Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:10. februar 1874
Sted: DRESDEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Hegel!
De vil godhedsfuldt undskylde at jeg først nu med tak erkender modtagelsen af opgøret over vort mellemværende for forrige år. Med glæde erfarer jeg at de gode forhåbninger, jeg i mit nytårsbrev udtalte, synes at ville gå i opfyldelse, nemlig for så vidt at der nu, foruden det nye oplag af «Brand», også behøves lignende af «Peer Gynt» og af «De unges forbund». Jeg har længe ventet at noget sådant vilde ske, og skal om kort tid sende Dem begge bøger i rettet stand, så at forarbejderne til udgivelsen nårsomhelst kan begynde. Af «Peer Gynt» har jeg i denne tid foretaget en bearbejdelse til brug for scenen, hvilken til høsten vil komme til opførelse på Kristiania theater med musik, der komponeres af Edvard Grieg. Bearbejdelsen består mest i forkortninger; men i det nye oplag bør digtet udkomme uforandret. Særdeles kært er det mig at der nu også
 
 
Faksimile
i Amerika er åbnet os et marked. Jeg tror at både «Brand», «Peer Gynt» og «De unges forbund» af forskellige grunde vil falde i de amerikanske Skandinavers smag. Beklageligt er det kun at bogforsendelsen didhen skal være forbunden med så mange extraomkostninger. –
I søndags fik vi for første gang sne og nu har vi en næsten nordisk vinter med flere kuldegrader; sandsynligvis har et lignende omslag fundet sted hjemme; thi aviserne fra Norge er idag udeblevne.
Med de venligste hilsener til Dem og Deres søn tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her