Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 16. juli 1880 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr justitsråd Hegel!
Idet jeg forbindtligst takker for Deres venlige brev af 6. Juni samt for de deri indlagte 1125 RmՖ tillader jeg mig at oversende medfølgende veksel med anmodning om at samme må blive anbragt samt at der derefter for et beløb af omtrent 4000 kroner må for min regning blive indkøbt svenske statsobligationer eller lignende papirer.
Jeg er i mangt og meget enig med Dem i Deres betænkeligheder imod det af mig antydede literære projekt og lader sagen stå hen indtil videre.
Min hustru og Sigurd rejser i begyndelsen af næste måned til Norge men kommer neppe dennegang til at lægge vejen over København. Af fru Thoresen
vil De vel forøvrigt have hørt, hvorledes vi har det.
Faksimile |
Den elskværdige
Carl Andersen besøgte os for nogen tid siden og fortalte at De har købt en pragtfuld ny villa, Orla Lehmans tidligere. Tillad mig at ønske Dem at De og Deres kære kreds må komme til at tilbringe mange glade og lykkelige dage der. Men jeg antager da at De ikke skiller Dem ved Deres gamle sted ved Strandvejen? Dette sted har i mine øjne et fortrin, der overgår alle andre, – det ligger ved sundet. Af alt, hvad jeg savner hernede, er savnet af havet det, som jeg har vanskeligst ved at forsone mig med.
Med de hjerteligste hilsener til Dem og Deres børn tegner jeg mig
Deres stedse hengivne
Henrik Ibsen.