Kongs-Emnerne
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
KONGS-EMNERNE.
KONGS-EMNERNE.
HISTORISK SKUESPIL
I FEM AKTER
I FEM AKTER
TREDJE UDGAVE.
[
Den Gyldendalske Boghandels forlagslogo.
]
KØBENHAVN.
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).
THIELES BOGTRYKKERI.
1872.
PERSONERNE:
Håkon Håkonssøn, kongevalgt af Birkebejnerne.
Inga fra Vartejg, hans moder.
Skule jarl.
Fru Ragnhild, hans hustru.
Sigrid, hans søster.
Margrete, hans datter.
Guthorm Ingessøn.
Sigurd Ribbung.
Nikolas Arnessøn, bisp i Oslo.
Dagfinn Bonde, Håkons stallare.
Ivar Bodde, hans hirdprest.
Vegard Væradal, en af hans hirdmænd.
Gregorius Jonssøn, lendermand.
Pål Flida, lendermand.
Ingebjørg, Andres Skjaldarbands hustru.
Peter, hendes søn, en ung prest.
Sira Viljam, huskapellan hos bisp Nikolas.
Mester Sigardfra Brabant, en læge.
Jatgejr skald, en Islænding.
Bård Bratte, en høvding fra det Trondhjemske.
Almue og bymændi Bergen, Oslo og Nidaros.
Korsbrødre, prester, munke og nonner.
Gæster, hirdmænd og fruer.
Krigsfolk o. s. v.
Handlingen foregår i første halvdel af det trettende århundrede.
FØRSTE AKT.
(Kristkirkegården i Bergen. I baggrunden ligger kirken, hvis høj-
portal vender fremover mod tilskuerne. Til venstre i forgrunden står
Håkon Håkonssøn, Dagfinn Bonde, Vegard af Værdalen,
Ivar Bodde samt flere lendermænd og høvdinger. Lige over for ham
står Skule jarl, Gregorius Jonssøn, Pål Flida og andre af
jarlens mænd. Længere tilbage på samme side sees Sigurd Ribbung
med sit følge og bortenfor ham Guthorm Ingessøn med flere høvdinger.
Kirkens tilgange er besatte med vagt; almuen fylder hele kirkegården;
mange sidder oppe i træerne og paa kirkemuren; alle synes i højeste
spænding at vente på noget, som skal ske. Fra byens kirketårne ringer
det fjern og nær.)
portal vender fremover mod tilskuerne. Til venstre i forgrunden står
Håkon Håkonssøn, Dagfinn Bonde, Vegard af Værdalen,
Ivar Bodde samt flere lendermænd og høvdinger. Lige over for ham
står Skule jarl, Gregorius Jonssøn, Pål Flida og andre af
jarlens mænd. Længere tilbage på samme side sees Sigurd Ribbung
med sit følge og bortenfor ham Guthorm Ingessøn med flere høvdinger.
Kirkens tilgange er besatte med vagt; almuen fylder hele kirkegården;
mange sidder oppe i træerne og paa kirkemuren; alle synes i højeste
spænding at vente på noget, som skal ske. Fra byens kirketårne ringer
det fjern og nær.)
Skule jarl
(dæmpet og utålmodig til Gregorius Jonssøn).
(dæmpet og utålmodig til Gregorius Jonssøn).
Hvad bier de efter så længe derinde?
Gregorius Jonssøn.
Stille; nu begynder salmen.
(Inde fra den lukkede kirke høres til basuners lyd:)
Kor af munke og nonner.
Domine coeli etc. etc.
(Under sangen åbnes kirkedøren indenfra; i forhallen sees bisp Nikolas
omgiven af prester og klosterbrødre.)
omgiven af prester og klosterbrødre.)
Bisp Nikolas
(træder frem i døren og forkynder med opløftet stav):
(træder frem i døren og forkynder med opløftet stav):
Nu bærer Inga fra Vartejg jernbyrd for Håkon
kongs-emne!
kongs-emne!
(Kirken lukkes igen; sangen vedbliver derinde.)
s. 8
Gregorius Jonssøn
(dæmpet til jarlen).
(dæmpet til jarlen).
Kald på den hellige kong Olaf for det, som
ret er.
ret er.
Skule jarl
(hurtigt og afværgende).
(hurtigt og afværgende).
Ikke nu. Bedst, ikke at minde ham om mig.
Ivar Bodde
(griber Håkon om armen).
(griber Håkon om armen).
Bed til herren din Gud, Håkon Håkonssøn.
Håkon.
Behøves ikke; jeg er viss på ham.
(Sangen fra kirken lyder stærkere; alle blotter hovederne, mange falder
på knæ og beder.)
på knæ og beder.)
