Henrik Ibsens skrifter

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)²
		Metrisk formel:	bi (8 7)²

A		Er de Glimt fra Sjælens Dunkle,
b		Der igjennem Mulmet brød,
A		Og som Lynblink monne funkle
b		Kun til evig Glemsel født? –
A	5	Var forgjæves al min Higen,
b		Var min Drøm kuns et Fantom,
A		Er mig nægtet Sjælens Stigen
b		Var min Digten kold og tom! –
A		Tier da I Undertoner! –
b	10	Kan jeg eder ei forstaa, –
A		Lad mig iblandt Millioner
b		Leve glemt og glemt forgaa! – – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² (C d)²
		Metrisk formel:	tri ('6 '5)² ('6 '5)²

A		Skummende Bølge	-∪∪-∪
b		Med kamplysten Hu!	∪-∪∪-
A		Hvo mægter dig følge?	∪-∪∪-∪
b		Hvor stævner du nu?	∪-∪∪-
C	5	Hvo mægter vel hæmme	∪-∪∪-∪
d		Din stormende Hast?	∪-∪∪-
C		Hvo dig at tæmme,	-∪∪-∪
d		At holde dig fast!	∪-∪∪-
A		Lig Yngling i vilde	∪-∪∪-∪
b	10	Stormfulde Dyst	-∪∪-
A		Mod Klippen at spille	∪-∪∪-∪
b		Var stedse din Lyst	∪-∪∪-
C		Dog midt i din Striden,	∪-∪∪-∪
d		Midt i din Harm,	-∪∪-
C	15	Den Søblomme liden	∪-∪∪-∪
d		Dig vinker til Barm!	∪-∪∪-
A		Ak, flygtig er Stunden; –	∪-∪∪-∪
b		Din Storhed som den! –	∪-∪∪-
A		Din Kraft er forsvunden,	∪-∪∪-∪
b	20	Da synker du hen! –	∪-∪∪-
C		See Grave dig vente	∪-∪∪-∪
d		I Klippernes Rift, –	∪-∪∪-
C		Ha, Bølge! saa endte	∪-∪∪-∪
d		Din Drøm om Bedrift!	∪-∪∪-
A	25	O! bland kun din Klage	∪-∪∪-∪
b		Med Brændingens Sang! –	∪-∪∪-
A		Hvad er vel tilbage? –	∪-∪∪-∪
b		Ei Mindet engang! –	∪-∪∪-
C		Thi mens i dets Himmel	∪-∪∪-∪
d	30	Du drømmer dig gjemt,	∪-∪∪-
C		I Bølgernes Vrimmel	∪-∪∪-∪
d		Du længst er forglemt! – – –	∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a b)² (c d)²
		Metrisk formel:	bi ('8 '6)² ('8 '6)²

a		Ha, hvilken Nat, saa rædsom, mørk!
b		Derude stormer det! – – –
a		Som Løvens Brøl i vildsom Ørk
b		Hør Stormens Aandedræt! – –
c	5	Ha, komme I fra Dødens Dal,
d		I Skygger hist, som gaa
c		Lig Aander over natlig Val
d		I Skygevandter graa? – –
a		Og disse Tordenstemmers Klang
b	10	I denne Midnatsstund! – –
a		Som Mørkets vilde Seierssang,
b		Som Dommedags Basun! –
c		O, mangengang jeg spottet har
d		Med Dommedagens Gru, –
c	15	Ha, Frugten, denne Haanen bar,
d		Er vild Fortvivlen nu! – –
a		Forlængst, forlængst, mens Barn jeg var
b		Min Aftenbøn saa glad
a		Til Himlens Gud for Mo’r og Fa’r
b	20	Og Søskend’ smaa, jeg bad; –
c		Men længst, ak, længst det er forbi, –
d		Jeg har min Bøn forglemt,
c		Ei meer jeg søger Trøst deri,
d		Er ei til Andagt stemt! – – –
a	25	Ha, svage Sjæl! saa skjælver du
b		For disse Tordenbrag? – –
a		Du troer i denne Stormnats Gru
b		At skue Dommedag, –
c		Den Dag, som aldrig komme vil, –
d	30	Saa lød jo tit dit Ord;
c		Og paa den Gud, du beder til,
d		Forlængst du selv ei troer! – –
a		Ha, Dæmon, er du atter vakt? –
b		Vig fra mig Frister fæl!
a	35	O, som Orkaners vilde Jagt
b		Det stormer i min Sjæl, – –
c		Og ingen Leder, ingen Vei
d		I dette Tvivlens Hav! – –
c		Gud! for en barnlig Bøn til dig
d	40	Al jordisk Kløgt jeg gav! – –
a		Men ak, jeg er ei Barn meer,	bi- ∪-∪-∪--
b		Og har ei Barnets Sind! –
a		For Veien, Uskyldsøiet seer
b		I Troen, er jeg blind! –
c	45	O, rædselfuld er denne Nat,
d		Af Lynet kuns belyst, –
c		Og dog den er et Dagskjær klart
d		Mod Mulmet i mit Bryst! –
a		Dog end fortvivle vil jeg ei,
b	50	Men følge Hjertets Bud:
a		Til Haabet vil jeg klynge mig,
b		Til Troen paa min Gud! –
c		Lad hyle kun Orkanens Sang, –
d		Jeg slumrer ind til Ro,
c	55	– Forvist jeg vaagne skal engang
d		Gjenfødt med barnlig Tro! – – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a B)² c c D D
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)² '8 '8 '9 '9

a		Høiest i Nord stod en Kjæmpeég, –	-∪∪-∪∪-∪-
B		I Hedenold var den oprunden; –	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Saa herlig dens Krone mod Himmelen stég	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Og Rod slog den dybest i Grunden. –	∪-∪∪-∪∪-∪
c	5	De mægtige Grene, de frodige Skud	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		Den bredte fra Nordpol til Eideren ud,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
D		Den skyggede stolt over Sveas Lande	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
D		Og krandsede Vesterhavs klippede Strande! –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
a		Men Tidens Storme mod Kjæmpen foer	∪-∪-∪∪-∪-
B	10	Den mægtige Stamme de knuste,	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Og over det splittede, sjunkne Nor	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Som Gravsange voldsomt de bruste,	∪-∪∪-∪∪-∪
c		Og Østens rovgjærrige Ørne saae	∪-∪∪-∪∪-∪-
c		Med lystne Blik over Codans Blaa,	∪-∪-∪∪-∪-
D	15	Mens Tydsken strakte sin Haand efter Byttet,	∪-∪-∪∪-∪∪-∪
D		Der laa, som en Døende, ubeskyttet! – –	∪-∪∪-∪∪-∪-∪
a		Dog spirende Skud den Knuste bar, – –	∪-∪∪-∪-∪-
B		Let Gnisten vorder til Flamme! –	∪-∪-∪∪-∪
a		De Unge mindes hvad Gubben var, –	∪-∪-∪∪-∪-
B	20	Gad gjerne vorde det samme. –	∪-∪-∪∪-∪
c		Snart søge den Skilte sin Broder igjen,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c		Og række ham Haanden som trofast Ven, –	∪-∪∪-∪∪-∪-
D		Snart vorde de Eet, snart smelte de sammen,	∪-∪∪-∪-∪∪-∪
D		Som Vinternats Himmel med Nordlysflammen!	∪-∪∪-∪∪-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe folkevisevers
		Rimskjema:	(a B)²
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)²

a		En Pigelil sidder i Aftenstund,	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Stirrer i Bækkens Vove,	-∪∪-∪-∪
a		Og nede, hist i den dybe Grund	∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪-
B		Sig speile de dunkle Skove.	∪-∪∪-∪-∪
a	5	Hun stirrer og stirrer med Vemodssmiil	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Ret som om hun Noget savned’;	∪-∪∪-∪-∪
a		Men Bølgen flygter i munter Iil	∪-∪-∪∪-∪-
B		Af løvrige Bredder omfavnet. – –	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Saa sad hun i skyldfrie Barndom tit, –	∪-∪∪-∪-∪-
B	10	Da saa hun et Billed paa Bunden:	∪-∪∪-∪∪-∪
a		En Yngling, der vinkede, smilende blidt, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Forlængst er Synet forsvunden. –	∪-∪-∪∪-∪
a		Ak, nu er hun stor, og hvor ofte end	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Hun mindes sin Barndoms Dage,	∪-∪∪-∪-∪
a	15	Den aldrig, aldrig dog kommer igjen,	∪-∪-∪∪-∪∪-
B		Ei vender dens Syner tilbage! – – –	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Dog sidder hun ofte ved Kildens Bred,	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Taarebedugget er Kinden; –	-∪∪-∪∪-∪
a		Sagtelig trille de Vover afsted,	-∪∪-∪∪-∪∪-
B	20	Let kruser dem Aftenvinden. –	∪-∪∪-∪-∪
a		Da kaster Maanen et sælsomt Skjær	∪-∪-∪∪-∪-
B		Hist fra den hvælvede Bue; –	∪-∪-∪∪-∪
a		Hun stirrer i Voven og tykkes der	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Endnu hiint Billed at skue! – – –	∪-∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² (c d)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)² ('6 '6)²

