Samfundets støtter
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
1.utg: [2]
HU: 29
1.utg: [3]
SAMFUNDETS STØTTERSKUESPIL I FIRE AKTER
KØBENHAVN
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN)
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO
1877
1.utg: [4]
GROSSERER RUMMELS FRUE
FRØKEN RUMMEL
FRØKEN HOLT
Handlingen foregår i konsul Bernicks hus i en mindre, norsk kystby.
1.utg: [6]
En rummelig 
havesal i konsul Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør ind til konsulens værelse; længere tilbage, på samme væg, er en lignende dør. Midt på den modsatte væg er en større indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten helt af spejlglas med en åben dør ud til en bred havetrappe, hvorover er spændt et solsejl. Nedenfor trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den modsatte side er bebygget med små lysmalte træhuse. Det er sommer og varmt solskin. Enkelte mennesker går nu og da forbi henne i gaden; man standser og samtaler; der handles i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.
havesal i konsul Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre fører en dør ind til konsulens værelse; længere tilbage, på samme væg, er en lignende dør. Midt på den modsatte væg er en større indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten helt af spejlglas med en åben dør ud til en bred havetrappe, hvorover er spændt et solsejl. Nedenfor trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den modsatte side er bebygget med små lysmalte træhuse. Det er sommer og varmt solskin. Enkelte mennesker går nu og da forbi henne i gaden; man standser og samtaler; der handles i en på hjørnet liggende krambod o. s. v.Inde i havesalen sidder omkring et bord en forsamling af damer. Midt for bordet sidder fru Bernick. Ved hendes venstre side sidder fru Holt med datter; dernæst fru Rummel og frøken Rummel. Til højre for fru Bernick sidder fru Lynge, frøken Bernick og Dina Dorf. Alle damerne er beskæftigede med håndarbejde. På bordet ligger store bunker af halvfærdigt og tilklippet linned samt andre beklædningsgenstande. Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas sukkervand, sidder adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i guldsnit, dog således at kun enkelte ord bliver hørlige for tilskuerne. Ude i haven løber Olaf Bernick omkring og skyder tilmåls med en bue.
linned samt andre beklædningsgenstande. Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas sukkervand, sidder adjunkt Rørlund og forelæser af en bog i guldsnit, dog således at kun enkelte ord bliver hørlige for tilskuerne. Ude i haven løber Olaf Bernick omkring og skyder tilmåls med en bue.En liden stund efter kommer skibsbygger Aune stilfærdigt ind gennem døren tilhøjre. Der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen; fru Bernick nikker til ham og peger mod døren tilvenstre. Aune går sagte hen og banker et par gange sagte og med mellemrum på konsulens
går sagte hen og banker et par gange sagte og med mellemrum på konsulens HIS: 12
dør. Fuldmægtig Krap, med hat i hånden og papirer under armen, kommer ud fra værelset.
1.utg: 8
FULDMÆGTIG KRAP
Nå, er det Dem, som banker?
SKIPSBYGGER AUNE
Konsulen har havt bud efter mig.
FULDMÆGTIG KRAP
Har så; men kan ikke modtage Dem; har overdraget til mig at –
SKIPSBYGGER AUNE
Til Dem? Jeg vilde nok helst –
FULDMÆGTIG KRAP
HU: 34
SKIPSBYGGER AUNE
FULDMÆGTIG KRAP
De må ikke bruge Deres fritid til at gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden. Sidst lørdag har De talt om den skade, arbejderne skal have af vore nye maskiner og af den nye arbejdsmåde på værftet. Hvorfor gør De det?
SKIPSBYGGER AUNE
Det gør jeg for at støtte samfundet.
HIS: 13
FULDMÆGTIG KRAP
Det var mærkeligt! Konsulen siger at det er samfundsopløsende.
