Du er her:
De unges Forbund
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om verket
1.utg: [1]
HIS: 9
DE UNGES FORBUND
LYSTSPIL I FEM AKTER
KJØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
TRYKT HOS J. H. SCHULTZ
1869

 
1.utg: [2]
1.utg: [3]
DE UNGES FORBUND
1.utg: [4]
HIS: 10
HU: 355
Personerne
KAMMERHERRE BRATTSBERG, Jernværksejer
ERIK BRATTSBERG, hans Søn, juridisk Kandidat og Grosserer
THORA, hans Datter
SELMA, Grossererens Frue
DOKTOR FJELDBO, Værkslæge
SAGFØRER STENSGAARD
PROPRIETÆR MONSEN paa Storli
BASTIAN MONSEN, hans Søn
RAGNA, hans Datter
KANDIDAT HELLE, Huslærer paa Storli
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
GAARDBRUGER ANDERS LUNDESTAD
DANIEL HEJRE
MADAM RUNDHOLMEN, Landhandlerenke
BOGTRYKKER ASLAKSEN
EN TJENESTEPIGE hos Kammerherrens
EN OPPVARTER
EN PIGE hos Madam Rundholmen
FOLK AF ALMUEN. KAMMERHERRENS GJÆSTER, o. s. v. o. s. v.
Handlingen foregaar paa Værket i Nærheden af en Kjøbstad i det søndenfjeldske Norge.
1.utg: [5]
HIS: 11
HU: 357
FØRSTE AKT
17de Maj. Aften. Folkefest. En Lund ved Hovedgaarden. Musik og Dans i Baggrunden; brogede Lamper paa Træerne. I Midten, noget tillbage, en Talerstol; tillhøjre Indgang till et stort Beværtningstelt; foran samme et Bord med Bænke. Over paa den anden Side i Forgrunden et andet Bord, pyntet med Blomster og omgivet af Lænestole.
Stor Folkemasse. Gaardbruger Lundestad, med Komitesløjfe i Knapphullet, staar paa Talerstolen. Værksforvalter Ringdal, ligeledes med Komitesløjfe, ved Bordet tillvenstre.
LUNDESTAD
– – Og derfor, ærede Sognefolk, – en Skaal for vor Frihed! Saaledes, som vi har taget den i Arv fra vore Fædre, saaledes vil vi bevare den for os selv og for vore Sønner! Hurra for Dagen! Hurra for 17de Maj!
TILLHØRERNE
Hurra, Hurra, Hurra!
VÆRKSFORVALTER RINGDAL idet Lundestad stiger ned
Og nu et Hurra for gamle Lundestad!
ENKELTE STEMMER
Hyss! Hyss!
1.utg: 6
HIS: 12
MANGE STEMMER
overdøvende
Hurra for Lundestad! Gamle Lundestad leve! Hurra!
Tillhørerne spreder sig. Proprietær Monsen, hans Søn Bastian, Sagfører Stensgaard og Bogtrykker Aslaksen trænger sig frem gjennem Sværmen.
MONSEN
Ja minsæl blir han aflæggs nu!
ASLAKSEN
Det var vore lokale Forholde han snakked for! Ho-ho!
MONSEN
Den Tale har han nu holdt i alle de Aar, jeg kan mindes. Kom saa her –!
STENSGAARD
Nej-nej-nej! Ikke den Vej, Herr Monsen! Nu kommer vi jo rent bort fra Deres Datter.
HU: 358
MONSEN
Aa, Ragna finder os nok igjen.
BASTIAN
Hun har ingen Nød; Kandidat Helle er med hende.
STENSGAARD
Helle?
HIS: 13
MONSEN
Ja, Helle. (puffer ham venskabeligt) Men jeg er med Dem, ser De. Og det er vi da allesammen. Kom saa! Her sidder vi i Ly for Kreti og Pleti; her kan vi snakke lidt nærmere om det, som – (har imidlertid sat sig ved Bordet tillvenstre)
RINGDAL træder till
Undskyld, Herr Monsen, – det Bord er forbeholdt –
1.utg: 7
STENSGAARD
Forbeholdt? For hvem?
RINGDAL
For Kammerherrens.
STENSGAARD
Aa hvad, Kammerherrens! Her er jo ingen af dem tillstede.
RINGDAL
Nej, men vi kan vente dem hvert Øjeblik.
STENSGAARD
Saa lad dem sætte sig et andet Steds. (tager en Stol)
GAARDBRUGER LUNDESTAD lægger Haanden paa Stolen
Nej, Bordet faar nu staa, som sagt er.
MONSEN rejser sig
Kom, Herr Stensgaard; der er ligesaa god Plads derborte. (gaar over tillhøjre) Oppvarter! Hm, ingen Oppvarter heller. Det skulde nu Festkomiteen sørget for itide. Aa, Aslaksen, gaa ind og hent os fire Flasker Champagne. Forlang af den dyreste. Sig, Monsen betaler!
HIS: 14
Aslaksen gaar ind i Teltet; de tre øvrige sætter sig.
LUNDESTAD gaar stillfærdigt over till dem og vender sig till Stensgaard
De faar nu endelig ikke ta’e det fortrydeligt opp –
MONSEN
Nej, fortrydeligt –! Gudbevares! Langtfra det!
LUNDESTAD fremdeles till Stensgaard
For det er jo slettikke mig personligt; det er Festkomiteen, som har besluttet –
1.utg: 8
MONSEN
Forstaar sig. Festkomiteen har at befale og vi skal lystre –
HU: 359
LUNDESTAD
som før
Vi er jo her paa Kammerherrens Grund. Han har velvilligt overladt os baade Lunden og Haven for ikveld; og saa mente vi –
STENSGAARD
Vi sidder fortræffeligt her, Herr Lundestad, – naar vi blot faar sidde i Ro, – jeg mener, for Folkesværmen.
LUNDESTAD venligt
Ja, ja; saa er det jo godt og vel altsammen. (gaar mod Baggrunden)
ASLAKSEN fra Teltet
Nu kommer Oppvarteren strax med Vinen. (sætter sig)
HIS: 15
MONSEN
Eget Bord; – under særligt Tillsyn af Festkomiteen. Og det paa selve Frihedsdagen! Der har De en Prøve paa det hele Stell.
STENSGAARD
Men Herregud, I gode skikkelige Mennesker, – hvorfor finder I jer i sligt?
MONSEN
Gammel nedarvet Slendrian, ser De.
ASLAKSEN
De er ny her i Egnen, Herr Sagfører Stensgaard.
1.utg: 9
Men kjendte De bare en liden Smule till vore lokale Forholde, saa –
OPPVARTEREN bringer Champagne
Det var jo her, der blev bestillt –?
ASLAKSEN
Ja visst. Se saa; skjænk i!
OPPVARTEREN skjænker i
Ja, det var jo for Deres Regning, Herr Monsen?
MONSEN
Altsammen; vær ganske rolig.
Oppvarteren gaar.
MONSEN klinker med Stensgaard
Naa, velkommen iblandt os, Herr Overretssagfører! Det glæder mig særdeles at ha’e gjort Deres Bekjendtskab; og jeg maa
HIS: 16
sige, det er en Ære for Distriktet, at slig en Mand, som De, slaar Dem ned her. Vi har læst saa meget om Dem i Aviserne, baade fra Sangermøder og andre Møder. Herr
HU: 360
Sagfører Stensgaard, De har store Talegaver og De har Hjerte for det almindelige Vel. Gid De nu rigtig med Liv og Lyst maatte gribe ind i, – hm, gribe ind i –
ASLAKSEN
I de lokale Forholde.
MONSEN
Aa ja; i de lokale Forholde. Skaal for det!
De drikker.
STENSGAARD
Liv og Lyst skal det ikke skorte paa!
1.utg: 10
MONSEN
Bravo! Hør! Et Glas till for det Løfte!
STENSGAARD
Nej, stopp; jeg har allerede i Forvejen –
MONSEN
Aa Snakk! Et Glas till, siger jeg; – det er et Løftets Bæger!
De klinker og drikker igjen; under det følgende vedbliver Bastian flittigt at fylde Glassene.
HIS: 17
MONSEN
Forresten, – siden vi nu engang er kommet ind paa slige Ting –, saa maa jeg sige, at det ikke egentlig er Kammerherren, som holder alting under Aaget. Nej, den, som staar bagved og styrer Slæden, det er gamle Lundestad, De!
STENSGAARD
Ja, det har jeg hørt fra flere Kanter. Jeg begriber ikke, at saadan en Frihedsmand –
MONSEN
Lundestad? Kalder De Anders Lundestad Frihedsmand? Ja, han gav sig rigtignok Ord for det, i sine unge Dage, da det gjaldt at svinge sig opp. Derfor tog han ogsaa Storthingshvervet i Arv efter Faderen. Gudbevars; alting gaar nu i Arv her!
STENSGAARD
Men alt dette Uvæsen maatte der da kunne gjøres en Ende paa.
ASLAKSEN
Ja, Død og Pine, Herr Sagfører, – bare gjør Ende paa!
1.utg: 11
STENSGAARD
Jeg siger jo ikke at jeg –
ASLAKSEN
Jo, netopp De! De er Manden. De har Snakketøj, som Folk siger; og De har det, som mere er, De har Penneførhed. Min Avis staar Dem aaben, det ved De.
HIS: 18
HU: 361
MONSEN
Men skulde noget ske, saa maatte det rigtignok ske snart. Valgmandsvalget skal holdes en af Dagene.
STENSGAARD
Og Deres mange private Affærer vilde ikke være till Hinder, dersom Valget nu faldt paa Dem?
MONSEN
Mine private Affærer vilde visstnok lide under det; men dersom man mente, at Kommunens Tarv fordred noget sligt, saa fik jeg naturligvis finde mig i at sætte personlige Hensyn tillside.
STENSGAARD
Ja-ja, saa er det brav. Og et Parti har De allerede, det har jeg godt mærket.
MONSEN
Jeg smigrer mig med, at Flertallet af den unge virkelystne Slægt –
ASLAKSEN
Hm, hm; her er Snushaner ude!
DANIEL HEJRE fra Teltet; nærsynet, spejder omkring og kommer nærmere
Aa, turde jeg ikke bede om at faa laane en ledig Stol; jeg vilde gjerne sætte mig derborte.
1.utg: 12
MONSEN
Her er faste Bænke, som De ser; men kan De ikke sidde her ved Bordet?
HIS: 19
DANIEL HEJRE
Der? Ved det Bord? Aa jo, saamæn! (sætter sig) Se, se! Champagne, tror jeg.
MONSEN
Ja. De drikker kanske et Glas med?
DANIEL HEJRE
Nej, Takk! Den Champagne, Madam Rundholmen leverer, den –; naa ja, et lidet Glas kan jeg jo sagtens for godt Selskabs Skyld –; ja, den, som nu bare havde et Glas.
MONSEN
Bastian, gaa ind og hent et.
BASTIAN
Aa, Aslaksen, gaa ind og hent et Glas.
Aslaksen gaar ind i Teltet. Taushed.
DANIEL HEJRE
Herrerne generer sig da vel ikke for mig? Lad mig endelig ikke –! Takk, Aslaksen! (hilser paa Stensgaard) Fremmed Ansigt. Nylig ankommen. Formodentlig Overretssagfører Stensgaard, hvis jeg ikke fejler.
HU: 362
MONSEN
Ganske rigtig. (præsenterer) Overretssagfører Stensgaard, Herr Daniel Hejre –
BASTIAN
Kapitalist.
1.utg: 13
HIS: 20
DANIEL HEJRE
Forhenværende, rettere sagt. Nu har jeg skillt mig ved det hele; er gaaet fra det, kan man gjerne sige. Ja, ikke Fallit! Det maa De Død og Pine ikke tro.
MONSEN
Drikk, drikk nu, mens det skummer.
DANIEL HEJRE
Men Kjæltringstreger, ser De; Kneb og sligt noget, – noksagt. Naa ja, jeg vil haabe, det blot er forbigaaende. Naar jeg faar mine ældre Processer og nogle andre Affærer fra Haanden, saa skal minsæl den højvelbaarne Herr Mikkel for en Dag. Skaal! Drikker De ikke paa det? Hvad?
STENSGAARD
Ja, maatte jeg ikke først spørge, hvem den højvelbaarne Herr Mikkel er?
DANIEL HEJRE
He-he; De skal saamæn ikke se saa forlegen ud. De tror da vel aldrig, jeg sigter till Herr Monsen? Herr Monsen kan jo dog ikke kaldes højvelbaaren ialfald. Nej, det er Kammerherre Brattsberg, min kjære unge Ven!
STENSGAARD
Hvad for noget? I Forrettningssager er da vel Kammerherren en hæderlig Mand.
DANIEL HEJRE
Siger De det, unge Menneske? Hm; noksagt! (rykker nærmere) For en Snes Aar siden var jeg værd en Tønde Guld. Fik stor Formue efter min Fader. De har vel hørt Tale om min Fader?
HIS: 21
Ikke det? Gamle Mads Hejre? De
1.utg: 14
kaldte ham Guld-Mads. Han var Skibsrheder; tjente ustyrtelige Penge i Licentz-Tiden; lod sine Vinduesposter og Dørstolper forgylde; havde Raad til det; noksagt; – derfor kaldte de ham Guld-Mads.
ASLAKSEN
Forgyldte han ikke Skorstenspiberne ogsaa?
DANIEL HEJRE
Nej, det er bare en Avisløgn; – den oppstod længe forinden Deres Tid forresten. Men
HU: 363
Penge brugte han; og det har da jeg ogsaa gjort. En kostbar Rejse till London –; har De ikke hørt Tale om min Rejse till London? Førte formelig Hofstat med mig; – har De virkelig ikke hørt Tale om det? Hvad? – Og hvad har jeg ikke smidt væk till Kunster og Videnskaber? Og hvorledes har jeg ikke holdt unge Talenter frem?
ASLAKSEN rejser sig
Takk for mig, mine Herrer!
MONSEN
Naa? Vil De gaa fra os?
ASLAKSEN
Ja, jeg vil røre lidt paa mig. (gaar)
DANIEL HEJRE dæmpet
Han er ogsaa en af dem. Lønner som alle de andre; he-he! Ved De vel, jeg har holdt ham et helt Aar till Studeringer?
STENSGAARD
Virkelig? Har Aslaksen studeret?
1.utg: 15
HIS: 22
DANIEL HEJRE
Ligesom den unge Monsen; – blev aldrig till noget; ogsaa ligesom, – noksagt, – hvad jeg vilde sige; maatte oppgive ham; mærkede allerede tidligt denne usalige Hang till Spirituosa –
MONSEN
Men De kom rent bort fra, hvad De vilde fortalt Herr Stensgaard om Kammerherren.
DANIEL HEJRE
Ej, det er en vidtløftig Historie. Da min Fader stod paa sit højeste, saa gik det nedad for den gamle Kammerherre, – den nuværendes Fader, forstaar De; for han var ogsaa Kammerherre –
BASTIAN
Naturligvis; alting gaar i Arv her.
DANIEL HEJRE
Alle tækkelige Egenskaber iberegnet. Noksagt. Pengereduktionen, – Uforsigtigheder, Vidtløftigheder, som han roded sig ind i Anno 1816 og derudover, tvang ham till at sælge af Jordegodset –
STENSGAARD
Og Deres Fader kjøbte?
DANIEL HEJRE
Baade kjøbte og betalte. Nu! Hvad sker? Jeg tilltræder Arven; jeg gjør Forbedringer i Tusendtal –
HU: 364
BASTIAN
Naturligvis.
HIS: 23
DANIEL HEJRE
Skaal! – Forbedringer i Tusendtal, som sagt; jeg lufter ud i Skogene; en Aarrække gaar, – saa kommer
1.utg: 16
min Herr Urian, – jeg mener den nuværende, – og laer Handelen gaa om igjen!
STENSGAARD
Ja, men højstærede Herr Hejre, det maatte De da kunnet forhindre.
DANIEL HEJRE
Ikke saa lett! Nogle smaa Formaliteter var forglemte, paastod han. Jeg befandt mig desuden dengang i en momentan Pengeforlegenhed, som efterhaanden gik over till at blive permanent. Og hvor langt rækker man vel nutilldags uden Kapitaler?
MONSEN
Nej, det er saa Gud et sandt Ord! Ja, i visse Maader rækker man ikke langt med Kapitaler heller. Det har jeg faaet føle. Ja, selv mine uskyldige Børn –
BASTIAN dunker i Bordet
Uf, Faer, – havde jeg visse Folk her!
STENSGAARD
Deres Børn, siger De?
MONSEN
Naa ja; se for Exempel Bastian. Er han ikke bleven vel opplært kanske –?
HIS: 24
DANIEL HEJRE
Trefold! Først i Rettning henimod Student; saa i Rettning henimod Maler; og saa i Rettning –, nej, det er sandt, – Civilingenieur, det er han da.
BASTIAN
Ja, det er jeg, Død og Pine!
1.utg: 17
MONSEN
Ja, det er han; det kan jeg bevise baade med Regninger og med Examensattester! Men hvem har faaet Kommunalarbejdet? Hvem har faaet Vejanlæggene her – især i de to sidste Aar? Det har Udlændinger faaet, – eller ialfald fremmede, – Folk, kortsagt, om hvem man ingenting ved!
DANIEL HEJRE
Ja, det gaar skammeligt till i det hele. Da man till Nytaar skulde have en Sparebankforstander, gik man Herr Monsen forbi og valgte et Subjekt
HU: 365
med Forstand (hoster) med Forstand paa at holde Pungen lukket, – hvilket vor splendide Vært aabenbart ikke har. Gjælder det et Tillidshverv i Kommunen; – ligedan! Aldrig Monsen; altid en, der nyder Tillid – hos Magthaverne. Naa; commune sufragium, som der staar i Romerretten; det vil sige, man lider Skibbrud i Kommunalfaget, Faer! Fy, for Pokker! Skaal!
MONSEN
Takk! Men for at komme till noget andet, – hvorledes gaar det nu med Deres mange Processer?
DANIEL HEJRE
De er fremdeles under Forberedelse; jeg kan ikke sige Dem mere for Øjeblikket. Ja, hvilke Chikaner er jeg ikke udsatt
HIS: 25
for i den Anledning! I næste Uge blir jeg desværre nødt till at indkalde hele Formandskabet for Forligelseskommissionen.
BASTIAN
Er det sandt, som Folk siger, at De engang har indkaldt Dem selv for Forligelseskommissionen?
1.utg: 18
DANIEL HEJRE
Mig selv? Ja; men jeg mødte ikke.
MONSEN
Ha-ha! Ikke det, naa?
DANIEL HEJRE
Havde lovligt Forfald; skulde over Grønsund, og saa var det uheldigvis det Aar, Bastian havde bygget Broen; – plump; De ved, det gik ad undas –
BASTIAN
Naa, saa skulde da Fanden –!
DANIEL HEJRE
Besindighed, unge Mand! Her er saa mange, som spænder Buen till den brister; Brobuen, mener jeg; alting er jo arveligt –; noksagt!
MONSEN
Haa-haa-haa! Noksagt, ja! Drikk nu De, noksagt! (till Stensgaard) De hører, Herr Hejre har Fribrev paa at yttre sig, som han lyster.
HIS: 26
DANIEL HEJRE
Ja, Yttringsfriheden er ogsaa den eneste statsborgerlige Rettighed, jeg sætter Pris paa.
STENSGAARD
Kun Skade, at den Rettighed er begrænset af Lovene.
DANIEL HEJRE
He-he! Herr Overretssagførerens Tænder løber kanske i Vand efter en Injurieproces?
HU: 366
Hvad? Lægg endelig ikke Haanden imellem, højstærede! Jeg er en gammel Praktikus, jeg!
STENSGAARD
Med Hensyn till Injurier?
1.utg: 19
DANIEL HEJRE
Deres Tillgivelse, unge Mand! Den Harme, De føler, den gjør isandhed Deres Hjerte Ære. Jeg beder Dem glemme, at en Olding har siddet her og talt frimodigt om Deres fraværende Venner.
STENSGAARD
Fraværende Venner?
DANIEL HEJRE
Sønnen er visst al Ære værd; noksagt! Datteren ligesaa. Og naar jeg i Forbigaaende kom til at kaste et Stænk paa Kammerherrens Karaktér –
STENSGAARD
Kammerherrens? Er det Kammerherrens, De kalder mine Venner?
HIS: 27
DANIEL HEJRE
Ja, man gjør da ikke Visiter hos sine Uvenner, ved jeg?
BASTIAN
Visiter?
MONSEN
Hvad for noget?
DANIEL HEJRE
Au, au, au! Her har jeg visst røbet noget, som –!
MONSEN
Har De gjort Visiter hos Kammerherrens!
STENSGAARD
Sniksnakk! Forvanskninger!
DANIEL HEJRE
Sandelig, højst fatalt! Men hvor kunde jeg ogsaa tænke, at det var en Hemmelighed? (till Monsen) Forresten maa De ikke tage mine Ord altfor bogstaveligt. Naar jeg
1.utg: 20
siger Visit, saa mener jeg kun saadant et formelt Besøg; – rigtignok i Livkjole og gule Handsker; men hvad –!
STENSGAARD
Og jeg siger Dem, jeg har ikke talt et levende Ord med den Familje!
DANIEL HEJRE
Er det muligt? Blev De ikke modtagen andengang heller? Ja, for førstegang nægted man sig hjemme, det ved jeg nok.
HIS: 28
STENSGAARD
till Monsen
Jeg havde noget skriftligt at overbringe fra Tredjemand i Kristiania; det er det hele.
HU: 367
DANIEL HEJRE
rejser sig
Der er, Gud døde mig, noget opprørende i sligt! Der kommer den unge, tillidsfulde, uerfarne paa Livets Bane; oppsøger den prøvede Verdensmand i hans Hus; tyr till ham, der har sit paa det tørre, for at begjære, – noksagt! Verdensmanden slaar Døren i; man er ikke hjemme; – nej, man er aldrig hjemme, naar det gjælder, – noksagt! (udbrydende) Men det er jo den skammeligste Grovhed ovenikjøbet!
STENSGAARD
Aa, lad nu den kjedelige Sag fare.
DANIEL HEJRE
Ikke hjemme! Han, som gaar der og siger: jeg er altid hjemme for skikkelige Mennesker!
STENSGAARD
Siger han det?
1.utg: 21
DANIEL HEJRE
Saadant et Mundheld. Herr Monsen blir heller aldrig modtaget. Men jeg begriber ikke, hvorfor han har lagt Dem for Had. Ja, jeg siger Had; for ved De, hvad jeg hørte igaar?
STENSGAARD
Jeg vil ikke vide, hvad De hørte igaar.
HIS: 29
DANIEL HEJRE
Punktum altsaa. Yttringen var mig forresten ikke paafaldende; – i Kammerherre Brattsbergs Mund da! Jeg kan blot ikke forstaa, hvorfor han skulde lægge « Rodhugger» till.
STENSGAARD
Rodhugger?
DANIEL HEJRE
Naar De absolut tvinger mig, saa maa jeg indrømme, at Kammerherren har kaldt Dem en Rodhugger og en Lykkejæger.
STENSGAARD springer opp
Hvad for noget?
DANIEL HEJRE
Rodhugger og Lykkejæger, – eller Lykkejæger og Rodhugger; jeg tør ikke indestaa for hvorledes Ordene faldt.
STENSGAARD
Og det har De hørt paa?
DANIEL HEJRE
Jeg? Havde jeg været tillstede, Herr Sagfører Stensgaard, saa skulde De visselig ikke savnet det Forsvar, som De fortjener.
1.utg: 22
MONSEN
Der ser De, hvad der kommer ud af at –
HIS: 30
HU: 368
STENSGAARD
Hvor tør den uforskammede Person understaa sig –?
DANIEL HEJRE
Naa, naa, naa! Ikke saa ivrig! Det har været figurligt ment, det gier jeg min Hals paa. Kanske blot en spøgefuld Vending. Imorgen kan De jo bede om en Forklaring. Ja, for De skal da vel i den store Middag? Hvad?
STENSGAARD
Jeg skal ikke i nogen Middag.
DANIEL HEJRE
To Visiter og endda ingen Indbydelse –!
STENSGAARD
Rodhugger og Lykkejæger! Hvad skulde det sigte till?
MONSEN
Se derborte! Naar man taler om Fanden, saa er han nærmest. Kom, Bastian!
Monsen og Bastian bort.
STENSGAARD
Hvad skulde det betyde, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
Kan virkelig ikke tjene Dem med noget Svar. – De lider? Deres Haand, unge Mand! Tillgiv, om jeg ved min Frimodighed har saaret Dem. Tro mig, De har endnu mange bittre Erfaringer at gjøre paa Livets Bane. De er ung; De er tillidsfuld og godtroende. Det er smukt; det er rørende saagar; men, men,
HIS: 31
Godtroenhed er Sølv; Verdenserfaring er Guld; – det er et Ordsprog af min egen Oppfindelse, Faer! Gud være med Dem!
Daniel Hejre gaar.

1.utg: 23
Kammerherre Brattsberg, hans Datter og Doktor Fjeldbo kommer fra Venstre.
ANDERS LUNDESTAD ved Talerstolen, slaar till Lyd
Herr Værksforvalter Ringdal har Ordet!
STENSGAARD raaber
Herr Lundestad, jeg forlanger Ordet!
LUNDESTAD
Siden!
STENSGAARD
Nej, nu! Strax!
HU: 369
LUNDESTAD
De kan ikke faa Ordet nu. Herr Ringdal har det.
RINGDAL paa Talerstolen
Ærede Forsamling! I dette Øjeblik har vi den Ære at se i vor Midte Manden med det varme Hjerte og den aabne Haand, – han, som vi i en lang Aarrække har vant os till at se op till, som till en Fader; han, som altid er rede till Raad, som till Daad; han, hvis Dør aldrig er stængt for noget hæderligt Medlem af vort Samfund; han, han –; vor ærede Hædersgjæst ynder ikke lange Taler, og derfor, en Skaal og et Hurra for Kammerherre Brattsberg og hans Familje! De leve! Hurra!
HIS: 32
MÆNGDEN
Hurra! Hurra! Hurra!
Stormende Jubel; man omringer Kammerherren, som takker og trykker de nærmestes Hænder.
STENSGAARD
Faar jeg nu Ordet?
1.utg: 24
LUNDESTAD
Vær saa god. Talerstolen er till Tjeneste.
STENSGAARD springer opp paa Bordet
Jeg bygger min egen Talerstol!
DE UNGE stimler om ham
Hurra!
KAMMERHERREN till Doktoren
Hvem er det balstyrige Menneske?
FJELDBO
Sagfører Stensgaard.
KAMMERHERREN
Naa, han!
STENSGAARD
Hør mig, I feststemte Brødre og Søstre! Hør mig, I, som har Frihedsdagens Jubel og Sang i eders Hjerter, selv om den ligger bunden. Jeg er en fremmed iblandt jer –
HIS: 33
ASLAKSEN
Nej!
STENSGAARD
Takk for det Nej! Jeg taer det som et Længselens og Trangens Vidnesbyrd. Dog, fremmed er jeg; men det er svoret, at her staar jeg med stort og friskt Hjertelag for eders Sorg og Glæde, for eders Savn og Sejr; havde jeg saasandt derover nogen Magt, da – da –!
HU: 370
ASLAKSEN
Det har De, Herr Overretssagfører!
1.utg: 25
LUNDESTAD
Ingen Afbrydelse! De har ikke Ordet.
STENSGAARD
De endnu mindre! Jeg afsætter Festkomiteen! Frihed paa Frihedsdagen, Gutter!
DE UNGE
Hurra for Friheden!
STENSGAARD
Man vil nægte jer Mælets Brug! I hørte det. Man vil gjøre jer till umælende! Væk med sligt Voldsherredømme! Jeg vil ikke staa her og holde Tale for en maalbunden Klynge. Snakke vil jeg. Og I skal snakke med. Vi vil snakke fra Leveren!
MÆNGDEN under stigende Jubel
Hurra!
HIS: 34
STENSGAARD
Ikke mere disse golde kisteklædte Festmøder! En gylden, en daadstung Grøde skal skyde frem af vore Syttende-Maj-Lag herefter. Maj! Det er jo Spiretiden; det er Aarets unge svulmende Jomfrumaaned. Till 1ste Juni blir det netopp to Maaneder siden jeg satte mig ned her iblandt jer. Og hvad har jeg ikke set af Storhed og af Smaahed, af styggt og af vakkert her!
KAMMERHERREN
Hvad er det egentlig han taler om, Doktor?
FJELDBO
Bogtrykker Aslaksen siger, det er om de lokale Forholde.
1.utg: 26
STENSGAARD
Jeg har set Evner glimte og glittre nede i Folket. Men jeg har ogsaa set den Fordærvelsens Aand, som ligger knugende over Evnerne og holder dem nede i det lave. Ja, jeg har set unge, varme, tillidsfulde Hjerter storme till Møde, – men ogsaa dem, som stængte Døren for sig!
THORA
O, Gud!
KAMMERHERREN
Hvad mener han med det?
STENSGAARD
Ja, Brødre og Søstre i Frejdighed! Der er i Vejret, i Luften, en Magt, et Spøgelse fra raadne Dage, som lægger Tyngsel og Mørke udover der, hvor
HU: 371
der skulde være Lys og Flugt. I Jorden igjen med dette Spøgelse!
HIS: 35
MÆNGDEN
Hurra! Hurra for 17de Maj!
THORA
Kom, Faer –!
KAMMERHERREN
Hvad Pokker er det for Spøgelse? Doktor, hvem taler han om?
FJELDBO hurtigt
Aa, det er om – (hvisker et Par Ord)
KAMMERHERREN
Aha! Nej, gjør han virkelig?
1.utg: 27
THORA
sagte
Takk!
STENSGAARD
Vil ingen anden knuse Dragen, saa vil jeg! Men vi maa holde sammen, Gutter!
MANGE STEMMER
Ja! Ja!
STENSGAARD
Vi er de unge. Vi ejer Tiden; men Tiden ejer ogsaa os. Vor Rett er vor Pligt! Albuerum for enhver Daadskraft, for enhver Vilje, som er af det stærke! Hør mig! Vi vil stifte et Forbund. Pengesækken har opphørt at regere i Sognet!
HIS: 36
KAMMERHERREN
Bravo! (till Doktoren) Pengesækken, sagde han; altsaa dog virkelig –!
STENSGAARD
Ja, Gutter, vi, vi er Valutaen, saa sandt der er Malm i os. Vore Viljer, det er det klingende Sølv, som skal gjælde Mand og Mand imellem. Krig og Nederlag for hver den, som vil hindre, at vi udmynter os!
MÆNGDEN
Hurra!
STENSGAARD
Man har slængt mig et haanligt Bravo i Ansigtet her ikveld –
KAMMERHERREN
Nej!
1.utg: 28
STENSGAARD
Ligemeget! Hverken Takk eller Trusel gjælder for den, der vil, hvad han vil. Og dermed Gud befalet! Ja, han; thi det er dog hans Ærinde, vi gaar i vor unge tillidsfulde Gjerning. Ind till Restauratøren altsaa; – i denne Time vil vi stifte vort Forbund!
HU: 372
MÆNGDEN
Hurra! Bær ham! Bær ham!
