Du er her:
Kejser og Galilæer
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
<...>.
Kejser og Galilæer.
Et verdenshistorisk skuespil
˹
Forlagt af den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel).



Thieles Bogtrykkeri.

1873.
˺
Faksimile
Kejser og Galilæer.
Faksimile
    Indhold:
    • I
    • Cæsars frafald,
    • skuespil i fem handlinger.
    • II
    • Kejser Julian,
    • skuespil i fem handlinger.

Faksimile
Cæsars frafald,
skuespil i fem handlinger.

Faksimile
De optrædende:
Kejser Konstanzios.
Kejserinde Eusebia.
Fyrstinde Helena, kejserens søster.
Fyrst Gallos, kejserens fætter.
Fyrst Julian, Gallos's yngre halvbroder.
Memnon, en Æthiopier, kejserens livslave.
Guldsmeden Potamon.
Farveren Fokion.
Hårskæreren Eunapios.
En frugthandler.
En vagtfører.
En soldat.
En sminket kvinde.
En værkbruden mand.
En blind betler.
Agathon, en vingårdsmands søn fra Kappadokia.
Visdomslæreren Libanios.
Gregor fra Nazianz.
Basilios fra Cæsaræa.
Sallust fra Perusia.
Skriftlæreren Hekebolios.
Mystikeren Maximos.
Husmesteren Eutherios.
Quæstoren Leontes.
Slavinden Myrrha.
Tribunen Decentius.
Faksimile
Staldmesteren Sintula.
Hærføreren Florentius.
Herføreren Severus.
Lægen Oribases.
˹
Underføreren Laipso.
Underføreren Varro.
˺
Fanebæreren Mauros.
Soldater, kirkegængere, hedenske tilskuere, hoffolk, prester, lærlinge ved visdoms-skolerne, danserinder, tjenere, quæstorens følge, galli- ske krigsfolk.
Syner og røster.
(1ste handling foregår i Konstantinopel, 2den
handling i Athen, 3die handling i Efesos,
4de handling ved Lutetia i Gallien, og 5te
handling i Vienna sammesteds. Tiden
omfatter mellemrummet mellem året 351 og
året 361.)

Faksimile
11
Første handling.
(Påskenat i Konstantinopel. Skueplad-
sen forestiller et åbent anlæg med træer, bus-
ker og omstyrtede billedstøtter i nærheden
af det kejserlige slot. I baggrunden, rigt
oplyst, ligger hofkirken. Til højre et marmor-
rækværk, hvorfra en trappe fører ned til
vandet. Mellem pinier og cypresser ud-
sigt til Bosporos og den asiatiske kyst.)
(Gudstjeneste. Kejserlige hustropper på kir-
ketrappen. Store skarer af andægtige strøm-
mer ind. Betlere, krøblinge og blinde ved
indgangen. Hedenske tilskuere, frugthand-
lere
og vandsælgere, opfylder pladsen.)
Lovsang

(inde i kirken.)
Evindeligt være
korset pris og ære!
Slangen er henvejret
i afgrundens svælg;
lammet har sejret;
på jorden er helg!
Faksimile
12
Guldsmeden Potamon
.
(med en papirlygte, kommer fra venstre, pik-
ker en af soldaterne på akslen og spørger:)
Pst, gode ven, – når kommer kejseren?
Soldaten
.
Ved ikke.
Farveren Fokion

(vender hovedet i trængselen.)
Kejseren? Jeg synes der var nogen, som
spurgte om kejseren? Kejseren kommer lidt
før midnat. Ganske lidt før. Jeg har det
fra Memnon selv.
Hårskæreren Eunapios
.
(kommer ilfærdig løbende og støder en frugt<...>
handler til side.)
Af vejen, hedning!
Frugthandleren
.
Sagte, herre!
Guldsmeden Potamon
.
Svinet mukker!
Hårskæreren Eunapios
.
Hund, hund!
Farveren Fokion
.
Mukke imod en velklædt kristen; – imod
en mand af kejserens egen tro!
Hårskæreren Eunapios

(støder frugthandleren omkuld.)
I smudset med dig!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så! Søl dig der, ligesom dine guder.
Faksimile
2.
13
Farveren Fokion

(slår ham med sin stok.)
Tag det, – og det, – og det!
Hårskæreren Eunapios

(sparker ham.)
Og der; og der! Jeg skal mygne dit gudsfor-
hadte skind.
(Frugthandleren skynder sig ud.)
Farveren Fokion

(med den øjensynlige hensigt at det skal høres
af vagt-føreren.)
Jeg vilde højligen ønske at en eller anden brag-
te dette optrin for vor velsignede kejsers øren.
Kejseren har nylig udtalt sin misnøje med
at vi kristne borgere holder samkvem med
hedningerne, ret ligesom om intet skilte imel-
lem os –
Guldsmeden Potamon
.
Du sigter til hint opslag på torvene? Det
har jeg også læst. Og jeg synes at ligesom der
findes både ægte og uægte guld i verden –
Hårskæreren Eunapios
.
Man bør ikke skære alle over en kam;
det er min mening. Der gives dog, Gud
være lovet, endnu ivrige sjæle iblandt os.
Farveren Fokion
.
Vi er langtfra ikke ivrige nok, I kære brødre!
Se blot hvor kæphøje disse spottere ter sig. Eller
tror I det er mange af disse lurvede, som
bærer korsets og fiskens tegn på armen?
Faksimile
14
Guldsmeden Potamon
.
Nej, – tænk bare, de myldrer og kryr foran selve
hofkapellet –
Farveren Fokion
.
– i slig en høj-hellig nat –
Hårskæreren Eunapios
.
– spærrer vejen for kirkens rene lemmer –
En sminket kvinde

(i trængselen.)
Er Donatister rene?
Farveren Fokion
.
Hvad? Donatist! Er du en Donatist?
Hårskæreren Eunapios
.
Hvad nu? Er ikke du det samme?
Farveren Fokion
.
Jeg? Jeg! Gid lynet slå din tunge!
Guldsmeden Potamon

(gør korsets tegn.)
Gid pest og bylder –!
Farveren Fokion
.
En {d}Donatist! Du ådsel; du rådne træ!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så; ret så!
Farveren Fokion
.
Spån på Satans ildsted!
Guldsmeden Potamon
.
Ret så! Skæld ham; skæld ham, kære broder!
Farveren Fokion
.
(støder guldsmeden bort.)
Hold mund; vig langt ifra mig. Nu kender
Faksimile

15

jeg dig; – du er Manikæeren Potamon!
Hårskæreren Eunapios
.
En Manikæer? En stinkende kætter! Tvi, tvi!
Guldsmeden Potamon

(holder sin papirlygte frem.)
Eja! Det er jo farveren Fokion fra Antiokia!
Kainiten!
Hårskæreren Eunapios
.
Ve mig, som er kommen i løgnens samkvem!
Farveren Fokion
.
Ve mig, som hjalp en djævelens søn!
Hårskæreren Eunapios

(slår ham på øret.)
Tag det, som løn for hjælpen!
Farveren Fokion
.
(slår igen.)
O, du ryggesløse køter!
Guldsmeden Potamon
.
Forbandet, forbandet være I begge!
(Almindeligt slagsmål; latter og spot mellem til-
skuerne.)
Vagt-føreren

(råber til soldaterne.)
Kejseren kommer!
(De stridende skilles ad og strømmer med
de øvrige andægtige ind i kirken.)
Lovsang

(fra højaltret.)
Slangen er henvejret
i afgrundens svælg; –
lammet har sejret, –
Faksimile
16.
på jorden er helg!
(Hoffet kommer i stort optog fra venstre. ˹Prester˺ Pre-
˹ ster ˺ med røgelsekar går foran; derefter drabanter
og fakkelbærere, hofmænd og livvagt. I midten
kejser Konstanzios, en fireogtreti-årig mand
af fornemt ydre, skægløs og med brunt krøl-
let hår; hans øjne har et mørkt og mistro-
isk udtryk; hans gang og hele holdning for-
råder uro og svækkelse. Ved hans venstre
side går kejserinde Eusebia, en bleg og fin
kvindeskikkelse, af samme alder som kejse-
ren. Bag efter kejserparret følger fyrst Julian,
en endnu ikke fuldt udviklet yngling på nitten
år. Han er sorthåret, med begyndende skæg-
vækst, har spillende brune øjne med et plud-
seligt kast; hofdragten vanklæder ham; hans
lader er kejtede, påfaldende og hæftige. Kej-
serens søster, fyrstinde Helena, en yppig
femogtyve-årig skønhed, følger efter, ledsaget
af jomfruer og ældre kvinder. Hoffolk og dra-
banter
slutter toget. Kejserens livslave, Memnon,
en sværbygget, prægtigt klædt Æthiopier, er iblandt
følget.)
Kejser Konstanzios

(standser pludselig, vender sig om til fyrst Julian
og spørger hvast:)
Hvor er Gallos?
Fyrst Julian

(blegner.)
Gallos? Hvad vil du Gallos?
Faksimile
17
Kejser Konstanzios
.
Der greb jeg dig!
Fyrst Julian
.
Herre –!
Kejserinde Eusebia

(fatter kejserens hånd.)
Kom; kom!
Kejser Konstanzios
.
Samvittigheden skreg. Hvad pønser I to
på?
Fyrst Julian
.
Vi?
Kejser Konstanzios
.
Du og han!
Kejserinde Eusebia
.
O, kom; kom, Konstanzios!
Kejser Konstanzios
.
Så sort en dåd! Hvad svar gav oraklet?
Fyrst Julian
.
Oraklet? Ved min hellige frelser –
Kejser Konstanzios
.
Lyver nogen jer på, så skal han bøde på
bålet. (drager fyrsten tilside.) O, lad os hol-
de sammen, Julian! Dyre frænde, lad os det!
Fyrst Julian
.
Alt ligger i dine hænder, elskede herre!
Kejser Konstanzios
.
Mine hænder –!
Fyrst Julian
.
O, stræk dem i nåde over os!
Faksimile
18.
Kejser Konstanzios
.
Mine hænder? Hvad tænkte du om mine
hænder?
Fyrst Julian
.
(griber hans hænder og kysser dem.)
Kejserens hænder er hvide og kølige.
Kejser Konstanzios
.
Hvad skulde de ellers være? Hvad tænkte
du? Nu greb jeg dig igen!
Fyrst Julian
.
(kysser dem atter.)
De er som rosenbladene her i måneskins-natten.
Kejser Konstanzios
.
Ja, ja, ja, Julian!
Kejserinde Eusebia
.
Fremad; det er på tiden.
Kejser Konstanzios
.
At skulle ind for Herrens åsyn! Jeg, jeg! O, bed
for mig, Julian! De vil byde mig den helli-
ge vin. Jeg ser den! Den spiller, som slan-
ge-øjne i guldkalken –. (skriger) Blodige øj-
ne –! O, Jesus Kristus, bed for mig!
Kejserinde Eusebia
.
Kejseren er syg –!
Fyrstinde Helena
.
Hvor er Cæsarios? Livlægen, livlægen, – hent
ham!
Kejserinde Eusebia

(vinker.)
Memnon, gode Memnon!
(hun taler sagte med slaven.)
Faksimile
19 21.
Fyrst Julian

(dæmpet.)
Herre, hav barmhjertighed, og skik mig langt
herfra.
Kejser Konstanzios
Hvor vilde du helst hen?
Fyrst Julian
Til Egypten. Helst did, hvis du så synes. Der
går jo så mange did, – ind i den store ensom-
hed.
Kejser Konstanzios
.
Ind i ensomheden? Så? I ensomheden grub-
ler man. Jeg forbyder dig at gruble.
Fyrst Julian
.
Jeg skal ikke gruble, hvis du blot vilde tillade
mig –. Her vokser min sjælenød med hver
dag. Onde tanker flokkes om mig. I ni døgn
har jeg båret hårskjorte, og den har ikke vær-
get mig; i ni nætter har jeg pisket mig med
bods-svøben, men det fordriver dem ikke.
Kejser {J}Konstanzios
.
Vi må være standhaftige, Julian! Djævelen er
såre virksom i os alle. Tal med Hekebolios –
Slaven Memnon

(til kejseren.)
Nu er det på tiden –
Kejser Konstanzios
.
Nej, nej, jeg vil ikke –
Slaven Memnon

(tager ham om håndledet.)
Kom, nådigste herre; – kom, siger jeg.
Faksimile
2{2}0.
Kejser Konstanzios

(retter sig ivejret og siger med værdighed:)
Ind i Herrens hus!
Slaven Memnon

(sagte.)
Og siden det andet –.
Kejser Konstanzios

(til Julian.)
Gallos skal møde frem for mig.
Fyrst Julian

(bag kejserens ryg, folder hænderne bønligt imod kej-
serinden.)
Kejserinde Eusebia

(hurtigt og dæmpet.)
Frygt ikke!
Kejser Konstanzios
.
Bliv udenfor. Ikke ind i kirken med det sind,
du nu har. Når du beder for alteret, så er det for
at nedbede ondt over mig. – O, læss ikke slig skyld
på dig, min elskede frænde!
(Toget går imod kirken. På trappen flokkes bet-
lere, krøblinge og blinde om kejseren.)
En værkbruden
.
O, verdens mægtigste hersker, lad mig røre ved
din kjortelflig, at jeg kan vorde helbredet.
En blind
.
Bed for mig, du Herrens salvede, at jeg får
mit syn igen!
Kejser Konstanzios
.
Vær trøstig, søn! – Memnon, strø sølvpenge
for dem. Ind, ind!
Faksimile
21 23.
(Hoffet bevæger sig ind i kirken, hvis port lukkes;
menneskesværmen adspreder sig efterhånden;
kun fyrst Julian bliver tilbage i en af allé-
erne.)
Fyrst Julian
.
(ser mod kirken.)
Hvad vil han Gallos? I denne hellige nat
kan han da ikke tænke på at –! O, den,
som vidste – – (vender sig og støder imod den
bortgående blinde.)
Se dig for, ven!
Den blinde
.
Jeg er blind, herre!
Fyrst Julian
.
Endnu? Kan du virkelig ikke se så meget som
hin tindrende stjerne? Tvi dig, du lidet troen-
de. Lovte ikke Guds salvede at bede for dit
syn?
Den blinde
.
Hvo er du, som spotter en blind broder?
Fyrst Julian
.
En broder i vantro og blindhed.
(han vil gå ud ad vejen til venstre.)
En stemme

(sagte, bag ham, mellem buskerne)
Julian, Julian!
Fyrst Julian

(med et skrig.)
Ah!
Stemmen

(nærmere.)
Julian!
Faksimile
22 24
Fyrst Julian
.
Stå, stå; – jeg er væbnet! Vogt dig vel.
En ung mand
,
(i ringe klæder og med vandringsstav, kommer
tilsyne mellem træerne.)
Stille; det er mig –
Fyrst Julian
.
Bliv hvor du er! Kom ikke nær mig, menneske!
Den unge mand
.
O, mindes du da ikke Agathon –?
Fyrst Julian
.
Agathon! Hvad siger du? Agathon var jo en
dreng –
Agathon
.
For sex år siden. Jeg kendte dig straks.
(kommer nærmere.)
Fyrst Julian
.
Agathon; – ja, ved det hellige kors, tror jeg
ikke det er dig!
Agathon
.
Se på mig; se rigtig –
Fyrst Julian
.
(omfavner og kysser ham.)
Barndomsven! Legebroder! Du kæreste af
dem alle! Og du er her? Hvilket under! Du
har rejst den lange vej over bergene, og siden o-
ver havet, – hele den lange vej fra Kappadokia<...>
Agathon
.
Jeg kom for to dage siden med et skib fra
Efesos. O, hvor har jeg ikke forgæves søgt dig
i disse to dage. Ved slots-portene vilde ik-
Faksimile

23 { <...> }19

ke vagten lade mig slippe ind og –
Fyrst Julian
.
Nævnte du mit navn for nogen? eller at du
søgte mig?
Agathon
.
Nej, sligt turde jeg slet ikke nævne, thi –
Fyrst Julian
.
Det har du gjort ret i; man bør aldrig lade
nogen vide mere, end højst nødvendigt. –
Hid, Agat˹h˺on; frem i det fulde måneskin,
at jeg kan se dig. – Du; du! Hvor du er vok-
set, Agathon; – hvor du ser stærk ud.
Agathon
.
Og du er blegere.
Fyrst Julian
.
Jeg kan ikke tåle luften i slottet. Jeg tror
her er usundt. – Det er ikke her, som i Ma-
kellon. Makellon ligger højt. Der ligger
ingen anden stad så højt i hele Kappado-
kia; ah, hvor stryger ikke den friske sne-
vind fra Tauros henover –! Er du træt,
Agathon?
Agathon
.
O, ingenlunde.
Fyrst Julian
.
Lad os dog sætte os. Her er så ˹stilt˺ godt og ensomt. Tæt
sammen; se så! (drager ham ned på en bænk
ved rækværket.)
– «Kan der komme noget godt
fra Kappadokia», siges der. Ja, – venner kan
komme. Gives der noget bedre?
(ser længe på ham.)
Faksimile
24.
Ufatteligt, at jeg ikke straks kendte dig.
O du, min elskede ejendom, er det ikke som i
børne-årene –?
Agathon

(ned foran ham.)
Jeg for dine fødder, ligesom da.
Fyrst Julian
.
Nej, nej, nej –!
Agathon
.
O, lad mig ligge så!
Fyrst Julian
.
Ak, Agathon, det er synd og bespottelse at knæ-
le for mig. Du skulde vide, hvor skyldbetyn<...>
get jeg er bleven. Hekebolios, min dyrebare
lærer, har megen sorg af mig, Agathon.
Han kunde fortælle dig – – –
Hvor dit hår er vorden fyldigt og fug-
tigt. Og hvor lokket det er. – Men Mar-
donios, – hvorledes går det ham? Nu er
han vel næsten hvidhåret?
Agathon
.
Han er ganske hvidhåret.
Fyrst Julian
.
Hvor Mardonios forstod at tyde Homer!
Jeg tror ikke min gamle Mardonios har
sin lige i det stykke. – Helte mod helte i
kamp; – og ildnende guder over dem. Jeg
så det med øjnene.
Agathon
.
Dengang stod dit sind til at vorde en stor
og lykkelig kriger.
Faksimile
3.
25.
Fyrst Julian
Det var glade år, hine sex i Kappadokia.
Var årene længere i den tid, end nu? Det tyk-
kes så når jeg drages til minde alt, hvad
de rummer. – –
Ja, det var glade år. Vi ved vore bøger,
og Gallos på sin persiske hest. Som skyggen
af en sky jog han over sletten. – O, men et
må du dog sige mig. Kirken –?
Agathon
.
Kirken? Over den hellige Mamas's grav?
Fyrst Julian
.
(smiler svagt.)
Som Gallos og jeg bygged. Gallos fik sin fløj
færdig; men jeg –; det vilde aldrig ret lyk-
kes. – Hvorledes er det gåt siden?
Agathon
.
Det gik ikke. Bygfolkene sagde, at det var
ugørligt på den måde.
Fyrst Julian

(tankefuld.)
Ja visst; ja visst. Jeg gjorde dem uret da jeg
mente at de var ukyndige. Nu ved jeg
hvorfor det ikke kunde gå. Jeg skal sige
dig det, Agathon; – Mamas var en falsk
helgen.
Agathon
.
Var den hellige Mamas?
Fyrst Julian
.
Hin Mamas har aldrig været noget blod-
vidne. Det hele sagn om ham var en sæl-
Faksimile

26.

som vildfarelse. Hekebolios har med overmå-
de megen lærdom udfundet den rette sammen-
hæng, og jeg selv har for nylig affattet et ringe
skrift om denne sag, et skrift, min Agathon,
som visse visdoms-venner, ubegribeligt nok,
skal have omtalt med ros i læresalene. –
Herren holde mit hjerte rent for al forfæn-
gelighed! Den onde frister har talløse snig-
ve; en kan aldrig vide –.
At det skulde lykkes for Gallos, men ik-
ke for mig! Ak, min Agathon, når jeg tæn-
ker på hin kirkebygning, så ser jeg Kains
alter –
Agathon
.
Julian!
Fyrst Julian
.
Gud vil ikke vide af mig, Agathon!
Agathon
.
O, tal ikke så! Var ikke Gud stærk i dig
da du ledte mig ud af hedenskabets mør-
ke og gav mig lys for alle tider, – du,
et barn, som du dengang var!
Fyrst Julian
.
Ja, den sag er mig som en drøm.
Agathon
.
Og dog så livsalig en sandhed.
Fyrst Julian
.
(tungt.)
Det skulde været nu! – Hvor tog jeg ordets ild
fra? Der var lovsang i luften, – en stige mellem
himmel og jord – – (stirrer ud.) Så du den?
Faksimile
27.
Agathon
.
Hvilken?
Fyrst Julian
.
Stjernen, som faldt; der, bag de to cypresser.
(tier lidt og slår pludselig om.) – Har jeg for-
talt dig, hvad min moder drømte natten
før jeg blev født?
Agathon
.
Det mindes jeg ikke.
Fyrst Julian
.
Nej, nej, det er sandt, jeg erfor det først senere.
Agathon
.
Hvad drømte hun?
Fyrst Julian
.
Min moder drømte at hun fødte Akilleus.
Agathon

(levende.)
Tror du endnu lige stærkt på drømme?
Fyrst Julian
.
Hvorfor spørger du?
Agathon
.
Du skal få høre; thi det hænger sammen med
hint, som drev mig over havet –
Fyrst Julian
.
Du har et særligt ærend her? Det har jeg slet-
ikke tænkt på at spørge dig om –
Agathon
.
Et sælsomt ærend; og just derfor nøler jeg i
tvivl og uro. Der er så meget, jeg gad vi-
de først, – om livet i staden, – om dig selv, –
om kejseren –
Faksimile
28.
Fyrst Julian

(ser visst på ham.)
Sig sandheden {a}Agathon; – hvem har du talt med
her før du traf mig?
Agathon
.
Ikke med nogen.
Fyrst Julian
.
Hvad tid kom du?
Agathon
.
Det sagde jeg dig før, – for to dage siden.
Fyrst Julian
.
Og straks vil du vide –? Hvad er det for ting,
du vil vide om kejseren? Er der nogen, som
har bedt dig –? (slår armene om ham.) O, til-
giv mig, Agathon, ven!
Agathon
.
Hvad? Hvilket?
Fyrst Julian