1.utg: 9
SKIPSBYGGER AUNE
FULDMÆGTIG KRAP
De er først og fremst formand på konsul Bernicks værft. De har først og fremst at gøre Deres skyldighed imod det samfund, som kaldes konsul Bernicks firma; for det er det, vi allesammen lever af. – Ja, nu ved De, hvad konsulen havde at sige Dem.
SKIPSBYGGER AUNE
FULDMÆGTIG KRAP
Han hilser og går ud gennem haven og nedad gaden. Skibsbygger Aune går stille ud tilhøjre. Adjunkten, der under den foregående dæmpede samtale har fortsat læsningen, er straks efter færdig med bogen og klapper den sammen.
FRU RUMMEL
Ak, hvilken lærerig fortælling!
HU: 35
FRU HOLT
Og så moralsk!
FRU BERNICK
En sådan bog gir virkelig meget at tænke på.
ADJUNKT RØRLUND
Å ja; den danner et velgørende modstykke til hvad vi desværre daglig kan se, både af aviser og af tidsskrifter. Denne forgyldte og sminkede yderside, som de store samfund bærer tilskue, – hvad dølger den egentlig? Hulhed og rådenskab, om jeg så må sige. Ingen moralsk grundvold under fødderne. Med et ord, – de er kalkede grave, disse store samfund nutildags.
dølger den egentlig? Hulhed og rådenskab, om jeg så må sige. Ingen moralsk grundvold under fødderne. Med et ord, – de er kalkede grave, disse store samfund nutildags.
FRU HOLT
Ja, det er visst og sandt.
FRU RUMMEL
Vi behøver jo bare at se hen til det amerikanske skibsmandskab, som ligger her i denne tid.
ADJUNKT RØRLUND
Nå, slige udskud af menneskeheden vil jeg sletikke tale om. Men selv i de højere kredse, – hvorledes står det til der? Tvivl og gærende ytrer sig ikke frække omstyrtningslyster lige over for de alvorligste sandheder?
udskud af menneskeheden vil jeg sletikke tale om. Men selv i de højere kredse, – hvorledes står det til der? Tvivl og gærende 1.utg: 11
uro på alle kanter; ufred i sindene og usikkerhed i alle forholde. Hvorledes er ikke familjelivet undergravet HIS: 15
derude? Hvorledes ytrer sig ikke frække omstyrtningslyster lige over for de alvorligste sandheder?
DINA uden at se op
Men sker der ikke også mange store gerninger?
ADJUNKT RØRLUND
Store gerninger –? Jeg forstår ikke –
FRU HOLT forbauset
Men, Gud, Dina –!
FRU RUMMEL på samme tid
Men, Dina, hvor kan du dog –?
ADJUNKT RØRLUND
Jeg tror ikke det vilde være sundt, om den slags gerninger fik indpas hos os. Nej, da bør nok vi herhjemme takke Gud, at vi har det, som vi har det. Vel vokser her ugræs mellem hveden her også, desværre; men det stræber vi da redeligt at luge op så godt vi formår. Det gælder at holde samfundet rent,
ugræs mellem hveden her også, desværre; men det stræber vi da redeligt at luge op så godt vi formår. Det gælder at holde samfundet rent, HU: 36
mine damer, – at holde ude alt dette uprøvede, som en utålmodig tid vil påtvinge os.
FRU HOLT
Og sligt findes der desværre mere end nok af.
1.utg: 12
FRU RUMMEL
HIS: 16
FRU BERNICK
Nå, det fik da Karsten forhindret.
ADJUNKT RØRLUND
FRU BERNICK
Og alligevel fik han høre så meget ondt i aviserne. Men vi glemmer rent at takke Dem, herr adjunkt. Det er virkelig mere end venligt af Dem, at De ofrer så megen tid på os.
ADJUNKT RØRLUND
Å hvad; nu i skoleferierne –
FRU BERNICK
Ja, ja, det er dog et offer alligevel, herr adjunkt.