Han løftes paa Guldstol.
STEMMER
Tal! Mere! Mere!
HIS: 37
STENSGAARD
Samhold, siger jeg! Med de unges Forbund er et Forsyn i Pagt. Det staar till os, om vi vil styre Verden – her i Distriktet!
Han bæres ind i Teltet under stormende Jubel.
MADAM RUNDHOLMEN tørrer Øjnene
Aa nej, for en Mund der sidder paa det Menneske! Kunde en ikke gjerne kysse ham, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
Nej, kysse ham, det vilde jeg dog ikke.
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, De! Det tror jeg nok.
DANIEL HEJRE
Vilde De kanske kysse ham, Madam Rundholmen?
MADAM RUNDHOLMEN
Uf, hvor fæl De er!
Hun gaar ind i Teltet; Daniel Hejre ligesaa.
1.utg: 29
KAMMERHERREN
Spøgelse, – og Drage, – og Pengesækk! Det var forskrækkelig grovt. Men vel tillpass!
LUNDESTAD nærmer sig
Det gjør mig rigtig inderlig ondt, Herr Kammerherre –
HIS: 38
KAMMERHERREN
Ja, hvor har De havt Deres Menneskekundskab henne? Naa, naa; det kan times enhver. God Natt, Herr Lundestad, og mange Takk for iaften (vender sig till Thora og Doktoren). Men fy for Pokker; dette prægtige unge Menneske har jeg jo været grov imod!
FJELDBO
Ja saa?
THORA
Visiten, mener Du –?
KAMMERHERREN
To Visiter. Det er sandelig Lundestads Skyld; han havde skildret mig ham, som en Lykkejæger og som – som noget, jeg ikke husker. Naa, heldigvis kan jeg bøde paa det.
THORA
Hvorledes –?
KAMMERHERREN
Kom, Thora; vi vil endnu iaften –
HU: 373
FJELDBO
Aa nej, Herr Kammerherre, er nu det værd at –?
THORA sagte
Hyss!
1.utg: 30
KAMMERHERREN
Har man forløbet sig, saa faar man gjøre det godt igjen; det er simpel Skyldighed. God Natt, Doktor! Saa fik jeg dog
HIS: 39
en fornøjelig Stund. Det er mere, end De har beredt mig idag.
FJELDBO
Jeg, Herr Kammerherre?
KAMMERHERREN
Aa ja, ja, ja; – baade De og andre –
FJELDBO
Men maatte jeg ikke spørge, hvad jeg –?
KAMMERHERREN
Herr Værkslæge, – ingen Paatrængenhed. Jeg er aldrig paatrængende. Naa, i Guds Navn forresten, – God Natt!
Kammerherren og Thora gaar ud tillvenstre; Fjeldbo ser tankefuld efter dem.
BOGTRYKKER ASLAKSEN fra Teltet
Hej, Oppvarter! Blæk og Pen! Jo, nu gaar det løs, Herr Doktor!
FJELDBO
Hvad gaar løs?
ASLAKSEN
Han stifter Forbundet. Det er næsten stiftet.
LUNDESTAD har nærmet sig, sagte
Skriver der sig mange ind?
HIS: 40
ASLAKSEN
Vi har nu omkring 37 foruden Enker og sligt. Pen og
1.utg: 31
Blæk, siger jeg! Ingen Oppvarter tillstede; det er de lokale Forholdes Skyld. (ud bagved Teltet)
LUNDESTAD
Puh; dette her har været en varm Dag.
FJELDBO
Jeg er bange, vi faar varmere Dage herefter.
LUNDESTAD
Tror De Kammerherren blev meget vred?
FJELDBO
Aa, slettikke; det saa De jo. Men hvad siger De om det nye Forbund?
LUNDESTAD
Hm; jeg siger ingenting. Hvad skal en vel sige?
FJELDBO
Men det er jo Begyndelsen till en Kamp om Magten her i Distriktet.
HU: 374
LUNDESTAD
Ja-ja! Kamp er god. Han er en Mand med store Gaver, han, Stensgaard.
FJELDBO
Og en Mand, som vil frem.
HIS: 41
LUNDESTAD
Ungdommen vil altid frem. Jeg vilde ogsaa frem, da jeg var ung; der er ingenting at sige paa det. Men en kunde kanske gaa indenfor Døren –
DANIEL HEJRE fra Teltet
Naa, Herr Lundestad, skal De ind og interpellere? Hvad? Gjøre Opposition? He-he! For saa maa De skynde Dem.
1.utg: 32
LUNDESTAD
Aa, jeg kommer vel altid tidsnok.
DANIEL HEJRE
Forsent, Faer! Medmindre De vil staa Fadder. (Hurraraab fra Teltet) Der synger Degnene Amen; nu er Daabsakten over.
LUNDESTAD
En faar vel Lov till at høre; jeg skal holde mig stille. (gaar ind)
DANIEL HEJRE
Det er ogsaa et af de faldende Trær! Mangt og mange vil komme till at falde nu! Her vil komme till at se ud, som en Skog efter Storm. Aa, det er dejligt, er det!
FJELDBO
Men sig mig, Herr Hejre, hvad kan det egentlig interessere Dem?
DANIEL HEJRE
Interessere mig? Jeg er ingen interesseret Mand, Herr Doktor! Naar jeg fryder mig, saa er det paa mine Medborgeres
HIS: 42
Vegne. Her vil blive Liv, Indhold, Stoff! For mig personligt, – Gudbevares, for mig kan det være ligegyldigt; jeg siger, som Stortyrken sagde om Kejseren af Østerrig og Kongen af Frankrig: Det er mig det samme, enten Svinet æder Hunden eller Hunden Svinet. (ud i Baggrunden tillhøjre)
MÆNGDEN i Teltet
Sagfører Stensgaard leve! Han leve! Hurra! Hurra for de unges Forbund! Vin! Punsch! Hej; hej! Øl! Hurra!
1.utg: 33
HU: 375
BASTIAN MONSEN
fra Teltet
Gud velsigne Dem og alle Mennesker! (med taarekvalt Stemme) Uf, Doktor, jeg kjender mig saa stærk ikveld. Jeg maa gjøre noget!
FJELDBO
Genér Dem ikke. Men hvad vil De gjøre?
BASTIAN
Jeg tror, jeg gaar ned paa Dansesalen og prygler et Par af mine Venner. (ud bagved Teltet)
Stensgaard kommer ud fra Teltet, uden Hatt og i stærk Bevægelse.
STENSGAARD
Kjære Fjeldbo, er det dig?
FJELDBO
Till Tjeneste, Herr Folkehøvding! Ja, Du er da vel kaaret –?
STENSGAARD
Naturligvis; men –
HIS: 43
FJELDBO
Og hvad skal det saa vidre kaste af sig? Hvilke Tillidshverv i Kommunen? En Bankbestyrerpost? Eller kanske –?
STENSGAARD
Aa, snakk ikke til mig om sligt! Du mener det heller ikke. Du er ikke saa flad og tom i Brystet, som Du gjerne vil synes.
FJELDBO
Nu skal vi høre!
1.utg: 34
STENSGAARD
Fjeldbo! Vær mig en Ven, som før! Det er blevet øde imellem os. Der var saa meget uhyggeligt hos Dig, Spas og Spott, som stødte mig tillbage. Aa, det var dog Urett af mig! (slaar Armene om ham) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig!
FJELDBO
Du ogsaa! Jeg med; jeg med!
STENSGAARD
Ja, maatte jeg ikke være den usleste Usling paa Jorden, hvis ikke al denne Velsignelse gjorde mig god og brav? Hvormed har jeg fortjent det, du? Hvad har jeg syndige Skabhals gjort, at jeg blev saa rigt benaadet?
FJELDBO
Her er min Haand! Ikveld holder jeg minsæl af dig!
STENSGAARD
Takk! Vær trofast og sand. Jeg skal være det. – Ja, er det ikke en usigelig Lykke, saaledes at
HU: 376
kunne rive dem med sig, alle de mange? Maa en ikke blive god af Takknemmelighed? Og
HIS: 44
hvorledes maa en ikke elske alle Mennesker? Jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn allesammen, græde og bede dem om Forladelse, fordi Gud har været saa partisk at give mig mere end dem.
FJELDBO stille
Ja; saa usigelig meget kan den enkelte faa. Ikke et Kryb, ikke et grønt Blad langs Vejen kunde jeg træde paa ikveld.
STENSGAARD
Du?
1.utg: 35
FJELDBO
Punktum! Derom er ikke Talen. Jeg vilde kun sige, at jeg forstod dig.
STENSGAARD
Hvad for en dejlig Natt! Musiken og Jubelen klinger langt ud over Engene. Dernede er det stille. – Ja, den Mand, hvis Liv ikke taer sin Daab af slig en Time, han fortjener ikke at leve paa Guds Jord.
FJELDBO
Ja, men sig mig nu, – hvad skal saa videre bygges – imorgen, og alle Ugedage?
STENSGAARD
Bygges? Først gjælder det at rive ned. – Du, Fjeldbo, jeg har engang drømt, – eller kanske jeg saa det; dog nej, jeg drømte; men saa levende! Jeg syntes der var kommen Dommedag over Jorden. Jeg kunde se hele Rundingen af den. Ingen Sol var der; kun et gult Uvejrslys. Der gik en Storm; den strøg fra Vest og strøg alting med sig; først strøg den vissent Løv, saa
HIS: 45
strøg den Mennesker; – men de holdt sig paa Benene endda. Kapperne slog tætt ind om dem, saa de foer som siddende i Flugten. Først saa de ud som Borgerfolk, der løber efter sine Hatte i Blæst; men da de kom nærmere, saa var det Kejsere og Konger; og det, de løb efter og greb efter, og som de altid var nærved at naa, men aldrig naade, det var Kroner og Rigsæbler. Aa, der kom Hundreder efter Hundreder af alle Slags, og ingen vidste, hvad det gjaldt; men
HU: 377
mange jamred og spurgte: hvorfra er den dog kommen, denne forfærdelige Storm? Da blev der svaret: en Røst talte, og denne ene Røst gav slig Gjenlyd, at Stormen vaktes!
1.utg: 36
FJELDBO
Naar drømte du dette?
STENSGAARD
Aa engang, – jeg erindrer ikke; for flere Aar siden.
FJELDBO
Der har været Opprør etsteds i Europa, og saa har du spist tungt till Aften og læst Aviser ovenpaa –
STENSGAARD
Den samme Isnen, den samme Risslen nedad Ryggen har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gjøre Fyldest for mig. Jeg vil være Røsten –
FJELDBO
Hør, kjære Stensgaard, du skal standse og tænke dig om. Du vil være Røsten, siger du. Godt! Men hvor vil du være Røsten? Her i Fogderiet? Eller, hvis det kommer højt, her i Amtet! Og hvem skal være Gjenlyden, der slaar, saa Stormen vækkes? Jo, Folk, som Proprietær Monsen og Bogtrykker Aslaksen og
HIS: 46
det fedryggede Geni, Herr Bastian. Og istedet for de flygtende Kejsere og Konger vil vi faa se Gaardbruger Lundestad, som løber efter sin Storthingsfuldmagt. Hvad blir saa det hele? Det blir, hvad syntes først i Drømmen, – Spidsborgere i Blæst.
STENSGAARD
I den nærmeste Nærhed, ja! Men ingen ved, hvor langt et Uvejr slaar.
FJELDBO
Sniksnakk med dig og dit Uvejr! Og naar saa dertill kommer, at du, blind og besnakket og forlokket, som du er, vender dine Vaaben netopp mod det hæderlige og det dygtige iblandt os –
1.utg: 37
STENSGAARD
Det er ikke sandt!
FJELDBO
Det er sandt! Monsen paa Storli fik Tag i dig strax du kom her till Byggden; og gjør du dig ikke fri for ham, saa blir det din Ulykke. Kammerherre
HU: 378
Brattsberg er en Hædersmand; det kan du stole paa. Ved du, hvorfor Herr Proprietæren har lagt ham for Had? Jo, fordi –
STENSGAARD
Jeg taaler ikke et Ord mere! Ikke et eneste Ord, som fornærmer mine Venner!
FJELDBO
Se tillbunds i dig selv, Stensgaard! Er Herr Mons Monsen virkelig din Ven?
HIS: 47
STENSGAARD
Proprietær Monsen har med al Velvilje aabnet sit Hus for mig –
FJELDBO
Han aabner forgjæves sit Hus for de bedre her.
STENSGAARD
Aa, hvem kalder du de bedre? Nogle storsnudede Embedsmænd! Jeg ved det nok. Men hvad mig angaar, saa har man paa Storli modtaget mig med en Forekommenhed og en Anerkjendelse, som –
FJELDBO
Anerkjendelse; ja desværre, – der er vi ved Kjernepunktet.
STENSGAARD
Aldeles ikke! Jeg er Mand for at se uhildet. Pro
1.utg: 38
prietær Monsen har Evner, han har Læsning, han har Sans for de offentlige Anliggender.
FJELDBO
Evner? Aa ja, paa sin Vis. Læsning ogsaa; han holder Bladene og har deraf mærket sig, hvilke Taler du har holdt, og hvilke Artikler du har skrevet. Og at han har Sans for de offentlige Anliggender, det har han naturligvis lagt for Dagen ved at samstemme baade i dine Taler og i dine Avisartikler.
STENSGAARD
Hør, Fjeldbo, nu kommer igjen Bundfaldet opp i dig. Kan du da aldrig holde dig fri for dette skidenfærdige i Tankegangen?
HIS: 48
Hvorfor altid forudsætte enten usle eller latterlige Bevæggrunde? Aa, du mener det ikke! Nu ser du saa trofast ud igjen. Jeg vil sige dig det bedste, det rette Kjernepunkt. Kjender du Ragna?
FJELDBO
Ragna Monsen? Ja; saadan paa anden Haand.
HU: 379
STENSGAARD
Ja, hun kommer undertiden till Kammerherrens.
FJELDBO
I al Stillhed. Hun og Frøken Brattsberg er Veninder fra Konfirmationstiden.
STENSGAARD
Og hvad siger du saa om hende?
FJELDBO
Jo, efter alt, hvad jeg har hørt, maa hun være en meget fortræffelig Pige.
1.utg: 39
STENSGAARD
Aa, du skulde se hende i Hjemmet. Hun har ingen anden Tanke end de to smaa Søskende. Og hvorledes skal hun ikke have plejet sin Moder! Du ved, Moderen var sindssyg de sidste Aar, hun levede.
FJELDBO
Javisst; jeg var selv Læge der en Tid. Men sig mig, kjære Ven; jeg skulde dog vel ikke tro at –?
HIS: 49
STENSGAARD
Jo, Fjeldbo, jeg elsker hende virkelig; till dig kan jeg sige det. Ja, jeg skjønner godt, hvad der undrer dig. Du finder det paafaldende, at jeg saa hurtigt ovenpaa –. Ja, du ved jo, jeg har været forlovet i Kristiania?
FJELDBO
Ja, man har fortalt det.
STENSGAARD
Det hele Forhold var en Skuffelse. Jeg maatte bryde det; det var bedst for alle Parter. Du kan tro, jeg har lidt nok under den Sag; jeg har følt mig pint og knuget –. Naa, Gudskelov, nu er jeg ude af det; det var ogsaa min Grund till at flytte bort.
FJELDBO
Og ligeover for Ragna Monsen er du sikker paa dig selv?
STENSGAARD
Ja, det er jeg, du! Her er ingen Fejltagelse mulig.
FJELDBO
Men saa i Guds Navn, gjør Alvor af det! Det er en stor Lykke! O, jeg kunde sige dig saa meget –
1.utg: 40
STENSGAARD
Kan du virkelig det? Har hun yttret noget? Till Frøken Brattsberg kanske?
FJELDBO
Du forstaar mig ikke. Men hvorledes er det
HU: 380
muligt, at du midt under alt dette kan gaa her og svire i politiske Orgier? At Byggdsladderen kan faa Indpass i et Sind, som –
HIS: 50
STENSGAARD
Og hvorfor ikke? Mennesket er da ikke en saa aldeles enkelt Maskine heller. Jeg er det ialfald ikke. Desuden, netopp igjennem disse Kampe og Brydninger gaar Vejen till hende.
FJELDBO
En forbandet triviel Vej.
STENSGAARD
Fjeldbo, jeg er ærgjærrig; det ved du godt. Jeg maa frem i Verden. Naar jeg tænker paa, at jeg er tredive Aar, og endnu staar ved Begyndelsen, saa kjender jeg Samvittighedens Tænder i mig.
FJELDBO
Ja, men det er ikke dens Visdomstænder.
STENSGAARD
Det kan ikke nytte at snakke till dig. Du har aldrig følt denne jagende og æggende Trang. Du har drevet og dovnet alle dine Dage, – som Student, till Examen, i Udlandet, og nu her –
FJELDBO
Aa ja, kanske; men det har ialfald været dejligt. Og
1.utg: 41
der følger ingen Slappelse efter, som den, man føler, naar man stiger ned af Bordet, efterat –
STENSGAARD
Alt andet; men dette taaler jeg minsæl ikke! Du gjør en ond Gjerning med sligt. Du tager Løftelsen fra mig –
FJELDBO
Ja, men ved du hvad; naar Løftelsen sidder saa løst –
HIS: 51
STENSGAARD
Lad være, siger jeg! Hvad Rett har du till at bryde ind i min Lykke? Tror du ikke jeg er ærlig kanske?
FJELDBO
Jo, det ved Himlen, jeg tror!
STENSGAARD
Naa, hvad skal det saa till at gjøre mig tom og ækkel og mistroisk mod mig selv? (Larm og Raab i Teltet) Hør; hør! De drikker min Skaal! Hvad der kan gribe saa mange, – ved den evige Gud, det har Sandhed i sig!
HU: 381
Frøken Brattsberg, Frøken Monsen og Kandidat Helle fra Venstre gaar over Pladsen i Mellemgrunden.
KANDIDAT HELLE till Frøken Brattsberg
Se der, Frøken; der staar netopp Sagfører Stensgaard.
THORA
Ja, saa følger jeg ikke længere. Godnatt, Ragna! Godnatt; Godnatt!
HELLE og FRØKEN MONSEN
Godnatt; Godnatt!
De gaar ud tillhøjre.
1.utg: 42
THORA
nærmere
Jeg er Jernværksejer Brattsbergs Datter. Jeg har et Brev till Dem fra Faer.
HIS: 52
STENSGAARD
Till mig –?
THORA
Vær saa god; her er det. (vil gaa)
FJELDBO
Faar jeg ikke Lov at følge?
THORA
Nej Takk; følg ikke. Godnatt! (ud till Venstre)
STENSGAARD læser ved en Papirlygte
Hvad for noget?
FJELDBO
Men, kjære, – hvad skriver Kammerherren?
STENSGAARD brister i Latter
Det havde jeg dog ikke ventet!
FJELDBO
Men sig mig da –?
STENSGAARD
Kammerherre Brattsberg er en ynkelig Karl.
FJELDBO
Og det vover du –
1.utg: 43
STENSGAARD
Usel; usel! Sig det igjen till hvem du vil. Naa, lad forresten være. (gjemmer Brevet) Det blir imellem os!
HIS: 53
Forsamlingen kommer ud af Teltet.
PROPRIETÆR MONSEN
Herr Formand! Hvor er Herr Stensgaard?
MÆNGDEN
Der staar han! Hurra!
LUNDESTAD
Herr Overretssagføreren har glemt sin Hatt. (rækker ham den)
BOGTRYKKER ASLAKSEN
Værsaagod; her er Punsch! En hel Bolle!
HU: 382
STENSGAARD
Takk; ikke mere.
MONSEN
Og saa husker vel Medlemmerne, at imorgen samles vi paa Storli hos mig for at –
STENSGAARD
Imorgen? Nej, det var jo ikke imorgen –?
MONSEN
Jo visst; for at vedtage den Rundskrivelse, som –
STENSGAARD
Nej, imorgen kan jeg sandelig ikke godt –. Jeg skal se i overmorgen eller Dagen derefter. Naa, Godnatt, mine Herrer; hjertelig Takk for idag, og Hurra for Fremtiden!
1.utg: 44
HIS: 54
MÆNGDEN
Hurra! Vi følger ham hjem!
STENSGAARD
Takk; Takk! De maa endelig ikke –
ASLAKSEN
Vi følger Dem allesammen.
STENSGAARD
Lad gaa. Godnatt, Fjeldbo; ja, for du følger vel ikke?
FJELDBO
Nej. Men det vil jeg sige dig, at hvad du yttred om Kammerherre Brattsberg –
STENSGAARD
Hyss, hyss; det var overdrevet i Udtrykket. En Streg over det! – Naa ja, mine ærede Venner, vil I være med, saa kom; jeg gaar i Spidsen.
MONSEN
Deres Arm, Stensgaard!
BASTIAN
Sangere! Stem i! Noget rigtig fædrelandsk!
MÆNGDEN
Sang; Sang! Musik!
En Folkesang spilles og synges. Toget marcherer ud till Højre i Baggrunden.
HIS: 55
FJELDBO
till Lundestad, som er bleven tillbage
Et stadseligt Følge.
1.utg: 45
LUNDESTAD
Aa ja. Men en stadselig Fører ogsaa.
FJELDBO
Og hvor gaar saa De, Herr Lundestad?
LUNDESTAD
Jeg? Jeg gaar hjem og lægger mig.
Han hilser og gaar. Doktor Fjeldbo blir alene tillbage.
Teppet falder.
HIS: 56
1.utg: [46]
HIS: 57
HU: 383
ANDEN AKT
Havestue hos Kammerherrens. Elegante Møbler, Pianoforte, Blomster og skjeldne Planter. Indgangsdør i Baggrunden. Paa venstre Side Dør till Spisesalen; tillhøjre flere aabne Glasdøre ud till Haven.
Bogtrykker Aslaksen staar ved Indgangsdøren. En Pige er ifærd med at bære et Par Frugtskaaler ind tillvenstre.
PIGEN
Ja, men De hører jo, Selskabet sidder tillbords endnu. De maa komme igjen siden.
ASLAKSEN
Nej, faar jeg saa heller Lov till at vente?
PIGEN
Ja, hvis De heller vil det. De kan sætte Dem der saalænge.
Hun gaar ind i Spisesalen. Aslaksen sætter sig ved Døren. Opphold. Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.
FJELDBO
Naa, Goddag, Aslaksen; er De her?
PIGEN kommer tillbage
Aa, hvor sent Doktoren kommer!
1.utg: 47
HIS: 58
FJELDBO
Jeg blev kaldt ud i Sygebesøg.
PIGEN
Baade Kammerherren og Frøkenen har spurgt saa meget efter Dem.
FJELDBO
Saa de har det?
PIGEN
Ja, Doktoren maa endelig gaa ind. Eller skal jeg kanske sige till at –?
FJELDBO
Nej, nej; lad være. Jeg skal altid faa en Bid Mad sidenefter; nu venter jeg her saalænge.
PIGEN
Ja, de er snart færdige.
Hun gaar ud i Baggrunden.
ASLAKSEN lidt efter
Og De kan lade sligt Gjæstebudsbord gaa fra Dem, – med Kage og fin Vin og alt godt?
FJELDBO
Ja for Pokker, man faar snarere formeget end forlidt af det gode her i Egnen.
HU: 384
ASLAKSEN
Det kan jeg ikke være enig med Dem i.
HIS: 59
FJELDBO
Hm. Men sig mig, – det er nogen, De venter paa?
1.utg: 48
ASLAKSEN
Det er nogen, jeg venter paa, ja!
FJELDBO
Og hjemme staar det taaleligt till? Deres Kone –?
ASLAKSEN
Ligger tillsengs som sædvanligt; hoster og tæres væk.
FJELDBO
Og den næstældste?
ASLAKSEN
Aa, han er og blir nu vanfør; det ved De jo. Det skal saa være for os; – hvad Fanden kan det nytte at snakke om sligt!
FJELDBO
Lad mig se paa Dem, Aslaksen!
ASLAKSEN
Naa; hvad vil De se?
FJELDBO
Idag har De drukket.
ASLAKSEN
Det gjorde jeg igaar ogsaa.
FJELDBO
Igaar; ja, det fik endda saa være; men idag og –
HIS: 60
ASLAKSEN
End de derinde da? Jeg synes de ogsaa drikker.
FJELDBO
Ja, kjære Aslaksen, De har Rett paa en Maade; men Vilkaarene er nu saa forskjellige her i Verden.
1.utg: 49
ASLAKSEN
Jeg har ikke valgt mine Vilkaar.
FJELDBO
Nej, Vorherre har valgt for Dem.
ASLAKSEN
Nej, det har han ikke. Det er Mennesker, som har valgt. Daniel Hejre valgte, da han tog mig ud af Trykkeriet og satte mig till at studere. Og Kammerherre Brattsberg valgte, da han ruinerte Daniel Hejre, saa jeg maatte gaa tillbage till Trykkeriet igjen.
FJELDBO
Nu taler De mod bedre Vidende. Kammerherre Brattsberg har aldrig ruineret Daniel Hejre; Daniel Hejre ruinerte sig selv.
ASLAKSEN
Lad gaa! Men hvor turde Daniel Hejre ruinere sig selv, naar han havde sligt Ansvar mod mig?
HU: 385
Vorherre har ogsaa sin Skyld, forstaar sig. Hvorfor skulde han give mig Evner og Anlægg? Naa, dem kunde jeg da endelig brugt som en skikkelig Haandværksmand; men saa kommer den gamle Sludderbøtte –
HIS: 61
FJELDBO
Det er styggt, hvad De der siger. Daniel Hejre tog sig dog visst af Dem i den bedste Mening.
ASLAKSEN
Ja, hans gode Mening kan sgu’ lidet hjælpe mig. – Derinde, hvor de nu sidder og klinker og drikker Skaaler, der sad jeg ogsaa; var som en af de andre; var fint opp
1.utg: 50
klædt –! Det var vel noget for mig, det; for mig, som havde læst saa mangt, og som havde tørstet saa længe efter at faa Del i alt det, som herrligt er i Verden. Jo, Pytt! Hvor længe var Jeppe i Paradis? Knald og Fald; ud af det igjen; – hele Herrligheden faldt i Fisk, som vi siger i Trykkeriet.
FJELDBO
Ja-ja; men De var jo dog ikke saa slemt stillet; De havde jo Deres Haandværk at ty till.
ASLAKSEN
Det er en god Snakk, det. Efter sligt noget er ens Stand ikke længere ens Stand. De tog Fodfæstet væk under mig og satte mig ud paa en glatt Is, – og saa maa jeg endda høre Slængord, fordi jeg snubler.
FJELDBO
Naa; jeg vil visselig ikke gaa haardt irette med Dem –
ASLAKSEN
Nej, det gjør De ogsaa Rett i. – Det er et underligt Røre! Daniel Hejre og Forsynet og Kammerherren og Skjæbnen og Omstændighederne – og jeg selv ogsaa! Jeg har tidt tænkt paa at klare det ud fra hinanden og skrive en Bog om det; men det
HIS: 62
er saa forbandet indfiltret at – (skotter mod Døren tillvenstre) Se saa; nu gaar de fra Bordet.
Selskabet, Damer og Herrer, gaar under munter Samtale fra Spisesalen ud i Haven. Mellem Gjæsterne er Sagfører Stensgaard med Thora under den venstre og Selma under den højre Arm. Doktor Fjeldbo og Bogtrykker Aslaksen staar oppe ved Døren i Baggrunden.
1.utg: 51
HU: 386
STENSGAARD
Ja, jeg er jo fremmed her; Damerne faar sige, hvor jeg skal føre Dem hen.
SELMA
Ud i det fri; De maa se Haven.
STENSGAARD
O ja, det skulde være dejligt! (ud gjennem den forreste Glasdør tillhøjre)
FJELDBO
Men i Guds Navn, det var jo Stensgaard!
ASLAKSEN
Ja, det er ham, jeg skal have fatt i. Jeg har rendt længe nok efter ham; heldigvis traf jeg da Daniel Hejre –
Daniel Hejre og Erik Brattsberg kommer fra Spisesalen.
DANIEL HEJRE
He-he; det var minsæl en excellent Sherry! Jeg har ikke smagt Magen, siden jeg var i London.
HIS: 63
ERIK BRATTSBERG
Ja, ikke sandt? Den kan live et Menneske opp!
DANIEL HEJRE
Ak, ak; det er en sand Fryd at se sine Penge saa vel anvendte!
ERIK BRATTSBERG
Hvorledes? (leende) Naa; ja, ja vel, ja!
De gaar ud i Haven.
FJELDBO
De skal tale med Stensgaard, siger De?
1.utg: 52
ASLAKSEN
Jeg skal saa.
FJELDBO
I Forrettninger?
ASLAKSEN
Forstaar sig; Festberettningen i Bladet –
FJELDBO
Ja, ved De hvad, – saa maa De vente derude saalænge –
ASLAKSEN
Ude i Gangen?
FJELDBO
I Forstuen, ja! Her er hverken Tid eller Sted –; jeg skal passe paa, naar Stensgaard blir et Øjeblik alene; hører De –!
HIS: 64
ASLAKSEN
Bevares vel; jeg skal vente till min Tid kommer. (gaar ud i Baggrunden)
Kammerherre Brattsberg, Gaardbruger Lundestad, Værksforvalter Ringdal og et Par andre Herrer fra Spisesalen.
HU: 387
KAMMERHERREN
i Samtale, till Lundestad
Uvorrent, siger De? Nu, Formen vil jeg ikke vidre oppholde mig ved; men der var Guldkorn i den Tale; det kan jeg forsikkre Dem.
LUNDESTAD
Ja-ja; naar Kammerherren er fornøjet, saa kan sagtens jeg være det.
1.utg: 53
KAMMERHERREN
Det skulde jeg ogsaa mene. Naa, der har vi da Doktoren! Og med en tom Mave sandsynligvis?
FJELDBO
Siger intet, Herr Kammerherre; her er ikke langt till Spisekammeret; – jeg betragter mig halvvejs som hjemme i Huset.
KAMMERHERREN
Se, se; gjør De det? Det skulde De dog ikke gjøre før Tiden.
FJELDBO
Hvorledes? De tager det da vel ikke ilde opp? De har jo selv tilladt mig –
HIS: 65
KAMMERHERREN
Hvad jeg har tilladt Dem, det er tilladt. – Naa, naa; betragt De Dem som hjemme, og se De kan finde Vejen till Spisekammeret. (slaar ham lett paa Skuldren og vender sig till Lundestad) Se, det er en; ham kan De kalde en Lykkejæger og – og det andet, som jeg ikke husker.
FJELDBO
Men, Herr Kammerherre!
LUNDESTAD
Nej, jeg forsikkrer –
KAMMERHERREN
Ingen Disputer ovenpaa Maden; det er ikke tjenligt. Nu faar vi snart Kaffeen derud. (gaar med Gjæsterne ned i Haven)
1.utg: 54
LUNDESTAD
till Fjeldbo
Skulde De hørt saa underlig, som Kammerherren er idag?
FJELDBO
Det mærkede jeg allerede igaaraftes.
LUNDESTAD
Tænk, han vil endelig, at jeg skal have kaldt Herr Stensgaard for en Lykkejæger og sligt noget!
