Lille Eyolf
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
re springer op)
Faksimile
legg: 2, blad: 1r
2.
All
(livfuldere)
Å, du sled såmænd, du også, –
lille E.
lille E.
A.
Uf, du skal ikke minde mig om det dum-
me tøj med navnet.
me tøj med navnet.
All
Nå, hvis du havde været en gut, så skulde
du jo ha’ hedt E.
du jo ha’ hedt E.
A.
Ja, hvis, ja. Men da du var ble’t student,
˹1.)˺, – tænk, at jeg kunde skamme mig over at du
ikke havde nogen bror. Bare en søster.
˹1.)˺, – tænk, at jeg kunde skamme mig over at du
ikke havde nogen bror. Bare en søster.
All
Og så t{
a
}rak du mine gamle klær på dig.
A.
Ja men ˹det var˺ bare når vi var hjemme alene.
Ja,
All.
Ja, og så så[HIS: mulig dittografi] kaldt[HIS: feil for kaldte] vi dig E.
A
Men det har du da vel al{
r
}drig fortalt til R.
All.
J{e}o jeg tror jeg har fortalt hede[HIS: feil for hende] det en gang
A.
Nej, men hvor kunde du da gøre det.
All
Å ser du, – man fortæller jo sin hustru
alting – sågodtsom
alting – sågodtsom
A.
Ja man gør vel det, kan jeg tænke.
All
(ligesom vågnende, griber sig til panden og
re springer op)
Ah, – at jeg kan sidde her og –
A.
(rejser sig, ser bekymret på ham)
Hvad er det med
dig)?
dig)?
All
Han kom næsten bort for mig.
A.
Eyolf!
All.
Her sad jeg o{f}g fordybed mig i mind{r}erne. Og han
var ikke med.
var ikke med.
A.
Jo, Alfred, lille E. var bag det alt sammen
Allm
Han var det ikke. Han gled ud af mit sind.
Ud af mine tanker. Jeg så ham ikke for mig mens
je vi s{å}ad og talte sammen. Glemte ham rent den stund.
Ud af mine tanker. Jeg så ham ikke for mig mens
je vi s{å}ad og talte sammen. Glemte ham rent den stund.
A.
Å men du må da også hvile lidt ud i sorgen.
All
Nej, det har jeg ikke lov til. Ikke ret til heller.
˹ (mod venstre) ˺ Jeg har at dvæle der ude, hvor han driver nede
på dybet.
˹ (mod venstre) ˺ Jeg har at dvæle der ude, hvor han driver nede
på dybet.
A.
Alfred, Alfred – Kom ikke til fjorden!
Al{f}l.
Jeg må til ham – slip mig. Jeg vil ha’ fat i båden
A.
Kom ikke til fjorden, siger jeg.
Faksimile
legg: 2, blad: 1v
All
(slap)
Nej nej, jeg skal ikke. Lad mig bare være.
˹
(fører ham hen mod bordet)
˺
A.
Du må hvile tankerne, A. Kom her og sæt dig.
All
(vil sætte sig på bænken)
Ja, ja, som du vil da.
A.
Nej, du skal ikke sætte dig der.
All.
Jo, lad mig.
A.
Nej, for så sidder du bare og ser udover – (nøder
ham ned på en stol med ryggen mod højre.) Se så, nu
sidder du godt (sætter sig selv på bænken) Og så skal
vi tale sammen igen.
ham ned på en stol med ryggen mod højre.) Se så, nu
sidder du godt (sætter sig selv på bænken) Og så skal
vi tale sammen igen.
All
Det gjorde godt at få dulme savnet og sorgen
et øjebli{g}k.
et øjebli{g}k.
A.
Du må det, A
All
Men synes du ikke at jeg er forfærdelig slap og
sløv, at jeg kan det.
sløv, at jeg kan det.
Allm
Å nej da. For det er visst umuligt at kredse be-
standig om et og det samme.
standig om et og det samme.
All
Ja, for mig er det umuligt. Før du kom ˹sad jeg her˺ og
led så usigelig i denne jagende og nagende sorg –
led så usigelig i denne jagende og nagende sorg –
A.
Ja.
All.
Og
vil du så tro det, A –?
A
Nå?
All.
Så greb jeg mig i at tænke på, hvad vi skulde
ha’ til middag –
ha’ til middag –
A.
˹
(beroligende)
˺
Ja, ja, bare der er hvile i det så –
All.
Ja, ˹
Og det
du s˺ tænk, jeg syntes der var ligesom hvile i det.
(rækker hende hånden over bordet) Hvor godt det er
at jeg har dig, A. Det er jeg så glad for. Midt i sorgen.
(rækker hende hånden over bordet) Hvor godt det er
at jeg har dig, A. Det er jeg så glad for. Midt i sorgen.
A.
Du skal først og fremst være glad for at du har R.
All.
R. er jeg ikke i slægt med. Det er ikke som at
ha’ en søster.
ha’ en søster.
A
(spændt)
Siger du det, A?
Allm
Ja, vor slægt er noget for sig selv. Altid så har
vi havt lyse forbogstaver i navnene ˹Husker du, vi talte så tidt om det
før.˺ Og alle har vi de
samme slags øjne.
vi havt lyse forbogstaver i navnene ˹Husker du, vi talte så tidt om det
før.˺ Og alle har vi de
samme slags øjne.
A.
Synes du, jeg også har –?
All.
Nej, det er sandt. Ikke egentlig du. Du ligner
ikke far. Slægter mere på din mor, du. Men alligevel
ikke far. Slægter mere på din mor, du. Men alligevel
A.
