Henrik Ibsens skrifter

		Versetype:	strofisk strofegruppe Heinestrofe
		Rimskjema:	(X a)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)²

X		Til hende stod mine tanker	∪-∪-∪∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪
a		hver en sommerlys nat;	-∪-∪∪-
X		men vejen den bar til elven	∪-∪∪-∪-∪
a		i det duggede orekrat.	∪∪-∪∪-∪-
X	5	Hej, kender du gru og sange,	∪-∪∪-∪-∪
a		kan du kogle den dejliges sind,	∪∪-∪∪-∪∪-
X		så i store kirker og sale	∪∪-∪-∪∪-∪
a		hun mener at følge dig ind!	∪-∪∪-∪∪-
X		Jeg maned den våde af dybet;	∪-∪∪-∪∪-∪
a	10	han spilled mig bent fra Gud; –	∪-∪∪-∪-
X		men da jeg var bleven hans mester,	∪-∪∪-∪∪-∪
a		var hun min broders brud.	∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
X		I store kirker og sale	∪-∪-∪∪-∪
a		mig selv jeg spilled ind,	∪-∪-∪-
X	15	og fossens gru og sange	∪-∪-∪-∪
a		veg aldrig fra mit sind.	∪-∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe folkevisevers
		Rimskjema:	(a B)²
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)²

a		Du gamle hal med de mure grå,	∪-∪-∪∪-∪-
B		hvor uglen bygger sig rede, –	∪-∪-∪∪-∪
a		så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		kong Lear på den vilde hede.	∪-∪∪-∪-∪
a	5	Han gav sine døtre kronens skat,	∪-∪∪-∪-∪-
B		han gav dem sit dyreste eje;	∪-∪∪-∪∪-∪
a		da jog de ham ud en uvejrs-nat,	∪-∪∪-∪-∪-
B		at færdes på vildsomme veje.	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Du hal, som tynges af tidens vægt,	∪-∪-∪∪-∪-
B	10	du måtte det samme friste; –	∪-∪∪-∪-∪
a		du gav en utaksom efterslægt	∪-∪-∪∪-∪-
B		den dyreste skat, du vidste.	∪-∪∪-∪-∪
a		Du gav os mindernes gyldne høst,	∪-∪-∪∪-∪-
B		en saga med billeder rige.	∪-∪∪-∪∪-∪
a	15	Men hørtes en eneste sønne-røst	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		sit «tak» gennem natten skrige?	∪-∪∪-∪-∪
a		Der måtte du stå, som Albions drot,	∪-∪∪-∪-∪∪-
B		til leg for de kåde vinde;	∪-∪∪-∪-∪
a		sex hundrede år hven stormens spot	∪-∪∪-∪-∪-
B	20	omkring din grånende tinde. –	∪-∪-∪∪-∪
a		Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt;	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		nu prøver vi fejlen at rette:	∪-∪∪-∪∪-∪
a		vi flikker med klude din kongedragt;	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		du har alt en narrehætte.	∪-∪∪-∪-∪
a	25	Og derfor, du hal med de mure grå,	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		hvor uglen bygger sig rede, –	∪-∪-∪∪-∪
a		så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		kong Lear på den vilde hede.	∪-∪∪-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe 1: Nibelungenstrofe langvers & 2: fireslagsrekke
		Rimskjema:	a a b b
		Metrisk formel:	1: bi- '14 '14 '14 '14 & '2: bi++ '8 '8 '8 '8

a		Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt,	1: ∪-∪--∪-∪-∪-- & 2: ∪-∪∪-∪∪∪-∪∪-
a		den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent.	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
b		Der sad jeg på min hybel og med dampende drag	1: ∪-∪-∪-∪-∪--∪- & 2: ∪-∪-∪-∪∪--∪∪- & ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪-
b		jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag.	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
a	5	«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord.	1: ∪-∪-∪-∪-∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪∪-
a		To fløje skal der være; en liden og en stor.	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
b		Den store skal huse en udødelig skald;	1: ∪-∪--∪∪--∪∪- & 2: ∪-∪∪-∪∪∪-∪∪-
b		den lille skal tjene et pigebarn til hal. –»	1: ∪-∪--∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪-∪∪-∪∪∪-
a		Mig syntes at i planen var en herlig harmoni;	1: ∪-∪-∪-∪-∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪∪-
a	10	men siden er der kommet forstyrrelse deri.	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
b		Da mester blev fornuftig, blev slottet splittergalt:	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
b		storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt.	1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe folkevisevers
		Rimskjema:	(a B)²
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)²

a		«Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		ved ej, hvor De har Deres øjne!	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Hun er ingen skønhed, og regnes må	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		så halvvejs til de forfløjne.» –	∪-∪-∪∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪
a	5	Ja, vistnok det mere stemmende var	∪-∪∪-∪-∪∪-
B		med tonen i dagens dramer,	∪-∪∪-∪-∪
a		ifald jeg mig kåred et exemplar	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		iblandt de normale damer.	∪-∪∪-∪-∪
a		De pranger, som vinterens blomsterflor,	∪-∪∪-∪∪-∪-
B	10	så sirligt i vinduskarmen;	∪-∪∪-∪-∪
a		som potteplanter i lunken jord	∪-∪-∪∪-∪-
B		de grønnes ved kakkelovns-varmen.	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Og regelmæssigt hver blomstergren	∪-∪-∪∪-∪-
B		forynges efter sin dvale; –	∪-∪-∪∪-∪
a	15	ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		imellem de mange normale.	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!	∪-∪∪-∪-∪∪-
B		Dens røst er mig led og vammel;	∪-∪∪-∪-∪
a		thi hun er et markens friluftsbarn	∪-∪∪-∪-∪-
B	20	og sexten skærsommere gammel!	∪-∪∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe Heinestrofe
		Rimskjema:	(X a)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)²

X		Vi gik en dejlig vårdag	∪-∪-∪-∪
a		alléen op og ned;	∪-∪-∪-
X		lokkende som en gåde	-∪∪-∪-∪
a		var det forbudne sted.	∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
		Avvikende rimmønster: X a x a
		Avvikende metrikk: 7 6 8 6
X	5	Og vestenvinden vifted,	∪-∪-∪-∪
a		og himlen var så blå;	∪-∪-∪-
x		i linden sad en fuglemor	8 ∪-∪-∪-∪-
a		og sang for sine små.	∪-∪-∪-
		Avvikende rimmønster: x a X a
		Avvikende metrikk: 8 6 7 6
x		Jeg malte digterbilleder	8 ∪-∪-∪-∪-
a	10	med legende farvespil;	∪-∪∪-∪-
X		to brune øjne lyste	∪-∪-∪-∪
a		og lo og lytted til.	∪-∪-∪-
		Avvikende rimmønster: X a x a
		Avvikende metrikk: 7 6 8 6
X		Over os kan vi høre	-∪∪-∪-∪ & -∪-∪∪-∪
a		hvor det tisker og ler; –	-∪-∪∪-
X a x a	15	men vi, vi tog et smukt farvel,	8 ∪-∪-∪-∪-
a		og mødtes aldrig mer. –	∪-∪-∪-
X		Og når jeg ensom driver	∪-∪-∪-∪
a		alléen op og ned,	∪-∪-∪-
X		så har for de fjærede småfolk	∪-∪∪-∪∪-∪
a	20	jeg aldrig ro og fred.	∪-∪-∪-
X		Fru Spurv har siddet og lyttet,	∪-∪-∪∪-∪
a		mens vi troskyldigt gik,	∪-∪-∪-
X		og gjort om os en vise,	∪-∪-∪-∪
a		og sat den i musik.	∪-∪-∪-
		Avvikende rimmønster: X a x a
		Avvikende metrikk: 7 6 8 6
X	25	Den er i fuglemunde;	∪-∪-∪-∪
a		thi under løvets tag	∪-∪-∪-
x		hver næbbet sanger nynner om	8 ∪-∪-∪-∪-
a		hin lyse forårsdag.	∪-∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe runometer
		Rimskjema:	(A B)²
		Metrisk formel:	bi (8 8)²

A		Sommernattens slør med milde
B		folder sig om jorden spænder;
A		enkle stjerner, store, stille,
B		blege bagom skodden brænder.
A	5	Fjorden letter nu sit trange
B		bryst med dump og dæmpet stemme.
A		Hør, det er som barndomssange,
B		dem en aldrig ret kan glemme.
A		Gamle Akershus ser roligt
B	10	gennem tågen over sjøen;
A		stundom nikker han fortroligt,
B		tykkes mig, mod Hovedøen.
A		Akershus, den gamle hvide,
B		står såvisst i stærke drømme;
A	15	sikkert styrer han med stride
B		åretag mod mindets strømme.
A		Ja – de gæster ham, de svundne
B		blodværksmænd fra mørke tider; –
A		linombundne, floromvundne
B	20	gennem hallen stilt de skrider.
A		Og se der –, jeg ser og gruer,
B		snart i brand og snart i frysning –,
A		bag de høje salsvinduer
B		dirrer der en blålig lysning.
A	25	Hvem er han, hin tunge ridder
B		med den røde glød i øjet, –
A		han, som stur i salen sidder,
B		i sin stol fremoverbøjet?
A		Ja, for visst! Kong Kristjern er det!
B	30	Panden skrukket, kinden gusten; –
A		hånden famler efter sværdet,
B		sliren er af blodskvæt rusten. –
A		Lig en gravlagt storheds minde,
B		fyrstefager end at skue,
A	35	i karnappet står en kvinde;
B		det er visst Knut Alfsøns frue.
A		Danske flåden er i fjorden;
B		hendes husbond gik at værne
A		værgeløs om fædrejorden, –
B	40	kom som gæst til Gyldenstjerne.
A		Liglagt ror de ham tilstrande
B		uden sang og uden kærte; –
A		hugget i Knut Alfsøns pande
B		var et hugg i Norges hjerte. –
A	45	Se den bundne mand i kåben.
B		Let, jeg tænker, navnet gættes;
A		hundred hærmænd under våben; –
B		Herlof Hyttefad skal rettes.
A		Bål er rejst i Ormegården;
B	50	blodet blommer dødning-linet;
A		fire svende står ved båren, –
B		Kristjern glytter bag gardinet.
A		Rige frihedsmand, som strøde
B		for dit folk i døden roser!
A	55	Mer end kirkevirak søde
B		blodrøg, som fra bålet oser!
A		Martyrblod med sædens kræfter, –
B		sæd fra Norges ulivs sårdag,
A		som tre hundred år derefter
B	60	sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag!
A		Og se der –! Nej, undaf gled det,
B		thi «løs af» det lød fra vagten; –
A		Akershus har åndeklædet
B		byttet bort mod hverdagsdragten.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Erlkönigstrofe
		Rimskjema:	a a
		Metrisk formel:	bi++ '8 '8

a		Ederfuglen i Norge bor;	-∪-∪∪-∪-
a		der holder han til ved den blygrå fjord.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Han plukker af brystet de bløde dun,	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		og bygger sig rede både varm og lun.	∪-∪∪-∪∪∪-∪-
a	5	Men fjordens fisker har stålsat hug;	∪-∪-∪∪-∪-
a		han plyndrer redet til sidste fnug.	∪-∪-∪∪-∪-
a		Er fiskeren grum, så er fuglen varm;	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		han ribber igen sin egen barm.	∪-∪∪-∪-∪-
a		Og plyndres han atter, så klæder han dog	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
a	10	sit rede påny i en velgemt krog.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Men røves hans tredje, hans sidste skat, –	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		da spiler han vinger en forårs-nat.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Da kløver han skodden med blodigt bryst; –	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		mod syd, mod syd til en solskins-kyst!	∪-∪-∪∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe runometer
		Rimskjema:	A A B B
		Metrisk formel:	bi 8 8 8 8

A		Se, min bedste, hvad jeg bringer;
A		blomsten med de hvide vinger.
B		På de stille strømme båren
B		svam den drømmetung i våren.
A	5	Vil du den til hjemmet fæste,
A		fæst den på dit bryst, min bedste;
B		bag dens blade da sig dølge
B		vil en dyb og stille bølge.
A		Vogt dig, barn, for tjernets strømme.
A	10	Farligt, farligt der at drømme!
B		Nøkken lader som han sover; –
B		liljer leger ovenover.
A		Barn, din barm er tjernets strømme.
A		Farligt, farligt der at drømme; –
B	15	liljer leger ovenover; –
B		nøkken lader som han sover.