A		Henover den Kirkegaard øde	∪-∪∪-∪∪-∪
b		Har Natten sin Vinge udbredt; –	∪-∪∪-∪∪-
A		Saa roligt der slumre de Døde,	∪-∪∪-∪∪-∪
b		En Slummer, som brydes ei læt; –	∪-∪∪-∪∪-
c	5	Og sælsomt i Maanens Glands	∪-∪∪-∪-
d		Mon glimte den Marmelsteen,	∪-∪∪-∪-
c		Som, prydet med taarevædt Krands	∪-∪∪-∪∪-
d		Bedækker den Dødes Been. – –	∪-∪∪-∪-
A		Men brydes hiint Gravens Stille	∪-∪∪-∪-∪
b	10	Af Midnattens dumpe Slag, –	∪-∪∪-∪-
A		Da, hvis du kun lytte vilde,	∪-∪∪-∪-∪
b		Du hørte en Tummel svag, –	∪-∪∪-∪-
c		Og altsom det nærmer sig,	∪-∪∪-∪-
d		Da drønner det meer og meer, – –	∪-∪∪-∪-
c	15	Og Vandreren korser sig	∪-∪∪-∪-
d		Og gyser, skjønt Intet han seer! – –	∪-∪∪-∪∪-
A		Da aabnes de sjunkne Grave	∪-∪∪-∪-∪
b		Og hver en mosklædt Steen,	∪-∪-∪-
A		Og frem af de Boliger lave	∪-∪∪-∪∪-∪
b	20	Saa tause de Dødninger treen.	∪-∪∪-∪∪-
c		Dog klappred ved hvert et Trin	∪-∪∪-∪-
d		De mørskne Knokkelbeen;	∪-∪-∪-
c		Men Kappen, det hvide Liin,	∪-∪∪-∪-
d		Den skinned som Sneen reen. – –	∪-∪∪-∪-
A	25	De gribe hverandres Hænder,	∪-∪∪-∪-∪
b		Og samles som til en Fest;	∪-∪∪-∪-
A		En Lygtmand som Lampe brænder,	∪-∪∪-∪-∪
b		Hvert Beenrad er velkommen Gjæst, –	∪-∪∪-∪∪-
c		Hver fatter sin Naboes Haand	∪-∪∪-∪(∪)-
d	30	Og dandser saa vildt i Ring; –	∪-∪∪-∪-
c		Ha, maaskee en Fyrstes Aand	∪-∪∪-∪-
d		Med Betlerens farer omkring! – –	∪-∪∪-∪∪-
A		Tro ei Musicanter der mangler	∪-∪∪-∪∪-∪
b		Ved et saa kosteligt Bal:	∪-∪-∪∪-
A	35	Et Beenrad med Knokler rangler,	∪-∪∪-∪-∪
b		En Anden en Hjerneskal	∪-∪∪-∪-
c		Som Tromme ferdigt mon slaa,	∪-∪-∪∪-
d		Det klinger, som sidste Suk	∪-∪∪-∪-
c		Fra bristende Hjertes Vraa, –	∪-∪∪-∪-
d	40	See det er de Dødes Musik! – –	∪-∪∪-∪∪-
A		Om smuldrede Gravmonumenter	∪-∪∪-∪∪-∪
b		De dandse saa lystigen rundt;	∪-∪∪-∪∪-
A		Men Gravene atter dem vente,	∪-∪∪-∪∪-∪
b		Een Time er kun dem forundt. – –	∪-∪∪-∪∪-
c	45	– Tilende er Ballet de gav;	∪-∪∪-∪∪-
d		Thi huult lyder Klokkens Slag,	∪-∪∪-∪-
c		Og dybt i den rolige Grav	∪-∪∪-∪∪-
d		De slumre til yderste Dag! – – –	∪-∪∪-∪∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe folkevisevers
		Rimskjema:	(a B)²
		Metrisk formel:	bi+ ('8 '7)²

a		Naar Veiene spaltes og Vennerne gaa	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Skilte i Livets Vrimmel,	-∪∪-∪-∪
a		Vi stirre saagjerne imod den blaa	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		Og lyse Erindringshimmel.	∪-∪∪-∪-∪
a	5	Der tindre som venlige Stjerner smaa	∪-∪∪-∪∪-∪-
B		De Minder fra svundne Dage, –	∪-∪∪-∪-∪
a		Ei Tidens slørende Skyer formaa	∪-∪-∪∪-∪∪-
B		At dunkle den Lysning saa fage. –	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Dog mellem de venlige Smaastjerner der	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B	10	Een søger vort Øie saa gjerne;	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Den blinker i vémodsfuldt dæmrende Skjær	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Og er dog vor kjæreste Stjerne! – –	∪-∪∪-∪∪-∪
a		Sørgmodigt er Navnet; thi Afskedens Stund	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Vi nævne den, alvorsfuldt stemte, –	∪-∪∪-∪∪-∪
a	15	Dog mildt den belyser fra blaalige Bund	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
B		Hvert Venskabets Minde vi gjemte! – –	∪-∪∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a B B a C C d E E d
		Metrisk formel:	bi 7 8 8 7 8 8 7 8 8 7

a		See det mørkner, – Regnen slaaer
B		Pladskende mod Vinduesruden,
B		Blander sig med Vindens Tuden
a		Medens over Himlen gaaer
C	5	Skygestalter, – Aander lige
C		Ifra Dødens tause Rige; –
d		Under fjerne Tordners Larm
E		Komme, gaae de og forsvinde,
E		Lig den nylig Elsktes Minde
d	10	I en utro Piges Barm. – – –
a		Tæt ved Ovnen sidder jeg, –
B		Stirrer drømmende i Luen,
B		Der kun halvt oplyser Stuen;
a		Men en Verden er for mig,
C	15	Hvor i Kullets dunkle Spalter
C		Mine Drømmes Luftgestalter
d		Bygge sig et Ildpalæ; –
E		(Magen er ei let at finde;
E		Thi i Hallerne derinde
d	20	Kan jeg Pigetroskab see!)
a		Ha, hvad Sceneri der er! – – –
B		Er det da min Barndoms svundne
B		Dage, til mit Hjerte bundne,
a		Der igjen fremtræde her? –
C	25	– Eller er, (det saa jeg gjerne!)
C		Sløret for det dunkle Fjerne
d		I en vild forvirret Iil
E		Trukket viftende tilside,
E		Vinker Skulda med sit blide
d	30	Eller varselfulde Smiil? – – –
		– – – – – – – – – – – –
		– – – – – – – – – – – –
a		Dog, til kolde Virklighed
B		Vækkes jeg af mine Drømme; – –
B	35	Regnen falder end i Strømme, –
a		Mit Palads er styrtet ned. – –
C		O, hvor det er trist og øde,
C		Slig en Stund kan Mismod føde,
d		Bringe Hjertet til, beklemt,
E	40	Ret at føle hvad det savner; – –
E		Selskab? – Nei, kuns lidt det gavner
d		For et Sind, mismodigstemt! –
		– – – – – – – – – – – – –
a		Som Alverden jo har sin,
B	45	Har jeg og min Elskerinde! –
B		Ak, men ingen jordisk Kvinde
a		Er hun, som jeg kalder min; –
C		Kuns et Drømmesyn, fremstaaet
C		Af en Higen uopnaaet,
d	50	Uopnaaelig maaskee! –
E		(Hvad om Kjærlighedens Længsel
E		Slukned kvalt i Hjertets Fængsel,
d		Kuns, som hun, en skjøn Idee! –)
a		Ha, en jordisk Mø du troer
B	55	I min Elsktes Træk at kjende,
B		Det, hvormed jeg smykked hende
a		At jeg hentet har fra Jord! –
C		At fra Een jeg laante Panden
C		Tankeriig, og fra en Anden
d	60	Dette Følelsernes Hav
E		I min Elskerindes Blikke? – –
E		Nei, o nei, fra Jorden ikke
d		Tog jeg hvad jeg hende gav! – –
a		Kom, mit Hjertes Ideal!
B	65	Jeg vil sværme ved din Side,
B		Af dit Blik, det ømme, blide
a		Vil jeg søge Lindring sval
C		For den Længsel mig fortærer,
C		Den, som mine Drømme nærer,
d	70	Den, som aldrig slukkes ud,
E		Ikkun da i Stilhed gløder,
E		Naar paa Jord jeg eengang møder
d		Mine Drømmes Aandebrud! – – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	a a b c c b
		Metrisk formel:	tri ''6 ''6 ''9 ''6 ''6 ''9