Gregorius Jonssøn
(til jarlen).
(til jarlen).
Dette er en stor time for dig og mange.
Skule jarl
(seer spændt mod kirken).
(seer spændt mod kirken).
En stor time for Norge.
Pål Flida
(nær ved jarlen).
(nær ved jarlen).
Nu holder hun jernet.
Dagfinn Bonde
(over hos Håkon).
(over hos Håkon).
De kommer kirkegulvet nedover.
Ivar Bodde.
Krist skærme dine skære hænder, Inga kongs-
moder!
moder!
Håkon.
Denne stund skal hun visselig lønnes for al
min tid.
min tid.
s. 9
Skule jarl
(som spændt har lyttet, udbryder pludseligt).
(som spændt har lyttet, udbryder pludseligt).
Skreg hun? Slap hun jernet?
Pål Flida
(går opover).
(går opover).
Jeg ved ikke hvad det var.
Gregorius Jonssøn.
Kvinderne græder højt i forhallen.
Koret fra kirken
(falder jublende ind).
(falder jublende ind).
Gloria in excelsis deo!
(Portalen springer op; Inga kommer ud, fulgt af nonner, prester og
munke.)
munke.)
Inga
(på kirketrappen).
(på kirketrappen).
Gud har dømt! Se disse hænder; med dem
bar jeg jernet!
bar jeg jernet!
Stemmer blandt mængden.
De er skære og hvide, som før!
Andre stemmer.
Endda fagrere!
Hele almuen.
Han er visselig Håkon Sverresøns søn!
Håkon
(favner hende).
(favner hende).
Hav tak, tak, du højt velsignede!
Bisp Nikolas
(stryger forbi jarlen).
(stryger forbi jarlen).
Uklogt var det at fremme jernbyrden.
Skule jarl.
Nej, herre bisp, Gud måtte tale i denne sag.
s. 10
Håkon
(dybt bevæget, holder Inga ved hånden).
(dybt bevæget, holder Inga ved hånden).
Nu er det da altså gjort, det, som hver en
evne i mig har råbt højt imod, – det, som mit
hjerte har vridt og vendt sig under –
evne i mig har råbt højt imod, – det, som mit
hjerte har vridt og vendt sig under –
Dagfinn Bonde
(ud mod mængden).
(ud mod mængden).
Ja, se på denne kvinde og tænk jer om, så
mange som I her er! Hvo har tvivlt om hendes
ord, før enkelte havde brug for at der skulde
tvivles?
mange som I her er! Hvo har tvivlt om hendes
ord, før enkelte havde brug for at der skulde
tvivles?
Pål Flida.
Tvivlen har hvisket i hvert kot fra den stund
Håkon kongs-emne blev båren som barn ind i
kong Inges gård.
Håkon kongs-emne blev båren som barn ind i
kong Inges gård.
Gregorius Jonssøn.
Og sidste vinter vokste den til et skrig og gik
lydt over landet, nord og sør; det tænker jeg hver
mand kan vidne.
lydt over landet, nord og sør; det tænker jeg hver
mand kan vidne.
Håkon.
Bedst kan jeg selv vidne det. Derfor har jeg
også givet efter for mange trofaste venners råd og
bøjet mig så dybt, som ingen anden kongevalgt
mand har gjort på lange tider. Jeg har bevist med
jernbyrd min fødsel, bevist min ret, som Håkon
Sverressøns søn, til at tage land og rige i arv. Ikke
vil jeg her granske nøjere, hvem der har fostret
tvivlen og gjort den så højmælt, som jarlens frænde
siger; men det ved jeg, at bittert har jeg lidt under
den. Jeg har været kongevalgt fra barn af, men
liden kongsære blev mig vist, selv der, hvor det
skulde tykkes, at jeg tryggest turde vente det. Jeg
vil kun minde om sidst palmesøndag i Nidaros, da
jeg gik op til alteret for at ofre, og erkebispen
vendte sig om og lod som han ikke så mig, for at
slippe at hilse, som det er skik at hilse konger.
Dog, sligt skulde jeg let vidst at bære, men åben
krig var nær ved at bryde løs i landet og den
måtte jeg hindre.
også givet efter for mange trofaste venners råd og
bøjet mig så dybt, som ingen anden kongevalgt
mand har gjort på lange tider. Jeg har bevist med
jernbyrd min fødsel, bevist min ret, som Håkon
Sverressøns søn, til at tage land og rige i arv. Ikke
vil jeg her granske nøjere, hvem der har fostret
tvivlen og gjort den så højmælt, som jarlens frænde
siger; men det ved jeg, at bittert har jeg lidt under
den. Jeg har været kongevalgt fra barn af, men
liden kongsære blev mig vist, selv der, hvor det
skulde tykkes, at jeg tryggest turde vente det. Jeg
s. 11
vil kun minde om sidst palmesøndag i Nidaros, da
jeg gik op til alteret for at ofre, og erkebispen
vendte sig om og lod som han ikke så mig, for at
slippe at hilse, som det er skik at hilse konger.