		Versetype:	strofisk strofegruppe runometer
		Rimskjema:	(A B)² | A B B A
		Metrisk formel:	bi (8 8)²

A		Gutte-kåd, af granepinde
B		snitted jeg en fuglefælde.
B		Førend jeg til ti kan tælle,
A		flakser fuglen stængt derinde.
A	5	Og jeg bar med grusom glæde
B		fælden ind i barnestuen,
A		skræmte fangen med mit vrede
B		blik, med fagter og med truen.
A		Da jeg ret mig havde moret,
B	10	og til gagns min grumhed mættet,
A		lod jeg fælden stå på bordet, –
B		åbned så forsigtig brættet.
A		Ej, hvor bruger han sin vinge!
B		Liv og frihed er ham buden; –
A	15	ud mod lyset vil han svinge
B		sig, men tumler knust – mod ruden! –
A		Fugl i fælden, du er hævnet!
B		Nu er selve gutten hildet
A		i et stængsel, hvor han evned
B	20	kun at flakse om forvildet.
A		Også ham et øje stirrer
B		skræmsomt på igennem gittret.
A		Dette blik hans sind forvirrer;
B		rædsel har ham gennemsittret.
		Avvikende rimmønster: ABBA
A	25	Og når han på gab tror ane
B		vinduet, som til frihed bringer,	bi+ 8 -∪∪-∪-∪-∪ & bi+ 8 -∪-∪∪-∪-∪ & bi- 10 --∪-∪-∪-∪
B		dratter han med brudte vinger,
A		bums, ifra sin stængte bane.

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a a B B
		Metrisk formel:	bi 7 7 8 8

a		Bergvæg, brist med drøn og brag
a		for mit tunge hammerslag!
B		Nedad må jeg vejen bryde,
B		til jeg hører malmen lyde.
a	5	Dybt i fjeldets øde nat
a		vinker mig den rige skat, –
B		diamant og ædelstene
B		mellem guldets røde grene.
a		Og i dybet er der fred, –
a	10	fred og ørk fra evighed; –
B		bryd mig vejen, tunge hammer,
B		til det dulgtes hjertekammer!
a		Engang sad som gut jeg glad
a		under himlens stjernerad,
B	15	trådte vårens blomsterveje,
B		havde barnefred i eje.
a		Men jeg glemte dagens pragt
a		i den midnatsmørke schakt,
B		glemte liens sus og sange
B	20	i min grubes tempelgange.
a		Dengang først jeg steg herind,
a		tænkte jeg med skyldfrit sind:
B		dybets ånder skal mig råde
B		livets endeløse gåde. –
a	25	End har ingen ånd mig lært,
a		hvad mig tykkedes så sært;
B		end er ingen stråle runden,
B		som kan lyse op fra grunden.
a		Har jeg fejlet? Fører ej
a	30	frem til klarhed denne vej?
B		Lyset blinder jo mit øje,
B		hvis jeg søger i det høje.
a		Nej, i dybet må jeg ned;
a		der er fred fra evighed.
B	35	Bryd mig vejen, tunge hammer,
B		til det dulgtes hjertekammer! –
a		Hammerslag på hammerslag
a		indtil livets sidste dag.
B		Ingen morgenstråle skinner;
B	40	ingen håbets sol oprinder.

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a B a a B
		Metrisk formel:	bi '8 '7 '8 '8 '7

a		Du kaldte dig min unge vin,
B		mig karret løvomkranset.
a		Du dufted sød, du perled fin,
a		du gæred hed, og du var min; –
B	5	da blev processen standset.
a		Min vin blev stjålen af en fløs;
B		men karret bærmen aver.
a		Jeg skal ej knalde dig af døs;
a		jeg exploderer ej, min tøs, –
B	10	jeg falder blot i staver.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Heinestrofe
		Rimskjema:	(A b)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)²

A		Den tid jeg gik i skolen	∪-∪-∪-∪
b		var mod nok i mit sind, –	∪-∪-∪-
A		at sige, så længe til solen	∪-∪∪-∪∪-∪
b		gik under bag bergets tind.	∪-∪∪-∪-
A	5	Men lagde sig nattens skygge	∪-∪∪-∪-∪
b		udover ås og myr,	∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
A		da skræmte mig spøgelser stygge	∪-∪∪-∪∪-∪
b		fra sagn og fra eventyr.	∪-∪∪-∪-
A		Og bare jeg lukked øjet,	∪-∪∪-∪-∪
b	10	jeg drømte så meget og mangt, –	∪-∪∪-∪∪-
A		og alt mit mod var fløjet –	∪-∪-∪-∪
b		Gud vide må hvor langt.	∪-∪-∪-
A		Nu er der en forandring	∪-∪-∪-∪
b		med alting i mit sind;	∪-∪-∪-
A	15	nu går mit mod på vandring	∪-∪-∪-∪
b		ved morgensolens skin.	∪-∪-∪-
A		Nu er det dagens trolde,	∪-∪-∪-∪
b		nu er det livets larm,	∪-∪-∪-
A		som drysser alle de kolde	∪-∪-∪∪-∪
b	20	rædsler i min barm.	-∪-∪-
A		Jeg gemmer mig under fligen	∪-∪∪-∪-∪
b		af mørkets skræmsels-slør;	∪-∪-∪-
A		da ruster sig al min higen	∪-∪∪-∪-∪
b		så ørnedjerv som før.	∪-∪-∪-
A	25	Da trodser jeg hav og flammer;	∪-∪∪-∪-∪
b		jeg sejler som falk i sky,	∪-∪∪-∪-
A		jeg glemmer angst og jammer –	∪-∪-∪-∪
b		til næste morgengry.	∪-∪-∪-
A		Men fattes mig nattens foerværk,	∪-∪∪-∪-∪
b	30	jeg ved ej mit arme råd; –	∪-∪∪-∪-
A		ja, øver jeg engang et storværk,	∪-∪∪-∪∪-∪
b		så blir det en mørkets dåd.	∪-∪∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² (C d)²
		Metrisk formel:	bi (8 7)² (8 7)²

A		Solglad dag i hegnet have
b		skabtes dig til lyst og leg;
A		tænk ej på, at høstens gave
b		tidt-nok vårens løfter sveg.
C	5	Æbleblomsten, hvid og vakker,
d		breder over dig sit tjeld, –
C		lad den så langs alle bakker
d		drysses vejrslåt næste kveld.
A		Hvad vil du om frugten spørge
b	10	midt i træets blomstertid?
A		Hvorfor sukke, hvorfor sørge,
b		sløvet under slæb og slid?
C		Hvorfor lade fugleskræmmen
d		klappre dag og nat på stang?
C	15	Glade broder, fuglestemmen
d		ejer dog en bedre klang!
A		Hvorfor vil du spurven jage
b		fra din rige blomstergren?
A		Lad den før som sangløn tage
b	20	din forhåbning en for en.
C		Tro mig, du ved byttet vinder,
d		tusker sang mod sildig frugt;
C		husk moralen «tiden rinder»;
d		snart din frilufts-lund er lukt.
A	25	Jeg vil leve, jeg vil synge,
b		til den dør, den sidste hæk; –
A		fej da trøstig alt i dynge,
b		kast så hele stasen væk!
C		Grinden op; lad får og kviger
d	30	gramse grådigt, hver som bedst;
C		jeg brød blomsten; lidt det siger,
d		hvem der tar den døde rest.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Byronvers
		Rimskjema:	a a
		Metrisk formel:	bi '8 '8

a		Tungt trak det op; en regnsky brast,
a		og kløften blev en elv i hast.
a		Og alt som uvejrs-flommen steg,
a		den bobled, bruste, sang og skreg.
a	5	Det trak forbi; det lufted væk,
a		og elven skrumped ind til bæk.
a		Der hvisled dråbers regnbu-støv;
a		der rasled perler over løv.
a		En vakker hundedag – som før
a	10	lå kløftens grusbund ganske tør.
a		Men klangen blev: der hvisled støv,
a		der knirked kvas, der rasled løv.
a		Det minded fjernt om kildevæld.
a		Jeg selv har sværmet der en kveld.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
		Rimskjema:	(a b)² c d c c d
		Metrisk formel:	bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6

a		I dalen er der sommernat
b		med lange skyggers slør;
a		i højden går om bergvæg brat
b		en sjø for kveldens bør:
c	5	der vælter skyens bølger grå,
d		og intet syn når op
c		til jøklen, som i dagen lå
c		og vidt udover bygden så,
d		med solguld om sin top.
a	10	Men over tågebølgers brand,
b		i glans af guld og rav,
a		der højner sig et fredlyst land,
b		lig øflok spredt i hav.
c		Den store fjeldfugl sejler slig
d	15	som skibet videst ud,
c		mens tinders rad bag jøkelflig
c		står, hærklædt troldefylking lig,
d		og truer vest mod Gud.
a		Dog se, derborte sel og kvé
b	20	i slør af fonnens bræm!
a		Der blåner fjeld, der glittrer sne
b		omkring det stille hjem.
c		Det er en verden for sig selv,
d		og folket er som den, –
c	25	fra bygden skilt ved urd og elv,
c		det har et større himmelhvælv,
d		og bedre sol til ven.
a		Se sæterjenten lydløs stå
b		i glød og skygger svøbt.
a	30	Den alvors-alf, hun stirrer på,
b		har intet ordlag døbt.
c		Hun ved ej selv hvor langt han vil,
d		så lidt hun ved hans navn;
c		men under lur og bjældespil
c	35	det bærer bort i solfalds ild; –
d		mon tro, der findes havn? –
a		Det er så kort, dit højlands-liv
b		på sætervold ved bræ;
a		snart foldes snevejrs-kåben stiv
b	40	udover sel og kvé.
c		Da sidder du ved ovnens kul
d		i vintrens vante færd; –
c		men spind du trøstig hamp og uld:
c		et syn på højfjelds-kveldens guld
d	45	er vel sin vinter værd.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Heinestrofe
		Rimskjema:	(A b)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)²

A		Frem gennem holmernes række,	-∪∪-∪∪-∪
b		den hellige skinnende dag,	∪-∪∪-∪∪-
A		damper vor stolte snekke,	-∪∪-∪-∪
b		pyntet med hundrede flag.	-∪∪-∪∪-
A	5	Ungdommens sang inden borde,	-∪∪-∪∪-∪
b		jubel fra bryst og mund,	-∪∪-∪-
A		vælter sig vidt over fjorde,	-∪∪-∪∪-∪
b		fylder de trange sund.	-∪∪-∪-
A		Fremmest i stavnen klinger	-∪∪-∪-∪
b	10	hornets og tubaens slag.	-∪∪-∪∪-
A		Kirkeklokkerne ringer; –	-∪-∪∪-∪
b		dem hører ej Strilen idag.	∪-∪∪-∪∪-
A		Han hører ej klokker kime,	∪-∪∪-∪-∪
b		han glemmer sin salmebog,	∪-∪∪-∪-
A	15	han glemmer højmessens time	∪-∪-∪∪-∪
b		for sangernes søndags-tog.	∪-∪∪-∪-
A		Men, tro mig, som der han sidder	∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
b		og undres og stirrer ud	∪-∪∪-∪-
A		over de tonende vidder, –	-∪∪-∪∪-∪
b	20	han er ikke langt fra Gud.	∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-
A		Han skønner ej togets tanke,	∪-∪∪-∪-∪
b		ved ej, hvad slig færd har voldt, –	∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-
A		men kender nok blodet banke	∪-∪∪-∪-∪
b		i veksling, snart varmt, snart koldt.	∪-∪∪-∪-
A	25	Han letter sig fra sin tue	∪-∪∪-∪-∪
b		derborte på næssets knat;	∪-∪∪-∪-
A		og sangeren svinger sin hue,	∪-∪∪-∪∪-∪
b		og Strilen tar til sin hat.	∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-
A		Gennem leden, skaldet og nøgen,	∪∪-∪-∪∪-∪
b	30	vi stryger på rullinger blå;	∪-∪∪-∪∪-
A		han sidder og ser efter røgen	∪-∪∪-∪∪-∪
b		så langt, som øjet kan nå.	∪-∪-∪∪-
A		Vi flyver med flagrende faner,	∪-∪∪-∪∪-∪
b		vi synger os fuglefri;	∪-∪∪-∪-
A	35	han sidder igen og aner:	∪-∪∪-∪-∪
b		nu strøg noget stort forbi.	∪-∪∪-∪-
A		Vi stævner til strålende fester	∪-∪∪-∪∪-∪
b		med blomster og lampe-skær;	∪-∪∪-∪-
A		han kender ej andre gæster,	∪-∪∪-∪-∪
b	40	end alvorets tause hær.	∪-∪∪-∪-
A		Og dog, lad det aldrig dig nage,	∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
b		du hindred hans kirkegang;	∪-∪∪-∪-
A		visst tog han fra mødet tilbage	∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
b		en afglans af lys og sang. –	∪-∪∪-∪-
A	45	Se, slig skal vi brødre, vi unge,	∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
b		på livsfærden, festlig og rig,	∪-∪∪-∪∪-
A		vidne med vækkende tunge	-∪∪-∪∪-∪
b		langs landet i bugt og vik.	∪-∪∪-∪-
A		Der er ej så taus en hule,	∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪
b	50	lidt genlyd ejer den jo.	∪-∪-∪∪-
A		Vi er som de sjungende fugle	∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
b		med frøkorn i næb og klo.	∪-∪∪-∪-
A		Hvorhelst end vingerne stryger,	∪-∪-∪∪-∪
b		langs fjeldryg, som lavt over fjord,	∪-∪∪-∪∪-
A	55	et frøkorn fra flokken fyger	∪-∪∪-∪-∪
b		til trivsel i længtende jord.	∪-∪∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A B B A) | (A B A B) | (Aa B Aa B)
		Metrisk formel:	bi+ '5 '5 '5 '5