a		O, hvor stormer mit Bryst!
a		Jeg har hørt denne Røst,
b		Som jeg kjender fra Drømmenes Land
c		Naar jeg, slumrende mat
c	5	I den dæmrende Nat
b		Hørte Voverne hviske ved Strand!
a		Jeg har seet det Blik
a		Som min Aandebrud fik
b		I min digtende Kjærlighedsdrøm!
c	10	Gjennem Sjældybet foer,
c		Som Orkan over Jord
b		Mine Anelsers bævende Strøm!
a		Og den Længselens Kval
a		Som min Sjæls Ideal
b	15	Tændte dybt i min higende Barm,
c		Fra en blussende, vild,
c		Altfortærende Ild
b		Blev en Flamme, saa rolig og varm!
a		Af en Funke belyst
a	20	Blev mit skyfulde Bryst,
b		Ei liig Sommerens brændende Sol,
c		Naar den gløder os nær, –
c		Nei, som Stjernernes Skjær
b		Naar de tindre fra fjerneste Pol! –
a	25	I min Sjæl var det Dag; –
a		Da fornam jeg ei Nag,
b		Ikke Smærtens giftdyppede Sværd
c		Det var blot en Sekund, –
c		Men den flygtige Stund
b	30	Var dog meer end en Evighed værd! – – –
a		Skal jeg skuffes paany? –
a		Skulle Synerne fly –
b		Og kun vorde Fantomer igjen,
c		Naar det stormende Bruus
c	35	Fra Begeistringens Ruus
b		Toner mat og døer sygnende hen? –
		– – – – – – – – – – –
a		O, med Mindernes Skat
a		Gjennem Fremtidens Nat
b	40	Vil jeg sværme paa Drømmenes Hav, –
c		Til jeg træt stiger ned
c		Forat søge min Fred
b		I den rolige, kjølende Grav! – – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² C D D C
		Metrisk formel:	tri ('12 '11)² '12 '12 '12 '12

A		Fuldmaanen skinner; – henover den vide	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		Slumrende Havflade breder sig mildt	-∪∪-∪∪-∪∪-
A		I magisk Fortoning de glindsende, blide	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		Maanelysstrømme, mens Alting er stilt;	-∪∪-∪∪-∪∪-
C	5	Mens Nathimlens Stjerne i Dybet sig bader	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		Og Lysningen funkler fra Bølge til Bølge;	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		– Let glider min Snekke paa Voven, – den følge	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
C		De deilige, maanebeskinnede Rader. –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
A		Hist inde hvor Birkenes Grene sig strække	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b	10	Fortroligen ludende ud over Sø, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
A		Der hvilte jeg nys under løvrige Dække,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		Der er det saa tyst, – o, der kunde jeg dø, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
C		Der kunde jeg slumre bag Gravhøien rolig,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		Der kunde Bølgen i Stormnatten kvæde	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D	15	Der kunde Havdybets Aander jo græde,	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
C		Fylde med længselfuld Klage min Bolig. –	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
A		– Dog nei, – det er trykkende lummert ved Stranden! –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		Ud maa jeg paa Bølgerne langt ifra Land.	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
A		Der vifter Havvinden kjøligt om Panden	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b	20	Der vil jeg slukke den Længselens Brand,	-∪∪-∪∪-∪∪-
C		Som nager mit Hjerte, – o, der er det stille,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		Der strækker sig Havsletten slumrende, øde,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		Der følger mig Ingen, undtagen de Døde,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
C		Hvis Øine saa sælsomt i Voverne spille. – –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
A	25	Troer du maaskee det er Stjerner som blinke	-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		I Dybet hist nede med taareslørt Glands?	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
A		Ha, seer du, de komme, de svinde, de vinke	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
b		Og hvirvle sig vildt i den mystiske Dands? –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-
C		Der vilde jeg sikkerlig føle mig hjemme, –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D	30	Der kunde jeg slukke hver knugende Smærte,	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
D		Der stille hver Kval, som mit Indre fortærte! –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
C		Ja, der er det herligt; – der kunde jeg glemme! –	∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe Hildebrandstrofe
		Rimskjema:	(A b)² (C d)²
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)² ('7 '6)²

A		Natlige Taager glide,	-∪∪-∪-∪
b		Henover Elvens Bred,	-∪∪-∪-
A		Sænke i Sjælen blide	-∪∪-∪-∪
b		Drømmende Anelsers Fred; –	-∪∪-∪∪-
C	5	Medens de Levende sove,	-∪∪-∪∪-∪
d		Spøger en Alfehær	-∪∪-∪-
C		Hist i de dunkle Skove; –	-∪∪-∪-∪
d		– Midnatstimen er nær. – –	-∪-∪∪-
A		Her er det godt at drømme,	-∪∪-∪-∪
b	10	Her i den tause Nat,	-∪∪-∪-
A		Hvor dine Længslers ømme	-∪∪-∪-∪
b		Digt i Musik bli’er sat:	-∪∪-∪(∪)-
C		De Toner, Voverne kvæde	∪-∪-∪∪-∪
d		Klinge som Aanders Spil,	-∪∪-∪-
C	15	Granskovens Susen histnede	-∪∪-∪∪-∪
d		Nynner Accorder dertil. –	-∪∪-∪∪-
A		Her kan du mane det Rundnes	-∪∪-∪∪-∪
b		Minder af Fortids Hav,	-∪∪-∪-
A		Hilse, som Venner de Svundnes	-∪∪-∪∪-∪
b	20	Skygger, der stige fra Grav,	-∪∪-∪∪-
C		Blande saa smukt de dunkle,	-∪∪-∪-∪
d		Skumrende Minders Sky	-∪∪-∪-
C		Med de Lysskjær der funkle	-∪-∪∪-∪
d		Fra Haabets dæmrende Gry! –	∪-∪-∪∪-
A	25	Klang ei i Nattens Stille	-∪∪-∪-∪
b		Toner fra Taagen hist?	-∪∪-∪-
A		Sagtelig Bølgerne trille,	-∪∪-∪∪-∪
b		Fuglene lytte fra Kvist; –	-∪∪-∪∪-
C		I Skov, hvor Alfer lege	∪-∪-∪-∪
d	30	Vorder flux Alting tyst, –	-∪-∪∪-
C		Mellem de gamle Ege	-∪∪-∪-∪
d		Skinner Maanen saa lyst. –	-∪-∪∪-
A		Hører du Nøkken synger	-∪∪-∪-∪
b		Nede ved Elverand,	-∪∪-∪-
A	35	Der hvor Piiltræet gynger	-∪-∪∪-∪
b		Skyggende udover Vand! –	-∪∪-∪∪-
C		Der slaaer han de gyldne Strænge	∪-∪∪-∪-∪
d		Skjult i det dunkle Krat	-∪∪-∪-
C		Og Ecchoet blidt og længe	∪-∪∪-∪-∪
d	40	Toner i stille Nat. – –	-∪∪-∪-
A		Naturen stemmes saa saare	∪-∪-∪∪-∪
b		Vemodigt ved Nøkkens Kvad;	∪-∪∪-∪-
A		Dugdraaben, retsom en Taare	-∪∪-∪∪-∪
b		Glindser fra hvert et Blad, –	-∪∪-∪-
C	45	Hyllet i Skyer lette	-∪∪-∪-∪
d		Skinner Maanen saa mild,	-∪-∪∪-
C		Klagende Toner sig flette	-∪∪-∪∪-∪
d		Ind i det sære Spil. –	-∪∪-∪-
A		Naar Dagen straaler heroppe	∪-∪-∪∪-∪
b	50	Boer Nøkken i Elvens Grund,	∪-∪∪-∪-
A		Men stiger bag Granens Toppe	∪-∪∪-∪-∪
b		Maanen i natlig Stund: –	-∪∪-∪-
C		Paa Voven seer du ham svæve,	-∪-∪∪-∪
d		Synge saa veemodsfuld; –	-∪∪-∪-
C	55	O, kunde Klagen bæve	-∪∪-∪-∪
d		Høit over Stjernens Guld! –	-∪∪-∪-
A		I Sangen er fromme Kræfter,	∪-∪∪-∪-∪
b		Der raader en hellig Magt:	∪-∪∪-∪-
A		Maalet, du higer efter,	-∪∪-∪-∪
b	60	Skjønt dybest i Fremtid lagt,	∪-∪∪-∪-
C		Vil engang din Barm forsone	∪-∪∪-∪-∪
d		Og hæve dig over Jord, –	∪-∪∪-∪-
C		Da vorder hver Veemodstone	∪-∪∪-∪-∪
d		En salighedsfuld Accord! –	∪-∪∪-∪-

