vidste om det Sted indvendig i Sø‐
ormen hvor den gjemmer alle
de kostbare Ting, baade Guld og Sølv,
som den sluger, – og dem tog han
efterat have aabnet den. Aflagde
Thorsdags Aften
et Besøg i Præstegaarden i Lom
og forandrede Rejseplanen.
Lomsdøler‐Marke‐
det. Gik Fredagen den 4de Juli gjennem
Bæverdalen til
Røisem og red derfra til
Præstesætren hvor jeg ankom Kl 10–10½.
4
Tog om Morgenen Kl: 4 den 5te Juli
(Lørdag) sammen med
Aubert og
nogle Andre over Fjeldet.
Bæver‐
thun –
Hestbræpiggen –
Smørstabtinden
Galdhøen,
Fanaraaken (dejlig!) – Hvi‐
lestederne og Maalti{g}d – Nedstigning,
Horungerne,
Skagastølstinderne
og
Ringstinderne –
Helgedalen og
Fortun. Kom ned til
Skjolden om
Aftenen Kl: 8. Rejste derfra med
Dampskibet ganske tidligt om
Søndagsmorgen den 6te Juli og
laa over i
Lærda{g}l fra Formidda‐
gen til Kl: 12 om Natten. Gik
da videre,
Aurland, Indsejling til
Nærøfjorden o. s. v – Kom Kl: 3 til
Vadem i Søndfjord, rejste derfra
til
Sande hvor jeg overnattede. Tirs‐
dagen den 8de Juli til
Vasenden ved Jølster‐
vandet, Onsdag den 9de Juli til
Rebakken
eller Reed over Jølstervandet, gjennem
Førde‐
urden, en forfærdelig Dal eller snarere Klip‐
perevne og over
Breehejmsvandet.
Thorsdagen den 10de Juli fra
Reed over
Fjeldet til
Utvik og derfra til
Fal‐
ejdet. Fredagen den 11te Juli til
Sunelven; blev der til Onsdagen
den 16de Juli og rejste da med
Dampskibet Søndmøre til
Søholt.
Er endnu ikke kommen derfra Th.<...>
tordnede det. Nervøs. Tog et Krus
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
andre i Kupéen var ogsaa en Svenske – har
ham stærkt mistænkt for at være
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Snoilsky. Øsregn i Hamar. I
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Flere en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
da hun ifjor Vinter fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hende. Lang kjedelig Opsejling til Lille‐
hammer. I Solskin er
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ensformig i Regn. Bitterlig koldt.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
er nok en Tværpeis <...>. 25de gik fra
Lillehammer omtr: halv 11 – traf paa en
Mand fra Lom han fortalte med en
vis Selvfølelse om sin Rejse til Lil‐
lehammer for at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ronsveen) kl. 2¼ – Godt Sted –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Imens skiftede en Svenske Hest – har ogsaa
ham mistænkt for at være Snoilsky thi
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nok Uret – Venter sværlig paa Isach‐
sen – at han da ikke rejste med strax.
<...> Thorsdagen den 26de om
Morgenen kom
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
mør gik Touren tilfods til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Tog Baad opover
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fra tilfods til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa sine Steder. Manden som roede, vidste
at fortælle om
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
havde vist sig der, det var forresten den
gamle Historie fra Mjøsen lokaliseret.
Elstad fortræffeligt Kvarter,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
villig Ejer,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Vi blev Natten over og indtil næste Dags
Eftermiddag. Gik til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Rute, herlig Bygd, men dyrt Sted. Blev Lørda‐
gen over og rejste videre Søndagen den 29de.
Kjørte adskilligt den Dag og kom om Aftenen
op i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
opholdt os til Middag. Onsdagen den 2den Juli.
Slet Vejr, forsøgte paa en Fjeldtour, som
mislykkedes. Herlige Folk paa Gaarden
![]() Faksimile |
især
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
omtaler. Tog Skyds fra Gaarden til Skar
hvor vi skiltes idet Isachsen rejste over
Hedalen og videre indover Sætrene paa Even‐
tyr og jeg i al Ærbarhed langs Vaagedalen
til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og i fortvivlet Humør. Vejret har
atter været regnfuldt iaften dog sy‐
nes det at ville klarne op. Af Sagn og
Eventyr er nok ikke stort igjen i Gudbrands‐
dalen. Gutten, som skydsede os fra Skiftet
ovenfor Listad til Vik fortalte endel men
altsammen kjendt og optegnet i For‐
vejen undtagen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
som for nogle Aar siden blev borte
i længere Tid inde paa Fjeldet og
som siden blev funden uden Samling
liggende i et Sommerfjøs inde i
Baasen, uden at han vidste hvorledes
han var kommen did eller hvad
der var foregaaet med ham. Han
var i lang Tid
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ikke endnu rigtig kommen sig.
![]() Faksimile |
Svee med Baadskyds over Vaagevandet til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Skydsfolkene fortalte om en liden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Vaage) Grændsegaard ved Vandet, som det
flere Gange har hændt at hun er
forsvundet i længere Tid og saa kom‐
men igjen uden at hun herover har
været at formaa til at forklare
sig, med Undtagelse af at hun
engang yttrede at hun havde været
sammen med mange Børn og le‐
get med dem. Engang stod hun og
saa paa Moderen skure
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og da sagde hun: «Jeg ved nok der,
hvor Kopperne er hvidere end her hjem‐
me hos hun Mor.» Hun er
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ikke konfirmeret. Der er ogsaa en
Mand der, som heder
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
gang inde paa Fjeldet for at lede efter
Heste, da sprang Bergvæggen op ligesom
en Port, og han saa saa { <...> }urimelig meget
![]() Faksimile |
herligt, og det var ligesom det vil‐
de lokke og drage ham derind, men
han tog tilbens det forteste han
kunde, og da han langt om læn‐
ge vovede at see sig om var Ber‐
get lukket og intet at see. –
Saa var der ogsaa en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sannæs, som var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
melig stærk i Troen, men benægtede
paa det bestemteste Tilværelsen
af overnaturlige Væsner. Engang
for han opigjennem
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og derfra ind i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Ærinde (for at søge Heste) og kom
til en Berghammer som kaldes
«Svartskulen», og der saa han plud‐
selig for sig en dejlig Jente og
en mængde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de sorte Heste, men ret som han
undrede sig paa hvem det kunde
være, var det Altsammen borte
ligesom det var sunket i Jor‐
den. Siden den Tid var han
![]() Faksimile |
og andet, men
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
det, mente hans tidligere Troesfæller, var
en Virkning af det Ondes Magt bemærkede
Skydsmanden med et vist sarkastisk Smil.
Manden lever endnu og disse Sagn er
ialfald et Bevis paa at Productionen
fremdeles vedvarer. Nogle
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fik jeg paa Kjøbet, f. Ex om en
Søorm som skulde være fanget i
Lysterfjorden, og kjøbt af en En‐
gelskmand for 300 Daler, – men dem
vandt han nok ind igjen for han
vidste om det Sted indvendig i Sø‐
ormen hvor den gjemmer alle
de kostbare Ting, baade Guld og Sølv,
som den sluger, – og dem tog han
efterat have aabnet den. Aflagde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og forandrede Rejseplanen.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
det. Gik Fredagen den 4de Juli gjennem
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
Tog om Morgenen Kl: 4 den 5te Juli
(Lørdag) sammen med
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
thun –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
lestederne og Maalti{g}d – Nedstigning,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Aftenen Kl: 8. Rejste derfra med
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Søndagsmorgen den 6te Juli og
laa over i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
gen til Kl: 12 om Natten. Gik
da videre,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dagen den 8de Juli til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vandet, Onsdag den 9de Juli til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
eller Reed over Jølstervandet, gjennem
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
urden, en forfærdelig Dal eller snarere Klip‐
perevne og over
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Fjeldet til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ejdet. Fredagen den 11te Juli til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den 16de Juli og rejste da med
Dampskibet Søndmøre til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Er endnu ikke kommen derfra Th.<...>
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Om Kr: den 6tes Rejse i 173(3?) Da det spurgtes
paa Søndmør blev der tilsagt Skyds som
skulde vente paa ham i
Esvigen i Vat‐
ne Sogn hvor der
allerede da var Vej over
Ejdet. Rygtet fortalte ogsaa om Kon‐
gens Færd nordenfra (han kom fra Throndhjem)
at han var
meget
paaseende i at Re‐
ligionen haandhævdes og at Ingen
gjorde sig skyldig i
Helligbr:
Kirke‐
forsømmelse o. s. v – Han blev
meget
gram naar han kom til
de Kirker, hvor der ikke ifølge
hans Bud var opsat
Gabestokke
og de maatte strax opsættes.
Lensmænd
Fogder og andre Embedsmænd
5
heder det, bliver afsat formedelst deres
ulovlige Adfærd og Forhold til Almuen.
Der blev talt om at
tilsige Kongen
Skyds der skulde tilsige Kongens Skyds
der skulde skydse ham
fra
2
Aale‐
sund til 1 Esvigen . Alle mente at
Kongen vilde tage ind hos
Amtmand
Solgaard der boede paa Gaarden
Mol‐
vær paa Suløen ved Borgund. Denne
Mand, den Tid rigeste
Magnat paa
Søndmør, { <...> }gjorde store Forberedelser
for at modtage Kongen, men
han stod ikke paa nogen god
Fod med Bønderne og dette havde
Kongen faaet Nys om og derfor
vilde han ikke tage ind hos
ham. Rygtet om Kongens Rejse
nordenfra kom ligetil
Gaarden Ho‐
ningdal i Saue, hvor der iføl‐
ge Lensmandens Ordre var tilsagt
en
Ottringsbaad med Mandskab at
afhente Kongen i
Esviken. Mens
de her laa og bied paa ham, kom der
Befaling fra Lensmanden om at hver
Del, løst og Fast, i Baaden maatte beteg‐
nes med Kors eftersom Kongen, som
det hed, var meget paaseende paa at
Kristendommen overholdtes. Endelig
efter lang Venten kom Kongens Hof‐
folk og
hele Greien ˹til Esvik˺, opslog Telt paa
den forhold
Sjaavolden ved Gaarden, og skul‐
de spise Middag. Nu kom en Vestenvind
med Flo og slog Teltet overende saa de
maatte tage sin Tilflugt ind i Stuen
hvor de spiste. Nu tog de over til
Aale‐
sund til Stedet Brunholmen i selve
Byen. Nu skikkede han Bud efter Sol‐
gaard da Kongen vilde han skulde
aflægge Regnskab, Budet kom tilbage
med den Besked at Kongen skulde besøge
S. og ikke han K. Kongen sk. atter Bud
til S. at hvis han ikke kom med det Gode
saa vilde Kongen afhente ham paa an‐
den Maade. Budet kom tilbage 2den Gang
med den Besked at Solgaard allerede denne
Nat
skulde være død. Sagnet gik
6
at Solgaard den Nat skulde have
hængt sig, thi det var plat umuligt
heder det, for ham at aflægge or‐
dentligt Regnskab (I Molvær flagedes
med store røde Flag for at betegne at han
der skulde tage ind men Kongen for
forbi) Imens disse Bud gik frem
og tilbage erindrede Kongen sin
fordums Kjending fra Wittenberg
af men som nu var Præst i Sønd‐
mør nemlig Hr. Peder Strøm, og boede
i
Borgund. Han vilde fornye Bekjendt
skabet og tillige formaa ham
til at holde Præken for sig og
Hoffet i Aalesund. Peder havde lovet
at komme Kl. 12 Middag, Kongen be‐
gyndte at blive ængstelig over at Peder
ikke kom, men
retsom Kl: slog 12
lukkede Peder op Døren og meget glade
blev Begge. I Stuen var truffet
Foranstaltninger til en sand Høj‐
tidelighed, et Skillerum afdelte
Stuen i to Dele, indenfor Skille
rummet sad Kongen og Hoffet, An‐
dre som Kongen havde givet Lov til
at høre Prækenen fik Plads foran
Skillerummet, Hr. Peder steg op paa Bor‐
det og herfra holdt han en Tale for
Kongen og Hoffet hvoraf der gik
megen Ry, og Kongen blev saa til
freds med Prækenen at han højtideligt
takkede Peder. Kongen laa endnu flere
Dage i Aalesund formedelst Uvejr,
endelig sagtnede Vejret, saa at de {T}tænkte
paa videre Rejse. Kongen var meget
ban
ge for at Dronningen skulde komme
velbeholden ind i Baaden thi der gaves
ikke den Tid nogen ordentlig Brygge
blot en almindelig
Vaar. Kongen blev
hjulpen ud af denne Mismod derved
nemlig at der tjenede en haandfast Dreng
paa Brunholmen ved Navn Lars Lille‐
engeset thi han var fra
L. i Skaue
Sogn. Han kaldtes almindelig Store‐
Lars; han gik frem iført sin
Skindstak og vid Skindbuxe, tog Dron‐
7
ningen i Favn og bar hende ind i
Baaden til alles Forundring, eftersom
der var baade slet Bryggegreje og Bøl‐
gerne gik højt og Baaden svajede be‐
tydeligt. Lars L: fortalte ofte siden naar
han var drukken at han havde været det
den Mand der havde baaret Dronningen ind
i Baaden hans, sagde han –
«men hvor er
dokke!». – Kongen fortsatte nu sin Færd
sydover hvor han tog over
Drags‐
ejdet ved Stadt, hvorover Kongen Dr‐
onningen og Hoffet blev baarne i
Bærestole. – ({B}En af Skydsfolkene i
Honing
dal, nemlig Anders Sorte, den Tid den ri‐
geste Bonde i Skaue Sogn, sad og lyttede
uformærket om hvad der fortaltes om
Kongens Færd nordenfra, nemlig at alle som
havde Gods og Penge i Overflod var K. ikke
god imod, thi han mistænkte dem for at
de ikke havde
erhv: sine Midler paa lovlig Maade.
A. Sorte der ikke stod paa
vensk: Fod med en
eller To af
Skydsen og frygtede for at disse
kunde hviske et Ord i Kongens Øre besluttede
at smutte bort ved første Anledning. Anders
var borte og borte for en Tid blev han.
Han havde havde gjemt sig i Fjøset hvor
han blev til de Øvrige var rejste.)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa Søndmør blev der tilsagt Skyds som
skulde vente paa ham i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ne Sogn hvor der
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Ejdet. Rygtet fortalte ogsaa om Kon‐
gens Færd nordenfra (han kom fra Throndhjem)
at han var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ligionen haandhævdes og at Ingen
gjorde sig skyldig i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
forsømmelse o. s. v – Han blev
meget
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de Kirker, hvor der ikke ifølge
hans Bud var opsat
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og de maatte strax opsættes.
Lensmænd
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
heder det, bliver afsat formedelst deres
ulovlige Adfærd og Forhold til Almuen.
Der blev talt om at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Skyds der skulde tilsige Kongens Skyds
der skulde skydse ham
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sund til 1 Esvigen . Alle mente at
Kongen vilde tage ind hos
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Solgaard der boede paa Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vær paa Suløen ved Borgund. Denne
Mand, den Tid rigeste
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Søndmør, { <...> }gjorde store Forberedelser
for at modtage Kongen, men
han stod ikke paa nogen god
Fod med Bønderne og dette havde
Kongen faaet Nys om og derfor
vilde han ikke tage ind hos
ham. Rygtet om Kongens Rejse
nordenfra kom ligetil
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ningdal i Saue, hvor der iføl‐
ge Lensmandens Ordre var tilsagt
en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
afhente Kongen i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de her laa og bied paa ham, kom der
![]() Faksimile |
Del, løst og Fast, i Baaden maatte beteg‐
nes med Kors eftersom Kongen, som
det hed, var meget paaseende paa at
Kristendommen overholdtes. Endelig
efter lang Venten kom Kongens Hof‐
folk og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den forhold
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de spise Middag. Nu kom en Vestenvind
med Flo og slog Teltet overende saa de
maatte tage sin Tilflugt ind i Stuen
hvor de spiste. Nu tog de over til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sund til Stedet Brunholmen i selve
Byen. Nu skikkede han Bud efter Sol‐
gaard da Kongen vilde han skulde
aflægge Regnskab, Budet kom tilbage
med den Besked at Kongen skulde besøge
S. og ikke han K. Kongen sk. atter Bud
til S. at hvis han ikke kom med det Gode
saa vilde Kongen afhente ham paa an‐
den Maade. Budet kom tilbage 2den Gang
med den Besked at Solgaard allerede denne
Nat
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
at Solgaard den Nat skulde have
hængt sig, thi det var plat umuligt
heder det, for ham at aflægge or‐
dentligt Regnskab (I Molvær flagedes
med store røde Flag for at betegne at han
der skulde tage ind men Kongen for
forbi) Imens disse Bud gik frem
og tilbage erindrede Kongen sin
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
af men som nu var Præst i Sønd‐
mør nemlig Hr. Peder Strøm, og boede
i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
skabet og tillige formaa ham
til at holde Præken for sig og
Hoffet i Aalesund. Peder havde lovet
at komme Kl. 12 Middag, Kongen be‐
gyndte at blive ængstelig over at Peder
ikke kom, men
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
lukkede Peder op Døren og meget glade
blev Begge. I Stuen var truffet
Foranstaltninger til en sand Høj‐
tidelighed, et Skillerum afdelte
Stuen i to Dele, indenfor Skille
![]() Faksimile |
dre som Kongen havde givet Lov til
at høre Prækenen fik Plads foran
Skillerummet, Hr. Peder steg op paa Bor‐
det og herfra holdt han en Tale for
Kongen og Hoffet hvoraf der gik
megen Ry, og Kongen blev saa til
freds med Prækenen at han højtideligt
takkede Peder. Kongen laa endnu flere
Dage i Aalesund formedelst Uvejr,
endelig sagtnede Vejret, saa at de {T}tænkte
paa videre Rejse. Kongen var meget
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ge for at Dronningen skulde komme
velbeholden ind i Baaden thi der gaves
ikke den Tid nogen ordentlig Brygge
blot en almindelig
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hjulpen ud af denne Mismod derved
nemlig at der tjenede en haandfast Dreng
paa Brunholmen ved Navn Lars Lille‐
engeset thi han var fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sogn. Han kaldtes almindelig Store‐
Lars; han gik frem iført sin
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
ningen i Favn og bar hende ind i
Baaden til alles Forundring, eftersom
der var baade slet Bryggegreje og Bøl‐
gerne gik højt og Baaden svajede be‐
tydeligt. Lars L: fortalte ofte siden naar
han var drukken at han havde været det
den Mand der havde baaret Dronningen ind
i Baaden hans, sagde han –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dokke!». – Kongen fortsatte nu sin Færd
sydover hvor han tog over
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ejdet ved Stadt, hvorover Kongen Dr‐
onningen og Hoffet blev baarne i
Bærestole. – ({B}En af Skydsfolkene i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dal, nemlig Anders Sorte, den Tid den ri‐
geste Bonde i Skaue Sogn, sad og lyttede
uformærket om hvad der fortaltes om
Kongens Færd nordenfra, nemlig at alle som
havde Gods og Penge i Overflod var K. ikke
god imod, thi han mistænkte dem for at
de ikke havde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
A. Sorte der ikke stod paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
eller To af
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kunde hviske et Ord i Kongens Øre besluttede
![]() Faksimile |
var borte og borte for en Tid blev han.
Han havde havde gjemt sig i Fjøset hvor
han blev til de Øvrige var rejste.)
Om
P. Str. Bemeldte
Hr. P. S. hv. f. er
talt, havde mens han gik i Præstelære
paa
den wittenbergske Skole stiftet Be
kjendtskab med Kongen som ogsaa da
var paa Skolen som Prinds og det ved
følgende Anledning. Det var en vedtagen
Skik p. { <...> }Skolen i W. den Tid at ˹til˺ den egent
lige Præstelære behøvedes 5 Aar, derefter
skulde ifølge
Lodk: af
Disč: Antal end‐
nu nogle forts: sit Studium i
Svarteboken
for at lære de sorte Kunster hvortil at‐
ter en Tid af 5 Aar udfordredes. Loddet
h. d, faldt ˹bl. A˺ paa Prindsen, denne kunde
ikke fortsætte nogen længere Studium
paa Skolen thi Regjeringsanliggender
hjemme krævede hans Nærv: der –
Hr. Peder der allerede før havde faaet
Smag paa denne Kunst, paatog sig
at blive i Prindsens Sted. Læren
ud‐
8
stod han meget godt saaat man for‐
tæller at der var blot En af Disse
som kunde hamle op med ham.
Det viste sig ogsaa her i hans
Virke
kreds som Præst i Borgund at Peder
havde lært noget af hvert. Der fortaltes
at Folkene da var
halsstarrige og ikke
vilde lyde Præstens Formaninger, ikke sø‐
ge Kirke eller gaa til Alters, eller
betale for
minist: Forretninger,
saa at Præsten ofte var nødt til
at gribe til Kunster, der i deres Øjne
ansaaes for overnaturlige og troedes
at skrive sig fra et højere Væsen.
Dette virkede ofte,
s. d. bedre end
alm: Straffe. Man fortæller saaledes ˹bl. m. and˺
˹Tildragelser˺ at der var en Bonde ˹fra
Gaarden Molvær˺
<...>
paa Sul‐
øen og som ikke stod paa god Fod
med Præsten. Han vilde nemlig ikke be‐
tale ham noget af
hvad der tilkom
ham.
Pr. anvendte Formaninger, men forgjæves
Manden var og blev halsstarrig, endelig fik
Pr. Manden overtalt til at komme over
til Borgund en Dag saa vilde han se
at eftergive ham hele Gjælden.