A		Min hvide svane,	∪-∪-∪
B		du stumme, du stille;	∪-∪∪-∪
B		hverken slag eller trille	∪∪-∪∪-∪
A		lod sangrøst ane.	∪-∪-∪
Aa	5	Angst beskyttende	-∪-∪∪
B		alfen, som sover, –	-∪∪-∪
Aa		altid lyttende,	-∪-∪∪
B		gled du henover.	-∪∪-∪
A		Men sidste mødet,	∪-∪-∪
B	10	da eder og øjne	∪-∪∪-∪
B		var lønlige løgne, –	∪-∪∪-∪
A		ja da, da lød det!	∪-∪-∪
A		I toners føden	∪-∪-∪
B		du slutted din bane.	∪-∪∪-∪
A	15	Du sang i døden; –	∪-∪-∪
B		du var dog en svane!	∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a a b b c c
		Metrisk formel:	bi++ reg '10 '8 '4 '4 '8 '8

a		Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
a		livsmodet svulmed i bølgende kor.	-∪∪-∪∪-∪∪-
b		I løvspring under led,	∪-∪∪∪-
b		i fuglesangen med,	∪-∪∪∪-
c	5	fandt vi samme higende drift, som i os, –	∪∪-∪-∪∪-∪∪-
c		længsel imod lyset med jubel og trods!	-∪∪∪-∪∪-∪∪-
a		Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
a		gærende saft gennem årerne går;	-∪∪-∪∪-∪∪-
b		der modnes den tilsidst	∪-∪∪∪-
b	10	som løvkrans over kvist;	∪-∪∪∪-
c		se, da er hans fylde i kvad sprungen ud:	∪∪-∪-∪∪-∪∪-
c		længsel imod lyset er livsgådens bud.	-∪∪∪-∪∪-∪∪-
a		Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
a		kvad-frøets spirer fra hende gik frem.	-∪∪-∪∪-∪∪-
b	15	Til hende de på ny	∪-∪∪∪-
b		som voksne kvad skal fly.	∪-∪∪∪-
c		Priset være kvinden hvor sangbølgen går;	∪∪-∪-∪∪-∪∪-
c		hun er fagrest dag-glans i sangerens vår!	∪∪-∪-∪∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a B)² c c D D
		Metrisk formel:	bi (7 8)² 7 7 8 8

a		Unge Norge, sænk dit flag,
B		lad det foldes tungt om stangen;
a		der er sorg i glædens lag,
B		gråvejrs-tyngsel over sangen.
c	5	Sommersol i li og lund
c		bær ej smil til folkemund:
D		helbud over landet rider,
D		melder at kong Oskar lider.
a		Ja, han lider langt herfra,
B	10	har ej syn for sol og sommer.
a		Unge Norge, ræk ham da
B		folkehjertets fagre blommer!
c		Luft fra livets friske væld
c		tør ham lindre for en kveld.
D	15	Sæt dig stille ved hans leje,
D		skænk ham, hvad du har i eje!
a		Han for dig har stridt og tænkt,
B		from og folkekær i lande.
a		Nu har fulest sot sig sænkt
B	20	som et slør om kongens pande; –
c		gæst ham nu med vuggesang,
c		tag ham som dit barn i fang,
D		lad mod drømmens strand ham stævne, –
D		fager drøm har lægdoms-evne.
a	25	Kongen lider. Højt og hult
B		går hans bryst som sjø for stormen;
a		kongens bryst, så rigt og fuldt,
B		er nu hjem for helsots-ormen.
c		Unge Norge, hvert dens hugg
c	30	svale du med sangens dugg; –
D		folkets kvad for kongens helse
D		lindring har, om end ej frelse.
a		Sænk dig, konge, sødt i blund;
B		folket om dit leje sidder; –
a	35	gæst i drømme Norges lund,
B		furumo og fjeldets vidder.
c		Langs med led i hver en bugt
c		er der søndagsligt og smukt;
D		kvæg dig, konge; – fromt og stille
D	40	fejres folkesorgens gilde.
a		Did i drøm, hvor elvesus,
B		under urd og højfjelds-rygge,
a		dugger bondens bjelkehus,
B		mellem liens løv i skygge!
c	45	Gubben med det hvide skæg
c		står på hellen udfor væg,
D		standser mænd, som opad rider,
D		spør om kongen endnu lider.
a		Styr din flugt udover vik.
B	50	Ser du guttens leg i haven?
a		Se, hvor han den røde flig
B		fæster højt på gærdestaven.
c		Han har hørt af far en dag:
c		flaget er kong Oskars flag; –
D	55	derfor han fra lysthus-taget
D		leger konge, – frigør flaget.
a		Svanevinget under sejl
B		kløver briggen bølgetoppe.
a		Konge, læs dit navn i spejl;
B	60	konge, hils, – dit flag er oppe!
c		Skuden træder, let og kæk,
c		havfru-dans med krænget dæk; –
D		Norges sejler evigt bære
D		Norges flag til Oskars ære!
a	65	Ak, min konge, – stakket drøm
B		folkets vuggesang dig skænker;
a		ormens helbid, smertens strøm,
B		magtløs dig til lejet lænker.
c		Men så tidt en lindring sval
c	70	vifter over al din kval, –
D		tag det for en bøn, som svinger
D		sig mod Gud fra folkets bringer!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a B)² (c D)²)
		Metrisk formel:	(bi+ reg ('8 '7)²), (bi ('8 '7)²)

a		Mens lien gulner og skogens flor	∪-∪-∪∪-∪-
B		for løvfalds-stakken må vige,	∪-∪-∪∪-∪
a		her vier ind vi en urtegård	∪-∪-∪∪-∪-
B		for åndens evige rige.	∪-∪-∪∪-∪
c	5	Den ligger højt på klippegrund,
D		den står med mure trygge; –
c		Gud signe mildt fra denne stund
D		det værk, vi her fik bygge!
a		Vi fjeldets sønner, vi ved så vel	∪-∪-∪∪-∪-
B	10	at urt kan artes på hejen,	∪-∪-∪∪-∪
a		at tallens top, der den gror på fjeld,	∪-∪-∪∪-∪-
B		mod himlen kækt finder vejen; –	∪-∪-∪∪-∪
c		vi ved, at strå bag bergets urd
D		kan aksets kronguld bære; –
c	15	så trives og bag skolens mur
D		den grøderige lære!
a		Thi Gud vil sende sit godvejr ned	∪-∪-∪∪-∪-
B		til urtegården herinde,	∪-∪-∪∪-∪
a		så tankens spirer, så åndens sæd	∪-∪-∪∪-∪-
B	20	sig frem til modning kan vinde;	∪-∪-∪∪-∪
c		han skænke frimarks luftning mild,
D		og lys fra livets vidder;
c		thi friluft trænger tanken til,
D		som våren fuglekvidder. –
a	25	Så vær da viet til sjælerøgt,	∪-∪-∪∪-∪-
B		du åndens fredlyste have!	∪-∪-∪∪-∪
a		Det frø, her lægges, det spire trygt	∪-∪-∪∪-∪-
B		udover slægternes grave!	∪-∪-∪∪-∪
c		Skil aldrig livets vårnatur
D	30	fra lære-hjemmets tanke, –
c		og hvælv dit tag og højn din mur
D		som værn, men ej som skranke!

		Versetype:	strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
		Rimskjema:	(a b)² c d c c d
		Metrisk formel:	bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6

a		Nu bær de tusend klokker bud
b		vidt over fjord og fjeld;
a		to frændefolk i sørgeskrud
b		tar med sin drot farvel.
c	5	I hjemlig krog, på alfart torg,
d		er tanken en idag, –
c		fra bjelkehus og kongeborg
c		en æt i gråd, to folk i sorg
d		om Oskars sarkofag.
a	10	Tilsammen længst har folk og drot
b		i smertens nætter lidt.
a		Nu er det stilt på kongens slot;
b		thi ud har kongen stridt.
c		Snart gravkapellets port blir lukt;
d	15	der blunder han i fred; –
c		men udenfor skal blomstre smukt
c		en sæd igennem tiders flugt, –
d		den skær ej døden ned.
a		Hans ben i kirken hviler sødt,
b	20	hans ånd mod højden foer.
a		For visst han far og søn har mødt
b		i kårne sjæles kor.
c		Som sagnets helt til himmelport
d		i faldnes følge kom,
c	25	så foer kong Oskar sejrrig bort;
c		han gik med vidners følge stort
d		ind til sin herres dom.
a		Men følget var ej valens høst,
b		sværdbidte mænd på rad;
a	30	hans sag er talt med bedre røst
b		i folkets takke-kvad.
c		Fra Oskars milde kongespor
d		slog alfers fylking ud; –
c		de gik at vidne der han foer, –
c	35	og derfor var hans hird så stor,
d		da ind han tren for Gud. –
a		Så hvil dig, drot, hos herren ud, –
b		her er din gerning endt;
a		dit virke står i sommerskrud,
b	40	som fagrest monument.
c		Den sorgens sky, som har sig bredt
d		om land, vil spredes ad, –
c		men Oskars kamp for sandt og ret
c		skal bo hos folk og konge-æt
d	45	i Nordens minders rad.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Gubben Noach variant
		Rimskjema:	A A b C C D D b
		Metrisk formel:	bi 4 4 5 6 6 4 4 5

A		Thingmænd, mindes
A		I, hvad findes
b		gemt fra sagnets nat?
C		Eller mon I glemte
C	5	Egils tog til Jæmte-
D		jarlen gæve
D		for at kræve
b		norske kongens skat?
A		Egils følge
A	10	ræd sig dølge
b		gad, der gubben foer.
C		En for en ham svigter;
C		Jæmten står og sigter
D		skjult i lien; –
D	15	rødt på stien
b		blodets roser gror.
A		Da går brede
A		drag af vrede
b		over gubbens bryn;
C	20	rundt sig fiender flokked;
C		skjoldeløs han lokket
D		står i fælde.
D		Saga melde
b		monne da et syn:
A	25	Bergets helle,
A		brudt i vælde,
b		surred han med bast,
C		bandt den frempå bringen,
C		skred, skønt fulgt af ingen,
D	30	bent mod målet; –
D		Jæmte-stålet,
b		Jæmtens hærmod brast.
A		Jarlen fandt han,
A		skatten vandt han,
b	35	sad i Jæmtens hal.
C		Vennesælt lød ordet;
C		mjøden gik om bordet,
D		slut var striden; –
D		aldrig siden
b	40	ønsktes Egils fald. –
A		Frihedsbårne,
A		folkekårne
b		mænd fra dal og strand, –
C		Egils hverv er eders;
C	45	thi skal og hans hæders-
D		klædte minde
D		sagabinde
b		hver, der står som han!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² C d d C
		Metrisk formel:	bi (10 5)² 10 5 9 10

A		Templet så I med de brustne buer
b		i det høje kor;
A		endnu, grå som gubben, vidt det skuer,
b		mæler mindets ord:
C	5	engang kvad derinde Svenskens sanger
d		kækt om sejr og blod;
d		og ved Olafs-skrinets alterfod
C		bandt den djærve svenske mand sin ganger.
A		Landet så I med de trange dale,
b	10	I så bræen hvid;
A		også den kan med om mindet tale
b		fra vor ufreds-tid:
C		templets sprængte mur kan pragt ej dække,
d		knust er Olafs skrin;
d	15	men deroppe, under viddens lin,
C		sover stilt en hær i rad og række.
A		Svenske broder! Over grænse-fjelde
b		banet vej nu går.
A		Templet har et yngre sagn at melde:
b	20	sagnet fra iår.
C		Her, hvor hedest had i hærtid brændte,
d		samles frænder nu;
d		mindehallen for en fortids gru
C		står, som løftets hal, med sejr ivente.
A	25	Ja, skønt Olafs-kirkens skat gik under,
b		lever folket end;
A		og om Svenskens mænd på vidden blunder, –
b		han har fler igen.
C		Signet være da hans hæders-fane
d	30	og vort unge flag; –
d		fælles vaje de for Nordens sag
C		under fælles drot på fælles bane!