		Versetype:	strofisk strofegruppe halvert vagantstrofe
		Rimskjema:	(a B)²
		Metrisk formel:	bi (7 6)²

a		Blege Stjerne! send et Vink
B		Fra det Evighøie! –
a		Lys med venligt Flammeblink
B		Klart for Sjælens Øie! – –
a	5	Skal dit dunkle Billedsprog
B		Da kun Længsel vække!
a		Lær mig klart at skue dog
B		Gjennem Fremtids Dække! –
a		Spred dog Tvivlens sorte Sky
B	10	Fra mit syge Indre,
a		Lad en salig Visheds Gry
B		Gjennem Mulmet tindre! –
a		Ak, forvoven er min Bøn; –
B		Tør jeg Vished kræve! –
a	15	Mægter da en Jordens Søn
B		Sig fra Jord at hæve? –
a		O, med Troens blide Skjær
B		Vil tilfreds jeg være, –
a		Kan ei Sandhed findes her,
B	20	– Haabet vil jeg nære. –
a		Naar da Himmellyset mat
B		Tindrer fra det Fjerne,
a		Vil jeg glad i stille Nat
B		Stirre mod min Stjerne. – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a b)² c c x
		Metrisk formel:	bi ('8 '6)² '8 '8 '6

a		Det er for lyst, det er for lyst
b		Hvor Maanen skinner ned, –
a		Mit Hjerte blier saa gjennemgyst
b		Af denne Nattens Fred;
c	5	Fra hver en Blomst, fra hvert et Blad
c		Staaer Aftenduggens Perlerad
x		Og dirrer for mit Blik! –
a		Det er for lyst, det er for lyst
b		Ved Kildebredden her! –
a	10	See! Voven glider altfor tyst
b		Og Stjernens Billed er
c		I vaade Dyb, saa tykkes mig,
c		En sorgindhyllet Glemmigei,
x		Et Øie klædt i Graad.
		Avvikende metrikk: 8 6 8 8 8 8 6
a	15	Derinde, fjernest imod Nord,
b		Hvor Granen staaer saa mørk,
a		Hvor Huldren dybt i Fjeldet boer,
b		(Du kalder det maaskee en Ørk,)
c		Der eier jeg et Yndlingssted
c	20	Did vil jeg rette mine Fjed,
x		Der er min Helligdom!
a		Seer du hvor Fjeldets steile Top
b		I Skyer hylles ind; –
a		Et høstligt Uveir trækker op,
b	25	Alt blæser Nattens Vind! –
c		– O, skjønt; – som af et Aandepust
c		Jeg føler mig af Storm ombrust
x		At fare gjennem Nat! – –
a		Afsted, afsted, dybt ind i Skov!
b	30	O, længer frem endnu,
a		Til Sjælen ganske blier et Rov
b		For denne vilde Gru, –
c		Til Nattens Aander fast du troer
c		At følge dine rappe Spoer
x	35	Hvorlet du iler end! –
a		Tys, her er Stedet; – stille nu! –
b		Her midt i Skovens Skjød
a		Hør Uglen hyler, – hører du? –
b		Ha, hvor det herligt lød!
c	40	Det er en lystig Melodie, –
c		Lad ei en Tone gaa forbi
x		Dit Øre; – ha, hvor skjønt! –
a		Her stander Granen sort og høi
b		Ved Kjærnets skumle Kant; –
a	45	– Mens Stormen gjennem Luften fløi
b		See Taagens Skygevandt, –
c		Det glider ned, det glider op
c		Og hylles snart om Skovens Top
x		Snart over sorte Dyb. –
a	50	Her finder Hjertet sig saa vel,
b		Midt under Stormens Larm;
a		Her er Naturens Aasyn selv
b		En Speiling af min Barm,
c		Et Billed paa, hvad Skjæbnen gav:
c	55	Ei Ro i Liv, ei Ro i Grav,
x		Ei Ro i Evighed! –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	A b b A c D D c
		Metrisk formel:	tri 11 10 10 11 10 11 11 10

A		Sommerens Sangere Skoven forlade; –
b		Hvor deres Kvæde fra Grenene klang,
b		Toner alt Høstvindens sukkende Sang
A		Veemodsfuldt gjennem de gulnende Blade.
c	5	Her, hvor det blomstrende Tæppe saa rigt
D		Smykked de duftende, lysgrønne Enge,
D		Bæver i visnede Straa, som fra Strenge,
c		Sommerens Afsked, – et klagende Digt!
A		Lillie! hvi lod du din bøiede Stængel
b	10	Bladløs tilbage, – hvor flygted du hen?
b		O, du vil komme til Vaaren igjen,
A		Følgende Sommerens venlige Engel! –
c		Rose, med Glædens sødttonende Sprog
D		Hviskende gjennem dit Bæger saa fage,
D	15	Tornefuldt stander dit Minde tilbage,
c		– Saarende, – Ak, – men jeg elsker dig dog! –
A		Manget et Frø fra den vaarlige Have
b		Saa vi jo modnende vorde til Frugt; –
b		O, men saamangenen Plan ligger smukt
A	20	Dækket af knuste Forhaabningers Grave.
c		Sommer! fortidlig mod Syden du fløi, –
D		Snarlig var Haabets Tilværelse omme, –
D		Ak, og den Sørgende har ei en Blomme
c		Fromt til at smykke den hellige Høi! –
A	25	Jo, mellem Gravene stander tilbage
b		Endnu en Blomst i sin fagreste Pragt, –
b		Den har ei Høstvinden Døden end bragt, –
A		O, hvi skal Hjertet da længere klage! –
c		– Mindet den hedder, – see, end den formaaer
D	30	Haabet af stivnende Slummer at vække, –
D		Bind den til Krandse om Fortidens Dække,
c		Trøstende vil den forgjætte en Vaar! –

		Versetype:	strofisk strofegruppe krákumál
		Rimskjema:	A A b C C b (D e)²
		Metrisk formel:	bi '5 '5 '4 '5 '5 '4 ('5 '4)²

A		Der er i Livet
A		Af Gud dig givet
b		En vaarlig Stund,
C		Da glade Drømme
C	5	Dig gjennemstrømme
b		Fra Sjælens Bund
D		Og bort er manet
e		Hvert Taageslør
D		Fra hvad du ahned
e	10	Halvdunkelt før.
A		En Haabets Sommer
A		Med fagre Blommer
b		Fra Himlen gaae
C		Forbi dit Indre, –
C	15	Hvor klart de tindre,
b		Lig Stjerner smaa; –
D		Mens Livets Gaader
e		Dig tykkes løst’,
D		Et Foraar raader
e	20	Blidt i dit Bryst!
A		Ak, snart det svinder! –
A		Dog venligt minder
b		En Veemodslyd
C		Fra Hjertets Strenge
C	25	Dig blidt og længe
b		Om Vaarens Fryd, –
D		De Tonestrømme
e		Er Efterklang
D		Af Blomsterdrømme
e	30	Og Foraarssang! –