Dog, sligt skulde jeg let vidst at bære, men åben
krig var nær ved at bryde løs i landet og den
måtte jeg hindre.
Dagfinn Bonde.
Godt kan det være for konger at lytte til kloge
råd; men var mit råd hørt i denne sag, da havde
det ikke været med hedt jern men med koldt stål
at Håkon Håkonssøn skulde skiftet ret mellem sig
og sine uvenner.
råd; men var mit råd hørt i denne sag, da havde
det ikke været med hedt jern men med koldt stål
at Håkon Håkonssøn skulde skiftet ret mellem sig
og sine uvenner.
Håkon.
Styr dig, Dagfinn; det sømmer sig for den
mand, som skal styre fremst i riget.
mand, som skal styre fremst i riget.
Skule jarl
(med et let smil).
(med et let smil).
Kongens uven er det så nemt at kalde hver
den, som er kongens vilje imod. Jeg mener nu,
den er kongen værst, som råder ham fra at godt-
gøre sin ret til kongsnavnet.
den, som er kongens vilje imod. Jeg mener nu,
den er kongen værst, som råder ham fra at godt-
gøre sin ret til kongsnavnet.
Håkon.
Hvem ved. Var det min ret alene, som her
handledes om, så kunde det hænde, at jeg ikke
havde købt den så dyrt; men vi får se højere op;
her gælder det kald og pligt. Jeg kender det højt
og varmt indeni mig, og jeg blyges ikke ved at
sige det, – jeg alene er den, som kan styre landet
frem til det bedste i disse tider; – kongefødsel
avler kongepligt –
handledes om, så kunde det hænde, at jeg ikke
havde købt den så dyrt; men vi får se højere op;
her gælder det kald og pligt. Jeg kender det højt
og varmt indeni mig, og jeg blyges ikke ved at
sige det, – jeg alene er den, som kan styre landet
frem til det bedste i disse tider; – kongefødsel
avler kongepligt –
s. 12
Skule jarl.
Der er flere her, som giver sig selv sligt fagert
skudsmål.
skudsmål.
Sigurd Ribbung.
Jeg gør det, og med ligeså fuld grund. Min
farfader var kong Magnus Erlingssøn –
farfader var kong Magnus Erlingssøn –
Håkon.
Ja, hvis din fader, Erling Steinvæg, var kong
Magnus's søn; men de fleste nægter det, og endnu
er der ikke båret nogen jernbyrd i den sag.
Magnus's søn; men de fleste nægter det, og endnu
er der ikke båret nogen jernbyrd i den sag.
Sigurd Ribbung.
Ribbungerne tog mig til konge og gjorde det
med fri vilje, mens Dagfinn Bonde og andre Birke-
bejnere truede sig til et kongsnavn for dig.
med fri vilje, mens Dagfinn Bonde og andre Birke-
bejnere truede sig til et kongsnavn for dig.
Håkon.
Ja så ilde havde I stellt med Norge, at Sverres
ætling måtte true sig frem.
ætling måtte true sig frem.
Guthorm Ingessøn.
Sverres ætling er jeg ligeså fuldt som du –
Dagfinn Bonde.
Men ikke i lige række mand efter mand.
Bisp Nikolas.
Der er kvindeled imellem, Guthorm.
Guthorm Ingessøn.
Det ved jeg dog, at Inge Bårdssøn, min fader,
var lovligt tagen til konge over Norge.
var lovligt tagen til konge over Norge.
Håkon.
Fordi der ikke var nogen, som kendte til at
Sverres sønnesøn var ilive. Fra den dag det blev
vitterligt, styrede han riget som værge for mig,
ikke anderledes.
Sverres sønnesøn var ilive. Fra den dag det blev
s. 13
vitterligt, styrede han riget som værge for mig,
ikke anderledes.
Skule jarl.
Så kan ikke siges med sandhed; Inge var hele
sin tid konge med al lovlig magt og uden forbe-
hold. At Guthorm liden ret har, kan være sandt
nok; thi han er uægte født; men jeg er kong
Inges ægtefødte broder, og loven er for mig, når
jeg kræver og tager fuld arv efter ham.
sin tid konge med al lovlig magt og uden forbe-
hold. At Guthorm liden ret har, kan være sandt
nok; thi han er uægte født; men jeg er kong
Inges ægtefødte broder, og loven er for mig, når
jeg kræver og tager fuld arv efter ham.