		Versetype:	strofisk strofegruppe runometer
		Rimskjema:	A A
		Metrisk formel:	bi 8 8

A		Nu er pris i mængdens munde; –
A		først dog måtte kæmpen blunde.
A		Han et lys i landet tændte;
A		I med det hans pande brændte.
A	5	Han et sværd jer svinge lærte;
A		I det prøved mod hans hjerte.
A		Hvast han stred mod døgnets trolde;
A		I ham klemte mellem skjolde.
A		Men en glansfuld vindings stjerne
A	10	tog I efter ham at værne. –
A		Slør den ej, hvis tornekronet
A		høvding sove skal forsonet!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² C d d C
		Metrisk formel:	bi (10 5)² 10 5 9 10

A		Lig et nybyg i de tykke skoge
b		lå vort fædreland.
A		Gagnløst grov sig bondens gamle ploge
b		gennem moens sand.
C	5	Det, som trængtes mest, var sol derinde,
d		det var dagens bad; –
d		frem da gik, med bilens blanke blad,
C		gæve rydningsmænd i signet minde.
A		Da kom liv iblandt de trøskne stammer
b	10	på den golde mo;
A		der, hvor tyriroden sprat i flammer,
b		kunde kornet gro; –
C		og da rydningsværket først var øvet,
d		rejstes grænd ved grænd,
d	15	vokste op en slægt af stærke mænd, –
C		enkelt sanger kvad vel og blandt løvet.
A		Gæve rydningsmand i åndens rige!
b		Du er en af dem,
A		for hvis dagværk mørket måtte vige
b	20	i vort fædrehjem.
C		Solguld sænktes mellem vindfalds-graner
d		ved din biles blad; –
d		derfor hilses du ikveld med kvad,
C		som et taksomt sind fra hjertet maner.
A	25	For hvad spredt i livet var dit virke,
b		gør dig Saga skel;
A		vi, som sønner kun af tankens kirke,
b		hylder dig ikveld.
C		Længe glimte dine klare syner
d	30	over vidden ud; –
d		sagnet siger, sædens unge skud
C		trives fagrest når i vest det lyner.

		Versetype:	strofisk strofegruppe halvert Hildebrandstrofe
		Rimskjema:	(X a)²
		Metrisk formel:	bi ('7 '6)²

X		Nu løftes laft og lofte
a		til stjernehvælven blå;
X		nu flyver lille Håkon
a		med drømmevinger på.
X	5	Der er en stige stillet
a		fra jord til himlen op;
X		nu stiger lille Håkon
a		med englene til top.
X		Guds engle små, de våger
a	10	for vuggebarnets fred;
X		Gud sign’ dig, lille Håkon,
a		din moder våger med.

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A B)²
		Metrisk formel:	bi+ reg ('5 '5)²

A		De sidste gæster	∪-∪-∪
B		vi fulgte til grinden;	∪-∪∪-∪
A		farvellets rester	∪-∪-∪
B		tog nattevinden.	∪-∪-∪
A	5	I tifold øde	∪-∪-∪
B		lå haven og huset,	∪-∪∪-∪
A		hvor toner søde	∪-∪-∪
B		mig nys berused.	∪-∪-∪
A		Det var en fest kun,	∪-∪-∪
B	10	før natten den sorte;	∪-∪∪-∪
A		hun var en gæst kun, –	∪-∪-∪
B		og nu er hun borte.	∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A A) | (Aa Aa)
		Metrisk formel:	bi+ '9 '9

A		Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; –	-∪∪-∪∪-∪-∪
A		jeg har hørt det selv af en gammel skipper.	∪∪-∪-∪∪-∪-∪
Aa		I skumkammens fråde vingerne dynker hun;	∪-∪∪-∪-∪∪-∪∪
Aa		rullingen træder hun; aldrig synker hun.	-∪∪-∪∪-∪-∪∪
A	5	Med havet hun daler; med havet hun stiger;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
A		i havblik hun tier; mod storm hun skriger.	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
A		Det er en færd mellem flyven og svømmen,	∪-∪-∪∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪∪-∪
A		som midt mellem himmel og afgrund drømmen.	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
Aa		For tung for luften, for let for bølgerne –;	∪-∪-∪∪-∪-∪∪
Aa	10	digterfugl, digterfugl, – der har vi følgerne!	-∪∪-∪∪-∪∪-∪∪
A		Ja, og hvad værst er, – i lærdes øjne	-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪-∪
A		gælder det meste for skipperløgne.	-∪∪-∪∪-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe folkevisevers
		Rimskjema:	(x A)²
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)²

x		Agnes, min dejlige sommerfugl,	-∪∪-∪∪-∪-
A		dig vil jeg legende fange!	-∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
x		Jeg fletter et garn med masker små,	∪-∪∪-∪-∪-
A		og maskerne er mine sange!	∪-∪∪-∪∪-∪
x	5	«Er jeg en sommerfugl, liden og skær,	-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
A		så lad mig af lyngtoppen drikke;	∪-∪∪-∪∪-∪
x		og er du en gut, som lyster en leg,	∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
A		så jag mig, men fang mig ikke!»	∪-∪∪-∪-∪
x		Agnes, min dejlige sommerfugl,	-∪∪-∪∪-∪-
A	10	nu har jeg maskerne flettet;	-∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
x		dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
A		snart sidder du fangen i nettet!	∪-∪∪-∪∪-∪
x		«Er jeg en sommerfugl, ung og blank,	-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
A		jeg lystig i legen mig svinger;	∪-∪∪-∪∪-∪
x	15	men fanger du mig under nettets spind,	∪-∪∪-∪∪-∪-
A		så rør ikke ved mine vinger!»	∪-∪∪-∪∪-∪
x		Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd	-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
A		og lukke dig ind i mit hjerte;	∪-∪∪-∪∪-∪
x		der kan du lege dit hele liv	-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
A	20	den gladeste leg, du lærte!	∪-∪∪-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofe
		Rimskjema:	a B a a a B
		Metrisk formel:	bi '8 '7 '8 '8 '8 '7

a		Jeg kaldte dig mit lykkebud;
B		jeg kaldte dig min stjerne.
a		Du blev da også, sandt for Gud,
a		et lykkebud, der gik – gik ud; –
a	5	en stjerne –, ja, et stjerneskud,
B		der slukned i det fjerne.

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	A A
		Metrisk formel:	bi+ '9 '9

A		Hør, ved De hvordan en dyretæmmer	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer?	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		I en bryggerkedel han binder dyret; –	∪∪-∪-∪∪-∪-∪
A		så blir der tæt under kedlen fyret.	∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪
A	5	Imidlertid han på positivet	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!»	-∪∪-∪-∪∪-∪
A		Af smerte knapt kan den lodne sanse;	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		han kan ikke stå, og så må han danse.	∪-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪∪-∪
A		Og spilles siden den melodi ham, –	∪-∪-∪∪-∪-∪
A	10	fluks farer en dansende djævel i ham. –	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
A		Jeg selv sad engang i kedlen nede,	∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪-∪
A		under fuld musik og forsvarlig hede.	∪∪-∪-∪∪-∪-∪
A		Og dengang brændte jeg mer end skindet;	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		og det går aldrig mig ud af mindet.	∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪
A	15	Og hvergang genklang fra den tid lyder,	∪-∪-∪∪-∪-∪
A		det er som jeg bandtes i gloende gryder.	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪∪-∪
A		Det kendes som stik under neglerødder; –	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
A		da må jeg danse på versefødder.	∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪

Kristiania, 1859

		Versetype:	strofisk strofegruppe ottave rima
		Rimskjema:	(r|R|Rr), (c c)|(C C)|(Cc Cc)
		Metrisk formel:	bi '10|'11

A		Da det til agters gik for Nordens guder,
b		da Balder fældet var og Odin sad
A		som sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder
b		iblandt de blundende einherjers rad, –
b	5	mens selve Tor lar stå det fyldte fad,
A		og Brage døsig over harpen luder, –
c		da spåde Vala: «Snart står verden tom!»
c		Nu rejser Wiehe; – nu spår H. Ø. Blom.
A		Du er den Vala, som profetisk lyner,
b	10	imens for folket du poetisk spår;
A		du melder metrisk om de sikre «syner»,
b		som foran råheds-sildestimen går;
b		af svartalf-flokken, som ved grænsen står,
A		du skimter alt et glimt af horn og tryner; –
Cc	15	men hvad du så, på vingehesten flyvende,	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
Cc		blev trykt i «Morgenbladet» for den 7de.	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a		Du ræddes for et ragnarok, som alt
Bb		står med «barbaries» for døren truende.	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
Bb		For så vidt klæber tankehalen luende	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a	20	til digtkometens korpus, tyndt og skralt;
Bb		men, tro mig, alle muser finder gruende	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a		dit billed-figenblad for spædt og smalt.
C		Hold derfor op, som skald, vor kunst at kværke; –
C		gør prosa; – verset kommer dig på tverke.
a	25	Husk, af din gerning kendes skal din tro;
B		lad derfor ej på glat-is ud dig narre.
a		Du tror dig selv en smagens ridder jo, –
B		og dog du vil vor gamle moder «parre»
B		med en af kobbelet for Thespis karre, –
a	30	ja, Gud forlade dig, med begge to!
C		Den køter-tanke er i kernen rådden; –
C		den tanke-køter er på vers for lodden!
A		Du digter om et rollefags doublering,
b		mens folket kræver krigssang for sin kamp;
A	35	du fantaserer over «remplacering»;
b		dit øje blænder thevandsbordets damp; –
A		du har en hippogrif med god dressering,
b		men lejer læredigtets vognmands-gamp; –
C		højt foran står en borg med tind og takke;
C	40	du vælger farten baglængs nedad bakke.
A		De trak engang fra pyramidens indre
b		et balsameret lig i dagen ud.
b		Det lå så stolt i sit forstenings-skrud;
A		det havde glemt, hvor dejligt sol kan tindre; –
A	45	hvad nyt det så, det skatted tifold mindre,
b		end sunkne oldtids bankerotte gud.
C		«Et bittert smil» om mumiens mund mon spille,
C		med hån mod tiden – for den ej stod stille.
a		På samme sæt du åbned denne dyst.
B	50	Med vold du tiden vil i slummer tvinge;
B		du harmes ved at høre livet klinge,
a		du længes ned igen i gruben tyst.
a		Dog var der engang sangbund i dit bryst;
B		derinde mangen skønheds-alf fik vinge,
C	55	fløj ud, erobred land, forplanted ætten;
C		men du – fornægter ægtefødsels-retten!
A		Dog, nu tilbage til din mørke spådom,
b		at ragnarok er ventendes bag jul.
A		Op, alle mand, mød frem og læg nu råd om
b	60	det bedste surrogat for kunstens sul!
b		Vor egen barkekost er besk og ul;
A		det hjælper hverken bønner eller gråd om.
Cc		Men verdensborger kunsten er, ved læserne; –	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
Cc		så før en trup da hjem fra – Japaneserne.	∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a	65	Nej, tingen er at Kongens København
B		har eneret på den trafik i landet; –
B		thi som Madeiras most, skønt falsk og blandet,
a		blir ædel vin på fad i skudens stavn,
a		så skibes op til os mangt navnløst navn,
B	70	som først får værd ved farten over vandet.
C		Her bænkes den ved kunstens højbords-brædder,
C		som hist kun gældte for en sjællandsk skrædder.
a		Din skylden var, ifald jeg nu tog post,
B		og passed op i lejren hver som snøvler,
B	75	og brændte løs på hver en udslidt vrøvler,
a		som tapper dig din Dry-Madeira-most.
B		Mon ej kothurnen blev til gamle støvler,
a		og smagens gudeflesk til husmandskost
C		ved analytisk plukken-op i kransen
C	80	fra nummer 3 til korets formand Hansen?
a		Dog, lad det fare til en anden gang; –
B		jeg finder snart igen vel tid og stunder
B		at kikke indom dør til hint vidunder,
a		hvis nære fald begrædes i din sang.
a	85	Vi vil ej veje nogen enkelts rang;
B		men på dit eget kvad min dom jeg grunder:
C		den tid, som kommer, ragnarok du kalder; –
C		så er det altså Valhal da, som falder.
a		Thi foran Valhals fald går ragnarok,
B	90	det ved vi alle fra vor første lærdom.
a		Andhrimner har man, det er sikkert nok,
B		og ingen tvivler på hans kost er nærsom, –
B		for torsdags-maver da, – om ej så svær som
a		det fordum krævedes af asers kok.
C	95	Einherjer mangler ej: kritiken slår dem,
C		men ej ihjæl; thi publikum dog får dem.
A		Men hvor er Tor med hammeren dernede?
b		Den stærke Tor, som kløver fjeldets væg
A		og henter Freja hjem til Nordens glæde,
b	100	mens troldet bider ræd i eget skæg.
A		Og hvor er Freyr, som ejer magt at brede
b		ud over land et skrud af birk og hæg?
C		Og hvor er Yduns-æblet? Find det, kære; –
C		jeg kan kun se en overmoden pære.
A	105	Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen,
b		og Balder flytter senest i April;
A		se, derfor lakker det mod endskabs-dagen,
b		trods slag af køller og trods skud med pil; –
b		hæng altså tålsomt dit gevær i hvil, –
A	110	stig op på bordet, sy de faldnes lagen;
C		thi det du vide må: en gud, som blunder,
C		kan aldrig ruskes op; han får gå under.
A		Men vær du trøstig. Ragnarok får ende,
b		der gryr en fremtids-sol bag åsens bryn; –
b	115	det dæmrer alt for slægtens friske syn,
A		den bedre morgen er alt grant at kende.
A		Du skal få se, at dagens lys kan brænde,
b		hvor trøskne stammer knak for nattens lyn; –
C		du skal få se: den højeste blandt himle
C	120	er ikke Valhal, men det unge Gimle.