(rejser sig og lytter.)
Hyss! – Nej, det var intet; det var kun en fugl
i buskerne. – –
Jeg er såre lykkelig her. Hvorfor tror du
det ikke? Hvi skulde jeg ikke være lykkelig?
Har jeg ikke her al min slægt samlet? ja, jeg
mener – alle dem, som en nådig frelser har
holdt sin hånd over.
Agathon
.
Og kejseren er dig jo i faders sted?
Fyrst Julian
.
Kejseren er over al måde vis og god.
Faksimile
29.
Agathon
,
(som også har rejst sig.)
Julian, er det rygte sandt, at du engang skal
være kejserens efterfølger?
Fyrst Julian

(hastigt.)
Tal ikke om de farlige ting. Jeg ved ikke hvad
tåbelige ˹rygter˺ fortæller. – Hvorfor fritter du mig så
meget? Ikke et ord får du ud, før du siger
mig, hvad du vil i Konstantinopel.
Agathon
.
Jeg kommer på {g}Gud Herrens vegne.
Fyrst Julian
.
Har du din frelser og din frelser kær, så drag
hjem igen. (lytter ud over rækværket.) Tal sag-
te; der lægger en båd til. –
(han drager ham over mod den anden side.)
Hvad vil du her? Kysse splinten af det
hellige kors? – Drag hjem igen, siger jeg!
Ved du, hvad Konstantinopel er blevet i
de sidste femten måneder? Et bespottel-
sens Babylon. – Har du ikke hørt det, – ved
du ikke at Libanios er her?
Agathon
.
Ak, Julian, jeg kender ikke Libanios.
Fyrst Julian
.
Du ensomme Kappadokier! Lykkelige egn,
hvor hans røst og lære ikke har slåt ned.
Agathon
.
Ah, han er en af hine hedenske vranglærere –?
Faksimile
30.
Fyrst Julian
.
Den farligste af dem alle.
Agathon
.
Dog ikke farligere end Ædesios i Pergamon?
Fyrst Julian
.
Ej, hvad; – hvem tænker længere på Ædesios i
Pergamon? Ædesios er affældig –
Agathon
.
Er han også farligere, end hin gådefulde
Maximos?
Fyrst Julian
.
Maximos! Tal ikke om denne gøgler. Hvem
ved noget pålideligt om Maximos?
Agathon
.
Han siger sig at have sovet tre år i en hule hin-
sides Jordan.
Fyrst Julian
.
Hekebolios holder ham for en bedrager, og deri
har han visselig ikke megen uret. – –
Nej, nej, Agathon, – Libanios er den farligste.
Vor syndige jord har ligesom våndet sig under den-
ne svøbe. Der gik tegn forud for hans ankomst.
En pestagtig syge myrded mennesker for fo-
de i staden. Og så, da den var over, regned
her ild
i November måned, regned her
ild hver nat fra himlen. Du må ikke tviv-
le, Agathon! Jeg har selv set stjernerne løsne
sig fra sine ringe, dale ned imod jorden
og slukne undervejs. –
Siden har han lært her, han, visdoms-
elskeren, taleren. Alle kalder ham veltalenheds-
Faksimile

31.

lærernes konge. Ja, det må de vel. Jeg siger
dig, han er forfærdelig. Ynglinge og mænd
flokkes om ham; han binder deres sjæle, så
de følge ham; fornægtelsen flyder dåren-
de fra hans læber, lig digt og sang om Tro-
janere og Grækere –
Agathon

(i skræk.)
O, du har også søgt ham, Julian!
Fyrst Julian

(viger tilbage.)
Jeg! – Gud skærme mig mod sligt! Skulde visse
rygter komme dig for øre, så fæst ikke lid til
dem. Det er ikke sandt, at jeg har søgt Libani-
os om natten eller i forklædning. Hans nær-
hed vilde være mig en rædsel. Kejseren har
desuden forbudt det, og Hekebolios endnu mere
indtrængende. – Alle troende, som kommer den-
ne spidsfindige mand nær, de falder fra og
bliver spottere. Og ikke de alene. Hans ord
bæres fra mund til mund lige ind i kejser-slot-
tet. Hans legende hån, hans uomstødelige grunde,
hans spottedigte slår ned i min bøn; – alt dette
tilhobe er for mig som hine uhyrer i fugleskik-
kelse, der fordum tilsølte maden for en from om-
flakkende helt. Jeg føler stundom med forfærdel-
se at jeg ækles ved troens og ordets føde – (med
et udbrud af ubændighed.)
Havde jeg kejserlig
magt, skulde jeg sende dig Libanios's hoved på
et sølvfad!
Faksimile
32.
Agathon
.
Men hvor er det muligt at kejseren tåler dette?
Hvor kan vor fromme troende kejser –?
Fyrst Julian
.
Kejseren? Priset være kejserens tro og fromhed!
Men kejseren har ikke tanke for andet, end den
ulykkelige Perser-krig. Den fylder alles sind. In-
gen agter den krig, som her føres imod Golgatas
fyrste. Ah, min Agathon, det er ikke nu som
for to år siden. Dengang måtte mystikeren
Maximos's tvende brødre bøde med livet for
sine vrange lærdomme. Du ved ikke hvilke
mægtige støtter Libanios har. En eller anden
af de ringere visdomslærere udjages stundom
af staden. Ham vover ingen at røre ved.
Jeg har tryglet, jeg har bønfaldt både Hekebolios
og kejserinden om at virke for hans udvisning
Men nej, nej! – Hvad hjælper det at de andre
fjernes? Dette ene menneske forgifter luften for
os alle. O, du min frelser, om jeg kunde flyg-
te fra al denne hedenske vederstyggelighed!
At leve her, er at leve i løvens hule –
Agathon

(livfuldt.)
Julian, – hvad sagde du der!
Fyrst Julian
.
Jo, j{ a }o; kun et under kan fri os!.
Agathon
.
O, så hør! Det under er sket.
Fyrst Julian
.
Hvad mener du vel?
Faksimile
1
Agathon
.
Du skal høre det, Julian; thi nu tør jeg ikke
længer tvivle på at det er dig, det gælder. Hvad
der drev mig til Konstantinopel var et syn –
Fyrst Julian
.
Et syn, siger du!
Agathon
.
En hellig åbenbaring –
Fyrst Julian
.
O, for Guds nådes skyld, tal! – Hyss; tal ikke.
Vent; der kommer nogen. Stå her; ganske li-
gegyldig; – lad som intet.
(de blir begge stående ved rækværket.)
(En høj smuk middelaldrende mand, klædt,
efter visdomslærernes skik, i en kort kappe, kom-
mer gennem alléen fra venstre. En skare yng-
linge
ledsager ham, alle i opkiltrede klæder,
med vedbend-kranse i håret og bærende bøger,
papirer og pergamenter: Latter og højrøstet
samtale mellem de kommende.)
Visdomslæreren
.
Tab intet i vandet, min glade Gregor! Husk
på, hvad du bærer er mere værd, end guld.
Fyrst Julian

(som står lige ved ham.)
Med tilladelse, – gives der noget håndfast gode,
som er mere værd, end guld.
Visdomslæreren
.
Kan du købe dit livs frugter igen for guld?
Fyrst Julian
.
Sandt; sandt. Men når så er, skulde du ikke
Faksimile

lide på de troløse vande.
Visdomslæreren
.
Menneskegunst er troløsere.
Fyrst Julian
.
Det ord var visdom. Og hvor sejler du så hen
med dine skatte?
Visdomslæreren
Til Athen.
(han vil gå forbi.)
Fyrst Julian
,
(med undertrykt latter.)
Til Athen? O, rige herre, så ejer du jo ikke
din egen rigdom.
Visdomslæreren
.
(standser.)
Hvi så?
Fyrst Julian
.
Er det vismands værk at føre ugler til Athen?
Visdomslæreren
.
Mine ugler forliges ikke med kirkelyset i
kejserstaden. (til en af de unge mænd.)
Ræk mig hånden, Sallust!
(han vil stige ned.)
Lærlingen Sallust

(halvt nede på trappen, sagte)
Ved guderne, det er ham!
Visdomslæreren
.
Ham –?
Lærlingen Sallust
.
Så sandt jeg lever! Jeg kender ham; – jeg
har set ham gå sammen med Hekebolios.
Faksimile
3
Visdomslæreren
.
Ah!
(han betragter Julian med dulgt opmærksom-
hed; derpå går han et skridt nærmer og siger:)
Du smilte nys. Hvad smilte du ad?
Fyrst Julian
.
Da du klaged over kirkelyset, tænkte jeg på
om det ikke snarere var kongelyset i læresa-
len, som skar dig for stærkt i øjnene.
Visdomslæreren
.
Misundelse rummes ikke under den korte
kappe.
Fyrst Julian
.
Hvad ikke rummes, det stikker frem.
Visdomslæreren
.
Du har en spids tunge, høje Galilæer!
Fyrst Julian
.
Hvorfor Galilæer? Hvad er mit Galilæer-mærke?
Visdomslæreren
.
Hofklædningen.
Fyrst Julian
.
Jeg er visdomsven indenfor; thi jeg bærer en
såre grov skjorte. – Men sig mig, hvad sø-
ger du i Athen?
Visdomslæreren
.
Hvad søgte Pontius Pilatus?
Fyrst Julian
.
Ej, hvad! Er ikke sandheden her, hvor Li-
banios er?
Visdomslæreren

(ser stivt på ham.)
Faksimile
Hm! – Libanios, ja! Libanios vil snart forstumme.
Libanios er ked af kampen, herre!
Fyrst Julian
.
Ked? Han, – den usårlige, den altid sejrende –?
Visdomslæreren
.
Han er ked af at vente på sin ligemand.
Fyrst Julian
.
Nu spøger du, fremmede! Hvor kan Libanios tæn-
ke at finde sin ligemand?
Visdomslæreren
.
Hans ligemand findes.
Fyrst Julian
.
Hvem? Hvor? Nævn ham!
Visdomslæreren
.
Det turde være farligt.
Fyrst Julian
.
Hvorfor?
Visdomslæreren
.
Er du ikke hofmand?
Fyrst Julian
.
Og hvad så?
Visdomslæreren
.
(sagtere.)
Har du selv den forvovenhed at prise kejserens
efterfølger?
Fyrst Julian

(gennemrystet.)
Ah!
Visdomslæreren

(hurtigt.)
Forråder du mig, så nægter jeg alt!
Faksimile
4.
5
Fyrst Julian
.
Jeg forråder ingen. Visselig, visselig ikke! – Kej-
serens efterfølger, siger du? Jeg <...> ved ikke hvem du
mener; – kejseren har ingen kåret. – Men hvor-
for hin spøg? Hvorfor talte du om Libanios's li-
gemand?
Visdomslæreren
.
Ja eller nej, – lever der ved kejserhoffet en yngling,
som med magt og hårde bud, gennem bønner og over-
talelser, holdes fjernt fra læresalens lys?
Fyrst Julian

(med hast.)
Sligt sker for at holde hans tro ren!
Visdomslæreren

(smiler.)
Har denne unge mand så ringe tro til sin tro?
Hvad ved han om sin tro? Hvad ved en kriger
om sit skjold før det har skærmet ham?
Fyrst Julian
.
Sandt, sandt; – men det er kærlige frænder og læ-
rere, hører du –
Visdomslæreren
.
Talemåder, herre! Jeg vil sige dig det. Det er for kej-
serens skyld at hans unge slægtning holdes borte fra
visdomsvennerne. Kejseren har ikke ordets gud-
dommelige gave. Kejseren er stor forresten; men
han tåler ikke at hans efterfølger lyser over
riget –
Fyrst Julian

(forvirret.)
Og det vover du –!
Faksimile
Visdomslæreren
.
Ja, ja, du vredes på din herskers vegne, men –
Fyrst Julian
.
Langt fra; tvert imod –; ja, det vil sige – –
Hør, jeg står denne unge fyrste så temmelig
nær. Det skulde være mig kært at erfare –
(vender sig.)
Gå længere tilside, Agathon; jeg må tale i
enrum med denne mand.
(fjerner sig nogle skridt med den fremmede.)
Du sagde lyse? Lyse over riget? Hvad ved
du, hvad ved I alle om fyrst Julian?
Visdomslæreren
.
Kan Sirios dølges af en sky? Vil ikke den dri-
vende vind hist eller her flænge en rift i skyen
så at den –
Fyrst Julian
.
Lige til; jeg beder dig.
Visdomslæreren
.
Slottet og kirken er som et dobbelt bur, hvori fyr-
sten holdes fangen. Buret er ikke tæt nok. Stun-
dom lader han et sælsomt ord falde; – hofkrybet –
tilgiv mig, herre – hofmændene bærer det ud, til
spot; den dybe mening er ikke til for disse her-
rer, – tilgiv, herre, – for de fleste af dem er den
ikke til.
Fyrst Julian
.
For ingen. Du kan trygt sige, for ingen.
Visdomslæreren
.
For dig synes det dog. Og i al fald for os. – –
Ja, han kunde lyse over riget! Går der ikke
Faksimile

7

sagn om ham fra hans barne-år i Kappado-
kia, da han under ordkamp med sin bro-
der Gallos tog gudernes sag og forsvarede dem
mod Galilæeren?
Fyrst Julian
.
Det var spøg, taleøvelser –
Visdomslæreren
.
Hvad har ikke Mardonios optegnet om ham?
Og Hekebolios siden! Hvad kunst lå der ik-
ke allerede i drengens tale, – hvad skønhed,
hvad ynde i tankernes lette leg!
Fyrst Julian
.
Og det tykkes dig?
Visdomslæreren
.
Ja, vel kunde han vorde os en modstander, som
vi både måtte frygte for og længes efter. Hvad
fattes der ham for at nå en så ærefuld højde? Fattes
der ham andet, end at gå den samme skole igennem,
som den Paulus gik igennem, og som han gik så
uskadt igennem, at han bagefter kunde slutte
sig til Galilæerne, lysende mere, end alle de an-
dre forkyndere tilhobe, fordi han havde viden
og veltalenhed! Hekebolios frygter for sin
lærlings tro. O, jeg ved det godt; det er fra
ham det kommer. Men glemmer han da, den-
ne overvættes samvittighedsfulde mand, at han
selv i sin ungdom har drukket af de kilder,
som han nu vil tilstoppe for sin lærling?
Eller er det ikke hos os at han har lært at bruge
de sproget våben, som han nu med en så højt
lovprist færdighed svinger imod os?
Faksimile
Fyrst Julian
.
O, sandt; ustridig sandt!
Visdomslæreren
.
Og hvad gaver har så denne Hekebolios i sam-
menligning med de gaver, der gav sig så under-
fuldt åbenbared sig hos hint fyrstelige barn,
som, efter hvad der siges, i Kappadokia, på
de henrettede Galilæeres grave, forkyndte en
lære, hvilken jeg holder for vildfarende og som
derfor desto vanskeligere vinder indgang, men
som han dog forkyndte med en sådan åndens
henrevethed at – ifald jeg tør tro et såre udbredt
rygte – mangfoldige børn af hans egen alder
gav sig under ham og fulgte ham som lær-
linge! Ah, Hekebolios er, som I andre, – mere
nidsyg end nidkær e ; derfor har Libanios ventet
forgæves.
Fyrst Julian
.
(griber ham om armen.)
Hvad har Libanios sagt? For Gud – jeg besværger
dig, lad mig vide det!
Visdomslæreren
.
Han har sagt alt, hvad du nys har hørt. Og
han har sagt mere end det. Han har sagt: se
hin fyrstelige Galilæer; han er åndens Akilleus.
Fyrst Julian
.
Akilleus! (sagtere.) Min moders drøm.
Visdomslæreren
.
Hist inde i de åbne læresale står kampen. Dag
og glæde er over striden og over de stridende.
Ordets pile hviner; viddets hvasse sværd knittrer
Faksimile

9

i slaget; de salige guder sidder smilende i skyen –
Fyrst Julian
.
O, vig fra mig med dit hedenskab –
Visdomslæreren
.
– og hetene går hjem til lejren, armomslyngede,
uden nag, med blussende kinder, med blodets <...>
svulmende strøm i alle årer, med erkendel-
sens bytte og med løv om panden. Ah, hvor er
Akilleus? Jeg ser ham ikke. Akilleus er vred –
Fyrst Julian
.
Akilleus er ulykkelig! – Men kan jeg tro det!
O, sig mig –; jeg svimler, ˹–;˺ alt det har Liba-
nios sagt?
Visdomslæreren
.
Hvi kom Libanios til Konstantinopel? Kom han
hid af anden grund, end for at søge en viss yng-
lings hædrende venskab?
Fyrst Julian
.
(spændt.)
Tal sandhed! Nej, nej, dette kan ikke være sandt.
Hvo{l}rledes skulde det forliges med al den hån
og spot, som –? Man håner ikke den, hvis
venskab man søger.
Visdomslæreren
.
Galilæer-rænker, for at tårne en mur af had
og vrede imellem de to kæmper.
Fyrst Julian
.
Du vil dog vel ikke nægte at det var Libanios –?
Visdomslæreren
.
Jeg vil nægte alt sligt til det yderste.
Faksimile
Fyrst Julian
.
Spottedigtene skulde ikke komme fra ham?
Visdomslæreren
.
Ikke et eneste. De er alle tilhobe blevne til i kejser-
slottet og udspredte under hans navn –
Fyrst Julian
.
Ah, hvad siger du der –?
Visdomslæreren
.
Hvad jeg tør vedstå for hvem det skal være. Du
har en hvas tunge; – hvo ved, om ikke du selv –
Fyrst Julian
.
Jeg –! Men kan jeg tro dette? Libanios skulde ik-
ke have skrevet dem? Ingen af dem?
Visdomselskere
Visdomslæreren
.
Nej, nej!
Fyrst Julian
.
Ikke engang det skændige digt om Atlas med de
skrå skuldre?
Visdomslæreren
.
Nej, nej, siger jeg.
Fyrst Julian
.
Heller ikke hint tåbelige og højst uforskammede
vers om abekatten i hofklæder?
Visdomslæreren
.
Ha-ha; det er skrevet i kirken og ikke i læresalen.
Du tror det ikke? Jeg siger dig, det er Hekebolios –
Fyrst Julian
.
Hekebolios!
Visdomslæreren
.
Ja, Hekebolios; Hekebolios selv, som for at lægge
Faksimile

11

ondt imellem sin uven og sin lærling –
Fyrst Julian

(med knyttede hænder)
Ah, om så var!
Visdomslæreren
.
Havde denne forblindede og bedragne yngling
kendt os visdomsvenner, så havde han ikke hand-
let så hårdt imod os.
Fyrst Julian
.
Hvad taler du om?
Visdomslæreren
.
Nu er det for sent. Lev vel, herre!
(han vil gå.)
Fyrst Julian

(griber hans hånd.)
Ven og broder, – hvem er du?
Visdomslæreren
.
En mand, som sørger fordi han ser det guddom-
guddoms-bårne gå under.
Fyrst Julian
.
Hvad kalder du det guddoms-bårne?
Visdomslæreren
.
Det uskabte i det skiftende.
Fyrst Julian
.
Lige mørkt for mig.
Visdomslæreren
.
Der gives en hel og herlig verden, som I Galilæ-
ere er blinde for. I den er tilværelsen en høj-
tid mellem billedstøtter og under tempelsan-
ge, med fyldte skummende skåler og med roser
i håret. Svimlende broer spænder sig mellem
Faksimile

ånd og ånd, lige til de fjerneste lys i rummet. –
Jeg kender den, som kunde være hersker i
dette store solfulde rige.
Fyrst Julian
.
(angst.)
Ja, med salighedens forlis!
Visdomslæreren
.
Hvad er salighed? Genforening med ophavet.
Fyrst Julian
.
Ja, i medvidende liv; genforening for mig, som den
jeg er!
Visdomslæreren
.
Genforening, som regndråbens med havet, som
det smuldrende løvs med den jord, der fostred
det.
Fyrst Julian
.
O, havde jeg lærdom! Havde jeg våben at løfte
mod dig!
Visdomslæreren
.
Hent dig våben, unge mand! Læresalen er en tan-
kernes og evnernes fægtesal –
Fyrst Julian

(vigende.)
Ah!
Visdomslæreren
.
Se hine glade ynglinge derborte. Der er Galilæ-
ere iblandt dem. Vildfarelser i de guddommelige
ting volder ingen splid imellem os. –
Lev vel! I Galilæere har gjort sandheden land-
flygtig. Se nu du, hvorledes vi bærer skæbnens slag.
Se os med løv om de løftede pander. Således går
Faksimile

13

vi bort, – kortende natten med sang, og forven-
tende Helios.
(han stiger ned af trappen, hvor lærlingene har biet
på ham; derpå hører man båden ro bort med dem.)
Fyrst Julian

(ser længe ud over vandet.)
Hvem var han, den gådefulde mand?
Agathon

(kommer nærmere.)
Hør mig, Julian –!
Fyrst Julian

(i livfuld bevægelse.)
Han forstod mig! Og Libanios selv; den store, u-
forlignelige Libanios –! Tænk dig, Agathon, Li-
banios har sagt – –. O, hvor skarpt må dog ik-
ke det hedenske øje være!
Agathon
.
Dette var et fristelsens værk, tro mig!
Fyrst Julian
.
(uden at agte på ham.)
Jeg holder det ikke længer ud imellem disse menne-
sker. Fra dem kom altså hine vederstyggelige
spottedigte! Her forhånes jeg; de ler bag min ryg;
her er ingen, som tror på det, jeg bærer i mig. De
går efter mig; de vrænger ad mine lader og min ta-
le; Hekebolios selv –! O, jeg føler det, – Kristus
viger fra mig; jeg bliver ond her.
Agathon
.
O, du ved det ikke, – just du er særlig under nåden.
Fyrst Julian

