Om teksten:[Fortællinger af Klaus Groth]
[Anmeldelse]
Illustreret Nyhedsblad (søndag, nr. 51, 10. årg.)
Datering:22.12.1861
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
[FORTÆLLINGER AF KLAUS GROTH]
Fortællinger af Klaus Groth, oversatte fra det Plattydske ved Dr. philos. C. Rosenberg. Kbhvn. (Wøldikes Forlag. 235 S. 8. Priis 83 ß). Vi have i Anmeldelser seet disse Digtninger betegnede som «Landsbyhistorier», og denne Benævnelse kan have sin Berettigelse forsaavidt de handlende Personer for største Delen bestaar af Landsbyfolk og Skuepladsen for det meste er henlagt til en Landsby eller en eenligt liggende Bondegaard i det af Naturen saa eiendommeligt udstyrede Ditmarsken. Vildledende er imidlertid Kategorien forsaavidt som den leder Tanken hen paa Auerbach og betegner Klaus Groth som en Efterfølger af denne. Intet er nemlig feilagtigere; vi har her for os en Forfatter ligesaa oprindelig og eiendommelig, som den Nationalitet og den Natur han skildrer. Her er endvidere Intet af den auerbachske udenforstaaende Fornemhed; Klaus Groth digter om sine egne, han staar midt iblandt dem som deres Lige og man faar af hans Bog næsten det samme Indtryk, som af vore Folkeviser, at disse Fortællinger har gjort sig selv. De ere mere Sjælemalerier, mere Skildringer af Svingningerne i det menneskelige Indre end episke Beretninger om den eller den Tildragelse. En eiendommelig Styrke har Forfatteren i at male saaledes, som om det ikke var noget allerede Passeret, der fortælles op igjen, men som om Begivenheden gaar for sig alt som Læseren skrider frem Blad for Blad. Mesterlig er ogsaa den plastiske Evne, hvormed han lokaliserer os i Naturomgivelserne og stiller os sine charakteristiske Personer for Øie. Oversættelsen er Værket værdig, Noget som man forresten allerede af Oversætterens Navn var berettiget til at vente. Han forstaar med Smag at bruge Ord og Sprogvendinger, som Dagligtalen har autoriseret, om end den strenge Grammatiker kunde føle sig opfordret til at fremkomme med Indvendinger. Men netop disse tilsyneladende Ukorrektheder er et fint Træk, som hellerikke undlader at gjøre den tilsigtede Virkning, nemlig Indtrykket af at man har en Original for sig, en Illusion, der for den dannede Læser er saa meget mere fængslende, naar man er vidende om, at den er frembragt ved kunstneriske Midler. Vi kan saaledes ikke andet end paa det varmeste anbefale Bogen til enhver Familiekreds, hvem det er om at gjøre at besidde et Værk, hvoraf atter og atter kan hentes det forfriskende og belivende Udbytte, som kun den sande Digtning er istand til at yde.
X.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her