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² C C D D
		Metrisk formel:	bi (8 5)² 8 8 8 6

A		Nordpå, fra de danske strande,
b		djærv og frisk han foer;
A		al hans arv var ånd i pande,
b		høvdings magt i ord.
C	5	Viking lig han vilde prøve
C		værgets vægt, og storværk øve,
D		vilde vokse, vilde stige,
D		vinde sig et rige.
A		I hans sind var ungdomsfloden,
b	10	vårflom i hans mod;
A		i den norske fjeldgrund foden
b		slog som granen rod.
C		Der gik ry, hvor helten mødte;
C		stundom hændtes vel, han blødte; –
D	15	men det får nok hver mand sige,
D		at han vandt sit rige.
A		Nu står gubben ved sin banes
b		mål og ser mod sjø,
A		lyster høre hjemmets svanes
b	20	sang ved Sundets ø.
C		Sænk dit skjold, lægg sværd og bile;
C		du har stridt, kan trøstig hvile, –
D		sent skal tidens storme vejre
D		bort din sagas sejre!
A	25	Thi som bautastenes række
b		langs med Norges hav
A		mæler mægtigt om de kække,
b		der gik længst i grav, –
C		så skal du i skønheds rige
C	30	mindes gennem tusend slige, –
D		vidne for en rad af slægter,
D		hvad en høvding mægter!

		Versetype:	strofisk strofegruppe rímurstrofe
		Rimskjema:	(X A)²
		Metrisk formel:	bi (6 6)²

X		Sind, som svær-mod stinger,
A		savner Brages glæde;
X		sorgfuld skald så såre
A		kvides ved at kvæde.
X	5	Skaldeguden skænked
A		evne mig at sjunge; –
X		klinge lad min klage
A		for mit tab, det tunge!
X		Harmfuld norne hærged
A	10	hårdt mig verdens veje,
X		listed lykken fra mig,
A		ødte Ørnulfs eje.
X		Sønner syv til Ørnulf
A		blev af guder givet; –
X	15	nu går gubben ensom,
A		sønneløs i livet.
X		Sønner syv, så fagre,
A		fostret mellem sværde,
X		værned vikings hvide
A	20	hår, som gævest gærde.
X		Nu er gærdet jævnet,
A		mine sønner døde;
X		glædeløs står gubben,
A		og hans hus står øde.
X	25	Torolf, – du, min yngste!
A		Boldest blandt de bolde!
X		Lidet gad jeg klage,
A		fik jeg dig beholde.
X		Vén du var, som våren,
A	30	mod din fader kærlig,
X		arted dig at ældes
A		til en helt så herlig.
X		Ulivs-sår, usaligt,
A		værste ve mon volde,
X	35	har min gamle bringe
A		klemt, som mellem skjolde.
X		Nidsyg norne nødig
A		nægted mig sit eje, –
X		dryssed smertens rigdom
A	40	over Ørnulfs veje.
X		Vegt er visst mit værge.
A		Fik jeg guders evne,
X		en da blev min idræt:
A		nornens færd at hævne.
X	45	En da blev min gerning:
A		nornens fald at friste, –
X		hun, som har mig røvet
A		alt – og nu det sidste!
X		Har hun alt mig røvet?
A	50	Nej, det har hun ikke;
X		tidligt fik jo Ørnulf
A		Suttungs mjød at drikke.
X		Mine sønner tog hun;
A		men hun gav min tunge
X	55	evnen til i kvæder
A		ud min sorg at sjunge.
X		På min mund hun lagde
A		sangens fagre gave; –
X		lydt da lad den klinge,
A	60	selv ved sønners grave!
X		Hil jer, sønner gæve!
A		Hil jer, der I rider!
X		Gudegaven læger
A		verdens ve og kvider!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² C C D D
		Metrisk formel:	bi (8 5)² 8 8 8 6

A		Dansken står på Dannevirke,
b		spejder spændt mod syd.
A		Fredriks hjem er Roskilds kirke,
b		stængt for stridens lyd.
C	5	Dansken slår for liv og æren;
C		Fredrik kommer ej til hæren;
D		«Jens» om Nordens grænsestene
D		værge må alene.
A		Nej, – går blodværk frem af tvisten
b	10	ved den jydske grind,
A		rejser Fredrik sig af kisten,
b		kløver nattens vind,
C		suser frem, som Ossians helte,
C		svingende sit sværd fra belte:
D	15	«Fremad, børn, til kamp for æren; –
D		Fredrik er i hæren!»
A		Thi han lever stærk i mindet,
b		Danmarks danske drot, –
A		kongemod i folkesindet
b	20	vidner det så godt.
C		Derfor frem til sandheds-sejren!
C		Fredrik er i danskelejren; –
D		Slaven, Venden og Kroaten
D		slår ej landsoldaten!

		Versetype:	strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
		Rimskjema:	(a b)² c d c c d
		Metrisk formel:	bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6

a		Nu flokker sig om Tyras borg, –
b		kan hænde, sidste gang, –
a		et folk i nød, et folk i sorg,
b		med flaget halvt på stang.
c	5	Forladt, forladt på farens dag,
d		forladt i stridens stund!
c		Var sådan ment det nævetag,
c		der loved godt for Nordens sag
d		i Axelstad og Lund?
a	10	De ord, der flød, som om de kom
b		fra hjertet lige hid, –
a		de var da kun en frase-flom;
b		og nu er tørkens tid!
c		Det træ, som blomstrings-løfter gav
d	15	i festens solskinsvæld,
c		det står, af stormen kvistet af,
c		som kors på Nordens ungdoms grav,
d		den første alvorskveld!
a		Det var da løgn i gildeskrud,
b	20	kun giftigt Judas-kys,
a		hvad Norges sønner jubled ud
b		ved Sundets strande nys!
c		Hvad taltes mellem drot og drot
d		ved sidste kongefærd?
c	25	O, legtes om igen da blot
c		kong Gustafs leg på Stockholms slot
d		med Karl den tolvtes sværd!
a		Et folk i sorg, på dødsens tog
b		af hver en ven forladt, –
a	30	så ender Danmarks sagabog. –
b		Hvo har dens Finis sat?
c		Hvo tålte fejgt, den slutted slig:
d		og tysk blev Tyras vold,
c		mens Dannebrogs forrevne flig
c	35	slog om den sidste Danskes lig
d		sit rosenlagens fold? –
a		Men du, min frelste norske bror,
b		som står på fredlyst grund
a		i kraft af løftets fagre ord,
b	40	forglemt i farens stund, –
c		stryg du på flugt fra fædrestavn,
d		jag over havets hvælv,
c		gå glemselsgang fra havn til havn,
c		og list dig til et fremmed navn,
d	45	og gem dig for dig selv!
		Avvikende rimmønster: ababcbccb
a		Hvert stormsuk, som i Norge går
b		langs li fra Danmarks hav,
a		dig spørgende med rædsel slår:
b		min bror, hvor blev du af?
c	50	Jeg stred en livsens-strid for Nord;
b		mit hjemland blev en grav; –
c		jeg spejded over belt og fjord
c		forgæves dine snekkers spor.
b		Min bror, hvor blev du af? –
a	55	Det var en drøm. Vågn stærk og kæk
b		fra folkesøvn til dåd!
a		En bror i nød! Hver mand på dæk; –
b		her gælder rappe råd!
c		End kan det stå i saga slig:
d	60	dansk, dansk er Tyras vold.
c		End Dannebrogs forrevne flig
c		kan over Nordens fremtid rig
d		slå ud sin røde fold!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a a | A A | Aa Aa
		Metrisk formel:	bi++ '8 '8 | '9 '9

a		Jeg slynged på rim et klokke-klemt	∪-∪∪-∪-∪-
a		over landet ud; der blev ingen skræmt.	∪∪-∪-∪∪-∪-
a		Min gerning var gjort; jeg steg ombord	∪-∪∪-∪-∪-
a		og stævned for damp fra det kære Nord.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a	5	Vi lå for tåge på Kattegat;	∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
a		der var ingen som sov den første nat.	∪∪-∪∪-∪-∪-
a		Kahytten var bleven en krigsråds-hal;	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		passagererne drøfted Dybbøls fald.	∪∪-∪∪-∪-∪-
Aa		De drøfted alting, fortalte adskillige	∪-∪-∪∪-∪∪-∪∪
Aa	10	vilde træk om de unge frivillige.	-∪-∪∪-∪∪-∪∪
a		Fra en var en attenårs brorsøn rendt;	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		en anden havde mistet sin handelsbetjent.	∪-∪∪∪-∪∪-∪∪-
a		Så var det naturligt man næsten led;	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		man var jo selv på en måde med.	∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
a	15	I sofaen, ret under lampens skærm,	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		sad en aldrende frue, frejdig og ferm.	∪∪-∪∪-∪-∪∪-
A		Til hende var vendt de flestes røster;	∪-∪∪-∪-∪-∪
A		enhver vilde være den bedste trøster.	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
a		Og damerne yttred med suk og støn	∪-∪∪-∪∪-∪-
a	20	sin angst for fruens eneste søn.	∪-∪-∪-∪∪-
A		Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,	∪-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪-∪
A		og smiler og siger: for ham er jeg sikker!	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
A		Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde	∪-∪∪-∪-∪-∪
A		med grundmuret tro i syn og sinde.	∪-∪∪-∪-∪-∪
a	25	Det risled mig varmt gennem marg og blod;	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		det satte stål i mit slappe mod.	∪-∪-∪∪-∪-
A		«Dit folk er ej dødt, om end det blunder; –	∪-∪∪-∪-∪-∪
A		det lever i kvinde-troens vidunder!»	∪-∪∪-∪-∪∪-∪
a		Dog siden jeg fandt hende mere klog	∪-∪∪-∪∪-∪-
a	30	på livets gang end på livsens bog.	∪-∪-∪∪-∪-
A		Og derfor blev hun mig også en gåde.	∪-∪-∪∪-∪∪-∪
A		Hvor kom den fra, denne trygheds nåde? –	∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪-∪
a		Forklaringen lå så snublende nær:	∪-∪∪-∪-∪∪-
a		sønnen var krigsmand i vor norske hær.	-∪∪-∪∪∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a B)² c c D D
		Metrisk formel:	bi (7 8)² 7 7 8 8

a		Kirkespir og kongeborg,
B		rejst i store fædres dage,
a		står på hæld, i landesorg,
B		som en stum, forstenet klage.
c	5	Norges gamle røde flag
c		slog sin vinge der en dag,
D		slakked så, og sørged siden,
D		halvt på stang, i ulivs-tiden.
a		Folkefane, fri og stærk,
B	10	flyv igen for fjeldets vinde;
a		bølg dig om vort nutids-værk,
B		som du bølged om vort minde.
c		Blæs det livsens-ånde ind,
c		viftende fra tagets tind;
D	15	lad din treklangs-tunge tale
D		gennem mænd fra strand og dale.
a		Hvisk dem til, at folkets gård
B		bygges ej af døde stene;
a		mind dem om, at år for år
B	20	højnes den med ånd alene.
c		Ve, om ingen der forstod
c		tanken i din tales flod; –
D		sænk dig da i sørgefolder,
D		som du engang sank ved Svolder!
a	25	Ve, om ej din røst fik nå
B		inderst til den kårnes øre; –
a		lad da korsets stærke blå
B		sorgtungt sig om stangen sløre;
c		lad dit friske friheds-rødt
c	30	foldes sammen, tungt og dødt; –
D		stryg da, flag, dit rene hvide,
D		sne-skavl lig om fjeldets side!
a		Nej, så vil det aldrig ske!
B		Frilufts friske pust fra fjeldet
a	35	løfter nok de farver tre,
B		bær til dem nok livsens-vældet.
c		Højt sig spænder hallens tag;
c		der er rum for åndens sag.
D		Haralds store norske tanke
D	40	aldrig husvild der skal vanke.
a		Folkets gård og kongens gård
B		over mod hinanden højne!
a		Frit som grander to de står,
B		ser hinanden ind i øjne.
c	45	Der går lyn af ånd og ild
c		ud fra dette øjenspil; –
D		Sverres, Håkons, Oskars skygger
D		stilt men stødt i dagen bygger.
a		Minders hærvagt, sejersstærk,
B	50	vogt og værg om folkets virke;
a		skærm udover alt dets værk
B		i vort unge samfunds kirke!
c		Lad så murens sten forgå; –
c		dådens støtte dog skal stå,
D	55	løfte land og mægtigt bære
D		folket op mod lys og ære.