Manden kom, Præsten havde passet paa
ham, gik ud for sit østre Havehjørne, her
kom Manden nede fra Søen iført sine
Skindklæder thi det var stygt Vejr. Præsten
bad ham standse lidt, Manden stod stille
et Øjeblik, og i et N{y}u syntes han at synke
ned igjennem Vejen, udslog begge sine Arme
udst. et Skrig, og bad nu Gud og Pr. hjæl‐
pe sig. Nu gik Præsten ned til Man
den, denne syntes at { <...> }at være sjunken
saa dybt ned at blot Arme og Hoved ra
ged op. Præsten spurgte ham om
han ikke nu vil bede om Forladelse
og opføre sig som en kristelig sindet
Mand og give Præsten hvad han til‐
kom o. s. v. – Til Pr: Spørgsmaal svarede
Mand et Ja, Pr. tog hans Haand og med
Et var Nedsyn<...> forsvunden. – Der
fortælles endvidere at samme Hr. P. f havde
en Tjenestedreng, der var en sand
Kirkeforsøm‐
mer; han søgte hverken Kirke eller Al‐
9
tergang, Præstens Formaninger virkede ej
heller paa ham, endelig fik Pr. ham
en Aften overtalt til at følge sig op til
Borgund Kirke; det var alt mørkt men
Vejret var stille og godt. De gik begge
til Chorets søndre Side, bad sin Dreng
lægge sit Øre til Muren, spurgte ham
om han ikke hører nogen Lyd,
Dr.
sv. Nej, Pr sagde holdt i min venstre
Haand og læg atter Øret til Muren,
Pr. spurgte om han ikke hører noget
Jo siger Drengen, nu hører jeg mangt
og Meget, Pr. sp hvad hører Du? Jeg hører
behagelige Sangstemmer, jeg kan neppe fort. P. hvad
jeg hører, men Alt
forek. m. beh. og smukt.
Ja siger Pr, nu har Du hørt de Saliges
Opholdssted, did kommer Alle efter Døden som
søger Kirkegang og Altergang og lever efter
Præstens Formaning. Følg mig nu videre ned
om Kirken her bad han Drengen lægge sit
Øre til Muren, – Dr s. <...> Nej. Tag atter
i min Haand da, siger Præsten Dr. gjorde saa,
Pr. sp om han endnu ikke høre Noget,
Jo siger Drengen, Hvad
h. Du? Jeg hører en
ynkig Jammer og Skrig og Klager; Pr. siger
nu har Du hørt de Fordømtes Opholdssted,
did er de komne, Alle, som ikke vil tro paa
hvad Præsten siger, og vil søge Kirkegang og
Altergang. Dette skal have virket paa Dr.
i den Grad at han efter den Dag førte en
kristelig Vandel. – I Søndmør havde man
i den
heromhandlede Tid den stadige Tro, at
naar et Menneske blev overfalden af Van‐
vid eller hvad man kalder Galskab, saa troed
man at han maatte være besat af Djævelen
og man maatte da naturligvis henvende
sig til Præsten for at at han skulde ud‐
drive den onde Aand. Meget heldig var man
den Tid her paa Søndmør at neml: Hr.
Peder i Borgund vidste godt at faa Bugt
med Djævelen. Han skal ofte have
ved forsk: Lejligheder givet Djævelen
Rejsepas. Folk har ofte, heder det,
seet og hørt at hvad vi fortælle her, er
Sandhed; engang blev en Kone paa Gaarden
Dyrøen i Skøie Sogn halvgalen
10
Præsten maatte hentes, denne kom,
foretog sig i Folks
Overvær nogle
Operationer med Kvinden, men
hvori disse bestod, har Sagnet glemt,
men saameget kan erindres at man
saa hvorledes Satan med Præstens Kræfter
blev uddreven af Kvinden. Den saa
ud som en sort Kraake, der foer
hoppende fra Kvindens Sengested
nedover Stuebordet, foer ud gjennem
et Hul paa Væggen, som Præsten
i Forvejen havde anbragt der, og
frisk blev Kvinden efter denne
Stund. – I Søndmør saavelsom an‐
detsteds i Landet, havde ligetil den
heromh: Tid existeret den Tro at der blandt
Almueskonerne gaves et ikke lidet Parti
der henregnedes til
Troldkjærringer eller
Hexer; H{e}r Peder var ogsaa en flittig
Eftergransker om hvilke Koner der
i hans Kald var udspurgt for
Trold‐
kj: – Han formanede dem at
aflægge
sine
Koglerier, dette virkede lidet, In‐
gen vilde tilstaa at være Troldkj: kun
Nabokonerne beskyldte dem for at
de ofte er Aarsag til at deres Kvæg
dør, ikke faar Mælk af Koen, ikke
faar Smør af Mælken. Dette, siger de,
er den eller den Troldkjærring Skyld i. Sag‐
net fortæller at Hr. Peder havde en almin‐
delig Sædvane til at
komme til Erfa‐
ring om hvem der var Troldkj: eller
ikke; naar han nemlig foer omkring
i Sognet og man satte Mad frem til
Præsten, saa plejede han aldrig at røre
Maden førend han kaldte Konen ˹i Huset˺ frem
til Bordenden og spurgte hende om det
er sandt hvad hendes Naboersker siger om
hende at hun nemlig er Troldkvin‐
de; naturligvis benægtede Konen Præ‐
stens Spørgsmaal, men Præsten siger
at det skal snart vise sig, staa stille
siger han til Kvinden, nu tager jeg
min Kniv, stikker denne i Smørret
(
Smørbunken) der som oftest bl. Andet
er fremsat til Præsten, dersom der
11
rinder Blod af Skaaret naar jeg dra‐
ger Kniven ud, da er den som Smør‐
ret har kjærnet, virkelig en Trold‐
kvinde. Peder vidste vel at stelle
sig saa, at Blodet ikke randt oftere
end hos de
ryggesløse Kvinder, der al‐
tid ønskede ondt over sin Nabo. Man
fortæller saaledes af Hr. Peder kom paa
et saadant Besøg til en Gaard i
Vatnesogn, Kvinden fremsatte Mad
til Pr. hele Familien, Mand og Kone
og Børn havde ikke noget godt Rygte
og Folk sagde at Konen især var
den værste Troldkvinde. Før Præsten
begyndte at spise, spurgte han Konen
der altid gik i en rød
Trøje (
hvilken
paa Søndmør er Tegn paa Troldkv:)
om hun var Troldkv: som Folk sagde.
Hun benægtede det aldeles; Ja, siger
Præsten, vi skal nok see det, kom
hid du gamle, rinder der Blod at
Smørret dit naar jeg stikker min
Kniv deri, da nytter det ikke
at benægte det. Hr. Peder tog nu
Kniven, stak den i Sm: og Alle
Tilstedeværende saa nu Syn for Sagn
Der randt nemlig Blod ej alene af
Smørret men ogsaa over Dugen.
Alle kunde ikke nu mere sige et
Ord; Præsten revsede dem med en
Straffepræken og Konen især tog Døren
– Man havde i Søndmør en Formular hvorved man
kan komme til Kundskab om hvem der
er
Troldkj: eller hexer m. a. O. staar i For
bund med Satan, tager Del i hans Følge engang
aarlig til Heklefjeld. Nu er den Handling
kommen af Brug – men at den har været
brugt paastaaes med Sandhed og Handlingen
er en Levning fra
Oldt. – Naar man
vil sidde ude, h. d., og sé, hvem
der i Fandens Følgeskab rejser til
Heklefj: da maa man
sidde ved
Kirkedøren Julenatten og alle som vil
deltage i denne Herlighed, nemlig at see
Satan med Følge maa iforvejen
tage sig en Havrebrødlev, lægge
12
den paa sit bare Hoved, derovenpaa
en Græstørv ikke at tale til noget
Menneske, sidde saaledes stille,
indtil at Satan kommer. Nu plejer
denne ikke bry sig meget om hvem der
sidder ved Kirkedøren, han plejer
stedse blot
vrænge sine Øjne
til den siddende, lukke op Kirke‐
døren, gaa ind i Kirken og ved
Alteret plejer han som oftest op‐
fordre de af sit Følge som før
ikke har været paa denne Færd
til offentlig at frasige sig sin
Kristendom, Daabspagt og overgi‐
ve sig i hans Vold. – Man har
Sagn om at Folk har siddet,
seet flere som de ikke ønskede
at se, i et saadant Følge, dels
va‐
re disse forlængst døde, dels saa
de Folk, som endnu levede
og om hvem de ingen Tro havde
til at de kunde være paa en saa
dan Færd. Som oftest, h. d, bliver
en saadan Udesidder
tumlet og
ganske udygtig til nogen Ting.
– At Hr. P. Strøm kunde noget mere
end at, som
O. s. p. Søndmør, faa sig Mad,
det viser nedenanførte Sagn som
endnu lever friskt i Folkemunde her
paa Stedet. Paa Gaarden
Thingfjord
i Vatne Sogn er en af Elven og Na‐
turen dannet Høj,
Harpehøjen kaldet,
den er beliggende nord for Elven i
Øst for Gaardens Huse. Navnet
Harpehougen skal den have faaet
deraf at der fra umindelige Tider
af skal have stedse ladet sig høre
en overordentlig klingende Musi
Harpelyd, næsten som den skjøn‐
neste
Strengeleg, som Huldrefolkene
plejer udføre. Folk skulde ofte
have talt med Hr. P. derom denne
afviste dem stedse med de Ord
At hvad de hør{et}te: var blot Tøv
og intetsigende. Engang kom
han selv til Thingfjord.
Op‐
13
sidderne foreslog Pr. om han
ikke vilde
gj. en T. til Hougen og
selv iagttage denne Lyd. Pr. var
nysgjærrig til at gaa, da han
og Følge kom til Hogen hør‐
tes Lyden endnu langt højtidligere
end nogensinde før. Pr: blev forlegen
eftersom han før havde nedlagt
Protest mod Indbyggernes Udsagn,
blev
hel forundret, besteg Hougen, holdt en Tale
til Hougens Beboere, hvori han opfordrede
dem til at ophøre med en saadan
Musik og Støj, hvorved Folk let kun‐
de blive forvildet. Neppe havde Pr:
forladt Hougen, før de Forbigaaende
hør{ <...> }te derindefra en forfærdelig Jammer,
Klage, og Skrig, der lyste Forbandelse
over Pr: som havde
fortørnet dem
i deres Glæde. Nu maatte man atter
henvende sig til Hr. P: og berette ham
det Forefaldne; denne indfandt sig efter
Anm: paa Stedet, skal selv have hørt en
ynkelig Jammer inde fra Hougen, besteg
atter Hougen, holdt en Tale hvori han
lyste Fred og Velsignelse over Hougen
og dens Beboere. Siden har Folk intet
hørt mere, og Hougboerne maa have
flyttet til et andet Sted. – Svarte‐
boken skal ifølge Sagnet være en Bog der ikke
findes i Hvermands Hus og dersom Nogen
tager den i Haanden og af Uforsigtighed
læser det Stykke i Samme, der indeholder
at løse Gamle‐Erik som det kaldes, da er
al Fare paafærde, han kommer bestandigt
og fordrer Læseren efter Arbejde; er Læ‐
seren ikke opfindsom til at skaffe
ham et dygtigt Arbejde, saa er al
Fare forhaanden; man maa atter
ty til Præsten; man fortæller saaledes at en
Jente paa Gaarden
Strømmen i Skaue
Sogn en Søndag medens Husfolket
var i Kirke, tog fat paa
Svb: og var
saa uheldig at træffe paa
det omh:
St: Erik kom og Arbejde vilde han have
men hun var klog nok og sagde til
ham at han maatte gaa ned og øse ud
14
Strømmen. Erik gik, begyndte at øse
og det viste sig at han havde gode
Kræfter. Sjødrevet stod jevnhøjt med
Fjeldene; udpaa Efterm: kom Peder Strøm
fra Kirken, da han kom til Strømmen
saa han hvad der var paafærde. Udi‐
gjennem Strømmen kunde ingen
komme medens Erik
vedbl: at arbejde
Pr: skjønnede vel Sammenhængen, han
befalede Skydsgutterne at ro saa nær som
muligt ind paa Erik, rejste sig i
Baaden, befalede Erik at holde op
og med Et var baade Erik og Sødrevet
borte. [Kongen førte med sig egne
Opv:
Under hans Ophold her paa Brunholmen
i 6–8 Dage syslede disse bestandigt
i Kjøkkenet, kogte, stegte o. s. v. Mangt
et Smørstykke, h. d., vandre ind i Gruen
og tjene til Brænde i Mangel af tør
Ved. Fattigfolk, der gik i og udenfor
Gangene og saa dette, sukkede og sagde
«Det er stor Synd at brænde op Guds Ga‐
ver; giv os noget af dette»», { <...> }dette var
Gud behageligere mente de. Kok‐
kerne
gave til Gjensvar «Ingen Fare,
Vi er komne i et Land hvor der er
større Forraad paa Smør end paa tørt
Brænde.»] –
Margr: Stud ogsaa M. Han‐
ken kaldet (efter en I. Ø i Bgd Sogn) boede som En
ke i
Hankø i Borgunds Sogn; hun havde
været givt med (see Søndm Beskr. 2den Del).
Sagnet fortæller om hende at hun i sin
Tid var en myndig, stormodig, driftig og over‐
maade ˹rig˺ Kvinde, stedse naar hun kom
til Borgund Kirke blev Alle opmærk‐
somme paa hende og alle havde stor
Respekt for hende. Hun var stedse,
heder det, iført som
Overkappe en
stor sort lodden
Hoppehud, saaledes
at hun tog Bagdelen af samme
opover Axlerne, lod Manen slæbe efter
Vejen og det var en stor
Fynd der fulgte
hende, naar man saa hende drage
ind i Kirken og trække den lange
Man efter sig. Sagnet fortæller at den
som var saa lykkelig at staa i nærmere
15
Forbindelse med hendes saasom hendes
Kontortjenere osv – bleve med Et
be‐
midlede Mænd, thi hun var ikke saa
nøjeregnende med dem.
Sagnet navn‐
giver to af disse, neml: Jens Mortensen
Knag og Ole Larsen Abelset af hvilke
den Første var en
Jyde, boede paa
Fau‐
ske i Søkelven hvor han gjorde store
Forbedringer i Jordbruget hvilke endnu
ere synlige i denne Dag. Selv forstod
han sig lidet paa
Landmandens
Dont, thi han havde stedse levet i Kon‐
toret men han havde en Dreng, som var
en driftig Karl. Penge, Løsøre, og Jorde‐
gods havde Knag i
topfuldt Maal,
der
overlodes Drengen at bruge og benytte til
Gaardens Drift. Sagnet fortæller et Par
Exempler paa hvorlidet Knag var ind‐
viet i Landlivets Sysler. En Dag, for‐
tælles der, var der Mangel paa Folk
i Gaarden, der skulde passe Kværnen og bære
Korn did. Knag paatog sig at udføre dette,
han gik med en
Dragt Korn og endnu
med en, det blev Aften, han gik med
en Tredie, slog paa Qværnen men kom ikke
tilbage med noget Mel; hans Gaardsdr:
spurgte ham om ikke Kværnen skaffede ham
Mel, Knag svarede «hun giver ikke Mel
om Natten naar det er mørkt»; lad nu Dagen
komme,
saa giver Kv: vist M. Hans Gaards‐
dreng, der anede at det ikke stod Alt for
godt til med Malingen gik til Kv huset
og saa efter, og see nu var alt Korn fa‐
ret ned i Elven og forbi var Malingen. En
anden Gang skulde Knag gaa i Marken og hen‐
te hjem Hesten, thi det var en Godvejrsdag {d}man
vilde hjemkjøre
Hø. Knag var længe borte
derfor stod store Regnbyger, det var Udsigt
til at Høet vilde blive vaadt, endelig kom
K. men uden Hest, hans Dr: spurgte om
{ <...> }han ikke kom med Hesten, K. svarede
«Hesten kommer vel; jeg fandt { <...> }den, jeg
bukkede til ham, han bukkede til mig,
der var altsaa Bevis paa at han vilde
komme. K. havde nemlig fundet
Hesten, han havde muligt gaaet
16
den saa nær at Hesten som oftest har
løftet op sit Hoved for at see til K.
dette har K. anset som Tegn paa
at Hesten vilde lyde
Bef: K. var
nemlig ikke vandt med andet end
at gaa Bud for sit Herskab i Gader
og Stræder, hvor de sædvanlige Befalinger
udføres ved Bukken og Nejen. – Den Anden
neml:
O. L. A. skal ogsaa have faaet sine
største Rigdomme derved at han dels som
Kjøb for billig Pris dels som Gave at
Margr: Stud en Mængde Jordegods. Han boede
paa
Abelset som Landhandler og var
den Første som skrev sig med Navnet Ab:
Blandt hans Sønner omtaler Sagnet bl. A.
Lars Olsen og Jens Olsen som døde
ugift i Bergen, samt Paul Olsen, som
var den Første, som boede som
Selvejer
paa Solnør. I hans Tid fandtes
Pengefundet i Sundsbakken ved Solnør.
Blandt P. Olsens Sønner omtaler Sagnet
en Mads Abelset, der boede paa
Slinin‐
gen i Borgunds Sogn og en Jørgen
Denne Jørgen skal have havt stor Lyst
i sine yngre Dage at færdes udenlands
dette var Forældrene meget imod. Hans
Moder fortælles der kom frem med en
Drøfting ganske fyldt med Sølvpenge;
Penge nemlig af Fundet ved Sundsbak‐
ken. Dette vilde hun give ham
dersom han vilde opgive sin Rej‐
seplan. Jørgen erklærede nu at ville
blive hjemme men neppe havde
han modtaget Pengene før han rejste
aligevel, medtog baade disse og mange andre
Penge og satte dem overstyr, var borte i syv
Aar og kom næsten nøgen tilbage. Om
Ole Larsen fortæller Sagnet at han
var meget opfindsom til
Materier hvoraf
der kunde høstes Løjer og Skjemt. Engang
kom der en
Fjordemand (fra
Strands eller Nord‐
dals Prgjæld) til Abelset og vilde kjøbe
Tran af Ole; denne bad Manden føl‐
ge sig ned paa Sjøboden, gik selv foran
og røgte paa en Pibe, bad Manden føle i
en Tønde om denne var ganske {T}tom for Tran;
17
der var mørkt inde i Boden; Man‐
den var klædt som sædvanligt i en
snehvid Trøje, tog af Uforsigtig‐
hed lige ned til Bunden paa Tønden
og denne var ganske fyldt med Tran.
Manden blev saaledes besudlet med Tran
hele Armen opunder Axlen, saa det drev af ham –
En anden Gang kom en Mand fra
Udøerne
Vejret var stygt og koldt, Manden gik ind
i Stuen med
Skindstak paa. Ole bad
Manden sidde ned { <...> }ved Skabet. Manden skjønnede
heller ikke andet end at det var et Skab, men
det var en
Kakkelovn og den var dygtig varm.
Manden forstod sig ikke paa Ovne, han
havde aldrig seet en saadan; dette vidste
Ole, denne holdt Manden med godt Snak,
Varmen virkede i den Grad paa Mandens nye
Skindstak at hele Bagstykket blev aldeles
forbrændt; altsaa til Løjer for Ole. –
Om Sortedøden er her paa Søndmør ganske
faa Sagn dog fortæIles der at en lovløs Tid indtraf
bagefter, enhver tog sig <...> tilrette, tog Gaard til
Brug og Ejendom hvor han fandt for godt.
Sagnet fortæller om to Brødre der kom fra
Skotland eller Holland; den ene af
disse tog
Gaarden Ringstad i Strands
Præstegjæld til Eje og Brug, den Anden
derimod tog
Gaarden Vik i Søkelven paa
samme Maade. De underlagde sig
til Ejendom hele Landstrækningen
˹langs Fjorden˺ mellem disse to Gaarde, tillige med
de tilstødende Dalfører og Fjeldvidder.
De traf Overenskomst om at
Gaar‐
den Løvolden skulde udgjøre Grænse‐
skjællet mellem dem. Husene sk{a}ulde være
meget nedraadnede paa Vik og Ringstad, hvor‐
for disse Brødre saa sig nødt til at gjøre
Forbedringer ved dem. Ringstadmanden gjorde
Begyndelse ved at opføre Huse og derefter skik‐
kede han Bud ud til Vik og bad sin Bro‐
der til Gjæstebud. Denne kom,
dvælede der
flere Dage blev meget opmærksom paa alle
Indretninger. Til Gjengjeld bad han sin Bro‐
der om at denne nu samme Vinter vilde gjæste
ham i Vik. Men Broderen svarede at han ikke
vilde krybe ind i saadanne Rævehytter som
18
Du har staaende derude. Den anden
Broder (fra Vik) harmedes højligen dero‐
ver, han rejste ganske tungsindet hjem,
fik Folk tilskogs at fælde Træer, og
Heste til at kjøre Tømmeret hjem
og begyndte at bygge. Der hamredes
˹der˺ tømredes hver Dag, og i en Fart stod der
en stor
Vaaning, rundtom denne var
opført en Indhegning af Tømmer
med en stor Port med Laas for. Fra Porten
gik en lukket Gang lige ned til Søen.
Nu mente han at det var Tid at bede sin
Broder til Gjæstebud, han fik Folk afsted
bad Broderen komme; denne kom, gik
op gjennem Hulgangen til Porten,
men denne var tillaaset og Nøglen
borte, her stod han; hans Broder havde
iagttaget det Hele, Vejret var koldt, han
lod dog sin Broder staa en lang Stund
denne bankede, endelig aabnedes Porten.
Nu fik han se at hine Rævehytter var
forsvundne. Tomten, hvor denne Bygning
skal have staaet, kaldes endnu
«Laa
na (betyder et stort 2 Etages Hus).