(går op og ned ved rækværket.)
Faksimile
Jeg er den, som Libanios gad kæmpe med. Hvilket
sælsomt ønske! Libanios holder mig for sin lige-
mand. Det er mig han venter på –
Agathon
.
Hør og lyd; Kristus venter på dig!
Fyrst Julian
.
Ven, hvad mener du?
Agathon
.
Synet, som drev mig til Konstantinopel –
Fyrst Julian
.
Ja, ja, synet; det havde jeg næsten glemt. En å-
benbaring, sagde du jo? O, fortæl, fortæl!
Agathon
.
Det var hjemme i Kappadokia for en må-
ned siden, eller lidt mere. Da kom det rygte
ud, at hedningerne igen havde begyndt at holde
lønlige sammenkomster ved nattetid i Kybeles
tempel –
Fyrst Julian
.
De dumdristige! Det er dem jo strængt forbudt –
Agathon
.
Alle troende rejste sig også i harme. Øvrigheden
lod templet bryde ned, og vi sønderslog de forar-
gelige afgudsbilleder. Ja, de mere nidkære ibland<...>
os dreves af Herrens ånd til at gå videre. Under
salmesang, og med hellige faner foran, drog
vi gennem staden og faldt som vredens sendebud
over de ugudelige; vi tog deres kostbarheder fra
dem; mange huse blev stukne i brand; mange
hedninger omkom i ilden; end flere flygtende
dræbte vi i gaderne. O, det var en stor tid til
Guds ære!
Faksimile
1
Fyrst Julian
.
Og så? Synet, min Agathon!
Agathon
.
Tre fulde nætter og dage var hævnens herre stærk i
os. Men se, da kunde ikke kødets skrøbelighed
længer holde skridt med åndens iver, og vi af-
stod fra forfølgelsen. –
Jeg lå på mit leje; jeg kunde hverken våge eller
sove. Det tyktes mig at jeg var hul indvendig
og at ånden var vegen fra mig. Jeg lå i brænden-
de hede; jeg afrev mit hår, jeg græd, jeg bad,
jeg sang; – jeg ved ikke mere hvorledes det var. –
Da, med et, så jeg foran mig ved væggen
et hvidt skinnende lys, og i lys-skæret stod en
mand i en fodsid kåbe. Der gik stråler ud
fra hans hoved; han holdt et rør i armen
og fæsted sine øjne mildt på mig.
Fyrst Julian
.
Det så du!
Agathon
.
Jeg så det. Og da talte han og sagde: stat op, A-
gathon; søg ham, som skal arve riget; byd ham
gå ind i hulen og brydes med løverne.
Fyrst Julian
.
Brydes med løverne? O, sælsomt, sælsomt! –
Ah, om det var –! Mødet med hin vismand –.
En åbenbaring; et bud til mig –; jeg skulde være
under udvælgelsen?
Agathon
.
Det er du visselig.
Faksimile
Fyrst Julian
.
Brydes med løverne! – Ja, jeg ser det; – således er
det, min Agathon! Det er Guds vilje at jeg skal sø-
ge Libanios –
Agathon
.
Nej, nej, hør mig tilende!
Fyrst Julian
.
– liste ham hans kunst og hans lærdom af, – fæl-
de de vantro med deres egne våben, – slå, slå, som
Paulus, – sejre, som Paulus, i Herrens sag!
Agathon
.
Nej, nej, det er ikke således ment.
Fyrst Julian
.
Kan du tvivle? Libanios, – er ikke han vældig
som bergenes løve, og er ikke læresalen –?
Agathon
.
Jeg siger dig, det er ikke så; thi skikkelsen
føjed til: forkynd den kårne at han skal
ryste kejserstadens støv af sine fødder, og aldrig
mere gå ind ad dens porte.
Fyrst Julian
.
Og det er du viss på, Agathon?
Agathon
.
Ja, tilfulde.
Fyrst Julian
.
Altså ikke her. Brydes med løverne? Hvor, hvor?
O, hvor finder jeg lys i dette!
(Fyrst Gallos, en smuk stærkbygget mand på fem-
ogtyve år, med lyst krøllet hår og fuldt væbnet, kom-
mer gennem alléen på venstre side.)
Faksimile
5.
2
Fyrst Julian

(imod ham.)
Gallos!
Fyrst Gallos
.
Hvad godt? (peger på Agathon.) Hvem er det
menneske?
Fyrst Julian
.
Agathon.
Fyrst Gallos
.
Hvilken Agathon? Du søger omgængelse med så
mange slags –. Ah, for Gud, det er jo Kappado-
kieren! Du er bleven en hel mand –
Fyrst Julian
.
Ved du det, Gallos, – kejseren har spurgt efter
dig.
Fyrst Gallos

(spændt.)
Nu? I nat?
Fyrst Julian
.
Ja, ja; han vil tale med dig. Han syntes at væ-
re i den yderste vrede.
Fyrst Gallos
.
Hvoraf ved du det? Hvad sagde han?
Fyrst Julian
.
Jeg forstod det ikke. Han vilde vide, hvad et ora-
kel havde svaret.
Fyrst Gallos
.
Ah!
Fyrs Julian
.
Dølg intet for mig. Hvad gælder det?
Faksimile
Fyrst Gallos
.
Det gælder død eller landsforvisning.
Agathon
.
Nådige frelser!
Fyrst Julian
.
Hvad aned jeg ikke! Dog nej, kejserinden var trø-
stig. O, men tal, tal!
Fyrst Gallos
.
Hvad skal jeg tale? Ved jeg mere, end du? Har
kejseren ymtet om et orakel, så må et visst
sendebud være fængslet, eller nogen har forrådt
mig –
Fyrst Julian
.
Sendebud? – Gallos, hvad er det, du har vovet!
Fyrst Gallos
O, kunde jeg da længer leve dette liv i uvisshed og
angst? Lad ham handle med mig, som han vil;
alt andet er bedre, end dette –
Fyrst Julian

(sagte, fører ham nogle skridt tilside.)
Varsom, Gallos! Hvad er det med sendebudet?
Fyrst Gallos
.
Jeg har rettet et spørgsmål til Osiris-presterne
i Abydos –
Fyrst Julian
.
Ah, oraklet! Og dette hedenskab –!
Fyrst Gallos
.
Hedenskabet skulde man nok sætte sig ud over
men – ja, nu kan du gerne vide det – jeg har
spurgt ˹om˺ og udfaldet af Perser-krigen –
Faksimile
3
Fyrst Julian
.
Hvilket afsind! – Gallos, – jeg ser det på dig; du har
spurgt om mere!
Fyrst Gallos
.
Hold op; jeg har ikke spurgt –
Fyrst Julian
.
Jo, jo; du har spurgt om en mægtig mands liv
eller død!
Fyrst Gallos
.
Og om nu så var? Hvad ligger os begge mere
på hjerte, end dette?
Fyrst Julian

(falder ham i armene.)
Ti stille, du rasende!
Fyrst Gallos
.
Væk fra mig! Kryb du for ham, som en hund; –
jeg er ikke tilsinds at tåle det længer. Jeg vil <...>
skrige det ud på alle torve – (råber til
Agathon.)
Har du set ham, Kappadokier?
Har du set morderen?
Fyrst Julian
.
Gallos! Broder!
Agathon
.
Morderen!
Fyrst Gallos
.
Morderen i den røde kåbe; min faders mor-
der, min stedmoders, min ældste broders –
Fyrst Julian
.
O, du kalder fordærvelse over os!
Fyrst Gallos
.
Elleve hoveder i en eneste nat; elleve lig; vor
Faksimile

hele slægt. – Ah, men du kan tro, samvittig-
heden tumler med ham; den risler ham gen-
nem benpiberne som en orme-mylder.
Fyrst Julian
.
Hør ikke på ham! Bort, bort!
Fyrst Gallos

(griber Julian i skulderen.)
Stå; – du ser så bleg og forstyrret ud; er det
kanske dig, som har forrådt mig?
Fyrst Julian
.
Jeg! Din egen broder –!
Fyrst Gallos
.
Ah, hvad broder, broder! Broderskabet skær-
mer ingen i vor slægt. Har du lønligt efter-
sporet mine veje, så sig det! Hvem anden skul-
de det være? Tror du ikke jeg ved, hvad her hvi-
skes om? Kejseren tænker jo på dig til sin ef-
terfølger.
Fyrst Julian
.
Aldrig! Jeg sværger dig, elskede Gallos, det skal
aldrig ske! Jeg vil ikke. En stærkere har kåret
mig. – O, tro mig, Gallos; min vej er mærket.
Jeg går ikke did, siger jeg. O, du hærskarernes
Gud, – jeg på kejsersædet; – nej, nej, nej!
Fyrst Gallos
.
Ha-ha; godt spillet, gøgler!
Fyrst Julian
.
Ja, du kan vel spotte, du, som ikke ved, hvad
der er hændt. Jeg ved det knapt selv. O, Aga-
thon, – om dette hoved skulde salves! Var det ik-
ke et frafald, – en synd til døden? Vilde ikke
Faksimile

4

Herrens hellige olje brænde mig som dryppende bly!
Fyrst Gallos
.
Da måtte vor høje frænde være mere skaldet,
end Julius Cæsar.
Fyrst Julian
.
Forbryd dig ikke –! Giv kejseren, hvad kej-
serens er –
Fyrst Gallos
.
Min faders blod, – din faders og din moders –!
Fyrst Julian
.
O, hvad ved vi om hine rædsler? Vi var jo små
dengang. Det meste var soldaternes skyld; det
var oprørerne, – onde rådgivere –
Fyrst Gallos
.
(ler.)
Efterfølgeren øver sig!
Fyrst Julian

(i gråd.)
O, Gallos, gid jeg fik dø eller forjages i dit
sted! Jeg forspilder min sjæl her. Jeg skulde
tilgive, – og jeg kan det ikke. Det onde vokser
i mig; had og hævn hvisker –
Fyrst Gallos

(hurtigt, ser imod kirken.)
Nu kommer han!
Fyrst Julian
.
Vær sindig, dyrebare broder! – Ah, Hekebolios!
(Kirkedøren er imidlertid bleven åbnet. Menigheden
strømmer ud; nogle går bort, andre blir stående
udenfor for at se hoffet drage forbi. Mellem de kom-
mende er skriftlæreren Hekebolios; han bærer pre-
Faksimile

stelig klædning.)
Skriftlæreren Hekebolios

(idet han vil gå forbi til venstre.)
Er det dig, min Julian? Ak, jeg har atter havt en
tung stund for din skyld.
Fyrst Julian
.
Desværre; det har du visst altfor ofte.
Skriftlæreren Hekebolios
.
Kristus er fortørnet på dig, min søn! Det er dit
trodsige sindelag, som han vredes over; det er di-
ne kærlighedsløse tanker, al denne verdslige for-
fængelighed –
Fyrst Julian
.
Jeg ved det, min Hekebolios! Du siger mig det
så tidt.
Skriftlæreren Hekebolios
.
Nys løfted jeg mig i bøn for din bedring. O, det
var, som om vor ellers så nåderige frelser slog
det hen, – som om han ikke vilde høre på mig;
han lod tant og spredthed snige sig ind i
mine tanker –
Fyrst Julian
.
Du bad for mig? O, du kærlighedsfulde Hekebo-
lios, – du beder selv for os umælende dyr, – at sige,
når vi går i hofklæder!
Skriftlæreren Hekebolios
.
Hvad siger du, min søn!
Fyrst Julian
.
Hekebolios, hvorledes kunde du skrive hint for-
smædelige digt?
Faksimile
5
Skriftlæreren Hekebolios
.
Jeg! Jeg sværger dig ved alt, hvad højt og helligt er –!
Fyrst Julian
.
Det står i dine øjne at du lyver! Jeg ved med fuld
visshed at du har skrevet det. Hvorledes kunde
du skrive det, spørger jeg, – og det til og med i
Libanios's navn?
Skriftlæreren Hekebolios
.
Nu vel, min inderlig kære, når du ved det, så –
Fyrst Julian
.
Ah, Hekebolios! Svig og løgn og falskhed –
Skriftlæreren Hekebolios
.
Se, du dyrebare, så højt elsker jeg dig! Alt kan
jeg gøre for den mands sjæl, hvem Herren engang
skal salve. Har jeg sveget og løjet af omhu for
dig, så ved jeg at en nådefuld Gud har med
velbehag skuet ned på min færd og udstrakt
sin billigende hånd derover.
Fyrst Julian
.
Jeg blinde! Lad mig trykke disse mensvorne fin-
gre –
Skriftlæreren Hekebolios
.
Kejseren!
(Kejser Konstanzios med hele sit følge kom-
mer fra kirken. Aagthon er allerede under det
foregående trådt tilbage mellem buskerne på
højre side.)
Kejser Konstanzios
.
O, denne livsalige himmelfred over mig!
Kejserinde Eusebia
.
Du føler dig styrket, min Konstanzios?
Faksimile
Kejser Konstanzios
.
Ja ja! Jeg så duen dale levende ned over mig. Den
tog alle skyld-byrder med. – Nu tør jeg vove me-
get, Memnon!
Slaven Memnon

(sagte.)
Vov straks, herre!
Kejser Konstanzios
.
Der står de begge.
(han går hen imod dem.)
Fyrst Gallos

(griber uvilkårligt efter sværdet og råber angst:)
Gør mig ikke noget ondt!
Kejser Konstanzios

(med udstrakte arme.)
Gallos! Frænde!
(han omfavner og kysser ham.)
Se, i lys af påskenattens stjerner vælger jeg den,
som ligger mit hjerte nær. – Bøj jer alle til
jorden. Hils Cæsar Gallos!
(Almindelig forbauselse blandt følget; uvilkår-
lige udråb høres.)
Kejserinde Eusebia

(med et skrig.)
Konstanzios!
Fyrst Gallos
.
(fortumlet.)
Cæsar!
Fyrst Julian
.
Ah!
(han griber, ligesom i glæde, efter kejserens hænder.)
Faksimile
6
Kejser Konstanzios

(slår afværgende imod ham.)
Nærm dig ikke{?}! Hvad vil du? Er ikke Gal-
los den ældste? Hvad håb har du gjort dig? Hvil-
ke rygter har du i dit forblindede hovmod –?
Bort; bort!
Fyrst Gallos
Jeg – jeg Cæsar!
Kejser Konstanzios
.
Min arving og min efterfølger. Inden tre dage
drager du til hæren i Asien. Perser-krigen lig-
ger dig jo stærkt på hjerte –
Fyrst Gallos
.
O, min nådigste herre –!
Kejser Konstanzios
.
Tak mig i gerning, elskede Gallos! Kong Sa-
po-res står vest for Eufrat. Jeg ved jo, hvor be-
kymret du er for mit liv; lad det altså være
dit hverv at slå ham.
(han vender sig om, griber Julian med begge hæn-
der om hovedet og kysser ham.)
Og du, Julian, fromme ven og broder, – det
måtte så være.
Fyrst Julian
.
Velsignelse over kejserens vilje!
Kejser Konstanzios
.
Ingen ønsker! Dog hør, – jeg har også tænkt på
dig. Vid, Julian, at nu kan du ånde frit i
Konstantinopel –
Fyrst Julian
.
Ja, lovet være Kristus og kejseren!
Faksimile
Kejser Konstanzios
.
Du ved det allerede? Hvem har sagt dig det?
Fyrst Julian
.
Hvilket, herre?
Kejser {J}Konstanzios
.
At Libanios er forvist?
Fyrst Julian
.
Libanios – forvist!
Kejser Konstanzios
.
Jeg har forvist ham til { a }Athen.
Fyrst Julian
.
Ah!
Kejser Konstanzios
.
Der ude ligger skibet; han sejler inat.
Fyrst Julian
.
(sagte.)
Ham selv; ham selv!
Kejser Konstanzios
.
Du har jo længe ønsket det. Jeg har ikke kunnet
føje dig før; men nu –; lad dette være dig et rin-
ge vederlag, min Julian –
Fyrst Julian
.
(griber raskt hans hånd.)
Herre, vis mig en nåde til!
Kejser Konstanzios
.
Kræv alt, hvad du vil.
Fyrst Julian
.
Lad mig rejse til Pergamon. Du ved, den gam<...>
le Ædesios lærer der –
Kejser Konstanzios
.
Et højst sælsomt ønske. Du, imellem hedningerne –?
Faksimile
7
Fyrst Julian
.
Ædesios er ikke farlig; han er en højsindet olding
og derhos affældig –
Kejser Konstanzios
.
Og hvad vil du ham, broder?
Fyrst Julian
.
Jeg vil lære at brydes med løverne.
Kejser {Julian}Konstanzios
.
Jeg forstår din fromme tanke. Og du ræddes ikke –;
du tror dig stærk nok –?
Fyrst Julian
.
Gud Herren har råbt på mig med høj røst. Lig
Daniel går jeg tryg og glad ind i løvekulen.
Kejser Konstanzios
.
Julian!
Fyrst Julian
.
I denne nat var du selv hans redskab uden at vide
det. O, lad mig gå og rense verden!
Fyrst Gallos

(sagte til kejseren.)
Føj ham, herre; det vil holde ham fra at pøn-
se på større ting.
Kejserinde Eusebia
.
Jeg beder dig, Konstanzios, – stå ikke denne
dragende længsel imod.
Skriftlæreren Hekebolios

(sagte.)
Høje kejser, lad ham rejse til Pergamon. Jeg mis-
tvivler om at bøje ham her, og nu ligger der
jo ikke så megen magt på –
Faksimile
Kejser Konstanzios
.
Hvor skulde jeg kunne nægte dig noget i denne
stund? Gå med Gud, Julian!
Fyrst Julian

(kysser hans hænder.)
O, tak, – tak!
Kejser {Julian}Konstanzios
Og nu til glædesmåltid! Min kapuanske kok
har opfundet nogle nye fastespiser, karpe-
nakker i Kios-vin og –. Fremad; – næst efter
mig, Cæsar Gallos!
(toges sætter sig i bevægelse.)
Fyrst Gallos
.
(sagte.)
Helena, hvilken vidunderlig omskiftelse!
Fyrstinde Helena
.
O, Gallos, nu dages det over vort håb.
Fyrst Gallos
.
Jeg kan knapt tro det! Hvem er skyld i dette?
Fyrstinde Helena
.
Hys!
Fyrst Gallos
.
Du, elskede? Eller hvem – hvem?
Fyrstinde Helena
.
Memnons spartanske hund.
Fyrst Gallos
.
Hvad mener du?
Fyrstinde Helena
.
Memnons hund. Julian har givet den et fod<...>
spark; det er det, som hævnes.
Faksimile
6.
1
Kejser Konstanzios
.
Hvorfor så taus, Eusebia?
Kejserinde Eusebia

(sagte, i gråd.)
O, Konstanzios, – at du kunde vælge så!
Kejser Konstanzios
.
Elleve skygger kræved det.
Kejserinde Eusebia
.
Ve os; dette besværger ikke skyggerne.
Kejser Konstanzios

(råber.)
Fløjtespillere! Hvorfor tier de skurke? Blæs, blæs!
(Alle, undtagen fyrst Julian, går ud til venstre.
Agathon kommer frem mellem træerne.)
Fyrst Julian
.
Gallos hans efterfølger; og jeg – fri, fri, fri!
Agathon
.
Vidunderligt er Herrens råd åbenbaret.
Fyrst Julian
.
Hørte du, hvad her gik for sig?
Agathon
.
Ja, alt.
Fyrst Julian
.
Og imorgen, min Agathon, imorgen til Athen!
Agathon
.
Til Athen? Du går jo til Pergamon.
Fyrst Julian
.
Hys! Du kender ikke til –; vi må være listige
som slanger. Først til Pergamon, – og så til
Athen!
Faksimile
Agathon
.
Farvel, min ven og herre!
Fyrst Julian
.
Vil du følge mig, Agathon?
Agathon
.
Det kan jeg ikke. Jeg må hjem; jeg har min
lille broder at sørge for.
Fyrst Julian

(ved rækværket.)
Der letter de anker. – God bør, du vingede lø-
ve; Akilleus følger dig i kølvandet.
(råber dæmpet:)
Ah!
Agathon
.
Hvad var det?
Fyrst Julian
.
Hist faldt en stjerne.