Dagfinn Bonde.
Å, herre jarl, fuld arv har I visselig taget, og
det ikke eders faders slægtseje alene, men alt, hvad
Håkon Sverressøn af gods lod efter sig.
det ikke eders faders slægtseje alene, men alt, hvad
Håkon Sverressøn af gods lod efter sig.
Bisp Nikolas.
Ikke alt, gode Dagfinn. Ær sandheden; –
kong Håkon har beholdt en sylgje og den guld-
ring, han bærer om armen.
kong Håkon har beholdt en sylgje og den guld-
ring, han bærer om armen.
Håkon.
Lad det være som det vil; med Guds hjælp
skal jeg vinde gods igen. Og nu, I lendermænd
og lagmænd, I kirkebrødre og høvdinger og hird-
folk, nu er det tid at sætte rigsmødet, som ved-
taget er. Med bundne hænder har jeg siddet til
denne dag; jeg mener ingen mand vil fortænke
mig i, at jeg længter efter at få dem løste.
skal jeg vinde gods igen. Og nu, I lendermænd
og lagmænd, I kirkebrødre og høvdinger og hird-
folk, nu er det tid at sætte rigsmødet, som ved-
taget er. Med bundne hænder har jeg siddet til
denne dag; jeg mener ingen mand vil fortænke
mig i, at jeg længter efter at få dem løste.
Skule jarl.
Det går flere, som jer, Håkon Håkonssøn.
Håkon
(blir opmærksom).
(blir opmærksom).
Herre jarl, hvad mener I?
s. 14
Skule jarl.
Jeg mener, at alle vi kongs-emner har samme
skel til at længte. Alle har vi været lige stramt
bundne; thi ingen af os har vidst hvor langt hans
ret strak.
skel til at længte. Alle har vi været lige stramt
bundne; thi ingen af os har vidst hvor langt hans
ret strak.
Bisp Nikolas.
Utrygt har det været med kirkens sager som
med landets; men nu får den hellige kong Olafs
lov dømme.
med landets; men nu får den hellige kong Olafs
lov dømme.
Dagfinn Bonde
(halvlydt).
(halvlydt).
Nye kneb!
(Håkons mænd rykker nærmere sammen.)
Håkon
(tvinger sig til rolighed og går et par skridt frem mod jarlen).
(tvinger sig til rolighed og går et par skridt frem mod jarlen).
Jeg vil tro, at jeg ikke har fattet eders mening.
Jernbyrden har godtgjort min odelsret til riget, og
derfor skønner jeg ikke bedre, end at rigsmødet
kun har at give lovskraft til mit kongevalg, som
alt gik for sig på Ørething for seks år siden.
Jernbyrden har godtgjort min odelsret til riget, og
derfor skønner jeg ikke bedre, end at rigsmødet
kun har at give lovskraft til mit kongevalg, som
alt gik for sig på Ørething for seks år siden.
Flere blandt jarlens og Sigurds mænd.
Nej, nej, – det nægter vi!
Skule jarl.
Så var aldrig tanken, da det blev vedtaget at
holde rigsmøde her. Ved jernbyrden har I endnu
ikke vundet riget, men kun bevist eders adkomst
til idag at møde frem med os andre kongs-emner
og gøre gældende det krav, som I mener at have –
holde rigsmøde her. Ved jernbyrden har I endnu
ikke vundet riget, men kun bevist eders adkomst
til idag at møde frem med os andre kongs-emner
og gøre gældende det krav, som I mener at have –
Håkon
(tvinger sig).
(tvinger sig).
Det vil da kort og grejdt sige, at i seks år har
jeg urettelig båret kongsnavn, og i seks år har I,
herre jarl, urettelig rådet landet som værge for mig.
s. 15
jeg urettelig båret kongsnavn, og i seks år har I,
herre jarl, urettelig rådet landet som værge for mig.
Skule jarl.
Ingenlunde så. En måtte bære kongsnavnet,
da min broder var død. Birkebejnerne, og mest
Dagfinn Bonde, var virksomme for eders sag og
fik jert valg fremmet, før vi andre kunde komme
frem med vore fordringer.
da min broder var død. Birkebejnerne, og mest
Dagfinn Bonde, var virksomme for eders sag og
fik jert valg fremmet, før vi andre kunde komme
frem med vore fordringer.
Bisp Nikolas
(til Håkon).
(til Håkon).
Jarlen mener, at hint valg kun gav jer brugs-
ret ikke ejendomsret til kongemagten.
ret ikke ejendomsret til kongemagten.
Skule jarl.
