Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 25. februar 1886 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr justitsråd Hegel!
Den i Deres venlige brev af 17. dennes omskrevne forespørgsel fra kammerherre Fallesen besvarede jeg straks i direkte skrivelse til ham. Noget nyt dramatisk arbejde har jeg ikke for tiden at byde det kgl: teater. Det vil først komme til efteråret.
Jeg benytter derhos anledningen idag til at svare på, hvad De under 12. dennes havde den godhed at tilskrive mig.
Den af Dem tilsendte fortegnelse over mine hos Dem opbevarede værdipapirer stemmer fuldkommen med mine optegnelser. Deres modtagelsesbeviser for de i forrige år indløste obligationer tilbagesendes herved indlagt i det jeg beder Dem undskylde at sådant ikke allerede tidligere er sket.
Faksimile |
Faksimile |
I denne forbindelse vil jeg nævne de existerende portrætbyster, hvoraf vedkommende kunstnere formentlig ejer fotografier. De ældste byster er fra 1867, den ene af Vilhelm Bissen den anden af Walter Runeberg. Den danske billedhugger
Johannes Hoffmanns byste, modelleret 1885 i Rom, ansees for et udmærket arbejde og af denne har jeg set fortræffelige fotografier. Endelig modellerte den norske billedhugger
Fjelde
i afvigte sommer en god byste af mig.
Af portrætter i olje findes et af Ejlif Petersen fra omtrent 1876, der tilhører det norske studentersamfund, og et samtidigt stort
knæstykke af professor Julius Kronberg i Stockholm, hvilket sidste er i min besiddelse. Jeg tror ikke at udtryk og karakter er ganske heldigt gengivet i noget af dem.
Mine håndtegninger har neppe noget som helst kunstværd. Skulde
de reproduceres, så måtte det vel nærmest være som kuriositeter.
Faksimile |
Men hovedsagen står tilbage. Sine biografiske oplysninger kan herr H. Jæger kun have hentet på anden, tredje eller fjerde hånd. Jeg må højlig betvile at de er fuldt korrekte. Fuldt pålidelige meddelelser kan han kun erholde fra mig selv, og til mig har han hidtil ikke henvendt sig. At sende mig et fuldt færdigt manuskript til berigtigelse vilde være en mislig sag. Meget bedre at han ventede til vi havde talt personlig sammen. Sagen har jo ingen hast. Om to år fylder jeg de 60, og det kunde jo afgive anledning til fremkomsten af en sådan bog, hvis udgivelse netop hos Dem og hos ingen anden jeg vilde sætte overordentlig stor pris på. –
Jeg håber at
Deres svigerdatter og den lille befinder sig vel, og idet jeg fremsender vore bedste hilsener til Dem alle tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.