Faksimile
3
Anden handling.
(I Athen. En åben plads, omgiven af søj-
legange. På pladsen billedstøtter og vandspring.
I det ene hjørne, til venstre, udmunder en trang
gade. Solnedgang.)
(Basilios fra Cæsaræa, en fint bygget ung
mand, sidder læsende ved en sokkel. Gre-
gor fra Nazianz
og andre af højskolens lær-
linge
spadserer i spredte klynger op og ned
i søjlegangene. En større flok løber støjen-
de over pladsen ud til højre; larm langt borte.)
Basilios fra Cæsaræa

(ser op fra sin bog.)
Hvad betyder hine vilde skrig?
Gregor fra Nazianz
.
Der er landet et skib fra Efesos.
Basilios fra Cæsaræa
.
Med nye lærlinge?
Gregor fra Nazianz
.
Ja.
Basilios fra Cæsaræa
.
(rejser sig.)
Så får vi en larmfuld nat. Kom, Gregor;
lad os ikke se al den utérlighed.
Gregor fra Nazianz
.
(peger ud til venstre.)
Se did. Er det et lysteligere syn?
Faksimile
Basilios fra Cæsaræa
.
Fyrst Julian –; med roser i håret, med blussen-
de ansigt –
Gregor fra Nazianz
.
Ja, og bag efter ham denne ravende tin-øjede
flok. Hør, hvor de lamme tunger laller af
vin! De har siddet hele dagen i Lykons skæn-
kestue.
Basilios fra Cæsaræa
.
Og mange iblandt dem er vore egne, Gregor;
det er kristne ynglinge –
Gregor fra Nazianz
.
Så kalder de sig. Kaldte ikke Lampon sig
kristen, – han, som krænkede oljehandleren
Zenons datter? Og Hilarion fra Agrigent,
og de to andre, der bedrev det, jeg væmmes ved
at nævne –
Fyrst Julian

(høres råbende udenfor til venstre.)
Eja, se, se, – Kastor og Pollux fra Kappado-
kia!
Basilios fra Cæsaræa
.
Han har fåt øje på os. Jeg vil gå; jeg tåler
ikke at se ham således.
Gregor fra Nazianz
.
Jeg bliver; han trænger vel til en ven.
(Basilios fra Cæsaræa går ud til højre.
I det samme komer fyrst Julian og en skare
unge mænd
ud fra den trange gade. Han
har uredt hår og er iført en kort kappe li-
gesom de andre. {)}Blandt lærlingerne er Sal-
Faksimile

5

lust fra Perusia
.)
Mange i skaren
.
Leve Athens lys! Leve visdommens og veltalenhe-
dens elsker!
Fyrst Julian
.
Al smiger er spildt. Ikke et vers mere får I
idag.
Sallust fra Perusia
.
Når vor fører tier, føler vi det tomt, som mor-
genen efter et natligt gilde.
Fyrst Julian
.
Skal det være, så lad det være noget nyt. Lad det
være en rettergangs-leg.
Hele flokken
.
Ja, ja, ja; fyrst Julian på dommersædet!
Fyrst Julian
.
Væk med fyrsten, I venner –
Sallust fra Perusia
.
Stig op, du uforlignelige!
Fyrst Julian
.
Jeg skulde formaste mig –? Hist står manden.
Hvo er vel dreven i retslæren, som Gregor fra
Nazianz?
Sallust fra Perusia
.
Det er sandt!
Fyrst Julian
.
På dommersædet, min vise Gregor; jeg er
en anklaget.
Gregor fra Nazianz
.
Jeg beder dig, ven, lad mig være udenfor.
Faksimile
Fyrst Julian
.
På dommersædet, siger jeg! På dommersædet!
(til de andre.) Hvad har jeg forbrudt?
Nogle stemmer
.
Ja, hvad skal det være? Vælg selv!
Sallust fra Perusia
.
Lad det være noget galilæisk, som vi ugude-
lige kalder det.
Fyrst Julian
.
Rigtig; noget galilæisk. Nu har jeg det. Jeg
har nægtet at svare kejseren skat –
Mange stemmer
.
Ha-ha; ikke ilde! Ypperligt!
Fyrst Julian
.
Her føres jeg frem; skubbet i nakken; med sam-
mensnørte hænder –
Sallust fra Perusia

(til Gregor.)
Blinde dommer – ja jeg mener, såsom retfærdig-
heden er blind –, han vægrer sig for at yde kej-
seren skat.
se denne forvovne mand; han har
væg{t}ret sig for Fyrs at yde kejseren skat.
Fyrst Julian
.
Tillad mig at kaste et ord i overvejelsens vægt-
skål. Jeg er en græsk borger. Hvor meget er en
græsk borger kejseren skyldig?
Gregor fra Nazianz
.
Hvad kejseren kræver.
Fyrst Julian
.
Godt; men hvor meget, – ja, svar nu som
om kejseren selv var tilstede i retten –, hvor
Faksimile

7

meget tør kejseren kræve?
Gregor fra Nazianz
.
Alt.
Fyrst Julian
.
Det var sandelig svaret, som om kejseren selv
var tilstede. Men nu er der en knude;
thi der står skrevet: giv kejseren, hvad kej-
serens er, – og Gud, hvad Guds er.
Gregor fra Nazianz
.
Og hvad så?
Fyrst Julian
.
Så sig mig, o kløgtige dommer, – hvor me-
get af mit hører Gud til?
Gregor fra Nazianz
.
Alt.
Fyrst Julian
.
Og hvor meget af Guds ejendom har jeg lov
til at give kejseren?
Gregor fra Nazianz
.
Kære venner, ikke mere af denne leg.
Lærlingerne

(under støj og latter.)
Jo, jo; svar ham!
Fyrst Julian
.
Hvor meget af Guds ejendom tør kejseren
kræve?
Gregor fra Nazianz
.
Jeg svarer ikke. Dette er usømmeligt både
imod Gud og kejseren. Lad mig komme bort!
Mange stemmer
.
Slå ring om ham!
Faksimile
Fyrst Julian
.
Hold ham fast! Hvad, du højst uheldige dom-
mer, du har forplumret kejserens sag, og nu
vil du slippe fra det? Du vil flygte? Hvor-
hen, hvorhen? Til Skytherne? Frem for mig!
Svar mig, I kejserens og visdommens vordende
tjenere, – har han ikke villet unddrage sig
kejserens magt?
Lærlingerne
.
Jo, jo!
Fyrst Julian
.
Og hvad straf sætter I for en slig ugerning?
Stemmer
.
Døden! Døden i et vinkar!
Fyrst Julian
.
Lad os tænke efter. Lad os svare, som om kej-
seren selv var tilstede. Hvor er grænsen for
kejserens magt?
Nogle i skaren
.
Kejserens magt er uden grænse.
Fyrst Julian
.
Det skulde jeg mene. Men at ville unddrage
sig det grænseløse, o I venner, er ikke det
vanvid?
Lærlingerne
.
Jo, jo; Kappadokieren er gal!
Fyrst Julian
.
Og hvad er så vanvid? Hvad dømte vore
forfædre om den tilstand? Hvad lærte de egyp-
tiske prester? Og hvad siger mystikeren Maxi-
mos og de andre visdomsvenner i østerlandene?
Faksimile

9

De siger at den himmelske gåde åbenbarer sig
i den vanvittige. Vor Gregor – idet han sætter
sig op imod kejseren – er altså i særligt for-
bund med det himmelske. – Udgyd vin for
Kappadokieren; syng sange til vor Gregors
pris; – en æresstøtte for Gregor fra Nazianz!
Lærlingerne

(under latter og jubel.)
Priset være Kappadokieren! Priset være Kappadoki-
erens dommer!
(Visdomslæreren Libanios, omgiven af lærlinge,
kommer over pladsen.)
Visdomslæreren Libanios
.
Ej, se, – jeg tror min broder Julian forkynder
visdom på åbent torv!
Fyrst Julian
.
Sig dårskab, min dyrebare; visdommen er jo
vandret ud.
Visdomslæreren Libanios
.
Er visdommen vandret ud?
Fyrst Julian
.
Eller i færd med at vandre ud; thi, ikke sandt,
også du agter dig ned til Piræos?
Visdomslæreren Libanios
.
Jeg, min broder; hvad skulde jeg i Piræos?
Fyrst Julian
.
Vor Libanios er altså den eneste lærer, som ikke
ved, at der nys er landet et skib fra Efesos?
Visdomslæreren Libanios
.
Ej, ven, hvad bryder jeg mig om hint skib!
Faksimile
Fyrst Julian
.
Det er lastet til randen med lærdoms-spirer –
Visdomslæreren Libanios
.
(hånligt.)
Det kommer jo fra Efesos!
Fyrst Julian
.
Er ikke guldet lige vægtigt, hvor det kommer
fra?
Visdomslæreren Libanios
.
Guld? Ha-ha! De gyldne beholder Maximos
for sig selv; dem slipper han ikke. Hvad er
det for slags lærlinge, som vanligvis kommer
hid fra Efesos? Kræmmersønner, håndvær-
keres førstefødte. Guld, siger du, min Julian?
Jeg siger mangel på guld. Men denne guldman<...>
gel vil jeg udnytte, til deraf at præge en ægte væg-
tig guldmynt for eder, I unge? Eller er kanske
ikke en gavnlig lære for livet, – når den fremsættes
i en sindrig og tiltrækkende form – at ligne med
en fuldvægtig guldmynt? –
Hør da, hvis det så synes eder. Her blev sagt,
at visse mænd i hast er ilet ned til Piræos? Hvem
er de, disse ilsomme? Det være langt fra mig at
nævne navne; selv kalder de sig visdomselskere
og visdomslærere. Flyt eder nu i tanken ned til
Piræos. Hvad går der for sig i denne stund, mens
jeg står her i eders velvilligt lyttende klynge?
Jeg skal sige jer, hvad der går for sig. Hine mænd
som holder sig selv for at elske og at forkynde
visdommen, de stimler sammen på landgangs-
broen; de puffes, de mundhugges, bides, glemmer
Faksimile

11

al sømmelighed og sætter al anstand tilside.
Og hvorfor? For at være den første på tofterne{;}, –
for at rive de mest velklædte ynglinge til sig,
føre dem til sine huse, optage dem deri, håben-
de, siden at skulle drage fordel af dem på alle-
hånde måder. – Hvilken skamfuldhed, hvilken
opvågnen i tomhed, ligesom efter en rus, når
det om føje tid viser sig – ha-ha-ha! – at hine
ynglinge knapt førte med sig det fornødne
til at betale ankomstgildet! – Lær heraf, I unge,
hvor ilde det klæder en visdomselsker, og hvor
ringe det lønner sig, at eftertragte de goder, som
ligger udenfor sandheden.
Fyrst Julian
.
O, min Libanios, når jeg hører dig med lukke-
de øjne, da hensynker jeg i en sød drøm om
at Diogenes er genfødt iblandt os.
Visdomslæreren Libanios
.
Din mund er fyrstelig ødsel, min inderlig kære!
Fyrst Julian
.
Intet mindre. Og dog var jeg nær ved at bryde din
tale af; thi denne gang vil i al fald en af di-
ne medbrødre neppe føle sig skuffet.
Visdomslæreren Libanios
.
Min ven spøger.
Fyrst Julian
.
Din ven forsikrer dig at præf statholderen Milons
to sønner er ombord.
Visdomslæreren Libanios

(griber ham i ærmet.)
Hvad siger du?
Faksimile
Fyrst Julian
.
Den Diogenes's efterfølger, som får dem at op-
drage, vil neppe have nødig, for armods skyld,
at drikke af den hule hånd.
Visdomslæreren Libanios
.
Statholderen Milons sønner! Hin ædle Milon,
som sendte kejseren syv persiske heste med
sadeltøj, syet med silke<...> perler –
Fyrst Julian
Mange fandt at det var for ringe gave for Mi-
lon.
Visdomslæreren Libanios
.
Meget sandt. Milon burde sendt sendt et digt;
eller han skulde sendt en vel affattet tale eller
et brev. Milon er en rigt udrustet mand;
hele statholderen Milons slægt er rigt udru-
udrustet.
Fyrst Julian
.
Mest de to ynglinge.
Visdomslæreren Libanios
.
Det vil jeg tro. Guderne give, for den velgørende
og gavmilde faders skyld, at de må falde i go-
de hænder! Så havde du dog ret, o Julian;
skibet bragte virkelig guld fra Efesos. Thi er
ikke åndens gaver det ægte guld? Men jeg har
ingen ro på mig; disse unge mænds velfærd er
i sandhed en vigtig sag; der afhænger så meget af,
hvem der først får fat i dem. Mine unge
venner, hvis I synes som jeg, da rækker vi dis-
se to fremmede en vejledende hånd, hjælper
dem at træffe det gavnligste valg af lærer og bolig og<...>
Faksimile
7.
13
Sallust fra Perusia
.
Jeg er med!
Lærlingerne
.
Til Piræos! Til Piræos!
Sallust fra Perusia
.
Vi skal hugge som vildsvin for Milons sønner!
(De går alle med Libanios ud til højre; kun
fyrst Julian og Gregor fra Nazianz blir til-
bage i søjlegangen.)
Fyrst Julian

(følger dem med øjnene.)
Se, hvor de boltrer sig, lig en flok fauner. Hvor
de slikker sig om mundkrogene i lystenhed
efter det måltid, som vil vanke inat. (ven-
der sig til Gregor.)
Havde de i denne stund
et suk til Gud, skulde det være at han vilde
tømme deres maver for frokosten.
Gregor fra Nazianz
.
Julian –
Fyrst Julian
.
Se kun på mig; jeg er ædru.
Gregor fra Nazianz
.
Jeg ved det. Du er mådeholden i alle ting.
Og dog lever du dette liv med.
Fyrst Julian
.
Hvorfor ikke? Ved du eller jeg når lynet slår ned?
Hvorfor så ikke leve en lys solrig dag? Glemmer
du, at jeg har henslæbt både min barndom og mine
første ungdomsår i et glyldent slaveri? Det var
bleven mig til en vane, ja, jeg kan sige, et slags
fornødenhed, at føle den visse skræk over mig.
Faksimile

Og nu? Denne gravstilhed fra kejserens side; –
denne lurende stumhed! Jeg forlod Pergamon
uden kejserens samtykke; kejseren taug til det.
Jeg drog på egen hånd til Nikomedia; jeg levte
der og lærte både af Nikokles og af de andre;
kejseren lod det ske. Jeg kom til Athen, søgte
Libanios, som kejseren havde forbudt mig at
se; – kejseren har tiet til denne dag. Hvorledes
skal jeg tyde dette?
Gregor fra Nazianz
.
Du skal tyde det i kærlighed, Julian!
Fyrst Julian
.
O, du ved ikke –! Jeg hader denne magt udenfor
mig, forfærdende når den handler, – end mere for-
færdende når den hviler.
Gregor fra Nazianz
.
Vær ærlig, ven, og sig mig om det er blot dette, som
har ledt dig ind på alle de sælsomme veje.
Fyrst Julian
.
Hvad mener du med sælsomme veje?
Gregor fra Nazianz
.
Er det sandt, hvad rygtet siger, – at du tilbringer
dine nætter med at udforske de hedenske hem-
meligheder i Eleusis?
Fyrst Julian
.
Ah, hvad! Jeg kan forsikre dig, der er ringe ud-
bytte at hente hos hine gådelystne drømmere.
Lad os ikke Gregor fra Nazianz tale mere derom.
Altså dog san
Gregor fra Nazianz
.
Altså dog sandt! O, Julian, hvor kunde du søge
dette skændselsfulde samkvem!
Faksimile
15
Fyrst Julian
.
Jeg må leve, Gregor, – o{ d }g dette her ved lærdoms
visdoms-skolen, det er ikke liv. Denne Libanios!
Jeg tilgiver ham aldrig, at jeg har elsket ham
så højt! Hvorledes gik jeg ikke ved ankom-
sten ydmyg og skælvende af glæde frem for
det menneske, bøjed mig for ham, kyssed
ham og kaldte ham min store broder.
Gregor fra Nazianz
.
Ja, det var alle kristnes mening at du drev det
for vidt.
Fyrst Julian
.
Og dog kom jeg hid med højtid i sjælen. Jeg
så i ånden en vældig kamp imellem os to, –
verdens sandhed, som skulde brydes imod
Guds sandhed. – Hvad er det blevet til? Liba-
nios har aldrig villet for alvor villet denne
kamp. Han har aldrig villet nogen kamp
overhovedet; han vil kun sit eget. Jeg siger dig,
Gregor, – Libanios er ingen stor mand.
Gregor fra Nazianz
.
Da råber dog hele det oplyste Grækenland at
han er det.
Fyrst Julian
.
Og dog er han ingen stor mand, siger jeg dig.
En eneste gang har jeg set Libanios stor;
det var hin nat i Konstantinopel. Da var
han stor, fordi han havde lidt en stor uret,
og fordi en høj vrede fyldte ham. Men her!
O, hvad har jeg ikke her været vidne til! Li-
banios har stor lærdom, men han er ingen
Faksimile

stor mand. Libanios er grisk; han er forfænge-
lig; han er optændt af misundelse. Eller tror
du han har kunnet tåle det ry, som jeg, – vistnok
for en stor del ved mine venners overbærenhed –
har været så heldig at forhverve mig? Kommer
du til Libanios, så kan han regne dig op alle
dyders væsen og kendetegn. Han har dem på
rede hånd, ligesom han har bøgerne i sin
bogsal. Men øver han disse dyder? Er hans
liv som hans lære? Han en efterfølger af Sokra-
tes og af Platon, – ha-ha! Smigred han ikke
kejseren inden han blev forjaget? Smigred han
ikke mig ved vort sammentræf i Konstantino-
pel, dette sammentræf, som han siden har
gjort et yderst uheldigt forsøg på at stille i et
latterligt lys! Og hvad er jeg ham nu? Nu skri-
ver han breve til Gallos, til Cæsar Gallos, til
kejserens arving, og ønsker ham til lykke med
hans fremgang imod Perserne, skønt denne frem-
gang hidtil har været tarvelig nok og skønt Cæsar
Gallos hverken udmærker sig ved lærdom eller
ved nogen synderlig veltalenhed. – Og denne Li-
banios vedbliver Grækerne at kalde for visdomsel-
skernes konge! Ah, jeg vil ikke nægte at dette
harmer mig. Jeg troede dog, sandt at sige, at Græ-
kerne måtte kunne træffe et bedre valg, hvis de
fæstede sine øjne lidt mere på de visdommens
og veltalenhedens dyrkere, som i de senere år –
Basilios fra Cæsaræa

(kommer fra højre side.)
Breve! Breve fra Kappadokia!
Faksimile
1
Gregor fra Nazianz
.
Også til mig?
Basilios fra Cæsaræa
.
Se her; fra din moder.
Gregor fra Nazianz
.
Min fromme moder!
(han åbner papiret og læser.)
Fyrst Julian

(til Basilios.)
Er det din søster, som skriver?
Basilios fra Cæsaræa
,
(der er kommen med sit eget brev åbent.)
Ja, det er Makrina. Hun melder både tunge
og sælsomme tidender.
Fyrst Julian
.
Hvilke; hvilke?
Basilios fra Cæsaræa
.
Først om din høje broder Gallos. Han øver et strængt
herredømme i Antiokia.
Fyrst Julian
.
Ja, Gallos er hård. – Skriver Makrina «strængt
herredømme»?
Basilios fra Cæsaræa

(ser på ham.)
Makrina skriver «blodigt –»
Fyrst Julian
.
Ah, jeg tænkte det! Hvorfor gav dog kejseren ham
denne ryggesløse enke, denne Konstantina,
til ægte!
Gregor fra Nazianz

(læsende.)
Faksimile
O, hvad uhørt skændighed!
Fyrst Julian
.
Hvad er det, ven?
Gregor fra Nazianz

(til Basilios.)
Nævner Makrina intet om, hvad der går for
sig i Antiokia?
Basilios fra Cæsaræa
.
Intet nøjere. Hvad er det? Du er bleg –
Gregor fra Nazianz
.
Du kendte dog den ædle Klemazios, Alexan-
drineren?
Basilios fra Cæsaræa
.
Ja, ja; hvad er der med ham?
Gregor fra Nazianz
.
Han er myrdet, Basilios!
Basilios fra Cæsaræa
.
Hvad siger du! Myrdet?
Gregor fra Nazianz
.
Jeg kalder det myrdet; – de har henrettet ham
uden lov og dom.
Fyrst Julian
.
Hvem? Hvem har henrettet ham?
Gregor fra Nazianz
.
Ja, hvem? Hvor kan jeg sige, hvem? Min
moder fortæller sammenhængen således: Kle-
mazios's svigermoder var bleven optændt af
en uren elskov til sin datters mand; men
da hun ingen vej kunde komme med ham,
skaffede hun sig gennem en bagdør adgang
til slottet –
Faksimile
3
Fyrst Julian
.
Hvilket slot?
Gregor fra Nazianz
.
Min moder skriver kun slottet.
Fyrst Julian
.
Nu? Og så –?
Gregor fra Nazianz
.
Man ved kun, at hun der har skænket en
fornem og mægtig kvinde et meget kostbart
smykke for at udvirke en dødsdom –
Fyrst Julian
.
Ah, men den fik de ikke!
Gregor fra Nazianz
.
De fik den, Julian!
Fyrst Julian
.
O, Jesus!
Basilios fra Cæsaræa
.
Forfærdeligt! Og Klemazios –?
Gregor fra Nazianz
.
Dødsdommen blev sendt til statholderen Ho-
noratos. Denne svage mand voved ikke at
modsætte sig så høj befaling. Klemazios
blev fængslet og henrettet tidligt næste mor-
gen, uden at han, som min moder skriver,
fik åbne sin mund til forsvar.
Fyrst Julian

(sagte og bleg.)
Brænd disse farlige breve; de kan bringe os
alle i ulykke.
Basilios fra Cæsaræa
.
Så åbenbar vold; midt i en stor stad! Hvor
Faksimile

er vi; hvor er vi?
Fyrst Julian
.
Ja, du må vel spørge, hvor er vi! En kri-
sten morder, en kristen bolerske, en kri-
sten –
Gregor fra Nazianz
.
Klager bøder ikke på denne sag. Hvad agter
du at gøre?
Fyrst Julian
.
Jeg? Jeg vil ikke mere gå til Eleusis; jeg vil
afbryde alt samkvem med hedningerne, og
takke Herren min Gud at han tog herredøm
magtens fristelse fra mig.
Gregor fra Nazianz
.
Godt; men så?
Fyrst Julian
.
Jeg forstår dig ikke –
Gregor fra Nazianz
.
Så hør. Du må ikke tro det er nok med
mordet på Klemazios. Denne uhørte skænd<...>
selsdåd har slåt ned som en pest over Antio<...>
kia. Alt ondt vågner op og myldrer frem af
sine smuthuller. Min moder skriver at
det er som om en stinkende afgrund havde
åbnet sig. Hustruer angiver sine mænd, søn<...>
ner angiver sine fædre, presterne sine egne
menigheds-lemmer –
Fyrst Julian
.
Dette vil gribe videre om sig. Vederstyggeligheden
vil fordærve os alle. – O, Gregor, om jeg kunde
flygte til verdens grænse –!
Faksimile
5
Gregor fra Nazianz
Din plads er på verdens navle, fyrst Julian!
Fyrst Julian
.
Hvad kræver du?
Gregor fra Nazianz
.
Du er denne blodige Cæsars broder. Træd frem
for ham, – han kalder sig jo en kristen. Kast
ham hans gerning i ansigtet; slå ham til jor-
den i rædsel og nag –
Fyrst Julian

(vigende.)
Afsindige, hvad tænker du!
Gregor fra Nazianz
.
Har du din broder kær? Vil du frelse ham?
Fyrst Julian
.
Jeg havde Gallos kær som ingen anden.
Gregor fra Nazianz
.
Du havde –?
Fyrst Julian
.
Så længe han kun var min broder. Men nu –; er
han ikke Cæsar? Gregor, – Basilios, – o I dyrebare ven-
ner, – jeg skælver for mit liv, jeg ånder i angst for
Cæsar Gallos. Og jeg skulde tænke på at træde ham un-
der øjnene, jeg, hvis blotte tilværelse er en fare for
ham!
Gregor fra Nazianz
.
Hvorfor kom du til Athen? Du lod forkynde
med stor bram over landene: fyrst Julian rejser fra
Konstantinopel for at kæmpe imod den falske vis-
dom, – for at hævde den kristne sandhed imod he-
denskabets løgn. Hvad har du virket i så måde?
Faksimile
Fyrst Julian
.
O, det var heller ikke her slaget skulde stå.
Gregor fra Nazianz
.
Nej, det var ikke her; – ikke med talemåde imod
talemåde, ikke med bog imod bog, ikke med
ordets fægtende leg i læresalen! Nej, Julian, det
er ude i livet, du skal møde frem, med livet i
hænderne –
Fyrst Julian
.
Jeg ser det; jeg ser det!
Gregor fra Nazianz
.
Ja, som Libanios ser det! Ham spotted du. Han
vidste alle dyders væsen og kendetegn; men læren
var ham kun en lære. Hvor meget af dit hø-
rer Gud til? Hvor meget tør kejseren kræve?
Fyrst Julian
.
Du sagde selv, det var bespottelse –
Gregor fra Nazianz
.
Mod hvem? Mod Gud eller kejseren?
Fyrst Julian