		Versetype:	strofisk strofegruppe runometer
		Rimskjema:	A A B B
		Metrisk formel:	bi 16 16 16 16

A		Kampen drønner ikke længer huult fra Magyarerlandet!
A		Ifra Valen dumpe Sukke med en Dødens Klage blandet
B		Gjennem Nattens Stille bringe Budet veemodsfuldt og dæmpet:
B		Magyaren er ei meer, hans sidste store Strid er kjæmpet! –
A	5	Frihedshelteskaren segned for Barbarers vilde Horder, –
A		Paa Ruinen Tyranniet staaer igjen som Frihedsmorder.
B		Fryder eder, purpursmykkede Monarker! Atter feired
B		Magten sin Triumph, – paany er Frihedsflammen jo beseiret!
A		Arme Land! O, dine Sønners bedste Hjerteblod er rundet,
A	10	Dog, de ædle faldne Helte har en Martyrkrone vundet.
B		See, Europas Haab med dine kjække Kjæmpers Liig du gjorder; –
B		– Snarlig det fortabte Land maaskee et andet Polen vorder!
A		Dog, bag Trældomsnatten straale vil en herlig Morgenrøde, –
A		Da skal dine Frihedshelte reise sig ifra de Døde,
B	15	Slutte sig til dem som segned kjæmpende ved Veichsels Bredder
B		Og til dem som fra Skaffotet Tydsklands Grund med Blodstænk væder!
A		Ja, naar kjækt de unge Slægter hævnende mod Thronen farer
A		Som en Høstorkan og styrter Tyranniets Grundpillarer, –
B		Da skal Magyarernavnet stolt ved sine Heltes Hæder,
B	20	Som et vakkert Løsen tordne fra de seirende Geleder! –

		Versetype:	strofisk femfotsjambisk sonettgruppe
		Rimskjema:	var (a b)² // (c d)² // (e f g//)²
		Metrisk formel:	bi '10|'11

A		Tys, høre I hiint Tordenbrag fra Syden?
b		Huult ruller Drønnet over Kattegat; –
A		Det er to fiendtlige Kræfters Bryden,
b		Som brede over Dannevang en Nat! –
C	5	En Nat, saa rædsom og med Blod saa svanger,
d		Just nu da Frihedstræets unge Skud
C		Med vaarligtspæde Blomsterknopper pranger,
d		Men savner Freden forat springe ud.
E		Hist stande tydske Voldsmænd forat røve
f	10	En Deel af Danmarks Grund med væbnet Haand;
G		En Grund, saa hellig for Normannastammen!
E		Op Brødre, op, – vi tør ei længer tøve, –
f		Saa byder os hiin Nordens Broderaand,
G		Som knytter Norsk og Svensk og Danske sammen!
a	15	Alt længe laa en Higen i vor Barm, –
B		De danske Brødre fløi vor Sjæl imøde,
a		Da de beslutted med Begeistring varm
B		For Nordens store Fællessag at bløde.
c		Men staa vi tause, gribe vi ei Sværd,
D	20	Gaae vi ei kjækt imod den tydske Bande
c		Da ere vi ei vore Fædre værd,
D		Ei vore Brødre paa de danske Strande.
E		Forskandse vi os mellem vore Fjelde
f		Troe vi os sikkrede af Klippens Værn, –
G	25	O, gid ei Troen altforsnart maa svigte.
E		Men glem ei, Normænd, Ørnen som med Vælde
f		Udspænder Kloen, – husk den er ei fjern, –
G		– Hvad om den Byttet havde alt isigte?
a		Er ikke Slesvig da en Helligdom,
B	30	Et fælles Eie for det hele Norden,
a		Mod Germanismens Trængenind, en Bom,
B		Men hvad naar denne Formuur tabt er vorden?
C		Naar Eiderstrømmen væder tydske Bredder,
d		Mens Nordisk Aand og Sprog fordrives der,
C	35	Naar Folket da i Tydskens Vold begræder
d		Sit Dannemark, sin tabte Moder kjær?
E		Naar Danmarks Klage bæver hid med Vinden
f		Og baner til vort Hjertes Dyb sin Vei
G		Mens Uveirsskyen truer fra det Fjerne:
E	40	Staa da med Blusels dunkle Glød paa Kinden
f		I, som var Magten givne og som ei
G		Greb Sværdet for om Nordens Ret at værne!
a		Skal Slesvig vorde for det danske Folk
B		Hvad Finland er for Sverrigs Sønner gjæve,
a	45	Et Land for hvilket Smærtens tause Tolk
B		De bittre Taarer tungt i Øiet bæve.
c		Skal Slesvig vies til germannisk Rov,
D		Skal Barnet rives voldsomt fra sin Moder?
c		– Nei, Brødre, nei, der er en hellig Lov
D	50	I Sjælens Dyb, den heder: Red din Broder!
e		Den heder: Hjælp, hvad længst Naturen bandt
F		Med skjønne faste Baand tæt til dit Hjerte,
g		Vee, vee dig, svigter du i Farens Stund!
e		Din Saga læser Skulda strængt og grant
F	55	Hun kræver Daad for hvad dit Indre nærte
g		Og ikke klingende Tirader kun. –
a		Skal Norge plette med en troløs Daad
B		Sin unge Friheds lyse Morgenrøde?
a		Siig, hvo indskjød i Folkets Bryst det Raad
B	60	At sidde roligt mens de Danske bløde.
c		Var det de Mænd som Folket kaared ud,
D		At værne hist paa Thinge om dets Hæder?
c		Hvi fulgte I ei Ærens skjønne Bud,
D		Hvi kaldte I selv Skjændsel over eder?
e	65	Var Valget tvivlsomt naar det stod til jer
F		At følge Broderkjærlighedens Stemme.
g		Siig, hørte I da ikke Folkets Raab?
e		Alt rykked Tydsken meer og mere nær
F		Og dog I kunde de Betrængte glemme
g	70	Der satte end til os et freidigt Haab.
a		Siig, svenske Brødre, siig hvi dvæle I?
B		Hvi ile I ei over Sundets Vove?
a		I have Dansken jo saa kjær som vi,
B		I elske Sjølund med de lyse Skove.
c	75	Siig, trænger Larmen ei til eders Sjæl
D		Naar I ved Øresund mod Danmark skue, –
c		Er ikke Tydskens Seiersskrig en fæl
D		Hovmodig Haanen, I gad gjerne kue?
e		Ha! er det sandt, hvad sagte hviskes om.
F	80	Mod Østen stirre I med Frygt tilbage,
G		Er Sveas Sønner da Barbarers Trælle?
e		Nei, nei, I frygte Ingen fremmed Dom; –
F		Hvert Sagas Blad ifra de svundne Dage
G		Er skjønne Vidner som derom fortælle.
a	85	Og drager end en enkelt Skare did
B		Fra Sverrigs Kyster og fra Norges Fjelde,
a		Hvad nytter det? En sildig Eftertid
B		Vil for sin strænge Domstol Folket fælde.
c		Naar Muldet længe, længe har os dækt
D	90	Skal Efterkommerne med Skam bekjende:
c		«Vi stamme fra en depraveret Slægt»,
D		Og skynde sig vort Sagablad at vende.
e		Thi lever Folket da for Nutid kun?
F		Er Fortidsmindet ei en venlig Blomme
g	95	Hvormed vi smykke mangt af Nuets Brøst?
e		Snart vorder «Nordisk Troskab» i vor Mund
F		Til bitter Spotten eller Floskler tomme
g		Og Efterslægten savner Mindets Trøst.
a		Skal Broderkjærligheden vorde Had?
B	100	Skal Broder rødme skamfuld over Broder?
a		Skal vi ei meer som fordum samles glad’
B		Ei meer i Eendragt nyde Fredens Goder?
c		Hvad Fremtidsdækket gjemmer, ligger end
D		I Dunkelhed, – men snart vil Sløret briste; –
c	105	Hvad om da Troløsheden mod vor Ven,
D		Mod Danmark var som Folkedaad vor sidste!
e		Ha, hvad skal ildne os i sidste Strid,
F		Hvor skulle vi vel Mod og Kræfter hente
g		Naar Folkets Hæder ligger i sin Grav?
e	110	O, vee os da at vi ei iled did, –
F		Hvor varme Broderhjerter for os brændte
g		Trods Norges Kulde, trods dets Fjeld og Hav!
a		Du, Oskar! var alt længe Nordens Haab,
B		Mod dig vi tillidsfulde Blikke sendte.
a	115	Vær ikke døv for tre Nationers Raab,
B		Som fra din Læbe Kongeordet vente!
c		Dit Løfte, Oskar! er en hellig Gjeld,
D		Ved dig kan Danmarks Redning endnu vindes,
c		– Led du os, bolde Drot! til Nordens Held,
D	120	Een Vei er kun hvorpaa det end kan findes.
e		Hvi kalder du ei Folkets Mænd til Raad,
F		Dig, Konge! følge de saasnart du kalder,
g		Thi Fortidsfunken gløder end i Nor!
e		End er det Tid, – end kan ved hurtig Daad
F	125	Det skjønne Danmark reddes før det falder
g		Med skuffet Tillid til et – Kongeord! –
a		Byd Folket vaagne, byd det følge dig
B		Førend dets Aand i Sløvhedslænker bindes
a		Led det paa Ærens og paa Pligtens Vei
B	130	Før Alt er tabt for aldrig meer at vindes.
c		Da knæle taksomt for din Thrones Fod
D		To Broderfolk som du til Kampen vakte,
c		Og Nordens Hæder, Danmarks skaante Blod
D		Er Lønnen for den Hjælp du Dansken bragte.
e	135	Da, Konge! spreder du i nyfødt Glands
F		En Oldtidshæder over Nordens Riger
g		Og Folket raaber jublende dit Navn;
g		Mens Brødre synke glad i Broderfavn
e		Og smykke Dobbeltkronen med en Krands
F	140	Af Kjærlighed og Tro som aldrig sviger.
a		Men skuffes Haabet, var det kun Bedrag, –
B		Skal Danmark lades uden Hjælp i Nøden,
a		Forraader Nor og Svea Nordens Sag,
B		Mens mangen Dansk for den fandt Heltedøden;
c	145	Da hør en Normands Ord I Danske Mænd:
D		Lad ei uskyldig hele Folket lide,
c		Viid, mangen af os gjorded glad sin Lænd
D		Med Sværdet forat kjempe ved jers Side.
e		Blandt Norges Fjelde bløder mangen Barm,
F	150	Saamanget Hjerte der for eder luer
g		Og aldrig, aldrig Broderflammen døer.
g		Kun Usselheden Hadets Frø udstrøer
e		Og vækker Dumheds taabelige Harm,
F		Mens den med indbildt Fare Folket truer!
A	155	Endnu engang, – I Norges ædle Sønner,
b		I kjække Svenske Brødre! Vaagner dog!
A		Hør endnu Kampens Larm fra Danmark drønner
b		Snart vendes Bladet om i Skjæbnens Bog.
C		Husk Slesvig var fra længstforsvundne Dage
d	160	Af Nordens Kjæmpeég en fager Green,
C		– Snart staar maaskee af Danmark kun tilbage
d		Dets Hæder som en Fortids Bautasteen.
e		Husk Efterverdnen dømme vil vor Færd,
F		Lad os ei Hjertets høie Bud forglemme
g	165	Ei sprænge Nordens skjønne Broderbaand;
e		Thi virker kjækt ved Ord, ved Skrift, ved Sværd,
F		Lyd Ærens, Pligtens og Fornuftens Stemme
g		Ræk Broderfolket kjærlig Broderhaand!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A B)² (c D)² | A B B A (c D)²
		Metrisk formel:	tri '12 '12 '12 '12 ('11 '12)²