		Versetype:	strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
		Rimskjema:	(a b)² c d c c d
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6

---

a		Der bode en underlig gråsprængt en	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		på den yderste, nøgne ø; –	∪∪-∪∪-∪-
a		han gjorde visst intet menneske mén	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		hverken på land eller sjø;	-∪∪-∪∪-
c	5	dog stundom gnistred hans øjne stygt, –	∪-∪-∪∪-∪-
d		helst mod uroligt vejr, –	-∪∪-∪-
c		og da mente folk, at han var forrykt,	∪∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
c		og da var der få, som uden frygt	∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪-
d		kom Terje Vigen nær.	∪-∪-∪-
a	10	Siden jeg så ham en enkelt gang,	-∪∪-∪∪-∪-
b		han lå ved bryggen med fisk;	∪-∪-∪∪-
a		hans hår var hvidt, men han lo og sang	∪-∪-∪∪-∪-
b		og var som en ungdom frisk.	∪-∪∪-∪-
c		Til pigerne havde han skjemtsomme ord,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d	15	han spøgte med byens børn,	∪-∪∪-∪-
c		han svinged sydvesten og sprang ombord;	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		så hejste han fokken, og hjem han foer	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		i solskin, den gamle ørn.	∪-∪∪-∪-
a		Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
b	20	om Terje fra først til sidst,	∪-∪∪-∪-
a		og skulde det stundom falde lidt tørt,	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		så er det dog sandt og visst;	∪-∪∪-∪-
c		jeg har det just ej fra hans egen mund,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		men vel fra hans nærmeste kreds, –	∪-∪∪-∪∪-
c	25	fra dem, som stod hos i hans sidste stund	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		og lukked hans øjne til fredens blund,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		da han døde højt opp’i de treds.	∪∪-∪∪-∪∪-
a		Han var i sin ungdom en vild krabat,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		kom tidlig fra far og mor,	∪-∪∪-∪-
a	30	og havde alt døjet mangen dravat	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		som yngste jungmand ombord.	∪-∪-∪∪-
c		Siden han rømte i Amsterdam,	-∪∪-∪∪-∪-
d		men længtes nok hjem tilslut,	∪-∪∪-∪-
c		og kom med «Foreningen», kaptejn Pram;	∪-∪∪-∪∪-∪-
c	35	men hjemme var ingen, som kendte ham,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		der rejste som liden gut.	∪-∪∪-∪-
a		Nu var han vokset sig smuk og stor,	∪-∪-∪∪-∪-
b		og var dertil en velklædt knægt.	∪∪-∪∪-∪-
a		Men døde var både far og mor,	∪-∪∪-∪-∪-
b	40	og sagtens hans hele slægt.	∪-∪∪-∪-
c		Han stured en dag, ja kanhænde to, –	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		men så rysted han sorgen af.	∪∪-∪∪-∪-
c		Han fandt ej, med landjorden under sig, ro;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		nej, da var det bedre at bygge og bo	∪-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪∪-
d	45	på det store bølgende hav!	∪∪-∪-∪∪-
a		Et år derefter var Terje gift, –	∪-∪-∪∪-∪-
b		det kom nok på i en hast.	∪-∪-∪∪-
a		Folk mente, han angred på den bedrift,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		som bandt på et sæt ham fast.	∪-∪∪-∪-
c	50	Så leved han under sit eget tag	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		en vinter i sus og dus –	∪-∪∪-∪-
c		skønt ruderne skinned, som klareste dag,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		med små gardiner og blomster bag,	∪-∪-∪∪-∪-
d		i det lille rødmalte hus.	∪∪-∪-∪∪-
a	55	Da isen løsned for lindvejrs bør,	∪-∪-∪∪-∪-
b		gik Terje med briggen på rejs;	∪-∪∪-∪∪-
a		om høsten, da grågåsen fløj mod sør,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		han mødte den undervejs.	∪-∪∪-∪-
c		Da faldt som en vægt på matrosens bryst:	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	60	han kendte sig stærk og ung,	∪-∪∪-∪-
c		han kom fra solskinnets lysende kyst,	∪-∪-∪∪-∪∪-
c		agter lå verden med liv og lyst, –	-∪∪-∪∪-∪-
d		og for bougen en vinter tung.	∪∪-∪∪-∪-
a		De ankred, og kammeraterne gik	∪-∪∪-∪-∪∪-
b	65	med landlov til sus og dus.	∪-∪∪-∪-
a		Han sendte dem endnu et længselsblik,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		da han stod ved sit stille hus.	∪∪-∪∪-∪-
c		Han glytted ind bag det hvide gardin, –	∪-∪-∪∪-∪∪-
d		da så han i stuen to, –	∪-∪∪-∪-
c	70	hans kone sad stille og hespled lin,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		men i vuggen lå, frisk og rød og fin,	∪∪-∪∪-∪-∪-
d		en liden pige og lo.	∪-∪-∪∪-
a		Der sagdes, at Terjes sind med et	∪-∪∪-∪-∪-
b		fik alvor fra denne stund.	∪-∪∪-∪-
a	75	Han trælled og sled, og blev aldrig træt	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
b		af at vugge sit barn i blund.	∪∪-∪∪-∪-
c		Om søndagskvelden, når dansen klang	∪-∪-∪∪-∪-
d		vildt fra den nærmeste gård,	-∪∪-∪∪-
c		sine gladeste viser han hjemme sang,	∪∪-∪∪-∪∪-∪-
c	80	mens lille Anna lå på hans fang	∪-∪-∪-∪∪-
d		og drog i hans brune hår.	∪-∪∪-∪-
a		Så lakked og led det til krigens år	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		i attenhundred og ni.	∪-∪-∪∪-
a		Endnu går sagn om de trængsels-kår,	-∪∪-∪∪-∪-
b	85	som folket da stedtes i.	∪-∪∪-∪-
c		Engelske krydsere stængte hver havn,	-∪∪-∪∪-∪∪-
d		i landet var misvækst og nød,	∪-∪∪-∪∪-
c		den fattige sulted, den rige led savn,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		to kraftige arme var ingen til gavn,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d	90	for døren stod sot og død.	∪-∪∪-∪-
a		Da stured Terje en dag eller to,	∪-∪-∪∪-∪∪-
b		så rysted han sorgen af;	∪-∪∪-∪-
a		han mindtes en kending, gammel og tro:	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		det store bølgende hav. –	∪-∪-∪∪-
c	95	Der vester har endnu hans gerning liv	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		i sagnet, som djerveste dåd:	∪-∪∪-∪∪-
c		«da vinden kuled lidt mindre stiv,	∪-∪-∪∪-∪-
c		Terje Vigen rode for barn og viv	∪∪-∪-∪∪-∪-
d		over havet i åben båd!»	∪∪-∪∪-∪-
a	100	Den mindste skægte, der var at få,	∪-∪-∪∪-∪-
b		blev valgt til hans Skagensfart.	∪-∪∪-∪-
a		Sejl og mast lod han hjemme stå, –	-∪-∪∪-∪-
b		slig tyktes han bedst bevart.	∪-∪∪-∪-
c		Han mente nok, Terje, at båden bar,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	105	om sjøen kom lidt påtvers;	∪-∪∪-∪-
c		det jydske rev var vel svært at gå klar, –	∪-∪-∪∪-∪∪-
c		men værre den engelske «Man of war»	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		med ørneøjne fra mers.	∪-∪-∪∪-
a		Så gav han sig trøstig lykken ivold	∪-∪∪-∪-∪∪-
b	110	og tog til årerne hvast.	∪-∪-∪∪-
a		Til Fladstrand kom han i god behold	∪-∪-∪∪-∪-
b		og hented sin dyre last.	∪-∪∪-∪-
c		Gud ved, hans føring var ikke stor:	∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪-∪∪-
d		tre tønder byg, det var alt;	∪-∪-∪∪-
c	115	men Terje kom fra en fattig jord, –	∪-∪-∪∪-∪-
c		nu havde han livsens frelse ombord;	∪-∪∪-∪-∪∪-
d		det var hustru og barn det gjaldt.	∪∪-∪∪-∪-
a		Tre nætter og dage til toften bandt	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		den stærke modige mand;	∪-∪-∪∪-
a	120	den fjerde morgen, da solen randt,	∪-∪-∪∪-∪-
b		han skimted en tåget rand.	∪-∪∪-∪-
c		Det var ikke flygtende skyer han så,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		det var fjelde med tinder og skar;	∪∪-∪∪-∪∪-
c		men højt over alle åsene lå	∪-∪∪-∪-∪∪-
c	125	Imenæs-sadlen bred og blå.	∪-∪-∪-∪- & -∪∪-∪-∪-
d		Da kendte han, hvor han var.	∪-∪∪-∪-
a		Nær hjemmet var han; en stakket tid	∪-∪-∪∪-∪-
b		han holder endnu vel ud!	∪-∪-∪∪-
a		Hans hjerte sig løfted i tro og lid,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b	130	han var nær ved en bøn til Gud.	∪∪-∪∪-∪-
c		Da var det som ordet frøs på hans mund;	∪-∪∪-∪-∪∪-
d		han stirred, han tog ikke fejl, –	∪-∪∪-∪∪-
c		gennem skodden, som letted i samme stund,	∪∪-∪∪-∪∪-∪-
c		han så en korvet i Hesnæs-sund	∪-∪∪-∪-∪-
d	135	at duve for bakkede sejl.	∪-∪∪-∪∪-
a		Båden var røbet; der lød et signal,	-∪∪-∪∪-∪∪-
b		og det nærmeste løb var lukt;	∪∪-∪∪-∪-
a		men solgangsvinden blafrede skral, –	∪-∪-∪-∪∪-
b		mod vester gik Terjes flugt.	∪-∪∪-∪-
c	140	Da firte de jollen fra rælingens kant,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		han hørte matrosernes sang, – –	∪-∪∪-∪∪-
c		med fødderne stemte mod skægtens spant	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		han rode så sjøen fossed og brandt,	∪-∪∪-∪-∪∪-
d		og blodet fra neglerne sprang.	∪-∪∪-∪∪-
a	145	Gæslingen kaldes de blinde skær	-∪∪-∪∪-∪-
b		lidt østenfor Homborg-sund.	∪-∪∪-∪-
a		Der bryder det stygt i pålandsvejr,	∪-∪∪-∪-∪-
b		under to fod vand er der bund.	∪∪-∪-∪∪-
c		Der sprøjter det hvidt, der glittrer det gult,	∪-∪∪-∪-∪∪-
d	150	selv stilleste havbliksdag; –	∪-∪∪-∪-
c		men går end dønningen aldrig så hult,	∪-∪-∪∪-∪∪-
c		indenfor er det som tidest smult,	-∪∪-∪∪-∪-
d		med brækkede bølgedrag.	∪-∪∪-∪-
a		Didind Terje Vigens skægte foer	∪-∪∪-∪-∪-
b	155	lig en pil mellem brått og brand;	∪∪-∪∪-∪-
a		men bag efter ham, i kølvandets spor,	∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
b		jog jollen med femten mand.	∪-∪∪-∪-
c		Da var det han skreg gennem brændingens sus	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		til Gud i sin højeste nød:	∪-∪∪-∪∪-
c	160	«inderst derinde på strandens grus	-∪∪-∪∪-∪-
c		sidder min viv ved det fattige hus,	-∪∪-∪∪-∪∪-
d		og venter med barnet på brød!»	∪-∪∪-∪∪-
a		Dog, højere skreg nok de femten, end han:	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b		som ved Lyngør, så gik det her.	∪∪-∪∪-∪-
a	165	Lykken er med den engelske mand	-∪∪-∪-∪∪-
b		på rov mellem Norges skær.	∪-∪∪-∪-
c		Da Terje tørned mod båens top,	∪-∪-∪∪-∪-
d		da skured og jollen på grund;	∪-∪∪-∪∪-
c		fra stavnen bød officeren «stop!»	∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪-
c	170	Han hæved en åre med bladet op	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		og hug den i skægtens bund.	∪-∪∪-∪-
a		Spant og planker for hugget brast,	-∪-∪∪-∪-
b		sjøen stod ind som en fos;	-∪∪-∪∪-
a		på to fod vand sank den dyre last,	∪-∪-∪∪-∪-
b	175	dog sank ikke Terjes trods.	∪-∪∪-∪-
c		Han slog sig gennem de væbnede mænd	∪-∪-∪∪-∪∪-
d		og sprang over æsingen ud, –	∪-∪∪-∪∪-
c		han dukked og svømmed og dukked igen;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		men jollen kom los; hvor han vendte sig hen	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d	180	klang sabler og rifleskud.	∪-∪∪-∪-
a		De fisked ham op, han førtes ombord,	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		korvetten gav sejerssalut;	∪-∪∪-∪∪-
a		agter på hytten, stolt og stor,	-∪∪-∪-∪-
b		stod chefen, en attenårs gut.	∪-∪∪-∪∪-
c	185	Hans første batallie galdt Terjes båd,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		thi knejste han nu så kæk;	∪-∪∪-∪-
c		men Terje vidste ej længere råd, –	∪-∪-∪∪-∪∪-
c		den stærke mand lå med bøn og gråd	∪-∪-∪∪-∪-
d		iknæ på korvettens dæk.	∪-∪∪-∪-
a	190	Han købte med tårer, de solgte ham smil,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b		de ågred med spot for bøn.	∪-∪∪-∪-
a		Det kuled fra øster, tilhavs med il	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		stod Englands sejrende søn.	∪-∪-∪∪-
c		Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	195	nu tog han sin sorg for sig selv.	∪-∪∪-∪∪-
c		Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		et noget var ligesom vejret bort	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		fra hans pandes skyede hvælv.	∪∪-∪-∪∪-
