Du er her:
Mottaker: SUSANNA IBSEN
Datering:13. juni 1897
Sted: KRISTIANIA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Suzannah!
Jeg lader dette brev gå til Monsummano, da jeg antager at det sikrest træffer eder dersteds eftersom Sigurd i sit brev af 2. Juni siger at I afrejser fra Labers den 15de. Betragt det også som et hilsningsbrev i anledning af mindedagen den 18de; sandsynligvis telegraferer jeg også på denne dag; men skulde telegrammet gå fejl, så vær ubekymret; alting står vel til her. Til Bergliot telegraferer jeg den 16de, som jeg bestemt tror er hendes fødselsdag; håber at jeg ikke tager fejl heri. – – Stemningen er i vide kredse stærkt indigneret over komitéens
 
 
Faksimile
udtalelse til departementet. Professor Blix kom til mig og talte om sagen, kaldte det «skandale» og «dumheder» og betroede mig at han og flere andre vilde gribe ind i fællesskab forinden sagen kommer for i stortinget. «Intelligensen», som jeg har abonneret på, og ligeledes «Dagbladet» har bragt artikler imod komitéen. Får Sigurd daglig disse blade? Hvis ikke skal jeg sende dem når de indeholder noget af interesse. Højrebladene har hidtil forholdt sig tause; ikke et ord til forsvar for komitéen har jeg sét i noget af dem jeg læser og i de øvrige er der visst neppe noget. – – Pernille Daa har været her og spurgt efter dig. Jeg traf hende ikke og på gaden sér jeg hende aldrig, heller
 
 
Faksimile
ikke døtrene. Derimod har jeg sikkerlig én gang mødt frøken Schreiber; hun blev ført under armen af en yngre dame og så svært medtaget og nedbrudt ud. Jeg kan ikke tvile på at det var hende, for hun hilste så bekendt men vi taltes ikke ved. – Den stakkers syge «Portugiseren» gjorde det da ikke længe. Jeg sendte i Sigurds navn en smuk krans med hvid silkesløjfe, påtrykt i sølvbogstaver: «Afskedshilsen fra Sigurd Ibsen» og modtog senere familiens takkeskrivelse. – – Her i huset går alt sin vanlige gang med meget god orden i enhver henseende, – det kan du være ganske rolig for. Hortensiaen er begyndt at sætte blomsterknopper lige så rigeligt som i forrige år. Jeg har
 
 
Faksimile
måttet bestille mig et dusin nye mansketskjorter for de, jeg havde fra München var nu aldeles udslidte. I madvejen har jeg det udmærket efter min smag; spegeskinke, æggerøre, meget lax i forskellige tilberedninger, koldskål og andre gode, sunde sommerretter. Jeg befinder mig derfor overmåde vel – og i ensomheden er der begyndt at udklækkes og spire frem planer til et nyt stykke. Grundstemningen føler jeg allerede; men af personerne sér jeg endnu kun én. Nå, de øvrige kommer nok frem, de også. – Ja, lad mig så snart høre at I godt og vel er komne frem til grotten og fundet alt efter ønske dernede!
– Eders hengivne
H. I.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her