A		Hvi sværme I, Skjalde! for Fortidens Fjerne,
B		For skrinlagte Old med de smuldrende Minder, –
B		Et Billed saa mat som den Lysning der rinder
A		I dæmrende Nat fra en skysløret Stjerne? –
c	5	– Er ikke den Gnist som I eie da kun
D		En Gave jer skjænket til Nytte for Folket,
c		Der kræver af Skjaldens begeistrede Mund
D		Sin Smærte, sin Lyst og sin Længsel fortolket.
A		I sang jo saatit om «de kneisende Fjelde»,
B	10	Hvor Granskoven voxer og Jøklen har hjemme,
A		Men Syner og Drømme som storme med Vælde
B		I Brødrenes Hjerter, – dem kunde I glemme!
c		Hvi lytte I ei til den Brusning, som rigt
D		Fra Sjælene bæver før stille det vorder?
c	15	Hvi flette I Synerne ei til et Digt,
D		Hvi forme I Tonerne ei til Accorder?
A		O, fagre Gestalter i Nuet jo vinke, –
B		Fra Dalen, fra Fjeldet, fra Vinter og Sommer.
A		Ha, see I ei Skatten saa glimrende blinke,
B	20	– En Folkelivsdigtning med deilige Blommer!
c		De luftige Billeder kræve et Liv
D		I skildrende Kvæder, Tilværelsens Panter,
c		De savne kun Skjaldens beaandende: Bliv!
D		For herligt at klædes i Kvadets Gevandter!