Om St. Olafs Gris.
Olaf den Hellige skal paa
sin sidste Færd gjennem Sundmøre me‐
dens han
laa i Stenvaagen inden Alesunds
Grændser have faaet en Mand fra
Gaarden
Godøen til at
opføde sin Gris indtil
Videre da han indsaa at han maatte
tage tilfjelds over til
Oplandene
og vilde falde ham besværligt at
transportere sin Gris. Manden mod‐
tog Grisen,
h. d, denne befandt sig
godt medens Kongen var borte men
efter at Rygtet udspredte sig at han
var falden paa St: vantrivedes Grisen
Dag for Dag. Han blev saa medtagen af
Sygdom at han tilsidst blev forvandlet
til Sten i hvilken Skikkelse han end‐
nu staar paa Godøen. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
talt, havde mens han gik i Præstelære
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kjendtskab med Kongen som ogsaa da
var paa Skolen som Prinds og det ved
følgende Anledning. Det var en vedtagen
Skik p. { <...> }Skolen i W. den Tid at ˹til˺ den egent
lige Præstelære behøvedes 5 Aar, derefter
skulde ifølge
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nu nogle forts: sit Studium i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
for at lære de sorte Kunster hvortil at‐
ter en Tid af 5 Aar udfordredes. Loddet
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ikke fortsætte nogen længere Studium
paa Skolen thi Regjeringsanliggender
hjemme krævede hans Nærv: der –
Hr. Peder der allerede før havde faaet
Smag paa denne Kunst, paatog sig
at blive i Prindsens Sted. Læren
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
stod han meget godt saaat man for‐
tæller at der var blot En af Disse
som kunde hamle op med ham.
Det viste sig ogsaa her i hans
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kreds som Præst i Borgund at Peder
havde lært noget af hvert. Der fortaltes
at Folkene da var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vilde lyde Præstens Formaninger, ikke sø‐
ge Kirke eller gaa til Alters, eller
betale for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
saa at Præsten ofte var nødt til
at gribe til Kunster, der i deres Øjne
ansaaes for overnaturlige og troedes
at skrive sig fra et højere Væsen.
Dette virkede ofte,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
alm: Straffe. Man fortæller saaledes ˹bl. m. and˺
˹Tildragelser˺ at der var en Bonde ˹fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
øen og som ikke stod paa god Fod
med Præsten. Han vilde nemlig ikke be‐
tale ham noget af
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ham.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Manden var og blev halsstarrig, endelig fik
Pr. Manden overtalt til at komme over
![]() Faksimile |
at eftergive ham hele Gjælden.
Manden kom, Præsten havde passet paa
ham, gik ud for sit østre Havehjørne, her
kom Manden nede fra Søen iført sine
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
bad ham standse lidt, Manden stod stille
et Øjeblik, og i et N{y}u syntes han at synke
ned igjennem Vejen, udslog begge sine Arme
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
pe sig. Nu gik Præsten ned til Man
den, denne syntes at { <...> }at være sjunken
saa dybt ned at blot Arme og Hoved ra
ged op. Præsten spurgte ham om
han ikke nu vil bede om Forladelse
og opføre sig som en kristelig sindet
Mand og give Præsten hvad han til‐
kom o. s. v. – Til Pr: Spørgsmaal svarede
Mand et Ja, Pr. tog hans Haand og med
Et var Nedsyn<...> forsvunden. – Der
fortælles endvidere at samme Hr. P. f havde
en Tjenestedreng, der var en sand
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
mer; han søgte hverken Kirke eller Al‐
![]() Faksimile |
tergang, Præstens Formaninger virkede ej
heller paa ham, endelig fik Pr. ham
en Aften overtalt til at følge sig op til
Borgund Kirke; det var alt mørkt men
Vejret var stille og godt. De gik begge
til Chorets søndre Side, bad sin Dreng
lægge sit Øre til Muren, spurgte ham
om han ikke hører nogen Lyd,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sv. Nej, Pr sagde holdt i min venstre
Haand og læg atter Øret til Muren,
Pr. spurgte om han ikke hører noget
Jo siger Drengen, nu hører jeg mangt
og Meget, Pr. sp hvad hører Du? Jeg hører
behagelige Sangstemmer, jeg kan neppe fort. P. hvad
jeg hører, men Alt
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Ja siger Pr, nu har Du hørt de Saliges
Opholdssted, did kommer Alle efter Døden som
søger Kirkegang og Altergang og lever efter
Præstens Formaning. Følg mig nu videre ned
om Kirken her bad han Drengen lægge sit
Øre til Muren, – Dr s. <...> Nej. Tag atter
i min Haand da, siger Præsten Dr. gjorde saa,
Pr. sp om han endnu ikke høre Noget,
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ynkig Jammer og Skrig og Klager; Pr. siger
nu har Du hørt de Fordømtes Opholdssted,
did er de komne, Alle, som ikke vil tro paa
hvad Præsten siger, og vil søge Kirkegang og
Altergang. Dette skal have virket paa Dr.
i den Grad at han efter den Dag førte en
kristelig Vandel. – I Søndmør havde man
i den
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
naar et Menneske blev overfalden af Van‐
vid eller hvad man kalder Galskab, saa troed
man at han maatte være besat af Djævelen
og man maatte da naturligvis henvende
sig til Præsten for at at han skulde ud‐
drive den onde Aand. Meget heldig var man
den Tid her paa Søndmør at neml: Hr.
Peder i Borgund vidste godt at faa Bugt
med Djævelen. Han skal ofte have
ved forsk: Lejligheder givet Djævelen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
seet og hørt at hvad vi fortælle her, er
Sandhed; engang blev en Kone paa Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
Præsten maatte hentes, denne kom,
foretog sig i Folks
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvori disse bestod, har Sagnet glemt,
men saameget kan erindres at man
saa hvorledes Satan med Præstens Kræfter
blev uddreven af Kvinden. Den saa
ud som en sort Kraake, der foer
hoppende fra Kvindens Sengested
nedover Stuebordet, foer ud gjennem
et Hul paa Væggen, som Præsten
i Forvejen havde anbragt der, og
frisk blev Kvinden efter denne
Stund. – I Søndmør saavelsom an‐
detsteds i Landet, havde ligetil den
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der henregnedes til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Hexer; H{e}r Peder var ogsaa en flittig
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i hans Kald var udspurgt for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kj: – Han formanede dem at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sine
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
Nabokonerne beskyldte dem for at
de ofte er Aarsag til at deres Kvæg
dør, ikke faar Mælk af Koen, ikke
faar Smør af Mælken. Dette, siger de,
er den eller den Troldkjærring Skyld i. Sag‐
net fortæller at Hr. Peder havde en almin‐
delig Sædvane til at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ring om hvem der var Troldkj: eller
ikke; naar han nemlig foer omkring
i Sognet og man satte Mad frem til
Præsten, saa plejede han aldrig at røre
Maden førend han kaldte Konen ˹i Huset˺ frem
til Bordenden og spurgte hende om det
er sandt hvad hendes Naboersker siger om
hende at hun nemlig er Troldkvin‐
de; naturligvis benægtede Konen Præ‐
stens Spørgsmaal, men Præsten siger
at det skal snart vise sig, staa stille
siger han til Kvinden, nu tager jeg
min Kniv, stikker denne i Smørret
(
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
er fremsat til Præsten, dersom der
![]() Faksimile |
rinder Blod af Skaaret naar jeg dra‐
ger Kniven ud, da er den som Smør‐
ret har kjærnet, virkelig en Trold‐
kvinde. Peder vidste vel at stelle
sig saa, at Blodet ikke randt oftere
end hos de
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tid ønskede ondt over sin Nabo. Man
fortæller saaledes af Hr. Peder kom paa
et saadant Besøg til en Gaard i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til Pr. hele Familien, Mand og Kone
og Børn havde ikke noget godt Rygte
og Folk sagde at Konen især var
den værste Troldkvinde. Før Præsten
begyndte at spise, spurgte han Konen
der altid gik i en rød
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa Søndmør er Tegn paa Troldkv:)
om hun var Troldkv: som Folk sagde.
Hun benægtede det aldeles; Ja, siger
Præsten, vi skal nok see det, kom
hid du gamle, rinder der Blod at
Smørret dit naar jeg stikker min
Kniv deri, da nytter det ikke
![]() Faksimile |
Kniven, stak den i Sm: og Alle
Tilstedeværende saa nu Syn for Sagn
Der randt nemlig Blod ej alene af
Smørret men ogsaa over Dugen.
Alle kunde ikke nu mere sige et
Ord; Præsten revsede dem med en
Straffepræken og Konen især tog Døren
– Man havde i Søndmør en Formular hvorved man
kan komme til Kundskab om hvem der
er
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
bund med Satan, tager Del i hans Følge engang
aarlig til Heklefjeld. Nu er den Handling
kommen af Brug – men at den har været
brugt paastaaes med Sandhed og Handlingen
er en Levning fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vil sidde ude, h. d., og sé, hvem
der i Fandens Følgeskab rejser til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Kirkedøren Julenatten og alle som vil
deltage i denne Herlighed, nemlig at see
Satan med Følge maa iforvejen
tage sig en Havrebrødlev, lægge
![]() Faksimile |
den paa sit bare Hoved, derovenpaa
en Græstørv ikke at tale til noget
Menneske, sidde saaledes stille,
indtil at Satan kommer. Nu plejer
denne ikke bry sig meget om hvem der
sidder ved Kirkedøren, han plejer
stedse blot
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til den siddende, lukke op Kirke‐
døren, gaa ind i Kirken og ved
Alteret plejer han som oftest op‐
fordre de af sit Følge som før
ikke har været paa denne Færd
til offentlig at frasige sig sin
Kristendom, Daabspagt og overgi‐
ve sig i hans Vold. – Man har
Sagn om at Folk har siddet,
seet flere som de ikke ønskede
at se, i et saadant Følge, dels
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
re disse forlængst døde, dels saa
de Folk, som endnu levede
og om hvem de ingen Tro havde
til at de kunde være paa en saa
dan Færd. Som oftest, h. d, bliver
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ganske udygtig til nogen Ting.
– At Hr. P. Strøm kunde noget mere
end at, som
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
det viser nedenanførte Sagn som
endnu lever friskt i Folkemunde her
paa Stedet. Paa Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i Vatne Sogn er en af Elven og Na‐
turen dannet Høj,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den er beliggende nord for Elven i
Øst for Gaardens Huse. Navnet
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
deraf at der fra umindelige Tider
af skal have stedse ladet sig høre
en overordentlig klingende Musi
Harpelyd, næsten som den skjøn‐
neste
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
plejer udføre. Folk skulde ofte
have talt med Hr. P. derom denne
afviste dem stedse med de Ord
At hvad de hør{et}te: var blot Tøv
og intetsigende. Engang kom
han selv til Thingfjord.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
sidderne foreslog Pr. om han
ikke vilde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
selv iagttage denne Lyd. Pr. var
nysgjærrig til at gaa, da han
og Følge kom til Hogen hør‐
tes Lyden endnu langt højtidligere
end nogensinde før. Pr: blev forlegen
eftersom han før havde nedlagt
Protest mod Indbyggernes Udsagn,
blev
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til Hougens Beboere, hvori han opfordrede
dem til at ophøre med en saadan
Musik og Støj, hvorved Folk let kun‐
de blive forvildet. Neppe havde Pr:
forladt Hougen, før de Forbigaaende
hør{ <...> }te derindefra en forfærdelig Jammer,
Klage, og Skrig, der lyste Forbandelse
over Pr: som havde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i deres Glæde. Nu maatte man atter
henvende sig til Hr. P: og berette ham
det Forefaldne; denne indfandt sig efter
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ynkelig Jammer inde fra Hougen, besteg
![]() Faksimile |
lyste Fred og Velsignelse over Hougen
og dens Beboere. Siden har Folk intet
hørt mere, og Hougboerne maa have
flyttet til et andet Sted. – Svarte‐
boken skal ifølge Sagnet være en Bog der ikke
findes i Hvermands Hus og dersom Nogen
tager den i Haanden og af Uforsigtighed
læser det Stykke i Samme, der indeholder
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
al Fare paafærde, han kommer bestandigt
og fordrer Læseren efter Arbejde; er Læ‐
seren ikke opfindsom til at skaffe
ham et dygtigt Arbejde, saa er al
Fare forhaanden; man maa atter
ty til Præsten; man fortæller saaledes at en
Jente paa Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sogn en Søndag medens Husfolket
var i Kirke, tog fat paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
saa uheldig at træffe paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
St: Erik kom og Arbejde vilde han have
men hun var klog nok og sagde til
ham at han maatte gaa ned og øse ud
![]() Faksimile |
Strømmen. Erik gik, begyndte at øse
og det viste sig at han havde gode
Kræfter. Sjødrevet stod jevnhøjt med
Fjeldene; udpaa Efterm: kom Peder Strøm
fra Kirken, da han kom til Strømmen
saa han hvad der var paafærde. Udi‐
gjennem Strømmen kunde ingen
komme medens Erik
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Pr: skjønnede vel Sammenhængen, han
befalede Skydsgutterne at ro saa nær som
muligt ind paa Erik, rejste sig i
Baaden, befalede Erik at holde op
og med Et var baade Erik og Sødrevet
borte. [Kongen førte med sig egne
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Under hans Ophold her paa Brunholmen
i 6–8 Dage syslede disse bestandigt
i Kjøkkenet, kogte, stegte o. s. v. Mangt
et Smørstykke, h. d., vandre ind i Gruen
og tjene til Brænde i Mangel af tør
Ved. Fattigfolk, der gik i og udenfor
Gangene og saa dette, sukkede og sagde
«Det er stor Synd at brænde op Guds Ga‐
ver; giv os noget af dette»», { <...> }dette var
![]() Faksimile |
kerne
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Vi er komne i et Land hvor der er
større Forraad paa Smør end paa tørt
Brænde.»] –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ken kaldet (efter en I. Ø i Bgd Sogn) boede som En
ke i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sagnet fortæller om hende at hun i sin
Tid var en myndig, stormodig, driftig og over‐
maade ˹rig˺ Kvinde, stedse naar hun kom
til Borgund Kirke blev Alle opmærk‐
somme paa hende og alle havde stor
Respekt for hende. Hun var stedse,
heder det, iført som
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
stor sort lodden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
at hun tog Bagdelen af samme
opover Axlerne, lod Manen slæbe efter
Vejen og det var en stor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hende, naar man saa hende drage
ind i Kirken og trække den lange
Man efter sig. Sagnet fortæller at den
som var saa lykkelig at staa i nærmere
![]() Faksimile |
Forbindelse med hendes saasom hendes
Kontortjenere osv – bleve med Et
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
midlede Mænd, thi hun var ikke saa
nøjeregnende med dem.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
giver to af disse, neml: Jens Mortensen
Knag og Ole Larsen Abelset af hvilke
den Første var en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ske i Søkelven hvor han gjorde store
Forbedringer i Jordbruget hvilke endnu
ere synlige i denne Dag. Selv forstod
han sig lidet paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Dont, thi han havde stedse levet i Kon‐
toret men han havde en Dreng, som var
en driftig Karl. Penge, Løsøre, og Jorde‐
gods havde Knag i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
overlodes Drengen at bruge og benytte til
Gaardens Drift. Sagnet fortæller et Par
Exempler paa hvorlidet Knag var ind‐
viet i Landlivets Sysler. En Dag, for‐
tælles der, var der Mangel paa Folk
i Gaarden, der skulde passe Kværnen og bære
Korn did. Knag paatog sig at udføre dette,
han gik med en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
en Tredie, slog paa Qværnen men kom ikke
tilbage med noget Mel; hans Gaardsdr:
spurgte ham om ikke Kværnen skaffede ham
Mel, Knag svarede «hun giver ikke Mel
om Natten naar det er mørkt»; lad nu Dagen
komme,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dreng, der anede at det ikke stod Alt for
godt til med Malingen gik til Kv huset
og saa efter, og see nu var alt Korn fa‐
ret ned i Elven og forbi var Malingen. En
anden Gang skulde Knag gaa i Marken og hen‐
te hjem Hesten, thi det var en Godvejrsdag {d}man
vilde hjemkjøre
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
derfor stod store Regnbyger, det var Udsigt
til at Høet vilde blive vaadt, endelig kom
K. men uden Hest, hans Dr: spurgte om
{ <...> }han ikke kom med Hesten, K. svarede
«Hesten kommer vel; jeg fandt { <...> }den, jeg
bukkede til ham, han bukkede til mig,
der var altsaa Bevis paa at han vilde
komme. K. havde nemlig fundet
Hesten, han havde muligt gaaet
![]() Faksimile |
den saa nær at Hesten som oftest har
løftet op sit Hoved for at see til K.
dette har K. anset som Tegn paa
at Hesten vilde lyde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nemlig ikke vandt med andet end
at gaa Bud for sit Herskab i Gader
og Stræder, hvor de sædvanlige Befalinger
udføres ved Bukken og Nejen. – Den Anden
neml:
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
største Rigdomme derved at han dels som
Kjøb for billig Pris dels som Gave at
Margr: Stud en Mængde Jordegods. Han boede
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den Første som skrev sig med Navnet Ab:
Blandt hans Sønner omtaler Sagnet bl. A.
Lars Olsen og Jens Olsen som døde
ugift i Bergen, samt Paul Olsen, som
var den Første, som boede som
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa Solnør. I hans Tid fandtes
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Blandt P. Olsens Sønner omtaler Sagnet
en Mads Abelset, der boede paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
gen i Borgunds Sogn og en Jørgen
![]() Faksimile |
i sine yngre Dage at færdes udenlands
dette var Forældrene meget imod. Hans
Moder fortælles der kom frem med en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Penge nemlig af Fundet ved Sundsbak‐
ken. Dette vilde hun give ham
dersom han vilde opgive sin Rej‐
seplan. Jørgen erklærede nu at ville
blive hjemme men neppe havde
han modtaget Pengene før han rejste
aligevel, medtog baade disse og mange andre
Penge og satte dem overstyr, var borte i syv
Aar og kom næsten nøgen tilbage. Om
Ole Larsen fortæller Sagnet at han
var meget opfindsom til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der kunde høstes Løjer og Skjemt. Engang
kom der en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dals Prgjæld) til Abelset og vilde kjøbe
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ge sig ned paa Sjøboden, gik selv foran
og røgte paa en Pibe, bad Manden føle i
en Tønde om denne var ganske {T}tom for Tran;
![]() Faksimile |
der var mørkt inde i Boden; Man‐
den var klædt som sædvanligt i en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hed lige ned til Bunden paa Tønden
og denne var ganske fyldt med Tran.
Manden blev saaledes besudlet med Tran
hele Armen opunder Axlen, saa det drev af ham –
En anden Gang kom en Mand fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Vejret var stygt og koldt, Manden gik ind
i Stuen med
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Manden sidde ned { <...> }ved Skabet. Manden skjønnede
heller ikke andet end at det var et Skab, men
det var en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Manden forstod sig ikke paa Ovne, han
havde aldrig seet en saadan; dette vidste
Ole, denne holdt Manden med godt Snak,
Varmen virkede i den Grad paa Mandens nye
Skindstak at hele Bagstykket blev aldeles
forbrændt; altsaa til Løjer for Ole. –
Om Sortedøden er her paa Søndmør ganske
faa Sagn dog fortæIles der at en lovløs Tid indtraf
bagefter, enhver tog sig <...> tilrette, tog Gaard til
Brug og Ejendom hvor han fandt for godt.
![]() Faksimile |
Skotland eller Holland; den ene af
disse tog
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Præstegjæld til Eje og Brug, den Anden
derimod tog
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
samme Maade. De underlagde sig
til Ejendom hele Landstrækningen
˹langs Fjorden˺ mellem disse to Gaarde, tillige med
de tilstødende Dalfører og Fjeldvidder.
De traf Overenskomst om at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den Løvolden skulde udgjøre Grænse‐
skjællet mellem dem. Husene sk{a}ulde være
meget nedraadnede paa Vik og Ringstad, hvor‐
for disse Brødre saa sig nødt til at gjøre
Forbedringer ved dem. Ringstadmanden gjorde
Begyndelse ved at opføre Huse og derefter skik‐
kede han Bud ud til Vik og bad sin Bro‐
der til Gjæstebud. Denne kom,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
flere Dage blev meget opmærksom paa alle
Indretninger. Til Gjengjeld bad han sin Bro‐
der om at denne nu samme Vinter vilde gjæste
ham i Vik. Men Broderen svarede at han ikke
vilde krybe ind i saadanne Rævehytter som
![]() Faksimile |
Du har staaende derude. Den anden
Broder (fra Vik) harmedes højligen dero‐
ver, han rejste ganske tungsindet hjem,
fik Folk tilskogs at fælde Træer, og
Heste til at kjøre Tømmeret hjem
og begyndte at bygge. Der hamredes
˹der˺ tømredes hver Dag, og i en Fart stod der
en stor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
opført en Indhegning af Tømmer
med en stor Port med Laas for. Fra Porten
gik en lukket Gang lige ned til Søen.
Nu mente han at det var Tid at bede sin
Broder til Gjæstebud, han fik Folk afsted
bad Broderen komme; denne kom, gik
op gjennem Hulgangen til Porten,
men denne var tillaaset og Nøglen
borte, her stod han; hans Broder havde
iagttaget det Hele, Vejret var koldt, han
lod dog sin Broder staa en lang Stund
denne bankede, endelig aabnedes Porten.
