Henrik Ibsens skrifter

Den i Deres venlige brev af 17. dennes omskrevne ​forespørgsel fra kammerherre Fallesen besvarede jeg straks i direkte skrivelse til ham. Noget nyt dramatisk arbejde har jeg ikke for tiden at byde det kgl: teater. ​Det vil først komme til efteråret.

Jeg benytter derhos anledningen idag til at svare på, hvad De under 12. dennes havde den godhed at tilskrive mig.

Den af Dem tilsendte fortegnelse over ​mine hos Dem opbevarede værdipapirer stemmer fuldkommen med ​mine optegnelser. Deres modtagelsesbeviser for ​de i forrige år indløste obligationer tilbagesendes herved indlagt[Forfatternote: Bev. for norske hyp. obl. skal sendes senere da jeg ikke idag kan ​hitte rede i dem.] i det jeg beder Dem undskylde at sådant ikke allerede tidligere er sket.

Faksimile

Hvad angår Henrik Jægers plan at ​skrive min biografi, så talte han løselig til mig derom under ​sit besøg i München. Jeg yttrede hverken bifald eller misnøje såsom jeg jo ikke vidste, hvad han vilde skrive. De fotografier, der existerer af mig fra tidligere dage, har jeg kun en dunkel erindring om; hvor vidt de den gang lignede tør jeg således ikke afgøre og altså heller ikke hvor vidt det nu kan være af særlig interesse at få dem tilgængeliggjorte for almenheden. Fra den tid, da ​ «Catilina» blev skrevet, findes der intet portræt af mig. ​Det ældste fotografi er taget af literaten Edvard Larsen, enten i 1861 eller 62. ​Et andet af en dansk fotograf Petersen [Forfatternote: i Kristiania.] er omtrent samtidigt. ​Fotografierne af Jäger i Stockholm (1869) og ​af Budtz-Møller i København (1870) er meget uheldige i udtrykket. Endvidere er der taget ​fotografier af Alessandri i Rom, ​ Eich i Dresden, ​ Leeb og ​ Hanfstängl i München og nu senest af

Faksimile

​ Hohlenberg i København. De to sidstnævnte tror jeg er meget gode.

I denne forbindelse vil jeg nævne de existerende portrætbyster, hvoraf vedkommende kunstnere formentlig ejer fotografier. De ældste byster er fra 1867, ​den ene af Vilhelm Bissen den anden af Walter Runeberg. Den danske billedhugger ​ Johannes Hoffmanns byste, modelleret 1885 i Rom, ansees for et udmærket arbejde og af denne har jeg set fortræffelige fotografier. Endelig modellerte den norske billedhugger ​ Fjelde i afvigte sommer en god byste af mig.

​Af portrætter i olje findes et af Ejlif Petersen fra omtrent 1876, der tilhører det norske studentersamfund, og et samtidigt stort ​ ​knæstykke af professor Julius Kronberg i Stockholm, hvilket sidste er i min besiddelse. Jeg tror ikke at udtryk og karakter er ganske heldigt gengivet i noget af dem.[Forfatternote: End videre ​et portræt af Olrick , malet i Rom formentlig 1883.]

​Mine ​håndtegninger har neppe noget som helst kunstværd. Skulde

Faksimile

de reproduceres, så måtte det vel nærmest være som kuriositeter.

Men hovedsagen står tilbage. ​Sine biografiske oplysninger kan herr H. Jæger kun have hentet på anden, tredje eller fjerde hånd. Jeg må højlig betvile at de er fuldt korrekte. Fuldt pålidelige meddelelser kan han kun erholde fra mig selv, og til mig har han hidtil ikke henvendt sig. At sende mig et fuldt færdigt manuskript til berigtigelse vilde være en ​mislig sag. Meget bedre at han ventede til vi havde ​talt personlig sammen. Sagen har jo ingen hast. Om to år fylder jeg de 60, og det kunde jo afgive anledning til fremkomsten af en sådan bog, hvis udgivelse netop hos Dem og hos ingen anden jeg vilde sætte overordentlig stor pris på. –

Jeg håber at ​ Deres svigerdatter og ​den lille befinder sig vel, og idet jeg fremsender vore bedste hilsener til Dem alle tegner jeg mig