(rask.)
Nu vel; skal vi følges?
Gregor fra Nazianz

(afvisende.)
Jeg har min lille kreds; jeg har min slægt at vær-
ge om. Videre går hverken min magt eller mine
evner.
Fyrst Julian

(vil svare; pludselig lytter han mod højre og råber:)
Til bakkanal!
Faksimile
7
Basilios fra Cæsaræa
.
Julian!
Fyrst Julian
.
Til bakkanal, I venner!
(Gregor fra Nazianz ser et øjeblik på ham;
derpå går han bort gennem søjlegangen til ven-
stre. Store flokke af højskolens lærlinge, med
de ny-ankomne mellem sig, stormer under larm
og skrig ind på torvet.)
Basilios fra Cæsaræa

(nærmere.)
Julian, vil du høre mig?
Fyrst Julian
.
Se, se! De har ført sine nye venner i bad, – salvet
deres hår. Se, hvor de svinger kniplerne; hvor de
hyler og slår i brostenene. Hvad siger du, Perikles?
Jeg synes jeg fornemmer din vrede skygge –
Basilios fra Cæsaræa
.
Kom, kom!
Fyrst Julian
.
Ah, se ham, som de driver nøgen imellem sig.
Nu kommer danserinder. Ah, ser du hvad –!
Basilios fra Cæsaræa
.
Fy, fy; – vend dit øje bort!
(Aftenen er falden på. Hele skaren lejrer sig på
torvet ved vandspringet. Der bringes vin og frug-
ter. Sminkede piger danser ved fakkelskin.)
Fyrst Julian

(efter en kort taushed.)
Sig mig, Basilios, hvorfor var den hedenske
synd så skøn?
Faksimile
Basilios fra Cæsaræa
.
Du fejler, ven; der er digtet og berettet skønt om
den hedenske synd; men den var ikke skøn.
Fyrst Julian
.
O, hvad siger du? Var ikke Alkibiades skøn
når han, hed af vin, som en ung gud stormed
gennem Athens gader ved nattetid? Var han
ikke skøn i sin trods, når han håned Her-
mes og hamred på borgernes døre, – når han
råbte på deres hustruer og døtre, mens kvinderne
derinde skalv og i sukkende åndeløs taushed
intet heller ønsked sig end at –
Basilios fra Cæsaræa
.
O, jeg beder dig bønligt, lån mig øre.
Fyrst Julian
.
Var ikke Sokrates skøn i symposiet? Og Platon
og alle de glade svælgende brødre! Og dog bedrev
de de ting, som hine kristne halv-svin derbor-
te skulde sværge sig fra Gud på, om nogen be-
skyldte dem for det. Og tænk dig derhos Ødipos,
Medea, Leda –
Basilios fra Cæsaræa
.
Digt, digt; – du blander digt og sandhed sammen.
Fyrst Julian
.
Har ikke de digtede sind og viljer de skabtes vilkår?
Og se så til vore hellige skrifter, både de ældre
og de nye. Var synden skøn i Sodoma og Gomor<...>
ra? Hævned ikke Jehovas ild, hvad Sokrates
ikke veg tilbage for? – O, når jeg lever dette
levnet i storm og sværm, så tænker jeg tidt på,
om sandheden skulde være skønhedens fiende.
Faksimile
8.
9
Basilios fra Cæsaræa
.
Og i en slig stund kan du sukke efter skønhed?
Har du så let glemt, hvad du nys hørte –?
Fyrst Julian

(holder sig for ørerne.)
Ikke et ord mere om hine rædsler! Alt det
fra Antiokia vil vi ryste af os. – –
Sig mig, hvad skriver Makrina videre?
Der var noget andet; jeg synes, du sagde –; hvad
kaldte du de øvrige tidender?
Basilios fra Cæsaræa
.
Sælsomme.
Fyrst Julian
.
Ja, ja; – hvad var det?
Basilios fra Cæsaræa
.
Hun skriver om Maximos i Efesos –
Fyrst Julian

(levende.)
Mystikeren?
Basilios fra Cæsaræa
.
Ja, denne gådefulde mand. Nu er han duk-
ket op igen; denne gang i Efesos. Alle de
omliggende landskaber er i gæring. Maximos
nævnes på alles læber. Enten er han en gøgler,
eller han står i en uheldsvanger pakt med
visse ånder. Selv kristne drages underlig hen
af hans bespottelige tegn og gerninger.
Fyrst Julian
.
Mere, mere; jeg beder dig!
Basilios fra Cæsaræa
.
Der er ikke mere om ham. Makrina skriver kun
Faksimile

at hun i Maximos's atterkomst ser et vidnes-
byrd om at vi er under Herrens vrede. Hun
tror at der forestår os store trængsler for
vore synders skyld.
Fyrst Julian
.
Ja, ja, ja! – Hør, Basilios, hun må visselig være
en sjelden kvinde, din søster.
Basilios fra Cæsaræa
.
I sandhed, det er hun.
Fyrst Julian
.
Når du meddeler mig af hendes breve, da er
det, som om jeg fornam noget helt og fuldt, jeg
længe havde sukket efter. Sig mig, står endnu
hendes tanke til at vende sig bort fra verden
og at leve i en øde egn?
Basilios fra Cæsaræa
.
Den tanke står altid fast hos hende.
Fyrst Julian
.
Virkelig? Hun, som alle gaver synes at være drysset
ned over? Hun, som jo skal være både ung og skøn;
hun, som har rigdom ivente og som råder over en –
for en kvinde at være – højst uvanlig lærdom!
Ved du vel, Basilios, at jeg brænder efter at få
se hende? – Hvad vil hun i ensomheden?
Basilios fra Cæsaræa
.
Jeg har jo fortalt dig, hendes brudgom døde. Hun
holder ham for sin ventende husbond, hvem
hun skylder alle sine tanker og hvem hun plig-
ter at møde ren.
Fyrst Julian
.
Sælsomt, hvor mange der drages imod ensom-
Faksimile

11

heden i disse tider. – Når du skriver til Ma-
krina, kan du sige hende at også jeg –
Basilios fra Cæsaræa
.
Hun ved det, Julian; men hun tror det ikke.
Fyrst Julian
.
Hvorfor ikke? Hvad skriver hun?
Basilios fra Cæsaræa
.
Jeg beder dig, ven, forskån mig –
Fyrst Julian
.
Har du mig kær, så dølger du ikke et ord af,
hvad hun skriver!
Basilios fra Cæsaræa

(rækker ham brevet.)
Du vil det; – læs; det begynder der.
Fyrst Julian

(læser.)
«Hver gang du skriver om kejserens unge slægtning,
som er din ven, da fyldes mit sind af en stor
og strålende glæde –». O, Basilios, vær du mit
øje; læs videre for mig.
Basilios fra Cæsaræa

(læser.)
«Din fortælling om al den tillidsfulde visshed,
hvormed han kom til Athen, var mig som
et billed fra de gamle skrifters tid. Ja, jeg tror
han er den genfødte David, som skal nedslå
hedningernes kæmper. Guds ånd være over
ham i striden og alle dage».
Fyrst Julian

(griber ham om armen.)
Lad det være nok med dette! Hun også?
Faksimile

Hvad er det, I alle, ligesom med en mund, kræ-
ver af mig? Har jeg givet eder noget skyldbrev
på at brydes med magtens løver –?
Basilios fra Cæsaræa
.
Hvoraf kommer det, at alle troende i åndeløs for-
ventning ser imod dig?
Fyrst Julian

(går et par gange op og ned i søjlegangen, stand<...>
ser og rækker efter brevet.)
Giv hid; lad mig
se. (læser.) «Guds ånd være over ham i stri-
den og alle dage». –
O, Basilios, om jeg kunde –! Men jeg føler
mig som hin Dædalos mellem himmel
og hav. En svimlende højde og et svælgen-
de dyb –. Hvad mening er der i disse røster,
som råber til mig ˹fra øst og vest˺ at jeg skal frelse kristen-
dommen? Hvor er den, denne kristendom, som
skal frelses? Er den hos kejseren eller hos
Cæsar? Jeg tænker, deres gerninger skriger: nej, nej!
Er den hos de mægtige og fornemme, – hos disse
hoffets lystne halvmænd, som folder hænderne o-
ver den mætte bug og piber: mon Guds søn er skabt
af intet? Eeller er den hos de oplyste, hos dem,
der, ligesom du og jeg, har drukket skønhed og
lærdom af de hedenske kilder? Hælder ikke
de fleste af disse vore brødre til det arianske
kætteri, som kejseren selv har så stor yndest
for? Og nu den hele lurvede hob i riget, – alle de,
som raser mod templerne, som myrder hednin-
ger og hedningers slægt! Er det for Kristi skyld?
Bag Ha-ha! bagefter slås de indbyrdes om de
Faksimile

13

dræbtes efterladenskaber. – Du kan spørge Ma-
krina om kristendommen er at søge i en-
somheden, – på søjlen, hvor støtte-helgenen
står på et ben. Eller er den i stæderne? Kan-
ske hos hine bagere i Konstantinopel, som nys
kæmped med næverne for at klare det spørgs-
mål om treenigheden består af tre personer
eller af tre hypostaser! – Hvem af alle disse
skulde Kristus ville tage i sin mund, om
han steg ned til jorden igen? – Frem med
Diogenes-lygten, Basilios! Lys op i dette nat-
temulm. – Hvor er kristendommen?
Basilios fra Cæsaræa
.
Søg svaret der, hvor det var at finde i alle
skrøbelige tider.
Fyrst Julian
.
Stæng ikke din kundskabs brønd! Læsk mig,
hvis du kan, ˹.˺ Hvor skal jeg søge og finde?
Basilios fra Cæsaræa
.
I de hellige mænds skrifter.
Fyrst Julian
.
Det samme fortvivlelsens svar. Bøger, – al-
tid bøger! Kom jeg til Libanios, så lød det:
bøger, bøger! Kommer jeg til eder, – bøger,
bøger, bøger! Stene for brød! Jeg kan ikke bru-
ge bøger; – det er liv, jeg hungrer ef{ <...> }ter, sam-
liv, ansigt til ansigt med ånden. Blev Sau-
lus seende af en bog? Var det ikke en lys-
flod, der slog ham imøde, et syn, en røst –!
Basilios fra Cæsaræa
.
Glemmer du synet og røsten, som hin Agathon
Faksimile

fra Makellon –?
Fyrst Julian
.
Et gådefuldt bud; et orakelråb, som jeg ikke
kan tyde. Var jeg den kårne? Rigets arving,
hed det. Og hvilket rige –? Der ruger tusend
tvivl over den sag. Det ved jeg kun: i Athen
er ikke løvens hule. Men hvor, hvor? O, jeg
famler som Saulus i natten. Vil Kristus
mig noget, så må han tale tydeligt. Finge-
ren i naglesåret –
Basilios fra Cæsaræa
.
Og dog står der skrevet –
Fyrst Julian

(slår ud med hånden.)
Jeg ved alt, hvad der står skrevet. Dette med
det skrevne, det er ikke sandhed i kødet. Føler du
ikke ækkelhed og kvalme, ligesom ombord på
et skib i vindstille, omtumlet mellem liv, skrift,
hedensk visdom og skønhed? Der må kom-
me en ny åbenbaring. Eller en åbenbaring
af noget nyt. Der , siger jeg; – tiden er
inde. – Ja, en åbenbaring! O, Basilios, kun-
de du bede den ned over mig! Bloddøden,
om så skal være –! Bloddøden –, ah, jeg svim-
ler i dens sødme; tornekronen om min
tinding –! (han griber sig med begge hæn-
der om hovedet, fatter rosenkransen, som han
river af, besinder sig længe og siger sagte:)

Denne. Det havde jeg glemt. (kaster kran-
sen bort.)
Et eneste har jeg lært i Athen.
Faksimile
1
Basilios fra Cæsaræa
.
Hvilket, Julian?
Fyrst Julian
.
Den gamle skønhed er ikke længer skøn, og
den nye sandhed ikke længer sand.
(Visdomslæreren Libanios kommer hurtigt
gennem søjlegangen fra højre side.)
Visdomslæreren Libanios
,
(endnu i frastand.)
Nu har vi ham; nu har vi ham!
Fyrst Julian
.
Ham? Jeg tænkte du havde dem begge.
Visdomslæreren Libanios
.
Hvilke begge?
Fyrst Julian
.
Milons sønner.
Visdomslæreren Libanios
.
Ah, ja, dem har jeg også. Men vi har ham,
min Julian!
Fyrst Julian
.
Hvem, dyrebare broder?
Visdomslæreren Libanios
.
Han har fanget sig i sit eget garn!
Fyrst Julian
.
Aha, – en vismand altså?
Visdomslæreren Libanios
.
Al visdoms modstander.
Fyrst Julian
.
Hvem, hvem, spørger jeg?
Visdomslæreren Libanios
.
Ved du det virkelig ikke? Har du ikke hørt
Faksimile

nyheden om Maximos?
Fyrst Julian
.
Om Maximos? O, hav dog den godhed –
Visdomslæreren Libanios
.
Did hen måtte det komme med denne urolige
sværmer, – skridt for skridt, ind i vanvidet –
Fyrst Julian
.
Med andre ord: ind i den højeste visdom.
Visdomslæreren Libanios
.
Ja, sådant kan siges. Men nu gælder det at
handle og gribe øjeblikket. Du, vor højt skat-
tede Julian, du er manden. Du er kejserens
nære slægtning. Alle sande visdomsvenners
håb er rettet på dig, både her og i Nikomedia –
Fyrst Julian
.
Hør, o fortræffelige Libanios, – såsom jeg ikke
er alvidende –
Visdomslæreren Libanios
.
Så erfar da at Maximos nys er trådt åben-
lyst frem med det, som ligger på bunden af
hans lære.
Fyrst Julian
.
Og det laster du ham for?
Visdomslæreren Libanios
.
Han har udsagt, at han kan byde over ånder og
skygger.
Fyrst Julian

(fatter hans kappe.)
Libanios!
Visdomslæreren Libanios
.
Alle på skibet var opfyldte af de forunderligste
Faksimile

3

fortællinger, og her (viser et brev frem.) her skri-
ver min medbroder Eusebios udførligt om sagen.
Fyrst Julian
.
Ånder og skygger –
Visdomslæreren Libanios
.
I Efesos har Maximos nylig, i en stor forsam-
ling, både af tilhængere og af modstandere,
øvet forbudne kunster med Hekates billedstøt-
te. Det skede i gudindens tempel. Eusebios
skriver, at han selv var tilstede, og var vidne
til alt, fra først til sidst. Det var ravnsort
nat omkring dem. Maximos talte sælsom-
me besværgelser; derpå afsang han en hym-
ne, som ingen forstod. Da tændte marmor-
faklen sig i støttens hånd –
Basilios fra Cæsaræa
.
Ugudeligt værk!
Fyrst Julian

(åndeløs.)
Og så –?
Visdomslæreren Libanios
.
Og i det stærke blålige lys så de alle at støttens an-
sigt tog liv og smilte imod dem.
Fyrst Julian
.
Hvad mere?
Visdomslæreren Libanios
.
Forfærdelse greb de flestes sind. Alle styrted
imod udgangen. Mange har ligget i syg-
dom eller vildelse bagefter. Men han selv, –
skulde du tro det, Julian? – til trods for den skæbne,
som ramte begge hans brødre i Konstantinopel, turer
Faksimile

han frem på sin farlige og forargelige vej.
Fyrst Julian
.
Forargelig? Kalder du denne vej en forargelig
vej? Løber ikke al visdoms <...> mål ud i dette?
Samkvem mellem ånd og ånd –
Basilios fra Cæsaræa
.
O, dyrebare forvildede ven –!
Visdomslæreren Libanios
.
Mere end forargelig, siger jeg? Hvad er Heka-
te? Hvad er guderne overhovedet for de op-
klaredes erkendelse? Heldigvis lever vi dog
ikke i hin gamle blinde sangers tid. Maximos
burde dog vide bedre, end som så. Har ikke Pla-
ton – og efter ham vi andre – kastet fortolknin-
gens lys over det hele? Er det ikke forargeligt,
nu, i disse vore egne dage, igen at ville hylle
ind i gåder og tågefulde drømme denne beun-
dringsværdige, håndgribelige og, jeg tør vel si-
ge, møjsommeligt opførte bygning af begreb
og af udtydning, som vi, som visdommens el-
skere, som skolen, som –
Fyrst Julian

(stormende.)
Farvel, Basilios! Jeg øjner et lys på min vej!
Basilios fra Cæsaræa

(slår armene om ham.)
Jeg slipper dig ikke; jeg holder dig fast!
Fyrst Julian

(snor sig fra ham.)
Ingen holder mig; – stamp ikke mod brodden –
Faksimile
5
Visdomslæreren Libanios
.
Hvilket anfald af afsind! Ven, broder, medbro-
der, hvor vil du hen?
Fyrst Julian
.
Did, did hen, hvor fakler tændes og hvor støt-
ter smiler!
Visdomslæreren Libanios
.
Og det kunde du! Du, Julian, du, vor stolthed,
vort lys, vort håb, – du skulde ville ile til dette
forblindede Efesos for at give dig i en gøg-
lers vold! Vid, at i samme stund, som du for-
nedrer dig så dybt, i samme stund har du
afført dig det herlige ry for lærdom og for vel-
talenhed, som du i disse år både i Pergamon
og i Nikomedia og fornemmelig her ved Athens
høje skole –
Fyrst Julian
.
O, skole, skole! Bliv du hos dine bøger; – nu har
du pegt på den mand, jeg ledte efter.
(han går ilsomt ud gennem søjlegangen til venstre.)
Visdomslæreren Libanios

(ser en tid efter ham.)
Denne fyrstelige yngling er farlig for viden-
skaben.
Basilios fra Cæsaræa

(halvt hen for sig.)
Fyrst Julian er farlig for mere.

Faksimile
Tredje handling.
(I Efesos. Oplyst sal i fyrst Julians bolig. Ind-
gangen fra forhallen er på højre side; længere
tilbage en mindre dør, dækket af et forhæng.
På venstre side en dør, som fører til husets in-
dre rum. Baggrunden i salen dannes af en gen-
nembrudt væg, udenfor { <...> }hvilken man ser en liden
indelukket gårdsplads, smykket med små
statuer.)
(Tjenere bereder et festligt aftensmåltid og
lægger hynder om bordet. Husmesteren Eu-
therios
står ved indgangen og nøder under man<...>
ge høfligheder Gregor fra Nazianz og Basilios
fra Cæsaræa
at træde ind.)
Husmesteren Eutherios
.
Jo, jo; jeg forsikrer, det er alt sammen rigtigt.
Gregor fra Nazianz
.
Umuligt! Driv dog ikke spot med os.
Basilios fra Cæsaræa
.
Du spøger, ven! Hvor kan din herre vente os?
Intet menneske har vidst vor afrejse fra Athen;
intet ophold har sinket os undervejs; vi har
sejlet ikap med skyerne og de vilde traner.
Husmesteren Eutherios
Se eder om; se bordet der. Til daglig lever
han af urter og brød.
Faksimile
9.
7
Gregor fra Nazianz
.
Ja, unægtelig; alle sanser vidner for dig; – vin-
kanderne, omvundne med blomster og grønt;
lamper og frugter; røgelsen, som fylder sa-
len med sin duft; fløjtespillerne foran hus-
døren –
Husmesteren Eutherios
.
Tidligt imorges lod han mig kalde. Han lod
til at være uvanligt glad; thi han gik op og ned
ad gulvet og gned sig i hænderne. «Bered et
rigeligt måltid», sagde han, «thi inden aften
kommer to venner fra Athen –»
(han har imidlertid kastet et øje imod den
åbne dør tilvenstre, tier pludselig og trækker
sig ærbødigt tilbage.)
Basilios fra Cæsaræa
.
Er han der?
Husmesteren Eutherios

(nikker til svar; derpå giver han tjenerne et
vink om at bortfjerne sig; de går ud gennem den
større dør til højre; selv følger han efter.)
(Fyrst Julian kommer kort efter ind fra venstre.
Han er iført en lang østerlandsk klædning; hele
hans adfærd er livfuld og forråder en stærk indre
spænding.)
Fyrst Julian

(går hen imod dem og hilser dem med stor hæftig-
hed.)
Jeg ser eder! Jeg har eder! Tak, tak, at eders
ånd fløj forud for eders legemer!
Faksimile
Gregor fra Nazianz
.
Julian!
Basilios fra Cæsaræa
.
Min ven og broder!
Fyrst Julian
.
Jeg har været som en forsmægtende elsker efter
eders håndtryk. Hofkrybet, eftertragtende vis-
se folks bifald, kaldte mig en abe; – o, hav-
de jeg dog abens fire hænder, at jeg kunde
kryste eders fire på en gang!
Gregor fra Nazianz
.
Men forklar dog –; dine tjenere møder os med
fløjtespil for husdøren, vil føre os i bad, vil
salve vort hår og smykke os med roser –
Fyrst Julian
.
Jeg så eder sidste nat. Det var fuldmåne,
ved I, – og da er ånden altid så forunderlig
virksom i mig. Inde ved mit bord sad jeg
i bogsalen og var falden i søvn, træt, o, I ven-
ner, så træt af at forske og at skrive. Da
fyldtes huset som af et stormvejr; forhæn-
get løftedes flagrende opad, og jeg så ud i
natten, vidt over havet. Jeg hørte liflig sang;
men de, som sangen kom fra, var to store
fugle med kvindeansigter. De skar i skrå
flugt ind mod kysten; der daled de lindt
ned; fugle-hammene løste sig op som en hvid-
lig tåge, og i et mildt dæmrende skær så jeg
eder to.
Gregor fra Nazianz
.
Er du viss på alt dette?
Faksimile
9
Fyrst Julian
.
Tænkte I på mig; talte I om mig inat?
Basilios fra Cæsaræa
.
Ja, ja, – foran i skibet –
Fyrst Julian
.
Hvad tid på natten var det?
Gregor fra Nazianz
.
Hvad tid på natten havde du hint syn?
Fyrst Julian
.
En time efter midnat.
Gregor fra Nazianz

