Mottaker: |
GEORG BRANDES
|
Datering: | 3. juni 1897 |
Sted: |
KRISTIANIA
|
Avansert visning
|
Innstillinger for teksten
|
Nedlastinger
|
|
| Sammenligne forskjellige utgaver av teksten |
Gå til avansert visning |
| | xml, pdf, epub, kindle |
Om verket
|
Les mer om brevene
|
Brev fra perioden 1890-1905
Henrik Ibsens skrifter 2010, bind 15
© cc by-nc 4.0
Hovedredaktør
Narve Fulsås
Edering
Christian Janss (ansv.), Aina Nøding, Ellen Nessheim Wiger
Kollasjonering og koding
Bodil Aurstad, Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Oliver Blomqvist, Nina Marie Evensen, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Kim Ravn, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Ellen Nessheim Wiger, Mette Witting, Ingvald Aarstein
|
| Faksimile |
3.6.97.
Kære Georg Brandes!
Det var først gennem
Deres brev jeg erfarede at det var et så kedeligt og langvarigt onde som
årebetændelse, Deres gamle kapitolinske sygdom, De nu atter lider af; først i det igår modtagne
nummer af
«Politiken» nævnes det. Jeg havde tænkt at det blot var et almindeligt halsonde, som hindrede Dem i at holde forelæsninger. Og hvor kunde jeg vel tro andet? Jeg
har jo i de sidste
uger set Dem offentliggøre omfattende
artikler om
Helge Rodes nye stykke og produktion for resten,
om Victor Hugos monument og
om
|
| Faksimile |
andet mere. Ja, Deres produktionskraft er uudtømmelig.
Deres store felttog, foranlediget ved Deres franske afhandling om mig, har jeg kun delvis kunnet følge med i enkelthederne, og jeg vil derfor opsætte med at tale derom og takke Dem derfor indtil vi personlig kan mødes igen. – Ja, dette om personligt møde er ikke en tom talemåde. Kan De gætte hvad jeg går og drømmer om og planlægger og udmaler mig som så dejligt? Det er:
at slå mig
ned ved Øresund, mellem København og Helsingør, på et frit åbent sted, hvor jeg kan sé alle havsejlerne komme langvejs fra og gå langvejs. Det kan jeg ikke
her.
|
| Faksimile |
Her er alle sunde lukkede i enhver ordets betydning, – og
alle forståelsens kanaler tilstoppede. Å, kære Brandes, man lever ikke virkningsløst 27 år ude i de store fri og frigørende kulturforhold. Her inde eller, rettere sagt, her oppe ved fjordene har jeg jo mit
fødeland. Men-men-men: hvor finder jeg mit
hjemland? Havet er
det, som drager mig mest. – – – For resten går jeg her i ensomheden og planlægger
noget nyt dramatisk noget. Men jeg kan ikke endnu sé klart hvad det bliver til.
Ja, bliv nu først og fremst frisk igen og det uden altfor mange plager og så på gensyn i det nye hjem, hvor sundet ligger åbent for mig.
Deres trofast hengivne
Henrik Ibsen.