		Versetype:	rapsodisk Wergelandstroké
		Rimskjema:	r|R
		Metrisk formel:	bi 4|7|8

a		For din Fod jeg lægger ned	7
B		En Bouket af friske Blommer,	8
B		Skudte frem i sidste Sommer	8
a		Ifra Mindets Urtebeed;	7
C	5	Ei du finder	4
C		Der Kjærminder,	4
D		Centifoler	4
D		Og Fioler,	4
a		Ei den rige Yppighed,	7
B	10	Som med Foraarssolen kommer.	8
e		– Stella! Blomsterne jeg gav	7
F		Er kun veemodsfulde Kvaster	8
F		Af en bleg, en høstlig Aster,	8
e		Skudt iveiret fra en Grav! –	7
G	15	Som en Trøster gjennem Livet	8
G		Er os Mindets Engel givet;	8
h		Fra din Barndoms fagre Vaar	7
I		Gaaer han venlig ved din Side	8
I		Nynner Fortidssange blide	8
J	20	Fletter skjønne	4
J		Eviggrønne	4
h		Mindekrandse i dit Haar.	7
k		Svinder Vaaren, har du dog	7
L		En Erindringsblomst tilbage, –	8
k	25	Ja hvert Blad i Livets Bog	7
L		Stander fuldt af Minder fage	8
m		Og naar henad Tidens Strøm	7
N		Du engang dem gjennemblader	8
N		Staae Erindringernes Rader	8
m	30	Som Gestalter fra en Drøm,	7
O		Velbekjendte,	4
O		Himmelsendte,	4
P		Retsom Vaarens vakkre Blommer,	8
P		Naar dit Hjertes Vinter kommer. –	8
X	35	Ja fra hvert dit Livs Moment	7
x		Dirrer blidt en Efterklang	7
Q		Stundom kort og stundom længe	8
Q		Gjennem Mindeharpens Strænge;	8
R		Dog blandt alle Fortidsdage,	8
R	40	Om du kalder dem tilbage,	8
S		Ingen Stund saa rig paa Minder,	8
S		Som et muntert Bal du finder!	8
t		Maaskee klinger det lidt sært,	7
U		Dertil og lidt upoetisk, –	8
U	45	For et Øre, fiint æsthetisk	8
t		Var det maaskee mere kjært	7
V		I en Balnats Sted at høre	8
V		Noget «Skjønnere» og «Større»,	8
w		Retsom om den lyse Sal,	7
w	50	Festligt smykket til et Bal,	7
Y		Hvor en yndig Flok Koketter	8
Y		Slynger Blikkets Brandraketter	8
z		Mens Musiken stemmer i, –	7
z		Var foruden Poesi! – – –	7
	55	– – – – – – – – – – –
A'		Dog, det er ei slige Minder,	8
A'		Som for Sjælens Blik oprinder,	8
B'		Der er Alvor og deri, –	7
C'		Ikke Munterhed allene	8
C'	60	Skjænker Ballets glade Scene	8
B'		Alt dets skjønne Trylleri! –	7
D'		Mens hvert Aasyn aander Glæde,	8
D'		Mangenen i Feberhede,	8
e'		Under Lidenskabers Strid	7
F'	65	Tumler sig i Valsens vilde	8
F'		Hvirvel for sin Kval at stille	8
e'		Om end kun en stakket Tid;	7
g'		Manget Bryst, – dog nei, jeg vil	7
H'		Ikke længer koldt udmale	8
g'	70	Dette Smærtens vilde Spil	7
H'		I de frydopfyldte Sale, –	8
e'		Gjør blot selv en Valfart did,	7
I'		See dig om i Sceneriet,	8
I'		Som er Terpsichore viet! – –	8
	75	– – – – – – – – – – –
j'		Hvilket Lyshav bølger frem	7
K'		Fra de lange Vinduesrækker	8
K'		Med en Glands som Mørket gjækker	8
j'		Hist paa Gaden under dem, –	7
L'	80	Der hvor mangen Uindbuden,	8
M'		Lænet op imod Portalen,	8
M'		Stirrer længselfuldt mod Salen	8
L'		Og dens Herlighed bag Ruden. – –	8
N'		Ha, hvad Billed dog paa Livet, –	8
N'	85	Eet af begge er dig givet,	8
o'		– Enten gaaer du som en Gjæst	7
o'		Inviteert til Livets Fest,	7
P'		Eller og, som en Tilskuer	8
q'		Gjennemgyst af Nattens Vind,	7
q'	90	Stirrer du fra Gaden ind	7
P'		Mod de straalende Vinduer! – –	8
		– – – – – – – – – – –
R'		Men derinde hvilken Vrimmel!	8
R'		Stjerner lig fra Vinterhimmel,	8
s'	95	Eller klarest som Krystal	7
s'		Funkle Kjærter uden Tal,	7
T'		Medens i en broget Blanden	8
u'		Grupper op og Grupper ned	7
u'		Svævende med lette Fjed	7
T'	100	Smile høfligt til hinanden.	8
v'		See, hvorlangt dit Blik end naaer,	7
W'		Lutter skjønt har du for Øie;	8
W'		Dog min Ven, – see ei for nøie	8
v'		Thi med Blomsterpynt i Haar	7
Y'	105	Og i disse Dragter hvide	8
v'		Selv en Mø paa treti Aar	7
Y'		Blier paa Ballet en Sylfide! –	8
z'		Roser, Roser overalt! – –	7
z'		Roser selv paa Kinden malt!	7
A''	110	Hvide Arme,	4
A''		Lilliebarme	4
b''		Med sit Alabasterskjær	7
C''		Hist med Kniplingspragt forhøiet;	8
b''		Her et rødligt Ditto er	7
C''	115	Med Zirater skjult for Øiet	8
D''		See den Lille der histhenne	8
D''		Vover knapt et Blik at sende	8
E''		Mod den Sværm af unge Herrer,	8
f''		Som Chapaubas i Arm,	7
f''	120	Holder hver sin Dame varm, –	7
E''		Dog giv Tid, – hun snarlig lærer,	8
g''		– Pigebarnet blev jo først	7
g''		Confirmeert i sidste Høst! – –	7
		– – – – – – – – – – –
h''	125	Ha hvad rigt og broget Liv	7
I''		Dog den lyse Balsal rummer!	8
I''		Liig et Syn fra Feberslummer	8
h''		Naar dit Hjertes Drømmeviv	7
j''		I din vilde Phantasie	7
j''	130	Svæver ætherlet forbi. – – – –	7
k''		O, saa vil jeg og derind,	7
L''		Hvor de larme, hvor de bruse	8
k''		Vildt og voldsomt som mit Sind,	7
L''		Naar dets Smærtesstorme suse; –	8
M''	135	– Ind i Trængslen forat finde	8
M''		Flygtig Glemsel eller – hende! –	8
		– – – – – – – – –

		Versetype:	strofisk strofegruppe å-kjøre-vatten-strofe
		Rimskjema:	(a B)² c c d d B
		Metrisk formel:	1: bi++ reg ('8 '7)² '8 '8 '4 '4 '7 & '2: bi+ reg ('8 '9)² '10 '10 '4 '4 '9

a		Hvor Fossen suser i Sommernat	∪-∪-∪∪-∪-
B		Henover Elvebundens Stene,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a		Mens Taagen glider ad Elv og Krat,	∪-∪-∪∪-∪-
B		Der sidder Møllergutten ene; –	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
c	5	Imellem Oreløvet titter ind	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
c		En sneebleg Lysning udaf Maaneskin,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
d		Spredende der	-∪∪-
d		Venligt sit Skjær	-∪∪-
B		Henover Nattens tause Scene.	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a	10	Det er saa sildig en Thorsdagskvel,	∪-∪-∪∪-∪-
B		Fra Fjeldet Hulderslotten klinger,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a		Og Fossegrimmen i Strømmens Væld	∪-∪-∪∪-∪-
B		De gyldne Harpestrænge svinger, –	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
c		Og Møllergutten lytter til dens Spil,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
c	15	Tys, hør! da bæver, som en Gjenlyd mild,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
d		Hulderens Sang	-∪∪-
d		Fosharpens Klang,	-∪∪-
B		Let baaren hen paa Nattens Vinger.	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a		Og det er Thorgjerd som lokker fram	∪-∪-∪∪-∪-
B	20	Sin Feles underlige Kvæde,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a		For han har offret det sorte Lam	∪-∪-∪∪-∪-
B		Til Fossegrimmen hist dernede,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
c		Og derfor har han ogsaa Spillet lært,	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
c		Og derfor lyder fra hans Bue sært	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
d	25	Skovtoppens Suus	-∪∪-
d		Fjeldbækkens Bruus	-∪∪-
B		Med Hulderlok og Lurens Kvæde!	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a		Men Livet tykkes ham koldt og mat	∪-∪-∪∪-∪-
B		Og uden Gammen nu derhjemme	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
a	30	Thi hvad han hørte og saa inat	∪-∪-∪∪-∪-
B		Det kan han aldrig mere glemme, –	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪
c		Og derfor strømmer fra hans Strænge hvad	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
c		Hans Længsel sang for ham, – et sorgfuldt Kvad;	1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪-
d		– Tonernes Strøm	-∪∪-
d	35	Tolke den Drøm	-∪∪-
B		Midtsommernatten lod ham nemme! –	1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪

		Versetype:	strofisk strofegruppe femfotstroké
		Rimskjema:	(A b)² (C d)²
		Metrisk formel:	bi (10 9)² (10 9)²

A		Slukt er Haabet! Ja, for evigt slukket
b		I min Barm hvor nys det flammed’ klart
A		Trylleborgens Blomsterport er lukket, –
b		Hulde Drøm! hvi flygted du saasnart?
C	5	Harpetoner gjennem Sjælen vifted,
d		Dybt i Aandens Tempel var Sabbat;
C		Ak, nu har jo Tonebølgen skiftet
d		Med et Dødssuk gjennem Hjertets Nat! –
A		Aandeborgen ligger i Ruiner
b	10	Steen ved Steen paa Hjertets golde Grund;
A		Men naar ind dens Herskerinde triner
b		Reiser Hallen sig i Nattens Stund; –
C		Fra det Svundnes veemodsfulde Rige
d		Rækker hun mig blidt den fyldte Kalk
C	15	Og de blege Mindeskygger stige
d		Ætherlet fra deres Catafalk. – – – –
A		O, saa vil jeg drømme blidt og vanke
b		Gjennem Borgen i den tause Nat, –
A		Fromme Mindeblommer vil jeg sanke,
b	20	Gjemme dem, som Hjertets bedste Skat;
C		Kom da, kolde Nu! med al din Smærte,
d		Læg dig vinterligt om Barmen kun, –
C		Vaarligt staaer et Tempel i mit Hjerte,
d		Der har Mindet bygget sit Paulun! –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(a B)² c c D D
		Metrisk formel:	bi (7 8)² 7 7 8 8

a		Lille Pige! har du Lyst
B		I en trofast Barm at flytte?
a		See, jeg har et luunt og lyst
B		Kammer i mit Hjertes Hytte, –
c	5	Men jeg lever der saa trist
c		Og saa eensomt, – troer forvist,
D		At der inden Stuens Vægge
D		Findes Plads nok til os begge!
a		Vistnok titter indom Dør
B	10	En passant saa mangen liden
a		Pige, men Visiten gjør
B		Stuen tommere kun siden;
c		Har hun neiet til Farvel,
c		Takket venligt for ikvel,
D	15	Er hun glemt og dog – Besøget
D		Har min Kjedsomhed forøget.
a		Nei, det gaaer ei længer an,
B		Det betragter jeg som givet!
a		Har du Lyst, flyt ind paastand,
B	20	Slut Contract med mig for Livet, –
c		Leien enes vi nok om,
c		Kom blot, lille Pige! kom, –
D		Lad dog Solen, før den daler
D		See os som Contubernaler! –
a	25	Stuen er vist ingen Sal
B		Hvor et Selskabs Klynger larme,
a		Den er simpel, sommersval,
B		Savner dog ei Vintervarme; –
c		Hist paa Væggen er kuns et
c	30	Billed, – det er mit Portræt,
D		Gaaer du med, en venlig liden
D		Engel maler jeg ved Siden.
a		Da skal Stuen pudses om, –
B		Der skal ryddes op derinde,
a	35	Da vil jeg ei trist og tom
B		Længer Hjertets Hybel finde;
c		Alt skal smile søndagsligt,
c		Livet glide som et Digt,
D		Frede skal jeg om din Lykke
D	40	Som mit Kammers bedste Smykke!