(med et blik til Basilios.)
Forunderligt.
Fyrst Julian
,
(gnider hænderne; op og ned ad gulvet.)
Ser I! Ha-ha; ser I vel?
Basilios fra Cæsaræa

(følger ham med øjnene.)
O, så er det dog sandt –
Fyrst Julian
.
Hvilket? Hvad er sandt?
Basilios fra Cæsaræa
.
Rygtet om de løndomsfulde kunster, som du
her øver.
Fyrst Julian
.
Ej, hvad kan ikke rygtet overdrive? – Men
hvad siger rygtet om mig forresten? Jeg har la-
det mig fortælle at der skal gå mange rygter
om mig. Hvis jeg gad fæste lid til visses for-
sikring, så måtte jeg tro, der gaves få mænd
i riget, om hvem der tales så meget, som om mig.
Faksimile
˹Gregor˺ Basilios fra ˹Nazianz.˺ Cæsaræa
.
Det kan du trygt tro.
Fyrst Julian
.
Og hvad siger så Libanios til alt dette? Det var
ham altid ukært at mængden ˹sysselsatte˺ beskæftigede sig med
andre, end med ham. Og hvad siger de mange
uforglemmelige venner i Athen for øvrigt?
Man ved vel at jeg er i både kejserens og ˹i˺ hele hof-
fets unåde?
Gregor fra Nazianz
.
Du? Jeg hører dog jævnlig nyheder fra hoflej-
ren; men derom skriver min broder Cæsarios
intet.
Fyrst Julian
.
Jeg kan ikke tyde det anderledes, gode Gregor!
Fra alle kanter agter de det rådeligt at hol-
de øje med mig. Nylig sendte Cæsar Gallos sin
husprest Aëzios hid for at udforske om jeg hol-
der fast ved den uforfalskede lære.
Basilios fra Cæsaræa
.
Og så –?
Fyrst Julian
.
Jeg forsømmer ikke lettelig nogen morgenandagt
i kirken. Også henregner jeg blodvidnerne til de
udmærkede mennesker; thi det er i sandhed
ingen ringe sag at lide så store smerter, ja,
endog døden, for sine meningers skyld. I
det hele tror jeg nok at Aëzios var vel til-
freds med mig da han rejste.
Basilios fra Cæsaræa

(griber hans hånd.)
Faksimile
11
Julian, – for vort inderlige venskabs skyld, – tal
åbent om din stilling.
Fyrst Julian
.
Jeg er jordens lykkeligste søn, I kære venner!
Og Maximos, – ja, han bærer sit navn med
rette, – Maximos er den største, som no-
gen tid har levet.
Gregor fra Nazianz
.
(bereder sig til at gå.)
Vi vilde kun se dig, herre!
Fyrst Julian
.
Kan dette gøre broder så fremmed imod broder?
I viger i angst for det gådefulde. O, ja, det un-
drer mig ikke. Således veg også jeg, før jeg
blev seende og før jeg aned det, som er li-
vets kerne.
Basilios fra Cæsaræa
.
Hvad kalder du livets kerne?
Fyrst Julian
.
Maximos ved det. I ham er den ny åben-
baring.
Basilios fra Cæsaræa
.
Og den er bleven dig til del?
Fyrst Julian
.
Næsten. Jeg står lige ved det. Endnu i den-
ne nat har Maximos lovet mig –
Gregor fra Nazianz
.
Maximos er en sværmer eller han bedrager
dig –!
Fyrst Julian
.
Hvor tør du dømme om de hemmelige ting?
Faksimile

Dette er ikke for din lærdom, min Gregor!
Vejen ind i den store herlighed er forfærdelig.
Hine drømmere i Eleusis var nær ved det
rette spor; Maximos fandt sporet, og jeg
siden – ved hans hånd. Jeg har vandret
gennem mørke kløfter. Et tungt sumpet
vand var ved min venstre side; – jeg tror
det var en strøm, som havde glemt at fly<...>
de. Hvasse stemmer talte forvirret, plud-
seligt, og ligesom uden al årsag i natten.
Fra og til så jeg et blåligt lys; skrækkelige skik-
kelser strøg mig forbi; – jeg gik og gik i
dødens rædsel; men jeg holdt prøven ud. –
Siden, siden, – o, I dyrebare – jeg har med
dette mit til ånd forvandlede legeme været langt
inde i paradisets egne; englene har sunget
sine lovsange for mig; jeg har skuet det
midterste lys –
Gregor fra Nazianz
.
Ve over denne ugudelige Maximos! Ve over
denne til djævlen hjemfaldne hedenske gøgler!
Fyrst Julian
.
Blindhed, blindhed! Maximos hylder sin
forudgangne broder; han hylder begge hine sto-
re brødre, både lovgiveren fra Sinai og seeren
fra Nazareth. – –
Ved du, hvorledes erkendelsens ånd fyld-
te mig? – Det skede en nat under bøn og fa-
ste. Da fornam jeg at jeg blev rykket vidt –
vidt ud i rummet og ud af tiden; thi der
var høj sol-sittrende dag om mig, og jeg stod
Faksimile

13

ensom på et skib med slappe sejl midt i det
blanke strålende Græker-hav. Øerne tårned
sig, lig lette fæstnede skylag, langt borte, og
skibet lå tungt, som om det sov, på den
vinblå flade. –
Se, da blev denne flade mere og mere gen-
nemsigtig, lettere, tyndere; til sidst var den
der ikke mere, og mit skib hang over et tomt
forfærdeligt dyb. Intet grønt, ingen sol der-
nede, – kun den døde, slimede, sorte hav-
bund i al sin afskylige nøgenhed. –
Men ovenover, i det uendelige hvælv, som
før havde syntes mig tomhed, – der var li-
vet; der tog det usynlige former og stil-
heden tog toner. – Da fatted jeg den store
forløsende erkendelse.
Gregor fra Nazianz
.
Hvilken erkendelse mener du?
Fyrst Julian
.
Det, som er, det er ikke; og det, som ikke er,
det er.
Basilios fra Cæsaræa
.
O, du forspildes og fortabes i dette spind af
lys og tåger!
Fyrst Julian
.
Jeg? Sker der ikke jertegn? Forkynder ikke
både varsler og visse sælsomme forekomster i-
mellem stjernerne at den guddommelige
vilje har noget endnu uopklaret i sinde med mig?
Gregor fra Nazianz
.
Tro ikke deslige tegn; du kan ikke vide, hvis
Faksimile

værk de er.
Fyrst Julian
.
Jeg skulde ikke tro på lykke-spående tegn, der
allerede har bekræftet sig?
(han drager dem nærmere til sig og siger sagte:)
Jeg kan lade eder vide, I venner, at en stor om-
væltning står for døren. Cæsar Gallos og jeg
skal inden føje tid komme til at dele her-
redømmet over verden, – han som kejser, og
jeg som –, ja, hvad skal jeg kalde r det? det u-
fødte kan jo ikke nævnes ved navn; thi det
har intet. Altså ikke mere om dette før tidens
fylde. Men om Cæsar tør jeg vel tale. – Ved
I noget om hint syn, for hvilket man har fæng-
slet og pint borgeren Apollinaris i Sidon?
Basilios fra Cæsaræa
.
Nej, nej; hvor kan vi vide –?
Fyrst Julian
.
Apollinaris har udsagt at han hørte nogen
banke gentagne gange på døren ved nattetid.
Han stod da op og gik udenfor huset; og se, –
derude fik han øje på en skikkelse, – mand
eller kvinde –, det vidste han ikke. Og skik-
kelsen talte til ham og bød ham skaffe til-
veje en purpurklædning, således, som nyvalg-
te herskere bærer dem. Men da Apollinaris
i skræk vilde vægre sig for så farlige ting,
var skikkelsen der ikke mere, og kun en røst
råbte: gå, gå, Apollinaris, og få purpurklæd-
ningen hurtig færdig!
Faksimile
1
Gregor fra Nazianz
.
Var det dette tegn, du nys sagde, havde bekræftet
sig?
Fyrst Julian

(nikker langsomt.)
Syv dage senere døde Cæsars hustru i Bithy-
nia. Konstantina har altid været hans on-
de engel; derfor måtte hun nu bort, ifølge
det omslag, som er sket i den himm guddom-
melige vilje. Tre uger efter Konstantinas død
kom kejserens udsending, tribunen Skudilo,
med stort følge til Antiokia, viste Cæsar Gallos
kejserlig ære og bød ham i kejserens navn til
gæst ved hoflejren i Rom. – Cæsars rejse er nu
som en sejerherres tog gennem landene. I Kon-
stantinopel har han holdt væddeløb i hippodro-
men, og mængden jubled højt da han, skønt
endnu kun Cæsar af navn, stod frem på de
fordums kejseres vis og rakte kransen til
hin Korax, der vandt løbet. Så vidunder-
ligt ophøjer Gud igen vor slægt, som var sun-
ken under synd og forfølgelse.
Gregor fra Nazianz
.
Sælsomt. I Athen gik andre rygter.
Fyrst Julian
.
Jeg har sikker kundskab. Det haster med
purpurklædningen, Gregor! Og skulde jeg
så tvivle på de ting, Maximos har bebudet
som nær forestående for mig? I nat falder
det sidste slør. Her inde skal den store gåde
vorde åbenbaret. O, bliv hos mig, mine brødre, –
Faksimile

bliv hos mig i disse angstens og forventningens na
natte-timer! Når Maximos kommer, skal
I være vidne til –
Basilios fra Cæsaræa
.
Aldrig!
Gregor fra Nazianz
.
Kan ikke ske; vi er på hjemrejsen til Kappa-
dokia.
Fyrst Julian
.
Og hvad har så brat forjaget jer fra Grækenland?
Basilios fra Cæsaræa
.
Min moder er enke, Julian!
Gregor fra Nazianz
.
Min fader er svag både af helbred og af sind;
han trænger vel til en støtte.
Fyrst Julian
.
O, men bliv i herberget; blot til imorgen –!
Gregor fra Nazianz
.
Umuligt; vort rejsefølge bryder op ved daggry.
Fyrst Julian
.
Ved daggry? Før midnat kunde dagen gry for
eder.
Basilios fra Cæsaræa
.
Julian, lad mig ikke drage bort i altfor
stor angst. Sig mig, – når Maximos har
tydet alle gåder for dig, – hvad så?
Fyrst Julian
.
Mindes du hin flod, Strabon skriver om, –
hin flod, som har sine kilder på det liby-
ske berg? Den vokser og vokser i sit løb;
men når den er som størst, siver den ud i
Faksimile

3

ørkensanden og begraver sig selv i det jordens mo-
derskød, hvoraf den fremgik.
Basilios fra Cæsaræa
.
Du higer dog ikke mod døden, Julian!
Fyrst Julian
.
Hvad I trældomsfuldt håber på bag døden, det er det
just den store hemmeligheds mål at forhverve alle
medvidende her i vort jordiske liv. Det er genop-
rejsning, som Maximos og hans lærlinge søger, –
det er den forspildte lighed med guddommen.
Hvorfor så tvivlende, I brødre? Hvorfor står I
der, ligesom foran noget uoverstigeligt? Jeg ved,
hvad jeg ved. I hvert af de skiftende slægts-led
har der været en sjæl, hvori den rene Adam gen-
fødtes; han var stærk i lovgiveren Moses; han
havde evnen til at gøre sig jorden underdanig
i den makedoniske Alexander; han var næ-
sten fuldkommen i Jesus fra Nazareth. Men
se, Basilios, (han griber ham i armen) dem
alle fattedes, hvad der er mig lovet, – den
rene kvinde!
Basilios fra Cæsaræa
.
(river sig løs.)
Julian, Julian!
Gregor fra Nazianz
.
Du bespottelige, – did hen har dit hjertes hovmod
trukket dig!
Basilios fra Cæsaræa
.
O, Gregor, han er syg og forvildet!
Fyrst Julian
.
Hvorfor al denne hånlige tvivl? Er det min spink-
Faksimile

le vækst, som vidner imod mig? Ha-ha; jeg si-
ger eder, denne grove kødfulde slægt skal forgå.
Det vordende skal mere undfanges af ånden, end
af legemet. I den første Adam var der ligevægt,
som i hine billeder af guden Apollon. Siden har
der ikke været ligevægt. Havde ikke Moses en
stam tunge? Måtte ikke hans arme støttes da
han skulde holde dem manende oprakte hist
ved den røde havbugt? Trængte ikke Makedonieren
jævnlig til at ildnes ved hjælp af visse stærke
drikke og andre kunstige midler? Og nu Jesus
fra Nazareth? Havde ikke han et skrøbeligt
legeme? Faldt han ikke i søvn på skibet, mens
dog de andre holdt sig vågne? Segned han ik-
ke under korset, hint kors, som Jøden Simon
bar med lethed? De to røvere segned ikke. –
I kalder eder troende, og har dog så liden tro til
det vidunderliges åbenbarings-magt. Vent, vent, –
I skal få se; – bruden skal visselig skænkes
mig, og da –, hånd i hånd vil vi gå imod
øst, did hen, hvor nogle siger at Helios fødes, –
ind i ensomheden, skjule os, som guddom-
men skjuler sig, søge lunden ved Eufrats bred-
der, finde den, og der –, o, forherligelse – derfra
skal en ny slægt i skønhed og ligevægt gå ud
over jorden; der, I skriftbundne tvivlere, der
skal åndens kejser-rige grundes!
Basilios fra Cæsaræa
.
O, jeg må vel vride mine hænder i sorg over
dig. Er du hin samme Julian, som for tre
år siden drog fra Konstantinopel!
Faksimile
10.
Fyrst Julian
.
Den tid var jeg blind, som I nu; jeg kendte kun
den vej, der stander ved læren.
Gregor fra Nazianz
.
Ved du, hvor din vej standser?
Fyrst Julian
.
Hvor vejen og målet er et. – For sidste gang, Gre-
gor, Basilios, – jeg bønfalder eder, bliv hos mig.
Det syn, jeg havde sidste nat, – både det og me-
get andet, tyder på et gådefuldt bånd imellem
os. Dig, min Basilios, havde jeg så meget at
sige. Du er jo din slægts hoved; og hvo ved, om
ikke alt det lokkende, der er mig tilsagt –;
om ikke gennem dig og i dit hus –
Basilios fra Cæsaræa
.
Aldrig! Med min vilje skal ingen ledes ind i
dit afsind og i dine vilde drømme.
Fyrst Julian
.
Ah, hvad taler du om vilje? Jeg øjner en skri-
vende hånd på væggen; snart skal jeg tyde skrif
skriften.
Gregor fra Nazianz
.
Kom, Basilios!
Fyrst Julian

(med udstrakte arme.)
O, I venner; I venner!
Gregor fra Nazianz
.
Mellem os er et skille fra denne dag.
(han drager Basilios med sig; begge går ud
til højre.)
Faksimile
Fyrst Julian
.
(ser en stund efter dem.)
Ja, gå! Gå, gå! – Hvad ved I to lærde mænd!
Hvad bringer I med fra visdommens stad?
Du, min stærke trodsige Gregor, – og du, Ba-
silios, p mere pige end mand, – I kender kun
to gader i Athen, gaden til skolen og ga-
den til kirken; den tredje gade, over Eleu-
sis og videre, den kender I ikke, og end
mindre –. Ah!
(Forhænget på højre side drages til side.
To tjenere i østerlandske klæder bringer ind en
høj tilhyllet genstand, som de stiller i hjør-
net bag bordet. Lidt efter kommer mysti-
keren Maximos
gennem den samme dør.
Han er en mager middelshøj mand med et
brunt høgagtigt ansigt; hans hår og skæg er
stærkt gråsprængt med undtagelse af de tyk-
ke øjenbryn og skægget over munden, der end<...>
nu har sin begsorte farve. Han bærer en spids
hue og en lang sort klædning; i hånden har
han en hvid stav.)
Mystikeren Maximos

(går, uden at agte på Julian, hen til den til-
hyllede genstand, standser og giver tjenerne
et vink; de fjerner sig lydløst.)
Fyrst Julian

(sagte.)
Endelig!
Mystikeren Maximos

(drager klædet bort; man ser en bronce-lampe
Faksimile

på en høj trefod; derefter fremtager han en liden
sølvkrukke og hælder olje i lampeskålen. Lam<...>
pen tænder sig af sig selv og brænder med et
stærkt rødligt skær.)
Fyrst Julian

(i spændt forventning.)
Er tiden inde?
Mystikeren Maximos

(uden at se på ham.)
Er dit sind og dit legem rent?
Fyrst Julian
.
Jeg har fastet og salvet mig.
Mystikeren Maximos
.
Så kan nattens højtid begynde!
(han giver et tegn; danserinder og fløjtespille-
re
viser sig i forgården. Musik og dans un-
der det følgende.)
Fyrst Julian
.
Maximos, – hvad er dette?
Mystikeren Maximos
.
Roser i håret! Perlende vin! Se, se hist de
skønne lemmer i leg!
Fyrst Julian
.
Og midt under denne sansernes tummel vil du –?
Mystikeren Maximos
.
Synden er kun i dit syn på det syndige.
Fyrst Julian
.
Roser i håret! Perlende vin!
(han kaster sig ned på et af hynderne ved
bordet, tømmer en fyldt skål, sætter den
hurtigt fra sig og spørger:)
Faksimile
Ah, hvad var der i vinen?
Mystikeren Maximos
.
En glød af den ild, som Prometheus stjal.
(han lægger sig Fyrst Julian ned på den anden
Mine side af bordet.)
Fyrst Julian
.
Mine sanser bytter virksomhed; jeg hører
klarhed og jeg ser toner.
Mystikeren Maximos
.
Vinen er druens sjæl. Den frigjorte, frivillige
fange. Logos i Pan!
De dansende piger

(synger i forgården.)
Frigør dig, tømmende
Bakki blod; –
vug dig på strømmende
rythmers flod!
Fyrst Julian

(drikker.)
Ja, ja, der er frigørelse i rusen. Kan du tyde
denne salighed?
Mystikeren Maximos
.
Rusen er dit bryllup med naturens sjæl.
Fyrst Julian
.
Søde gåde; fristende lokkende –! Hvad var
det? Hvi lo du?
Mystikeren Maximos
.
Jeg?
Fyrst Julian
.
Det hvisker ved min venstre side! Silkehyn-
det knittrer –
Faksimile
(bleg; springer halvt ivejret:)
Maximos, vi er ikke alene!
Mystikeren Maximos

(råber.)
Vi er fem tilbords!
Fyrst Julian
.
Symposion med ånderne!
Mystikeren Maximos
.
Med skyggerne.
Fyrst Julian
.
Nævn mine gæster!
Mystikeren Maximos
.
Ikke nu. Hør, hør!
Fyrst Julian
.
Hvad er det? Det bruser som en storm gennem huset –
Mystikeren Maximos

(skriger.)
Julian! Julian! Julian!
Fyrst Julian
.
Tal, tal! Hvad sker med os?
Mystikeren Maximos
.
Bebudelsens time er over dig!
Fyrst Julian

(springer op og viger langt tilbage fra bordet.)
Ah!
(Bordlamperne synes nær ved at slukkes; over den
store broncelampe hæver sig en blåligt lysende kreds.)
Mystikeren Maximos

(kaster sig helt ned.)
Øjet mod lyset!
Faksimile
Fyrst Julian
.
Hist?
Mystikeren Maximos
.
Ja, ja!
Pigernes sang

(dæmpet fra forgården.)
Natten, den seende,
spænder sit spind;
lysten, den leende,
lokker dig ind.
Fyrst Julian

(stirrer mod lysskæret.)
Maximos! Maximos!
Mystikeren Maximos

(sagte.)
Ser du noget?
Fyrst Julian
.
Ja.
Mystikeren Maximos
.
Hvad ser du?
Fyrst Julian
.
Jeg ser et skinnende ansigt i lyset.
Mystikeren Maximos
.
Mand eller kvinde?
Fyrst Julian
.
Jeg ved ikke.
Mystikeren Maximos
.
Tal til det.
Fyrst Julian
.
Tør jeg?
Faksimile
Mystikeren Maximos
.
Tal; tal!
Fyrst Julian

(nærmere.)
Hvi blev jeg?
En stemme i lyset
.
For at tjene ånden.
Mystikeren Maximos
.
Svarer det?
Fyrst Julian
.
Ja, ja.
Mystikeren Maximos
.
Spørg mere.
Fyrst Julian
.
Hvad er min gerning?
Stemmen i lyset
.
Du skal grundfæste riget.
Fyrst Julian
.
Hvilket rige?
Stemmen i lyset
.
Riget.
Fyrst Julian
.
Og på hvilken vej?
Stemmen i lyset
.
På frihedens.
Fyrst Julian
.
Tal fuldt ud! Hvad er frihedens vej?
Stemmen i lyset
.
Nødvendighedens vej.
Fyrst Julian
.
Og ved hvilken magt?
Faksimile
Stemmen i lyset
.
Ved at ville.
Fyrst Julian
.
Hvad skal jeg ville?
Stemmen i lyset
.
Hvad du .
Fyrst Julian
.
Det blegner; det svinder –!
(nærmere.)
Tal, tal! Hvad må jeg?
Stemmen i lyset

(veklagende.)
Julian!
(Lyskredsen opløser sig; bordlamperne brænder
som før.)
Mystikeren Maximos

