Henrik Ibsens skrifter

Begynte som skuespiller i et plattysk reisende selskap i Schleswig-Holstein. Fra 1883 ved Residenztheater i Dresden. Fra 1885 ved Burgtheater i Wien, der han først 1891 fikk sitt gjennombrudd i Schillers Kabale und Liebe. 1890 hoffskuespiller (DBE). På Burgtheater spilte han Håkon Håkonssøn i Die Kronprätendenten april 1891, Gudmund Alfsøn i Das Fest auf Solhaug november 1891, Johan Tønnesen i Die Stützen der Gesellschaft oktober 1894 og april 1907, ingeniør Borghejm i Klein Eyolf februar 1895, Gregers Werle i Die Wildente januar 1897, Ejlert Løvborg i Hedda Gabler mars 1905, senere doktor Stockmann i Ein Volksfeind april 1920 og En prest i Peer Gynt april 1925 (Rep.base). Publiserte 1906 «Georg Reimers über Ibsen» (Neue Freie Presse 26. mai, 10).