a		Han sad i «prisonen» i lange år,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b	200	der siges, i fulde fem;	∪-∪∪-∪-
a		hans nakke bøjed sig, gråt blev hans hår	∪-∪-∪∪-∪∪-
b		af drømmene om hans hjem.	∪-∪∪-∪-
c		Noget han bar på, men gav ej besked, –	-∪∪-∪∪-∪∪-
d		det var som hans eneste skat.	∪-∪∪-∪∪-
c	205	Så kom attenhundred og fjorten med fred;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		de norske fanger, og Terje med,	∪-∪-∪∪-∪-
d		førtes hjem på en svensk fregat.	∪∪-∪∪-∪-
a		Hjemme ved bryggen han steg i land	-∪∪-∪∪-∪-
b		med kongens patent som lods;	∪-∪∪-∪-
a	210	men få kun kendte den gråsprængte mand,	∪-∪-∪∪-∪∪-
b		der rejste som ung matros.	∪-∪∪-∪-
c		Hans hus var en fremmeds; hvad der blev af	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		de to, – han derinde erfor:	∪-∪∪-∪∪-
c		«da manden forlod dem og ingen dem gav,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c	215	så fik de til slutning en fælles grav	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		af kommunen i fattigfolks jord.» – –	∪∪-∪∪-∪∪-
a		Årene gik og han røgted sin dont	-∪∪-∪∪-∪∪-
b		som lods på den yderste ø;	∪-∪∪-∪∪-
a		han gjorde visst intet menneske ondt,	∪-∪∪-∪-∪∪-
b	220	hverken på land eller sjø;	-∪∪-∪∪-
c		men stundom gnistred hans øjne stygt,	∪-∪-∪∪-∪-
d		når det brød over båer og skær, –	∪∪-∪∪-∪∪-
c		og da mente folk, at han var forrykt,	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
c		og da var der få, som uden frygt	∪-∪∪-∪-∪-
d	225	kom Terje Vigen nær.	∪-∪-∪-
a		En måneskinskveld med pålandsvind	∪-∪∪-∪-∪-
b		kom der liv i lodsernes flok;	∪∪-∪-∪∪-
a		en engelsk yacht drev mod kysten ind	∪-∪-∪∪-∪-
b		med revnet storsejl og fok.	∪-∪-∪∪-
c	230	Fra fortoppen sendte det røde flag	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		et nødskrig foruden ord.	∪-∪∪-∪-
c		Lidt indenfor gik der en båd over stag,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		den vandt sig mod uvejret slag for slag,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		og lodsen stod stout ombord.	∪-∪∪-∪-
a	235	Han tyktes så tryg, den gråsprængte mand;	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		lig en kæmpe i rattet han greb; –	∪∪-∪∪-∪∪-
a		yachten lystred, stod atter fra land,	-∪-∪∪-∪∪-
b		og båden svam efter på slæb.	∪-∪∪-∪∪-
c		Lorden, med lady og barn i arm,	-∪∪-∪∪-∪-
d	240	kom agter, han tog til sin hat:	∪-∪∪-∪∪-
c		«jeg gør dig så rig, som du nu er arm,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		hvis frelste du bær os af brændingens larm». –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		Men lodsen slap ror og rat.	∪-∪∪-∪-
a		Han hvidned om kinden, det lo om hans mund,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b	245	lig et smil, der omsider får magt.	∪∪-∪∪-∪∪-
a		Indover bar det, og højt på grund	-∪∪-∪∪-∪-
b		stod lordens prægtige yacht.	∪-∪-∪∪-
c		«Den svigted kommando! I bådene ned!	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		Mylord og mylady med mig!	∪-∪∪-∪∪-
c	250	Den slår sig i splinter, – jeg ved besked –	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		men indenfor ligger den trygge led;	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		mit køl-spor skal vise jer vej!»	∪-∪∪-∪∪-
a		Morilden brændte der skægten fløj	-∪∪-∪∪-∪-
b		mod land med sin dyre last.	∪-∪∪-∪-
a	255	Agter stod lodsen, stærk og høj,	-∪∪-∪-∪-
b		hans øje var vildt og hvast.	∪-∪∪-∪-
c		Han skotted i læ mod Gæslingens top,	∪-∪∪-∪-∪∪-
d		og til luvart mod Hesnæs-sund;	∪∪-∪∪-∪-
c		da slap han ror og stagsejl-strop,	∪-∪-∪-∪-
c	260	han svinged en åre med bladet op	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		og hug den i bådens bund.	∪-∪∪-∪-
a		Ind stod sjøen med skumhvidt sprøjt – –	-∪-∪∪-∪-
b		der raste på vraget en strid –;	∪-∪∪-∪∪-
a		men moderen løfted sin datter højt	∪-∪∪-∪∪-∪-
b	265	på armen, af rædsel hvid.	∪-∪∪-∪-
c		«Anna, mit barn!» hun skreg i sin ve;	-∪∪-∪-∪∪-
d		da bævred den gråsprængte mand;	∪-∪∪-∪∪-
c		han fatted om skødet, drev roret i læ,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		og båden var fast som en fugl at se,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	270	slig foer den i brått og brand.	∪-∪∪-∪-
a		Den tørned, de sank; men havet var smult	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		derindenfor brændingens kreds;	∪-∪∪-∪∪-
a		opover rak sig en langgrund skjult,	-∪∪-∪∪-∪-
b		der stod de i vand tilknæs.	∪-∪∪-∪-
c	275	Da råbte lorden: «kend, – båens ryg –	∪-∪-∪∪-∪-
d		den svigter, – det er ingen flu!»	∪-∪∪-∪∪-
c		Men lodsen smilte: «nej vær De tryg;	∪-∪-∪∪-∪-
c		en sunken skægte med tre tønder byg	∪-∪-∪∪-∪∪-
d		er båen, som bær os nu.»	∪-∪∪-∪-
a	280	Der jog et minde om halvglemt dåd	∪-∪-∪∪-∪-
b		lig et lyn over lordens træk –,	∪∪-∪∪-∪-
a		han kendte matrosen, som lå med gråd	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		iknæ på korvettens dæk!	∪-∪∪-∪-
c		Da skreg Terje Vigen: «alt mit du holdt	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	285	i din hånd, og du slap det for ros.	∪∪-∪∪-∪∪-
c		Et øjeblik endnu, og gengæld er voldt – –»	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		da var det den engelske stormand stolt,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		bøjed knæ for den norske lods.	∪∪-∪∪-∪-
a		Men Terje stod støttet til årens skaft,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b	290	så rank som i ungdommens år;	∪-∪∪-∪∪-
a		hans øjne brandt i ubændig kraft,	∪-∪-∪∪-∪-
b		for vinden flommed hans hår.	∪-∪-∪∪-
c		«Du sejled imag på din store korvet,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		jeg rode min ringe båd;	∪-∪∪-∪-
c	295	jeg trælled for mine til døden træt,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		du tog deres brød, og det faldt dig så let	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		at håne min bittre gråd.	∪-∪∪-∪-
a		Din rige lady er lys som en vår,	∪-∪-∪∪-∪∪-
b		hendes hånd er som silke fin, –	∪∪-∪∪-∪-
a	300	min hustrus hånd den var grov og hård,	∪-∪-∪∪-∪-
b		men hun var nu alligevel min.	∪∪-∪∪-∪∪-
c		Dit barn har guldhår og øjne blå,	∪-∪-∪∪-∪-
d		som en liden Vorherres gæst;	∪∪-∪∪-∪-
c		min datter var intet at agte på,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c	305	hun var, Gud bedre det, mager og grå,	∪-∪-∪∪-∪∪-
d		som fattigfolks børn er flest.	∪-∪∪-∪-
a		Se, det var min rigdom på denne jord,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		det var alt, hvad jeg kaldte for mit.	∪∪-∪∪-∪∪-
a		Det tyktes for mig en skat så stor;	∪-∪∪-∪-∪-
b	310	men det vejed for dig så lidt. –	∪∪-∪∪-∪-
c		Nu er det gengældelsens time slår, –	∪-∪∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
d		thi nu skal du friste en stund,	∪-∪∪-∪∪-
c		som vel kommer op mod de lange år,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		der bøjde min nakke og blegte mit hår	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d	315	og sænkte min lykke på grund.»	∪-∪∪-∪∪-
a		Barnet han greb og svinged det frit,	-∪∪-∪-∪∪-
b		med den venstre om ladyens liv.	∪∪-∪∪-∪∪-
a		«Tilbage, mylord! Et eneste skridt, –	∪-∪∪-∪-∪∪-
b		og det koster dig barn og viv!»	∪∪-∪∪-∪-
c	320	På sprang stod Britten til kamp påny;	∪-∪-∪∪-∪-
d		men armen var veg og mat; –	∪-∪∪-∪-
c		hans ånde brændte, hans øjne var sky,	∪-∪-∪∪-∪∪-
c		og hans hår, – så kendtes ved første gry –	∪∪-∪-∪∪-∪-
d		blev gråt i den eneste nat.	∪-∪∪-∪∪-
a	325	Men Terjes pande bar klarhed og fred,	∪-∪-∪∪-∪∪-
b		hans bringe gik frit og stilt.	∪-∪∪-∪-
a		Ærbødig løfted han barnet ned,	∪-∪-∪∪-∪-
b		og kyssed dets hænder mildt.	∪-∪∪-∪-
c		Han ånded, som løst fra et fængsels hvælv,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d	330	hans stemme lød rolig og jævn:	∪-∪∪-∪∪-
c		«nu er Terje Vigen igen sig selv.	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
c		Indtil nu gik mit blod som en stenet elv;	∪∪-∪∪-∪∪-∪-
d		for jeg måtte – jeg måtte ha’e hævn!	∪∪-∪∪-∪∪-
a		De lange år i «prisonens» kvalm,	∪-∪-∪∪-∪-
b	335	de gjorde mit hjerte sygt.	∪-∪∪-∪-
a		Bagefter lå jeg som hejens halm,	-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
b		og så i et brådyb stygt.	∪-∪∪-∪-
c		Men nu er det over; vi to er kvit;	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		din skyldner foer ej med svig.	∪-∪∪-∪-
c	340	Jeg gav det jeg havde, – du tog alt mit,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		og kræv, om du tror du har uret lidt,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		Vorherre, som skabte mig slig.» – –	∪-∪∪-∪∪-
a		Da dagningen lyste var hvermand frelst;	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		yachten lå længst i havn.	-∪∪-∪-
a	345	Med nattens saga taug de nok helst,	∪-∪-∪-∪∪-
b		men vidt foer dog Terjes navn.	∪-∪∪-∪-
c		Drømmenes uvejrsskyer grå	-∪∪-∪-∪-
d		fejed en stormnat væk;	-∪∪-∪-
c		og Terje bar atter så rank, som få,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c	350	den nakke, der krøgtes hin dag han lå	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		iknæ på korvettens dæk.	∪-∪∪-∪-
a		Lorden kom, og mylady med,	-∪-∪∪-∪-
b		og mange, mange med dem;	∪-∪-∪∪-
a		de rysted hans hånd til farvel og Guds fred,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b	355	der de stod i hans ringe hjem.	∪∪-∪∪-∪-
c		De takked for frelsen da stormen peb,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		for frelsen fra sjøgang og skær;	∪-∪∪-∪∪-
c		men Terje strøg over barnets slæb:	∪-∪-∪∪-∪-
c		«nej, den som frelste, da værst det kneb,	∪-∪-∪∪-∪-
d	360	det var nok den lille der!» – –	∪-∪∪-∪-
a		Da yachten drejed for Hesnæs-sund,	∪-∪-∪∪-∪-
b		den hejste det norske flag.	∪-∪∪-∪-
a		Lidt længere vest er en skumklædt grund, –	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		der gav den det glatte lag.	∪-∪∪-∪-
c	365	Da tindred en tåre i Terjes blik;	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		han stirred fra hejen ud:	∪-∪∪-∪-
c		«stort har jeg mistet, men stort jeg fik.	-∪∪-∪∪-∪-
c		Bedst var det, kan hænde, det gik, som det gik, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d		og så får du ha’e tak da, Gud!»	∪∪-∪∪-∪-
a	370	Slig var det jeg så ham en enkelt gang,	∪-∪∪-∪∪-∪-
b		han lå ved bryggen med fisk.	∪-∪-∪∪-
a		Hans hår var hvidt, men han lo og sang,	∪-∪-∪∪-∪-
b		og var som en ungdom frisk.	∪-∪∪-∪-
c		Til pigerne havde han skemtsomme ord,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d	375	han spøgte med byens børn;	∪-∪∪-∪-
c		han svinged sydvesten og sprang ombord,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		så hejste han fokken, og hjem han foer	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		i solskin, den gamle ørn.	∪-∪∪-∪-
a		Ved Fjære kirke jeg så en grav,	∪-∪-∪∪-∪-
b	380	den lå på en vejrhård plet;	∪-∪∪-∪-
a		den var ikke skøttet, var sunken og lav,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b		men bar dog sit sorte bræt.	∪-∪∪-∪-
c		Der stod « Thærie Wiighen» med hvidmalt skrift,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		samt året, han hvile fandt. –	∪-∪∪-∪-
c	385	Han lagdes for solbrand og vindes vift,	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		og derfor blev græsset så stridt og stivt,	∪-∪∪-∪∪-∪-
d		men med vilde blomster iblandt.	∪∪-∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a a
		Metrisk formel:	bi++ '8 '8