FJELDBO
Aa, Pytt; Herr Lundestad; om nu saa var? Men undskyld; jeg maa ned og hilse paa Husets Damer. (gaar ud tillhøjre)
HIS: 66
HU: 388
LUNDESTAD
till Ringdal, som ordner et Spillebord
Hvorledes hænger det dog sammen, at Sagfører Stensgaard kommer her?
RINGDAL
Ja, sig De mig det. Han stod ikke paa Listen fra først af.
LUNDESTAD
Altsaa bagefter? Efter den Tilltale, Kammerherren fik igaar –?
RINGDAL
Ja, kan De skjønne sligt?
LUNDESTAD
Skjønne det? Aa jo; aa jo.
RINGDAL sagtere
Mener De, Kammerherren er rædd for ham?
1.utg: 55
LUNDESTAD
Jeg mener, han er varsom, – mener jeg.
De gaar samtalende opp mod Baggrunden og derpaa ud i Haven; paa samme Tid kommer Selma og Stensgaard frem i den forreste Havedør.
SELMA
Jo, vil De nu se; der borte over Trætoppene skimter vi baade Kirketaarnet og hele den øverste Del af Byen.
STENSGAARD
Ja virkelig; det havde jeg ikke troet.
HIS: 67
SELMA
Synes De ikke Udsigten heroppefra er dejlig?
STENSGAARD
Alting er dejligt her; Haven og Udsigten og Solskinnet og Menneskene! O, du gode Gud, hvor det altsammen er dejligt! Og her boer De hele Sommeren?
SELMA
Nej, ikke jeg og min Mand; vi kommer og gaar. Vi har et stort prægtigt Hus inde i Byen, meget prægtigere end her; ja, De skal nok faa se det.
STENSGAARD
Og Deres Familje boer kanske ogsaa i Byen?
SELMA
Familje? Hvem skulde den Familje være?
STENSGAARD
Ja, jeg vidste ikke –
SELMA
Vi Eventyrprinsesser har ingen Familje.
1.utg: 56
STENSGAARD
Eventyrprinsesser?
SELMA
Idethøjeste har vi kun saadan en ond Stedmoder –
STENSGAARD
En Hex, ja! Og De er altsaa Prinsesse?
HIS: 68
HU: 389
SELMA
Over alle de sunkne Slotte, hvor det spiller om Thorsdagsnatten. Doktor Fjeldbo mener, det maa være en meget behagelig Livsstilling; men, – ja, nu skal De høre –
ERIK BRATTSBERG fra Haven
Naa, endelig finder man da den lille Frue!
SELMA
Ja, Fruen fortæller Herr Stensgaard sit Levnetsløb.
ERIK BRATTSBERG
Se, se; og hvad Figur spiller Ægtemanden i Fruens Levnetsløb?
SELMA
Prins, naturligvis. (till Stensgaard) De ved, der kommer altid en Prins og løser Trolddommen, og saa er alting godt og vel, og saa er der Glæde og Gratulation i Verden, og saa er Eventyret ude.
STENSGAARD
Aa; det var for kort.
SELMA
Ja kanske, – paa en Maade.
1.utg: 57
ERIK BRATTSBERG
slaar Armen om hende
Men ud af det Eventyr spandt der sig et nyt, og der blev Prinsessen Dronning!
HIS: 69
SELMA
Paa samme Vilkaar, som de rigtige Prinsesser?
ERIK BRATTSBERG
Hvilke Vilkaar?
SELMA
De maa udenlands; bort till et fremmed Rige.
ERIK BRATTSBERG
En Cigar, Herr Stensgaard?
STENSGAARD
Takk; ikke nu.
Doktor Fjeldbo og Thora fra Haven.
SELMA imod dem
Kjære Thora, er du der! Du er da vel ikke syg?
THORA
Jeg? Nej.
SELMA
Jo, jo; det er du visst; jeg synes, du konsulerer Doktoren saa ivrigt i de sidste Dage.
THORA
Nej, jeg forsikkrer dig –
SELMA
Snakk; lad mig føle! Du brænder. Kjære Doktor, tror De ikke den Hede gaar over?
1.utg: 58
HIS: 70
FJELDBO
Alting skal have sin Tid.
HU: 390
THORA
Frost er da heller ikke bedre –
SELMA
Nej, den jævne Middelvarme, – saa siger min Mand ogsaa.
KAMMERHERREN kommer fra Haven
Hele Familjen samlet i fortrolig Klynge? Det er just ikke meget høfligt mod Gjæsterne.
THORA
Kjære Faer, nu skal jeg strax –
KAMMERHERREN
Aha, det er Dem, Damerne gjør Kour till, Herr Stensgaard! Det skal jeg besørge.
THORA sagte till Fjeldbo
Bliv!
Hun gaar ud i Haven.
ERIK BRATTSBERG byder Selma Armen
Har Fruen noget imod –?
SELMA
Kom!
Begge ud tillhøjre.
HIS: 71
KAMMERHERREN
ser efter dem
At faa de to skillt ad, det er nu ikke till at tænke paa.
1.utg: 59
FJELDBO
Det vilde ogsaa være en syndig Tanke.
KAMMERHERREN
Ja, hvorledes dog Vorherre er Daarernes Formynder! (raaber ud) Thora, Thora, saa hav dog et Øje med Selma! Hent et Shawl till hende; og lad hende ikke løbe saaledes omkring; hun forkjøler sig! Ja, vi Mennesker er kortsynte, Doktor! Ved De noget Middel mod den Fejl?
FJELDBO
Ja; Lærepengene. Dem skal man anbringe bag Øret, saa ser man klarere en anden Gang.
KAMMERHERREN
Ej-ej! Takk for det Raad. Men De, som regner Dem for hjemme her, De skal saamæn ogsaa tage Dem lidt af Deres fremmede.
FJELDBO
Ja, vel; Stensgaard, skal kanske vi to –?
KAMMERHERREN
Aa nej, kjære, – derude gaar min gamle Ven, Hejre –
FJELDBO
Ja, han regner sig ogsaa for hjemme her.
KAMMERHERREN
Ha, ha, ha! Han gjør saa, ja!
HIS: 72
FJELDBO
Naa, vi to skal slaa os sammen og prøve vort bedste. (gaar ud i Haven)
1.utg: 60
HU: 391
STENSGAARD
Herr Kammerherren nævnte Daniel Hejre. Jeg maa sige, jeg blev forundret over at se ham her.
KAMMERHERREN
Gjorde De det? Herr Hejre og jeg er Skolekammerater og Ungdomsvenner. Vi har desuden stødt sammen i saamange Livsforholde –
STENSGAARD
Ja, om de Sammenstød gav Herr Hejre adskilligt tillbedste igaaraftes.
KAMMERHERREN
Hm!
STENSGAARD
Havde han ikke været, saa skulde jeg visselig ikke saaledes i min Stemning kogt over, som jeg gjorde. Men han har en Maade at omtale Personer og Begivenheder paa, som –; idetheletaget, der sidder en slem Mund paa ham.
KAMMERHERREN
Min kjære unge Ven, – Herr Hejre er min Gjæst; det faar De ikke Lov at glemme. Fuld Frihed i mit Hus; men med Forbehold: intet uridderligt i Omtale af dem, jeg omgaaes.
STENSGAARD
Jeg beer meget om Forladelse –!
HIS: 73
KAMMERHERREN
Naa, naa, naa; De hører till den unge Slægt, som ikke regner det saa nøje. Hvad Herr Hejre angaar, saa tvivler
1.utg: 61
jeg paa, at De kjender ham tillbunds. Herr Hejre er ialfald en Mand, hvem jeg skylder overmaade meget.
STENSGAARD
Ja, det paastod han rigtignok; men jeg troede ikke, at –
KAMMERHERREN
Jeg skylder ham det bedste af vor Familjelykke, Herr Stensgaard! Jeg skylder ham min Svigerdatter. Ja, det er virkelig saa. Daniel Hejre tog sig af hende i hendes Barndom; hun var et lidet Vidunder; gav allerede Koncerter ti Aar gammel; ja, De har da visst hørt hende nævne? Selma Sjøblom –?
STENSGAARD
Sjøblom? Ja, ganske visst; hendes Fader var svensk.
HU: 392
KAMMERHERREN
Musiklærer, ja! Han kom hertill for en hel Del Aar siden. En Musikers Kaar er, som De ved, i Regelen ikke de bedste; og hans Livsvaner er vel heller ikke altid till Fromme for –; naa, Herr Hejre har stedse været en Talentjæger; han tog sig af Barnet, fik hende sendt till Berlin; og da saa Faderen var død og Hejres Formuesforfattning havde forandret sig, kom hun tillbage till Kristiania, hvor hun naturligvis snart blev opptagen i de bedste Kredse. Derved, ser De, blev der en Mulighed for at hun og min Søn kunde støde sammen.
STENSGAARD
Ja, paa den Vis har gamle Daniel Hejre rigtignok været et Redskab –
1.utg: 62
HIS: 74
KAMMERHERREN
Saaledes griber det ene ind i det andet her i Livet. Redskaber, det er vi allesammen; De ogsaa; det vil da sige, et nedbrydende –
STENSGAARD
Aa, Herr Kammerherre, jeg beer Dem; jeg er ganske skamfuld –
KAMMERHERREN
Skamfuld?
STENSGAARD
Ja, det var i højeste Grad upassende –
KAMMERHERREN
Mod Formen kunde der maaske være et og andet at indvende; men Meningen var god. Og det vil jeg bede Dem om: naar De herefter har noget paa Hjerte, saa kom till mig; tal aabent med mig, ærligt og ligefrem. Ser De, vi vil jo dog alle det bedste; det er jo min Pligt –
STENSGAARD
Og De tillader, at jeg taler aabent med Dem?
KAMMERHERREN
Ja, det ved Gud, jeg gjør. Tror De ikke, jeg længe har set, at Livet her paa visse Hold har taget en Rettning, som er alt andet end ønskelig? Men hvad skulde jeg gjøre? I højsalig Kong Carl Johans Tid levede jeg for det meste i Stokholm. Nu er jeg gammel; det er desuden min Natur imod at bryde
HU: 393
frem med Reformer, eller at blande mig personligt ind i hele dette
HIS: 75
offentlige Røre. De derimod, Herr Stensgaard, De har alle Betingelser; derfor vil vi holde sammen.
1.utg: 63
STENSGAARD
Takk, Herr Kammerherre! Takk, Takk!
Værksforvalter Ringdal og Daniel Hejre fra Haven.
RINGDAL
Og jeg siger Dem, det maa være en Misforstaaelse.
DANIEL HEJRE
Ja saa? Det var løjerligt! Jeg skulde misforstaa mine egne Ører?
KAMMERHERREN
Noget nyt, Hejre?
DANIEL HEJRE
Ikke andet, end at Anders Lundestad er ifærd med at gaa over till Storlipartiet.
KAMMERHERREN
Aa; nu spaser du!
DANIEL HEJRE
Beer om Forladelse, højstærede; har det fra hans egen Mund. Gaardbruger Lundestad agter paa Grund af svækket Helbredstillstand at træde tillbage i Privatlivet; og saa kan man jo slutte sig till Resten.
STENSGAARD
Og det har De fra hans egen Mund?
HIS: 76
DANIEL HEJRE
Ja saamæn; han forkyndte den vigtige Begivenhed midt i en lyttende Klynge dernede; he-he!
KAMMERHERREN
Men, min gode Ringdal, hvorledes kan dette hænge sammen?
1.utg: 64
DANIEL HEJRE
Aa, det er da ikke vanskeligt at gjætte.
KAMMERHERREN
Jo, tillforladelig. Men dette er jo en stor Sag for Distriktet. Kom med, Ringdal; vi maa sandelig tale med Manden.
Han og Ringdal gaar ned i Haven.
DOKTOR FJELDBO fra den bageste Havedør
Er Kammerherren gaaet ud?
DANIEL HEJRE
Hyss; de vise skal holde Raad! Stor Nyhed, Doktor! Lundestad frasiger sig Storthingshvervet.
HU: 394
FJELDBO
Aa, det er ikke muligt?
STENSGAARD
Ja, kan du begribe det?
DANIEL HEJRE
Jo, nu blir her Røre og Rummel. Det er de unges Forbund, som begynder at virke, Herr Stensgaard! Ved De, hvad De skulde kalde den Forening? Ja, jeg skal sige Dem det siden.
HIS: 77
STENSGAARD
Tror De virkelig, det er vort Forbund –?
DANIEL HEJRE
Det er der da minsæl ingen Tvivl om. Naa, saa faar vi altsaa dog den Glæde at skikke Herr Proprietariussen
1.utg: 65
afgaarde som Storthingsmand. Aa, gid han allerede var afgaarde; – jeg skulde saamæn gjerne skydse ham –; noksagt; he-he! (gaar ud i Haven)
STENSGAARD
Men sig mig, Fjeldbo, – hvorledes rimer du alt dette sammen?
FJELDBO
Der er andre Ting, som er vanskeligere at rime sammen. Hvorledes kommer du her?
STENSGAARD
Jeg? Ligesom de øvrige, naturligvis; jeg er indbuden.
FJELDBO
Ja, det blev du igaaraftes, hører jeg; – efter din Tale –
STENSGAARD
Nu ja?
FJELDBO
Men at du modtog den Indbydelse –!
STENSGAARD
Ja, hvad Fanden skulde jeg gjøre? Jeg kunde da ikke fornærme de skikkelige Mennesker.
HIS: 78
FJELDBO
Saa? Kunde du ikke det? I din Tale kunde du det dog.
STENSGAARD
Snakk! I min Tale var det Principer, jeg angreb, ikke Personer.
FJELDBO
Og hvorledes forklarer du nu Kammerherrens Indbydelse?
1.utg: 66
STENSGAARD
Ja, kjære Ven, der er jo kun en Maade at forklare den paa.
FJELDBO
Nemlig, at Kammerherren er bange for dig?
HU: 395
STENSGAARD
Han skal, ved Gud, ikke faa Grund till det! Han er en Hædersmand.
FJELDBO
Det er han.
STENSGAARD
Og ligger der ikke noget rørende i at den gamle Mand tager Sagen paa den Maade? Og hvor Frøken Brattsberg var dejlig, da hun bragte Brevet!
FJELDBO
Men sig mig, – Opptrinet fra igaar er da vel ikke kommet paa Tale her?
HIS: 79
STENSGAARD
Aa langtfra; de er altfor dannede Mennesker till at røre ved sligt. Men det bider mig i Samvittigheden; siden vil jeg gjøre en Undskyldning –
FJELDBO
Nej, det maa jeg bestemt fraraade! Du kjender ikke Kammerherren –
STENSGAARD
Ja-ja; saa skal mine Handlinger tale for mig.
FJELDBO
Du vil da ikke bryde med Storlifolket?
1.utg: 67
STENSGAARD
Jeg vil bringe en Udsoning tillveje; jeg har jo min Forening; den er allerede en Magt, som du ser.
FJELDBO
Ja, men en Ting, mens jeg husker det; – din Kjærlighed till Frøken Monsen –; jeg raaded dig igaar till at gjøre Alvor af den Sag –
STENSGAARD
Ja, ja, det kan vi altid –
FJELDBO
Nej, hør; jeg har tænkt nøjere over det. Du skal slaa den Plan af Tankerne.
HIS: 80
STENSGAARD
Ja, det tror jeg du har Rett i. Gifter man sig ind i en udannet Familje, saa gifter man sig paa en Maade med hele Familjen.
FJELDBO
Aa ja; baade af den og af andre Grunde –
STENSGAARD
Monsen er en udannet Person, det ser jeg nu.
FJELDBO
Ja, han er just ingen beleven Mand.
STENSGAARD
Nej, det er sgu’ visst! Han gaar og taler ilde om Folk, som han ser i sit Hus; det er uridderligt. Paa Storli lugter det af daarlig Tobak i alle Stuer –
1.utg: 68
HU: 396
FJELDBO
Men, kjære, – at du ikke har mærket den Tobakslugt, før nu –?
STENSGAARD
Det er Sammenligningen, som gjør det. Jeg kom paa en falsk Fod her i Byggden fra første Færd af. Jeg faldt i Kløerne paa Partigjængere, som tuded mig Ørerne fulde. Det skal være forbi! Jeg vil ikke gaa her og slide mig opp som Redskab for Egennytte eller for Raahed og Dumhed.
FJELDBO
Men hvad vil du saa bruge din Forening till?
HIS: 81
STENSGAARD
Foreningen blir uforandret; den er grundlagt paa en saa temmelig bred Basis; – ja, det vil sige, den er stiftet till at modarbejde slette Indflydelser; – jeg ser først nu, fra hvilken Kant de Indflydelser kommer.
FJELDBO
Men tror du «de unge» vil se det samme?
STENSGAARD
Det skal de. Jeg tør vel forlange, at slige Karle retter sig efter min bedre Indsigt.
FJELDBO
Men hvis de nu ikke vil?
STENSGAARD
Saa kan de gaa sin egen Gang. Jeg behøver dem ikke længere. Og mener du desuden, at jeg, i halsstarrig Blindhed, og for et uselt Konsekventsmageris Skyld, skulde lade
1.utg: 69
min Fremtid glide ind i et fejl Spor og aldrig komme till Maalet?
FJELDBO
Hvad mener du med Maalet?
STENSGAARD
Et Liv, som svarer till mine Evner, og som fylder alle mine Interesser ud.
FJELDBO
Ingen svævende Talemaader! Hvad mener du med Maalet?
HIS: 82
STENSGAARD
Naa, till dig kan jeg sagtens sige det. Med Maalet mener jeg: engang i Tiden at blive Storthingsmand eller Statsraad, og at blive lykkelig gift i en rig og anset Familje.
FJELDBO
Se, se; og saa tænker du, ved Hjælp af Kammerherrens Forbindelser, –?
HU: 397
STENSGAARD
Ved Hjælp af mig selv tænker jeg at naa det! Det vil komme og det skal komme; men ganske af sig selv. Naa, det har forresten lange Udsigter; – lad det kun! Indtill da vil jeg leve og nyde her i Skjønhed og Solskin –
FJELDBO
Her?
STENSGAARD
Ja, her! Her er fine Sæder; her er Ynde over Tillværelsen; her er Gulvet lagt ligesom blot till at trædes paa af lakerte Støvler; her er Lænestolene dybe, og Damerne sidder smukt i dem; her gaar Samtalen lett og
1.utg: 70
elegant, som en Kasteleg; her plumper ingen Raahed ind og gjør Selskabet stille. Aa, Fjeldbo, – her først føler jeg hvad Fornemhed er. Ja, vi har dog virkelig vor Adel; en liden Kreds; en Adel i Dannelse; og den vil jeg tillhøre. Føler du ikke selv, at man luttres her? At Rigdommen her er af et andet Slags? Naar jeg tænker paa Monsens Rigdom, saa forestiller jeg mig den i Skikkelse af store Bunker fedtede Papirsedler, af ølsmudsede Panteobligationer; – men her, her er det Metal, skinnende Sølv! Og med Menneskene er det ligedan. Kammerherren, – hvilken prægtig, fin gammel Gubbe!
HIS: 83
FJELDBO
Det er han.
STENSGAARD
Og Sønnen, – djerv, ligefrem, dygtig!
FJELDBO
Ganske visst.
STENSGAARD
Og Svigerdatteren, du! Hun er en Perle; – gode Gud, hvilken rig og ejendommelig Natur –
FJELDBO
Det har Thora – det har Frøken Brattsberg ogsaa.
STENSGAARD
Ja vel; men se, hun er nu mindre betydelig.
FJELDBO
Aa, du kjender hende ikke. Du ved ikke, hvor hun er dyb og stille og trofast.
1.utg: 71
STENSGAARD
Men Svigerdatteren da! Saa ligefrem, næsten hensynsløs; og saa anerkjendende, saa erobrende –!
HU: 398
FJELDBO
Jeg tror virkelig, du er forelsket i hende.
HIS: 84
STENSGAARD
I en gift Kone? Er du gal, Menneske! Hvad skulde det føre till? Nej, men jeg blir forelsket; det føler jeg godt. Ja, hun er rigtignok dyb, stille og trofast!
FJELDBO
Hvem?
STENSGAARD
Frøken Brattsberg, naturligvis.
FJELDBO
Hvad for noget? Du tænker da vel aldrig paa –?
STENSGAARD
Jo, det ved Gud, jeg gjør!
FJELDBO
Nej, men jeg forsikkrer dig, det gaar aldeles ikke an!
STENSGAARD
Hoho! Viljen er en Verdensmagt, du! Vi skal se, det gaar an.
FJELDBO
Men dette er jo den rene skjære Lettsindighed! Igaar var det Frøken Monsen –
STENSGAARD
Ja, se, det var en Overilelse; men det fraraadede du mig jo selv –
1.utg: 72
HIS: 85
FJELDBO
Jeg fraraader dig paa det bestemteste at tænke paa nogen af dem.
STENSGAARD
Saa? Du agter kanske selv at erklære dig for en af dem?
FJELDBO
Jeg? Nej, det forsikkrer jeg dig –
STENSGAARD
Ja, det skulde nu heller ikke have holdt mig tillbage, om saa var. Vil man staa mig ivejen, vil man spærre Fremtiden for mig, saa kjender jeg ingen Hensyn.
FJELDBO
Vogt dig, at ikke jeg siger det samme!
STENSGAARD
Du! Hvad Rett har du till at gjøre dig till Formynder og Værge for Kammerherre Brattsbergs Familje?
FJELDBO
Jeg har en Vens Rett idetmindste.
STENSGAARD
Pytt; den Snakk fanger du ikke mig med. Du har Egennyttens Rett, har du! Det tillfredsstiller
HU: 399
din smaalige Forfængelighed at gaa og være Pott og Pande her i Huset; derfor skal jeg holdes borte.
HIS: 86
FJELDBO
Ja, det var det bedste, som kunde times dig. Du staar her paa en hul Grund.
1.utg: 73
STENSGAARD
Gjør jeg virkelig? Tusend Takk! Den Grund skal jeg vide at bygge Støtter under.
FJELDBO
Prøv; men jeg spaar dig, det ramler forinden.
STENSGAARD
Haa-haa! Du har Rævestreger bag Øret? Godt, at det kom for Dagen. Jeg kjender dig nu; du er min Uven; den eneste, jeg har her.
FJELDBO
Det er jeg ikke!
STENSGAARD
Det er du! Du har altid været det; lige fra Skoletiden. Se dig omkring her, hvorledes alle anerkjender mig, uagtet jeg er fremmed for dem. Du derimod, du, som kjender mig, du har aldrig anerkjendt mig. Det er overhovedet det usle ved dig, at du aldrig kan anerkjende nogen; du har gaaet derinde i Kristiania og drevet om i Thevandsselskaber og fyldt Tillværelsen ud med at sige Smaavittigheder. Sligt hævner sig, du! Sansen for det, som er mere værd i Livet, – for det, som der er Løftelse og Flugt i, den sløves, og saa staar man der og duer till ingenting.
HIS: 87
FJELDBO
Duer jeg till ingenting!
STENSGAARD
Har du nogensinde duet till at anerkjende mig?
1.utg: 74
FJELDBO
Hvad skulde jeg da anerkjende?
STENSGAARD
Min Vilje, om ikke andet. Den anerkjendes af alle de andre; – af det menige Folk ved Festen igaar, af Kammerherre Brattsberg og hans Familje –
FJELDBO
Af Proprietær Monsen og hans ditto, af –; Død og Plage, det er sandt, – herude staar en og venter paa dig –
STENSGAARD
Hvem er det?
HU: 400
FJELDBO
gaar mod Baggrunden
En, som anerkjender dig. (aabner Døren og kalder) Aslaksen, kom ind!
STENSGAARD
Aslaksen?
ASLAKSEN kommer
Naa, endelig da!
HIS: 88
FJELDBO
Paa Gjensyn; jeg skal ikke forstyrre Vennerne. (gaar ud i Haven)
STENSGAARD
Men hvad i Pokkers Navn vil De her?
ASLAKSEN
Jeg maa nødvendig tale med Dem. De lovte mig igaar en Berettning om Foreningens Stiftelse og –
1.utg: 75
STENSGAARD
Den kan ikke komme –; det maa vi vente med till en anden Gang.
ASLAKSEN
Umuligt, Herr Stensgaard; Avisen skal ud imorgen tidlig –
STENSGAARD
Sniksnakk! Det hele maa forandres. Sagen er traadt ind i et nyt Stadium; her er kommet andre Momenter till. Hvad jeg ytrede om Kammerherre Brattsberg, maa aldeles omredigeres, før det kan bruges.
ASLAKSEN
Nej, det om Kammerherren, det er allerede trykkt.
STENSGAARD
Naa, saa ud med det igjen!
HIS: 89
ASLAKSEN
Ud med det?
STENSGAARD
Ja, jeg vil ikke ha’e det paa den Maade. De ser paa mig? Tror De ikke jeg forstaar at styre Foreningens Anliggender, kanske?
ASLAKSEN
Jo, Gudbevares; men jeg maa bare sige Dem –
STENSGAARD
Ingen Indvendinger, Aslaksen; sligt taaler jeg minsæl ikke!
ASLAKSEN
Herr Sagfører Stensgaard, ved De, at den Smule tørre Brød, jeg har, den sætter De paa Spil? Ved De det?
1.utg: 76
STENSGAARD
Nej, det ved jeg slettikke.
HU: 401
ASLAKSEN
Jo, saa er det. I Vinter, før De kom hertill, var mit Blad i Oppkomst. Jeg redigerte det selv, skal jeg sige Dem; og jeg redigerte det med Princip.
STENSGAARD
De?
ASLAKSEN
Ja, jeg! Jeg sagde till mig selv: det er det store Publikum, som skal bære et Blad; men det store Publikum er det slette Publikum, – det ligger nu i de lokale Forholde; og det slette Publikum vil have et slett Blad. Se, saa redigerte jeg Bladet –
HIS: 90
STENSGAARD
Slett! Ja, det er ubestrideligt.
ASLAKSEN
Ja, og det stod jeg mig paa. Men saa kom De og indførte Ideer i Distriktet; og saa fik Bladet en Farve, og derfor faldt alle Anders Lundestads Venner fra; de, som er tillbage, de betaler slett –
STENSGAARD
Ja, men Bladet blev godt.
ASLAKSEN
Jeg kan ikke leve af et godt Blad. Nu skulde her vækkes Røre; her skulde gjøres Ende paa, som De lovte igaar; Stormændene skulde stilles i Gabestokken; der skulde komme slige Ting ind, som alle maatte læse, – og saa svigter De –
1.utg: 77
STENSGAARD
Hoho! De mener, jeg skulde tjene Dem og Skandalen? Nej, mange Takk, min gode Mand!
ASLAKSEN
Herr Sagfører Stensgaard, De maa ikke drive mig till det yderste, for ellers gaar det galt.
STENSGAARD
Hvad mener De med det?
ASLAKSEN
Jeg mener, at jeg saa maa gjøre Bladet indbringende paa en anden Vis. Gud skal vide, jeg gjør det ikke med Lyst. Før De
HIS: 91
kom, ernærte jeg mig redeligt med ulykkelige Hændelser og Selvmord og slige uskyldige Ting, som tidt ikke var passeret engang. Men nu har De faaet vendt opp og ned paa det altsammen; nu maa her anden Kost till –
STENSGAARD
Ja, det vil jeg bare sige Dem: gaar De paa egen Haand, gaar De et Skridt udenfor mine Ordre
HU: 402
og gjør Bevægelsen her till et Middel for Deres smudsige Egennytte, saa gaar jeg till Bogtrykker Alm og stifter et nyt Blad. Vi har Penge, vi, ser De! Og saa skal Deres Avislapp være ødelagt inden fjorten Dage.
ASLAKSEN bleg
Det gjør De ikke!
STENSGAARD
Jo, det gjør jeg; og jeg skal være Mand for at redigere Bladet, saa det faar det store Publikum for sig.
1.utg: 78
ASLAKSEN
Saa gaar jeg i denne Stund till Kammerherre Brattsberg –
STENSGAARD
De? Hvad vil De der?
ASLAKSEN
Hvad vil De her? Tror De ikke jeg skjønner, hvorfor Kammerherren har bedt Dem? Det er fordi han er rædd for Dem og for hvad De vil gjøre; og det drager De Nytte af. Men er han rædd for hvad De vil gjøre, saa er han vel ogsaa rædd for hvad jeg vil trykke; og det vil jeg drage Nytte af!
HIS: 92
STENSGAARD
Det skulde De vove? De! Slig en Stymper –!
ASLAKSEN
Ja, det skal jeg vise Dem. Skal Deres Skaaltale ud af Bladet, saa skal Kammerherren betale mig for at ta’e den ud.
STENSGAARD
Vov det; vov det bare! De er drukken, Menneske –!
ASLAKSEN
Ikke mere end till Maade. Men jeg blir som en Løve, naar man vil tage den fattige Brødbid fra mig. De kan ikke sætte Dem ind i, hvorledes jeg har det hjemme; en sengeliggende Kone, et vanført Barn –
STENSGAARD
Pakk Dem! Vil De søle mig ned i Deres Gemenhed? Hvad kommer Deres værkbruddne Koner og vanskabte
1.utg: 79
Unger mig ved? Vover De at stille Dem ivejen for mig, understaar De Dem bare at spærre en eneste Udsigt, saa skal De komme till at ligge paa Fattigkassen før Aaret er omme!
ASLAKSEN
Jeg skal vente en Dag –
HU: 403
STENSGAARD
Naa; De begynder at faa Fornuftens Brug igjen.
ASLAKSEN
Jeg skal i et Extranummer underrette Abonnenterne om, at Redaktøren, som Følge af en ved Festgildet paadragen Upasselighed –
HIS: 93
STENSGAARD
Ja, ja; gjør det; senere kan det jo nok hænde, vi kommer tillrette med hinanden.
ASLAKSEN
Gid det var saa vel. – Herr Overrettssagfører Stensgaard, – husk paa: den Avis, den er mit eneste Lam. (ud i Baggrunden)
GAARDBRUGER LUNDESTAD i den forreste Havedør
Naa, Herr Sagfører Stensgaard?
STENSGAARD
Naa, Herr Gaardbruger Lundestad?
LUNDESTAD
De gaar her saa alene? Dersom det var Dem belejligt, vilde jeg nok gjerne tale lidt med Dem.
1.utg: 80
STENSGAARD
Med Fornøjelse.
LUNDESTAD
Først maa jeg nu sige Dem det, at dersom De har hørt, jeg skulde have sagt noget ufordelagtigt om Dem, saa maa De ikke tro det.
STENSGAARD
Om mig? Hvad skulde De have sagt?
LUNDESTAD
Ingenting; det forsikkrer jeg Dem. Men her findes saa mange ørkesløse Mennesker, som bare gaar omkring og syr Folk sammen.
HIS: 94
STENSGAARD
Ja, i det hele taget, – vi to er desværre kommet i en noget skjæv Stilling till hinanden.
LUNDESTAD
Det er en ganske naturlig Stilling, Herr Stensgaard. Det er det gamles Stilling till det nye; det gaar altid saa.
STENSGAARD
Aa, bevares, Herr Lundestad, De er da ikke saa gammel.