I har siddet inde med alle rettigheder; men
både Sigurd Ribbung og Guthorm Ingessøn og
jeg mener os at være fuldt så nære arvinger, som
I, og nu skal loven dele mellem os og sige hvo
der skal tage arven fast for alle tider.
både Sigurd Ribbung og Guthorm Ingessøn og
jeg mener os at være fuldt så nære arvinger, som
I, og nu skal loven dele mellem os og sige hvo
der skal tage arven fast for alle tider.
Bisp Nikolas.
Sandt at sige, har nok jarlen god grund for
sin mening.
sin mening.
Skule jarl.
Både jernbyrd og rigsmøde har mere end en-
gang været på tale i disse år, men altid er der
kommet noget imellem. Og, herr Håkon, dersom
I mente, at eders ret stod uryggelig fast ved det
første kongevalg, hvorfor gav I da jert minde til
at jernbyrden nu blev fremmet?
gang været på tale i disse år, men altid er der
kommet noget imellem. Og, herr Håkon, dersom
I mente, at eders ret stod uryggelig fast ved det
første kongevalg, hvorfor gav I da jert minde til
at jernbyrden nu blev fremmet?
Dagfinn Bonde
(forbitret).
(forbitret).
Brug værget, kongsmænd, og lad det dele!
s. 16
Mange af hirden
(stormer frem).
(stormer frem).
Bær våben på kongens uvenner!
Skule jarl
(råber til sine).
(råber til sine).
Dræb ingen! Sår ingen! Bare hold dem fra
livet.
livet.
Håkon
(holder sine tilbage).
(holder sine tilbage).
Ind med værget hver mand, som drog det! –
Ind med værget, siger jeg! (rolig.) I gør det tifold
værre for mig med slig fremfærd.
Ind med værget, siger jeg! (rolig.) I gør det tifold
værre for mig med slig fremfærd.
Skule jarl.
Slig farer mænd frem mod mænd hele landet
rundt. Der ser I, Håkon Håkonssøn; nu tænker
jeg det bedst viste sig, hvad I har at gøre, ifald
landets fred og mænds liv ligger jer på hjerte.
rundt. Der ser I, Håkon Håkonssøn; nu tænker
jeg det bedst viste sig, hvad I har at gøre, ifald
landets fred og mænds liv ligger jer på hjerte.
Håkon
(efter en kort betænkning).
(efter en kort betænkning).
Ja – jeg ser det. (tager Inga ved hånden og vender sig
til en af dem, som står om ham.) Torkell, du var en trofast
mand i min faders hird; tag denne kvinde hjem i
dit herberge og vær god mod hende; – hun var
Håkon Sverressøn såre kær. – Gud signe dig, min
moder, – jeg får møde til rigsstævne nu. (Inga
trykker hans hånd og går med Torkell. Håkon tier lidt, træder derpå
frem og siger med klarhed:) Loven skal dømme; den alene.
I Birkebejnere, som var med på Ørething og tog mig
til konge, I er nu løste fra den ed, I svor mig der.
Du, Dagfinn, er ikke min stallare mere; jeg vil ikke
møde frem med stallare eller med hird, ikke med
kongsmænd eller med svorne kæmper; jeg er en fattig
mand; al min arv er en sylgje og denne guld-
ring; – det er ringe gods at lønne så mange
gode mænds tjeneste med. Nu, I andre kongs-
emner, nu står det lige mellem os; jeg vil intet
have forud for jer undtagen den ret, som jeg har
ovenfra, – den hverken kan eller vil jeg dele
med nogen. – Lad blæse til rigsstævne, og så
dømme Gud og den hellige kong Olafs lov.
(Går ud med sine mænd til venstre; der blæses i horn og lur langt borte.)
til en af dem, som står om ham.) Torkell, du var en trofast
mand i min faders hird; tag denne kvinde hjem i
dit herberge og vær god mod hende; – hun var
Håkon Sverressøn såre kær. – Gud signe dig, min
moder, – jeg får møde til rigsstævne nu. (Inga
trykker hans hånd og går med Torkell. Håkon tier lidt, træder derpå
frem og siger med klarhed:) Loven skal dømme; den alene.
I Birkebejnere, som var med på Ørething og tog mig
til konge, I er nu løste fra den ed, I svor mig der.
Du, Dagfinn, er ikke min stallare mere; jeg vil ikke
møde frem med stallare eller med hird, ikke med
kongsmænd eller med svorne kæmper; jeg er en fattig
s. 17
mand; al min arv er en sylgje og denne guld-
ring; – det er ringe gods at lønne så mange
gode mænds tjeneste med. Nu, I andre kongs-
emner, nu står det lige mellem os; jeg vil intet
have forud for jer undtagen den ret, som jeg har
ovenfra, – den hverken kan eller vil jeg dele
med nogen. – Lad blæse til rigsstævne, og så
dømme Gud og den hellige kong Olafs lov.