a		Der stod i en have et æbletræ;	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		det var dryssende fuldt af blomster-sné.	∪∪-∪∪-∪-∪-
a		Der vimsed i haven en liden bi;	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		en æbleblomst han forelsked sig i.	∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
a	5	Så misted de begge sin hjertero.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Men så forloved de sig, de to.	∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
a		Bien fløj vidt på sin sommerfart.	-∪∪-∪∪-∪-
a		Da hjem han vendte, var blomsten kart.	∪-∪-∪∪-∪-
a		Bien sørged og karten led;	-∪-∪∪-∪-
a	10	men det var nu intet at gøre ved.	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		Tæt under træet, i murens grus,	-∪∪-∪∪-∪-
a		leved en fattig men dydig mus.	-∪∪-∪∪-∪-
a		I løn han sukked: du kart så fin,	∪-∪-∪∪-∪-
a		min kælder var himlen, hvis du var min!	∪-∪∪-∪∪-∪-
a	15	Den trofaste bi gik atter på flugt.	∪-∪∪-∪-∪∪-
a		Da hjem han vendte, var karten frugt.	∪-∪-∪∪-∪-
a		Bien sørged og frugten led;	-∪-∪∪-∪-
a		men det var nu intet at gøre ved.	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		Tæt under tagskægget hang, som en kurv,	-∪∪-∪∪-∪∪-
a	20	et fuglerede; der bode en spurv.	∪-∪-∪∪-∪∪-
a		I løn han sukked: du frugt så fin,	∪-∪-∪∪-∪-
a		mit rede var himlen, hvis du var min.	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Og bien sørged og frugten led,	∪-∪-∪∪-∪-
a		og musen kæmped og spurven stred.	∪-∪-∪∪-∪-
a	25	Men alt gik stilt; der fik ingen besked; –	∪-∪-∪∪-∪∪- & -∪∪-∪∪-∪∪-
a		den ting var jo intet at gøre ved.	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		Så trilled frugten fra grenen og sprak.	∪-∪-∪∪-∪∪-
a		Og musen faldt død i et halvkvalt ak!	∪-∪∪-∪∪-∪-
a		Og spurven faldt ligervis; – i sit skjul	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
a	30	lå han da kornstangen rejstes til jul.	-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
a		Da bien var fri, stod nøgen hver hæk,	∪-∪∪-∪-∪∪-
a		og alle sommerens blomster var væk.	∪-∪-∪∪-∪∪-
a		Så gik han i kuben; der fred han fandt,	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		og døde omsider som voksfabrikant. –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
a	35	Se, al denne jammer og nød var spart,	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
a		var bien bleven mus, da blomsten blev kart.	∪-∪∪∪-∪-∪∪-
a		Og alt kunde endt så godt og smukt,	∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪-
a		var musen bleven spurv, da karten blev frugt.	∪-∪∪∪-∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a B a a B
		Metrisk formel:	bi+ '8 '7 '8 '8 '7

a		I huset var stille, på gaden dødt.	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Jeg sad med skærm over lampen;	∪-∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪
a		stuen var hyllet i skygger blødt; –	-∪∪-∪∪-∪-
a		ind kom børnene, nikkende sødt	-∪-∪∪-∪∪-
B	5	under slør af Havana-dampen.	∪∪-∪∪-∪-∪
a		De kom, mine vingede børn, på rad,	∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
B		viltre gutter og piger	-∪-∪∪-∪
a		med kinder blanke, som efter et bad.	∪-∪-∪∪-∪∪-
a		Hej, hvor legen gik yr og glad	-∪-∪∪-∪-
B	10	gennem alle de dejlige riger.	∪∪-∪∪-∪∪-∪
a		Men just som legen gik allerbedst,	∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
B		jeg traf til at se mod spejlet.	∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
a		Derinde stod en adstadig gæst	∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪-
a		med blygrå øjne, med lukket vest,	∪-∪-∪∪-∪-
B	15	og med filtsko, hvis ej jeg fejled.	∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
a		Der faldt en vægt på min viltre flok;	∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
B		en fingren i munden putter,	∪-∪∪-∪-∪
a		en anden står som en klodset blok; – –	∪-∪-∪∪-∪-
a		i fremmedes nærhed, ved De nok,	∪-∪∪-∪-∪-
B	20	forknyttes de raskeste gutter.	∪-∪∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe stev
		Rimskjema:	A b A A b
		Metrisk formel:	bi+ '5 '4 '5 '5 '4

A		Kongen han bygged	-∪∪-∪
b		dagen lang.	-∪-
A		Når natten skygged,	∪-∪-∪
A		kom troldet og rygged	∪-∪∪-∪
b	5	med spid og stang.	∪-∪-
A		Så rejstes kirken	∪-∪-∪
b		til spirets pil;	∪-∪-
A		men kongens virken	∪-∪-∪
A		og troldets lirken	∪-∪-∪
b	10	gav dobbelt stil.	∪-∪-
A		Døgn-folk flytted	-∪-∪
b		dog ind i tro;	∪-∪- & -∪∪-
A		thi dags-udbyttet,	∪-∪-∪
A		til nattens knyttet,	∪-∪-∪
b	15	er døgnets jo.	∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A B)² | (Aa B)² | (A Bb)²
		Metrisk formel:	bi+ ('5 '5)²

A		Som dejlig kvinde,	∪-∪-∪
B		ved staffeliet,	∪-∪-∪
A		hun sad derinde	∪-∪-∪
B		i galleriet.	∪-∪-∪
A	5	Hvilke Kastaler	-∪∪-∪
B		drikker hun mon af? –	-∪∪-∪
A		Hun eftermaler	∪-∪-∪
B		Murillos Madonna.	∪-∪∪-∪
Aa		Men øjets svømmende	∪-∪-∪∪
B	10	langsyn siger,	-∪-∪
Aa		hun bygger drømmende	∪-∪-∪∪
B		skønheds-riger. –	-∪-∪
Aa		Atten år senere	-∪∪-∪∪
B		kom jeg tilbage,	-∪∪-∪
Aa	15	hilste de renere	-∪∪-∪∪
B		gamle dage.	-∪-∪
A		Som falmet kvinde,	∪-∪-∪
B		ved staffeliet,	∪-∪-∪
A		hun sad derinde	∪-∪-∪
B	20	i galleriet.	∪-∪-∪
A		Men hvad er dette?	∪-∪-∪
B		Det samme spil jo!	∪-∪-∪
A		Den samme nette	∪-∪-∪
B		kopi af Murillo.	∪-∪∪-∪
A	25	Hun sidder og virker,	∪-∪∪-∪
B		og livet frister	∪-∪-∪
A		med pynt for kirker	∪-∪-∪
B		og stas for turister.	∪-∪∪-∪
A		Og så har hun siddet	∪-∪∪-∪
Bb	30	i alle årene,	∪-∪-∪∪
A		og længslen spiddet,	∪-∪-∪
Bb		og bleget hårene.	∪-∪-∪∪
Aa		Men øjets svømmende	∪-∪-∪∪
B		langsyn siger:	-∪-∪
Aa	35	hun bygger drømmende	∪-∪-∪∪
B		skønheds-riger.	-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)²
		Metrisk formel:	bi (8 7)²

A		Aldrig, aldrig blir du lig ham, –
b		thi i kødet er du skabt;
A		gør hans gerning eller svig ham,
b		lige fuldt er du fortabt.
A	5	Orm, du aldrig vorder lig ham, –
b		dødens bæger har du tømt;
A		følg ham efter eller svig ham,
b		lige fuldt din dåd er dømt.
A		Aldrig, drømmer, blir du lig ham, –
b	10	arv og odel har du tabt;
A		alt dit offer gør ej rig ham;
b		for dit jordliv er du skabt!

		Versetype:	strofisk 1: Ibsenstrofe, 2: runometer, 3: -
		Rimskjema:	1: (a b)² c d c c d, 2: (A B)², 3: a B a a B
		Metrisk formel:	1: bi (8 6)² 8 6 8 8 6, 2: bi (8 8)², 3: bi+ 8 7 8 8 7

a		Nu skræppen over ryggen slængt,
b		og riflen ladt i hånd,
a		og spjeldet lukt og døren stængt
b		med tap og vidjevånd;
c	5	så indom til min gamle mor
d		i stuen nærmest ved, –
c		et håndslag til farvel, – et ord, –
c		«jeg kommer hjem så snyg jeg foer, –
d		og indtil da – Guds fred!»
a	10	Opefter bugtes vejen smal,
b		det bær i holtet ind;
a		men bag mig ligger fjord og dal
b		i disigt måneskin.
c		Jeg foer forbi min grandes væg, –
d	15	på gården var så stilt;
c		men bortmed grinden under hæg
c		det lød som løv på linets læg,
d		der ringled let og mildt.
a		Der stod hun i det hvide lin,
b	20	og hilste mig godkveld;
a		hun var så væn, hun var så fin,
b		så frisk, som blom på fjeld.
c		Et øje lo hun med, og et
d		hun gøned med så småt; –
c	25	jeg lo som hun, og med et sæt
c		jeg stod ved grinden ganske tæt, –
d		men da var øjet vådt.
a		Jeg slog min arm om hendes liv,
b		og hun blev rød og bleg;
a	30	jeg kaldte hende for min viv,
b		og barmen faldt og steg.
c		Jeg svor, at nu – nu var hun min
d		tilbunds, – ej lidt – ej halv –!
c		Hun så – jeg tror, på skoen sin, –
c	35	der ringled løv på bringens lin:
d		det var fordi hun skalv.
a		Hun bad så vakkert, og jeg slap,
b		og spøgen gik som før;
a		men hjertet mit gik klap i klap,
b	40	min hug var vild og ør; –
c		jeg bad så vakkert, og hun taug, –
d		vi fulgtes ad, vi to;
c		mig tyktes som det sang i haug,
c		som elverfolk og nøk og draug
d	45	indunder løvet lo.
a		Så bar det opfor vejen smal,
b		det bar i holtet ind;
a		men nedenfor lå fjord og dal
b		i disigt måneskin.
c	50	Jeg sad så hed, hun sad så mat
d		tæt udpå stupets kant;
c		vi hvisked i den lumre nat, –
c		jeg ved ej selv hvor det var fat,
d		men ved min pande brandt.
a	55	Jeg slog min arm om hendes liv,
b		hun hvilte på mit fang, –
a		så fæsted jeg min unge viv,
b		mens nøk i natten sang;
c		om draugen lo, da hun blev min,
d	60	det mindes jeg kun halv; –
c		mig skræmte ingen vættes grin, –
c		jeg så kun hun var ræd og fin,
d		og kendte hvor hun skalv.
a		Jeg lå i skardet vendt mod sør,
b	65	og så hvor solen randt;
a		om dybet lå et skyggeslør,
b		mens fonn og jøkler brandt.
c		Det røde hus, min mors og mit,
d		herovenfra jeg ser;
c	70	der har hun strævt, der har hun stridt,
c		der blev mit sind så frisk og frit, –
d		Gud ved hvad det blev mer!
a		Hun er alt oppe; røgens svev
b		jeg tror ivejret slår,
a	75	på blegen ved den hvide væv
b