(ser op.)
Borte?
Fyrst Julian
.
Borte.
Mystikeren Maximos
.
Er du nu vidende?
Fyrst Julian
.
Nu mindst. Jeg hænger over det svælgende dybs
befæstning, – midt imellem lys og mørke.
(han lægger sig atter ned.)
Hvad er riget?
Mystikeren Maximos
.
Der er tre riger.
Fyrst Julian
.
Tre?
Faksimile
Mystikeren Maximos
.
Først er hint rige, som grundlagdes på kund-
skabens træ; så hint rige, der grundlagdes
på korsets træ –
Fyrst Julian
.
Og det tredje?
Mystikeren Maximos
.
Det tredje er den store hemmeligheds rige,
det rige, som skal grundlægges på kundskabens
og på korsets træ tilsammen, fordi det hader
og elsker dem begge, og fordi det har sine le-
vende kilder under Adams lund og under Gol-
gata.
Fyrst Julian
.
Og det rige skal komme –?
Mystikeren Maximos
.
Det står for døren. Jeg har regnet og regnet –
Fyrst Julian
.
(bryder hvast af.)
Det hvisker igen! Hvem er mine gæster?
Mystikeren Maximos
.
De tre hjørnestene under nødvendighedens vrede.
Fyrst Julian
.
Hvem, hvem?
Mystikeren Maximos
.
De tre store hjælpere i fornægtelse.
Fyrst Julian
.
Nævn dem!
Mystikeren Maximos
.
Det kan jeg ikke; jeg kender dem ikke; – men
jeg kunde vise dig dem –
Faksimile
Fyrst Julian
.
Så vis mig dem! Straks, Maximos –!
Mystikeren Maximos
.
Vogt dig –!
Fyrst Julian
.
Straks; straks! Jeg vil se dem; jeg vil tale med
dem, en for en.
Mystikeren Maximos
.
Over dig selv komme skylden.
(han svinger sin stav og råber:)
Tag skikkelse og lad dig tilsyne, du udvælgelsens
første offerlam!
Fyrst Julian
.
Ah!
Mystikeren Maximos

(med tilhyllet ansigt.)
Hvad ser du?
Fyrst Julian

(dæmpet.)
Der ligger han; lige for hjørnet. – Han er stor,
som Herakles, og skøn –, dog nej, ikke – –
(nølende.)
Kan du, så tal til mig!
En stemme
.
Hvad vil du vide?
Fyrst Julian
,
Hvad var dit hverv i livet?
Stemmen
.
Min brøde.
Fyrst Julian
.
Hvi forbrød du dig?
Faksimile
Stemmen
.
Hvi blev jeg ikke min broder?
Fyrst Julian
.
Ingen udflugter. Hvi forbrød du dig?
Stemmen
.
Hvi blev jeg mig selv?
Fyrst Julian
.
Og hvad vilde du, som dig selv?
Stemmen
.
Hvad jeg måtte.
Fyrst Julian
.
Og hvorfor måtte du?
Stemmen
.
Jeg var mig.
Fyrst Julian
.
Du er ordknap.
Mystikeren Maximos

(uden at se op.)
In vino veritas.
Fyrst Julian
.
Du traf det, Maximos!
(han hælder en fyldt skål ud foran det tomme sæde.)
Bad dig i vinduften, min blege gæst! Kæ<...> Kvæg
dig. Kend, kend, – den stiger tilvejrs som
en offerrøg.
Stemmen
.
Offerrøg stiger ikke altid.
Fyrst Julian
.
Hvi rødmer hin stribe på panden? Nej, nej, –
stryg ikke håret over. Hvad er det?
Faksimile
Stemmen
.
Tegnet.
Fyrst Julian
.
Hm; ikke videre om det. Og hvad frugt har
din brøde båret?
Stemmen
.
Den herligste.
Fyrst Julian
.
Hvad kalder du den herligste?
Stemmen
.
Livet.
Fyrst Julian
.
Og livets grund?
Stemmen
.
Døden.
Fyrst Julian
.
Og dødens?
Stemmen

(taber sig, som i et suk.)
Ja, det er gåden!
Fyrst Julian
.
Borte!
Mystikeren Maximos

(ser op.)
Borte?
Fyrst Julian
.
Ja.
Mystikeren Maximos
.
Kendte du ham?
Fyrst Julian
.
Ja.
Faksimile
11.
1
Mystikeren Maximos
.
Hvem var det?
Fyrst Julian
.
Kain.
Mystikeren Maximos
.
Den vej altså! Forsk ikke mere!
Fyrst Julian

(slår ud med hånden.)
Den anden, Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Nej, nej, nej; – jeg gør det ikke!
Fyrst Julian
.
Den anden, siger jeg! Du har tilsvoret mig at
komme tilbunds i visse ting. Den anden, Max-
imos! Jeg vil se ham; jeg vil kende mine gæ-
ster!
Mystikeren Maximos
.
Du har villet det, ikke jeg.
(han svinger staven.)
Her frem og lad dig tilsyne, du villende slave, du,
som hjalp ved den næste store verdens-vending!
Fyrst Julian

(stirrer et øjeblik i dett det tomme rum; pludse-
lig strækker han hånden afværgende ud imod sædet
lige ved siden af sig og siger dæmpet:)
Ikke nærmere!
Mystikeren Maximos

(bortvendt.)
Ser du ham?
Fyrst Julian
.
Ja.
Faksimile
2.
Mystikeren Maximos
.
Hvorledes ser du ham?
Fyrst Julian
.
Jeg ser ham som en rødskægget mand. Han
har forrevne klæder og et reb om halsen. – –
Tal til ham, Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Du må tale.
Fyrst Julian
.
Hvad var du i livet?
En stemme

(lige ved ham.)
Verdens-vognens tolvte hjul.
Fyrst Julian
.
Det tolvte? Det femte regnes alt for unyttigt.
Stemmen
.
Hvor var vognen rullet hen uden mig?
Fyrst Julian
.
Hvor rulled den hen ved dig?
Stemmen
.
Ind i forherligelsen.
Fyrst Julian
.
Hvi hjalp du?
Stemmen
.
Fordi jeg var villende.
Fyrst Julian
.
Hvad vilde du?
Stemmen
.
Hvad jeg måtte ville.
Fyrst Julian
.
Hvem kåred dig?
Faksimile
3.
Stemmen
.
Mesteren.
Fyrst Julian
.
Var mesteren forud-vidende da han kåred dig?
Stemmen
.
Ja, det er gåden!
(kort stilhed.)
Mystikeren Maximos
.
Du tier?
Fyrst Julian
.
Han er her ikke mere.
Mystikeren Maximos

(ser op.)
Kendte du ham?
Fyrst Julian
.
Ja.
Mystikeren Maximos
.
Hvad hed han i livet?
Fyrst Julian
.
Judas Ischariotes.
Mystikeren Maximos

(springer op.)
Afgrunden skyder blomster; natten forråder
sig selv!
Fyrst Julian
.
(skriger til ham.)
Den tredje frem!
Mystikeren Maximos
Han skal komme!
(svinger staven.)
Her frem, du tredje hjørnesten! Her frem,
Faksimile
4.

du tredje store frigivne under nødvendigheden!
(kaster sig atter ned på hyndet og vender sit
ansigt bort.)
Hvad ser du?
Fyrst Julian
.
Jeg ser intet.
Mystikeren Maximos
.
Og dog er han her.
(svinger staven igen.)
Ved Salomons segl, ved øjet i trekanten, –
jeg besværger dig, – lad dig tilsyne! – –
Hvad ser du ny nu?
Fyrst Julian
.
Intet; intet!
Mystikeren Maximos

(svinger atter staven.)
Her frem, du –! – –
(holder pludselig inde, udstøder et skrig og springer
op fra bordet.)
Ah, lyn i natten! Jeg ser det; – al kunst er
forgæves.
Fyrst Julian

(rejser sig.)
Hvorfor? Tal, tal!
Mystikeren Maximos
.
Den tredje er ikke iblandt skyggerne endnu.
Fyrst Julian
.
Han lever?
Mystikeren Maximos
.
Ja, han lever.
Faksimile
5.
Fyrst Julian
.
Og her, sagde du –!
Mystikeren Maximos
.
Her, eller hist, eller blandt de ufødte; – jeg ved
ikke –
Fyrst Julian

(trænger ind på ham.)
Du lyver! Du bedrager mig! Her, her, sagde du –!
Mystikeren Maximos
.
Slip min kappe!
Fyrst Julian
.
Altså du eller jeg! Men hvem af os?
Mystikeren Maximos
.
Slip kappen, Julian!
Fyrst Julian
.
Hvem af os? Hvem? Alt hænger i dette ene!
Mystikeren Maximos
.
Du er mere vidende end jeg. Hvad forkyndte
røsten i lyset?
Fyrst Julian
.
Røsten i lyset –?
(med et skrig.)
Riget! Riget? Grundfæste riget –!
Mystikeren Maximos
.
Det tredje rige!
Fyrst Julian
.
Nej; og tusende gange nej! Vig, fordærver! Jeg si-
ger mig løs fra dig og fra alt dit værk –
Mystikeren Maximos
.
Fra nødvendigheden?
Faksimile
6.
Fyrst Julian
.
Jeg trodser nødvendigheden! Jeg vil ikke tjene den.
Jeg er fri, fri, fri!
(Larm udenfor; danserinderne og fløjtespillerne flygter)
Mystikeren Maximos

(lytter mod højre.)
Hvad skræk og skrig –?
Fyrst Julian
.
Der trænger fremmede mennesker ind i huset –
Mystikeren Maximos
.
Man mishandler dine tjenere; de vil myrde os!
Fyrst Julian
.
Vær rolig; os kan ingen ramme.
Husmesteren Eutherios

(kommer ilsomt over forgården.)
Herre, herre!
Fyrst Julian
.
Hvem volder hin larm udenfor?
Husmesteren Eutherios
.
Fremmede mænd har omringet huset; de har sat
vagt ved alle udgange; de bryder ind – næsten
med vold. Der kommer de, herre! Der er de!
(Quæstoren Leontes med et stort og pragtfuldt følge
kommer ind fra højre.)
Quæstoren Leontes
.
Tilgiv, jeg anråber dig hundrede gange, min nå-
digste herre –
Fyrst Julian

(et skridt tilbage.)
Hvad ser jeg!
Faksimile
7.
Quæstoren Leontes
.
Dine tjenere vilde formene mig at slippe ind; og
da det var mig så højst magtpåliggende –
Fyrst Julian
.
Du her i Efesos, min fortræffelige Leontes!
Quæstoren Leontes
.
Jeg har rejst nætter og dage som kejserens udsending.
Fyrst Julian

(bleg.)
Til mig? Hvad vil kejseren mig? Jeg er mig sande-
lig ingen brøde bevidst. D Jeg er syg, Leontes! Den-
ne mand (tyder mod Maximos) er hos mig som
læge.
Quæstoren Leontes
.
Tillad mig, nådige herre –!
Fyrst Julian
.
Hvi trænger man voldsomt ind til mig? Hvad er
det kejseren vil?
Quæstoren Leontes
.
Han vil glæde dig, herre, med et stort og vigtigt
budskab.
Fyrst Julian
.
Jeg beder dig, lad mig vide, hvad bud{g}skab du bringer.
Quæstoren Leontes

(knæler.)
Min allerhøjeste herre, – prisende din og min
egen lykke hilser jeg dig som Cæsar.
Quæstorens følge
.
Længe leve Cæsar Julian!
Mystikeren Maximos
.
Cæsar!
Faksimile
8
Fyrst Julian

(viger med et udråb tilbage.)
Cæsar! Stå op, Leontes! Hvad afsind taler du!
Quæstoren Leontes
.
Jeg bringer kejserens bud.
Fyrst Julian
.
Jeg – jeg Cæsar! – Ah, hvor er Gallos?
Quæstoren Leontes
.
O, spørg ikke.
Fyrst Julian
.
Hvor er Gallos? Jeg besværger dig, – hvor er Gallos?
Quæstoren Leontes
.
(står op.)
Cæsar Gallos er hos sin elskede hustru.
Fyrst Julian
.
Død!
Quæstoren Leontes
.
Salig hos sin hustru.
Fyrst Julian
.
Død; død! Gallos død! Død midt på sit sejerstog!
Men når, – og hvor?
Quæstoren Leontes
.
O, dyrebare herre, forskån mig –
Gregor fra Nazianz

(brydes med vagten ved indgangen.)
Jeg ind til ham! Tilside, siger jeg. – Julian!
Fyrst Julian
.
Gregor, broder, – så kom du dog igen!
Gregor fra Nazianz
.
Er det sandt, hvad rygtet kaster som en pileregn
over staden?
Faksimile
9.
Fyrst Julian
.
Jeg er selv som rammet af ˹rygtets˺ pile. Tør jeg tro på den-
ne blanding af lykke og ulykke?
Gregor fra Nazianz
.
For Kristi skyld, vis fristeren fra dig!
Fyrst Julian
.
Kejserens bud, Gregor!
Gregor fra Nazianz
.
Du vil træde på din broders blodige lig –
Fyrst Julian
Blodige –?
Gregor fra Nazianz
.
Ved du det ikke? Cæsar Gallos er myrdet.
Fyrst Julian

(med sammenslagne hænder.)
Myrdet!
Quæstoren Leontes
.
Ah, hvo er denne forvovne –?
Fyrst Julian
.
Myrdet; myrdet! (til Leontes.) Han lyver dog?
Quæstoren Leontes
.
Cæsar Gallos er falden på sine gerninger.
Fyrst Julian
.
Myrdet; – hvo myrded ham?
Quæstoren Leontes
.
Hvad der er sked, var en nødvendighed, høje herre!
Cæsar Gallos har misbrugt magten som en rasen-
de her i Østerlandene. Hans stilling som Cæsar var
ham ikke længer nok. Hans færd, både i Konstanti-
nopel og andetsteds undervejs, viste tilfulde, hvad
han pønsed på.
Faksimile
10.
Fyrst Julian
.
Jeg spørger ikke om hans brøde; det andet vil jeg vide.
Quæstoren Leontes
.
O, lad mig skåne dine broderlige øren.
Fyrst Julian
.
Mine broderlige øren kan tåle, hvad mine sønlige
øren har tålt. Hvo dræbte ham?
Quæstoren Leontes
.
Tribunen Skudilo, som ledsaged ham, fandt det
rådeligt at lade ham henrette.
Fyrst Julian
.
Hvor? Dog ikke i Rom?
Quæstoren Leontes
.
Nej, herre, det skede på rejsen did, – i staden Po-
la i Illyrien.
Fyrst Julian
.
(bøjer sig.)
Kejseren er stor og retvis. – Den sidste af slægten,
Gregor! – Kejser Konstanzios er stor.
Quæstoren Leontes

(tager en purpurkåbe fra en af følget.)
Høje Cæsar, værdiges at iføre dig –
Fyrst Julian
.
Rød! Væk med den! Var det den, han bar i Pola –?
Quæstoren Leontes
.
Den er kommen ny fra Sidon.
Fyrst Julian

(med et blik til Maximos.)
Fra Sidon! Purpurklædningen –!
Mystikeren Maximos
.
Apollinaris's syn!
Faksimile
11. 12
Gregor fra Nazianz
.
Julian; Julian!
Quæstoren Leontes
.
Se, den sendes dig af din frænde, kejseren. Han lader
dig sige at han, børnløs som han er, håber at du
vil læge dette hans livs dybeste sår. Han ønsker
at se dig i Rom. Derefter er det hans vilje at du
går som Cæsar til Gallien. De alemanske græn-
sefolk har sat over Rhin-strømmen og gjort et far-
ligt indfald i riget. Han bygger trygt på dit held
og din fremgang imod barbarerne. I drømme har
visse ting åbenbaret sig for ham, og hans sidste ord
til mig ved afrejsen var, at det sikkerlig skulde lyk-
kes dig at grundfæste riget.
Fyrst Julian
.
Grundfæste riget! Røsten i lyset, Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Tegn imod tegn.
Quæstoren Leontes
.
Hvorledes, høje Cæsar?
Fyrst Julian
.
Også mig er visse ting varslet; men dette –
Gregor fra Nazianz
.
Sig nej, Julian! Det er fordærvelsens vinger de
vil hæfte til dine skuldre.
Quæstoren Leontes
.
Hvo er du, som trodser kejseren?
Gregor fra Nazianz
.
Mit navn er Gregor; jeg er søn af biskoppen i Na-
zianz; – gør med mig, hvad I vil.
Faksimile
12.
Fyrst Julian
.
Han er min ven og broder; ingen røre ham!
(En stor menneskesværm har imidlertid opfyldt for-
gården.)
Basilios fra Cæsaræa

(baner sig vej gennem mæn˹g˺den.)
Tag ikke purpuret, Julian!
Fyrst Julian
.
Du også, min trofaste Basilios!
Basilios fra Cæsaræa
.
Tag det ikke! For Gud Herrens skyld –
Fyrst Julian
.
Hvad forfærder dig ved dette?
Basilios fra Cæsaræa
.
De rædsler, som vil komme.
Fyrst Julian
.
Ved mig skal riget grundfæstes.
Basilios fra Cæsaræa
.
Kristi rige?
Fyrst Julian
.
Kejserens store skønne rige.
Basilios fra Cæsaræa
.
Var det kejserens rige, som stod i lys for dit syn,
da du som barn forkyndte læren fra de kappa-
dokiske blodvidners grave? Var det kejserens
rige, du drog fra Konstantinopel for at grund-
fæste på jorden? Var det kejserens rige –
Fyrst Julian
.
Tåger, tåger; – alt hint ligger bag mig som en vild
drøm.
Faksimile
12.
13.
Basilios fra Cæsaræa
.
Dig var det bedre at du selv, med en møllesten
om din hals, lå på havets bund, end at denne
drøm skulde ligge bag dig. – Ser du ikke friste-
rens værk? Al jordens herlighed lægges for dine
fødder.
Mystikeren Maximos
.
Tegn imod tegn, Cæsar!
Fyrst Julian
Et ord, Leontes!
(griber hans hånd og drager ham tilside.)
Hvor fører du mig hen?
Quæstoren Leontes
.
Til Rom, herre!
Fyrst Julian
.
Det spørger jeg ikke om. Hvor fører du mig hen;
til lykken og magten, – eller til slagterbænken?
Quæstoren Leontes
.
O, herre, en så hånende mistro –
Fyrst Julian
.
Gallos's legeme er knapt rådnet endnu.
Quæstoren Leontes
.
Jeg kan hæve alle tvivl. (tager et papir frem.) Det-
te brev fra kejseren, som jeg helst havde rakt dig
i enrum –
Fyrst Julian
.
Et brev? Hvad skriver han? –
(han åbner papiret og læser.)
Ah, Helena! – O, Leontes! Helena, – Helena til mig!
Quæstoren Leontes
.
Kejseren skænker dig hende, herre! Han skænker dig
Faksimile

14

denne elskede søster, som Cæsar Gallos forgæves bad
om.
Fyrst Julian
.
Helena til mig! Det uopnålige vundet! – Men hun,
Leontes –?
Quæstoren Leontes
.
Ved afskeden tog han fyrstinden ved hånden og
ledte hende hen til mig. En strøm af jomfruligt
blod skød op i hendes skønne kinder, hun slog
sine øjne ned og sagde: hils min kære frænde,
og lad ham vide at han altid har været den
mand, som – –
Fyrst Julian
.
Videre, Leontes!
Quæstoren Leontes
.
Med de ord taug hun, den tugtige og rene kvinde.
Fyrst Julian
.
Den rene kvinde! – Vidunderligt fuldbyrdes alt!
(han råber højt.)
Purpurkappen om mig!
Mystikeren Maximos
.
Du har valgt?
Fyrst Julian
.
Valgt, Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Valgt, trods tegn imod tegn?
Fyrst Julian
.
Her står ikke tegn imod tegn. Maximos, Maxi-
mos, du har været blind, du seende! – Purpurkåben
om mig!
(Quæstoren Leontes ifører ham kåben.)
Faksimile
15
Basilios fra Cæsaræa
.
Det er sked!
Mystikeren Maximos
.
(mumler for sig selv, med oprakte hænder.)
Sejr og lys over den villende!
Quæstoren Leontes
.
Og nu til statholderens bolig; folket vil hilse Cæsar.
Fyrst Julian
.
Cæsar bliver i sin ophøjelse, hvad han var, – den fat-
tige visdomselsker, der tog alt af kejserens nåde. –
Til statholderens bolig, I venlige herrer!
Stemmer blandt quæstorens følge
.
Plads, plads for Cæsar Julian!
(Alle går ud gennem forgården under mængdens
bifaldsråb; kun Gregor og Basilios blir stående.)
Basilios fra Cæsaræa
.
Gregor! I hvad der så kommer, – lad os holde sam
sammen.
Gregor fra Nazianz
.
Her er min hånd.