LUNDESTAD
Aa jo, aa jo, jeg blir gammel nu. Jeg har nu siddet i Thinget siden 1839. Nu synes jeg det kunde være paa Tiden at faa Afløsning.
STENSGAARD
Afløsning?
HU: 404
LUNDESTAD
Tiderne skifter, ser De. Nye Oppgaver taer Væxt; og till at bære dem frem kræves der nye Kræfter.
1.utg: 81
STENSGAARD
Ærligt og opprigtigt, Herr Lundestad, – vil De altsaa virkelig vige for Monsen?
LUNDESTAD
For Monsen? Nej, for Monsen vil jeg ikke vige.
STENSGAARD
Men saa forstaar jeg ikke –?
HIS: 95
LUNDESTAD
Sætt nu, jeg veg for Monsen; tror De saa, han havde Udsigt till at blive valgt?
STENSGAARD
Ja, det er vanskeligt at sige. Valgmandsvalget skal jo rigtignok allerede foregaa iovermorgen, og Stemningen er visstnok endnu ikke tillstrækkelig bearbejdet; men –
LUNDESTAD
Jeg tror ikke det vilde lykkes. Mit og Kammerherrens Parti vil ikke stemme paa ham. Ja, «mit Parti», det er nu saadan en Talemaade; jeg mener Ejendomsmændene, de gamle Slægter, som sidder fast paa sin Jord og hører hjemme her. De vil ikke kjendes ved Monsen. Monsen er en Indflytter; der er ingen, som ved noget saadan rigtig tillbunds om Monsen og hans Sager. Og saa har han nu maattet hugge meget ned omkring sig for at vinde Plads; hugget ud baade Skoge og Familjer, kan en sige.
STENSGAARD
Ja, men hvis De altsaa mener, der ingen Udsigt er –
LUNDESTAD
Hm! Det er skjeldne Gaver, De har faaet idethele
1.utg: 82
taget, Herr Stensgaard. Vorherre har udrustet Dem rigeligt. Men der er en liden Ting, som han skulde givet Dem paa Kjøbet.
STENSGAARD
Og hvad skulde det være?
HIS: 96
LUNDESTAD
Sig mig, – hvorfor tænker De aldrig paa Dem selv? Hvorfor har De slettingen Ærgjærrighed?
STENSGAARD
Ærgjærrighed? Jeg?
LUNDESTAD
Hvorfor gaar De her og spilder Deres
HU: 405
Kræfter paa andre? Kort og godt, – hvorfor vil De ikke selv ind i Thinget?
STENSGAARD
Jeg? Det er ikke Deres Alvor!
LUNDESTAD
De har jo skaffet Dem Stemmerett, hører jeg. Men nytter De ikke Lejligheden nu, saa kommer der en anden ind, og han blir kanske fast i Sadlen, og da er han ikke saa lett at fordrive.
STENSGAARD
Men, for Guds Skyld, mener De, hvad De siger, Herr Lundestad?
LUNDESTAD
Det fører jo ikke till noget; naar De ikke vil, saa –
STENSGAARD
Vil? Vil? Jeg maa opprigtig tillstaa Dem, jeg er
1.utg: 83
ikke saa aldeles blottet for Ærgjærrighed, som De tror. Men antager De virkelig, at sligt kan ske?
HIS: 97
LUNDESTAD
Ske kunde det nok. Jeg skulde gjøre mit bedste. Kammerherren vilde visst ogsaa gjøre sit; han kjender jo Deres Talegaver. De unge har De for Dem og –
STENSGAARD
Herr Lundestad, De er, ved Gud, min sande Ven!
LUNDESTAD
Aa, det mener De nu ikke saa stort med. Var jeg Deres Ven, saa tog De Byrden fra mig; De har unge Skuldre; De kunde bære den saa lett.
STENSGAARD
Raad over mig i saa Henseende; jeg skal ikke svigte.
LUNDESTAD
Saa De er altsaa ikke uvillig –?
STENSGAARD
Her er min Haand!
LUNDESTAD
Takk! Tro mig, Herr Stensgaard, De kommer ikke till at angre paa det. Men nu maa vi fare varsomt frem. Valgmænd maa vi begge to sørge for at blive, – jeg for at foreslaa Dem till min Efterfølger og examinere Dem lidt i Forsamlingen, og De for at gjøre Rede for Deres Meninger –
STENSGAARD
Aa, er vi først saa vidt, saa er vi ovenpaa. I Valgmandsforsamlingen er jo De almægtig.
1.utg: 84
HIS: 98
HU: 406
LUNDESTAD
Der er Maade med Almægtigheden; – De maa naturligvis bruge Deres Talegaver; De faar se at bortforklare det, som kan være mest kantet og stødende –
STENSGAARD
De mener da vel ikke, at jeg skal bryde med mit Parti?
LUNDESTAD
Se nu bare sindigt paa Sagen. Hvad vil det sige, at her er to Partier? Det vil sige, at her paa den ene Side findes endel Mænd eller Slægter, som er i Besiddelse af de almindelige borgerlige Goder, – jeg mener Ejendom, Uafhængighed, og Andel i Magten. Det er det Parti, jeg hører till. Og paa den anden Side findes her mange yngre Medborgere, som gjerne vil erhverve sig disse Samfundsgoder. Se, det er Deres Parti. Men dette Parti kommer De jo ganske naturligt og ligefrem till at træde ud af, naar De nu faar Andel i Magten og derhos skaffer Dem en Stilling her som rigtig fast Ejendomsmand; – ja, for det er nødvendigt, Herr Stensgaard!
STENSGAARD
Ja, det tror jeg ogsaa det er. Men Tiden er knapp; en saadan Stilling erhverves ikke i en Haandevending.
LUNDESTAD
Aa nej, den gjør nok ikke det; men De kunde vel kanske ogsaa hjælpe Dem bare med Udsigten –
STENSGAARD
Udsigten?
1.utg: 85
HIS: 99
LUNDESTAD
Skulde De have saa svært meget imod at tænke paa et godt Gifte, Herr Stensgaard? Her er rige Arvinger i Byggden. En Mand, som De, med Fremtiden for sig, – en Mand, som kan gjøre Regning paa at komme ind i de højeste Poster, – tro mig, Dem vil ingen vrage, naar De spiller Deres Kort fint.
STENSGAARD
Saa hjælp mig med Spillet! For Guds Skyld –! De aabner Vidder for mig; store Syner! Alt det, jeg har haabet og higet efter; at gaa som en Fri
HU: 407
gjører fremst i Folket; alt det fjerne, jeg har drømt om, det rykker mig nu saa levende nær!
LUNDESTAD
Ja, vi skal være lysvaagne, Herr Stensgaard! Deres Ærgjærrighed er allerede paa Benene, ser jeg. Det er godt. Resten vil gaa af sig selv. – Naa, Takk saalænge! Jeg skal aldrig glemme Dem, at De vilde tage Magtens Byrde fra mine gamle Skuldre!
Gjæster og Husets Folk kommer efterhaanden ind fra Haven. To Tjenestepiger bringer Lys og byder Forfriskninger om under det følgende.
SELMA gaar opp mod Pianoet tillvenstre i Baggrunden
Herr Stensgaard, De maa være med; vi skal lege Pantelege.
STENSGAARD
Med Fornøjelse; jeg er udmærket opplagt! (gaar ligeledes mod Baggrunden, træffer Aftale med hende, sætter Stole tillrette, o. s. v.)
1.utg: 86
HIS: 100
ERIK BRATTSBERG
dæmpet
Hvad Pokker er det, Faer fortæller, Herr Hejre? Hvad er det for en Tale, Sagfører Stensgaard skal have holdt heroppe igaar?
DANIEL HEJRE
He-he; ved man ikke det?
ERIK BRATTSBERG
Nej; vi Byfolk var jo till Middag og Bal inde i Klubben. Men Faer siger, at Herr Stensgaard har aldeles brudt med Storlifolket, at han var saa forskrækkelig grov imod Monsen –
DANIEL HEJRE
Imod Monsen? Nej, der har De visst hørt fejl, højstærede –
ERIK BRATTSBERG
Ja, der stod rigtignok saa mange omkring, saa jeg fik ikke rigtig Rede i det; men jeg hørte ganske bestemt at –
DANIEL HEJRE
Noksagt; vent till imorgen, da faar De Historien till Frokost i Aslaksens Avis. (gaar fra ham)
KAMMERHERREN
Naa, min kjære Lundestad, holder De endnu fast paa de Griller –?
LUNDESTAD
Det er ingen Griller, Herr Kammerherre;
HU: 408
naar en Mand staar Fare for at fortrænges, saa bør han vige frivilligt.
1.utg: 87
HIS: 101
KAMMERHERREN
Talemaader! Hvem tænker vel paa at fortrænge Dem?
LUNDESTAD
Hm; jeg er en gammel Vejrprofet. Her er Omslag i Luften. Naa, jeg har alt Stedfortræderen. Sagfører Stensgaard er villig –
KAMMERHERREN
Sagfører Stensgaard?
LUNDESTAD
Ja, var ikke det Meningen? Jeg tog det for et Vink, da Kammerherren sagde, at den Mand maatte en støtte, og at en skulde slutte sig till ham.
KAMMERHERREN
Ja, jeg mente i hans Opptræden mod alt dette fordærvelige Svindlervæsen, som drives paa Storli.
LUNDESTAD
Men hvorledes kunde Kammerherren være saa sikker paa, at Stensgaard vilde bryde med de Folk?
KAMMERHERREN
Kjære, det viste sig jo igaaraftes.
LUNDESTAD
Igaaraftes?
KAMMERHERREN
Ja, da han talte om Monsens fordærvelige Indflydelse i Sognet.
HIS: 102
LUNDESTAD
med aaben Mund
Om Monsens –?
1.utg: 88
KAMMERHERREN
Ja visst; paa Bordet –
LUNDESTAD
Oppe paa Bordet, ja?
KAMMERHERREN
Han var forskrækkelig grov; kaldte ham en Pengesækk, og en Basilisk, eller en Lindorm, eller noget lignende. Ha, ha, det var virkelig morsomt at høre paa.
LUNDESTAD
Var det morsomt at høre paa?
KAMMERHERREN
Ja, jeg nægter ikke, Lundestad, at jeg under de Folk, hvad de faar af den Slags. Men nu maa vi støtte ham; thi efter et sligt blodigt Angreb –
LUNDESTAD
Som det igaar, ja?
KAMMERHERREN
Ja, vel.
LUNDESTAD
Det paa Bordet?
HU: 409
KAMMERHERREN
Ja, det paa Bordet.
HIS: 103
LUNDESTAD
Om Monsen?
KAMMERHERREN
Ja, om Monsen og hans Slæng. Nu vil de naturligvis søge at hævne sig; og det kan man da ikke fortænke dem i –
1.utg: 89
LUNDESTAD
afgjort
Sagfører Stensgaard maa støttes, – det er klart!
THORA
Kjære Faer, du skal være med i Legen.
KAMMERHERREN
Aa Snakk, Barn –
THORA
Jo visst; kom; Selma vil det endelig.
KAMMERHERREN
Ja, ja, saa faar jeg vel føje mig. (dæmpet idet de gaar) Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virkelig at blive sløv; tænk, han har sletikke forstaaet, hvad Stensgaard –
THORA
O, kom, kom; nu skal vi lege!
Hun drager ham med ind i Kredsen, hvor Legen er i fuld Gang mellem de unge.
ERIK BRATTSBERG raaber fra sin Plads
Herr Hejre, De er udnævnt till Pantdommer!
HIS: 104
DANIEL HEJRE
He-he; det er saamæn min første Udnævnelse i Verden.
STENSGAARD ligeledes i Kredsen
Paa Grund af Deres Bekjendtskab med Justitsen, Herr Hejre!
DANIEL HEJRE
Aa, mine elskelige unge Venner, det skulde være mig en Fryd at dømme jer allesammen –; noksagt!
1.utg: 90
STENSGAARD
smutter hen till Lundestad, som staar i Forgrunden tillvenstre
De talte med Kammerherren. Hvad var det om? Var det noget om mig?
LUNDESTAD
Desværre; det var om dette her igaaraftes –
STENSGAARD vrider paa sig
Død og Plage!
LUNDESTAD
Han syntes, De havde været forskrækkelig grov, sa’e han.
HU: 410
STENSGAARD
Ja, tror De ikke det piner mig –
LUNDESTAD
De kunde nu bøde paa det.
ERIK BRATTSBERG raaber ned
Herr Stensgaard, Raden er till Dem!
HIS: 105
STENSGAARD
Jeg kommer! (hurtigt, till Lundestad) Hvorledes bøde paa det?
LUNDESTAD
Finder De Lejlighed, saa gjør Kammerherren en Undskyldning.
STENSGAARD
Det skal jeg, ved Gud, gjøre!
SELMA
Skynd Dem; skynd Dem!
1.utg: 91
STENSGAARD
Jeg kommer, Frue! Her er jeg!
Legen fortsættes under Latter og Lystighed. Nogle ældre Herrer spiller Kort tillhøjre. Lundestad sætter sig tillvenstre; Daniel Hejre nær ved.
DANIEL HEJRE
Den Hvalp siger, jeg har havt med Justitsen at gjøre!
LUNDESTAD
Han er noget uvorren i sin Mund, det kan ikke nægtes.
DANIEL HEJRE
Derfor gaar ogsaa hele Familjen og loggrer for ham. He-he; det er ynkeligt at se, hvor rædde de er.
LUNDESTAD
Nej, der ser De galt, Herr Hejre; Kammerherren er ikke rædd.
HIS: 106
DANIEL HEJRE
Ikke det? Tror De jeg er blind, højstærede?
LUNDESTAD
Nej, men –; ja, De kan da vel tie? Godt; jeg skal sige Dem, hvorledes det hænger sammen. Kammerherren tror, det var Monsen, det gjaldt igaar.
DANIEL HEJRE
Monsen? Aa, Visvas!
LUNDESTAD
Minsæl, Herr Hejre! Ringdal eller Frøkenen har vel bildt ham det ind –
DANIEL HEJRE
Og saa gaar han hen og beer ham till stor Middag!
1.utg: 92
Nej, det er, Gud døde mig, udmærket! Nej; ved De hvad, det kan jeg ikke tie med.
LUNDESTAD
Hyss, hyss! Husk, hvad De lovte mig.
HU: 411
Kammerherren er jo Deres gamle Skolekammerat; og om han end har faret lidt haardt frem imod Dem –
DANIEL HEJRE
He-he; jeg skal betale ham det med Renter –
LUNDESTAD
Vogt Dem vel; Kammerherren er mægtig. Leg ikke med Løver.
HIS: 107
DANIEL HEJRE
Brattsberg en Løve? Pytt; han er dum, Faer; det er jeg ikke. Aa, hvilke dejlige Chikaner, hvilke Spydigheder, hvilke Stikkpiller jeg skal lave ud af dette her, naar jeg engang faar vor store Proces i Gang!
SELMA raaber fra Kredsen
Herr Dommer, hvad skal den gjøre, som ejer dette Pant?
ERIK BRATTSBERG ubemærket, till Daniel Hejre
Det er Stensgaards! Find paa noget morsomt.
DANIEL HEJRE
Det Pant? He-he, lad mig se; han kunde jo per Exempel, – noksagt. Han skal holde en Tale!
SELMA
Det er Herr Stensgaards Pant.
1.utg: 93
ERIK BRATTSBERG
Herr Stensgaard skal holde en Tale!
STENSGAARD
Aa nej; lad mig slippe; jeg kom slemt nok fra det igaar.
KAMMERHERREN
Fortrinligt, Herr Stensgaard; jeg forstaar mig ogsaa lidt paa Veltalenhed.
LUNDESTAD till Daniel Hejre
Gudsdød; bare han nu ikke forplumrer sig.
HIS: 108
DANIEL HEJRE
Forplumrer sig? He-he, De er fin, De! Et velsignet Indfald! (halvhøjt till Stensgaard) Kom De galt fra det igaar, saa kan De jo slaa Dem selv paa Munden idag.
STENSGAARD faar en pludselig Idé
Lundestad, her er Lejligheden!
LUNDESTAD undvigende
Spil Deres Kort fint. (søger sin Hatt og lister sig efterhaanden mod Døren)
STENSGAARD
Ja, jeg skal holde en Tale!
DE UNGE DAMER
Bravo! Bravo!
HU: 412
STENSGAARD
Tag Deres Glasse, mine Damer og Herrer! Nu holder
1.utg: 94
jeg en Tale, der begynder i et Eventyr; thi jeg føler Eventyrets Strøm af Livsmod lufte igjennem mig i denne Kreds.
ERIK BRATTSBERG till Damerne
Hør; hør!
Kammerherren tager sit Glas fra Spillebordet tillhøjre og bliver staaende der. Ringdal, Doktor Fjeldbo og et Par andre Herrer kommer ind fra Haven.
HIS: 109
STENSGAARD
Det var i Vaardagene. Da kom der en ung Gjøg flyvende ind i Lien. Gjøgen er en Lykkefugl; og der var stort Fuglegilde nedenunder ham paa den flade Mark, og baade vildt og tamt Kræ flokkedes der. Ud fra Hønsegaardene tripped de; opp fra Gaasedammene kom de vaggende; ned fra Storlien strøg en tung Tiur i lav, braskende Flugt, tog Fæste og bruste med Fjærene og kradsed med Vingerne og gjorde sig endnu bredere, end han var; og alt imellem galte han: krak, krak, krak, hvilket vil sige saa meget som: jeg er Kaxen fra Storlien, jeg!
KAMMERHERREN
Fortræffeligt! Hør!
STENSGAARD
Og saa var der en gammel Hakkespætt. Langsefter Træstammerne vimsed han rakt opp og ned, bored med sit spidse Næbb, gramsed Orme i sig, og alt det, som sætter Galde, og tillhøjre og tillvenstre hørte man: prik, prik, prik; – det var Hakkespætten –
ERIK BRATTSBERG
Nej, om Forladelse, var ikke det en Stork eller en –?
1.utg: 95
DANIEL HEJRE
Noksagt!
STENSGAARD
Det var den gamle Hakkespætt. Men saa kom der Liv i Laget; thi de fandt en at kagle ondt om; og saa stimled de sammen og kagled i Kor, saa længe, till den unge Gjøg begyndte at kagle med –
HIS: 110
FJELDBO
ubemærket
For Guds Skyld, Menneske, ti stille!
STENSGAARD
Men den, det gjaldt, det var en Ørn, som
HU: 413
sad i ensom Ro paa et bratt Fjeld. Om ham var de alle enige. «Han er en Skræmsel for Byggden» sa’e en hæs Ravn. Men Ørnen skar ned i skraa Flugt, greb Gjøgen, og bar ham opp i Højden. – Det var et Hjerterov! Og der oppe fra, der saa Lykkefuglen vidt og dejligt ud over det lave; der var Stillhed og Solskin; der lærte han at dømme Sværmen fra Hønsegaardene og fra de uryddede Lier –
FJELDBO højt
Punktum; Punktum! Musik!
KAMMERHERREN
Hyss; forstyrr ham ikke.
STENSGAARD
Herr Kammerherre Brattsberg, – her ender jeg mit Eventyr, og træder frem for Dem i de manges Nærværelse og beder Dem om Tillgivelse for igaar.
1.utg: 96
KAMMERHERREN
et halvt Skridt tillbage
Mig –?
STENSGAARD
Takk for den Maade, hvorpaa De har hævnet Dem over mine ubesindige Ytringer. I mig har De fra nu af en rustet Stridsmand. Og dermed, mine Damer og Herrer, en Skaal for Ørnen paa Fjeldtinden; en Skaal for Herr Kammerherre Brattsberg!
HIS: 111
KAMMERHERREN
famler efter Bordet
Takk, Herr Overrettssagfører!
GJÆSTERNE de fleste i pinlig Forlegenhed
Herr Kammerherre! Herr Kammerherre Brattsberg!
KAMMERHERREN
Mine Damer! Mine Herrer! ( sagte) Thora!
THORA
Faer!
KAMMERHERREN
Ah, Doktor, Doktor, hvad har De gjort!
STENSGAARD med Glasset i Haanden, straalende fornøjet
Og nu paa Plads igjen! Hej, Fjeldbo, kom med, – i de unges Forbund! Her har vi Legen gaaende!
DANIEL HEJRE i Forgrunden tillvenstre
Ja minsæl har vi Legen gaaende!
Lundestad forsvinder i Bagdøren.
Teppet falder.
HIS: 112
1.utg: [97]
HIS: 113
HU: 414
TREDJE AKT
Elegant Forværelse med Indgang i Baggrunden. Tillvenstre Dør till Kammerherrens Kontor; længere tillbage Dør till Dagligstuen. Tillhøjre en Dør till Værksforvalterens Kontorer; foran samme et Vindu.
Thora sidder grædende paa Sofaen tillvenstre. Kammerherren gaar heftigt opp og ned.
KAMMERHERREN
Ja, nu har vi Efterspillet. Graad og Jammer –
THORA
O, Gud give vi aldrig havde set det Menneske!
KAMMERHERREN
Hvilket Menneske?
THORA
Den afskyelige Sagfører Stensgaard, naturligvis.
KAMMERHERREN
Du skulde heller sige: gid vi aldrig havde set den afskyelige Doktor!
THORA
Fjeldbo?
1.utg: 98
HIS: 114
KAMMERHERREN
Ja, Fjeldbo; Fjeldbo, ja! Var det ikke ham, som løj mig fuld –?
THORA
Nej, kjære velsignede Faer, det var mig.
KAMMERHERREN
Dig? Begge to altsaa! I Ledtog sammen; bag min Rygg! Det er dejligt!
THORA
O, Faer, dersom du vidste –
KAMMERHERREN
Aa, jeg ved nok; mere end nok; meget mere!
Doktor Fjeldbo kommer fra Baggrunden.
FJELDBO
Godmorgen, Herr Kammerherre! Godmorgen, Frøken!
KAMMERHERREN vedbliver at gaa opp og ned
Naa, er De der, – De, Ulykkesfugl –
FJELDBO
Ja, det var en højst ubehagelig Begivenhed.
HU: 415
KAMMERHERREN
ser ud af Vinduet
Finder De dog det?
FJELDBO
Jeg tror, De maa have bemærket, hvorledes jeg hele Tiden holdt Øje med Stensgaard. Ulykkeligvis, da jeg hørte
HIS: 115
der skulde leges Pantelege, tænkte jeg der ingen Fare var –
1.utg: 99
KAMMERHERREN
stamper i Gulvet
Stilles i Gabestokken af slig en Vindmager! Og hvad har ikke mine Gjæster maattet tro om mig? At jeg var usel nok till at ville kjøbe denne Person, denne – denne –, som Lundestad kalder ham!
FJELDBO
Ja, men –
THORA ubemærket af Faderen
Tal ikke!
KAMMERHERREN efter et kort Opphold, vender sig mod Fjeldbo
Sig mig opprigtigt, Doktor, – er jeg virkelig dummere, end de fleste andre Mennesker?
FJELDBO
Hvor kan De spørge saa, Herr Kammerherre?
KAMMERHERREN
Men hvorledes kunde det da gaa till, at jeg rimeligvis var den eneste, som ikke forstod, at den forbistrede Tale var myntet paa mig?
FJELDBO
Skal jeg sige Dem det?
KAMMERHERREN
Ja visst skal De saa.
HIS: 116
FJELDBO
Det er, fordi De selv ser Deres Stilling her i Byggden med andre Øjne, end Befolkningen forresten.
1.utg: 100
KAMMERHERREN
Jeg ser min Stilling, som min salig Faer saa sin Stilling her. Min salig Faer vilde man aldrig vovet at byde sligt.
FJELDBO
Deres salig Faer døde ogsaa omkring Aaret 1830.
KAMMERHERREN
Aa ja; her er kommet mangt og meget i Oppløsning siden den Tid. Men Skylden er forresten min egen. Jeg har blandet mig formeget med de Godtfolk. Derfor maa jeg nu finde mig i at stilles sammen med Gaardbruger Lundestad!
FJELDBO
Ja, rent ud sagt, det ser jeg ingen Forklejnelse i.
HU: 416
KAMMERHERREN
Aa, De forstaar mig meget godt. Jeg pukker naturligvis ikke paa noget Slags Fornemhed, eller paa Titler eller sligt. Men hvad jeg holder i Ære, og hvad jeg forlanger at andre skal holde i Ære, det er den gjennem alle Slægter nedarvede Rettskaffenhed i vor Familje. Det er det, jeg mener, at naar man, som Lundestad, griber ind i det offentlige Liv, saa kan man ikke bevare sin Karakter og sin Vandel saa aldeles plettfri. Derfor faar Lundestad ogsaa finde sig i, at man søler ham till. Men man skal lade mig være i Ro; jeg staar udenfor Partierne.
HIS: 117
FJELDBO
Ikke saa ganske, Herr Kammerherre. De glæded Dem ialfald, saalænge De troede, at Angrebet gjaldt Monsen.
1.utg: 101
KAMMERHERREN
Nævn ikke det Menneske! Det er ham, som har slappet den moralske Sans her i Egnen. Desværre har han da ogsaa gjort min Herr Søn svimmel i Hodet.
THORA
Erik?
FJELDBO
Deres Søn?
KAMMERHERREN
Ja; hvad skulde han ind i de Handelsforrettninger? Det fører jo dog ikke till noget.
FJELDBO
Men, kjære Herr Kammerherre, han maa jo dog leve og –
KAMMERHERREN
Aa, med Sparsomhed kunde han saamæn godt leve af sin Mødrenearv.
FJELDBO
Ja, kanske han kunde leve af den; men hvad skulde han leve for?
KAMMERHERREN
For? Naa, behøvte han absolut noget at leve for, saa er han jo juridisk Kandidat; han kunde jo leve for sin Videnskab.
HIS: 118
FJELDBO
Nej, det kunde han ikke; thi det er hans Natur imod. Han kunde heller ikke tænke paa at komme i Embede for
1.utg: 102
det første; Bestyrelsen af deres
HU: 417
Ejendomme har De forbeholdt Dem selv; Deres Søn har ingen Børn at oppdrage. Og naar han saa under slige Omstændigheder ser fristende Exempler for sig, – ser Folk, som fra ingenting er ifærd med at skabe en halv Million –
KAMMERHERREN
En halv Million? Aa, ved De hvad, lad os nu blive ved de hundrede Tusend. Men hverken den halve Million eller de hundrede Tusend skrabes sammen med saa aldeles rene Hænder; – jeg mener ikke ligeoverfor Verden; Gudbevares; Lovene kan man jo nok holde sig efterrettelig; men ligeoverfor ens egen Bevidsthed. Sligt noget kan jo naturligvis ikke min Søn bekvemme sig till. De kan derfor være ganske rolig: Grosserer Brattsbergs Virksomhed kaster saamæn ingen halv Million af sig.
Selma, i Spadserdragt, kommer fra Baggrunden.
SELMA
Godmorgen! Er ikke min Mand her?
KAMMERHERREN
Godmorgen, Barn! Søger du efter din Mand?
SELMA
Ja, han sagde, han skulde herud. Proprietær Monsen kom till ham tidligt imorges, og saa –
HIS: 119
KAMMERHERREN
Monsen? Kommer Monsen till jer?
SELMA
Engang imellem; det er mest i Forrettninger. Men, kjære Thora, hvad er det? Har du grædt?
1.utg: 103
THORA
Aa, det er ingenting.
SELMA
Jo, det er! Hjemme var Erik forstemt, og her –; jeg ser det paa jer allesammen; der er noget ivejen. Hvad er det?
KAMMERHERREN
Naa, naa; det er ialfald ikke noget for dig. Du er for fin till at bære Byrder, min lille Selma. Gaa nu I to ind i Dagligstuen saalænge. Har Erik sagt, at han kommer, saa kommer han vel ogsaa.
SELMA
Lad os gaa; – og vogt mig endelig for Trækk
HU: 418
luften! (slaar Armene om hende) O, jeg kunde knuse dig, søde Thora!
Begge Damerne gaar ind tillvenstre.
KAMMERHERREN
De er altsaa kommet opp i det med hinanden, de to Spekulanter. De burde gaa i Kompagni sammen. Monsen & Brattsberg, – det vilde klinge smukt! (det banker i Baggrunden) Kom ind!
HIS: 120
Sagfører Stensgaard træder ind af Døren.
KAMMERHERREN viger et Skridt tillbage
Hvad for noget!
STENSGAARD
Ja, her har De mig igjen, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Jeg ser det.
1.utg: 104
FJELDBO
Men er du gal, Menneske?
STENSGAARD
De trak Dem tidligt tillbage igaaraftes. Da Fjeldbo havde opplyst mig om Sammenhængen, var De allerede –
KAMMERHERREN
Jeg beder Dem, – enhver Forklaring vil være overflødig –
STENSGAARD
Ganske visst; De maa heller ikke tro, det er derfor jeg kommer.
KAMMERHERREN
Ikke det, nu?
STENSGAARD
Jeg ved, jeg har æreskjændt Dem.
HIS: 121
KAMMERHERREN
Det ved jeg ogsaa; og forinden jeg laer Dem jage paa Porten, vilde De kanske sige mig, hvorfor De kommer her.
STENSGAARD
Fordi jeg elsker Deres Datter, Herr Kammerherre!
FJELDBO
Hvad –!
KAMMERHERREN
Hvad siger han, Doktor?
STENSGAARD
Ja, De kan ikke sætte Dem ind i det, Herr Kammerherre. De er en gammel Mand; De har ikke noget at kjæmpe for –
1.utg: 105
KAMMERHERREN
Og De understaar Dem –!
HU: 419
STENSGAARD
Jeg kommer for at bede om Deres Datters Haand, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
De –, De –? Vil De ikke tage Plads?
STENSGAARD
Takk; jeg staar.
KAMMERHERREN
Hvad siger De till dette her, Doktor?
HIS: 122
STENSGAARD
Aa, Fjeldbo siger alt godt; han er min Ven; den eneste virkelige Ven, jeg har.
FJELDBO
Nej, nej, Menneske; aldrig i Evighed, dersom du –
KAMMERHERREN
Var det derfor Herr Værkslægen fik ham indført i vort Hus?
STENSGAARD
De kjender mig kun af min Opptræden iforgaars og igaar. Og det er ikke nok. Jeg er heller ikke idag den samme, som før. Samværet med Dem og Deres er faldet som en Vaarregn over mig. I en eneste Natt er der slaaet Spirer ud! De maa ikke støde mig tillbage i det uhyggelige igjen. Jeg har aldrig siddet inde med det dejlige i Livet, før nu; det har været som Fugle paa Taget for mig –
1.utg: 106
KAMMERHERREN
Men min Datter –?
STENSGAARD
Aa, hende skal jeg vinde.
KAMMERHERREN
Saa? Hm!
STENSGAARD
Ja, fordi jeg vil det. Husk paa, hvad De fortalte mig igaar. De var ogsaa misfornøjet med Deres Søns Giftermaal; – se, det har vendt sig till det gode. De skal skrive Lærepengene bag Øret, som Fjeldbo sagde –
HIS: 123
KAMMERHERREN
Naa, det var saadan ment?