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	r|R|X
		Metrisk formel:	tri 5 5 7 5 5 7

A		Dødsharpen bæver!
A		Luttret sig hæver
b		Skjalden fra Jordrigets Dal,
X		Men paa sin høie
X	5	Himmelske Vandring
b		Gjæster han Asernes Sal.
X		Skrider da Skjalden
X		Høit over Bifrost
a		Ind udi Gudernes Borg,
X	10	Hilser ham Odin
X		Glad ifra Lidskjalf, –
a		Glæden dog blandes med Sorg;
X		Thi nu har Nordens
X		Hellige Guder
a	15	Mistet sin Talsmand paa Jord,
X		Nu er jo Baandet
X		Brustet, som knytted
a		Aser til Folket i Nord!
A		Sælsomt beklemte,
A	20	Alvorsfuldt stemte,
b		Glemmende Idavolds Lyst,
X		Sidde i lange,
X		Blinkende Rader
b		Valfaders Helte saa tyst.
A	25	Griber da Brage
A		Harpen med fage
b		Herlige Sølvtoners Fald,
C		Hermod med Glæde
C		Fører til Sæde
b	30	Asernes mægtige Skjald.
A		Bænket tilborde
A		Tager tilorde
b		Skjalden med klingende Røst,
C		Hilser Alfader,
C	35	Frigga og Balder
b		Guders og Menneskers Trøst.
X		Høit udi Valhals
X		Hvælvede Haller
a		Trine Einheriers Hær, –
B	40	Splintrede Skjolde
B		Dække de Bolde,
a		Stærkodder kjender han der. –
X		Hilser da Helten
X		Skjalden den Høie,
a	45	Spørger om Dana og Nor,
X		Spørger om Ingilds,
X		Olafs og Helgas
a		Elskede Fædrenejord. –
A		Hakon hiin Snilde
A	50	Nærmer sig stille
b		Barden, hvis Stemme saa stærk
X		Tolked for Nordens
X		Lyttende Sønner
b		Vældigt hans Stordaad og Værk.
X	55	Aabnes da Borgens
X		Buede Porte,
a		Nærme sig hellige To;
X		Freia hiin Fagres
X		Lysende Lunde
a	60	Er deres fredede Bo.
X		Taksomt for Skjalden
X		Ynglingen knæler, –
a		Møen, vidunderlig skjøn,
X		Rækker sin høie
X	65	Herlige Digter
a		Evighedskrandsen til Løn.
X		Snarlig til Folkvang,
X		Kjærligheds Bolig
a		Ile de Elskende hen; –
B	70	Freia dem vente, –
B		Skjalden dog kjendte
a		Hagbarth og Signe igjen!
X		Rækker da Urda
X		Skjalden sit Bæger
a	75	Fyldt med den kvægende Drik, –
X		Værandi følger
X		Trofast sin Søster,
a		Takker med veemodsfuldt Blik.
X		Dunkel men deilig
X	80	Kommer da Skulda,
a		Peger mod Fremtidens Blaa:
X		«Sanger! dit Minde
X		Evigt skal leve,
a		Aldrig dit Kvad skal forgaa!
X	85	Snarlig du sidder
X		Salig blandt Aander
a		Hist i Forklarelsens Hjem,
X		Vexle da Nordens
X		Mægtige Slægter,
a	90	Aldrig du glemmes blandt dem!»

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	(A b)² c c D D
		Metrisk formel:	bi+ ('7 '6)² '6 '6 '7 '7

A		Slumrer bag Nattens Dække	-∪∪-∪-∪
b		Naturen i Glemselsdrøm,	∪-∪∪-∪-
A		Da ruster Sjælen sin Snekke	∪-∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪
b		Til Fart paa Erindringens Strøm; –	∪-∪∪-∪∪-
c	5	Den bæres veemodigt – tyst	∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-
c		Langsmed den blomstrende Kyst	-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-
D		Did hvor den sukkende Vove	-∪∪-∪∪-∪
D		Dølges af skyggende Skove.	-∪∪-∪∪-∪
A		See, da stiger en Trøster	-∪-∪∪-∪
b	10	Venligt i Snekken ombord, –	-∪∪-∪∪-
A		Da bæver fra kjendte Røster	∪-∪∪-∪-∪
b		En smeltende Molaccord;	∪-∪∪-∪-
c		Med lindrende Harmoni	∪-∪∪-∪-
c		Den vifter min Sjæl forbi, –	∪-∪∪-∪-
D	15	Saa hilse fortroeligt de fage	∪-∪∪-∪∪-∪
D		Syner med drømmende Klage!	∪-∪∪-∪∪-∪
A		Rør dog ei Mindets blanke	-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪-∪
b		Vove med Livets Pust, –	-∪∪-∪-
A		Sikkert en Nuets Tanke	-∪∪-∪-∪
b	20	Vilde min Verden knuust!	-∪∪-∪-
c		Erindringens Natfiol	∪-∪∪-∪-
c		Vil lukkes af Dagens Sol, –	∪-∪∪-∪∪-
D		Ak, den udfoldes saa gjerne	-∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
D		Under den vinkende Stjerne!	-∪∪-∪∪-∪
A	25	Saa glid da, min Sjæl! paa lette	∪-∪∪-∪-∪
b		Strømme mod Mindets Bred, –	-∪∪-∪-
A		Der kan du stille flette	-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪-∪
b		Blommer i Nattens Fred! –	-∪∪-∪-
c		Hvor herligt, i Drømmen igjen	∪-∪∪-∪∪-
c	30	At favne hvert Minde som Ven;	∪-∪∪-∪∪-
D		– Ja herligt, sin Længsel at følge	∪-∪∪-∪∪-∪
D		Henover Erindringens Bølge! –	∪-∪∪-∪∪-∪

		Versetype:	strofisk firfotstrokéisk sonett
		Rimskjema:	a a B B // c c D D // (e F G //)²
		Metrisk formel:	bi 7 7 8 8 // 7 7 8 8 // (7 8 8 //)²

a		Maanen skinner bleg og mat
a		I den tause Vinternat, –
B		Kunde den kun blidt og længe
B		Hjertets Nat igjennemtrænge!
c	5	Kunde den med Sølverskjær
c		Lyse blidt og mildt som her,
D		Skjænke stille Fred i Sindet,
D		Lægge Glemsel over Mindet!
e		Maane! Tak! for denne Ro,
F	10	Som har nu i Sjælen hjemme!
G		Tak! for Øieblikkets Lindring!
e		O, men skulde Freden boe
F		Varigt der, – da maa jeg glemme
G		Hjertets kjæreste Erindring! –

		Versetype:	strofisk strofegruppe
		Rimskjema:	A A
		Metrisk formel:	bi 16 16

A		Tys, hvor stille! – hist fra Salen lyder Glæden ikke længer,
A		Ingen Stemme, ingen Tone gjennem Nattens Stille trænger.
A		Langt i Vester kaster Maanen snart det sidste Blik henover
A		Jorden, som i Glemselsdrømme under Sneens Lillier sover.
A	5	Endt er Ballet; men i Tanken seer jeg end iblandt de hvide
A		Skikkelser, som svæve gjennem Rækkerne, en let Sylphide!
A		Snart er Maanen dalet, da skal Søvnens Arme mig omfatte,
A		Da kan Sjælen glide frit paa Drømmens Hav med Mindets Skatte!