| Om teksten: | Bidrag til Svineslægtens Karakteristik, m. m. |
| «Manden»/Andhrimner (nr. 10, 2. kvartal) | |
| Datering: | 08.06.1851 |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om tekstene | ||||||||||||||
BIDRAG TIL SVINESLÆGTENS KARAKTERISTIK, M. M.
Kjære Læser! har du nogensinde havt det interessante Syn at see en sulten Griis, hvem Vogteren vil tvinge til at æde? Dersom man overlod den til sig selv, vilde den nok finde Veien til 
Trouget og da tage ret alvorligt for sig; men forsøger man at drive den fremad, saa bliver den strax viderspenstig, skriger og skraaler, eller, som Ueland vilde udtrykke sig, den paaberaaber sig sin Aandsmyndighed og siger omtrent som saa: «Gaa Fanden i Vold; jeg kan nok styre mig selv.»
Trouget og da tage ret alvorligt for sig; men forsøger man at drive den fremad, saa bliver den strax viderspenstig, skriger og skraaler, eller, som Ueland vilde udtrykke sig, den paaberaaber sig sin Aandsmyndighed og siger omtrent som saa: «Gaa Fanden i Vold; jeg kan nok styre mig selv.»Denne Charakteerfasthed er forøvrigt et agtværdigt Træk hos Svineslægten, et Træk som mangen Thingmand maatte ønske sig i Besiddelse af, skjønt Ønsket for Manges Vedkommende turde være overflødigt.
Disse Betragtninger om Sviin og deslige paatrængte sig mig, idet jeg var Vidne til Debatterne om Forslaget til Oprettelse af en offentlig agronomisk Dannelsesanstalt. Jeg vidste naturligviis iforveien, at Forslaget vilde falde; jeg sluttede nemlig saaledes: Forslagets Antagelse er gavnlig for Bønderne, ergo ville Bønderne antage det; men, Forslaget forsvares af Thingets oplyste Medlemmer, ergo ville Bønderne forkaste det. Jeg kan imidlertid ingenlunde for denne Sags Skyld gjøre Paastand paa at gjælde for nogen Spaamand; thi jeg havde jo Analogien med den nys paapegede psychologiske Iagttagelse at støtte mig til; heller ikke vil jeg her gjengive Debatterne, men kun paapege et Par Mærkeligheder i samme.
Holmboe bemærkede nemlig, at Regjeringens Begrundelse af at Oplysningsvæsnets Fond maatte udrede hvad der maatte medgaae til Anskaffelse af en Landeiendom for Agerdyrkningsskolen var mere kløgtig end sand. Heri ligger to Mærkværdigheder, for det Første den, at Holmboe fandt en Feil hos Regjeringen og for det Andet, at denne Feil bestod i en altfor stor Kløgtighed; sandelig, en saa ubeføiet Beskyldning har vist endnu aldrig nogen Anden fremsat.
Lange fandt, at
Motzfeldts Foredrag over Agerdyrkningsskolens Vigtighed var eensidigt og prosaisk; jeg forundrede mig slet ikke, men vilde fuldkommen have deelt Langes Forundring, dersom Motzfeldts Foredrag havde vært poetisk.
Oprettelse af en offentlig agronomisk Dannelsesanstalt. Jeg vidste naturligviis iforveien, at Forslaget vilde falde; jeg sluttede nemlig saaledes: Forslagets Antagelse er gavnlig for Bønderne, ergo ville Bønderne antage det; men, Forslaget forsvares af Thingets oplyste Medlemmer, ergo ville Bønderne forkaste det. Jeg kan imidlertid ingenlunde for denne Sags Skyld gjøre Paastand paa at gjælde for nogen Spaamand; thi jeg havde jo Analogien med den nys paapegede psychologiske Iagttagelse at støtte mig til; heller ikke vil jeg her gjengive Debatterne, men kun paapege et Par Mærkeligheder i samme.
Holmboe bemærkede nemlig, at Regjeringens Begrundelse af at Oplysningsvæsnets Fond maatte udrede hvad der maatte medgaae til Anskaffelse af en Landeiendom for Agerdyrkningsskolen var mere kløgtig end sand. Heri ligger to Mærkværdigheder, for det Første den, at Holmboe fandt en Feil hos Regjeringen og for det Andet, at denne Feil bestod i en altfor stor Kløgtighed; sandelig, en saa ubeføiet Beskyldning har vist endnu aldrig nogen Anden fremsat.
Lange fandt, at
Motzfeldts Foredrag over Agerdyrkningsskolens Vigtighed var eensidigt og prosaisk; jeg forundrede mig slet ikke, men vilde fuldkommen have deelt Langes Forundring, dersom Motzfeldts Foredrag havde vært poetisk.