FJELDBO
Paa ingen Maade! Kjære Herr Kammerherre, lad mig faa tale alene med ham –
STENSGAARD
Sniksnakk; jeg har ikke noget at tale med dig om. Hør nu, Herr Kammerherre! Vær nu snild og fornuftig. En Familje, som Deres, trænger till nye Forbindelser, ellers fordummes Slægten –
HU: 420
KAMMERHERREN
Nej, nu blier det for galt!
STENSGAARD
Hys, hys; ikke hidsig! Lad alle disse kjedelige fornemme Griller fare; – for Fanden, det er jo dog ikke andet end Narrestreger igrunden. De skal se, hvor glad De vil
1.utg: 107
blive i mig, naar De bare lærer mig at kjende. Jo; jo; De skal blive glad i mig, – baade De og Deres Datter! Hende skal jeg tvinge –
KAMMERHERREN
Hvad tror De, Herr Doktor?
FJELDBO
Jeg tror, det er Galskab!
STENSGAARD
Ja, for dig vilde det være Galskab; men jeg, ser du, jeg har en Gjerning at gjøre her paa Guds dejlige Jord; – jeg laer mig ikke skræmme af Vrøvl og Fordomme!
HIS: 124
KAMMERHERREN
Herr Sagfører; der er Døren.
STENSGAARD
De viser mig –?
KAMMERHERREN
Døren.
STENSGAARD
Gjør det ikke!
KAMMERHERREN
Ud med Dem! De er en Lykkejæger og en – en; er det dog ikke forbandet! De er –
STENSGAARD
Hvad er jeg?
KAMMERHERREN
De er det andet; det, som ligger mig paa Tungen, er De!
1.utg: 108
STENSGAARD
Stænger De min Livsvej, saa vogt Dem!
KAMMERHERREN
Hvorfor?
STENSGAARD
Jo, for saa vil jeg forfølge Dem, skrive imod Dem i Bladene, bagtale Dem, undergrave Deres Ære, om jeg kan komme till. De skal skrige under Svøbeslagene. De skal tro at skimte Aander i Skyen, som slaar ned imod Dem.
HIS: 125
De skal krøge Dem sammen i Skrækk, holde Deres Arme krumt over Hodet for at bøde af, – krybe, lede efter Ly for mig –
KAMMERHERREN
Kryb selv i Ly – i Daarekisten; der hører De hjemme!
STENSGAARD
Haha; det er et Godtkjøbsraad; men De
HU: 421
skjønner ikke bedre, Herr Brattsberg! Jeg vil sige Dem det; Vorherres Vrede er i mig. Det er hans Vilje, De staar imod. Han har tænkt det lyseste med mig. Skygg ikke! – Naa, jeg ser nok, at jeg kommer ingen Vej med Dem idag; men det gjør ingenting. Jeg forlanger ikke andet end at De skal tale till Deres Datter. Forbered hende; giv hende dog Lejlighed till at vælge! Tænk Dem om, og se Dem omkring her. Hvor kan De vente at finde en Svigersøn mellem disse Dosmere og Landevejstravere? Fjeldbo siger, hun er dyb, stille og trofast. Ja, nu ved De altsammen. Farvel, Herr Kammerherre; – De kan faa mig som De vil, till Ven eller Uven. Farvel! (ud i Baggrunden)
1.utg: 109
KAMMERHERREN
Saa vidt er det altsaa kommet! Sligt vover man at byde mig i mit eget Hus!
FJELDBO
Stensgaard vover det; ingen anden.
KAMMERHERREN
Han idag; andre imorgen.
HIS: 126
FJELDBO
Lad dem komme; jeg skal tage Stødet af; jeg skal gaa gjennem Ild og Vand for Dem –!
KAMMERHERREN
Ja, De, som er Skyld i det hele! – Hm; den Stensgaard, det er dog den mest uforskammede Slyngel, jeg har kjendt! Og dog, alligevel, – hvad Pokker er det? Han har noget ved sig, som jeg synes om.
FJELDBO
Der er Muligheder i ham –
KAMMERHERREN
Der er Aabenhjertighed i ham, Herr Værkslæge! Han gaar ikke og spiller bag ens Rygg, som saamange andre; han – han –!
FJELDBO
Det er ikke værd at strides om. Blot fast, Herr Kammerherre; nej, og atter nej till Stensgaard –
KAMMERHERREN
Aa, behold Deres Raad for Dem selv! De kan stole paa, at hverken han eller nogen anden –
1.utg: 110
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
fra Døren tillhøjre
Med Tilladelse, Herr Kammerherre; et Ord – (hvisker)
HU: 422
KAMMERHERREN
Hvad for noget? Inde hos Dem?
HIS: 127
RINGDAL
Han kom ind Bagdøren og beer indstændigt at faa Dem i Tale.
KAMMERHERREN
Hm. – Aa, Doktor, gaa et Øjeblik ind till Damerne; der er en, som –; men sig ingenting till Selma om Herr Stensgaard og hans Besøg. Hun skal holdes udenfor alt dette Væsen. Hvad min Datter angaar, skulde det ogsaa være mig kjært, om De kunde holde ren Mund; men – –. Aa, jeg gider ikke –! Naa, vær saa god at gaa ind.
Fjeldbo gaar ind i Dagligstuen. Ringdal er imidlertid gaaet ind i sit Kontor igjen. En kort Stund efter kommer Proprietær Monsen ud derfra.
MONSEN i Døren
Jeg beer Herr Kammerherren saa meget om Forladelse –
KAMMERHERREN
Naa, kom ind; kom ind!
MONSEN
Jeg haaber da, det staar vel till med Familjen?
KAMMERHERREN
Takk. Er det noget, De ønsker?
1.utg: 111
MONSEN
Kan ikke sige det. Jeg er, Gud ske Lov, den Mand, som omtrent har alt det, han kan ønske sig.
HIS: 128
KAMMERHERREN
Se, se; det er saamæn meget sagt.
MONSEN
Men jeg har ogsaa arbejdet, Herr Kammerherre. Ja, jeg ved, De har ikke noget godt Øje till min Virksomhed.
KAMMERHERREN
Det har visst heller ingen Indflydelse paa Deres Virksomhed, hvad Øje jeg har till den.
MONSEN
Ja, hvem ved? Jeg tænker ialfald nu saa smaat paa at trække mig ud af Forrettningerne.
KAMMERHERREN
Gjør De virkelig det?
MONSEN
Jeg har havt Lykken med mig, skal jeg sige Dem. Jeg er nu kommen saa langt, som jeg bryder mig om at komme; og derfor mener jeg det kunde være paa Tiden lidt efter lidt at vikkle af og –
KAMMERHERREN
Naa, det gratulerer jeg baade Dem og mange andre till.
HU: 423
MONSEN
Og hvis jeg saa med det samme kunde vise Kammerherren en Tjeneste –
KAMMERHERREN
Mig?
1.utg: 112
HIS: 129
MONSEN
Da Langerudskogene for fem Aar siden kom till Auktion, saa gjorde De Bud –
KAMMERHERREN
Ja, men efter Auktionen gjorde De Overbud og fik Tillslaget.
MONSEN
De kan nu faa dem med Sagbrug og alle Herrligheder –
KAMMERHERREN
Efter den syndige Udhuggst, som der er drevet –?
MONSEN
Aa, de har betydelig Værdi endnu; og med Deres Driftsmaade vil de om nogle Aar –
KAMMERHERREN
Takker; jeg kan desværre ikke indlade mig paa den Sag.
MONSEN
Men her var meget at tjene, Herr Kammerherre. Og hvad mig angaar –; jeg skal sige Dem, jeg har en stor Spekulation fore; der staar meget paa Spil; jeg mener, der er meget at vinde; en hundrede Tusend eller saa.
KAMMERHERREN
Hundrede Tusend? Det er i Sandhed ingen ringe Sum.
MONSEN
Hahaha! Rett vakkert at tage med og lægge till det øvrige. Men skal en slaa saa store Slag, saa trænger en till Hjælpetropper,
HIS: 130
som det heder. Kontanter er her ikke mange af; de Navne, som duer noget, er svært brugte –
1.utg: 113
KAMMERHERREN
Ja, det har visse Folk sørget for.
MONSEN
Den ene Haand vasker den anden. Naa, Herr Kammerherre, slutter vi saa ikke en Handel? De kan faa Skogene for Spottpris –
KAMMERHERREN
Jeg vil ikke have dem for nogen Pris, Herr Monsen.
HU: 424
MONSEN
Men et godt Tillbud er dog et andet værd. Herr Kammerherre, vil De hjælpe mig?
KAMMERHERREN
Hvad mener De?
MONSEN
Jeg stiller naturligvis Sikkerhed. Jeg har jo Ejendomme nok. Her skal De se. Disse Papirer –; maa jeg faa Lov till at sætte Dem ind i min Status?
KAMMERHERREN viser Papirerne tillbage
Er det Pengehjælp, som De –?
MONSEN
Ikke rede Penge; langtfra. Men Kammerherrens Støtte –. Mod Vederlag naturligvis; – og mod Sikkerhed, og –
HIS: 131
KAMMERHERREN
Og med en slig Anmodning kommer De till mig?
MONSEN
Ja, netopp till Dem. Jeg ved, De har saa mangen Gang glemt Deres Nag, naar det rigtig har knebet for en.
1.utg: 114
KAMMERHERREN
Naa, jeg maa paa en viss Maade takke Dem for Deres gode Mening, – især i en Tid, som denne; men alligevel –
MONSEN
Herr Kammerherre, vil De ikke sige mig, hvad det er, De har imod mig?
KAMMERHERREN
Aa, hvad kan det nytte?
MONSEN
Det kan nytte till at rette paa Forholdet. Jeg ved ikke jeg har lagt to Pinde i Kors for Dem.
KAMMERHERREN
Ikke det? Da skal jeg dog nævne Dem et Tillfælde, hvor De har staaet mig ivejen. Jeg stiftede Værkets Laanekasse till Gavn for mine undergivne og andre. Men saa begyndte De at drive Bankforrettninger; Folk gaar till Dem med sine Spareskillinger –
MONSEN
Begribeligt, Herr Kammerherre; thi jeg gier en højere Indlaansrente.
HIS: 132
KAMMERHERREN
Ja, men De taer ogsaa en højere Udlaansrente.
HU: 425
MONSEN
Men saa gjør jeg ikke saa mange Vanskeligheder med Kaution og sligt.
KAMMERHERREN
Desværre; derfor ser man ogsaa, at her sluttes Handler paa ti–tyve tusend Species, uden at hverken Kjøber eller
1.utg: 115
Sælger ejer to danske Skilling. Se, dette, Herr Monsen, det har jeg imod Dem. Og desuden noget, som ligger nærmere endda. Tror De, det var med min gode Vilje, at min Søn kastede sig ind i alle disse vilde Foretagender?
MONSEN
Men det kan da ikke jeg for!
KAMMERHERREN
Det var Deres Exempel, der smittede ham, ligesom de andre. Hvorfor blev De ikke ved Deres Læst?
MONSEN
Tømmerfløder, ligesom min Fader?
KAMMERHERREN
Det var kanske en Skam at staa i min Tjeneste? Deres Fader ernærte sig redeligt og var agtet i sin Stand.
HIS: 133
MONSEN
Ja, indtill han havde arbejdet sig helseløs og tillslut gik i Fossen med Tømmerflaaden. Kjender De noget till Livet i den Stand, Herr Kammerherre? Har De en eneste Gang prøvet, hvad de Folk maa døje, som slider for Dem inde i Skogtrakterne og nedover langs Elvedragene, mens De sidder i Deres lune Stue og taer Frugterne? Kan De fortænke et sligt Menneske i, at han vil arbejde sig ivejret? Jeg havde nu faaet lidt bedre Lærdom, end min Fader; havde vel kanske lidt bedre Evner ogsaa –
KAMMERHERREN
Lad gaa. Men ved hvilke Midler er De kommen ivejret? De begyndte med Brændevinshandel. Saa kjøbte De usikkre Gjældsfordringer; inddrev dem ubønhørligt; – saa gik De
1.utg: 116
videre og videre. Hvor mange har De ikke ruineret for at komme frem!
MONSEN
Det er Handelens Gang; det gaar opp for en og ned for en anden.
HU: 426
KAMMERHERREN
Men Maaden og Midlerne? Her er agtværdige Familjer, som tynger paa Fattigkassen for Deres Skyld.
MONSEN
Daniel Hejre er heller ikke langt fra Fattigkassen.
KAMMERHERREN
Jeg forstaar Dem. Men min Færd kan jeg forsvare for Gud og Mennesker! Da Landet, efter Adskillelsen fra Danmark, var i
HIS: 134
Nød, hjalp min salig Fader over Evne. Derved kom en Del af vore Ejendomme till Familien Hejre. Hvad førte det till? Der sad levende Væsner paa disse Ejendomme; og de led under Daniel Hejres ukloge Styrelse. Han hugg Skogene ud till Skade, ja, jeg kan gjerne sige, till Ulykke for Distriktet. Var det ikke min ligefremme Pligt at hindre saadant, naar jeg kunde? Og jeg kunde det; jeg havde Loven for mig; jeg var i min gode Rett, da jeg tog mine Ejendomme igjen paa Odel.
MONSEN
Jeg har heller ikke forgaaet mig mod Loven.
KAMMERHERREN
Men mod Deres egen Bevidsthed, mod Deres Samvittighed, som De dog forhaabentlig har noget af. Og hvorledes har De ikke nedbrudt al god Orden her? Hvorledes har De ikke
1.utg: 117
svækket den Agtelse, som Rigdommen skulde give? Man spørger ikke længere om hvorledes en Formue er erhvervet, eller hvorlænge den har været i en Familjes Besiddelse; man spørger blot: hvormeget er den eller den værd? Og derefter dømmes han. Under alt dette lider ogsaa jeg; vi to er blevet som et Slags Kammerater; man nævner os sammen, fordi vi er de to største Ejendomsbesiddere her. Det taaler jeg ikke! Jeg vil sige Dem engang for alle: det er derfor jeg har imod Dem.
MONSEN
Det skal faa en Ende, Herr Kammerherre; jeg skal slutte min Virksomhed, vige for Dem paa alle Kanter; men jeg beer Dem, jeg bønfalder Dem, bare hjælp mig!
HU: 427
KAMMERHERREN
Jeg gjør det ikke.
HIS: 135
MONSEN
Jeg er villig till at betale, hvad det saa skal være –
KAMMERHERREN
Betale! Og det vover De at –
MONSEN
Om ikke for min Skyld, saa for Deres Søns!
KAMMERHERREN
Min Søns?
MONSEN
Ja, han er med i det; jeg tænker, der kan komme en tyve tusend Daler paa hans Part.
KAMMERHERREN
Som han vinder?
1.utg: 118
MONSEN
Ja!
KAMMERHERREN
Men, du gode Gud, hvem taber saa de Penge?
MONSEN
Hvorledes –?
KAMMERHERREN
Naar min Søn vinder dem, saa maa der jo være en, der taber dem!
HIS: 136
MONSEN
En fordelagtig Handel; jeg har ikke Lov at sige mere. Men jeg trænger till et agtet Navn; blot Deres Navns Underskrift –
KAMMERHERREN
Underskrift! Paa Dokumenter –?
MONSEN
Bare for 10–15,000 Daler.
KAMMERHERREN
Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro, at –? Mit Navn! I slig en Affære! Mit Navn? Som Kautionist altsaa?
MONSEN
Kun for en Forms Skyld –
KAMMERHERREN
Svindleri! Mit Navn! Ikke for nogen Pris. Jeg har aldrig skrevet mit Navn under fremmede Papirer.
1.utg: 119
MONSEN
Aldrig? Det er nu Overdrivelse, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Bogstaveligt; som jeg siger Dem.
MONSEN
Nej; det er ikke bogstaveligt. Det har jeg selv set.
KAMMERHERREN
Hvad har De set?
HIS: 137
HU: 428
MONSEN
Kammerherrens Navn, – paa en Vexel idetmindste.
KAMMERHERREN
Usandt, siger jeg Dem! De har aldrig set det!
MONSEN
Jeg har! Under en Vexel paa 2,000 Daler. Tænk Dem dog om!
KAMMERHERREN
Hverken paa to Tusend eller paa ti Tusend! Paa min Ære og mit højeste Ord, aldrig!
MONSEN
Saa er det falskt.
KAMMERHERREN
Falskt?
MONSEN
Ja, falskt; efterskrevet; – thi jeg har set det.
KAMMERHERREN
Falskt? Falskt! Hvor har De set det? Hos hvem?
1.utg: 120
MONSEN
Det siger jeg ikke.
KAMMERHERREN
Haha; vi skal nok faa det for en Dag!
HIS: 138
MONSEN
Hør mig –!
KAMMERHERREN
Ti! Saa vidt har man bragt det! Falsk! Blandet mig ind i Smudsighederne! Ja, saa er det intet Under, at jeg stilles sammen med de andre. Men nu skal jeg spille med dem!
MONSEN
Herr Kammerherre, – for Deres egen og manges Skyld –
KAMMERHERREN
Bliv mig fra Livet! Gaa Deres Vej! Det er Dem, som er Opphavsmanden –! Jo, det er! Ve den, fra hvem Forargelsen kommer. Det er et syndigt Levnet, som føres i Deres Hus. Og hvad er det for Omgang, De søger? Personer inde fra Kristiania og andetsteds, som kun gaar ud paa at æde og drikke godt, og som ikke regner det saa nøje med i hvis Selskab det sker. Ti! Jeg har selv set Deres noble Julegjæster fare langs Landevejen, som en Flok hylende Ulve. Og der er det, som værre er. De har havt Skandaler med Deres egne Tjenestepiger. Deres Kone
HU: 429
gik fra Forstanden over Deres Udskejelser og Deres raa Behandling.
MONSEN
Nej; det gaar for vidt! De skal komme till at angre de Ord!
1.utg: 121
KAMMERHERREN
Aa, Pokker i Vold med Deres Trusler. Hvad vil De kunne gjøre mig? Mig? De har spurgt, hvad jeg havde imod Dem. De har
HIS: 139
nu faat Besked. Nu ved De, hvorfor jeg har holdt Dem ude fra det gode Selskab.
MONSEN
Ja, men nu skal jeg drage det gode Selskab ned –
KAMMERHERREN
Den Vej der!
MONSEN
Jeg ved Vejen, Herr Kammerherre! (ud i Baggrunden)
KAMMERHERREN gaar hen, aabner Døren tillhøjre og raaber
Ringdal; Ringdal; – kom ind!
RINGDAL
Herr Kammerherre?
KAMMERHERREN kalder ind i Dagligstuen
Herr Doktor; aa, vær saa god –! Nu, Ringdal, nu gaar mine Spaadomme i Oppfyldelse.
FJELDBO
Hvad er till Tjeneste, Herr Kammerherre?
RINGDAL
Har Kammerherren spaaet?
KAMMERHERREN
Hvad siger De nu, Doktor? De har altid ment, at jeg
1.utg: 122
overdrev, naar jeg paastod, at Monsen fordærvede Befolkningen her.
HIS: 140
FJELDBO
Nu ja; og hvad saa?
KAMMERHERREN
Man gjør vakkre Fremskridt, kan jeg fortælle Dem. Hvad synes De? Her er falske Papirer i Omløb.
RINGDAL
Falske Papirer?
KAMMERHERREN
Falske Papirer, ja! Og med hvis Navn, tror De? Med mit!
FJELDBO
Men for Guds Skyld, hvem har gjort det?
KAMMERHERREN
Hvor kan jeg vide? Kjender jeg alle
HU: 430
Kjeltringer? Men de skal for en Dag. – Doktor, gjør mig en Tjeneste. Papirerne maa være anbragte enten i Sparebanken eller i Værkets Laanekasse. Kjør opp till Lundestad; han er den af Bankbestyrerne, som har bedst Rede paa alting. Faa at vide om der er noget sligt Papir –
FJELDBO
Strax; strax!
RINGDAL
Lundestad er her paa Værket idag; han har Møde i Skolekommissionen.
HIS: 141
KAMMERHERREN
Saameget destobedre. Søg ham; faa ham med heropp.
1.utg: 123
FJELDBO
Uoppholdelig; det skal snart være besørget. (ud i Baggrunden)
KAMMERHERREN
Og De, Ringdal, maa forhøre Dem i Laanekassen. Saasnart vi har Rede paa Sagen, saa Anmeldelse till Fogden. Ingen Barmhjertighed med de Bedragere!
RINGDAL
Godt, Herr Kammerherre. Gud bevares vel; sligt noget havde jeg da ikke troet. (gaar ind till Højre)
Kammerherren gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet, derpaa vil han gaa ind i sit Kontor. I det samme kommer Erik Brattsberg fra Baggrunden.
ERIK BRATTSBERG
Kjære Faer –!
KAMMERHERREN
Naa, er du der?
ERIK BRATTSBERG
Jeg maa nødvendigt tale med dig.
KAMMERHERREN
Hm; jeg er sandelig lidet opplagt till at tale med nogen. Hvad vil du?
HIS: 142
ERIK BRATTSBERG
Du ved, Faer, at jeg aldrig før har blandet dig ind i mine Forrettninger.
KAMMERHERREN
Nej, det skulde jeg ogsaa meget havt mig frabedt.
1.utg: 124
ERIK BRATTSBERG
Men idag er jeg nødt till –
KAMMERHERREN
Hvad er du nødt till?
ERIK BRATTSBERG
Faer, du maa hjælpe mig!
HU: 431
KAMMERHERREN
Penge! Ja, du kan lide paa, at –!
ERIK BRATTSBERG
Blot for en eneste Gang! Jeg sværger dig till, at jeg aldrig oftere –; jeg skal sige dig, jeg staar i visse Forbindelser med Monsen paa Storli –
KAMMERHERREN
Det ved jeg. I har jo en smuk Spekulation fore.
ERIK BRATTSBERG
En Spekulation? Vi? Nej. Hvem har sagt det?
KAMMERHERREN
Det har Monsen selv.
HIS: 143
ERIK BRATTSBERG
Har Monsen været her?
KAMMERHERREN
Ja, nu fornylig; og jeg har vist ham Døren.
ERIK BRATTSBERG
Faer, hvis du ikke hjælper mig, saa er jeg ødelagt.
KAMMERHERREN
Du?
1.utg: 125
ERIK BRATTSBERG
Ja; Monsen har forstrakkt mig med Penge. De er faldet mig forfærdelig dyre; og nu er de desuden forfaldne –
KAMMERHERREN
Der har vi det! Hvad har jeg sagt –?
ERIK BRATTSBERG
Ja, ja; det er for sent at tale om –
KAMMERHERREN
Ødelagt! Efter to Aars Forløb! Ja, hvor kunde du vente dig andet? Hvad vilde du iblandt disse Taskenspillere, som gaar her og blænder Folks Syn med Formuer, der aldrig har været till? Det var jo dog ikke Selskab for dig; – mellem de Karle maa man fare med Kneb, ellers kommer man tillkort; det ser du nu.
ERIK BRATTSBERG
Faer, vil du frelse mig eller ikke?
HIS: 144
KAMMERHERREN
Nej; for sidste Gang, nej; jeg vil ikke.
ERIK BRATTSBERG
Min Ære staar paa Spil –
KAMMERHERREN
Aa, bare ingen højttravende Talemaader! Det er slettingen Æressag at være heldig Forrettningsmand her; tvertimod, havde jeg nær sagt. Gaa hjem og gjør Rede for dig; giv enhver sit, og lad det faa en Ende jo før jo heller.
HU: 432
ERIK BRATTSBERG
O, du ved ikke –!
1.utg: 126
Selma og Thora kommer fra Dagligstuen.
SELMA
Er det Erik, som taler? – Gud, hvad er der paafærde?
KAMMERHERREN
Ingenting. Ind med jer igjen.
SELMA
Nej, jeg gaar ikke. Jeg vil vide det. Erik, hvad er det dog?
ERIK BRATTSBERG
Det er det, at jeg er ødelagt.
THORA
Ødelagt!
HIS: 145
KAMMERHERREN
Se saa!
SELMA
Hvad er ødelagt?
ERIK BRATTSBERG
Alting.
SELMA
Mener du dine Penge?
ERIK BRATTSBERG
Penge, Hus, Arv, – alting!
SELMA
Ja, det er alting for dig.
ERIK BRATTSBERG
Selma, kom lad os gaa. Nu er du det eneste, jeg har igjen. Vi faar bære Ulykken sammen.
SELMA
Ulykken? Bære den sammen? (med et Skrig) Er jeg nu god nok!
1.utg: 127
KAMMERHERREN
I Guds Navn –!
ERIK BRATTSBERG
Hvad mener du?
HIS: 146
THORA
O, men saa fatt dig!
SELMA
Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke tie og hykkle og lyve længer! Nu skal I vide det. Ingenting vil jeg bære!
ERIK BRATTSBERG
Selma!
KAMMERHERREN
Barn, hvad siger du?
SELMA
O, hvorledes I har mishandlet mig! Skjændigt, allesammen! Altid skulde jeg tage; aldrig fik jeg give. Jeg har været den fattige iblandt jer. Aldrig kom I og kræved noget Offer af mig; intet har jeg været god nok till at bære. Jeg hader jer! Jeg afskyr jer!
ERIK BRATTSBERG
Hvad er dog dette?
KAMMERHERREN
Hun er syg; hun er fra sig selv!
HU: 433
SELMA
Hvorledes har jeg ikke tørstet efter en Draabe af eders Sorger! Men bad jeg, saa havde I ikke andet end en fin Spøg at vise mig bort med. I klædte mig paa som en Dukke; I legte med mig, som man leger med et Barn. O,
1.utg: 128
jeg havde dog en Jubel till at bære det tunge; jeg havde Alvor og Længsel mod alt det, som stormer og løfter og højner. Nu er jeg god nok;
HIS: 147
nu, da Erik intet andet har. Men jeg vil ikke være den, man griber till sidst. Nu vil jeg intet have af dine Sorger. Jeg vil fra dig! Før skal jeg spille og synge paa Gaden –! Lad mig være; lad mig være!
Hun iler ud i Baggrunden.
KAMMERHERREN
Thora; var der Mening i alt dette, eller –?
THORA
O ja; nu ser jeg det først; der var Mening i det. (ud i Baggrunden)
ERIK BRATTSBERG
Nej! Alt andet; men ikke hende! Selma! (bort igjennem Baggrundsdøren)
RINGDAL kommer fra Højre
Herr Kammerherre –
KAMMERHERREN
Hvad vil De?
RINGDAL
Jeg kommer fra Laanekassen –
KAMMERHERREN
Fra Laanekassen? Naa ja, Vexelen –
RINGDAL
Alt er i Orden; der har aldrig været nogen Vexel med Deres Navn paa.
1.utg: 129
HIS: 148
Doktor Fjeldbo og Gaardbruger Lundestad kommer fra Baggrunden.
FJELDBO
Blind Allarm, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Ja saa? Ikke i Sparebanken heller?
LUNDESTAD
Slettikke. I alle de Aar, jeg har styret Banken, har jeg ikke set Deres Navn engang; – ja, det vil da naturligvis sige: undtagen paa Deres Søns Vexel.
KAMMERHERREN
Min Søns Vexel?
HU: 434
LUNDESTAD
Ja, paa den Vexel, tidligt ivaares, som De accepterte for ham.
KAMMERHERREN
Min Søn? Min Søn! Hvad understaar De Dem –!
LUNDESTAD
Men, Gudbevares, tænk Dem dog om; Deres Søns Vexel paa 2000 Daler –
KAMMERHERREN famler efter en Stol
O, du forbarmende –!
FJELDBO
I Jesu Navn!
HIS: 149
RINGDAL
Det er da ikke muligt –!
1.utg: 130
KAMMERHERREN
er sunken ned i Stolen
Rolig; rolig! Min Søns Vexel? Accepteret af mig? Paa 2000 Daler?
FJELDBO till Lundestad
Og den Vexel, den er i Sparebanken?
LUNDESTAD
Ikke nu længer; i forrige Uge blev den indfriet af Monsen –
KAMMERHERREN
Af Monsen!
RINGDAL
Monsen er kanske endnu paa Værket; jeg vil strax –
KAMMERHERREN
Bliv her!
DANIEL HEJRE kommer fra Baggrunden
Godmorgen, mine Herrer! Godmorgen, højstærede; ærbødigst Takk for den behagelige Aften igaar. Nu skal De høre Historier –
RINGDAL
Undskyld; vi har travlt –
DANIEL HEJRE
Der er andre, som ogsaa har travlt; Proprietariussen paa Storli, for Exempel –
HIS: 150
KAMMERHERREN
Monsen?
1.utg: 131
DANIEL HEJRE
He-he; det er en udmærket Historie! Valgkabalerne er i fuld Gang. Ved du, hvad man har isinde? Man vil bestikke dig, højstærede!
LUNDESTAD
Bestikke, siger De?
KAMMERHERREN
Man dømmer fra Æblet till Stammen.
DANIEL HEJRE
Ja, det er, Gud døde mig, det groveste, jeg har hørt. Jeg kommer ind till Madam Rundholmen
HU: 435
for at faa mig en bitter Snaps. Der sidder Proprietær Monsen og Sagfører Stensgaard og drikker Portvin; noget Skidt; tvi for Fanden, jeg vilde ikke tage det i min Mund; naa ja, de bød mig da heller ikke noget, det var Synd at sige. Men saa siger Monsen, hvad vædder De, siger han, at Kammerherre Brattsberg skal slutte sig till vort Parti ved Valgmandsvalget imorgen? Saa, siger jeg, hvorledes skulde det gaa till? Aa, siger han, ved Hjælp af denne Vexel –
FJELDBO og RINGDAL
Vexel?
LUNDESTAD
Ved Valgmandsvalget?
HIS: 151
KAMMERHERREN
Naa! Og hvad saa?
DANIEL HEJRE
Ja, jeg ved ikke mere. Det var en Vexel, hørte jeg, – paa 2000 Daler. Saa højt taxerer man fornemme Folk. Aa, det er skammeligt, er det!
1.utg: 132
KAMMERHERREN
En Vexel paa 2000 Daler?
RINGDAL
Og den har Monsen?
DANIEL HEJRE
Nej, han overdrog den till Sagfører Stensgaard.
LUNDESTAD
Ja saa.
FJELDBO
Till Stensgaard?
KAMMERHERREN
Er du viss paa det?
DANIEL HEJRE
Ja Gu’ er jeg viss paa det. De kan bruge den, som De bedst ved og vil, sa’e han. Men jeg begriber ikke –
HIS: 152
LUNDESTAD
Hør her, Herr Hejre; – og De ogsaa, Ringdal –
Alle tre taler dæmpet sammen mod Baggrunden.
FJELDBO
Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Ja.
FJELDBO
Deres Søns Vexel er naturligvis ægte –
KAMMERHERREN
Man skulde jo tro det.
FJELDBO
Naturligvis. Men hvis nu den falske Vexel kommer for Dagen –?
1.utg: 133
HU: 436
KAMMERHERREN
Jeg vil ingen Anmeldelse gjøre hos Fogden.
FJELDBO
Selvfølgelig; – men De maa gjøre mere.
KAMMERHERREN rejser sig
Jeg kan ikke gjøre mere.
FJELDBO
Jo, jo, for Guds Skyld; De baade kan og maa. De maa frelse den ulykkelige –
HIS: 153
KAMMERHERREN
Og paa hvilken Maade?