(Går ud med sine mænd til venstre; der blæses i horn og lur langt borte.)
Gregorius Jonssøn
(til jarlen, idet mængden holder på at gå).
(til jarlen, idet mængden holder på at gå).
Ved jernbyrden tyktes du mig ræd, og nu ser
du så glad og trøstig ud.
du så glad og trøstig ud.
Skule jarl
(fornøjet).
(fornøjet).
Så du, han havde Sverres øjne, da han talte?
Godt blir valget enten de gør ham eller mig til
konge.
Godt blir valget enten de gør ham eller mig til
konge.
Gregorius Jonssøn
(urolig).
(urolig).
Men vig ikke. Tænk på alle dem, som falder
med din sag.
med din sag.
Skule jarl.
Her står jeg paa rettens grund; nu gemmer
jeg mig ikke for helgenen.
jeg mig ikke for helgenen.
(Går ud til venstre med sit følge.)
Bisp Nikolas
(haster efter Dagfinn Bonde).
(haster efter Dagfinn Bonde).
Det går nok, gode Dagfinn, det går nok; –
men hold jarlen langt borte fra kongen, når han
er kåret; – hold ham bare langt borte!
men hold jarlen langt borte fra kongen, når han
er kåret; – hold ham bare langt borte!
(Alle går ud til venstre bag kirken.)
Henrik Ibsen: Kongs-Emnerne.
2
s. 18
(En hal i kongsgården. Til venstre i forgrunden er et lavt vindu;
til højre indgangsdør; i baggrunden en større dør, som fører ind til
kongshallen. Ved vinduet står et bord; forresten stole og bænke.)
til højre indgangsdør; i baggrunden en større dør, som fører ind til
kongshallen. Ved vinduet står et bord; forresten stole og bænke.)
(Fru Ragnhild og Margrete kommer fra den mindre dør; Sigrid
følger straks efter.)
følger straks efter.)
Fru Ragnhild.
Her ind.
Margrete.
Ja her er mørkest.
Fru Ragnhild
(går til vinduet).
(går til vinduet).
Og her kan vi se ned paa thingvolden.
Margrete
(ser forsigtigt ud).
(ser forsigtigt ud).
Ja, dernede bag kirken er de alle samlede.
(vender sig i gråd.) Dernede skal nu det ske, som vil
drage så meget efter sig.
(vender sig i gråd.) Dernede skal nu det ske, som vil
drage så meget efter sig.
Fru Ragnhild.
Hvem råder her i hallen imorgen?
Margrete.
O ti. Så tung en dag havde jeg aldrig tænkt
at skulle leve.
at skulle leve.
Fru Ragnhild.
Den måtte komme; at stå som kongsværge
var ikke fuld gerning for ham.
var ikke fuld gerning for ham.
Margrete.
Ja – den måtte komme; kongsnavnet alene
kunde ikke være ham nok.
kunde ikke være ham nok.
Fru Ragnhild.
Hvem taler du om?
s. 19
Margrete.
Om Håkon.
Fru Ragnhild.
Jeg talte om jarlen.
Margrete.
Der lever ikke ypperligere mænd, end de to.
Fru Ragnhild.
Ser du Sigurd Ribbung? Hvor lumsk han
sidder, – ret som en ulv i lænke.
sidder, – ret som en ulv i lænke.
Margrete.
Ja se –! Han folder hænderne foran sig
over sværdknappen og hviler hagen på dem.
over sværdknappen og hviler hagen på dem.
Fru Ragnhild.
Han bider sig i mundskægget og ler –
Margrete.
Hvor stygt han ler.
Fru Ragnhild.
Han ved, at ingen vil fremme hans sag; –
det er det, som gør ham ond. – Hvem er den
lagmand, som taler nu?
det er det, som gør ham ond. – Hvem er den
lagmand, som taler nu?
Margrete.
Det er Gunnar Grjonbak.
Fru Ragnhild.
Er han for jarlen?
Margrete.
Nej han er nok for kongen –
Fru Ragnhild
(ser på hende).
(ser på hende).
For hvem er han, siger du?
2*
s. 20
Margrete.
For Håkon Håkonssøn.
Fru Ragnhild
(ser ud; efter et kort ophold).
(ser ud; efter et kort ophold).
Hvor sidder Guthorm Ingessøn, – ham ser
jeg ikke.
jeg ikke.
Margrete.
Bag sine mænd, der nederst – i fodsid kappe.
Fru Ragnhild.
Ja der.
Margrete.
Han ser ud som han skammer sig –
Fru Ragnhild.