Alligevel –?
All
Samlivet, tror jeg, har præget os begge to efter
hinandens billede. I sindet, mener jeg.
Faksimile
legg: 2, blad: 2r
hinandens billede. I sindet, mener jeg.
A.
Å det må du aldrig sige.
˹
(varmt bevæget)
˺ Det er mig alene, som
har taget mit præg efter dig. Og det er dig som jeg
skylder alt, alt godt i verden.
har taget mit præg efter dig. Og det er dig som jeg
skylder alt, alt godt i verden.
All.
Å, du skylder mig ingenting A.
A.
Alt skylder jeg dig. Det må du da kunne sige
dig selv. Intet offer har været dig for tungt.
dig selv. Intet offer har været dig for tungt.
All.
Å{,} hvad, offer. Jeg har bare holdt af dig, A. Lige
fra du var et lidet barn. – Og så syntes jeg ˹altid˺, at jeg
havde så megen uret at gøre god igen også.
fra du var et lidet barn. – Og så syntes jeg ˹altid˺, at jeg
havde så megen uret at gøre god igen også.
A.
Uret! Du.
Allm
Ikke just for egen regning. Men –
A.
Men –
All
For fars.
A
(farer op fra bænke{t}n)
For – fars!
(sætter sig igen) Hvad mener
du med det, A!
du med det, A!
All.
Far var aldrig rigtig snil imod dig.
A
Å sig da ikke det.
All.
Jo, for det er sandt. ˹Han holdt ikke af dig. Ikke
som han skulde˺ Og hård var han ofte
imod din mor også. Ialfald i de sidste årene
som han skulde˺ Og hård var han ofte
imod din mor også. Ialfald i de sidste årene
A.
(undvigende ˹sagte˺)
Mor var jo så meget, meget yngre
end ham. Husk på det.
end ham. Husk på det.
All.
Tror du ikke at de passed rigtig sammen
A.
Kanske de ikke gjorde det.
All.
Ja, men alligevel –. Far som ellers var så
og blød og varm. Så venlig imod alle mennesker –
og blød og varm. Så venlig imod alle mennesker –
A
(stille)
Mor var vel heller ikke altid, som
hun skulde være.
hun skulde være.
All.
Var ikke din mor!
A.
Kanske ikke altid.
All.
Imod far, mener du.
A
Ja.
Allm
Det mærked jeg da aldrig noget til.
A
(k{l}æmpende med gråden,
rejser sig
)
Å kære A, –
lad dem hvile, – de som borte er.
lad dem hvile, – de som borte er.
(Hun går henover mod højre)
A
[HIS: feil for All.] (står op)
Ja, lad dem hvile. (vrider hænderne)
Men de, som borte er, – de lar ikke os hvile, Asta.
Hverken dag eller nat.
Faksimile
legg: 2, blad: 2v
Men de, som borte er, – de lar ikke os hvile, Asta.
Hverken dag eller nat.
A.
Med tiden vil det kendes mildere, Alfred
All
Kanske det. Men hvorledes jeg skal vinde over
disse forfærdelige første dage –. Nej, det skønner jeg ikke
disse forfærdelige første dage –. Nej, det skønner jeg ikke
A.
Gå op til R.
All
(hæftig)
Nej, nej, nej, – snak ikke til mig om det!
˹ (griber hendes hånd) ˺ – L (mildere) Lad mig få bli’ her sammen med dig
˹ (griber hendes hånd) ˺ – L (mildere) Lad mig få bli’ her sammen med dig
A.
Ja, jeg skal ikke gå fra dig.
All.
Tak for det (ser ud over fj) Hvor er E. henne
nu? Kan nogen sige mig det? Ingen i hele verden.
Jeg ved bare det ene forfærdelige, at jeg ikke har
ham længer.
nu? Kan nogen sige mig det? Ingen i hele verden.
Jeg ved bare det ene forfærdelige, at jeg ikke har
ham længer.
A
(ser op mod venstre,
slipper had
˹trækker h. til sig˺ slipper hans hånd)[HIS: manglende ring over å]
Nu kommer de.
(Fru All og ingeniør B. kommer nedad skogstien
)
Hun er mørkt klædt, med sort slør over hodet.)
Hun er mørkt klædt, med sort slør over hodet.)
All.
(går hende imøde)
Hvorledes har du det, R.
{A}R.
(går forbi ham)
Å, spørg ikke.
All
Hvad vil du her?
R.
Bare se t efter dig. Hvad ta’r du dig til?
All
Ikke noget. A. kom ned til mig.
R.
Ja, men før A. kom? Du har været borte fra
mig hele formiddagen
mig hele formiddagen
All.
Jeg har siddet her og set ud over vandet
R.
Uh, – at du kan det!
All.
Jeg er helst alene nu.
R
(går urolig omkring)
Og så sidde stille. På en
en[HIS: dittografi] og samme plet.
en[HIS: dittografi] og samme plet.
All.
Jeg har jo ingen verdens ting at gå efter
R.
Jeg kan ikke holde det ud nogetsteds. Mi
Mindst her ved vandet. (til B) Synes ikke De
han skulde gå op med os andre?
Mindst her ved vandet. (til B) Synes ikke De
han skulde gå op med os andre?
B
(til All)
Jeg tror det vilde være bedre.
All
Nej, nej, lad mig heller være hvor jeg er.
R.
Så blir jeg hos dig, A.
All
Nå ja, så gør det da.