FJELDBO
Simpelt hen; vedkjend Dem Underskriften.
KAMMERHERREN
De mener, Herr Værkslæge, at man i vor Familje kan begaa noget af hvert?
FJELDBO
Jeg mener det bedste, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
Og De har et eneste Øjeblik kunnet tro mig istand till en Løgn? Till at spille under Dække med Falsknere?
FJELDBO
Og ved De, hvad det ellers drager efter sig?
KAMMERHERREN
Det blier en Sag mellem Forbryderen og Straffeloven.
Han gaar ind till Venstre.
Teppet falder.
HIS: 154
1.utg: [134]
HIS: 155
HU: 437
FJERDE AKT
En Gjæstestue hos Madam Rundholmen. Indgangsdør i Baggrunden; mindre Døre paa begge Sider. Tillhøjre et Vindu; foran samme et Bord med Skrivesager; et andet Bord, noget tillbage, midt i Stuen.
MADAM RUNDHOLMEN højrøstet indenfor tillvenstre
Ja, det gier jeg en god Dag! Du kan sige, de er kommet her for at stemme og ikke for at drikke. Vil de ikke vente, kan de gjøre hvad de vil.
SAGFØRER STENSGAARD kommer fra Baggrunden
Godmorgen! Hm; hm! Madam Rundholmen! (gaar till Døren tillvenstre og banker paa) Godmorgen, Madam Rundholmen!
MADAM RUNDHOLMEN indenfor
Uf, hvem er det?
STENSGAARD
Det er mig, – Stensgaard. Maa jeg komme ind?
1.utg: 135
MADAM RUNDHOLMEN
Nej Gud maa De ikke, nej! Jeg har ikke faaet Klæderne paa.
STENSGAARD
Hvad for noget? Er De saa sent oppe idag?
HIS: 156
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, jeg har saamæn været oppe, før Fanden fik Sko paa; men en maa da se ud som et Menneske, ved jeg. (med et Kastetørklæde over Hovedet, kiger ud) Naa, hvad er det saa? Nej, De maa rigtig ikke se paa mig, Herr Stensgaard. – Uf, der er nogen igjen! (smækker Døren i)
BOGTRYKKER ASLAKSEN med en Pakke Aviser, fra Baggrunden
Godmorgen, Herr Stensgaard!
STENSGAARD
Naa, staar det der?
ASLAKSEN
Ja, det staar der. Se her: « Ejdsvolds
HU: 438
dagens Højtideligholdelse», – «fra vor specielle Korrespondent». Her, paa den anden Side, kommer Foreningens Stiftelse; Deres Tale staar deroppe; jeg har satt alle Grovhederne med spærret.
STENSGAARD
Jeg synes altsammen er spærret.
ASLAKSEN
Aa ja, det blir omtrent altsammen.
STENSGAARD
Og Extranummeret er naturligvis blevet uddelt igaar?
1.utg: 136
ASLAKSEN
Forstaar sig; hele Sognet over; baade till Abonnenterne og till de andre. Vil De se? (rækker ham et Exemplar)
HIS: 157
STENSGAARD
løber Bladet igjennem
– – «Hædersmanden Anders Lundestad agter at frasige sig Storthingshvervet» – «lang og tro Tjeneste» – « som Digteren siger: nu hvil dig, Borger, det er fortjent!» Hm; – «den paa Frihedsdagen stiftede Forening: de unges Forbund» – «Sagfører Stensgaard, Foreningens ledende Tanke» – «tidsmæssige Reformer, lettet Adgang till Laan» – Naaja, det er rett velskrevet. Er Valgforrettningen begyndt?
ASLAKSEN
Den er i fuld Gang. Hele vor Forening er mødt frem; baade de stemmeberettigede og de andre.
STENSGAARD
Aa, Fanden ivold med de andre, – ja, mellem os sagt da. Naa, gaa nu ud og snakk med dem, De holder for tvivlsomme –
ASLAKSEN
Ja vel; ja vel!
STENSGAARD
De kan sige dem det, at jeg og Lundestad er saa omtrent enige –
ASLAKSEN
Stol De paa mig; jeg kjender de lokale Forholde.
1.utg: 137
STENSGAARD
Og saa en Ting till. Vær nu snild, Aslaksen; drikk nu ikke idag –
ASLAKSEN
Aa, hvad er det –!
HIS: 158
STENSGAARD
Siden skal vi ha’e os en lystig Aften; men
HU: 439
husk paa, hvad det gjælder for Dem selv ogsaa; Deres Avis –; ja, kjære, lad mig nu se, De holder Dem –
ASLAKSEN
Aa, jeg vil sgu’ ikke høre mere; jeg tænker enhver kan passe sig selv. (gaar ud till Højre)
MADAM RUNDHOLMEN pyntet, fra Venstre
Se saa, Herr Stensgaard; her har De mig. Var det saa noget vigtigt –?
STENSGAARD
Nej, ikke andet, end at De maa være saa god at sige mig till, naar Proprietær Monsen kommer.
MADAM RUNDHOLMEN
Han kommer saamæn ikke her idag.
STENSGAARD
Kommer han ikke?
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, han kjørte forbi imorges Klokken fire; han ligger nu altid i Landevejen. Og saa kom han her indom og tog mig paa Sengen, som de siger. Han vilde laane Penge, skal De vide.
1.utg: 138
STENSGAARD
Vilde Monsen?
HIS: 159
MADAM RUNDHOLMEN
Ja. Det er en svær Mand till at bruge Penge. Gid det nu bare maa gaa godt med ham. Og det vil jeg da ønske Dem ogsaa; ja, for der er nogen, som siger, at De skal vælges paa Thinget.
STENSGAARD
Jeg? Snakk. Hvem siger det?
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, det var nogen af Anders Lundestads Folk.
DANIEL HEJRE fra Baggrunden
Se, se! Godmorgen! Jeg forstyrrer da vel ikke?
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, bevares vel!
DANIEL HEJRE
Gudsdød, hvor straalende! Det er da vel aldrig for mig De har pyntet Dem?
MADAM RUNDHOLMEN
Jo visst er det saa. Det er jo for Ungkarlene en pynter sig, ved jeg.
DANIEL HEJRE
For Frierne, Madam Rundholmen; for Frierne! Desværre, mine mange Processer optager al min Tid –
HU: 440
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, Pokker; till at gifte sig har en altid Tid.
1.utg: 139
HIS: 160
DANIEL HEJRE
Nej Gud har en ikke, nej! At gifte sig, det er netopp noget, som kræver sin Mand, det. Naa, hvad skal en sige? Kan De ikke faa mig, saa kan De vel faa en anden. Ja, for gifte Dem skulde De.
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, ved De hvad; jeg tænker stundom paa det.
DANIEL HEJRE
Begribeligt; naar man engang har prøvet Ægtestandens Lyksalighed –; salig Rundholmen var jo et Pragtexemplar –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, det vil jeg ikke sige; grov var han, og drak gjorde han ogsaa; men en Mand er nu en Mand alligevel.
DANIEL HEJRE
Det er et sandt Ord, Madam Rundholmen; en Mand er en Mand, og en Enke er en Enke –
MADAM RUNDHOLMEN
Og Forrettninger er Forrettninger. Aa, det er færdig at løbe rundt for mig, naar jeg tænker paa alt det, jeg har at staa i. Kjøbe vil de allesammen; men naar Betalingsdagen kommer, saa maa en bruge baade Stævning og Exekution og Plynder. Jeg mener snart, jeg faar lægge mig till en fast Prokurator.
DANIEL HEJRE
Ja, men hør, Madam Rundholmen, – saa skulde De minsæl lægge Dem till Sagfører Stensgaard; han er løs og ledig –
1.utg: 140
HIS: 161
MADAM RUNDHOLMEN
Uf, De er saa fæl i Deres Mund; jeg vil rigtig ikke høre mere paa Dem. (ud till Højre)
DANIEL HEJRE
Et solid Fruentimmer, De! Ferm og fejende; ingen Børn till Dato; Penge paa Rente. Dannelse har hun ogsaa; en meget udbredt Læsning, Faer!
STENSGAARD
Udbredt Læsning; ja saa?
DANIEL HEJRE
He-he; det skulde jeg mene; hun har
HU: 441
staaet to Aar i Bogtrykker Alms Lejebibliothek. Naa, men idag har De vel ganske andre Ting i Hodet, kan jeg tænke.
STENSGAARD
Slettikke; jeg afgiver neppe min Stemme engang. Men hvem skal nu De stemme paa, Herr Hejre?
DANIEL HEJRE
Jeg er ikke stemmeberettiget, højstærede! Her var jo kun et matrikuleret Hundehus tillkjøbs, og det fik De.
STENSGAARD
Skulde De blive husvild, saa skal jeg afstaa det.
DANIEL HEJRE
He-he; De er spøgefuld; – ak ja, den kjære Ungdom, den har et velsignet Humør. Men nu vil jeg saamæn ud og se paa Menageriet. Hele Deres Forening skal være mødt frem, hører jeg. (ser Doktor Fjeldbo, som kommer fra Baggrunden) Der har vi
HIS: 162
Doktoren ogsaa! Ja, det er vel paa Videnskabens Vegne, De indfinder Dem?
1.utg: 141
FJELDBO
Paa Videnskabens?
DANIEL HEJRE
Ja, i Anledning af Epidemien; her er jo udbrudt en ondartet rabies agitatoria. Vorherre være med jer, mine kjære unge Venner! (ud till Højre)
STENSGAARD
Hør; sig mig i en Fart, har du set Kammerherren idag?
FJELDBO
Ja.
STENSGAARD
Og hvad sagde han?
FJELDBO
Hvad han sagde?
STENSGAARD
Ja visst; jeg har skrevet ham till.
FJELDBO
Har du det? Hvad har du skrevet?
STENSGAARD
At jeg holder fast ved Haabet om hans Datter; at jeg vil tale med ham om den Sag, og at jeg derfor kommer till ham imorgen.
HIS: 163
FJELDBO
Du skulde ialfald opsætte Besøget. Det er
HU: 442
Kammerherrens Fødselsdag imorgen; der kommer en hel Del Mennesker –
1.utg: 142
STENSGAARD
Just derfor; jo flere jo bedre. Jeg har store Kort paa Haanden, skal du vide.
FJELDBO
Og de Kort har du kanske ladet dig forlyde med?
STENSGAARD
Hvorledes?
FJELDBO
Jeg mener, du har kanske prydet din Elskovserklæring med saadanne nogle smaa Trusler eller sligt?
STENSGAARD
Fjeldbo, du har set Brevet!
FJELDBO
Nej, jeg forsikkrer dig –
STENSGAARD
Naa ja, ligefrem, – jeg har truet ham.
FJELDBO
Ja, saa har jeg paa en Maade et Svar till dig.
STENSGAARD
Et Svar? Frem med det, Menneske!
HIS: 164
FJELDBO
viser ham et forseglet Papir
Se her. Kammerherrens Stemmeseddel.
STENSGAARD
Og hvem stemmer han paa?
FJELDBO
Han stemmer ialfald ikke paa dig.
1.utg: 143
STENSGAARD
Paa hvem da? Paa hvem, spørger jeg?
FJELDBO
Paa Amtmanden og Provsten.
STENSGAARD
Hvad for noget? Ikke paa Lundestad engang?
FJELDBO
Nej. Og ved du hvorfor? Fordi Lundestad vil opstille dig som sin Eftermand.
STENSGAARD
Saa vidt vover han at drive det!
FJELDBO
Ja, han gjør. Og han tillføjede: træffer De Stensgaard, saa fortæll ham, hvorledes jeg stemmer; han skal vide paa hvad Fod han har mig.
STENSGAARD
Godt; han skal faa det, som han vil.
HIS: 165
FJELDBO
Betænk dig; det er farligt at rive et gammelt Taarn, – en kan selv gaa i Løbet.
STENSGAARD
Aa, jeg er bleven klog paa et Par Dage.
FJELDBO
Saa? Du er dog ikke bleven klogere, end at du fremdeles laer gamle Lundestad trække om med dig.
HU: 443
STENSGAARD
Du tror ikke jeg har gjennemskuet Lundestad? Du
1.utg: 144
tror ikke jeg skjønner, at han vendte sig till mig, fordi han mente jeg havde vundet Kammerherren, og fordi han vilde splitte vor Forening og holde Monsen ude?
FJELDBO
Men nu, da han ved, at du ikke har vundet Kammerherren –
STENSGAARD
Han er gaaet for vidt till at kunne træde tillbage; og jeg har nyttet Tiden, sendt Blade ud; de fleste af hans Tillhængere møder ikke frem; alle mine er her –
FJELDBO
Der er et stort Spring fra Valgmand till Storthingsmand.
STENSGAARD
Lundestad ved meget godt, at svigter han mig i Valgmandsforsamlingen, saa er jeg Mand for at agitere ham ud af Kommunalstyrelsen.
HIS: 166
FJELDBO
Ikke saa ilde beregnet. Men for at alt dette skal lykkes, føler du selv, at du maa være groet fast her med solidere Rødder, end nu.
STENSGAARD
Ja, disse Mennesker kræver jo altid materiel Betryggelse, Lighed i Interesser –
FJELDBO
Rigtig; og derfor skal Frøken Brattsberg offres.
STENSGAARD
Offres? Da var jeg en Skurk, simpelt hen. Men jeg
1.utg: 145
føler det saa godt, det skal blive till hendes Lykke. Hvad nu? Fjeldbo, hvad er det dog? Ogsaa du har noget bag Øret –
FJELDBO
Jeg?
STENSGAARD
Ja, du har! Du gaar i Stillhed og arbejder imod mig. Hvorfor gjør du det? Vær ærlig –! Vil du?
FJELDBO
Opprigtigt talt, nej. Du er for farlig, for samvittighedsløs, – naa-naa-naa, for hensynsløs ialfald, till at man tør være ærlig imod dig. Hvad du ved, det bruger du uden Betænkning. Men saa sandt jeg er din
HU: 444
Ven, saa sandt raader jeg dig: slaa Frøken Brattsberg af Tankerne.
HIS: 167
STENSGAARD
Jeg kan ikke. Jeg maa frelse mig ud af al den Stygghed, jeg her staar i. Jeg kan ikke leve længere i dette Røre. Her maa jeg gaa og lade mig tage under Armen af Ole Peersen og Peer Olsen, maa hviske i Krogene med dem, drikke Dramme med dem, slaa en Latter opp over deres Bajerøl-Vittigheder, være Dus med Seminarister og slige halvstuderte Røvere. Hvorledes kan jeg bevare mig frisk i min Kjærlighed till Folket midt i alt dette? Det er som det lynende Ord svigter mig. Jeg har ikke Albuerum; ikke ren Luft at aande. O, det kommer stundom over mig som en Længsel efter fine Kvinder. Jeg vil noget, som der er Skjønhed i! Jeg ligger her, som i en grumset Bugt, og derude skyller den klare blaa Strøm forbi mig; – aa, hvad forstaar du dig paa sligt!
1.utg: 146
GAARDBRUGER LUNDESTAD
fra Baggrunden
Her træffer en jo godt Folk. Godmorgen!
STENSGAARD
Nu skal De høre nyt, Herr Lundestad! Ved De, hvem Kammerherren stemmer paa?
FJELDBO
Ti stille; det er uredeligt af dig!
STENSGAARD
Det bryder jeg mig ikke om. Han stemmer paa Amtmanden og Provsten.
LUNDESTAD
Aa ja, det maatte vi vente os. De har jo fordærvet det med ham; – jeg bad Dem dog saa vakkert at spille Deres Kort fint.
HIS: 168
STENSGAARD
Jeg skal ogsaa spille fint – herefter.
FJELDBO
Tag dig ivare, at ikke andre gjør det samme. (ud till Højre)
STENSGAARD
Der er noget, som stikker bagved med det Menneske. Kan De skjønne, hvad det er?
LUNDESTAD
Nej, jeg kan ikke. Men det er sandt, – jeg ser, De har været ude i Avisen.
HU: 445
STENSGAARD
Jeg?
1.utg: 147
LUNDESTAD
Ja, med saadan en pen Ligpræken over mig.
STENSGAARD
Det er naturligvis Aslaksen, det Bæst –
LUNDESTAD
Deres Udfald mod Kammerherren staar der ogsaa.
STENSGAARD
Det kjender jeg ikke noget till. Vil jeg Kammerherren tillivs, saa har jeg hvassere Vaaben.
LUNDESTAD
Ja saa?
HIS: 169
STENSGAARD
Kjender De den Vexel der? Se paa den. Er den god?
LUNDESTAD
Om den er god? Den Vexel der?
STENSGAARD
Ja visst; se rigtig paa den.
DANIEL HEJRE fra Højre
Men hvad i Pokkers Skind og Ben kan det dog –? Ah, se der! Nej, jeg beer Dem, mine Herrer, bliv dog staaende! Ved De, hvad De saa levende minded mig om? De minded mig om en Sommernatt i det høje Nord.
LUNDESTAD
Det var en underlig Lignelse.
DANIEL HEJRE
En meget ligefrem Lignelse. Den nedgaaende og den
1.utg: 148
oppgaaende Sol i øm Forening. Aa, det var dejligt, var det! Men a propos, hvad Pokker er der ivejen derude? Statsborgerne farer omkring som oppskræmte Høns, og kagler og galer og ved ikke, hvad Pind de vil sætte sig paa.
STENSGAARD
Ja, det er ogsaa en Dag af Vigtighed.
DANIEL HEJRE
Aa, De med Deres Vigtighed! Nej, det er noget ganske andet, mine kjære Venner! Der hviskes om en stor Ruin; Bankerott, – ja, ikke politisk, Herr Lundestad; Gudbevares!
HIS: 170
STENSGAARD
Bankerott?
DANIEL HEJRE
He-he, nu kom der Liv i Sagføreren. Ja, Bankerott; der er nogen, som staar for Fald; Øxen ligger ved Roden af Træet; – noksagt; der skal være
HU: 446
kjørt to fremmede Herrer forbi; men hvorhen? Hvem gjælder det? Ved ikke De noget, Herr Lundestad?
LUNDESTAD
Jeg ved den Kunst at tie, Herr Hejre.
DANIEL HEJRE
Naturligvis; De er jo en politisk Figur, en Statsmand, he-he! Men jeg maa minsæl afsted og faa Lys i Sagen. Det er saa inderlig morsomt med disse Vexelryttere; de er ligesom Perler paa en Snor: triller først en, saa triller de allesammen. (ud i Baggrunden)
1.utg: 149
STENSGAARD
Er der noget sandt i al den Sladder?
LUNDESTAD
De viste mig en Vexel. Jeg syntes, jeg saa Grosserer Brattsbergs Navn paa den?
STENSGAARD
Kammerherrens ogsaa.
HIS: 171
LUNDESTAD
Og saa spurgte De mig, om den var god?
STENSGAARD
Ja visst; se blot paa den.
LUNDESTAD
Den er sgu’ ikke meget god.
STENSGAARD
De ser det altsaa?
LUNDESTAD
Hvilket?
STENSGAARD
At den er falsk.
LUNDESTAD
Falsk? Falske Vexler er gjerne de sikkreste; dem indfrier man først.
STENSGAARD
Men hvad mener De? Er den ikke falsk?
LUNDESTAD
Det er nok ikke saa vel.
1.utg: 150
STENSGAARD
Hvorledes?
LUNDESTAD
Jeg er rædd, her er formange af den Slags, Herr Stensgaard.
HIS: 172
STENSGAARD
Hvad? Det er da vel aldrig muligt, at –?
LUNDESTAD
Triller Grosserer Brattsberg af Snoren, saa triller vel ogsaa de, som nærmest er.
STENSGAARD griber ham i Armen
Hvem mener De med nærmest?
LUNDESTAD
Er der nogen nærmere, end Fader og Søn?
STENSGAARD
Men du gode Gud –!
HU: 447
LUNDESTAD
Det kommer ikke fra mig! Husk paa, det var Daniel Hejre, som snakked om Bankerott og Ruin og –
STENSGAARD
Dette her er som et Lynslag over mig.
LUNDESTAD
Aa, der er saa mangen en holden Mand, som ryger af Pinden. En er for god af sig; gaar hen og kautionerer; Kontanter er ikke altid at faa fatt i; og kommer Ejendommene till Auktion, saa sælges de for en Slikk –
1.utg: 151
STENSGAARD
Og alt dette, det rammer naturligvis, – det rammer Børnene ogsaa!
HIS: 173
LUNDESTAD
Ja, Frøkenen gjør det mig rigtig ondt for. Mødrenearv har hun ikke stort af; og Gud ved, om det er sikkret, det lille hun har.
STENSGAARD
O, nu forstaar jeg Fjeldbos Raad; han er dog den gamle trofaste!
LUNDESTAD
Hvad har Doktor Fjeldbo sagt?
STENSGAARD
Han er for trofast till at sige noget; men jeg forstaar ham alligevel. Og jeg forstaar ogsaa Dem nu, Herr Lundestad.
LUNDESTAD
Har De ikke forstaaet mig før nu?
STENSGAARD
Ikke tillbunds; jeg glemte Historien om Rotterne og det brændende Hus.
LUNDESTAD
Det var ikke vidre vakkert sagt. Men hvad fejler Dem? De ser saa ilde ud. Gudsdød, jeg har da vel aldrig gjort en Ulykke?
STENSGAARD
Hvad Slags Ulykke?
1.utg: 152
LUNDESTAD
Jo, jo; jeg ser det. Aa, jeg gamle Fæ! Kjære Herr Stensgaard, naar De virkelig elsker Pigen, hvad gjør det saa, om hun er rig eller fattig?
HIS: 174
STENSGAARD
Hvad det gjør? Nej, ganske visst –
LUNDESTAD
Herregud, et lykkeligt Ægteskab grundes da ikke paa Penge, ved jeg.
STENSGAARD
Naturligvis.
HU: 448
LUNDESTAD
Og med Stræbsomhed og Flid kan De nok engang komme paafode. Lad ikke trange Kaar skræmme Dem. Jeg ved, hvad Kjærlighed er; jeg læste meget om det Kapitel i min Ungdom. Lykke i Huset; en trofast Kvinde –; kjære, kjære, far saaledes frem, at De ikke skal leve i Anger bagefter.
STENSGAARD
Men hvorledes skal det saa gaa med Dem?
LUNDESTAD
Det faar gaa, som det kan. Tror De, jeg vil kræve et sligt Hjertets Offer af Dem?
STENSGAARD
Men jeg skal bringe Offeret. Ja, jeg skal vise Dem, jeg har Kraft till det. Derude staar et Folk i Længsel; de begjærer mig ligesom i en ordløs Klage. O, hvor skulde jeg her turde vægre mig!
1.utg: 153
LUNDESTAD
Ja, men Ejendomsmanden –?
HIS: 175
STENSGAARD
Jeg skal vide at fyldestgjøre mine Medborgeres Krav i saa Henseende, Herr Lundestad! Jeg ser Vejen, en ny Vej; og den slaar jeg ind paa. Jeg gjør Afkald paa den Lykke at arbejde i Forsagelse for hende, jeg elsker. Jeg siger till mit Folk: her er jeg, – tag mig!
LUNDESTAD ser i stille Beundring paa ham og trykker hans Haand
Sandelig, De har faaet store Gaver, Herr Stensgaard! (ud till Højre)
Stensgaard gaar et Par Gange opp og ned ad Gulvet; snart standser han ved Vinduet, snart river han sig i Haaret. Lidt efter kommer Bastian Monsen fra Baggrunden.
BASTIAN
Her ser du mig, du!
STENSGAARD
Hvor kommer du fra?
BASTIAN
Fra Nationen.
STENSGAARD
Nationen? Hvad vil det sige?
BASTIAN
Ved du ikke, hvad Nationen vil sige? Det vil sige Folket; det menige Folk; de, som ingenting har og ingenting er; de, som ligger bundne –
HIS: 176
STENSGAARD
Hvad Fanden er det for Abekattstreger?
1.utg: 154
HU: 449
BASTIAN
Hvilket?
STENSGAARD
Jeg har mærket i den sidste Tid, du gaar og efterligner mig; ligetill min Paaklædning og min Haandskrift saa skaber du den efter. Du skal holde opp med det.
BASTIAN
Hvad nu? Hører ikke vi to till samme Parti?
STENSGAARD
Ja, men jeg taaler ikke sligt; – du gjør dig selv latterlig –
BASTIAN
Gjør jeg mig latterlig ved at ligne dig?
STENSGAARD
Ja, ved at abe efter. Vær nu snild, Monsen, og lad sligt fare; det er saa ækkelt at se paa. Men hør, sig mig en Ting, – naar kommer din Fader tillbage?
BASTIAN
Det ved jeg ikke noget om. Han er rejst indover till Kristiania, tror jeg; kanske kommer han ikke tillbage paa de første otte Dage.
STENSGAARD
Ikke det? Det vilde være slemt. Men han har jo en stor Forrettning igang, siges der?
HIS: 177
BASTIAN
Jeg har ogsaa en Forrettning. Hør du, Stensgaard, du maa gjøre mig en Villighed.
STENSGAARD
Gjerne; hvad skulde det være?
1.utg: 155
BASTIAN
Jeg kjender mig saa stærk. Det kan jeg takke dig for; du har vækket mig. Jeg maa gjøre noget, du; – jeg vil gifte mig.
STENSGAARD
Gifte dig? Med hvem?
BASTIAN
Hyss! Her i Huset.
STENSGAARD
Madam Rundholmen?
BASTIAN
Hyss! Ja, hende er det. Lægg et godt Ord ind for mig, du! Jeg maa ind i noget sligtnoget. Hun sidder i en stor Rørelse; staar sig godt med Kammerherrens siden den Tid hendes Søster tjente som Husholderske der. Faar jeg hende, saa faar jeg kanske Kommunalarbejderne med. Ja, i det hele taget, – jeg elsker hende, Død og Pine!
HU: 450
STENSGAARD
Aa, elske, elske! Lad det væmmelige Hykkleri fare.
BASTIAN
Hykkleri!
HIS: 178
STENSGAARD
Ja; du lyver for dig selv ialfald. Her snakker du i et Aandedrag om Vejarbejder og Kjærlighed. Kald dog enhver Ting med sit rette Navn. Der er noget smudsigt i dette her; jeg vil ikke have noget med det at bestille –
BASTIAN
Men saa hør da –!
1.utg: 156
STENSGAARD
Lad mig være udenfor, siger jeg! (till Doktor Fjeldbo, som kommer fra Højre) Naa, hvorledes gaar Valget?
FJELDBO
For dig gaar det visst udmærket. Jeg talte nu med Lundestad; han sagde, du faar saagodtsom alle Stemmer.
STENSGAARD
Nej, gjør jeg det!
FJELDBO
Men hvad Pokker nytter det? Naar du ikke er Ejendomsmand, saa –
STENSGAARD stamper
Er det dog ikke forbandet!
FJELDBO
Naa, man kan jo ikke skjøtte to Ting paa engang. Vil man vinde paa en Kant, faar man finde sig i at tabe paa en anden. Farvel! (ud i Baggrunden)
HIS: 179
BASTIAN
Hvad mente han med at vinde og tabe?
STENSGAARD
Det skal jeg sige dig siden. Men hør, kjære Monsen, – for at komme tillbage till det, vi talte om; jeg lovte at lægge et godt Ord ind for dig –
BASTIAN
Lovte du? Jeg syntes du sagde tvertimod –?
STENSGAARD
Sniksnakk; du lod mig jo ikke komme tillorde. Jeg vilde sagt, at der er noget smudsigt i dette her, at blande
1.utg: 157
sin Kjærlighed sammen med Vejarbejder og sligt; det er en Synd imod det bedste man har i sit Bryst; – og derfor, kjære Ven, naar du altsaa virkelig elsker Pigen –
BASTIAN
Enken.
HU: 451
STENSGAARD
Aa, ja-ja; det er jo det samme. Jeg mener, naar man virkelig elsker en Kvinde, saa er dette noget, som i og for sig bør være afgjørende –
BASTIAN
Ja, det synes jeg ogsaa. Og saa vil du altsaa tale for mig?
STENSGAARD
Ja, det vil jeg med stor Glæde. Men det er paa en Betingelse.
HIS: 180
BASTIAN
Naa?
STENSGAARD
Lige for Lige, kjære Bastian; – du skal tale for mig igjen.
BASTIAN
Jeg? Hos hvem?
STENSGAARD
Har du virkelig ikke mærket noget? Det ligger dog saa nær.
BASTIAN
Det er da vel aldrig –?
STENSGAARD
Ragna, din Søster, du! Jo, hende er det. O, du ved ikke, hvor det har grebet mig at se hende gaa der i stille fordringsløs Huslighed –
1.utg: 158
BASTIAN
Nej, skulde det være muligt?
STENSGAARD
Men at ikke du, med dit skarpe Blik, har kunnet mærke det?
BASTIAN
Jo, før syntes jeg nok –; men nu snakkes der saa meget om, at du er begyndt at vanke hos Kammerherrens –
HIS: 181
STENSGAARD
Aa hvad, Kammerherrens! Ja, Monsen, jeg vil opprigtigt sige dig, der var et Øjeblik, da jeg ligesom stod uviss; men, Gudskelov, det drev forbi; nu er jeg klar over mig selv og over den Vej, jeg har at gaa.
BASTIAN
Her er min Haand. Jeg skal snakke, kan du tro. Og hvad Ragna angaar, – hun tør ikke andet, end det, som jeg og Faer vil.
STENSGAARD
Ja, men din Faer, – det var netopp det jeg vilde sige –
BASTIAN
Hyss; Død og Plage, der hører jeg Madam
HU: 452
Rundholmen; tal nu for mig, – hvis hun ikke har altfor travlt; for da er hun saa striks paa det. Ja, kjære, gjør nu dit bedste; Resten skal jeg selv besørge. Har du ikke set Bogtrykker Aslaksen her?
STENSGAARD
Han er visst ved Valgforrettningen.
Bastian gaar ud i Baggrunden; i det samme kommer Madam Rundholmen fra Højre.
1.utg: 159
MADAM RUNDHOLMEN
Nu gaar det rigtig som det var smurt, Herr Stensgaard; alle saa stemmer de paa Dem.
STENSGAARD
Det er dog besynderligt.
HIS: 182
MADAM RUNDHOLMEN
Ja; Gud ved, hvad Monsen paa Storli vil sige.
STENSGAARD
Hør; et Ord, Madam Rundholmen!
MADAM RUNDHOLMEN
Naa, hvad er det?
STENSGAARD
Vil De høre paa mig?
MADAM RUNDHOLMEN
Jøsses, det vil jeg saa gjerne.
STENSGAARD
Nu vel. De talte nylig om Deres enlige Stand –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa, det var jo den fæle gamle Hejre –
STENSGAARD
De klaged over, hvor svært det er at sidde som Enke –
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, Gud, De skulde bare prøve det, Herr Stensgaard!
STENSGAARD
Men hvis der nu kom en rask ung Mand –
MADAM RUNDHOLMEN
En rask ung Mand?
1.utg: 160
HIS: 183
STENSGAARD
En, som længe havde gaaet i Stillhed og holdt af Dem –
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, ved De hvad, nu vil jeg ikke høre mere paa Dem.