Nu fik han se at hine Rævehytter var
forsvundne. Tomten, hvor denne Bygning
skal have staaet, kaldes endnu
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
Om St. Olafs Gris.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sin sidste Færd gjennem Sundmøre me‐
dens han
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Grændser have faaet en Mand fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Godøen til at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Videre da han indsaa at han maatte
tage tilfjelds over til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og vilde falde ham besværligt at
transportere sin Gris. Manden mod‐
tog Grisen,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
godt medens Kongen var borte men
efter at Rygtet udspredte sig at han
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Dag for Dag. Han blev saa medtagen af
Sygdom at han tilsidst blev forvandlet
til Sten i hvilken Skikkelse han end‐
nu staar paa Godøen. –
Arnesønnerne paa Giske har vistnok i sin
Tid vakt megen Opsigt ved sin Deltagelse i
historiske Begivenheder, eftersom Indbyggerne
her i Egnen endnu denne Dag har Sagn
der minder om deres Tapperhed og som
19
Folkestyrere ofte med Kraft ledede Fol‐
kets Anliggender, saaat Kongerne selv
ofte skalv for dem; – saaledes hører man
her i Egnen at naar man sér {5}6–8 jevn‐
store velklædte Karle komme gaaende paa
en Vej, saa plejer man at sige «Der kom‐
mer Gidskegutterne». Naar det offentlige har
truffet Foranstaltninger til Landets
Tarv, og
disse ikke
yndes af Almuen, og denne
protesterer mundtlig men Sagen gaar alige‐
vel sin Gang og Almuen kommer hjem
fra Thinge eller andensteds misfornøjet med
den nye Tingenes Orden, da plejede man at
sige «Det viser sig nu at Gidskegutterne
er borte, de havde vist ikke samtykket i dette
eller hint. –
Olaf den Hellige maa vistnok engang
have rejst gjennem
de saakaldte Strøm‐
mene, nemlig ind Ellingsfjorden
forbi Vemøen gjennem Strømmen
ind i Skauebugten, draget sine
Skibe
over Land fra Folden til Højemsvik,
til Støtte herfor har man et
Folke‐
Sagn, hvori det heder naar noget
hastigt paakommende Sjødrev opstaar
da plejer man at sige: Det var
{s}ruske
detta, eg kan inkje tru det saag værre ud
naar han St Olaf seglede op Straumane.
Til yderligere Bevis for at Skibe og større
Baade i
Oldtiden har
været trukne {
<...>
}ved
Haandkraft fra Folden til Højemsvik
anfører man at dette Strø{k}g heder ind‐
til denne Dag
Langedraget og midt
mellem Stederne tæt østenfor Post‐
vejen, paa Jordtungens højeste Punkt
findes sammenkastet en usædvanlig
stor Stenrøjs; denne skal have været
opstablet som en Signalplads, som
følgelig skulde tjene de ind og ud‐
farende til Vejledning om hvor
de skulde tage iland og drage
sine større Fartøjer over, ˹da˺ Da den
inderste Del af Skøiebugten og
Solnørbugten ofte var tillagt
med svag Is uden at tale om
at
Dragsundet der forbinder
20
begge Bugter, ved Fjæretid er ganske
tørt. – Gaarden
Braute i Ørskoug
Sogn er en ganske
maadelig Gaard
af Størrelse; ifølge Sagnet skal den
dog i Middelalderen være beboet af
en Mand, der skal have vist stor Mand‐
dom i flere Henseender. Han skal,
heder det, i sine unge Dage have
faret meget tilsøs, havde faaet Smag
paa hvad der i de Dage var en stor
Gevinst, nemlig at føre Bord og Tjære
paa egne
Jægter fra Søndmør til
Bergen. Efter at han tog Bolig
paa Braute byggede han selv en
Jægt fremme paa Gaarden; da
Skroget var færdigt, fik han sig
en Del Heste og forsøgte paa at
kjøre den ned til Søen. Vejen er
nemlig fra Braute til Ørskougviken
¼ Vej, men da han kom med Jæg‐
ten
fram paa det saakaldte
Braute‐
riss (Aas) blev hans lejede Heste saa med‐
tagne af Arbejde, at han maatte spænde
dem fra; nu tog han sin tre Aars
Fole, spændte den for Jægten, tog selv
Haand i, gik
i Samlag med Folen
og trak Jægten, uden at standse, lige
ned til Søen. Af dette Værk gik der
og endnu gaar her i Egnen stort Ry. Man
siger endnu efter ham et Ordtag som han
udsagde hvergang han tog Fat paa Arbejdet
med Kjøringen (Dragningen)
Furi, sae Man‐
den naar han kjørte Brautejagten. – Tom‐
ten efter Jægtenøstet paavises endnu i
denne Dag, nemlig nogle Skridt sønden‐
for
Hr. Pedersens Stuevinduer paa Søholt.
Talbordberget i Ørskoug er nogle lodrette
Berghamre beliggende i Syd for
Gaarden Søholts Huse et godt Stykke
fra Søen; nu er der den skjønneste
Engmark ligefra disse Hamre til
Søen men saaledes saa det ikke ud
i Fortiden. Sagnet fortæller nemlig
at i det 1{ 5 }6de & 1{6}7de Aarhundrede da der
existerede flere
Vandsauger i den
saakaldte Ørskougselv, gik tem‐
21
melig dybgaaende Skibe tæt frem
under Fjeldhamrene. Skibene laa nem‐
lig fortøjet saa nær Berget at man
lagde en Planke fra dette paa
Skibsrælingens hvorpaa man bekvemt
gik. Det skal have været især
Hol‐
lændere og Skotter som gjorde store
Indkjøb af Bord her paa Stedet; at
denne Trafik var stor og indbringende
for Egnens Indbyggere, skjønt Sko‐
gene led betydeligt og tildels øde‐
lagdes, derom er Sagnet endnu
i friskt Minde. Man fortæller saa‐
ledes at en Mand ved Navn Ole
fra Gaarden Valdgjermo omtrent ved
Aaret 1740 gjorde Regnskab for et
Aars Bordsalg med en af disse Hol‐
lændere og modtog af disse i Be‐
taling for Bord saamange Sølv‐
penge at han fyldte en Strømpe
og desforuden maatte han tage af Hovedet
sin Skindhue for deri at bære Pengene
til sit Hjem. Af den megen Bord‐
tællen og
Indlosning af Bord skal
disse Hamre have faaet sit Navn. –
– Sagnet vil ogsaa vide at den største
Aarsag til at
Skogene er blevne saa
ganske ødelagte i den nordre Del
af Søndmør har været den store
Mængde Vandsauge, som har været
i Brug. Efterat
Svenskeren Paul
Anderson ved Aar 1530 havde indført
Vandsauge her i Norge udbredte denne
Skik sig saa almindeligt at der
næsten i hver Elv, naar Skog fandtes,
blev opført et Saugværk; Sagnet anfører
at blot i Skaue Præstegjæld har været
i den
omh: T: Vandsauge paa Følgende
Steder
ved Gaarden Solnør, ved Sorte,
ved Slyngstad, ved Thingfjord, ved Vatne
ved Storengset, ved Storefylling, i
Gjytaaen, denne sidste ligger paa
Gaarden Skaues Enemærker, og ende‐
lig ved Sagaaen, som ˹udspr:˺ ligger paa
Romsdalsegnen ved Tomleskardet
nærved hvilket Sagen laa; Aaen løber ud
22
i Solnørvigen. Her fortæller Sagnet
om dette forhenværende Sagværk at det
skulde være en Mand fra Holland som
ej alene her paa egen Bekostning lod
opføre bemeldte Saugværk, men ogsaa
kjøbe Furu til Skjæring paa Værket
og kostede Kjørselen paa Bordene derfra
til Tomlefjorden, hvor der endnu
et Sted paavises tydelige Spor af Sø‐
brygger benyttede til Indlosning
af Bord. – Paa
Langskibøen i Ørskoug
har i Fortiden ej alene været et Sted
hvor
Handel og Vandel har {f}havt sit Hjem
({L}Navnet kommer af den ypperlige Havn)
men ogsaa har været beboet af rige og
mægtige Folk, saaledes fortælles at paa
Øens Østside er et Næs som heder Hage‐
næs, hvor endnu findes Tegn til
Hustomter
og Spor af at en Frugthave her har været
anlagt. Her skal have boet en Præstedatter
der var ugift, meget rig og stormodig;
hun gik en Da{ <...> }g ned paa Søbryggen,
kastede ud i Søen en Guldring med
de Ord «Saasandt som denne Ring kom‐
mer igjen, bliver jeg fattig». Dette gik i
Opfyldelse, Ringen blev funden i en
Fisk, som fangedes ved Stedet, og Pigen
døde fattig.
(See Faye). –
Storfanten
i Tykkerustene. Sagnet fortæller at en
Desertør fra Syvaarskrigen 1663–70– skal
have lagt sig til i
Storelien paa Gaar
den Fyllings Enemærker i den
saak:
Tykkerust som ligger et S{k}tykke fra Vandet.
Her opførte han et Skur ved nogle Fjeldham‐
re og fortsatte her i længere Tid med Røve‐
rier, dels paa Sætrene rundt om, dels hjemme
i Bygderne; man skal ofte have seet ham
at
flikke Klæder ˹o.s.v˺, engang tog han lige ned til
Steinset Sæter hvor han voldtog en
Jæterjente
og skar siden Struben over paa hende. Han var
til stor Plage for Egnen, Ingen turde
vove
sig i Kast med ham, endelig fik man ham
lokket syd til Gaarden
Axelvold i Ørskoug
hvor man fik dræbt ham. – I den saakaldte
Brunehaug i Skaue Sogn,
skal ifølge Skaue
Sogn skal ifølge Folkesagnet ligge nedgravet en
23
Skat. Sagnet er meget gammelt, der har
til forskjellige Tider været gjort Forsøg paa
at finde den. Engang blev en Mand der boede
paa Gaarden
Lilleengeset, ved Navn Lars,
opmærksom
paa et Lys, han en Julenat
saa brænde i bemeldte Haug; han tog et
Gevær, sigtede mod Lyset, lod det ligge ind‐
til det blev lyst; nu saa han efter og
blev overbevist om Stedet; han gik hemme‐
ligt derhen, undersøgte Stedet ˹og˺ fandt en liden
Bøtte fyldt med Sølvpenge. Fundet var
betydeligt og Manden blev med Et rig.
Endvidere fortælles at dels Uaar dels
andre Omstændigheder skal have
været Aarsag til at disse Egnes Ind‐
byggere ikke saa sig istand til
hvert Aar at betale
de Kgl: Skat‐
te og andre Udredsler. Dette skal
især have været Tilfældet med Ind‐
byggerne i
Grytten Skibrede,
hvorfor
ovenn: Lars hvert Aar un‐
der Thinget paa Gaarden Gam‐
lem i samme
Skibrede stedse ind‐
fandt sig og betalte Skat for en
stor Del af Almuen og modtog
istedet senerehen forskjellige Varer,
hvilke han omsatte, og havde saa‐
ledes en liden Trafik derved. Til dette
Øjemed bidro{ <...> }g betydeligt hint Fund. Engang
da han paa en Rejse fra sit Hjem
til Thingstedet var kommen
et Stykke ind i
Gryttalien blev han
var oppe i Liden en Mand i røde Klæder
komme løbende ned til Vejen. Lars
der foer til Hest og havde sine Penge
i en Pose som laa foran ham paa He‐
steryggen, antog at hin Mand maatte
være en Tyv eller Røver (slige fandtes paa Stedet)
begyndte at raabe som han havde
flere ivente bagefter: Nu ser jeg Tyven
kom nu hastigt, ellers slipper han os af
Hænderne». Da {R}Manden hørte denne
Tale, vendte han strax om og for‐
stak sig i Skoven men Lars fort‐
satte uhindret sin Rejse. (Denne Lars
Knudsen var Bedstefader til hin af samme
24
Navn, som bar Dronningen ombord)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Tid vakt megen Opsigt ved sin Deltagelse i
historiske Begivenheder, eftersom Indbyggerne
her i Egnen endnu denne Dag har Sagn
der minder om deres Tapperhed og som
![]() Faksimile |
Folkestyrere ofte med Kraft ledede Fol‐
kets Anliggender, saaat Kongerne selv
ofte skalv for dem; – saaledes hører man
her i Egnen at naar man sér {5}6–8 jevn‐
store velklædte Karle komme gaaende paa
en Vej, saa plejer man at sige «Der kom‐
mer Gidskegutterne». Naar det offentlige har
truffet Foranstaltninger til Landets
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
disse ikke
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
protesterer mundtlig men Sagen gaar alige‐
vel sin Gang og Almuen kommer hjem
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den nye Tingenes Orden, da plejede man at
sige «Det viser sig nu at Gidskegutterne
er borte, de havde vist ikke samtykket i dette
eller hint. –
Olaf den Hellige maa vistnok engang
have rejst gjennem
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
mene, nemlig ind Ellingsfjorden
forbi Vemøen gjennem Strømmen
ind i Skauebugten, draget sine
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
over Land fra Folden til Højemsvik,
til Støtte herfor har man et
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
hastigt paakommende Sjødrev opstaar
da plejer man at sige: Det var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
detta, eg kan inkje tru det saag værre ud
naar han St Olaf seglede op Straumane.
Til yderligere Bevis for at Skibe og større
Baade i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Haandkraft fra Folden til Højemsvik
anfører man at dette Strø{k}g heder ind‐
til denne Dag
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
mellem Stederne tæt østenfor Post‐
vejen, paa Jordtungens højeste Punkt
findes sammenkastet en usædvanlig
stor Stenrøjs; denne skal have været
opstablet som en Signalplads, som
følgelig skulde tjene de ind og ud‐
farende til Vejledning om hvor
de skulde tage iland og drage
sine større Fartøjer over, ˹da˺ Da den
inderste Del af Skøiebugten og
Solnørbugten ofte var tillagt
med svag Is uden at tale om
at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
begge Bugter, ved Fjæretid er ganske
tørt. – Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sogn er en ganske
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
af Størrelse; ifølge Sagnet skal den
dog i Middelalderen være beboet af
en Mand, der skal have vist stor Mand‐
dom i flere Henseender. Han skal,
heder det, i sine unge Dage have
faret meget tilsøs, havde faaet Smag
paa hvad der i de Dage var en stor
Gevinst, nemlig at føre Bord og Tjære
paa egne
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Bergen. Efter at han tog Bolig
paa Braute byggede han selv en
Jægt fremme paa Gaarden; da
Skroget var færdigt, fik han sig
en Del Heste og forsøgte paa at
kjøre den ned til Søen. Vejen er
nemlig fra Braute til Ørskougviken
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ten
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
riss (Aas) blev hans lejede Heste saa med‐
tagne af Arbejde, at han maatte spænde
![]() Faksimile |
Fole, spændte den for Jægten, tog selv
Haand i, gik
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og trak Jægten, uden at standse, lige
ned til Søen. Af dette Værk gik der
og endnu gaar her i Egnen stort Ry. Man
siger endnu efter ham et Ordtag som han
udsagde hvergang han tog Fat paa Arbejdet
med Kjøringen (Dragningen)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den naar han kjørte Brautejagten. – Tom‐
ten efter Jægtenøstet paavises endnu i
denne Dag, nemlig nogle Skridt sønden‐
for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Berghamre beliggende i Syd for
Gaarden Søholts Huse et godt Stykke
fra Søen; nu er der den skjønneste
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Søen men saaledes saa det ikke ud
i Fortiden. Sagnet fortæller nemlig
at i det 1{ 5 }6de & 1{6}7de Aarhundrede da der
existerede flere
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
saakaldte Ørskougselv, gik tem‐
![]() Faksimile |
melig dybgaaende Skibe tæt frem
under Fjeldhamrene. Skibene laa nem‐
lig fortøjet saa nær Berget at man
lagde en Planke fra dette paa
Skibsrælingens hvorpaa man bekvemt
gik. Det skal have været især
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
lændere og Skotter som gjorde store
Indkjøb af Bord her paa Stedet; at
denne Trafik var stor og indbringende
for Egnens Indbyggere, skjønt Sko‐
gene led betydeligt og tildels øde‐
lagdes, derom er Sagnet endnu
i friskt Minde. Man fortæller saa‐
ledes at en Mand ved Navn Ole
fra Gaarden Valdgjermo omtrent ved
Aaret 1740 gjorde Regnskab for et
Aars Bordsalg med en af disse Hol‐
lændere og modtog af disse i Be‐
taling for Bord saamange Sølv‐
penge at han fyldte en Strømpe
og desforuden maatte han tage af Hovedet
sin Skindhue for deri at bære Pengene
til sit Hjem. Af den megen Bord‐
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
disse Hamre have faaet sit Navn. –
– Sagnet vil ogsaa vide at den største
Aarsag til at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ganske ødelagte i den nordre Del
af Søndmør har været den store
Mængde Vandsauge, som har været
i Brug. Efterat
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Anderson ved Aar 1530 havde indført
Vandsauge her i Norge udbredte denne
Skik sig saa almindeligt at der
næsten i hver Elv, naar Skog fandtes,
blev opført et Saugværk; Sagnet anfører
at blot i Skaue Præstegjæld har været
i den
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Steder
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ved Slyngstad, ved Thingfjord, ved Vatne
ved Storengset, ved Storefylling, i
Gjytaaen, denne sidste ligger paa
Gaarden Skaues Enemærker, og ende‐
lig ved Sagaaen, som ˹udspr:˺ ligger paa
Romsdalsegnen ved Tomleskardet
nærved hvilket Sagen laa; Aaen løber ud
![]() Faksimile |
i Solnørvigen. Her fortæller Sagnet
om dette forhenværende Sagværk at det
skulde være en Mand fra Holland som
ej alene her paa egen Bekostning lod
opføre bemeldte Saugværk, men ogsaa
kjøbe Furu til Skjæring paa Værket
og kostede Kjørselen paa Bordene derfra
til Tomlefjorden, hvor der endnu
et Sted paavises tydelige Spor af Sø‐
brygger benyttede til Indlosning
af Bord. – Paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
har i Fortiden ej alene været et Sted
hvor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
({L}Navnet kommer af den ypperlige Havn)
men ogsaa har været beboet af rige og
mægtige Folk, saaledes fortælles at paa
Øens Østside er et Næs som heder Hage‐
næs, hvor endnu findes Tegn til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og Spor af at en Frugthave her har været
anlagt. Her skal have boet en Præstedatter
der var ugift, meget rig og stormodig;
hun gik en Da{ <...> }g ned paa Søbryggen,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
mer igjen, bliver jeg fattig». Dette gik i
Opfyldelse, Ringen blev funden i en
Fisk, som fangedes ved Stedet, og Pigen
døde fattig.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i Tykkerustene. Sagnet fortæller at en
Desertør fra Syvaarskrigen 1663–70– skal
have lagt sig til i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den Fyllings Enemærker i den
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Her opførte han et Skur ved nogle Fjeldham‐
re og fortsatte her i længere Tid med Røve‐
rier, dels paa Sætrene rundt om, dels hjemme
i Bygderne; man skal ofte have seet ham
at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og skar siden Struben over paa hende. Han var
til stor Plage for Egnen, Ingen turde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sig i Kast med ham, endelig fik man ham
lokket syd til Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvor man fik dræbt ham. – I den saakaldte
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sogn skal ifølge Folkesagnet ligge nedgravet en
![]() Faksimile |
Skat. Sagnet er meget gammelt, der har
til forskjellige Tider været gjort Forsøg paa
at finde den. Engang blev en Mand der boede
paa Gaarden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
opmærksom
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
saa brænde i bemeldte Haug; han tog et
Gevær, sigtede mod Lyset, lod det ligge ind‐
til det blev lyst; nu saa han efter og
blev overbevist om Stedet; han gik hemme‐
ligt derhen, undersøgte Stedet ˹og˺ fandt en liden
Bøtte fyldt med Sølvpenge. Fundet var
betydeligt og Manden blev med Et rig.
Endvidere fortælles at dels Uaar dels
andre Omstændigheder skal have
været Aarsag til at disse Egnes Ind‐
byggere ikke saa sig istand til
hvert Aar at betale
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
te og andre Udredsler. Dette skal
især have været Tilfældet med Ind‐
byggerne i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvorfor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der Thinget paa Gaarden Gam‐
lem i samme
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
stor Del af Almuen og modtog
istedet senerehen forskjellige Varer,
hvilke han omsatte, og havde saa‐
ledes en liden Trafik derved. Til dette
Øjemed bidro{ <...> }g betydeligt hint Fund. Engang
da han paa en Rejse fra sit Hjem
til Thingstedet var kommen
et Stykke ind i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
var oppe i Liden en Mand i røde Klæder
komme løbende ned til Vejen. Lars
der foer til Hest og havde sine Penge
i en Pose som laa foran ham paa He‐
steryggen, antog at hin Mand maatte
være en Tyv eller Røver (slige fandtes paa Stedet)
begyndte at raabe som han havde
flere ivente bagefter: Nu ser jeg Tyven
kom nu hastigt, ellers slipper han os af
Hænderne». Da {R}Manden hørte denne
Tale, vendte han strax om og for‐
stak sig i Skoven men Lars fort‐
satte uhindret sin Rejse. (Denne Lars
Knudsen var Bedstefader til hin af samme
![]() Faksimile |
Navn, som bar Dronningen ombord)
Medens
Præsten Peder Dass fik engang Bud
fra Kongen i Kjøbenhavn at han skulde
komme ned og præke
Fropræken for ham
1ste Juledag. Budet kom til Peder Jule‐
aften just som han sad og spiste; nu
maatte han i største Hast henvende
sig til
Gamle‐Erik om at han vilde
skydse { <...> }ham endnu i denne Nat. G‐E:
paatog sig dette og hurtigt bar det af‐
sted. Ved Midnat da de
var kommet Stat
forbi vilde Erik friste Peder og vilde vide
hvad han vel vilde sige om han lod Baa‐
den synke.
