Du er her:
Mottaker: GEORG BRANDES
Datering:30. september 1898
Sted: KRISTIANIA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Georg Brandes.
Jeg har modtaget Deres brev og jeg er den bøhmiske komponist takskyldig, fordi han har foranlediget Dem til at bryde, hvad De havde forsvoret, nogensinde mere at skrive mig til. Men fremfor alt takker jeg Dem selv for Deres brev, sådan som det nu engang er.
De fortæller mig om Deres sygdom. Som om jeg ikke kendte den! Dag for dag fulgte jeg med spænding og uro beretningerne om Deres tilstand i den kritiske tid. Aviserne sagde at De ingen besøg måtte modtage. Og så skulde jeg trænge mig ind til
 
 
Faksimile
Dem, lige til sygesengen, med en smule brevskrivning nu og da! Jeg kan umulig tænke mig at det i Deres daværende tilstand var Dem så særlig magtpåliggende at høre noget fra mig. Jeg tror at De nu bagefter tager fejl i dette. I alle fald vilde jeg i Deres sted have udbedt mig fred og ro til at komme på fode igen – og ingen forstyrrelse. Og så kender De jo til overflod min indgroede aversion imod at sætte mig ned og skrive breve. Og hvad skulde det være godt for? At jeg skylder Dem så meget, også fra den seneste tid, og at jeg med takfølelse erkender dette, det véd De dog. Og dersom De alligevel tviler, – kunde så en skriftlig forsikring hjælpe til noget? Herregud, De véd da, hvor let det går at sætte et slags fransk generalstabsbrev sammen.
Jeg kan derfor ikke finde at min
 
 
Faksimile
taushedsbrøde er så kvalificeret at den berettiger Dem til at titulere en mangeårig ven for «Deres Højvelbaarenhed» eller lignende. Og jeg synes aldeles ikke at det er en mand som Dem værdigt at tage sådan på vej for et par forsømte breves skyld, – og det oven i købet breve fra en mand, hvis hovedpassion det aldeles ikke er at udveksle epistler – selv med sine bedste og kæreste venner. –
Indlagte brev må jeg desværre selv svare på, da jeg har kontraktmæssige hensyn at tage til mine tyske teateragenter. Jeg har igår modtaget et direkte brev fra herr Fibich om samme genstand.
Hils Deres frue og frøken Edith på det hjerteligste fra os.
Deres altid hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her