STENSGAARD
De maa! En ung Mand, som ogsaa finder det svært at staa alene –
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, hvad saa? Jeg forstaar Dem slettikke.
HU: 453
STENSGAARD
Naar De nu kunde skabe to Menneskers Lykke, Madam Rundholmen, – baade Deres egen og –
MADAM RUNDHOLMEN
Og en rask ung Mands?
STENSGAARD
Ja vel; svar mig paa det –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa nej, Stensgaard, det er da vel aldrig Deres Alvor?
STENSGAARD
Hvor kan De tro, jeg vil narre Dem? Skulde De saa ikke være villig –?
MADAM RUNDHOLMEN
Jo, det ved Vorherre jeg er! Kjære, søde –
HIS: 184
STENSGAARD
et Skridt tillbage
Hvad?
1.utg: 161
MADAM RUNDHOLMEN
Uf, der er nogen!
Frøken Monsen kommer ilsomt og urolig fra Baggrunden.
RAGNA
Med Tilladelse, er ikke Faer her?
MADAM RUNDHOLMEN
Deres Faer? Jo; nej; – jeg ved ikke; – undskyld –
RAGNA
Hvor er han?
MADAM RUNDHOLMEN
Deres Faer? Naa; nej, han er kjørt forbi –
STENSGAARD
Indover till Kristiania.
RAGNA
Nej, det er umuligt –
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, forbi er han kjørt, det ved jeg. Aa, men Frøken Monsen, De kan ikke tro hvor glad jeg er! Vent nu lidt, mens jeg løber ned i Kjælderen og henter en Flaske af den ægte. (ud till Venstre)
STENSGAARD
Sig mig, Frøken, – er det virkelig Deres Fader, De søger?
HIS: 185
RAGNA
Ja, det hører De jo.
STENSGAARD
Og De har ikke vidst, at han er rejst hjemmefra?
1.utg: 162
RAGNA
O, hvad ved jeg? Man siger mig ingenting.
HU: 454
Men till Kristiania? Det er umuligt; de maatte have mødt ham. Farvel!
STENSGAARD træder ivejen
Ragna! Hør! Hvorfor er De saa forandret imod mig?
RAGNA
Jeg? Slipp mig frem! Lad mig gaa!
STENSGAARD
Nej, De faar ikke gaa! Jeg holder det for en Forsynets Styrelse, at De kom i dette Øjeblik. O, ikke denne Skyhed; før var De anderledes.
RAGNA
Ja, det er, Gud være lovet, forbi!
STENSGAARD
Men hvorfor –?
RAGNA
Jeg har lært Dem bedre at kjende; – godt, at jeg lærte det itide.
STENSGAARD
Ah, saa? Man har løjet paa mig? Ja, jeg har maaske ogsaa selv Skyld; jeg har været som vævet ind i en Forvildelse. Det er
HIS: 186
over nu! O, naar jeg ser Dem, blir jeg et bedre Menneske. Det er Dem, jeg holder sandt og inderligt af; det er Dem, jeg elsker, Ragna, – Dem, og ingen anden!
RAGNA
Slipp mig forbi! Jeg er rædd for Dem –
1.utg: 163
STENSGAARD
O, men imorgen, Ragna, – maa jeg da komme og tale med Dem?
RAGNA
Ja, ja, for Guds Skyld, blot ikke idag.
STENSGAARD
Blot ikke idag? Hurra! Jeg er ovenpaa; jeg er lykkelig!
MADAM RUNDHOLMEN med Vin og Kager fra Venstre
Se, nu skal vi saamæn drikke et Glas paa Held og Velgaaende.
STENSGAARD
Paa Lykke i Kjærlighed! Kjærlighedens og Lykkens Skaal! Hurra for den Dag imorgen!
Han drikker.
KANDIDAT HELLE fra Højre, till Ragna
Har De fundet ham?
RAGNA
Nej, han er her ikke. Kom, kom!
HIS: 187
MADAM RUNDHOLMEN
Men, Gudbevares, hvad er det?
KANDIDAT HELLE
Ingenting; der er blot kommet fremmede till Storli og –
HU: 455
RAGNA
Takk for al Deres Venlighed, Madam Rundholmen –
MADAM RUNDHOLMEN
Aa; har De nu faaet fremmede paa Nakken igjen?
1.utg: 164
RAGNA
Ja, ja; undskyld; jeg maa hjem. Farvel!
STENSGAARD
Farvel, – till imorgen!
Kandidat Helle og Frøken Monsen bort i Baggrunden.
DANIEL HEJRE fra Højre
Ha, ha; nu gaar det som Kjæpper i Hjul! Stensgaard, Stensgaard, Stensgaard, kagler de; de vælger ham allesammen. Nu skulde De ogsaa vælge ham, Madam Rundholmen!
MADAM RUNDHOLMEN
Hi; De siger noget. Men stemmer de allesammen paa ham?
DANIEL HEJRE
Jo, de gjør saamæn; Herr Stensgaard nyder Folkets Tillid, som det heder. Gamle Lundestad gaar omkring med et Ansigt, som en sødsyltet Agurk. Aa, det er en inderlig Fryd at se paa.
HIS: 188
MADAM RUNDHOLMEN
De skal ikke ha’e valgt ham for ingenting. Kan jeg ikke stemme, saa kan jeg traktere. (ud till Venstre)
DANIEL HEJRE
De er nok rigtig en Enkernes Jens, De, Herr Stensgaard! Ja, ved De hvad, – hende skulde De bide Dem fast i, saa var De velberget, Faer!
STENSGAARD
I Madam Rundholmen?
1.utg: 165
DANIEL HEJRE
Ja, netopp; det er et Fruentimmer, som er solid i alle Rettninger; hun blir første Høne i Kurven, saasnart Pindeværket paa Storli er ramlet overende.
STENSGAARD
Der er da ikke noget galt fatt paa Storli?
DANIEL HEJRE
Ikke det? De har en svag Hukommelse, højstærede. Taler man ikke om Ruin og Bankerott og –?
STENSGAARD
Ja, ja, og hvad saa?
DANIEL HEJRE
Hvad saa? Ja, sig De mig det. Her har
HU: 456
været Bud ude efter Monsen; der er kommet to Herrer till Storli –
STENSGAARD
Et Par Gjæster; ja, det ved jeg –
HIS: 189
DANIEL HEJRE
Ubudne Gjæster, min kjære unge Ven; man hvisker om Politi og om glubske Kreditorer; – der er galt fatt i Papirerne, maa De vide! Ja, a propos, – hvad var det for et Papir, De fik af Monsen igaar?
STENSGAARD
Aa, det var et Papir. Galt fatt i Papirerne, siger De? Hør; De kjender jo Kammerherre Brattsbergs Underskrift?
DANIEL HEJRE
He-he; det skulde jeg mene.
STENSGAARD tager Vexlen frem
Naa, saa se paa dette her.
1.utg: 166
DANIEL HEJRE
Herhid; – jeg er rigtignok noget nærsynt, men – (efter at have set) Det der, højstærede? Det har aldrig været Kammerherrens Haand.
STENSGAARD
Aldrig? Altsaa dog –!
DANIEL HEJRE
Og den er udstedt af Proprietær Monsen?
STENSGAARD
Nej, af Grosserer Brattsberg.
DANIEL HEJRE
Passiar! Lad mig se. (ser og giver den tillbage) Den kan De bruge till at tænde Deres Cigar med.
HIS: 190
STENSGAARD
Hvad for noget? Ogsaa Udstederens Navn –?
DANIEL HEJRE
Forfalsket, unge Mand; forfalsket, saa sandt, som jeg heder Daniel. Man behøver jo bare at se paa den med Mistroens skjærpede Blik –
STENSGAARD
Men hvorledes var det da muligt –? Monsen maa ikke have vidst –
DANIEL HEJRE
Monsen? Nej, den Karl ved nok hverken Besked om sine egne eller andres Papirer. Men det er godt, det faar en Ende, Herr Stensgaard! Det er en Tillfredsstillelse for den moralske Følelse. Ah, jeg har tidt følt mig opptændt af en ædel Harme, om jeg selv tør sige det, ved at maatte
1.utg: 167
gaa her og være
HU: 457
Vidne till –; noksagt. Men det morsomste ved det, er det, at naar nu Monsen dratter, saa trækker han først og fremst Grosserer Brattsberg med sig; Grossereren trækker Kammerherren –
STENSGAARD
Ja, det sagde Lundestad ogsaa.
DANIEL HEJRE
Men der er naturligvis Methode i Bankerotten. Pass paa; jeg er en gammel Spaamand: Monsen kommer i Tugthuset, Grossereren kommer i Akkord og Kammerherren kommer under Administration; det vil sige, hans Kreditorer forærer ham et Par tusend Daler aarlig i livsvarig Pension. Det er saadan det gaar, Herr Stensgaard! Jeg kjender det; jeg kjender det. Hvad siger ikke Klassikeren? Fiat justitia, pereat mundus;
HIS: 191
det vil sige: Fy, hvilken Justits i denne bedærvede Verden, Faer!
STENSGAARD opp og ned ad Gulvet
Baade den ene og den anden! Begge Veje stængte!
DANIEL HEJRE
Hvad Pokker –?
STENSGAARD
Og det netopp nu! Nu, – nu!
BOGTRYKKER ASLAKSEN kommer fra Højre
Tillykke; tillykke, Herr Valgmand!
STENSGAARD
Valgt?
1.utg: 168
ASLAKSEN
Med 117 Stemmer, – og Lundestad med 53. De andre er spredt i Vind og Vejr.
DANIEL HEJRE
Altsaa Deres første Skridt paa Ærens Bane, Herr Stensgaard!
ASLAKSEN
Og det skal ogsaa koste en Bolle Punsch –
DANIEL HEJRE
Ja, det er jo det første Skridt, som koster, siger man.
HIS: 192
ASLAKSEN
ind till Venstre, raabende
Punsch paa Bordet, Madam Rundholmen! Den nye Valgmand trakterer!
Gaardbruger Lundestad og flere Vælgere kommer efterhaanden ind fra Højre.
HU: 458
DANIEL HEJRE
deltagende till Lundestad
53! Det er den graahærdede Borgers Løn!
LUNDESTAD hvisker till Stensgaard
Staar De nu rigtig fast i det, som –?
STENSGAARD
Hvad nytter det at staa fast, hvor alting ramler?
LUNDESTAD
Mener De, Spillet skulde være tabt?
ASLAKSEN tillbage fra Venstre
Madam Rundholmen koster Punschen selv; – hun er nærmest till det, siger hun.
1.utg: 169
STENSGAARD
slagen af en Tanke
Madam Rundholmen! Nærmest till –!
LUNDESTAD
Hvilket?
STENSGAARD
Spillet er ikke tabt, Herr Lundestad! (sætter sig og skriver ved Bordet tillhøjre)
HIS: 193
LUNDESTAD
dæmpet
Hør, Aslaksen; kan jeg faa noget ind i Avisen till iovermorgen?
ASLAKSEN
Jagud kan De det. Er det grovt?
LUNDESTAD
Nej visst er det ikke grovt.
ASLAKSEN
Ja, det er det samme; jeg taer det alligevel.
LUNDESTAD
Det er mit politiske Testament; jeg skriver det ikveld. (gaar oppover Gulvet)
EN TJENESTEPIGE fra Venstre
Her er Punsch fra Madamen.
ASLAKSEN
Hurra; nu kommer der Liv i de lokale Forholde!
Han sætter Bollen paa det midterste Bord, skjænker for de øvrige og drikker flittigt under det følgende. Bastian Monsen er imidlertid kommen ind fra Højre.
1.utg: 170
BASTIAN
sagte
Ja, De husker vel paa mit Brev?
ASLAKSEN
Vær rolig; (banker sig paa Brystlommen) jeg har det her.
HIS: 194
BASTIAN
Og saa besørger De det saa fort De kan; – naar De ser hun har Stunder, forstaar De.
HU: 459
ASLAKSEN
Forstaar; forstaar! (raaber) Kom nu, her er Glassene fyldte!
BASTIAN
De skal Fanden ikke gjøre det for ingenting.
ASLAKSEN
Godt; godt. (till Pigen) En Citron, Karen; – vær som en Vind!
Bastian fjerner sig.
STENSGAARD
Hør et Ord, Aslaksen; kommer De her forbi imorgen Aften?
ASLAKSEN
Imorgen Aften? Ja, det kan jeg gjerne.
STENSGAARD
Vel; saa gaar De indom og gier Madam Rundholmen dette Brev.
ASLAKSEN
Fra Dem?
STENSGAARD
Ja. Putt det i Lommen. Se saa. Imorgen Aften altsaa.
1.utg: 171
ASLAKSEN
Akkurat; vær De rolig.
HIS: 195
Pigen bringer det forlangte. Stensgaard gaar henimod Vinduet.
BASTIAN
Naa, du, – har du saa talt till Madam Rundholmen?
STENSGAARD
Talt? Aa ja; jeg har talt lidt –
BASTIAN
Og hvad tror du?
STENSGAARD
Ja, – jo; vi blev afbrudt; jeg kan ikke sige dig noget bestemt.
BASTIAN
Jeg frister det alligevel; hun klager svært over Enkestanden. Om en Times Tid vil jeg ha’e det afgjort.
STENSGAARD
Om en Times Tid?
BASTIAN ser Madam Rundholmen, som træder ind fra Venstre
Hyss; lad ingen mærke noget! (gaar oppover Gulvet)
STENSGAARD hen till Aslaksen, sagte
Giv mig Brevet igjen.
ASLAKSEN
Vil De ha’e det igjen?
HIS: 196
STENSGAARD
Ja, hurtig; jeg skal selv besørge det.
ASLAKSEN
Værsaagod; her er det.
HU: 460
Stensgaard stikker Brevet i Lommen og blander sig mellem de øvrige.
1.utg: 172
MADAM RUNDHOLMEN
till Bastian
Hvad siger saa De till Valget, Monsen?
BASTIAN
Alt godt; jeg og Stensgaard er fine Venner, skal jeg fortælle Dem. Det skulde ikke undre mig, om han kommer paa Thinget.
MADAM RUNDHOLMEN
Men det vilde nok ikke Deres Faer se blidt till.
BASTIAN
Aa, Faer har saa mange Jern i Ilden. Desuden, skikker de Stensgaard, saa blir Æren lige fuldt i Familjen, tænker jeg.
MADAM RUNDHOLMEN
Hvorledes det?
BASTIAN
Han gaar paa Frierfødder –
MADAM RUNDHOLMEN
Gudbevares; har han sagt noget?
HIS: 197
BASTIAN
Ja; og jeg har lovet at tale for ham; det skal gaa; jeg tror visst, Ragna har et godt Øje till ham.
MADAM RUNDHOLMEN
Ragna?
LUNDESTAD kommer nærmere
Naa; hvad snakker De saa ivrigt om, Madam Rundholmen?
1.utg: 173
MADAM RUNDHOLMEN
Tænk, han siger, at Stensgaard gaar paa Frierfødder –
LUNDESTAD
Ja vel; men Kammerherren er ikke lett at bøje –
BASTIAN
Kammerherren?
LUNDESTAD
Han holder hende sagtens for god till en simpel Sagfører –
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem; hvem?
LUNDESTAD
Frøkenen; Datteren, naturligvis.
BASTIAN
Han frier da vel aldrig till Frøken Brattsberg, ved jeg?
HIS: 198
LUNDESTAD
Minsæl gjør han saa.
MADAM RUNDHOLMEN
Og det bander De paa?
BASTIAN
Og till mig har han sagt –! Hør; lad mig tale med Dem!
HU: 461
Lundestad og Bastian mod Baggrunden.
MADAM RUNDHOLMEN nærmer sig till Stensgaard
De maa være paa Deres Post, Stensgaard!
1.utg: 174
STENSGAARD
Mod hvem?
MADAM RUNDHOLMEN
Mod slette Mennesker; her er Folk, som gaar og lægger ondt for Dem.
STENSGAARD
Lad dem det, – naar de bare ikke lægger ondt for mig hos en.
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem er den ene?
STENSGAARD stikker Brevet hemmeligt till hende
Se der; læs det, naar De blir ensom.
MADAM RUNDHOLMEN
Ak, det vidste jeg nok! (ind till Venstre)
HIS: 199
VÆRKSFORVALTER RINGDAL
fra Højre
Naa, jeg hører, De er gaaet af med Sejren, Herr Sagfører.
STENSGAARD
Ja, jeg er, Herr Forvalter; og det tilltrods for Deres højvelbaarne Herr Principals Bestræbelser.
RINGDAL
Hvad har han bestræbt sig for?
STENSGAARD
For at stemme mig ud.
1.utg: 175
RINGDAL
Han gjør Brug af sin Valgfrihed, som enhver anden.
STENSGAARD
Det er kun Skade, at han nok ikke oftere kommer till at gjøre Brug af den.
RINGDAL
Hvad skal det sige?
STENSGAARD
Jeg mener, eftersom det er saa og saa fatt i Papirerne –
RINGDAL
I Papirerne! Hvilke Papirer? Hvad har De taget Dem for?
HIS: 200
STENSGAARD
Aa, De behøver ikke at spille, som om De ingenting forstod. Er her ikke et Uvejr ivente? Fallit i stor Maalestokk?
RINGDAL
Jo, det hører jeg fra alle Kanter.
STENSGAARD
Og er kanske ikke baade Kammerherren og Grossereren med i det?
HU: 462
RINGDAL
Med Tilladelse, er De gal?
STENSGAARD
Ja, det er jo naturligt, at De søger at skjule det.
RINGDAL
Hvad skulde det nytte? Kan sligt skjules?
1.utg: 176
STENSGAARD
Er det da ikke sandt?
RINGDAL
Ikke en Stavelse, hvad Kammerherren angaar. Men hvor har De kunnet tro saadant noget? Hvem har bildt Dem det ind?
STENSGAARD
Det siger jeg ikke for Øjeblikket.
RINGDAL
Ligemeget. Men hvem der end har gjort det, saa ligger der en Hensigt under.
HIS: 201
STENSGAARD
En Hensigt –!
RINGDAL
Ja, tænk Dem om; er her ingen, som kunde se sin Fordel i at holde Dem borte fra Kammerherren –?
STENSGAARD
Min Salighed; jo, jo; det er her!
RINGDAL
Kammerherren har meget tillovers for Dem igrunden –
STENSGAARD
Har han?
RINGDAL
Ja, og det vil man forspilde; – man bygger paa, at De ikke kjender Forholdene her, at De er oppbrusende og godtroende, at –
STENSGAARD
O, de Øgler! Og Madam Rundholmen, som har mit Brev!
1.utg: 177
RINGDAL
Hvilket Brev?
STENSGAARD
Aa, ingenting. Men det er ikke for sent endnu! Kjære Herr Ringdal, træffer De Kammerherren iaften?
RINGDAL
Det gjør jeg sikkert.
HIS: 202
STENSGAARD
Saa sig ham, det var Vaas med de Trusler, han ved nok; sig ham, jeg kommer selv og forklarer alting imorgen.
RINGDAL
Kommer De?
STENSGAARD
Ja, for at bevise ham –; ah, bevise! Se
HU: 463
her, Herr Ringdal; giv Kammerherren denne Vexel fra mig.
RINGDAL
Vexelen –!
STENSGAARD
Ja, ja; det er noget, som De ikke forstaar; men giv ham den blot –
RINGDAL
I Sandhed, Herr Stensgaard –
STENSGAARD
Og saa kan De bare tillføje de simple Ord fra mig: det er saaledes jeg handler mod de Folk, der vil stemme mig ud ved Valgmandsvalget.
1.utg: 178
RINGDAL
Det kan De lide paa. (ud i Baggrunden)
STENSGAARD
Hør, Herr Hejre, – hvorledes kunde De fare i mig med den Historie om Kammerherren?
HIS: 203
DANIEL HEJRE
Hvorledes jeg kunde fare i Dem –?
STENSGAARD
Ja visst; det var jo den sorteste Løgn –
DANIEL HEJRE
Ej; se-se; det glæder mig inderligt! Tænk Dem, Herr Lundestad, det er Løgn, det med Kammerherren.
LUNDESTAD
Hyss; fejl Spor; det er nok nærmere.
STENSGAARD
Hvorledes nærmere?
LUNDESTAD
Jeg ved ingenting; men Folk snakker om Madam Rundholmen –
STENSGAARD
Hvad!
DANIEL HEJRE
Ja, har jeg ikke spaaet det! Disse Forbindelser med Proprietariussen paa Storli –
LUNDESTAD
Han kjørte afgaarde imorges, før det blev lyst –
1.utg: 179
DANIEL HEJRE
Og Familjen er ude og leder efter ham –
HIS: 204
LUNDESTAD
Og Sønnen har travlt med at faa Søsteren vel forsørget –
STENSGAARD
Forsørget! «Imorgen», sagde hun; og hendes Uro for Faderen –!
DANIEL HEJRE
He-he; De skal se, han er gaaet hen og hængt sig, Faer!
HU: 464
ASLAKSEN
Er der nogen, som har hængt sig?
LUNDESTAD
Herr Hejre siger, at Monsen paa Storli –
PROPRIETÆR MONSEN fra Baggrunden
Champagne paa Bordet!
ASLAKSEN og FLERE
Monsen!
MONSEN
Ja, Monsen, ja! Champagnemonsen! Pengemonsen! Vin, i Fandens Skind og Ben!
DANIEL HEJRE
Men, højstærede –!
STENSGAARD
De! Hvor kommer De fra?
1.utg: 180
HIS: 205
MONSEN
Fra Forrettninger! Tjent hundrede Tusend! Hej; imorgen gjør jeg dundrende Middag paa Storli. Alle er indbudne. Champagne, siger jeg! Tillykke, Stensgaard, De er jo bleven Valgmand.
STENSGAARD
Ja, jeg skal forklare Dem –
MONSEN
Pyt; hvad rager det mig? Vin! Hvor er Madam Rundholmen? (vil ind till Venstre)
TJENESTEPIGEN som nylig er traadt ud
Der faar ingen komme ind; Madamen sidder og læser et Brev –
BASTIAN
Aa, Død og Pine! (ud i Baggrunden)
STENSGAARD
Læser hun et Brev?
TJENESTEPIGEN
Ja, og saa er hun rent som forstyrret.
STENSGAARD
Farvel, Herr Monsen; imorgen Middag paa Storli –
MONSEN
Farvel; imorgen!
1.utg: 181
STENSGAARD
dæmpet
Herr Hejre, vil De gjøre mig en Tjeneste?
HIS: 206
DANIEL HEJRE
Aa, saamæn, saamæn.
STENSGAARD
Saa mal mig en liden Smule sort for Madam Rundholmen; tal lidt tvetydigt om mig; – De gjør sligt saa udmærket.
DANIEL HEJRE
Hvad Pokker er det for noget?
HU: 465
STENSGAARD
Jeg har mine Grunde; det er en Spøg, skal jeg sige Dem, – et Væddemaal med – med en, som De har et Horn i Siden till.
DANIEL HEJRE
Aha, jeg forstaar –; noksagt!
STENSGAARD
Altsaa, fordærv ingenting; gjør hende bare en Smule tvivlsom i sin Dom om mig; saadan lidt uviss, indtill vidre, skjønner De.
DANIEL HEJRE
Vær trygg; det skal være mig en inderlig Fornøjelse –
STENSGAARD
Takk; Takk, saalænge! (over mod Bordet) Herr Lunde
1.utg: 182
stad, vi to tales ved imorgen Formiddag hos Kammerherrens.
LUNDESTAD
Har De Haab?
HIS: 207
STENSGAARD
Et tredobbelt!
LUNDESTAD
Tredobbelt? Men jeg begriber ikke –
STENSGAARD
Behøves heller ikke; fra nu af skal jeg hjælpe mig selv. (ud i Baggrunden)
MONSEN ved Punschbollen
Et fuldt Glas till, Aslaksen! Hvor er Bastian?
ASLAKSEN
Han foer paa Døren. Men jeg har et Brev at besørge for ham.
MONSEN
Har De det?
ASLAKSEN
Till Madam Rundholmen.
MONSEN
Naa, endelig!
1.utg: 183
ASLAKSEN
Men ikke før imorgen Aften, sa’e han; hverken før eller senere; akkurat paa Slaget! Skaal!
DANIEL HEJRE till Lundestad
Hvad Pokker er der for Maskepi mellem denne Herr Stensgaard og Madam Rundholmen, De?
HIS: 208
LUNDESTAD
sagtere
Han frier till hende.
DANIEL HEJRE
Tænkte jeg det ikke? Men han bad, jeg skulde sværte ham lidt, gjøre ham mistænkt –; noksagt –
HU: 466
LUNDESTAD
Og De lovte det?
DANIEL HEJRE
Ja, naturligvis.
LUNDESTAD
Han skal ha’e sagt om Dem det, at hvad De lover i Øst, det holder De i Vest.
DANIEL HEJRE
He-he; den kjære Sjæl, – da skal han sandelig ha’e forregnet sig dennegang.
1.utg: 184
MADAM RUNDHOLMEN
med et aabent Brev, i Døren tillvenstre
Hvor er Sagfører Stensgaard?
DANIEL HEJRE
Han kyssed Deres Tjenestepige og gik, Madam Rundholmen!
Teppet falder.
1.utg: [185]
HIS: 209
HU: 467
FEMTE AKT
Stort Modtagelsesværelse hos Kammerherrens. Indgang i Baggrunden; Døre till Højre og Venstre.
Værksforvalter Ringdal staar ved et Bord og blader i nogle Papirer. Det banker.
RINGDAL
Kom ind!
DOKTOR FJELDBO fra Baggrunden
Godmorgen!
RINGDAL
Godmorgen, Herr Doktor!
FJELDBO
Naa, alting staar vel till?
RINGDAL
Jo, Takk; her staar det nok saa vel; men –
FJELDBO
Men?
RINGDAL
Ja, De har da sagtens hørt den store Nyhed?
1.utg: 186
HIS: 210
FJELDBO
Nej. Hvad er det for noget?
RINGDAL
Hvad? Har De ikke hørt det, som er hændt paa Storli?
FJELDBO
Nej!
RINGDAL
Monsen er rømt inatt.
FJELDBO
Rømt? Monsen?
RINGDAL
Rømt.
FJELDBO
Men du gode Gud –?
RINGDAL
Her gik allerede underlige Rygter igaar; men saa kom Monsen tillbage; han maa have vidst at forstille sig –
FJELDBO
Men Grunden? Grunden?
RINGDAL
Umaadelige Tab paa Trælast, siges der; et Par Huse i Kristiania skal være standset og saa –
HIS: 211
FJELDBO
Og saa er han rømt!
RINGDAL
Indover till Sverig, rimeligvis. Imorges
HU: 468
kom Øvrigheden till Storli; der skrives opp og forsegles –
FJELDBO
Og den ulykkelige Familje –?
1.utg: 187
RINGDAL
Sønnen har nok altid holdt sig udenfor; ialfald lader han nu som ingenting, hører jeg.
FJELDBO
Ja, men Datteren da?
RINGDAL
Hyss; Datteren er her.
FJELDBO
Her?
RINGDAL
Huslæreren bragte hende og de smaa herover imorges; Frøkenen har taget sig af dem i al Stillhed.
FJELDBO
Og hvorledes bærer hun dette?
HIS: 212
RINGDAL
Aa, jeg tænker, nok saa taaleligt. De kan vide, efter den Behandling, hun har lidt hjemme –; og desuden kan jeg fortælle Dem, at hun –. Hyss; der er Kammerherren.
KAMMERHERREN fra Venstre
Se, er De der, kjære Doktor?
FJELDBO
Ja, jeg er temmelig tidligt ude. Maa jeg nu ønske Dem till Lykke med Fødselsdagen, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Aa, Gud bedre os for hvad Lykke den bringer; men De skal have Takk; jeg ved, De mener det vel.
1.utg: 188
FJELDBO
Og tør jeg saa spørge Dem, Herr Kammerherre –
KAMMERHERREN
Først et Ord; De skal herefter lade den Titel fare.
FJELDBO
Hvad skal det sige?
KAMMERHERREN
Jeg er Jernværksejer, slett og rett.
FJELDBO
Aa, men hvad er dog dette for Urimeligheder?
HIS: 213
KAMMERHERREN
Jeg har frasagt mig Titel og Bestilling. Min underdanigste Skrivelse afgaar endnu idag.
FJELDBO
Det skulde De dog sove paa.
KAMMERHERREN
Naar min Konge viste mig den Naade at opptage mig i sin nærmeste Omgivelse, saa skete det
HU: 469
paa Grund af en Anseelse, som min Familje gjennem lange Slægter havde vidst at bevare.
FJELDBO
Ja, hvad saa vidre?
KAMMERHERREN
Min Familje er beskæmmet, ligesaa fuldt, som Proprietær Monsens. Ja, De har da vel hørt om Monsen?
FJELDBO
Jo, jeg har.
1.utg: 189
KAMMERHERREN
till Ringdal
Ved man intet nærmere?
RINGDAL
Intet andet, end at han trækker en hel Del af de yngre Gaardbrugere med.
KAMMERHERREN
Og min Søn?
HIS: 214
RINGDAL
Deres Søn har skikket mig et Oppgjør. Han kan svare enhver sit; men der blir ingenting tillovers.
KAMMERHERREN
Hm. Ja, vil De saa faa min Ansøgning renskrevet.
RINGDAL
Det skal ske. (ud gjennem den forreste Dør tillhøjre)
FJELDBO
Men har De betænkt Dem? Det hele kan jo ordnes i al Stillhed.
KAMMERHERREN
Saa? Kan jeg gjøre mig selv uvidende om hvad der er sket?
FJELDBO
Aa, hvad er der igrunden sket? Han har jo skrevet Dem till, tillstaaet sin Ubesindighed, trygglet om Tillgivelse; dette er jo den eneste Gang, han har gjort sig skyldig i sligt; hvad er det saa, spørger jeg?
1.utg: 190
KAMMERHERREN
Vilde De handle, som min Søn har handlet?
FJELDBO
Han vil ikke gjentage det; det er Hovedsagen.
KAMMERHERREN
Og hvoraf ved De, at han ikke vil gjentage det?
HIS: 215
FJELDBO
Om ikke af andet, saa ved jeg det af det Opptrin, De selv har fortalt mig; det med Deres Svigerdatter. Hvad der end kommer ud af det forresten, saa vil det ryste ham till Alvor.
HU: 470
KAMMERHERREN
oppover Gulvet
Min stakkels Selma! Vor jævne Fred og Lykke forspildt!
FJELDBO
Der er noget, som staar højere. Den Lykke har været et Skin. Ja, jeg vil sige Dem det: De har i det, som i saa meget andet, bygget paa en hul Grund; De har været forblindet og hovmodig, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN standser
Jeg?
FJELDBO
Ja, De! De har pukket paa Deres Familjes Hæderlighed; men naar er denne Hæderlighed bleven satt paa Prøve? Ved De, om den vilde staaet i Fristelsen?
1.utg: 191
KAMMERHERREN
De kan spare Dem enhver Præken, Herr Doktor; disse sidste Dages Begivenheder er ikke gaaet sporløst hen over mig.