Erik l.B.b.a.s. Peder saa dette
rejste sig i B: og s. «Højere op, og fortere fram
din Djævel!» Erik som troede at Peder vilde
kalde Gud tilhjælp naar han saa der var
Fare paafærde, blev skuffet og maatte nu
hurtigst fortsætte Rejsen. De kom til Kbhv.
just som Folk strømmede til Kirke; Peder
fik saaledes ikke Tid til at faa Kongen i
Tale, men denne skikkede ham Bud om
at der paa Prækestolen var lagt en Seddel
der indeholdt det Thema hvorover han skul‐
de præke. Peder besteg P: tog Sedelen op saa
paa den og sagde Her staar Intet; vendte Sedlen
paa den anden Side saa paa den og sagde
Her staar heller Intet «–
Af Intet kommer
Intet {»}og af Intet skabte Gud Verden»
Disse sidste Ord lagde han til Grund for
sin Præken, hvilken han holdt paa
en saadan Maade at Almuen
gik hulkende og grædende ud af
Kirken. –
Olaf d. H. kom engang
paa sin Færd fra Trondhjem og agte‐
de sig ind i Romsdalsfjorden; da han
kom syd til Hustadviken { <...> }mellem Bud
og Fagrevik blev det Aften saa han
med sit Skib maatte kaste Anker og over‐
natte. Ved Midnat kom et pludseligt
Overfald af Fiender over Kongen saa at
han saa sig nødt til at kappe
Ankertougene og
undfly. Anker‐
taugene drev siden til Lands i Stran‐
den ved Guldberget, hvor de endnu
ere at finde, skjønt forvandlede
25
til Sten; selve Ankerne ligge
endnu urørte paa Søbunden der‐
steds hvor
Dublerne endnu tydeligt
ere at see skjønt disse nu ogsaa
ere forvandlede til tre smaa Skjær.
– Engang kom
O.d.H. sejlende ind gjen‐
nem Romsdalsfjorden; da han kom
ind til
Oxen i Rødven Sogn blev Østen‐
vinden ham saa haard at han der
maatte stige iland skjønt der ikke
var godt at lande og Skibet vendte om.
Kongen agtede sig over Fjeldet til Rødvendalen.
Sin Kuffert med Rejsepengene i blev han nødt
til at sætte tilbage i Stranden, hvor den
endnu staar, forvandlet till Sten. ˹[˺Der
var Sné paa Fjeldene hvor Kongen
drog frem, dette havde han forberedt
sig paa thi han havde medtaget
et Par Ski. { <...> }Han kom til et stejlt
Berg Horungen kaldet i Gryttens Præ‐
stegjæld. At løbe ned over dette fandt
han for det Første betænkeligt, endelig
vovede han Løbet, kom i god Behold ned
til Stranden; der viser sig endnu en
dygtig Fure i Fjeldet efter denne Ski‐
løbning. –
Kong O. d. H. landede engang
paa
Bolsø i Romsdalsfjorden, her fik
han isinde at rejse en Kirke hvori Al‐
muen kunde tilbede Vorherre og fik Almuen
overtalt til at tinge Bygmester. Dette Rygte
udspredte sig vidt og bredt; en Troldkjærring
som holdt Til paa
Fjeldet Skaala en Mil
fra Bolsø i Vedø Sogn,
kom ogsaa undervejr
med hans paatænkte Kirkebygning. Hun syn
tes ikke om at have nogen Kirke
i Nærheden af sin Bolig; hun besluttede
derfor at gjøre et
Bræk ved Kirkebygningen,
men hun forhastede sig ikke heller før
Kirken var næsten færdig, da tog hun en
Dag sin
Armbue lagde Pil paa Streng skjød
og Pilen magtede ikke frem til Kirken men
traf i Jorden et Stykke fra Kirkegaarden
hvor den blev staaende og hvor den end‐
nu er at sé lig en Bautasten; den er 6–7
Alen høj. –
Fra Nordfjord. Der for‐
tælles om en Præst, der længere tilbage i Ti‐
26
den skal have været i
Indvikens Præstegjæld
i Nordfjord. Han havde gaaet i Lære i den
wittenbergske Skole i 5 Aar som medtages
for at lære den sædv: Præstelære, derefter var
han atter i 5 Aar for at lære
Svarteboken.
Denne lærte han til Grunden; da han var
færdig med denne kom Gamle‐Erik
og vilde hente ham og raabte «Jon».
Mester Jon havde beredt sig paa dette,
han havde til den Ende sat én Tolle‐
kniv indvendig i hvert af Stuens 4 Hjør‐
ner og disse gav Svar til Erik i Jons
Navn. Mester Jon havde for at slippe
ud at Stuen taget sin Tilflugt til Skor‐
stenspiben som han krøb opigjennem.
Dette blev Erik vaer, steg op i Gruen for
at holde Præsten fast i Benene, fik fat i
en af Jons Støvler og beholdt Hælen af den
og Jon slap uhindret fra Legen. Nu kom
Jon hjem og blev ansat som Præst til Ind‐
viken; han havde ikke længe været her før
hans Kone fik ham mistænkt for
ulovligt
Omgang med en Bondepige. Han blev
anklaget for denne Sags Skyld,
der blev anlagt Sag mod ham,
han fandtes skyldig, Dommen
lød at han sk{y}ulde henrettes, han
bad Kongen om Naade og Kongen tilgav ham
men paa Præstens Kones indstændige Begjæring
maatte Kongen love at fuldbyrde Dom‐
men. Medens Sagen stod paa skulde
Mester Jon forrette Gudstjeneste ved
Opstryens Kirke; paa Vejen didhen
ved de saakaldte Risøjerne kom en
stor Slange og foer midt over Vejen
og blæste højt. P{ <...> }ræsten blev opmærksom
paa den og sagde «Véd Du det ogsaa?»
Præsten red den Dag, hans Skydsdreng
spurgte ham om Ormen sagde Noget,
Præsten svarede: «Den siger det er sidste
Gang jeg rejser her.» Dette blev sandt,
thi inden kort Tid blev Dommen af‐
sagt og fuldbyrdet. Han blev halshug‐
get paa
et Sted ved Indvikens Præstegaard
som endnu kaldes Mordskogen. Forinden
Jon blev rettet sagde han: «Hvis jeg er
27
uskyldig skal mit Blod rinde op‐
for Bakke og dette gjorde det. Paa
Stedet kan siden ikke voxe Græs.
Hans Kone blev derefter slagen med
Sygdom,
krøgnede sammen, blev saa
liden at man under hendes Sygdom
bar hende i en liden Kurv indtil hun
døde. –
Langt tilbage i Tiden, var der
paa
Gaarden Hole i Bréheims Sogn i
Gloppens Præstegjæld i Nordfjord en Kvin‐
de ved Navn Kari Hole, som var den værste
Troldkvinde, hun blev anklaget for sine
onde Gjerninger og blev overbevist og til‐
stod at hun havde øvet Ondskab baade
mod Folk og Fæ. Hun blev levende
brændt paa en liden Holme, Haneholmen
kaldet i Gloppens Sogn. Det hun mest
angrede paa da hun kom til Retter‐
stedet, var at hun havde
mælkestjaalet
en Ko i Nedstryen Sogn, skjønt hun ej
personlig eller nogen for hende i natur‐
lig Skikkelse havde udført
Malkingen,
{ <...> }eller idethele været i Ned‐Stryen; dog blev Koen
saa medtagen at den døde. Kari
Hole erklærede dog at Mælken af denne
Ko gav hende det ypperligste Smør.
Hun havde lovet naar hun kom
til Baalet at i en saa lang Af‐
stand derfra som hendes Øjne rundt
om kunde sé fra sig, skulde for
Fremtiden ingen Væxt mere gro eller
trives; derfor antog man det nødven‐
{g}digt at binde hende for Øjnene.
– Søndmør – Det har gaaet som et gammelt
Sagn om at der engang ved
Kvasnæsset har
været holdt et stort Sjøslag, – dette er mærkeligt
derved at det
netop er til dette Sted Professor
P. A. Munch vil have Slaget med Jomsvikin‐
gerne henlagt. –
Om Kristen Kulbrænder.
Der var engang en Mand, hvis sædvanlige
Haandværk i lang Tid havde været at
ligge
paa Skogen og brænde Kul, han havde skjelden
Omgang med Folk og kom næsten aldrig
til Kirke. Endelig fik Folk ham overtalt
til at søge Kirke engang. Kristen gik
ind for
Vaabenhusdøren; her stod han
28
i sine Hverdagsklæder og
gabede paa
Folk og Præst. Det var saa rimeligt at
Kristen,
som ikke var boglærd, ikke kun‐
de forstaa et Ord af hvad Præst eller Klok‐
ker sagde; efter at have staaet der en
Stund gik han hjem; nu spurgte man
ham hvad han syntes om og hvad han
saa i Kirken. Kristen sagde han saa
ingen som var ham (sig) mere lig end
Præsten; Pr: havde nemlig sorte Klæder, Kristen
havde ogsaa kullede Klæder. Folk sagde til
ham for Spøg Du maa da prøve paa at
blive Præst. Kristen, der ikke anede, at det
var Spøg hvad Folk sagde, begyndte at
gruble og tænke over Sagen han over‐
tænkte hvorledes det nu i hans Alderdom
faldt ham besværligt at ligge ude i Marken
ofte i ondt Vejr og brænde Kul naar han
kunde faa sig en Ansættelse der var
bekvemmeligere. Kristen spurgte Folk
tilraads hvor man plejer at henvende
sig naar man vil bede om at blive Præst.
De sagde «Til Kongen». Kristen f{r}ik Underretning
om hvor Kongen var at træffe og gav sig
paa Rejsen. Da han kom til Kongsgaar‐
den begav Kr: sig ind i Kongens Kjøkken
her havde Kokkerne det meget Travelt
med at lave Mad til Kongen; nogle
tillavede Retterne, andre bar dem ind.
Kristen tog nøje Tal paa Retterne, endelig
meldte han sin Ankomst til Kongen.
Denne, der blev nysgjærrig, at see En som
turde melde sig for at tale med ham
under Spisetiden, tillod dog at Kr: kom
ind og anmodede ham om at
tage Sæde
hos Kongen og faa sig lidt Mad. Efter
at de havde spist en Stund sagde Kon‐
gen at de vilde takke Gud for Maden.
Nej sagde Kr: «vi har to eller tre Retter
tilbage som endnu ikke er indbaarne.»
Kongen siger: Hvoraf ved Du det? «Jo, det
maa jeg vide, siger Kr: «jeg er saa vis
at jeg véd alle Ting». «Ved Du alle Ting,
siger Kongen, «saa maa Du sige mig
hvad der blev af et Stykke Guld som
forleden Dag laa i Vinduet og blev
29
borte. «Ja, siger Kr: «vil Kongen love mig
at jeg kan blive Præst, saa skal jeg vist
skaffe ham hans Guldstykke tilbage».
Kongen sad og tænkte med sig selv at
det er skjelden nogen tilbyder sig at
ville være Præst, han maa vist ikke afslaa
dette Tilbud, «men» sagde han til Kr:
«
der vil stor Visdom til at være Præst»
Kr: sagde˹,˺at han ved noget af Hvert; i det
Samme kom Kokkerne ind med de øv‐
rige Retter af Maden. Nu indsaa Kon‐
gen at Kristens Udsagn var sandt han
lovede derfor Kristen at dersom han næste
Dag til en bestemt Tid kunde skaffe Guld‐
stykket tilbage, saa skulde han blive
Præst. Kristen begav sig ud i Kjøkkenet,
Kokkene havde hørt den sidste Tale mellem
ham og Kongen, blev bange for at Kr:
vilde aabenbare Sagen; {T}thi disse havde stjaa
let Guldstykket. De bad derfor Kr: om
han kunde finde paa Raad,
saa at Brøden
ikke kom over {D}dem. Kristen sagde «Tag
et Stykke Dejg, læg Guldet i den, kast
det saa for den store Hund som
gaar her i Gaarden. Som sagt saa
gjort; Hunden slugte Dejgen med
Guldet i, der om Morgenen blev
Kr: anmodet om at komme for
Kongen og sige ham Besked om Guld‐
stykket. Kristen sagde Deres Hund har
ædt Guldstykket, De faar tage Livet
af den saa finder De Guldet i Ma‐
ven». Kongen vilde nødig miste Hunden
men Guldstykket var ogsaa af stort Værd;
derfor lod han Hunden dræbe og nu
fandtes Guldstykket. Nu maatte Kongen
holde Ord{;}. Kristen skulde aflægge Prøve
paa sin Kundskab men dette ledede ikke
til Noget, han gav ham dog
Kaldsbrev
og henviste ham til en Egn hvor han
vidste at Folket ikke var saa nøje
paaseende om deres Præst kunde læse
eller ikke. Nu gav Kristen sig paa
Vejen til sit nye Bosted, hans Vej
faldt forbi en
Skindfeldmager, her
blev han vaer nogle nye
Fælde
30
og Kristen kjøbte sig et Par Stykker af disse.
Nu faldt hans Vej videre frem forbi Bispens
Gaard. Bispen traf han ude paa Mar‐
ken, han var sysselsat med at sé tilrette
med en gammel graa Hoppe, som hav‐
de taget Skade, han ændsede derfor ikke
den Hilsen Kristen aflagde men denne maatte
fortsætte Rejsen hjem. Nu spurgtes det at
de havde faaet ny Præst i Sognet. Almuen
bad ham om at han næste Søndag vilde
holde Præken i Kirken for dem; dette lovede
Kr: Om Søndagen flokkedes Folket til Kirken
Kr: vilde nødig gaa i Kirke men aligevel
gik han. { <...> }Til bestemt Tid steg han paa
Prækestolen men vidste ikke hvad han skul‐
de sige. Efterat have staaet en Stund
sagde han «Kjære Almue jeg skal for‐
tælle Eder om min Færd; jeg rejste for‐
bi en Skindfeldmager, her blev jeg var
nogle gode Felde, jeg kjøbte mig et Par
Stykker, de er vide brede, med røde Dusker
i hvert Hjørne, derefter rejste jeg forbi
Bispen, han havde en gammel blak
Mær, som havde taget Skade paa et
hemmeligt Sted, jeg tør ikke nævne det
her». Nu begyndte Almuen med Lat‐
ter saa at det tog Overhaand med al‐
slags Uorden i Kirken. Klokkeren søgte
at stille Folket tilfreds, gik op til Præsten
og bad ham ordne sin Præken paa en
bedre Maade; dette lovede Kristen; nu
blev det stille i Kirken; endelig tog Kr:
til Orde «Idag bliver det ingen anden
Forretning end at jeg faar ikke glemme
at bede for de {s}Syge, som er syv sorte
Svin paa Furset (en Gaard i
Søkelven) og
tre tandløse Kjærringer paa S{ <...> }vartebæk
(sammesteds) Nu blev der igjen Støj
og Allarm i Kirken og Klokkeren saa
sig nødt til at kalde Kristen ud af
Kirken og denne blev lukket. Almuen
skikkede {b}Bud efter Biskoppen at han
skulde komme og gjøre sig bekjendt
med hvad for Præst de havde faaet.
Biskoppen kom. Imidlertid havde
Kristen giftet sig og faaet en ung
31
Kone. Nu skulde Kristen igjen i Bi‐
spens Nærværelse aflægge Prøve paa
sine Prækener. Nu vidste han ikke an‐
det Raad end at han befalede en
af sine Drenge hemmelig om Nat‐
ten at gaa op i Kirken og sage over
Foden af Prækestolen, dog ikke røre
den mere. Nu kom den bestemte Dag,
besteg Prækestolen og efterat Folket hav‐
de ordnet sig til Sæde i Kirken sagde
han højt «Idag bliver det en ond Dag»
slog med begge Hænder af al Kraft
i Prækestolen, gjorde et Spark saa at
denne faldt overende med stort Bulder
og Brag. Nu
forstilte Kr: sig aldeles
ihjelslagen, Folk stimlede til bar den
forstilte døde Mand ned til Præste‐
gaarden, hvor hans Kone sørgende modtog
ham. Nu blev der for det første ikke Tale
om andet end at begrave Præsten. Man til‐
lagede Kiste, foretog adskillige
Operationer
med Liget, saasom at skjære hans Skjæg
Haar og Negler, som da var brugeligt. Præstens
Kone var højst sørgmodig. Liget
blev sat ind i
Vaagestuen men der
var ingen Anden som vilde vaage
over Liget end Biskoppen og Præstens
Kone. Bispen tog Konen satte hende
paa sit Fang for at trøste hende. Han
følede paa hendes Bryst, spurgte
hende hvad de kalder dette. Hun
sagde «dette kalder man
Sinai Bjerg»
Er der
farendes der, siger Bispen; «nej»
svarer Konen. Bispen lagde Haanden
paa
Konens Liv og spurgte hende
hvad de kalder dette. Rumpeskogen
siger hun; kan man fare frem
der, siger Bispen; nej, svarer Konen;
men aligevel blev Bispen mere og mere
paatrængende og kjælede for hende paa
mange Maader; Kristen der laa i Kisten,
og hørte paa hele Samtalen, var
ganske stille indtil han hørte at
Bispen
vilde have for store Frihe‐
der med Konen, da sprang han med
et op og sagde til Bispen at denne
32
skal dyrt bøde for sine Handlin‐
ger. Bispen blev rent forskrækket men
Præstens Kone maatte vist før være
indviet i Hemmeligheden. Nu maatte
Bispen
bekvemme sig til at la‐
de Kristen vedblive som Præst skjønt
han ikke kunde læse i Bog. Almuen
forlangte endnu engang at Kristen i Bispens Nær‐
værelse skulde holde Præken for dem; dette maatte
baade Bisp og Præst gaa ind paa. Den bestemte
Dag, da Kr:, Bisp og Klokker kom ind i Kirken
sagde Kristen til Klokkeren «Idag maa Du
˹svare˺ svaare saa det ˹(rimer sig)˺ stemmer overens » Dette lovede
Klokkeren; nu havde Almuen ikke hørt Kristen
for Alteret og følgelig forlangte {
<...>
}de at han
nu skulde vise sin Kundskab der. Kristen gik
nu for Alteret, stod en Stund ˹stille˺ og
taug, endelig tog
han til Orde: «Verden er rund, Verden er rund»,
Klokkeren svarede «Ja som Ræven paa en
Hund». Nu slog Almuen op en Latter
saa Bispen saa sig nødt til at tale Almuen
tilrette og nu blev det stilt. Derefter tog
Kristen tilorde: «De ragede mit Skjæg,
de skar mine Negler, de klippede mit
Haar» Klokkeren svarede «Naar gjorde de
det?» Kristen svarede: Paa den Tid Biskopen
rejste fra Sinai Bjerg til Rumpskogen.
Nu blev Bispen ganske forskrækket, troede at
{ <...> }Kristen vilde aabenbare for Almuen hans
Omgang med Konen i Ligstuen, fik Folk
til at tage Præsten fra Alteret og fik
ham endelig overtalt til at frasige sig sit
Præstedom. –
Man fortæller at en Dreng ved
Navn ˹Lars˺ Jakob Thormodsen Medlid i
Skaue
Sogn engang for omtrent 50 Aar siden paa
Vejen hjemmefra til Sætren, da han var kom‐
men til et Sted hvor en af Naturen rund
{ <...> }dannet Haug, der allerede før var
udsagt
for at være Tilholdssted for { <...> }
Haugboere
eller Huldrefolk. Her i denne
Houg der
ligger tæt ved Vejen blev Jakob indta‐
get, som han sagde,
førinden han vid‐
ste et Ord derom. Han syntes at være
kommen ind i en rummelig Stue‐
bygning, hvor al Anretning var ord‐
net næsten paa samme Maade som
33
Skik og Brug er i Bygderne.
Det forekom ham besynderligt at
der var saa faa Folk at sé, blot
en Pige beboede Huset al den Tid
han opholdt sig der. Hun var klædt
i { <...> }
blaa Klæder, havde fagert Haar som
Silke, der hang nedover Ryggen. Hun
satte Mad frem for ham men han var
saa
forbluffet formedelst
Ukjendskabet
til Stedet at han ikke var god for
at tage til sig af Maden. Oven‐
nævnte Pige trøstede og opmuntrede
ham paa mange Maader til at
være ved friskt Mod; hun forsikrede at
ingen Ting skulde
paastaa ham her
naar han bare vilde give sig her til Rolig‐
hed. Men hvorledes hun end kjælede for
ham, saa syntes han dog at være lige
taus som
tomset; hun kom frem med
en smuk
Fiol (Fedle) bad ham tage
den og spille paa den; hun sagde
at hun ved at Du er en dygtig Spillemand
hvorfor kan Du ikke spille paa denne
Fele? Han syntes være bevidst om og kun‐
de godt erindre at han gjentagne Gan
ge har spillet paa sin Fele hjemme men
det var ham ubegribeligt hvorledes han
nu følte en saadan Afsky at tage i
denne endsige at spille paa den.
Han syntes sé mange Mærkværdigheder
saasom Udskjæringer i Træ
m: V: og Tan‐
ken hos ham var ene sysselsat med om
han ikke kunde arbejde lignende Sager.