Det er paa moderens vegne.
Margrete.
Så gjorde ikke Håkon.
Fru Ragnhild.
Hvem taler nu?
Margrete
(ser ud).
(ser ud).
Tord Skolle, lagmanden i Ranafylke.
Fru Ragnhild.
Er han for jarlen?
Margrete.
Nej – for Håkon.
Fru Ragnhild.
Hvor uryggelig jarlen sidder og hører til.
Margrete.
Håkon tykkes stille – men stærk alligevel.
(livfuldt) Stod en langfarende mand her, han skulde
kende de to blandt alle de tusende andre.
(livfuldt) Stod en langfarende mand her, han skulde
kende de to blandt alle de tusende andre.
s. 21
Fru Ragnhild.
Se, Margrete; Dagfinn Bonde flytter en for-
gyldt stol frem for Håkon –
gyldt stol frem for Håkon –
Margrete.
Pål Flida sætter magen til den bag jarlen –
Fru Ragnhild.
Håkons mænd vil hindre det!
Margrete.
Jarlen holder fast i stolen –!
Fru Ragnhild.
Håkon taler vredt til ham – (flygter med et skrig
fra vinduet.) O Jesus Kristus! Så du øjnene – og
smilet –! Nej, det var ikke jarlen!
fra vinduet.) O Jesus Kristus! Så du øjnene – og
smilet –! Nej, det var ikke jarlen!
Margrete
(som med rædsel har fulgt efter).
(som med rædsel har fulgt efter).
Ikke Håkon heller! Hverken jarlen eller Håkon!
Sigrid
(ved vinduet).
(ved vinduet).
O usselt, usselt!
Margrete.
Sigrid!
Fru Ragnhild.
Er du her!
Sigrid.
Så dybt må de lægge vejen nedenom, for at
vinde op på kongssædet.
vinde op på kongssædet.
Margrete.
O, bed med os, at alt må vendes til det bedste.
s. 22
Fru Ragnhild
(bleg og forfærdet til Sigrid).
(bleg og forfærdet til Sigrid).
Så du ham –? Så du min husbond –?
Øjnene og smilet, – jeg skulde ikke kendt ham!
Øjnene og smilet, – jeg skulde ikke kendt ham!
Sigrid.
Ligned han Sigurd Ribbung?
Fru Ragnhild
(sagte).
(sagte).
Ja, han ligned Sigurd Ribbung!
Sigrid.
Lo han som Sigurd?
Fru Ragnhild.
Ja, ja!
Sigrid.
Så får vi alle bede.
Fru Ragnhild
(med fortvivlet styrke).
(med fortvivlet styrke).
Jarlen må kåres til konge! Han tager skade
på sin sjæl, blir han ikke første mand i landet!
på sin sjæl, blir han ikke første mand i landet!
Sigrid
(stærkere).
(stærkere).
Så får vi alle bede!
Fru Ragnhild.
Hys, hvad er det! (ved vinduet) Hvilke råb!
Alle mænd har rejst sig; alle bannere og mærker
svinger for vinden.
Alle mænd har rejst sig; alle bannere og mærker
svinger for vinden.
Sigrid
(griber hende om armen).
(griber hende om armen).
Bed, kvinde! Bed for din husbond!
Fru Ragnhild.
Ja, hellig Olaf, giv ham al magten i dette land!
s. 23
Sigrid
(vildt).
(vildt).
Ingen – ingen! Ellers frelses han ikke!
Fru Ragnhild.
Han må have magten. Alt godt i ham vil
gro og blomstre, får han den. – Se ud, Margrete!
Hør efter! (viger et skridt tilbage.) Der løftes alle hænder
til ed!
gro og blomstre, får han den. – Se ud, Margrete!
Hør efter! (viger et skridt tilbage.) Der løftes alle hænder
til ed!
Margrete
(lytter ved vinduet).
(lytter ved vinduet).
Fru Ragnhild.
Gud og hellig Olaf, hvem gælder det?
Sigrid.
Bed!
Margrete
(lytter og giver med opløftet hånd tegn til taushed).
(lytter og giver med opløftet hånd tegn til taushed).
Fru Ragnhild
(om lidt).
(om lidt).
Tal!
(Fra thingvolden blæses højt i lur og horn.)
Fru Ragnhild.
Gud og hellig Olaf, hvem galdt det?
(kort ophold.)
Margrete
(vender hovedet om og siger):
(vender hovedet om og siger):
Nu tog de Håkon Håkonssøn til konge.