FJELDBO
Det tror jeg ogsaa; men lad det saa vise sig i en mildere Dom og i en klarere Erkjendelse. De bebrejder Deres Søn; men hvad har De gjort for Deres Søn? De har sørget for at uddanne hans Evner, men ikke for at grundlægge en Karakter i ham. De har holdt Foredrag over, hvad han skyldte sin hæderlige
HIS: 216
Familje; men De har ikke ledet og bøjet og formet ham saaledes, at det blev ham en ubevidst Nødvendighed at handle hæderligt.
KAMMERHERREN
Tror De det?
FJELDBO
Jeg baade tror det og jeg ved det. Men det er jo saa almindeligt her; man sætter Oppgaven i at lære, istedetfor i at være. Vi ser ogsaa hvad det leder till; vi ser det i de Hundreder af begavede Mennesker, der gaar halvfærdige omkring og er et i Følelser og Stemninger og noget ganske andet i Værk og Handlesætt. Se nu blot till Stensgaard –
KAMMERHERREN
Stensgaard, ja! Hvad siger De om Stensgaard?
HU: 471
FJELDBO
Stykkværk. Jeg har kjendt ham fra Barnsben af. Hans Faer var et vissent Drog, en Pjalt, et ingenting; han drev en liden Høkernæring og Pantelaanerforrettninger ved
1.utg: 192
Siden af; eller, rettere sagt, det var Konen, som drev det. Hun var et grovslaaet Fruentimmer, det mest ukvindelige, jeg har kjendt. Manden fik hun gjort umyndig; ikke en Hjertetanke var der i hende. Og i dette Hjem voxte Stensgaard opp. Og saa gik han i Latinskole tillige. «Han skal studere,» sagde Moderen; «der skal blie en dygtig Inkassator af ham.» Stygghed i Hjemmet; Løftelse i Skolen; Aanden, Karakteren, Viljen, Evnerne, – altsammen hver sin Vej. Hvad kunde det føre till, andet, end till Splittelse i Personligheden?
HIS: 217
KAMMERHERREN
Jeg ved ikke, hvad det kunde føre till. Men jeg gad vide, hvad der er godt nok for Dem. Af Stensgaard kan man ingenting vente; af min Søn heller ikke; men af Dem, naturligvis; af Dem –!
FJELDBO
Ja, af mig; netopp af mig. Aa, De maa ikke smile; jeg hovmoder mig ikke; men jeg har faat det, som grunder Ligevægten, og som gjør sikker. Jeg er voxet opp under Ro og Harmoni, i en jævn Middelstandsfamilje. Min Moder er en Kvinde, helt og holdent; hjemme hos os har der aldrig været Ønsker udover Evnerne; intet Krav er forlist paa Forholdenes Skjær; intet Dødsfald har grebet forstyrrende ind og efterladt Tomhed og Savn i Kredsen. Der var der Kjærlighed till Skjønhed; men den laa inderligt i Livsbetragtningen, ikke jævnsides langs med den; der var der hverken Forstandens eller Stemningens Udskejelser –
KAMMERHERREN
Se, se; det er derfor De er bleven saa overmaade komplet?
1.utg: 193
FJELDBO
Langtfra at jeg det tror. Jeg siger kun, at
HU: 472
Livsvilkaarene har stillet sig saa uendelig gunstigt for mig; og jeg føler det som et Ansvar.
KAMMERHERREN
Lad saa være; men naar Stensgaard intet saadant Ansvar har, da er det desto smukkere, at han alligevel –
HIS: 218
FJELDBO
Hvilket? Hvad?
KAMMERHERREN
De dømmer ham falskt, min gode Doktor! Se her. Hvad siger De till dette?
FJELDBO
Deres Søns Vexel!
KAMMERHERREN
Ja, den har han sendt mig tillbage.
FJELDBO
Frivilligt?
KAMMERHERREN
Frivilligt og uden Betingelser. Det er smukt; det er nobelt; – og derfor staar ogsaa fra idag af mit Hus aabent for ham.
FJELDBO
Betænk Dem! For Deres egen, for Deres Datters Skyld –
KAMMERHERREN
Aa, lad mig være! Han har meget forud for Dem;
1.utg: 194
han er ligefrem idetmindste; men De, De gaar skjult tillværks.
FJELDBO
Jeg?
HIS: 219
KAMMERHERREN
Ja, De! De er bleven den styrende her i Huset; De gaar ud og ind; jeg tager Dem paa Raad i alting, – og saa alligevel –
FJELDBO
Ja, ja; alligevel –?
KAMMERHERREN
Alligevel saa er der noget bagved med Dem; noget forbandet; noget – noget fornemt, som jeg ikke udstaar!
FJELDBO
Men saa forklar Dem dog!
KAMMERHERREN
Jeg? Nej, De skulde forklare Dem, skulde De! Men nu kan De have det saa godt.
FJELDBO
Herr Kammerherre, vi to forstaar ikke hinanden. Jeg har ingen Vexel at sende tillbage; men det kunde dog hænde, at jeg bragte et større Offer endda.
KAMMERHERREN
Saa? Hvorved?
HU: 473
FJELDBO
Ved at tie.
KAMMERHERREN
Ved at tie? Skal jeg sige Dem, hvad jeg kunde have
1.utg: 195
Lyst till? At blive grov, bande, gaa ind i de unges Forbund! De er en højfornem Stivnakke, Herr Værkslæge; – og det passer ikke
HIS: 220
i vort fri Samfund. Se Stensgaard; han er ikke noget saadant; og derfor skal han faa komme her i Huset; han skal –; han skal –! Aa, jeg gider min Sæl og Salighed ikke –! Nu kan De have det saa godt; som man reder, saa ligger man.
GAARDBRUGER LUNDESTAD fra Baggrunden
Till Lykke med Dagen, Herr Kammerherre! Og maa jeg saa ønske Dem Hæder og alt godt –
KAMMERHERREN
Aa, Pokker i Vold, – havde jeg nær sagt. Det er Lapperi altsammen, min kjære Lundestad. Der er ingenting, som holder Prøve tillbunds i denne Verden.
LUNDESTAD
Saa siger Proprietær Monsens Kreditorer ogsaa.
KAMMERHERREN
Ja, dette med Monsen! Kom det ikke over Dem, som et Lynslag?
LUNDESTAD
Aa, De har nu spaaet det saa længe, De, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
Hm, hm; – ja visst har jeg saa; det er ikke længere siden, end i Forgaars; han kom her for at prelle mig –
FJELDBO
Kanske for at frelses.
1.utg: 196
HIS: 221
LUNDESTAD
Ugjørligt; han var kommen for dybt i det; – og det, som sker, det er nu altid det bedste.
KAMMERHERREN
Velbekomme! Finder De det ogsaa bedst, at De blev slaaet ved Valget igaar?
LUNDESTAD
Jeg blev da ikke slaaet; det gik jo altsammen efter min egen Vilje. Stensgaard skal en ikke stanges med; han har det, som vi andre maa bide os i Fingrene efter.
HU: 474
KAMMERHERREN
Ja, det Udtrykk forstaar jeg ikke ganske –?
LUNDESTAD
Han har Evne till at rive Mængden med sig. Og da han nu er saa heldig, at han hverken hindres af Karakter eller af Overbevisning eller af borgerlig Stilling, saa har han saa svært lett for at være frisindet.
KAMMERHERREN
Jeg skulde dog i Sandhed mene, at vi ogsaa er frisindede.
LUNDESTAD
Ja Gu’ er vi frisindede, Herr Kammerherre; der er ingen Tvivl om det. Men der er det ved det, at vi bare er frisindede paa vore egne Vegne; men nu kommer Stensgaard og er frisindet paa andres Vegne ogsaa. Det er det nye i Tingen.
HIS: 222
KAMMERHERREN
Og alt dette Omvæltningsvæsen vil De fremme?
1.utg: 197
LUNDESTAD
Jeg har læst i gamle Historiebøger, at der før i Tiden var Folk, som kunde mane Spøgelser frem; men de kunde ikke mane dem bort igjen.
KAMMERHERREN
Men, kjære Lundestad, hvor kan De, som en opplyst Mand –?
LUNDESTAD
Jeg ved nok, det er papistisk Overtro, Herr Kammerherre; men det er med nye Tanker, som med Spøgelser; en kan ikke mane dem bort igjen; og derfor faar en se at komme ud af det med dem, saa godt en kan.
KAMMERHERREN
Ja, men nu, da Monsen er faldet, og rimeligvis hele dette Slæng af Rolighedsforstyrrere med ham –
LUNDESTAD
Var Monsen faldet en to–tre Dage før, saa var meget blevet anderledes.
KAMMERHERREN
Desværre; De har været for snar –
LUNDESTAD
Jeg havde ogsaa Hensyn till Dem, Herr Kammerherre.
KAMMERHERREN
Till mig?
HIS: 223
HU: 475
LUNDESTAD
Vort Parti maa bevare sin Hæderlighed i Folks Øjne. Vi repræsenterer den gamle, grundfæstede, norske Ærlighed. Havde jeg svigtet Stensgaard, saa ved De han har et Papir –
1.utg: 198
KAMMERHERREN
Ikke nu længere.
LUNDESTAD
Hvad?
KAMMERHERREN
Her er det.
LUNDESTAD
Har han sendt Dem det tillbage?
KAMMERHERREN
Ja. Personlig er han en Hædersmand; det Skudsmaal maa jeg give ham.
LUNDESTAD tankefuld
Sagfører Stensgaard har gode Gaver.
SAGFØRER STENSGAARD fra Baggrunden, standser i Døren
Faar jeg Lov at komme nærmere?
HIS: 224
KAMMERHERREN
imod ham
Det kan De tryggt.
STENSGAARD
Og De vil tage en Lykkønskning af mig?
KAMMERHERREN
Det vil jeg.
STENSGAARD
Saa tag den baade varm og inderlig! Og slaa saa en Streg over alle skrevne Dumheder –
1.utg: 199
KAMMERHERREN
Jeg holder mig till Handlinger, Herr Stensgaard.
STENSGAARD
O, Gud velsigne Dem!
KAMMERHERREN
Og fra idag af – siden De saa ønsker det – fra idag af er De som hjemme her.
STENSGAARD
Maa jeg? Maa jeg det?
Det banker.
KAMMERHERREN
Kom ind!
Flere Byggdemænd, Medlemmer af Formandskabet o. s. v. Kammerherren gaar dem imøde, modtager Lykkønskninger og taler med dem.
HIS: 225
THORA
som imidlertid er traadt ind fra den bageste Dør tillvenstre
Herr Stensgaard, maa jeg takke Dem stille.
STENSGAARD
De, Frøken!
THORA
Fader har sagt mig, hvor smukt De har handlet.
HU: 476
STENSGAARD
Men –?
THORA
O, hvor vi har miskjendt Dem!
STENSGAARD
Har De –?
1.utg: 200
THORA
Det var jo ogsaa Deres egen Skyld; – nej, nej; det var vor. O, hvor inderlig gjerne vilde jeg ikke gjøre det godt igjen.
STENSGAARD
Vilde De? Vilde De selv? Vilde De virkelig –?
THORA
Allesammen; kunde vi saasandt –
KAMMERHERREN
Forfriskninger till Herrerne, mit Barn!
HIS: 226
THORA
Nu kommer de.
Hun gaar opp igjen mod Døren, hvorfra Pigen strax efter kommer med Vin og Bagværk, der bydes omkring under det følgende.
STENSGAARD
Kjære, fortræffelige Lundestad; jeg føler mig som en sejrende Gud!
LUNDESTAD
Saa følte De Dem vel igaar ogsaa.
STENSGAARD
Pytt; idag er det noget andet; det bedste; Kronen paa det hele! Glorien, Glansen over Livet!
LUNDESTAD
Aahaa; Elskovstanker?
STENSGAARD
Ingen Tanker! Lykke, Lykke; Kjærlighedslykke!
LUNDESTAD
Saa Svoger Bastian har bragt Dem Svaret?
1.utg: 201
STENSGAARD
Bastian –?
LUNDESTAD
Ja, han ymted om noget igaar; han havde nok lovet at tale for Dem hos en liden Pige.
HIS: 227
STENSGAARD
Aa, hvad Sniksnakk –
LUNDESTAD
Vær ikke rædd for mig. Hvis De ikke ved det endnu, saa kan jeg sige Dem det: De har sejret, Herr Stensgaard; jeg har det fra Ringdal.
STENSGAARD
Hvad har De fra Ringdal?
LUNDESTAD
Jomfru Monsen har givet sit Ja.
STENSGAARD
Hvad siger De!
LUNDESTAD
Sit Ja, siger jeg.
HU: 477
STENSGAARD
Ja? Ja? Og Faderen er rømt!
LUNDESTAD
Men ikke Datteren.
STENSGAARD
Sit Ja! Midt under en saadan Familjeskandale! Hvor ukvindeligt! Sligt maa jo støde enhver fintfølende Mand
1.utg: 202
tillbage. Men det er en Misforstaaelse, det hele. Jeg har aldrig anmodet Bastian –; hvor kunde saa det Bæst –? Ligemeget, det kommer mig ikke ved; hvad han har gjort, maa han selv svare for.
HIS: 228
DANIEL HEJRE
fra Baggrunden
He he; stor Forsamling; ja, naturligvis; man gjør sin Oppvartning, sine Hoser grønne, som man siger. Kanske jeg ogsaa maa faa Lov –
KAMMERHERREN
Takk, Takk, gamle Ven!
DANIEL HEJRE
Gudbevares, højstærede; gjør sig endelig ikke saa gemen. (nye Gjæster kommer) Se, der har vi Rettfærdighedens Haandlangere; – Exekutionsmagten –; noksagt! (hen till Stensgaard) Ah, min kjære, lykkelige, unge Mand; er De der? Deres Haand! Modtag Forsikkringen om en Oldings uskrømtede Glæde.
STENSGAARD
Hvorover?
DANIEL HEJRE
De bad mig igaar tale en Smule tvetydigt om Dem till hende, De ved nok –
STENSGAARD
Naa ja, ja; hvad saa?
DANIEL HEJRE
Det var mig en inderlig Fryd at efterkomme Deres Ønske –
1.utg: 203
STENSGAARD
Hvad saa; hvad saa, spørger jeg? Hvorledes tog hun det?
HIS: 229
DANIEL HEJRE
Som en elskende Kvinde, naturligvis; stak i at græde; smækked Døren i Laas; vilde hverken svare eller vise sig –
STENSGAARD
Ah, Gudskelov!
DANIEL HEJRE
De er barbarisk! At sætte et Enkehjerte paa slig grusom Prøve; at gaa her og glæde sig
HU: 478
over Skinsygens Kvaler –! Men Kjærligheden har Katteøjne; noksagt; thi idag, da jeg foer forbi, stod Madam Rundholmen frisk og frodig i det aabne Vindu og kæmmed sit Haar; saa ud som en Havfrue, med Permission at sige; – aa, det er et dygtigt Fruentimmer!
STENSGAARD
Naa? Og saa?
DANIEL HEJRE
Ja, saa lo hun, som hun var besatt, Faer; og dermed rakte hun et Brev ivejret og raabte: Et Frierbrev, Herr Hejre; jeg er bleven forlovet igaar!
STENSGAARD
Hvad? Forlovet?
DANIEL HEJRE
En hjertelig Lykkønskning, unge Mand; det glæder mig usigeligt, at jeg var den første, som kunde melde Dem –
STENSGAARD
Det er Sludder! Det er Snakk!
1.utg: 204
HIS: 230
DANIEL HEJRE
Hvad er Snakk?
STENSGAARD
De har ikke forstaaet hende; eller hun har ikke forstaaet –; forlovet! Er De gal? Nu, da Monsen er falden, saa er rimeligvis hun ogsaa –
DANIEL HEJRE
Nej, minsæl er hun ej, Faer! Madam Rundholmen staar paa solide Ben.
STENSGAARD
Ligemeget. Mine Tanker gaar i en ganske anden Rettning. Det med Brevet var bare en Spøg, et Væddemaal, det hørte De jo. Kjære Herr Hejre, gjør mig den Tjeneste, ikke at tale et Ord till nogen om denne dumme Historie.
DANIEL HEJRE
Forstaar; forstaar! Det skal holdes hemmeligt; det er det, man kalder Romantik. Ak, ja; den Ungdom, den skal nu altid være saa poetisk!
STENSGAARD
Ja, ja; ti blot; jeg skal lønne Dem for det, – føre Deres Processer –; hys; jeg stoler paa Dem. (fjerner sig)
KAMMERHERREN som imidlertid har talt med Lundestad
Nej, Lundestad, – det kan jeg umuligt tro!
HU: 479
LUNDESTAD
Nu svor jeg, Herr Kammerherre! Jeg har det fra Daniel Hejres egen Mund.
1.utg: 205
HIS: 231
DANIEL HEJRE
Hvad har De fra min Mund, om jeg tør spørge?
KAMMERHERREN
Sig mig, – har Sagfører Stensgaard vist dig en Vexel igaar?
DANIEL HEJRE
Ja, Død og Plage, det er sandt! Hvorledes hænger det sammen?
KAMMERHERREN
Det skal jeg sige dig siden. Men du fortalte ham jo –
LUNDESTAD
De bildte ham jo ind, at den var falsk?
DANIEL HEJRE
Pytt; en uskyldig Spøg, for at gjøre ham lidt betuttet i Sejersrusen –
LUNDESTAD
Men De sagde jo, at begge Underskrifter var falske?
DANIEL HEJRE
Ja, for Pokker, hvorfor ikke ligesaagodt begge, som den ene?
KAMMERHERREN
Altsaa dog!
LUNDESTAD till Kammerherren
Og da han det hørte –
HIS: 232
KAMMERHERREN
Saa var det han gav Vexelen till Ringdal!
1.utg: 206
LUNDESTAD
Den Vexel, som han ikke længere kunde bruge till at true med.
KAMMERHERREN
Spiller den højmodige; fører mig bag Lyset paany; – aabner sig Adgang till mit Hus; afnøder mig Takksigelser, – den, den –! Og den Person –!
DANIEL HEJRE
Men hvad er det dog for løjerlige Fagter, højstærede?
KAMMERHERREN
Siden; siden, kjære Ven! (trækker Lundestad tillside) Og den Person er det, De beskytter, skubber fremad, hjælper ivejret!
LUNDESTAD
End De selv da?
KAMMERHERREN
O, jeg kunde have Lyst till –!
HU: 480
LUNDESTAD
tyder mod Stensgaard, som taler med Thora
Se derborte. Hvad Tanker tror De ikke Folk gjør sig –?
KAMMERHERREN
De Tanker skal jeg bringe dem ud af.
LUNDESTAD
For sent, Herr Kammerherre; han hjælper sig frem med Udsigter og Skin og Sandsynligheder –
HIS: 233
KAMMERHERREN
Jeg kan ogsaa manøvrere, Herr Gaardbruger Lundestad!
1.utg: 207
LUNDESTAD
Hvad vil De gjøre?
KAMMERHERREN
Pass paa! (gaar hen till Fjeldbo) Herr Værkslæge Fjeldbo, – vil De vise mig en Tjeneste?
FJELDBO
Med Glæde!
KAMMERHERREN
Saa fordriv den Karl derhenne.
FJELDBO
Stensgaard?
KAMMERHERREN
Ja, Lykkejægeren; jeg taaler ikke at høre hans Navn; fordriv ham!
FJELDBO
Men hvorledes kan jeg –?
KAMMERHERREN
Det blir Deres egen Sag; jeg giver Dem frie Hænder –
FJELDBO
Frie Hænder! Det gjør De? I et og alt?
HIS: 234
KAMMERHERREN
Ja, for Pokker; ja!
FJELDBO
Deres Haand paa det, Herr Kammerherre!
KAMMERHERREN
Her er den.
FJELDBO
I Guds Navn da; nu eller aldrig! (højlydt) Maa jeg et
1.utg: 208
Øjeblik lægge Beslag paa de tillstedeværendes Oppmærksomhed?
KAMMERHERREN
Doktor Fjeldbo har Ordet!
FJELDBO
Jeg har den Glæde, med Kammerherre Brattsbergs Samtykke, at meddele Dem min Forlovelse med hans Datter.
Udbrudd af Overraskelse. Thora udstøder et lett Skrig; Kammerherren er ifærd med at sige noget, men fatter sig i det. Støj og Lykkønskninger.
STENSGAARD
Forlovelse! Din Forlovelse –!
DANIEL HEJRE
Med Kammerherrens –? Med din –? Med – med –?
HU: 481
LUNDESTAD
Er Doktoren fra Viddet?
HIS: 235
STENSGAARD
Men, Herr Kammerherre –?
KAMMERHERREN
Hvad kan jeg gjøre? Jeg er frisindet. Jeg slutter mig till de unges Forbund!
FJELDBO
Takk, Takk, – og Tillgivelse!
KAMMERHERREN
Vi befinder os i Associationernes Tid, Herr Sagfører; den fri Konkurrence leve!
THORA
O, min velsignede Fader!
1.utg: 209
LUNDESTAD
Ja, vi befinder os i Forlovelsernes Tid ogsaa; jeg kan melde en Forlovelse till –
STENSGAARD
Det er Oppspind!
LUNDESTAD
Nej, visst er det ikke; Jomfru Monsens Forlovelse –
STENSGAARD
Usandt; usandt, siger jeg!
THORA
Nej, Faer, det er sandt; de er her begge to.
HIS: 236
KAMMERHERREN
Hvem? Hvor?
THORA
Ragna og Kandidat Helle. Derinde – (mod den øverste Dør tillhøjre)
LUNDESTAD
Kandidat Helle? Ham altsaa –!
KAMMERHERREN
Og her; hos mig! (opp mod Døren) Herud, kjære Barn!
RAGNA viger sky tillbage
O, nej, nej; her er saa mange Mennesker!
KAMMERHERREN
Ingen Undseelse; hvad kan De for det, som er hændt?
KANDIDAT HELLE
Herr Kammerherre, hun er hjemløs nu.
1.utg: 210
RAGNA
O, tag Dem af os!
KAMMERHERREN
Det skal jeg. Og hjertelig Takk, at I tyede till mig!
DANIEL HEJRE
Ja, minsæl lever vi i Forlovelsernes Tid; jeg kan saamæn supplere Listen –
HIS: 237
KAMMERHERREN
Hvad? Du? I din Alder; – hvilken Lettsindighed!
HU: 482
DANIEL HEJRE
Aa –! Noksagt.
LUNDESTAD
Spillet er tabt, Herr Stensgaard.
STENSGAARD
Saa? (højt) Nej, nu skal jeg supplere Listen, Herr Daniel Hejre! En Meddelelse, mine Herrer; ogsaa jeg har naaet en Havn.
KAMMERHERREN
Hvorledes?
STENSGAARD
Man spiller dobbelt Spil; man skjuler sine sande Hensigter, naar det behøves. Jeg anser det for tilladeligt, naar det sker i Almenvellets Tjeneste. Min Livsgjerning ligger afstukken foran mig, og den gaar mig for alting. Min Virksomhed er viet till dette Distrikt; en Ideernes Gjæring er her at bringe Klarhed i. Men det Værk magtes ikke af en Lykkejæger. Sognets Mænd maa slutte sig om en af sine egne. Derfor har jeg nu bundet mig fast og uløseligt
1.utg: 211
till Interesserne her, – bundet mig med Hjertets Baand. Har jeg vakt Misforstaaelse hos nogen, saa maa det tillgives. Ogsaa jeg er forlovet.
KAMMERHERREN
De?
FJELDBO
Forlovet!
HIS: 238
DANIEL HEJRE
Bevidnes.
KAMMERHERREN
Men hvorledes –?
FJELDBO
Forlovet? Med hvem?
LUNDESTAD
Det er da vel aldrig –?
STENSGAARD
En Frugt af Hjertets og Forstandens Overvejelser. Ja, mine Sognemænd, jeg er forlovet, med Enkemadame Rundholmen.
FJELDBO
Med Madam Rundholmen!
KAMMERHERREN
Landhandlerens Enke?
LUNDESTAD
Hm. Ja saa!
KAMMERHERREN
Men jeg løber surr i alt dette. Hvorledes kunde De da –?
1.utg: 212
STENSGAARD
Manøvrer, Herr Jernværksejer!
HIS: 239
LUNDESTAD
Han har gode Gaver.
HU: 483
BOGTRYKKER ASLAKSEN
ser ind af Døren i Baggrunden
Beer mangfoldig om Forladelse –
KAMMERHERREN
Naa, kom ind, Aslaksen! Vil De ogsaa gratulere?
ASLAKSEN
Nej, Gudbevares, saa grov er jeg ikke. Men jeg maa nødvendigt tale med Herr Stensgaard.
STENSGAARD
Siden; De kan vente udenfor.
ASLAKSEN
Nej, Død og Plage, jeg maa sige Dem –
STENSGAARD
Hold Deres Mund! Hvad er dette her for Paatrængenhed? – Ja, mine Herrer, saa forunderlige er Skjæbnens Veje. Distriktet og jeg trængte till et fast og varigt Baand imellem os; jeg traf en moden Kvinde, som kunde skabe mig et Hjem. Nu har jeg kastet Lykkejægerhammen, og her har I mig i eders Midte, som den jævne Folkets Mand. Tag mig. Jeg er rede till at staa eller falde paa enhver Post, hvor eders Tillid maatte stille mig.
LUNDESTAD
Han har vundet.
1.utg: 213
HIS: 240
KAMMERHERREN
I Sandhed, jeg maa sige – (till Pigen, som har nærmet sig ham fra Døren i Baggrunden) Naa, naa; hvad er det? Hvad fniser du af?
PIGEN
Madam Rundholmen –
DE OMSTAAENDE
Madam Rundholmen?
KAMMERHERREN
Hvad hun?
PIGEN
Madam Rundholmen staar udenfor med sin Kjæreste –
DE FLESTE i Munden paa hverandre
Kjæreste? Madam Rundholmen? Men hvorledes –?
STENSGAARD
Hvilken Snakk!
ASLAKSEN
Ja, jeg sagde Dem jo –
KAMMERHERREN mod Døren
Herind; herind!
Bastian Monsen med Madam Rundholmen under Armen fra Baggrunden; almindeligt Røre.
HIS: 241
HU: 484
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, Herr Kammerherre, De maa endelig ikke blive vred –
1.utg: 214
KAMMERHERREN
Bevares; bevares!
MADAM RUNDHOLMEN
Men jeg maatte rigtig opp og vise Dem og Frøkenen min Kjæreste.
KAMMERHERREN
Ja, ja, – De er jo bleven forlovet; men –
THORA
Men vi vidste ikke –
STENSGAARD till Aslaksen
Men hvorledes er det dog –?
ASLAKSEN
Jeg havde saa meget i Hodet igaar; saa meget at tænke paa, mener jeg –
STENSGAARD
Men hun fik jo mit Brev, og –
ASLAKSEN
Nej, hun fik Bastian Monsens; her er Deres.
STENSGAARD
Bastians? Og her –? (kaster et Øje paa Udskriften, krammer Brevet sammen og putter det i Lommen) O, De forbandede Ulykkesfugl!
HIS: 242
MADAM RUNDHOLMEN
Ja, saamæn slog jeg till! En skal vogte sig for de falske Mandfolk; men naar en har sort paa hvidt for at en Mandsperson mener det redeligt saa –. Nej, se; der er
1.utg: 215
Sagfører Stensgaard ogsaa! Ja, De, Herr Stensgaard, De vil da visst gratulere mig?
DANIEL HEJRE till Lundestad
Hvor glubsk hun ser paa ham, De!
KAMMERHERREN
Det vil han visst, Madam Rundholmen; men vil ikke De gratulere Deres tillkommende Svigerinde?
MADAM RUNDHOLMEN
Hvem?
THORA
Ragna; hun er ogsaa bleven forlovet.
BASTIAN
Du, Ragna?
MADAM RUNDHOLMEN
Ja saa? Ja, min Kjæreste sagde jo, at en viss en gik paa Frierfødder. Till Lykke begge to; og velkommen i Familjen, Herr Stensgaard!
FJELDBO
Nej, nej; ikke ham!
KAMMERHERREN
Nej, Kandidat Helle; et fortræffe
HU: 485
ligt Valg. Og min Datter maa De saamæn ogsaa gratulere.
HIS: 243
MADAM RUNDHOLMEN
Frøkenen! Naa; saa havde Lundestad Rett alligevel! Gratulerer, Frøken; gratulerer, Herr Sagfører!
1.utg: 216
FJELDBO
Doktor, skal De sige.
MADAM RUNDHOLMEN
Hvad?
FJELDBO
Doktor; det er mig.
MADAM RUNDHOLMEN
Nej, nu ved jeg hverken ud eller ind!
KAMMERHERREN
Men nu ved jeg først baade ud og ind!
STENSGAARD
Undskyld; en nødvendig Forrettning –
KAMMERHERREN sagte
Lundestad, hvad var det andet?
LUNDESTAD
Hvilket andet?
KAMMERHERREN
Ikke Lykkejæger; men det andet –
LUNDESTAD
Rodhugger.
HIS: 244
STENSGAARD
Jeg anbefaler mig!
KAMMERHERREN
Et Ord, saa godt som ti, Herr Sagfører Stensgaard! Et Ord, – et Ord, som længe har ligget mig paa Hjertet –
1.utg: 217
STENSGAARD
hen imod Udgangen
Undskyld; jeg har Hastværk.
KAMMERHERREN efter ham
Rodhugger!
STENSGAARD
Farvel; farvel! (ud i Baggrunden)
KAMMERHERREN kommer nedover igjen
Nu er Luften ren, mine Venner!
BASTIAN
Og Kammerherren lægger ikke mig till Last, hvad der er hændt hjemme?
KAMMERHERREN
Enhver faar feje for sin egen Dør.
BASTIAN
Jeg har heller ingen Del i det.
SELMA som under det foregaaende har lyttet ved den øverste Dør tillhøjre
Faer! Nu er du glad; – maa han nu komme?
HIS: 245
KAMMERHERREN
Selma! Du! Du beder for ham? Du, som iforgaars –
HU: 486
SELMA
Pytt; det er længe siden iforgaars. Alt er godt. Nu ved jeg, han kan gjøre gale Streger –
1.utg: 218
KAMMERHERREN
Og det glæder du dig over?
SELMA
Ja, over at han kan; men han skal ikke faa Lov till det.
KAMMERHERREN
Ind med ham.
Selma ud igjen tillhøjre.
VÆRKSFORVALTER RINGDAL fra den forreste Dør tillhøjre
Her er Afskedsansøgningen.
KAMMERHERREN
Takk; men istykker med den.
RINGDAL
Istykker?
KAMMERHERREN
Ja, Ringdal; det er ikke paa den Maade. Jeg kan sone alligevel; Alvor og Gjerning –
ERIK BRATTSBERG med Selma fra Højre
Har du Tillgivelse for mig?
HIS: 246
KAMMERHERREN
rækker ham Vexlen
Jeg tør ikke være ubarmhjertigere end Skjæbnen.
ERIK BRATTSBERG
Faer! Endnu idag skal jeg standse med min Forrettning, som er dig saa meget imod.
1.utg: 219
KAMMERHERREN
Nej, Takk; nu blir du staaende. Ingen Fejghed! Ingen Flugt fra Fristelsen! Men jeg staar hos. (højt) Ja, ved De nyt, mine Herrer? Jeg er gaaet ind i Firmaet med min Søn.