Han vi˹d˺ste selv ikke hvorlænge han var
i Hougen, ligesaalidt vidste han Besked
om hvorledes han kom ud som ind, han
var borte fra sit Hjem i to Døgn, han
havde en liden Hat paa sig da han
forlod Hjemmet, denne var kom‐
men hjem til Gaarden efterat Dren‐
gen havde været borte et Døgn. Da hans
Forældre fandt Hatten og Drengen ikke kom
tilbage anede de Uraad og forstod at
han maatte have været indtagen. De
anvendte derfor Klokkeringning og andre
Midler som bruges i slige Tilfælde for at for‐
34
maa de Underjordiske til at løs‐
lade den som er kommen i de‐
res Vold. Hvad enten dette virkede
eller ikke, saa kom Jakob ganske
karsk hjem til Gaarden. Dog var
han ligesom tomset og faatalende
naar Folk spurgte ham hvor han
havde været saa gav han liden eller
ingen Besked derom; man fik ham
skjelden til at arbejde til
Gaardens
Fornødenheder efter den Tid, men blot
beskjæftigede sig med at efterabe alt hvad
han havde seet i Hougen; saaledes
arbejdede han Fedler slik som han
han havde seet dem der, hvilket var
noget afvigende fra dem som man
før har seet. Han arbejdede en Duk‐
ke, der især i Klædedragt skulde
ligne den Pige han havde seet i
Hougen. Han havde nu sit Tilhold
hjemme paa et lidet Loft; her
fandtes stedse dels fuldbyrdede
dels ikke fuldbyrdede Modeller
til Gjenstande, som ikke andre
end han vidste hvad skulde være
til. At spille paa Fedle blev han
ogsaa efter den Tid fuldkomnere i,
han fandt lidet Behag i at op‐
holde sig her i Egnen, derfor rejste
han til Bergen og siden har man
ikke spurgt mere fra ham.
(Til Sag‐
net om Ole Valdgjermo føjes at han plejede
blot éngang hvert Aar at opgjøre Regnskab
og modtage Betaling for sine
Bord fra de
skotske Handelsmænd der laa ved Talbordber‐
get med sine Skibe. Han havde sædvan‐
ligt en Strømpe, som han dertil blot
benyttede, at have sine Penge i. Det
Aar han fik Strømpen fuld syntes
han være overbevist om at de havde
gjort ham Ret ved Afregningen, men
naar dette ikke skede havde han stor Mis‐
tanke om at de havde snydt ham; anden
Tællingsmaade brugte han ikke.)
Præsten i Hjøringfjord. I
Hjørendfjord paa
Søndmør var engang en Præst der hed
35
Hr Jakob; han var en af dem, der
i sin Tid havde taget
Præstelære i Wit‐
tenberg. Han havde gaaet der i Skole i
10 Aar som var den sædvanlige Tid
for dem, der skulde studere
Svartebogen
og denne skal han have lært til‐
gagns; thi at stelle med
G‐E: var
for ham som Ingen{g}ting. Da han var
bleven Præst havde han en egen
Al‐
terkalk som han benyttede under
Sakramentets Meddelelse til sine
Sognefolk. Denne Kalk havde Præ‐
sten selv
bibragt den Egenskab
at alle som drak af den var siden
skudfri sit hele Liv og at dette
virkelig skal have forholdet sig
saa, det havde man tydeligt Be‐
vis paa idet Ingen af Hr. Jakobs
Sognefolk ˹skal˺ vær{ <...> }e faldne for Skud
ikke allene mens han var Præst
her, men endog længe derefter.
Han skal især have brugt Kalken
naar han meddelte Sakramentet
til
dem i Præstegjeldet som blev udskrevne
til Soldater og skulde gaa i Krigen. Disse kom
stedse tilbage i god Behold undtagen en
Sergeant som sprang ind i et Dige og
druknede. – (
Tillæg til Alexanders Be‐
drifter:) Som Exempel paa med hvor stor
List og Klogskab han kunde udføre sine
Tyverier {a}kan anføres følgende: Sagnet
fortæller at han begik et Tyveri paa
Gaarden Sorte den Tid han opholdt
sig paa
Jamtholmen; det var i Slut‐
ningen af den gamle Gaardmand An‐
ders Sortes Levedage; hans Søn Kristen
havde tilbragt sin Tid i Tjeneste
ude paa
Udøerne og havde sammen‐
sparet sig
et Par Hundrede Daler i
Sølv, hvilket var en stor Sum paa
den Tid. Nu, da Faderen laa paa
Dødslejet kom Kristen hjem og overtog
Gaarden; han hjembragte ogsaa med
sig sine Penge og herom udbredte
sig Rygte i Bygden. Kristen var ikke
nød‐
saget til at bruge sine Penge til nogen
36
Udløsning Gaarden vedkommende;
thi dette vidste gamle Anders godt at
jæv‐
ne, thi denne var en
fast (rig) Mand
og Alexander var derfor sikker paa at
{A}Kristen maatte have sine Penge liggen‐
de paa Kistebunden. En Dag i Mørk‐
ningen kom Alexander til Sorte
med noget
Messingarbejde til Kristen
som denne skulde betale ham for.
Kristen gik fra Gangen opad en Trappe
til et lidet
Kaaveloft, tog der de nød‐
vendige Penge ud af Kisten sin; der
var mørkt oppe paa Loftet; idet han
vendte sig fra Kisten vidste han ikke
et Ord af førend Alexander stod for
ham og
foregav at ville laane Pen‐
ge af ham. Dette afslog Kristen;
nu fik Alexander vide hvor den
Kiste stod, som tilhørte Kristen og
med denne Besked rejste han
dennegang. Nu tænkte Alexan‐
der hver Dag paa hvorledes han
ubemærket kunde liste sig ind paa Loftet.
Han havde sidst bemærket at der
var blot én Dør nede i Trappen, som
var Laas for. At aabne Laasen var for
ham en let Sag; men han havde lagt Mær‐
ke til at hvergang man bevægede denne
Dør, ranglede det og
plistrede (skrek) det
i dens Hængsler; dette var en værre Sag.
Noget senere kom Alexander atter til
Sorte, tog ind til Anders, fandt blot dennes
Kone hjemme, nemlig Ingeborg, foruden
Anders, som laa syg. Da Alexander kom
ind i Gangen gik Ingeborg op og ned af
Trappen en‐to Gange og lukkede efter
sig Døren. Endda ranglede det i dens
Hængsler; Alexander sagde til Konen
«Du er no ej bra Kone, Du, Ingeborg, men de’
du e’ Natur til aa højre de (at) denne Døra
rixa saa, de’ e’ eg rejnt forundra paa,
dokk har no væl et Slag te aa smørje ho
med?» Ingeborg eftertænkte Sagen,
tog noget Tjære frem; mens Alexander
endnu stod der besmurte de Dørens
Hængsler, hvormed han hjalp hende.
37
Nu syntes Alexander at det var Intet
i Vejen for ham til at liste sig
op paa Loftet naar det blot var
mørkt. Næste Dags Aften var alle Hu‐
sets Folk forsamlede, inde i Stuen
hos gamle Anders der nu var saa
meget syg, at han nærmede sig
Døden. Alt var stille inde i Stuen
undtagen de Klager som den Syge ud‐
stødte; nu hørte man noget ligesom
det gik ude i Gangen, atter hørte man
noget ligesom det knak oppe paa Lof‐
tet, de Fleste, der var inde i Stuen var
vis paa at var der nogen som gik op
ad Trappen, saa maatte man vist
høre hin Ranglen af Døren; thi ingen
vidste at
gl: Ingeborg havde smurt den.
Man stod heller i den Formening at da
Anders laa Døden nær, saa var det,
som naturligt at hans
Framfaring som
spøgede ude i Gangen; men denne
Tro bedrog dem; Alexander havde alt
vundet Spil; han havde listet sig op til
Loftet, taget Kisten og var kommen
beholden ud med den. Der var falden
lidt Nysné om Natten; han havde af For‐
sigtighed aftaget sine Sko bundet dem
bagvendt under Fødderne, strøg saa af‐
gaarde med Kisten. Ved Daggry kom
man efter at Kisten var borte og nu
sluttede man sig til Sammenhængen.
Man bemærkede Spor i Sneen efter et Men
neske, som blot var kommet til Gaar‐
den; disse Spor fulgte man et Styk‐
<...>ke fra Gaarden, hvor man fandt Kisten
sønderslagen og Indholdet borte. Hvor u‐
mistelig Pengene end var for Kristen saa
blev det dog ikke saa stort Tab i den
Formue han nu ved Faderens Død stod
rede til at modtage; thi denne ejede betydeligt
Anders Sorte var nemlig Ejer af mange
Kontanter i Sølv, han havde i sit Eje
to
Brudebælter af Sølv, en Mængde
ar‐
bejdet Sølv i
Støp og Skéer og vel
1200 Daler i Penge; thi Rigdom har
stedse fulgt denne agtværdige Familie
38
her paa Stedet. –
Om
Præsten Hjort
i Ørskoug. For ˹ meget ˺ noget tilbage i Tiden
var der i Ørskoug paa Søndmør en
Præst ved Navn Hjort; Sagnet fortæller om
ham at han var ingen Præst efter
Ordets rette Betydning. Han betragtede
Kirken, som en Bisag, ligesaa sit
Embede som Præst. Han havde stedse
Attraa efter af sammenskrabe og opspa‐
re Penge og løst Gods; han havde en
Bod staaende nede ved Søen, hvor han
havde sine Penge liggende, ligesom han
her indkvarterede sin betydelige
Korntien‐
de ej alene af (for) Ørskougs Præstegjæld
men ogsaa fra
det nuværende Strands
Præstegjæld, hvilket i hans Tid hørte un‐
der Ørskoug. Det var hans Skik dag‐
lig at indfinde sig nede paa denne
Bod blot for at tilsé sine Penge; selv
de bestemte Prækedage bleve dertil brugte.
Folket blev rent utaalmodigt over at
Præsten dvælede saa længe nede i
Boden at han ikke kom i Kirken før
langt udpaa Eftermiddagen. Det
var ofte Tilfældet at Folk der havde
længere Veje maatte gaa ud af Kirken
før Præsten kom paa Prækestolen. Dette
var især Tilfældet om Vinteren. Engang da
der skulde være Gudstjeneste i Ørskougs
Kirke kom Præsten ikke før en Del af Al‐
muen var gaaet; det tog til at mørkne
Klokkeren istemte til Indgangssang den Sal‐
me
«Den lyse Dag forgangen er, Den mørke
Nat sig nærmer». De af Almuen som
sad igjen
bluedes ved at istemme Sangen
men en mumlende Latter opstod og den
Dag blev ingen videre
Forretning. Man
havde formanet Præsten at gjøre Foran‐
dring i denne Skik; man fik endog et
Par Karle til at klæde sig i e{t}n styg
Klædning lagde sig i Skjul nede paa Buden
for at skræmme ham, men det virkede In‐
tet. Han forstod sig ligesaalidet paa
Land‐
mandskab som paa sit Præsteembede.
En Dag da det led under Jul havde hans
Kone sat Drengene i Arbejde med
39
at sage
Stranger til Ved ude paa
Gaarden; det var Frostvejr, Præsten kom
ud for at sé til Arbejdet; han blev vaer
at Bjerkekubberne under Kløvningen
løsnede fra sig lidt Never, Præsten tog
en Vedskide op i Haanden, rev Neveren
villigt og godt fra Skiden og med ét
antog han at Neveren gaar godt; nu
skulde hans Drenge øjeblikkelig ophøre
med
Vedsaugningen og rejse afsted
ind til Strands Præstegjæld, hvor Præsten skul‐
de være
berettiget til at flaa Never, og
forsøge at tage Never til Præsten. Dren‐
gene gjorde Indsigelser, det { <...> }hjalp ikke, afsted
skulde de, Præstens Kone derimod for‐
stod sig bedre paa Tingen; hun sagde
at det var ikke første Gang at Præstens
Forslag var
{for}gale men hun maatte
dog føje sig i Tingen; hun medgav
Drengene, Præsten uafvidende, nogle
Penge til at kjøbe Never for. Drengene
rejste afsted, var borte nogle Dage og
kom tilbage med den kjøbte Never.
Præsten var vel fornøjet med at Neveren
gik saa villigt ind i Strandlierne. –
–
Mandegraven i Vatne. I Vatne Sogn Ved
et Fjeld i Nærheden af
Vatnerissskjærring
hvor der
midtfjelds gives en Afsats med en
Fordybning af en kegleformig Skikkelse. Denne
Fordybning kaldes af Almuen Mandegraven
med det Tillæg at her i Fortiden en Røver har
holdt til; herfra foretog han sig Røvertog
ned i Bygderne; alt hvad han stjal brag‐
te han med sig did os. Engang var han
kommen lige ned til
Gaarden Osgaatten, gik
ind i Ildhuset og forlangte noget at spise.
Her blev han vaer at man havde ophængt
i Røgen under Taget en stor Mængde Lax
som nylig var fanget. Røveren sad og vrængte
Øjnene af og til opimod Taget og saa
paa Laxen. Han havde et stort Skjæg som
rak lige ned paa Brystet. Idet han rejste
sig fra sit Sæde og gik sagde han idet
han strøg sig over Skjægget: «
Sandlig, endnu
i denne Nat skal alt dette rages af.»
De Tilstedeværende mente at han sigtede
40
til Skjægget, men at Røveren havde
til Hensigt at stjæle Laxen, det viste
sig om Morgen thi da var den altsammen
borte. Han lod sig ikke nøje med at stjæle
slige Madvarer men han stjal endog
levende Kvæg iblandt, som han drev
op til sit Bosted. Engang kom han
ned i en Flok
Kjøer tilhørende Opsid‐
derne i Vatnebygden, tog en Ko i
Flokken og rejste afsted med den.
Jæterjenten turde ikke gjøre nogen
Modstand, men gik strax hjem til Gaar‐
den og fortalte Sagen. Koens Ejermand
der var en haandfast Karl drog efter
ham, men indhentede ham ikke
før han var kommen med Koen
op til sit Bosted. Nu slog Manden
ham ihjæl, begrov ham paa Stedet
og dette kaldes derfor endnu Mande‐
graven. At Manden alene kunde
give
sig ikast med Røveren kan man ej
beundre naar man hører fortælle at han
ganske alene bar sin Ko paa Ryggen
hjem til Gaarden efterat have taget
Indvoldene ud. –
Om Gaarden Krog‐
sæter i Vatne Sogn. Man fortæller om en
Mand ved Navn Krog der langt tilbage
i Tiden byggede
Vatnes gamle Kirke,
at han medens Bygningen stod paa
var saa uheldig at slippe ned en Øxe
der ramte et Barn i Hovedet saa
det døde. Krog blev ˹af Kongen˺ dømt til som
Bøde at rydde og bygge en Gaard paa
et Sted hvor ingen slig før havde været,
og deraf at svare Skat til Kongen.
Krog skulde selv have Valget, hvor
han vilde rydde; han forsøgte først
paa to Steder fremefter
Vatnedalen,
hvor Kornet bedst vilde voxe og blev
overbevist at det trivedes bedst
der hvor
Gaarden Krogseter nu findes. Her begyndte
Krog at rydde og bygge sig en Gaard
kaldte den efter
sig Krogset (som siden er
gjort til Krogsæter) overlod den som Kongens
Ejendom og gav ham
Landskyld og Skat.
– (Fauske‐Jydens Datter blev givt med en Lars fra
41
Aure i Søkelvens Sogn, til hvem han paa
sine gamle Dage overdrog sit Jordegods
bestaaende af flere Gaarde mod en
be‐
kvemmelig Livøre eller Føderaad og en søm‐
melig Begravelse efter Døden. Gavebrevets
Original findes i
Kristen Olsen Sortes
Værge. Gamle Knag var en pudsig Karl, gik og stu‐
derte og saa paa Stjernerne om Kvelden o. s. v.)
– (
Mester Jon i Indviken – Fugleskrig) – Blandt Nordfjords
i Fortiden berømte Mænd omtales i Folke‐
sagnet en Mand i
Gloppens Præstegjæld
paa
Gaarden Lothe. Han skal især have
udmærket sig <...>paa mange Maader ved
Manddomsprøver om hvilke der er
mange Fortællinger. Saaledes fortælles
at hans ˹Tid˺ Bedrifter skal have været optagen med
Bedrifter borte fra Hjemmet saa at hans
Hus led ved Forsømmelse. Han boede i
en liden Stue der var en Levning fra
Old‐
tiden, og denne var baade liden og ubekvem.
Han havde i flere Aar lovet sin Kone at
til Jul skulde han bygge en ny Stue
men dette sit Løfte opfyldte han ikke
Et Aar indunder Jul begyndte Konen
at minde ham derom,
Bruse lod som
han ikke hørte det, Konen blev ved sin An‐
modning, Bruse blev endelig sindt og sagde
«Efterdi du er saa braa, saa skal jeg see
hvad jeg kan gjøre» Dette var Dagen før
Julaften. Han befalede at alle Husets Folk
skulde blive inde i Stuen, tillukke Døre og
Luger og ingen maatte sé ud i Gaarden.
Som sagt saa gjort. Bruse alene gik ud,
han drog afsted indefter Fjorden for at finde en
Jutul som kunde hjælpe ham med Bygningen
Han maatte skynde sig for Tiden var kort,
og skyndte sig gjorde han. Han tog sin
Baad og foer afsted. Der er en Berghammer
i Nærheden af Gaarden Lothe; langsmed denne
roede Bruse, i Hammeren er en Afsats tæt
nede ved
Flodmaalet, hvor endnu findes
tydeligt Mærke til Bruses
Aaredrag; thi
der var Tag i Manden. Jutulen traf han
hjemme og denne gav ham Raad hvor‐
ledes han skulde bære sig ad. Nu for
Bruse tilbage, tog fat paa Byggeriet
42
forstod neppe selv hvorledes det gik
til med Jutulens Hjælp, thi i et Nu stod
Stuen færdig; Arbejdet ledsagedes med en
saa betydelig Støj og Dønn som om det
skulde være Tordenslag og Jorden næsten ry‐
stede. Dette hørte de der var inde i den gl:
Stue og Konen især fik Lyst til at see ud;
der var et lidet
Naverhul etsteds paa Væggen,
der lagde hun det ene Øje til, men der kom
udenfra ligesom en
Gan der traf Øjet
og dette mistede hun. Bruse Lothe be‐
gyndte nu stærkt at ældes, han blev i sin Alder‐
dom lagt paa Sygelejet og syntes selv
at Døden nærmede sig. Han havde en
Broder oppe i Gudbrandsdalen som
hed Gudbrands. Da han
fornam at Dø‐
den nærmede sig, skikkede han Bud til
Broderen, thi han vilde nu sige ham
Farvel; Gudbr: ˹adlød Budsenderen˺ kom , rejste over Fjelde‐
ne paa Ski og da han nærmede sig Gaar‐
den tog han sine
Jernhandsker paa,
thi han vidste vel, skjønt han selv
var en haardfør Karl, at det var
voveligt for ham at række Haanden
bar til Broderen naar han skulde hilse
ham, skjønt han nu var noget afkræf‐
tet; thi han vidste fra tidligere Dage
at der var Haandkraft i Bruse saalænge
der var Liv i ham. Da Gudbr: indfandt sig var
Bruse saa
betagen af Sygdom at han ikke
kunde sé, spurgte dog om hans Broder var
kommen. Gudbr: svarte Ja og rak
Haanden frem med Jernhandsken paa. Bru‐
se tog i Haanden, klemte Jernhandsken saa
Mærke saaes bagefter. – Videre ved Sagnet ikke
at berette om ham paa Søndmør. –
Blandt de Steder her paa
Mørerne hvor
man vil
henføre Stedet hvor den bekjendte
Jette Bruse engang i Fortiden {
<...>
}boede om‐
taler Sagnet ogsaa
den romsdalske Ø, Sand‐
ø, der nu er beliggende i Akerø Præstegjæld
i Romsdalen; før laa dette var ikke Tilfældet
før da
bem{
<...>
}eldte Fogderi ikke strakte sig til
Havet og at
mermeldte Ø tilhørte et af
Mørefylkerne. Sagnet ved saaledes her virke‐
lig at paavise et Sted paa Øen, en dyb Hule
43
hvor
hint Bjergtrold, Bruse, {ha}skal have boet.
Sagnet omtaler ogsaa at han skal her have
ombragt en Mand, som af Nysgjærrighed
vilde {B}besøge ham og at tilsidst Jetten
selv blev dræbt her af den anden Kjæm‐
pe. – (
Nyt Tillæg til Sagnet om Alexan‐
der: Paa
As Tid havde en Røver sit Til‐
hold et Sted i
Forberget
Lesten paa
Godøen i Borgund Sogn. Stedet
var fast utilgjængeligt for Folk, dog
her opholdt bemeldte Røver sig hver Dag
naar ikke Tiden optoges ved Plyndre‐
tog i Egnen og dette Haandværk drev
han meget ofte. Øvrigheden havde paa
Indbyggernes Begjæring anmodet bemeldte
Alexander om han kunde
komme i Kast
og ihjælslaa denne Røver; den gav ham
Lov til at bruge hvilke Vaaben han
vilde. A:
lod sig ikke bede to gange, han
indfandt sig paa Stedet, indsaa her
at hverken Kone eller
medhavende
Tamp
kunde her være ham til nogen Nytte.