ADJUNKT RØRLUND flytter sin stol nærmere
Tal aldrig om det, bedste frue. Bringer De ikke allesammen et offer for en god sags skyld? Og bringer De det ikke gerne og gladeligen? Disse moralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder for, er at betragte som sårede soldater på en slagmark; De, mine damer, er diakonisserne, charpi til disse ulykkelige tilskadekomne, lægger forbindingen lindt om sårene, læger og heler dem –
Disse moralsk fordærvede, hvis forbedring vi arbejder for, er at betragte som sårede soldater på en slagmark; De, mine damer, er diakonisserne, 1.utg: 13
de barmhjertige søstre, der plukker charpi til disse ulykkelige tilskadekomne, lægger forbindingen lindt om sårene, læger og heler dem –
HIS: 17
ADJUNKT RØRLUND
HU: 37
FRØKEN BERNICK
Ak, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Tidt, når jeg går dernede i skolestuen, ønsker jeg at jeg var langt ude på det vilde hav.
ADJUNKT RØRLUND
Ja se, det er anfægtelserne, kære frøken. Men mod slige urolige gæster gælder det at stænge døren. Det vilde hav, – det mener De naturligvis ikke bogstaveligt; De mener det store bølgende menneskesamfund, hvor så mange går tilgrunde. Og sætter De virkelig så megen pris på det liv, De hører summe og bruse hist udenfor? Se bare ned på gaden. Der går menneskene i solheden og sveder og tumler med sine små anliggender. Nej, da har vi det sandeligen bedre, forstyrrelsen kommer.
anfægtelserne, kære frøken. Men mod slige urolige gæster gælder det at stænge døren. Det vilde hav, – det mener De naturligvis ikke bogstaveligt; De mener det store bølgende menneskesamfund, hvor så mange går tilgrunde. Og sætter De virkelig så megen pris på det liv, De hører summe og bruse hist udenfor? Se bare ned på gaden. Der går menneskene i solheden og sveder og tumler med sine små anliggender. Nej, da har vi det sandeligen bedre, 1.utg: 14
vi, som sidder svalt herinde og vender ryggen til den kant, hvorfra forstyrrelsen kommer.
FRØKEN BERNICK
Ja, Gud, De har visst så fuldkommen ret –
ADJUNKT RØRLUND
FRU BERNICK vendt mod den forreste dør tilvenstre
Hvor højrøstede de blir derinde.
HIS: 18
ADJUNKT RØRLUND
Er der noget særdeles påfærde?
FRU BERNICK
Jeg ved ikke. Jeg hører, der er nogen inde hos min mand.
Hilmar Tønnesen, med cigar i munden, kommer ind ad døren tilhøjre, men standser ved synet af de mange damer.
HILMAR TØNNESEN
Å, om forladelse – (vil trække sig tilbage)
FRU BERNICK
Nej, Hilmar, kom kun nærmere; du forstyrrer ikke. Var det noget du vilde?
HILMAR TØNNESEN
Nej, jeg vilde kun se indom. – Godmorgen, mine damer. (til fru Bernick) Nå, hvad blir det så til?
FRU BERNICK
Så? Men hvad er det da egentlig?
HIS: 19
HILMAR TØNNESEN
Å, det er jo dette jernbanevrøvl igen.
FRU RUMMEL
Nej, kan det være muligt?
ADJUNKT RØRLUND
Men hvorledes rimer vi dette sammen, herr Tønnesen? Konsul Bernick gav jo dog ifjor så tydeligt tilkende at han ikke vilde have nogen jernbane.
HILMAR TØNNESEN
FRU RUMMEL
Ja, var det ikke det jeg syntes, at jeg hørte Rummels stemme.
1.utg: 16
HILMAR TØNNESEN
HILMAR TØNNESEN
Om forladelse, herr adjunkt.
HIS: 20
FRU BERNICK
Og nu var her så godt og fredeligt.
