Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 10. april 1878 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr Hegel!
Tillad mig at aflægge Dem min forbindtligste tak for det seneste indkøb af statsobligationer. Da jeg sendte Dem vekselen, stolede jeg så sikkert på at «Samfundets støtter» måtte have oplevet den 21. forestilling; ellers havde jeg af beløbet først og fremst tilbagebetalt det hos Dem optagne forskud. Dog forhåbentlig vil der vel snart igen komme ballance i vort regnskab.
Efter indtrængende anmodning fra fru Laura Kieler i Hillerød sender jeg Dem indlagte to skitser med forespørgsel om
hvorvidt der for hende skulde være nogen mulighed for at få disse samt de i «Illustr: Tid:» no 871, 893, 94, 95 optagne skildringer udgivne på Deres forlag. Det hænder ikke sjelden at yngre forfattere beder om min mellemkomst i lignende øjemed. Jeg har imidlertid engang for alle gjort mig til regel at afslå deslige anmodninger, og når jeg dennegang gør et brudd på regelen, så beder jeg Dem om i oversendelsen ikke at se noget slags forsøg på at ville indvirke på Deres beslutning; det er jo en selvfølge at ingen udenforstående, jeg eller nogen anden, kan have nogen begrundet formening om hvad De bør tage på forlag. Dette har jeg også tilskrevet fru Kieler, og vil ikke oftere påtage mig deslige kommissioner.
Faksimile |
Det glæder mig meget at De synes om det Hanfstägelske fotografi, og meget venligt af Dem var det at anskaffe dette kostbare billede; jeg havde et exemplar i kabinetsformat liggende til Dem; men nu er det jo desværre for sent at
afsende det.
Faksimile |
Til «Illustr: Tid:» har jeg ikke for tiden noget bidrag. Derimod vedlægger jeg et vers, som bladet meget gerne må benytte når det engang har en åben plads for disse få linjer.
Med de venligste hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.