Han lagde sig derfor paa Lur efter Røveren
med en ladt Bøsse. Endelig efter lang
Venten fik han Røveren
bar, spændte
Ha‐
nen og sagde ved sig selv «Nu i Jesu
Navn! Men sé, Bøssen klikkede; A: spændte
atter Bøssen tog {s}Sigte og sagde: Saa, til
Helvede, din Djævel!» Røveren fik sin Be‐
komst og kom kantende nedover Fjeldet næ‐
sten lige ned til Stranden. –
Kossen ved Gryt‐
tefjorden{;}: Ved de sydligste Kyster af
Grytte‐
fjorden strax indenfor Taftesund som s{ <...> }killer
Elingsø {for}fra Fastlandet ligger ved Strand‐
bredden en meget stor Stén, Kossen kaldet,
om hvilken der gaar det Sagn at i
Fortiden boede paa
Stavsetfjeldet en
Jutul, der endag sad og spiste
Skyr‐
suppe i et stort Fad. Han blev
under Spisningen tiltalt af en anden
Jutul, der boede paa hin Side Fjorden paa
Slyngstadfjeldet, men var saa
slugen paa
Maden at han ikke gav sig Tid at svare,
hvorfor Slyngstadjutulen blev vred tog
Stenen i Haanden og kastede den over Fjor‐
den; traf i Jutulens Suppefad og denne sagde:
44
Dette var noget kosseagtigt, væltede Stenen
ud af Fadet, saa den kom kantende ned
over Fjeldet lige ned i Stranden hvor den
endnu ligger. –
Inde
i Bunden af Stor‐
fjorden ligger en {K}Gaard Korsbrække kaldet;
paa dennes Grund stod før i Tiden
Sun‐
elvens gamle Kirke; men et Sneskred kom
og tog Kirken bort lige til Grunden. For
at forebygge sligt oprejstes den nye Kirke
paa et andet Sted, nemlig ude ved
Helle‐
sylt. Af den gamle Kirkebygning er
ikke Spor tilbage; af Kirkegaardsmuren
derimod staar det Meste igjen, ligesom
ogsaa Tegn til Grave eller Jordhøje lader
sig paavise indenfor Muren. Derinde
staar ogsaa en høj, smal Sten uden
Indskrift;
Sagnet fortæller at denne Sten
rejstes som Tegn efter de første Kristen‐
domsforkyndere, der her landede; Andre
siger, at
de norske Korsfarere samledes
paa dette Sted for at træffe Aftale om
det forestaaende Tog; begge Beretninger slutter
med at heraf har Gaarden Korsbrekke
faaet sit Navn. – Omtrent paa samme Sted
findes en ganske mærkelig rund Fordybning i Fjeldet;
den er af omtrent ½ Alens Gjennemsnit med ganske
glat afslebne Vægge; Dybden lader sig ikke bestemme
da den er saagodtsom opfyldt med Grus.
Almuen
fortæller at St: Olaf Her har kjærnet Smør og kalder end‐
nu Fordybningen St: Olafs
Smørkjærne, men ved ikke videre
om de nærmere Omstændigheder da dette skal være skett.
– Angaaende Sagnet om Sortedøden i
Stordalen(?)
samt om
Jens Jamt og om
St Olafs Sejlads ude i
Storfjorden maa nærmere
Underretning indhentes
hos Ludv: Daae. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fra Kongen i Kjøbenhavn at han skulde
komme ned og præke
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
1ste Juledag. Budet kom til Peder Jule‐
aften just som han sad og spiste; nu
maatte han i største Hast henvende
sig til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
skydse { <...> }ham endnu i denne Nat. G‐E:
paatog sig dette og hurtigt bar det af‐
sted. Ved Midnat da de
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
forbi vilde Erik friste Peder og vilde vide
hvad han vel vilde sige om han lod Baa‐
den synke.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
rejste sig i B: og s. «Højere op, og fortere fram
din Djævel!» Erik som troede at Peder vilde
kalde Gud tilhjælp naar han saa der var
Fare paafærde, blev skuffet og maatte nu
hurtigst fortsætte Rejsen. De kom til Kbhv.
just som Folk strømmede til Kirke; Peder
fik saaledes ikke Tid til at faa Kongen i
Tale, men denne skikkede ham Bud om
at der paa Prækestolen var lagt en Seddel
![]() Faksimile |
de præke. Peder besteg P: tog Sedelen op saa
paa den og sagde Her staar Intet; vendte Sedlen
paa den anden Side saa paa den og sagde
Her staar heller Intet «–
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Intet {»}og af Intet skabte Gud Verden»
Disse sidste Ord lagde han til Grund for
sin Præken, hvilken han holdt paa
en saadan Maade at Almuen
gik hulkende og grædende ud af
Kirken. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa sin Færd fra Trondhjem og agte‐
de sig ind i Romsdalsfjorden; da han
kom syd til Hustadviken { <...> }mellem Bud
og Fagrevik blev det Aften saa han
med sit Skib maatte kaste Anker og over‐
natte. Ved Midnat kom et pludseligt
Overfald af Fiender over Kongen saa at
han saa sig nødt til at kappe
Ankertougene og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
taugene drev siden til Lands i Stran‐
den ved Guldberget, hvor de endnu
ere at finde, skjønt forvandlede
![]() Faksimile |
til Sten; selve Ankerne ligge
endnu urørte paa Søbunden der‐
steds hvor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ere at see skjønt disse nu ogsaa
ere forvandlede til tre smaa Skjær.
– Engang kom
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nem Romsdalsfjorden; da han kom
ind til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vinden ham saa haard at han der
maatte stige iland skjønt der ikke
var godt at lande og Skibet vendte om.
Kongen agtede sig over Fjeldet til Rødvendalen.
Sin Kuffert med Rejsepengene i blev han nødt
til at sætte tilbage i Stranden, hvor den
endnu staar, forvandlet till Sten. ˹[˺Der
var Sné paa Fjeldene hvor Kongen
drog frem, dette havde han forberedt
sig paa thi han havde medtaget
et Par Ski. { <...> }Han kom til et stejlt
Berg Horungen kaldet i Gryttens Præ‐
stegjæld. At løbe ned over dette fandt
han for det Første betænkeligt, endelig
vovede han Løbet, kom i god Behold ned
![]() Faksimile |
dygtig Fure i Fjeldet efter denne Ski‐
løbning. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
han isinde at rejse en Kirke hvori Al‐
muen kunde tilbede Vorherre og fik Almuen
overtalt til at tinge Bygmester. Dette Rygte
udspredte sig vidt og bredt; en Troldkjærring
som holdt Til paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fra Bolsø i Vedø Sogn,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
med hans paatænkte Kirkebygning. Hun syn
tes ikke om at have nogen Kirke
i Nærheden af sin Bolig; hun besluttede
derfor at gjøre et
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
men hun forhastede sig ikke heller før
Kirken var næsten færdig, da tog hun en
Dag sin
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og Pilen magtede ikke frem til Kirken men
traf i Jorden et Stykke fra Kirkegaarden
hvor den blev staaende og hvor den end‐
nu er at sé lig en Bautasten; den er 6–7
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tælles om en Præst, der længere tilbage i Ti‐
![]() Faksimile |
den skal have været i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i Nordfjord. Han havde gaaet i Lære i den
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
for at lære den sædv: Præstelære, derefter var
han atter i 5 Aar for at lære
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Denne lærte han til Grunden; da han var
færdig med denne kom Gamle‐Erik
og vilde hente ham og raabte «Jon».
Mester Jon havde beredt sig paa dette,
han havde til den Ende sat én Tolle‐
kniv indvendig i hvert af Stuens 4 Hjør‐
ner og disse gav Svar til Erik i Jons
Navn. Mester Jon havde for at slippe
ud at Stuen taget sin Tilflugt til Skor‐
stenspiben som han krøb opigjennem.
Dette blev Erik vaer, steg op i Gruen for
at holde Præsten fast i Benene, fik fat i
en af Jons Støvler og beholdt Hælen af den
og Jon slap uhindret fra Legen. Nu kom
Jon hjem og blev ansat som Præst til Ind‐
viken; han havde ikke længe været her før
hans Kone fik ham mistænkt for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Omgang med en Bondepige. Han blev
![]() Faksimile |
der blev anlagt Sag mod ham,
han fandtes skyldig, Dommen
lød at han sk{y}ulde henrettes, han
bad Kongen om Naade og Kongen tilgav ham
men paa Præstens Kones indstændige Begjæring
maatte Kongen love at fuldbyrde Dom‐
men. Medens Sagen stod paa skulde
Mester Jon forrette Gudstjeneste ved
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ved de saakaldte Risøjerne kom en
stor Slange og foer midt over Vejen
og blæste højt. P{ <...> }ræsten blev opmærksom
paa den og sagde «Véd Du det ogsaa?»
Præsten red den Dag, hans Skydsdreng
spurgte ham om Ormen sagde Noget,
Præsten svarede: «Den siger det er sidste
Gang jeg rejser her.» Dette blev sandt,
thi inden kort Tid blev Dommen af‐
sagt og fuldbyrdet. Han blev halshug‐
get paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
som endnu kaldes Mordskogen. Forinden
Jon blev rettet sagde han: «Hvis jeg er
![]() Faksimile |
uskyldig skal mit Blod rinde op‐
for Bakke og dette gjorde det. Paa
Stedet kan siden ikke voxe Græs.
Hans Kone blev derefter slagen med
Sygdom,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
liden at man under hendes Sygdom
bar hende i en liden Kurv indtil hun
døde. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Gloppens Præstegjæld i Nordfjord en Kvin‐
de ved Navn Kari Hole, som var den værste
Troldkvinde, hun blev anklaget for sine
onde Gjerninger og blev overbevist og til‐
stod at hun havde øvet Ondskab baade
mod Folk og Fæ. Hun blev levende
brændt paa en liden Holme, Haneholmen
kaldet i Gloppens Sogn. Det hun mest
angrede paa da hun kom til Retter‐
stedet, var at hun havde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
en Ko i Nedstryen Sogn, skjønt hun ej
personlig eller nogen for hende i natur‐
lig Skikkelse havde udført
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
{ <...> }eller idethele været i Ned‐Stryen; dog blev Koen
![]() Faksimile |
Hole erklærede dog at Mælken af denne
Ko gav hende det ypperligste Smør.
Hun havde lovet naar hun kom
til Baalet at i en saa lang Af‐
stand derfra som hendes Øjne rundt
om kunde sé fra sig, skulde for
Fremtiden ingen Væxt mere gro eller
trives; derfor antog man det nødven‐
{g}digt at binde hende for Øjnene.
– Søndmør – Det har gaaet som et gammelt
Sagn om at der engang ved
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
været holdt et stort Sjøslag, – dette er mærkeligt
derved at det
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
P. A. Munch vil have Slaget med Jomsvikin‐
gerne henlagt. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Der var engang en Mand, hvis sædvanlige
Haandværk i lang Tid havde været at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa Skogen og brænde Kul, han havde skjelden
Omgang med Folk og kom næsten aldrig
til Kirke. Endelig fik Folk ham overtalt
til at søge Kirke engang. Kristen gik
ind for
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
i sine Hverdagsklæder og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Folk og Præst. Det var saa rimeligt at
Kristen,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de forstaa et Ord af hvad Præst eller Klok‐
ker sagde; efter at have staaet der en
Stund gik han hjem; nu spurgte man
ham hvad han syntes om og hvad han
saa i Kirken. Kristen sagde han saa
ingen som var ham (sig) mere lig end
Præsten; Pr: havde nemlig sorte Klæder, Kristen
havde ogsaa kullede Klæder. Folk sagde til
ham for Spøg Du maa da prøve paa at
blive Præst. Kristen, der ikke anede, at det
var Spøg hvad Folk sagde, begyndte at
gruble og tænke over Sagen han over‐
tænkte hvorledes det nu i hans Alderdom
faldt ham besværligt at ligge ude i Marken
ofte i ondt Vejr og brænde Kul naar han
kunde faa sig en Ansættelse der var
bekvemmeligere. Kristen spurgte Folk
tilraads hvor man plejer at henvende
sig naar man vil bede om at blive Præst.
De sagde «Til Kongen». Kristen f{r}ik Underretning
![]() Faksimile |
paa Rejsen. Da han kom til Kongsgaar‐
den begav Kr: sig ind i Kongens Kjøkken
her havde Kokkerne det meget Travelt
med at lave Mad til Kongen; nogle
tillavede Retterne, andre bar dem ind.
Kristen tog nøje Tal paa Retterne, endelig
meldte han sin Ankomst til Kongen.
Denne, der blev nysgjærrig, at see En som
turde melde sig for at tale med ham
under Spisetiden, tillod dog at Kr: kom
ind og anmodede ham om at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hos Kongen og faa sig lidt Mad. Efter
at de havde spist en Stund sagde Kon‐
gen at de vilde takke Gud for Maden.
Nej sagde Kr: «vi har to eller tre Retter
tilbage som endnu ikke er indbaarne.»
Kongen siger: Hvoraf ved Du det? «Jo, det
maa jeg vide, siger Kr: «jeg er saa vis
at jeg véd alle Ting». «Ved Du alle Ting,
siger Kongen, «saa maa Du sige mig
hvad der blev af et Stykke Guld som
forleden Dag laa i Vinduet og blev
![]() Faksimile |
borte. «Ja, siger Kr: «vil Kongen love mig
at jeg kan blive Præst, saa skal jeg vist
skaffe ham hans Guldstykke tilbage».
Kongen sad og tænkte med sig selv at
det er skjelden nogen tilbyder sig at
ville være Præst, han maa vist ikke afslaa
dette Tilbud, «men» sagde han til Kr:
«
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Kr: sagde˹,˺at han ved noget af Hvert; i det
Samme kom Kokkerne ind med de øv‐
rige Retter af Maden. Nu indsaa Kon‐
gen at Kristens Udsagn var sandt han
lovede derfor Kristen at dersom han næste
Dag til en bestemt Tid kunde skaffe Guld‐
stykket tilbage, saa skulde han blive
Præst. Kristen begav sig ud i Kjøkkenet,
Kokkene havde hørt den sidste Tale mellem
ham og Kongen, blev bange for at Kr:
vilde aabenbare Sagen; {T}thi disse havde stjaa
let Guldstykket. De bad derfor Kr: om
han kunde finde paa Raad,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ikke kom over {D}dem. Kristen sagde «Tag
et Stykke Dejg, læg Guldet i den, kast
![]() Faksimile |
gaar her i Gaarden. Som sagt saa
gjort; Hunden slugte Dejgen med
Guldet i, der om Morgenen blev
Kr: anmodet om at komme for
Kongen og sige ham Besked om Guld‐
stykket. Kristen sagde Deres Hund har
ædt Guldstykket, De faar tage Livet
af den saa finder De Guldet i Ma‐
ven». Kongen vilde nødig miste Hunden
men Guldstykket var ogsaa af stort Værd;
derfor lod han Hunden dræbe og nu
fandtes Guldstykket. Nu maatte Kongen
holde Ord{;}. Kristen skulde aflægge Prøve
paa sin Kundskab men dette ledede ikke
til Noget, han gav ham dog
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og henviste ham til en Egn hvor han
vidste at Folket ikke var saa nøje
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
eller ikke. Nu gav Kristen sig paa
Vejen til sit nye Bosted, hans Vej
faldt forbi en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![]() Faksimile |
og Kristen kjøbte sig et Par Stykker af disse.
Nu faldt hans Vej videre frem forbi Bispens
Gaard. Bispen traf han ude paa Mar‐
ken, han var sysselsat med at sé tilrette
med en gammel graa Hoppe, som hav‐
de taget Skade, han ændsede derfor ikke
den Hilsen Kristen aflagde men denne maatte
fortsætte Rejsen hjem. Nu spurgtes det at
de havde faaet ny Præst i Sognet. Almuen
bad ham om at han næste Søndag vilde
holde Præken i Kirken for dem; dette lovede
Kr: Om Søndagen flokkedes Folket til Kirken
Kr: vilde nødig gaa i Kirke men aligevel
gik han. { <...> }Til bestemt Tid steg han paa
Prækestolen men vidste ikke hvad han skul‐
de sige. Efterat have staaet en Stund
sagde han «Kjære Almue jeg skal for‐
tælle Eder om min Færd; jeg rejste for‐
bi en Skindfeldmager, her blev jeg var
nogle gode Felde, jeg kjøbte mig et Par
Stykker, de er vide brede, med røde Dusker
i hvert Hjørne, derefter rejste jeg forbi
Bispen, han havde en gammel blak
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
her». Nu begyndte Almuen med Lat‐
ter saa at det tog Overhaand med al‐
slags Uorden i Kirken. Klokkeren søgte
at stille Folket tilfreds, gik op til Præsten
og bad ham ordne sin Præken paa en
bedre Maade; dette lovede Kristen; nu
blev det stille i Kirken; endelig tog Kr:
til Orde «Idag bliver det ingen anden
Forretning end at jeg faar ikke glemme
at bede for de {s}Syge, som er syv sorte
Svin paa Furset (en Gaard i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tre tandløse Kjærringer paa S{ <...> }vartebæk
(sammesteds) Nu blev der igjen Støj
og Allarm i Kirken og Klokkeren saa
sig nødt til at kalde Kristen ud af
Kirken og denne blev lukket. Almuen
skikkede {b}Bud efter Biskoppen at han
skulde komme og gjøre sig bekjendt
med hvad for Præst de havde faaet.
Biskoppen kom. Imidlertid havde
Kristen giftet sig og faaet en ung
![]() Faksimile |
Kone. Nu skulde Kristen igjen i Bi‐
spens Nærværelse aflægge Prøve paa
sine Prækener. Nu vidste han ikke an‐
det Raad end at han befalede en
af sine Drenge hemmelig om Nat‐
ten at gaa op i Kirken og sage over
Foden af Prækestolen, dog ikke røre
den mere. Nu kom den bestemte Dag,
besteg Prækestolen og efterat Folket hav‐
de ordnet sig til Sæde i Kirken sagde
han højt «Idag bliver det en ond Dag»
slog med begge Hænder af al Kraft
i Prækestolen, gjorde et Spark saa at
denne faldt overende med stort Bulder
og Brag. Nu
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ihjelslagen, Folk stimlede til bar den
forstilte døde Mand ned til Præste‐
gaarden, hvor hans Kone sørgende modtog
ham. Nu blev der for det første ikke Tale
om andet end at begrave Præsten. Man til‐
lagede Kiste, foretog adskillige
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
med Liget, saasom at skjære hans Skjæg
Haar og Negler, som da var brugeligt. Præstens
![]() Faksimile |
blev sat ind i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
var ingen Anden som vilde vaage
over Liget end Biskoppen og Præstens
Kone. Bispen tog Konen satte hende
paa sit Fang for at trøste hende. Han
følede paa hendes Bryst, spurgte
hende hvad de kalder dette. Hun
sagde «dette kalder man
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Er der
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
svarer Konen. Bispen lagde Haanden
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvad de kalder dette. Rumpeskogen
siger hun; kan man fare frem
der, siger Bispen; nej, svarer Konen;
men aligevel blev Bispen mere og mere
paatrængende og kjælede for hende paa
mange Maader; Kristen der laa i Kisten,
og hørte paa hele Samtalen, var
ganske stille indtil han hørte at
Bispen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der med Konen, da sprang han med
et op og sagde til Bispen at denne
![]() Faksimile |
skal dyrt bøde for sine Handlin‐
ger. Bispen blev rent forskrækket men
Præstens Kone maatte vist før være
indviet i Hemmeligheden. Nu maatte
Bispen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de Kristen vedblive som Præst skjønt
han ikke kunde læse i Bog. Almuen
forlangte endnu engang at Kristen i Bispens Nær‐
værelse skulde holde Præken for dem; dette maatte
baade Bisp og Præst gaa ind paa. Den bestemte
Dag, da Kr:, Bisp og Klokker kom ind i Kirken
sagde Kristen til Klokkeren «Idag maa Du
˹svare˺ svaare saa det ˹(rimer sig)˺ stemmer overens » Dette lovede
Klokkeren; nu havde Almuen ikke hørt Kristen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nu skulde vise sin Kundskab der. Kristen gik
nu for Alteret, stod en Stund ˹stille˺ og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
han til Orde: «Verden er rund, Verden er rund»,
Klokkeren svarede «Ja som Ræven paa en
Hund». Nu slog Almuen op en Latter
saa Bispen saa sig nødt til at tale Almuen
tilrette og nu blev det stilt. Derefter tog
Kristen tilorde: «De ragede mit Skjæg,
![]() Faksimile |
Haar» Klokkeren svarede «Naar gjorde de
det?» Kristen svarede: Paa den Tid Biskopen
rejste fra Sinai Bjerg til Rumpskogen.
Nu blev Bispen ganske forskrækket, troede at
{ <...> }Kristen vilde aabenbare for Almuen hans
Omgang med Konen i Ligstuen, fik Folk
til at tage Præsten fra Alteret og fik
ham endelig overtalt til at frasige sig sit
Præstedom. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Navn ˹Lars˺ Jakob Thormodsen Medlid i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sogn engang for omtrent 50 Aar siden paa
Vejen hjemmefra til Sætren, da han var kom‐
men til et Sted hvor en af Naturen rund
{ <...> }dannet Haug, der allerede før var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
for at være Tilholdssted for { <...> }
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
eller Huldrefolk. Her i denne
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ligger tæt ved Vejen blev Jakob indta‐
get, som han sagde,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ste et Ord derom. Han syntes at være
kommen ind i en rummelig Stue‐
bygning, hvor al Anretning var ord‐
net næsten paa samme Maade som
![]() Faksimile |
Skik og Brug er i Bygderne.
Det forekom ham besynderligt at
der var saa faa Folk at sé, blot
en Pige beboede Huset al den Tid
han opholdt sig der. Hun var klædt
i { <...> }
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Silke, der hang nedover Ryggen. Hun
satte Mad frem for ham men han var
saa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til Stedet at han ikke var god for
at tage til sig af Maden. Oven‐
nævnte Pige trøstede og opmuntrede
ham paa mange Maader til at
være ved friskt Mod; hun forsikrede at
ingen Ting skulde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
naar han bare vilde give sig her til Rolig‐
hed. Men hvorledes hun end kjælede for
ham, saa syntes han dog at være lige
taus som
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
en smuk
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den og spille paa den; hun sagde
at hun ved at Du er en dygtig Spillemand
hvorfor kan Du ikke spille paa denne
![]() Faksimile |
de godt erindre at han gjentagne Gan
ge har spillet paa sin Fele hjemme men
det var ham ubegribeligt hvorledes han
nu følte en saadan Afsky at tage i
denne endsige at spille paa den.