HILMAR TØNNESEN
ADJUNKT RØRLUND
Å, den slags adspredelser synes jeg man må kunne undvære.
HILMAR TØNNESEN
Det er nu som man er anlagt. Visse naturer trænger nu og da til oprivende kampe. Men sligt har småstadslivet desværre ikke meget at byde af, og det er ikke enhver givet at – (blader i adjunktens bog) «Kvinden som samfundets tjenerinde». Hvad er det for noget sludder?
småstadslivet desværre ikke meget at byde af, og det er ikke enhver givet at – (blader i adjunktens bog) HU: 39
«Kvinden som samfundets tjenerinde». Hvad er det for noget sludder?
FRU BERNICK
Gud, Hilmar, det må du ikke sige. Du har visst ikke læst den bog.
1.utg: 17
HILMAR TØNNESEN
Nej; og jeg agter heller ikke at læse den.
HILMAR TØNNESEN
Nej, jeg er ikke.
FRU BERNICK
Har du kanske ikke sovet godt inat?
HIS: 21
HILMAR TØNNESEN
HILMAR TØNNESEN
OLAF som er kommen op på havetrappen
Har du været forfulgt af en hvalros, onkel?
HILMAR TØNNESEN
1.utg: 18
OLAF
Jo, det vilde jeg gerne, men –
HILMAR TØNNESEN
OLAF
Og så kunde jeg skyde bjørne, onkel. Men jeg får ikke lov for far.
HIS: 22
FRU BERNICK
Du må virkelig ikke sætte ham sådant i hodet, Hilmar.
HILMAR TØNNESEN
Hm, – jo, det er en slægt, der opdrages nutildags! Der tales om idræt og idræt, – Gud træde faren mandigt under øjnene. Stå ikke og peg imod mig med buen, din klods; den kan gå løs.
slægt, der opdrages nutildags! Der tales om idræt og idræt, – Gud HU: 40
bevares, – men altsammen så er det leg; aldrig en alvorlig drift til dette hærdende, som ligger i at træde faren mandigt under øjnene. Stå ikke og peg imod mig med buen, din klods; den kan gå løs.
OLAF
Nej, onkel, der er ingen pil i.
HILMAR TØNNESEN
1.utg: 19
FRU BERNICK
Nej, men Hilmar –
FRU BERNICK
Nu kan du gå ned i haven igen, Olaf.
HIS: 23
OLAF
FRU BERNICK
Ja; men endelig ikke for langt.
Olaf løber ud gennem gitterporten.
ADJUNKT RØRLUND
Men hvorfor rejser De ikke selv over?
HILMAR TØNNESEN
Jeg? Med min sygdom? Nå, det forstår sig, den tar man jo ikke stort hensyn til her i byen. desuagtet, – man har dog visse forpligtelser mod det samfund, man står i. Her må dog ialfald være nogen, som holder ideens fane højt. Uf, nu skriger han igen!
1.utg: 20
Men desuagtet, – man har dog visse forpligtelser mod det samfund, man står i. Her må dog ialfald være nogen, som holder ideens fane højt. Uf, nu skriger han igen!
FRUERNE
Hvem skriger?
HILMAR TØNNESEN
Å nej, jeg ved ikke. De er lidt højrøstede derinde, og det gør mig så nervøs.
HIS: 24
FRU RUMMEL
Det er nok min mand, herr Tønnesen.
HU: 41
Men jeg skal sige Dem, han er så vant til at tale i store forsamlinger –
ADJUNKT RØRLUND
De andre er heller ikke lavmælte, synes mig.
HILMAR TØNNESEN
FRU BERNICK
Det er ialfald bedre end før, da alting gik op i forlystelser.
FRU RUMMEL
Ja, det kan De tro, fru Lynge. De kan prise Dem lykkelig at De ikke bode her dengang.
1.utg: 21
FRU HOLT
Jo, her er rigtignok foregåt forandringer! Når jeg tænker tilbage på mine pigedage –