(Musiken til kongstoget falder ind, først dæmpet, siden nærmere og
nærmere. Fru Ragnhild klynger sig grædende op til Sigrid, som
fører hende stille ud til højre; Margrete blir ubevægelig stående lænet
op til vinduskarmen. Kongens svende åbner de store døre; man ser ind
i hallen, som lidt efter lidt fyldes af toget fra thingvolden.)
nærmere. Fru Ragnhild klynger sig grædende op til Sigrid, som
fører hende stille ud til højre; Margrete blir ubevægelig stående lænet
op til vinduskarmen. Kongens svende åbner de store døre; man ser ind
i hallen, som lidt efter lidt fyldes af toget fra thingvolden.)
s. 24
Håkon
(vender sig i døren til Ivar Bodde).
(vender sig i døren til Ivar Bodde).
Bring mig skrivefjæren og voks og silke, –
pergament har jeg herinde. (Går i livlig bevægelse frem til
bordet og lægger nogle pergamentruller frem.) Margrete, nu er
jeg konge!
pergament har jeg herinde. (Går i livlig bevægelse frem til
bordet og lægger nogle pergamentruller frem.) Margrete, nu er
jeg konge!
Margrete.
Jeg hilser min herre og konge.
Håkon.
Tak! – (ser på hende og tager hendes hånd.) Tilgiv; jeg
tænkte ikke på, at det måtte krænke eder.
tænkte ikke på, at det måtte krænke eder.
Margrete
(drager hånden til sig).
(drager hånden til sig).
Det krænkte mig ikke; – I er visselig konge-
født.
født.
Håkon
(med liv).
(med liv).
Ja må ikke hver mand sige det, som kommer
ihug, hvor vidunderligt Gud og de hellige har
berget mig mod alt ondt? Årsgammel bar Birke-
bejnerne mig over fjeldet i frost og uvejr og midt
imellem dem, som stod mig efter livet. I Nidaros
slap jeg uskadt fra Baglerne den tid de brændte
byen og dræbte såmange af vore, mens kong Inge
selv med nød frelste sig ombord ved at entre op-
efter ankertovet.
ihug, hvor vidunderligt Gud og de hellige har
berget mig mod alt ondt? Årsgammel bar Birke-
bejnerne mig over fjeldet i frost og uvejr og midt
imellem dem, som stod mig efter livet. I Nidaros
slap jeg uskadt fra Baglerne den tid de brændte
byen og dræbte såmange af vore, mens kong Inge
selv med nød frelste sig ombord ved at entre op-
efter ankertovet.
Margrete.
I har fristet en hård opvækst.
Håkon
(ser visst på hende).
(ser visst på hende).
Det bæres mig nu for, at I kunde gjort den
mildere.
mildere.
s. 25
Margrete.
Jeg?
Håkon.
I kunde været mig så god en fostersøster i
alle de år vi vokste op sammen.
alle de år vi vokste op sammen.
Margrete.
Men det faldt sig ikke slig.
Håkon.
Nej – det faldt sig ikke slig; – vi så på
hinanden, hver fra vor krog, men sjelden taltes vi
ved – (utålmodig) hvor blir han af! (Ivar Bodde kommer
med skrivesager.) Er du der; giv hid!
hinanden, hver fra vor krog, men sjelden taltes vi
ved – (utålmodig) hvor blir han af! (Ivar Bodde kommer
med skrivesager.) Er du der; giv hid!
(Håkon sætter sig ved bordet og skriver. Lidt efter kommer Skule
jarl ind; derpå Dagfinn Bonde, bisp Nikolas og Vegard
Væradal.)
jarl ind; derpå Dagfinn Bonde, bisp Nikolas og Vegard
Væradal.)
Håkon
(ser op og lader pennen synke).
(ser op og lader pennen synke).
Herre jarl, ved I hvad jeg her skriver! (Jarlen
nærmer sig.) Det er til min moder; jeg takker hende
for alt godt og kysser hende tusende gange – her
i brevet, forstår I. Hun skal sendes øster til
Borgasyssel og leve der med al kongelig ære.
nærmer sig.) Det er til min moder; jeg takker hende
for alt godt og kysser hende tusende gange – her
i brevet, forstår I. Hun skal sendes øster til
Borgasyssel og leve der med al kongelig ære.
Skule jarl.
I vil ikke beholde hende i kongsgården?
Håkon.
Hun er mig altfor kær, jarl; – en konge må
ikke have nogen om sig, som er ham altfor kær;
en konge må handle med frie hænder, stå alene,
ikke ledes, ikke lokkes. Her er så meget at bøde
på i Norge. (vedbliver at skrive.)
ikke have nogen om sig, som er ham altfor kær;
en konge må handle med frie hænder, stå alene,
ikke ledes, ikke lokkes. Her er så meget at bøde
på i Norge. (vedbliver at skrive.)
s. 26
Vegard Væradal