Han syntes sé mange Mærkværdigheder
saasom Udskjæringer i Træ
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ken hos ham var ene sysselsat med om
han ikke kunde arbejde lignende Sager.
Han vi˹d˺ste selv ikke hvorlænge han var
i Hougen, ligesaalidt vidste han Besked
om hvorledes han kom ud som ind, han
var borte fra sit Hjem i to Døgn, han
havde en liden Hat paa sig da han
forlod Hjemmet, denne var kom‐
men hjem til Gaarden efterat Dren‐
gen havde været borte et Døgn. Da hans
Forældre fandt Hatten og Drengen ikke kom
tilbage anede de Uraad og forstod at
han maatte have været indtagen. De
anvendte derfor Klokkeringning og andre
Midler som bruges i slige Tilfælde for at for‐
![]() Faksimile |
maa de Underjordiske til at løs‐
lade den som er kommen i de‐
res Vold. Hvad enten dette virkede
eller ikke, saa kom Jakob ganske
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
han ligesom tomset og faatalende
naar Folk spurgte ham hvor han
havde været saa gav han liden eller
ingen Besked derom; man fik ham
skjelden til at arbejde til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Fornødenheder efter den Tid, men blot
beskjæftigede sig med at efterabe alt hvad
han havde seet i Hougen; saaledes
arbejdede han Fedler slik som han
han havde seet dem der, hvilket var
noget afvigende fra dem som man
før har seet. Han arbejdede en Duk‐
ke, der især i Klædedragt skulde
ligne den Pige han havde seet i
Hougen. Han havde nu sit Tilhold
hjemme paa et lidet Loft; her
fandtes stedse dels fuldbyrdede
dels ikke fuldbyrdede Modeller
![]() Faksimile |
end han vidste hvad skulde være
til. At spille paa Fedle blev han
ogsaa efter den Tid fuldkomnere i,
han fandt lidet Behag i at op‐
holde sig her i Egnen, derfor rejste
han til Bergen og siden har man
ikke spurgt mere fra ham.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
net om Ole Valdgjermo føjes at han plejede
blot éngang hvert Aar at opgjøre Regnskab
og modtage Betaling for sine
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
skotske Handelsmænd der laa ved Talbordber‐
get med sine Skibe. Han havde sædvan‐
ligt en Strømpe, som han dertil blot
benyttede, at have sine Penge i. Det
Aar han fik Strømpen fuld syntes
han være overbevist om at de havde
gjort ham Ret ved Afregningen, men
naar dette ikke skede havde han stor Mis‐
tanke om at de havde snydt ham; anden
Tællingsmaade brugte han ikke.)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Søndmør var engang en Præst der hed
![]() Faksimile |
Hr Jakob; han var en af dem, der
i sin Tid havde taget
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tenberg. Han havde gaaet der i Skole i
10 Aar som var den sædvanlige Tid
for dem, der skulde studere
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og denne skal han have lært til‐
gagns; thi at stelle med
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
for ham som Ingen{g}ting. Da han var
bleven Præst havde han en egen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
terkalk som han benyttede under
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sognefolk. Denne Kalk havde Præ‐
sten selv
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
at alle som drak af den var siden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
virkelig skal have forholdet sig
saa, det havde man tydeligt Be‐
vis paa idet Ingen af Hr. Jakobs
Sognefolk ˹skal˺ vær{ <...> }e faldne for Skud
ikke allene mens han var Præst
her, men endog længe derefter.
Han skal især have brugt Kalken
naar han meddelte Sakramentet
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
til Soldater og skulde gaa i Krigen. Disse kom
stedse tilbage i god Behold undtagen en
Sergeant som sprang ind i et Dige og
druknede. – (
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
drifter:) Som Exempel paa med hvor stor
List og Klogskab han kunde udføre sine
Tyverier {a}kan anføres følgende: Sagnet
fortæller at han begik et Tyveri paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sig paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ningen af den gamle Gaardmand An‐
ders Sortes Levedage; hans Søn Kristen
havde tilbragt sin Tid i Tjeneste
ude paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sparet sig
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sølv, hvilket var en stor Sum paa
den Tid. Nu, da Faderen laa paa
Dødslejet kom Kristen hjem og overtog
Gaarden; han hjembragte ogsaa med
sig sine Penge og herom udbredte
sig Rygte i Bygden. Kristen var ikke
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
saget til at bruge sine Penge til nogen
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
thi dette vidste gamle Anders godt at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ne, thi denne var en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og Alexander var derfor sikker paa at
{A}Kristen maatte have sine Penge liggen‐
de paa Kistebunden. En Dag i Mørk‐
ningen kom Alexander til Sorte
med noget
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
som denne skulde betale ham for.
Kristen gik fra Gangen opad en Trappe
til et lidet
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vendige Penge ud af Kisten sin; der
var mørkt oppe paa Loftet; idet han
vendte sig fra Kisten vidste han ikke
et Ord af førend Alexander stod for
ham og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ge af ham. Dette afslog Kristen;
nu fik Alexander vide hvor den
Kiste stod, som tilhørte Kristen og
med denne Besked rejste han
dennegang. Nu tænkte Alexan‐
der hver Dag paa hvorledes han
ubemærket kunde liste sig ind paa Loftet.
![]() Faksimile |
var blot én Dør nede i Trappen, som
var Laas for. At aabne Laasen var for
ham en let Sag; men han havde lagt Mær‐
ke til at hvergang man bevægede denne
Dør, ranglede det og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i dens Hængsler; dette var en værre Sag.
Noget senere kom Alexander atter til
Sorte, tog ind til Anders, fandt blot dennes
Kone hjemme, nemlig Ingeborg, foruden
Anders, som laa syg. Da Alexander kom
ind i Gangen gik Ingeborg op og ned af
Trappen en‐to Gange og lukkede efter
sig Døren. Endda ranglede det i dens
Hængsler; Alexander sagde til Konen
«Du er no ej bra Kone, Du, Ingeborg, men de’
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
rixa saa, de’ e’ eg rejnt forundra paa,
dokk har no væl et Slag te aa smørje ho
med?» Ingeborg eftertænkte Sagen,
tog noget Tjære frem; mens Alexander
endnu stod der besmurte de Dørens
Hængsler, hvormed han hjalp hende.
![]() Faksimile |
Nu syntes Alexander at det var Intet
i Vejen for ham til at liste sig
op paa Loftet naar det blot var
mørkt. Næste Dags Aften var alle Hu‐
sets Folk forsamlede, inde i Stuen
hos gamle Anders der nu var saa
meget syg, at han nærmede sig
Døden. Alt var stille inde i Stuen
undtagen de Klager som den Syge ud‐
stødte; nu hørte man noget ligesom
det gik ude i Gangen, atter hørte man
noget ligesom det knak oppe paa Lof‐
tet, de Fleste, der var inde i Stuen var
vis paa at var der nogen som gik op
ad Trappen, saa maatte man vist
høre hin Ranglen af Døren; thi ingen
vidste at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Man stod heller i den Formening at da
Anders laa Døden nær, saa var det,
som naturligt at hans
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
spøgede ude i Gangen; men denne
Tro bedrog dem; Alexander havde alt
vundet Spil; han havde listet sig op til
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
lidt Nysné om Natten; han havde af For‐
sigtighed aftaget sine Sko bundet dem
bagvendt under Fødderne, strøg saa af‐
gaarde med Kisten. Ved Daggry kom
man efter at Kisten var borte og nu
sluttede man sig til Sammenhængen.
Man bemærkede Spor i Sneen efter et Men
neske, som blot var kommet til Gaar‐
den; disse Spor fulgte man et Styk‐
<...>ke fra Gaarden, hvor man fandt Kisten
sønderslagen og Indholdet borte. Hvor u‐
mistelig Pengene end var for Kristen saa
blev det dog ikke saa stort Tab i den
Formue han nu ved Faderens Død stod
rede til at modtage; thi denne ejede betydeligt
Anders Sorte var nemlig Ejer af mange
Kontanter i Sølv, han havde i sit Eje
to
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
bejdet Sølv i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
1200 Daler i Penge; thi Rigdom har
stedse fulgt denne agtværdige Familie
![]() Faksimile |
her paa Stedet. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i Ørskoug. For ˹ meget ˺ noget tilbage i Tiden
var der i Ørskoug paa Søndmør en
Præst ved Navn Hjort; Sagnet fortæller om
ham at han var ingen Præst efter
Ordets rette Betydning. Han betragtede
Kirken, som en Bisag, ligesaa sit
Embede som Præst. Han havde stedse
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
re Penge og løst Gods; han havde en
Bod staaende nede ved Søen, hvor han
havde sine Penge liggende, ligesom han
her indkvarterede sin betydelige
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
de ej alene af (for) Ørskougs Præstegjæld
men ogsaa fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Præstegjæld, hvilket i hans Tid hørte un‐
der Ørskoug. Det var hans Skik dag‐
lig at indfinde sig nede paa denne
Bod blot for at tilsé sine Penge; selv
de bestemte Prækedage bleve dertil brugte.
Folket blev rent utaalmodigt over at
Præsten dvælede saa længe nede i
Boden at han ikke kom i Kirken før
![]() Faksimile |
var ofte Tilfældet at Folk der havde
længere Veje maatte gaa ud af Kirken
før Præsten kom paa Prækestolen. Dette
var især Tilfældet om Vinteren. Engang da
der skulde være Gudstjeneste i Ørskougs
Kirke kom Præsten ikke før en Del af Al‐
muen var gaaet; det tog til at mørkne
Klokkeren istemte til Indgangssang den Sal‐
me
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Nat sig nærmer». De af Almuen som
sad igjen
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
men en mumlende Latter opstod og den
Dag blev ingen videre
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
havde formanet Præsten at gjøre Foran‐
dring i denne Skik; man fik endog et
Par Karle til at klæde sig i e{t}n styg
Klædning lagde sig i Skjul nede paa Buden
for at skræmme ham, men det virkede In‐
tet. Han forstod sig ligesaalidet paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
mandskab som paa sit Præsteembede.
En Dag da det led under Jul havde hans
Kone sat Drengene i Arbejde med
![]() Faksimile |
at sage
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Gaarden; det var Frostvejr, Præsten kom
ud for at sé til Arbejdet; han blev vaer
at Bjerkekubberne under Kløvningen
løsnede fra sig lidt Never, Præsten tog
en Vedskide op i Haanden, rev Neveren
villigt og godt fra Skiden og med ét
antog han at Neveren gaar godt; nu
skulde hans Drenge øjeblikkelig ophøre
med
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ind til Strands Præstegjæld, hvor Præsten skul‐
de være
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
forsøge at tage Never til Præsten. Dren‐
gene gjorde Indsigelser, det { <...> }hjalp ikke, afsted
skulde de, Præstens Kone derimod for‐
stod sig bedre paa Tingen; hun sagde
at det var ikke første Gang at Præstens
Forslag var
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
dog føje sig i Tingen; hun medgav
Drengene, Præsten uafvidende, nogle
Penge til at kjøbe Never for. Drengene
rejste afsted, var borte nogle Dage og
kom tilbage med den kjøbte Never.
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
–
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
et Fjeld i Nærheden af
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvor der
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Fordybning af en kegleformig Skikkelse. Denne
Fordybning kaldes af Almuen Mandegraven
med det Tillæg at her i Fortiden en Røver har
holdt til; herfra foretog han sig Røvertog
ned i Bygderne; alt hvad han stjal brag‐
te han med sig did os. Engang var han
kommen lige ned til
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ind i Ildhuset og forlangte noget at spise.
Her blev han vaer at man havde ophængt
i Røgen under Taget en stor Mængde Lax
som nylig var fanget. Røveren sad og vrængte
Øjnene af og til opimod Taget og saa
paa Laxen. Han havde et stort Skjæg som
rak lige ned paa Brystet. Idet han rejste
sig fra sit Sæde og gik sagde han idet
han strøg sig over Skjægget: «
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i denne Nat skal alt dette rages af.»
De Tilstedeværende mente at han sigtede
![]() Faksimile |
til Skjægget, men at Røveren havde
til Hensigt at stjæle Laxen, det viste
sig om Morgen thi da var den altsammen
borte. Han lod sig ikke nøje med at stjæle
slige Madvarer men han stjal endog
levende Kvæg iblandt, som han drev
op til sit Bosted. Engang kom han
ned i en Flok
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
derne i Vatnebygden, tog en Ko i
Flokken og rejste afsted med den.
Jæterjenten turde ikke gjøre nogen
Modstand, men gik strax hjem til Gaar‐
den og fortalte Sagen. Koens Ejermand
der var en haandfast Karl drog efter
ham, men indhentede ham ikke
før han var kommen med Koen
op til sit Bosted. Nu slog Manden
ham ihjæl, begrov ham paa Stedet
og dette kaldes derfor endnu Mande‐
graven. At Manden alene kunde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sig ikast med Røveren kan man ej
beundre naar man hører fortælle at han
ganske alene bar sin Ko paa Ryggen
![]() Faksimile |
Indvoldene ud. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sæter i Vatne Sogn. Man fortæller om en
Mand ved Navn Krog der langt tilbage
i Tiden byggede
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
at han medens Bygningen stod paa
var saa uheldig at slippe ned en Øxe
der ramte et Barn i Hovedet saa
det døde. Krog blev ˹af Kongen˺ dømt til som
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
et Sted hvor ingen slig før havde været,
og deraf at svare Skat til Kongen.
Krog skulde selv have Valget, hvor
han vilde rydde; han forsøgte først
paa to Steder fremefter
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hvor Kornet bedst vilde voxe og blev
overbevist at det trivedes bedst
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Gaarden Krogseter nu findes. Her begyndte
Krog at rydde og bygge sig en Gaard
kaldte den efter
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
gjort til Krogsæter) overlod den som Kongens
Ejendom og gav ham
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
– (Fauske‐Jydens Datter blev givt med en Lars fra
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sine gamle Dage overdrog sit Jordegods
bestaaende af flere Gaarde mod en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kvemmelig Livøre eller Føderaad og en søm‐
melig Begravelse efter Døden. Gavebrevets
Original findes i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Værge. Gamle Knag var en pudsig Karl, gik og stu‐
derte og saa paa Stjernerne om Kvelden o. s. v.)
– (
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
i Fortiden berømte Mænd omtales i Folke‐
sagnet en Mand i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
udmærket sig <...>paa mange Maader ved
Manddomsprøver om hvilke der er
mange Fortællinger. Saaledes fortælles
at hans ˹Tid˺ Bedrifter skal have været optagen med
Bedrifter borte fra Hjemmet saa at hans
Hus led ved Forsømmelse. Han boede i
en liden Stue der var en Levning fra
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tiden, og denne var baade liden og ubekvem.
Han havde i flere Aar lovet sin Kone at
til Jul skulde han bygge en ny Stue
men dette sit Løfte opfyldte han ikke
![]() Faksimile |
at minde ham derom,
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
han ikke hørte det, Konen blev ved sin An‐
modning, Bruse blev endelig sindt og sagde
«Efterdi du er saa braa, saa skal jeg see
hvad jeg kan gjøre» Dette var Dagen før
Julaften. Han befalede at alle Husets Folk
skulde blive inde i Stuen, tillukke Døre og
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Som sagt saa gjort. Bruse alene gik ud,
han drog afsted indefter Fjorden for at finde en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Han maatte skynde sig for Tiden var kort,
og skyndte sig gjorde han. Han tog sin
Baad og foer afsted. Der er en Berghammer
i Nærheden af Gaarden Lothe; langsmed denne
roede Bruse, i Hammeren er en Afsats tæt
nede ved
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tydeligt Mærke til Bruses
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der var Tag i Manden. Jutulen traf han
hjemme og denne gav ham Raad hvor‐
ledes han skulde bære sig ad. Nu for
Bruse tilbage, tog fat paa Byggeriet
![]() Faksimile |
forstod neppe selv hvorledes det gik
til med Jutulens Hjælp, thi i et Nu stod
Stuen færdig; Arbejdet ledsagedes med en
saa betydelig Støj og Dønn som om det
skulde være Tordenslag og Jorden næsten ry‐
stede. Dette hørte de der var inde i den gl:
Stue og Konen især fik Lyst til at see ud;
der var et lidet
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der lagde hun det ene Øje til, men der kom
udenfra ligesom en
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og dette mistede hun. Bruse Lothe be‐
gyndte nu stærkt at ældes, han blev i sin Alder‐
dom lagt paa Sygelejet og syntes selv
at Døden nærmede sig. Han havde en
Broder oppe i Gudbrandsdalen som
hed Gudbrands. Da han
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
den nærmede sig, skikkede han Bud til
Broderen, thi han vilde nu sige ham
Farvel; Gudbr: ˹adlød Budsenderen˺ kom , rejste over Fjelde‐
ne paa Ski og da han nærmede sig Gaar‐
den tog han sine
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
thi han vidste vel, skjønt han selv
var en haardfør Karl, at det var
![]() Faksimile |
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
bar til Broderen naar han skulde hilse
ham, skjønt han nu var noget afkræf‐
tet; thi han vidste fra tidligere Dage
at der var Haandkraft i Bruse saalænge
der var Liv i ham. Da Gudbr: indfandt sig var
Bruse saa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kunde sé, spurgte dog om hans Broder var
kommen. Gudbr: svarte Ja og rak
Haanden frem med Jernhandsken paa. Bru‐
se tog i Haanden, klemte Jernhandsken saa
Mærke saaes bagefter. – Videre ved Sagnet ikke
at berette om ham paa Søndmør. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
man vil
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
taler Sagnet ogsaa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
ø, der nu er beliggende i Akerø Præstegjæld
i Romsdalen; før laa dette var ikke Tilfældet
før da
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Havet og at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Mørefylkerne. Sagnet ved saaledes her virke‐
lig at paavise et Sted paa Øen, en dyb Hule
![]() Faksimile |
hvor
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Sagnet omtaler ogsaa at han skal her have
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
vilde {B}besøge ham og at tilsidst Jetten
selv blev dræbt her af den anden Kjæm‐
pe. – (
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
der: Paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hold et Sted i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Godøen i Borgund Sogn. Stedet
var fast utilgjængeligt for Folk, dog
her opholdt bemeldte Røver sig hver Dag
naar ikke Tiden optoges ved Plyndre‐
tog i Egnen og dette Haandværk drev
han meget ofte. Øvrigheden havde paa
Indbyggernes Begjæring anmodet bemeldte
Alexander om han kunde
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
og ihjælslaa denne Røver; den gav ham
Lov til at bruge hvilke Vaaben han
vilde. A:
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
indfandt sig paa Stedet, indsaa her
at hverken Kone eller
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
kunde her være ham til nogen Nytte.
Han lagde sig derfor paa Lur efter Røveren
![]() Faksimile |
Venten fik han Røveren
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
nen og sagde ved sig selv «Nu i Jesu
Navn! Men sé, Bøssen klikkede; A: spændte
atter Bøssen tog {s}Sigte og sagde: Saa, til
Helvede, din Djævel!» Røveren fik sin Be‐
komst og kom kantende nedover Fjeldet næ‐
sten lige ned til Stranden. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
tefjorden{;}: Ved de sydligste Kyster af
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fjorden strax indenfor Taftesund som s{ <...> }killer
Elingsø {for}fra Fastlandet ligger ved Strand‐
bredden en meget stor Stén, Kossen kaldet,
om hvilken der gaar det Sagn at i
Fortiden boede paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Jutul, der endag sad og spiste
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
suppe i et stort Fad. Han blev
under Spisningen tiltalt af en anden
Jutul, der boede paa hin Side Fjorden paa
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Maden at han ikke gav sig Tid at svare,
hvorfor Slyngstadjutulen blev vred tog
Stenen i Haanden og kastede den over Fjor‐
den; traf i Jutulens Suppefad og denne sagde:
![]() Faksimile |
Dette var noget kosseagtigt, væltede Stenen
ud af Fadet, saa den kom kantende ned
over Fjeldet lige ned i Stranden hvor den
endnu ligger. –
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fjorden ligger en {K}Gaard Korsbrække kaldet;
paa dennes Grund stod før i Tiden
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
elvens gamle Kirke; men et Sneskred kom
og tog Kirken bort lige til Grunden. For
at forebygge sligt oprejstes den nye Kirke
paa et andet Sted, nemlig ude ved
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
sylt. Af den gamle Kirkebygning er
ikke Spor tilbage; af Kirkegaardsmuren
derimod staar det Meste igjen, ligesom
ogsaa Tegn til Grave eller Jordhøje lader
sig paavise indenfor Muren. Derinde
staar ogsaa en høj, smal Sten uden
Indskrift;
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
rejstes som Tegn efter de første Kristen‐
domsforkyndere, der her landede; Andre
siger, at
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
paa dette Sted for at træffe Aftale om
det forestaaende Tog; begge Beretninger slutter
med at heraf har Gaarden Korsbrekke
![]() Faksimile |
findes en ganske mærkelig rund Fordybning i Fjeldet;
den er af omtrent ½ Alens Gjennemsnit med ganske
glat afslebne Vægge; Dybden lader sig ikke bestemme
da den er saagodtsom opfyldt med Grus.
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
fortæller at St: Olaf Her har kjærnet Smør og kalder end‐
nu Fordybningen St: Olafs
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
om de nærmere Omstændigheder da dette skal være skett.
– Angaaende Sagnet om Sortedøden i
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
samt om
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
Storfjorden maa nærmere
![Kommentar. Klikk på ikonet for å se kommentar i høyrevinduet.](icons/ico-talk.png)
hos Ludv: Daae. –