Faksimile
16
Fjerde handling.
(Ved Lutetia i Gallien. En sal i Cæsars
palats «De varme bade» udenfor staden. Ind-
gangsdør i baggrunden; til højre en anden
mindre dør; foran på venstre side er et
vindu med forhæng.)
(Fyrstinde Helena, rigt smykket, med perler i håret,
Fyrs<...> sidder i en armstol og ser ud gennem vin-
duet. Slavinden Myrrha står ovenfor hende og
holder forhænget tilside.)
Fyrstinde Helena
.
Hvilken stimmel! Hele staden strømmer dem imø-
de. – Hys! Myrrha, – hører du ikke fløjter og
trommer?
Slavinden Myrrha
.
Jo, jeg synes visst –
Fyrstinde Helena
.
Du lyver! Larmen er for stærk; du kan intet høre.
(springer op.) O, denne marterfulde usikkerhed!
Ikke at vide om han kommer som sejerherre eller
som flygtning.
Slavinden Myrrha
.
Ængst dig ikke, min herskerinde; Cæsar er jo altid
kommen som sejerherre.
Fyrstinde Helena
.
Ja, før; efter alle de mindre sammenstød. Men
dennegang, Myrrha! Dette store forfærdelige slag.
Faksimile

17

Alle disse krydsende rygter. Hvis Cæsar var kom-
men s{ <...> }om sejerherre, hvorfor skulde han da have
skikket hint brev til stadsforstanderne og for-
budt dem at møde ham med æresbevisninger
udenfor portene?
Slavinden Myrrha
.
O, du ved jo, herskerinde, hvor lidet din høje hus-
bond tragter efter slige ting.
Fyrstinde Helena
.
Ja, ja, det er vel sandt. Og hvis han havde lidt
noget nederlag – i Rom måtte man jo vide det –
mon kejseren da havde skikket os denne udsending,
som må kunne være her endnu idag, og hvis il-
bud har bragt mig alle disse rige smykker og
gaver? Ah, Eutherios! Nu, nu?
Husmesteren Eutherios

(fra baggrunden.)
Min fyrstinde, det er ganske umuligt at erfare
noget pålideligt –
Fyrstinde Helena
.
Umuligt? Du bedrager mig! Soldaterne selv må
dog vide –
Husmesteren Eutherios
.
Det er kun barbariske hjælpetropper, som rykker
ind, – Bataver og andre, – o{ d }g de ved intet.
Fyrstinde Helena

(vrider sine hænder.)
O, har jeg fortjent denne kval! Søde, hellige Kri-
stus, har jeg da ikke anråbt dig nat og dag –
(lytter og skriger ud.)
Ah, min Julian! Jeg hører ham! – Julian; min
Faksimile

18

elskede!
Cæsar Julian
,
(i støvet rustning, kommer hurtigt fra baggrunden.)
Helena!
Husmesteren Eutherios
.
Min høje Cæsar!
Cæsar Julian

(favner fyrstinden med voldsomhed.)
Helena! – Stæng alle døre, Eutherios!
Fyrstinde Helena
.
Slagen! Forfulgt!
Husmesteren Eutherios
.
Herre!
Cæsar Julian
.
Dobbelte vagter for dørene; lad ingen slippe ind!
Hør; er her kommet nogen udsending fra kejseren?
Husmesteren Eutherios
.
Nej, herre; men der er en udsending ivente.
Cæsar Julian
.
Gå, gå! (til slavinden.) Væk med dig.
(Eutherios og Myrrha går ud i baggrunden.)
Fyrstinde Helena

(synker ned i armstolen.)
Så er det da ude med os!
Cæsar Julian
.
(trækker forhænget sammen.)
Hvem ved. Blot varsom, så kan uvejret endnu –
Fyrstinde Helena
.
Efter et sådant nederlag –?
Cæsar Julian
.
Nederlag? Hvad taler du om, min elskede?
Faksimile
19
Fyrstinde Helena
.
Har ikke Alemanerne slåt dig?
Cæsar Julian
.
Havde de slåt mig, skulde du ikke set mig levende
igen.
Fyrstinde Helena
.
(springer op.)
Men, du himmelens Herre, hvad er da hændt?
Cæsar Julian

(sagte.)
Det værste, Helena; – en umådelig sejr.
Fyrstinde Helena
.
Sejr, siger du! En umådelig sejr? Du har sejret,
og dog –?
Cæsar Julian
.
Du kan ikke fatte hvorledes jeg står. Du kender
kun den gyldne yderside af al en Cæsars elendig-
hed.
Fyrstinde Helena
.
Julian!
Cæsar Julian
.
Kan du fortænke mig i at jeg har dulgt sligt for
dig? Bød ikke både pligt og skam at –? Ah, –
hvad er det? Hvilken forandring –!
Fyrstinde Helena
.
Hvad? Hvad?
Cæsar Julian
.
Hvilken forandring med dig i disse måneder!
Helena, har du været syg?
Fyrstinde Helena
.
Nej, nej; men sig mig –?
Faksimile
20
Cæsar Julian
.
Jo, du har været syg! Du må være syg endnu; –
disse feberhede tindinger, disse blå-brune ringe
om øjnene –
Fyrstinde Helena
.
O, intet, min elskede! Se ikke på mig, Julian!
Kun angst og nattevågen for din skyld; bræn-
dende bønner til den højt velsignede på kor-
sets træ –
Cæsar Julian
.
Skån dig, du dyrebare; det er jo dog hel usikkert
om denne nidkærhed frugter så meget.
Fyrstinde Helena
.
Fy; dit sind er ikke fromt. – Men tal om dine eg-
ne sager, Julian! Jeg beder dig, dølg intet for mig.
Cæsar Julian
.
Der kan intet dølges længer. Siden kejserindens
død har jeg ikke kunnet gøre et skridt her
i Gallien, uden at det er bleven tydet ilde ved
hoffet. Gik jeg forsigtigt tilværks imod Alema-
nerne, så hed det at jeg var frygtagtig og uvirk-
som. Man spottede over visdomselskeren, som
ikke ret kunde vænne sig til at bære krigsrust-
ning. Vandt jeg en fordel over barbarerne, så
måtte jeg høre at jeg burde kunnet opnå mere.
Fyrstinde Helena
.
Men alle dine venner i hæren –
Cæsar Julian
.
Hvem tror du er mine venner i hæren? Ikke
en, min elskede Helena! Jo, en eneste, – hin
perusiske ridder, Sallust, som jeg under vor
Faksimile

21.

bryllupshøjtid i Mailand måtte give afslag
på en billig bøn. Han er ædelmodig kommen
til mig i lejren, har mindet mig om vort gam-
le venskab i Athen og bedt om at måtte følge
mig i alle farer. Men hvad gælder vel Sal-
lust ved kejserhoffet? Han er jo en af dem,
man der kalder hedninger. Han kan intet ga
gavne mig. – Og nu de andre! Krigsøversten
Arbetio, som lod mig i stikken, da jeg lå indeslut-
tet i Sennones! Den gamle Severus, som tynges
under følelsen af sin egen udygtighed, og som
dog ikke kan forlige sig med min nye krigs-
førsel! Eller tror du jeg kan støtte mig til
Florentius, – prætorian-høvdingen? Jeg siger
dig, denne urolige mand tragter efter de højeste
ting.
Fyrstinde Helena
.
Ah, Julian!
Cæsar Julian

(går op og ned.)
Kunde jeg blot komme deres rænker på spor!
Hver uge går der fra lejren hemmelige breve til
Rom. Alt, hvad jeg tager mig for, blir berettet
og forvansket. Ingen træl i riget er lænkebunden
som Cæsar. Ved du vel, Helena, at den spisesed-
del, min kok har at rette sig efter, den er sendt
ham fra kejseren, og jeg har ikke lov til at æn-
dre noget deri, hverken lægge til eller tage fra!
Fyrstinde Helena
.
Og alt dette har du båret hemmeligt –!
Faksimile
22
Cæsar Julian
.
Alle ved det, uden du. Alle spotter over Cæsars
afmagt. Jeg bærer det ikke længer! Jeg vil ikke
bære det!
Fyrstinde Helena
.
Men det store slag –? Fortæl mig dog, – har rygtet
overdrevet –?
Cæsar Julian
.
Rygtet har ikke kunnet overdrive. – Hys; hvad
var det? (lytter mod døren.) Nej, nej; jeg syntes
kun –.
Jeg tør sige at jeg i disse måneder har udrettet alt,
hvad der stod i menneskelig magt. Skridt for skridt,
og trods alle hindringer i min egen lejr, drev jeg
barbarerne tilbage mod den østlige grænse. For-
an Argentoratum, med Rhinen i ryggen, trak
kong Knodomar alle sine stridskræfter sam-
men. Fem konger og ti ringere fyrster stødte
til ham. Men forinden han havde fåt sam-
let de nødvendige både til overgang i nødsfald,
lod jeg min hær rykke frem til angreb.
Fyrstinde Helena
.
Min helt, min Julian!
Cæsar Julian
.
Lupicin med spydkasterne og de letbevæbnede
omgik fienden i nord; de gamle legioner un-
der Severus drev barbarerne mere og mere øst-
ligt imod floden; Bataverne, vore bundsfor-
vandte, under den trofaste Bainabaudes, stod
legionerne <...> ærligt bi, og da Knodomar mær-
ked at der var al fare, søgte han at undkom-
Faksimile

23

me imod syd for at nå over til øerne. Men
før det kunde ske lod jeg Florentius møde ham
med prætorianerne og hestfolket. Helena, jeg
gider ikke sige det højt, men visst er det at for-
ræderi eller misundelse nær havde røvet mig
sejrens frugter. De romerske ryttere veg gang
efter gang for barbarerne, som kasted sig til
jorden og stak hestene i bugen. Jeg så vort ne-
derlag for øjnene –
Fyrstinde Helena
.
Men slagenes Gud var med dig!
Cæsar Julian
.
Jeg greb en fane, ildned de kejserlige hustropper
med mine tilråb, holdt i al skynding en tale til
dem, en tale, som måske ikke vilde have været selv
en mere oplyst tilhørerkreds ganske uværdig,
og derpå, så fort soldaternes bifaldsråb havde løn-
net mig, styrted jeg mig lige ind i den tætteste
kamptummel.
Fyrstinde Helena
.
Julian! O, du elsker mig ikke!
Cæsar Julian
.
I det øjeblik var du ikke i mine tanker. Jeg vil-
de dø; anden udvej vidste jeg ikke. Men det kom,
min elskede! Det var som om en lynslående ræd-
sel blinked ud af vore lanse-spidser. Jeg så Kno-
domar, hin forfærdelige kriger – ja, du har jo
selv set ham – jeg så ham flygte tilfods af slaget,
og med ham flygtede hans broder Vestralp og
kongerne Hortar og Suomar og alle, som ik-
ke lå under for vore sværd.
Faksimile
24
Fyrstinde Helena
.
O, jeg ser det; jeg ser det! Velsignede frelser; det
var dig, som atter udsendte mordenglene fra
den mulviske bro!
Cæsar Julian
.
Aldrig har jeg hørt slige jammerskrig; aldrig
har jeg set så gabende sår, som dem vi trådte
i, der vi vaded over de faldne. Floden gjorde
resten; de druknende kæmped indbyrdes til de væl-
ted rundt og gik tilbunds. De fleste af fyrster-
ne faldt levende i vore hænder; Knodomar
selv havde søgt tilflugt i en rørklynge; vore
en af hans ledsagere røbed ham, vore folk send-
te en pileregn ind imod den skjulte, men u-
den at ramme. Da kom han frivilligt frem
og overgav sig.
Fyrstinde Helena
.
Og efter en slig sejr skulde du ikke føle dig tryg?
Cæsar Julian

(nølende.)
Efter sejren, endnu samme aften, indtraf et til-
fælde, en ubetydelighed –
Fyrstinde Helena
.
Et tilfælde?
Cæsar Julian
.
Jeg vil helst kalde det så. I Athen grubled vi
så meget over Nemesis. – Min sejr var så over-
vældende stor, Helena; min stilling var lige-
som kommen ud af ligevægt; jeg ved ikke –
Fyrstinde Helena
.
O, tal dog; du ængster mig!
Faksimile
13.
25
Cæsar Julian
.
Det var en ubetydelighed, siger jeg dig. Jeg lod
den fangne Knodomar føre for mig i hærens på-
syn. Før slaget havde han truet med at jeg skul-
de flåes levende når jeg faldt i hans hænder.
Nu gik han mig imøde med usikre skridt, skælven-
de over hele legemet; knækket af ulykken, således,
som det er barbarers vis, kasted han sig ned for
mig, omklamred mine knæ, udgød tårer og bad
for livet.
Fyrstinde Helena
.
Med rædsels gysning gennem de kraftfulde lem-
mer. Jeg ser den liggende Knodomar. – Dræbte
du ham, min elskede?
Cæsar Julian
.
Jeg kunde ikke dræbe denne mand. Jeg tilsagde
ham sikkerhed og loved at sende ham til som
fange til Rom.
Fyrstinde Helena
.
Uden at pine ham?
Cæsar Julian
.
Klogskab bød mig at handle mildt. Men da, –
jeg fatter ikke hvorledes det gik til, – i over-
strømmende glæde, og med et hyl på sine læber,
sprang barbaren op, strakte sine bunde hænder
ivejret og, lidet kyndig, som han var i vort sprog,
råbte han med høj røst: priset være du, Julian,
du mægtige kejser!
Fyrstinde Helena
.
Ah!
Faksimile
26
Cæsar Julian
.
Mine ledsagere vilde til at le; men barbar-kongens
råb slog ˹ned˺ som et tændende lyn iblandt soldaternes
klynger. «Leve kejser Julian», råbte de omståen-
de; og råbet forplanted sig i videre og videre
ringe til det fjerneste fjerne; – det var som om
en Titan havde slynget et berg ud i verdensha-
vet; – o, min elskede, tilgiv mig denne heden-
ske lignelse, men –
Fyrstinde Helena
.
Kejser Julian! Han sagde: kejser Julian!
Cæsar Julian
.
Hvad vidste den rå Aleman om Konstanzios,
hvem han aldrig havde set? Jeg, hans overvin-
der, var for ham den største –
Fyrstinde Helena
.
Ja, ja; men soldaterne –?
Cæsar Julian
.
Jeg satte dem strængt irette; thi jeg så det godt, –
Florentius, Severus og visse andre stod stille
omkring, hvide af skræk og vrede.
Fyrstinde Helena
.
Ja, ja, – de, men ikke soldaterne.
Cæsar Julian
.
Der var knapt gåt en nat tilende før mine hem-
melige fiender havde forvansket sagen. Cæsar
har ladet Knodomar udråbe sig til kejser, hed
det, og til gengæld har han skænket barbar-kongen
livet. – Således, vendt op og ned, er det også ble-
ven meldt til Rom.
Faksimile
27
Fyrstinde Helena
.
Er du viss på det? Og af hvem?
Cæsar Julian
.
Ja, af hvem? Af hvem? Jeg selv skrev skyndsomt
til kejseren og fortalte ham det hele, men –
Fyrstinde Helena
.
Nu, – og hvad har han svaret?
Cæsar Julian
.
Som vanlig. Du kender denne ulykke-spående
taushed når han vil ramme nogen.
Fyrstinde Helena
.
Jeg tror dog, du mistyder alt dette. Det er umuligt
andet. Se til; udsendingen vil snart bringe dig
sikkerhed for at –
Cæsar Julian
.
Jeg har sikkerhed, Helena! Her på mit bryst
gemmer jeg opsnappede breve, som –
Fyrstinde Helena
.
O, Herre min Gud, lad mig se!
Cæsar Julian
.
Siden, siden.
(han går op og ned.)
Og alt dette efter de tjenester, jeg har vist ham!
Her har jeg kastet Alemanernes angreb til jorden
for lange tider, mens han selv har lidt nederlag
på nederlag ved Donau og mens hæren i Asien
ikke synes at vinde et skridts fremgang imod
Perserne. Skam og uheld på alle kanter, undta-
gen her, hvor man satte en modstræbende vis-
domsven i spidsen for sagerne. Og dog hånes
jeg ligefuldt ved hoffet. Ja, selv efter den sidste
Faksimile

28

store sejr har man gort et spottedigt over mig og
kaldt mig Viktorinus! Dette må have en ende.
Fyrstinde Helena
.
Ja, jeg tror det også.
Cæsar Julian
.
Hvad er en Cæsars værdighed på deslige vilkår!
Fyrstinde Helena
.
Nej, du har ret, Julian; vi kan ikke blive ståen-
de ved dette.
Cæsar Julian

(standser.)
Helena, kunde du følge mig?
Fyrstinde Helena

(sagte.)
Frygt ikke for mig; jeg skal ikke vige tilbage.
Cæsar Julian
.
Så bort fra al denne utaksomme møje; bort til den så
længe eftertragtede ensomhed –!
Fyrstinde Helena
.
Hvad siger du? Ensomhed!
Cæsar Julian
.
Med dig, min elskede; og med mine kære bøger,
dem jeg her så sjelden har kunnet åbne, og dem
jeg kun har turdet vie mine hvileløse nætter.
Fyrstinde Helena

(ser nedad ham.)
Ah, således!
Cæsar Julian
.
Hvad ellers?
Fyrstinde Helena
.
Nu ja; hvad ellers?
Faksimile
29.
Cæsar Julian
.
Ja ja, – jeg spørger, hvad ellers?
Fyrstinde Helena

(nærmere.)
Julian, – hvorledes hilste barbar-kongen dig?
Cæsar Julian

(vigende.)
Helena!
Fyrstinde Helena

(atter nærmere.)
Hvad var det for et navn, som gav genlyd i sol-
daternes rækker?
Cæsar Julian
.
Uforsigtige; her står kanske en lytter udenfor hver
dør!
Fyrstinde Helena
.
Hvad frygter du for lyttere? Er ikke Guds nåde o-
ver dig? Har du ikke været den lykkelige i alle
træfninger? – Jeg ser den manende frelser; jeg ser en-
gelen med ildsværdet, som baned vej for min fa-
der da han kasted Maxentius t i Tiberen!
Cæsar Julian
.
Jeg skulde rejse mig imod rigets hersker!
Fyrstinde Helena
.
Kun imod dem, som står imellem eder. O, gå,
gå; slå dem med din vredes lyn! ˹;˺ gør ende på det-
te tærende glædeløse liv! Gallien er en udørk.
Jeg fryser her, Julian! Jeg vil hjem igen, til sol-
varmen, til Rom og Grækenland.
Cæsar Julian
.
Hjem igen til din broder?
Faksimile
30
Fyrstinde Helena

(sagte.)
Konstanzios er affældig.
Cæsar Julian
.
Helena!
Fyrstinde Helena
.
Jeg holder det ikke længer ud, siger jeg dig. Tiden går.
Eusebia er borte; hendes tomme sæde står vin-
kende til hæder og herlighed mens jeg ældes –
Cæsar Julian
.
Du ældes ikke; du er ung og skøn!
Fyrstinde Helena
.
Nej, nej, nej! Tiden går; ik jeg kan ikke bære dette
med tålmod; livet går fra mig!
Cæsar Julian

(ser på hende.)
Hvor fristende skøn, hvor guddomsfuld er du ikke!
Fyrstinde Helena

(klynger sig til ham.)
Er jeg det, Julian?
Cæsar Julian

(favner hende.)
Du er den eneste kvinde, jeg har elsket, – den ene-
ste, som har elsket mig.
Fyrstinde Helena
.
Jeg er ældre, end du. Jeg vil ikke ældes mere. Når
alt er over, så –
Cæsar Julian
.
(river sig løs.)
Stille! Jeg vil ikke høre mere.
Faksimile
31
Fyrstinde Helena

(går efter ham.)
Konstanzios dør lidt hver dag; han hænger i et hår
over graven. O, min elskede Julian, du har jo sol-
daterne for dig –
Cæsar Julian
.
Ti, ti!
Fyrstinde Helena
.
Han tåler ingen sindsrystelser. Hvad er det så
at vige tilbage for? Jeg mener jo ikke noget blodigt.
Fy, hvor kunde du tænke det? Skækken vil være
nok; den vil tage ham i favn og kærlighedsfuldt
ende hans lidelser.
Cæsar Julian
.
Glemmer du den usynlige livvagt om den salvede?
Fyrstinde Helena
.
Kristus er god. O, vær from, Julian, så tilgiver han
meget. Jeg skal hjælpe. Bønner skal opsendes for
dig. Lovet være de hellige mænd! Lovet være blod-
vidnerne! Tro mig, vi skal sone alting siden. Skæn
Skænk mig Alemanerne til omvendelse; jeg vil
udsende prester iblandt dem; de skal bøje sig
ind under korsets nåde.
Cæsar Julian
.
Alemanerne bøjer sig ikke did under.
Fyrstinde Helena
.
Så skal de dø! Som en sød røg skal blodet sti-
ge op til ham, den højt velsignede. Vi vil øge
hans herlighed; hans pris skal forkyndes ved
os. Jeg vil selv være med. De alemanske kvinder
for mig! Bøjer de sig ikke, så skal de ofres! Og
Faksimile

32

da, min Julian, – når du ser mig igen , ˹–;˺ forynget,
forynget! Skænk mig Alemaner-kvinderne, du el-
skede! Blod –, det er jo intet mord, og middelet
skal være usvigeligt –, et bad i ungt jomfrublod –
Cæsar Julian
.
Helena, du forbryder dig!
Fyrstinde Helena
.
Er det en brøde at forbryde sig for din skyld?
Cæsar Julian
.
Du skønne, du eneste!
Fyrstinde Helena

(bøjer sig ned over hans hænder.)
Min herre for Gud og mennesker! – Vig ikke
dennegang, Julian! Min helt, min kejser! Jeg
ser himlen åben. Presterne skal lovsynge Kristus;
mine kvinder skal samles i bøn. (med oprakte
arme.)
O, du velsignede! O, du hærskarernes Gud,
du, som har nåden og sejren i din hånd –
Cæsar Julian
,
(med et blik mod døren, råber:)
Helena!
Fyrstinde Helena
.
Ah!
Husmesteren Eutherios

(fra baggrunden.)
Herre, kejserens sendebud –
Cæsar Julian
.
Er han kommen?
Husmesteren Eutherios
.
Ja, herre!
Faksimile
33
Cæsar Julian
.
Hans navn? Hvem er han?
Husmesteren Eutherios
.
Tribunen Decentius.
Fyrstinde Helena
.
Virkelig? Den fromme Decentius!
Cæsar Julian
.
Hvem har han talt med?
Husmesteren Eutherios
.
Med ingen, herre{!} ˹;˺ han kom i dette øjeblik.
Cæsar Julian
.
Jeg vil se ham straks. Og hør; endnu et. Hærfø-
rerne og krigsøversterne skal indfinde sig hos
mig.
Husmesteren Eutherios
Godt, nådigste herre!
(han går ud i baggrunden.)
Cæsar Julian
.
Nu, min Helena, nu vil det vise sig –
Fyrstinde Helena

(sagte.)
Hvad der end viser sig, så glem ikke at du kan
stole på soldaterne.
Cæsar Julian
.
Ah, stole, stole –; jeg ved ikke om jeg kan stole
på nogen.
(Tribunen Decentius kommer fra baggrunden.)
Fyrstinde Helena

(imod ham.)
Velkommen, ædle Decentius! Et romersk ansigt, –
og fremfor alle dette ansigt, – o, det lægger et livende
Faksimile

34.

solskær over vort umilde Gallien.
Tribunen Decentius
.
Kejseren møder din længsel og dit håb på halvvejen,
høje Fyrstinde! Vi tør tro at Gallien ikke ret længe
skal lænke dig.
Fyrstinde Helena
.
Siger du det, du glæde-bringer? Kejseren tæn-
ker da altid med kærlighed på mig? Hvorledes
er det med hans sundhed?
Cæsar Julian
.
Gå, gå, min elskede Helena!
Tribunen Decentius
.
Kejserens sundhed har ingenlunde forværret sig.
Fyrstinde Helena
.
Nej, ikke sandt? Det var det jeg vidste. Alle disse
ængstende rygter –; Gud være priset, at det kun
var rygter! Tak ham kærligst, du fromme Decen-
tius! Og vær selv takket. Med hvilke rige gaver
har du ikke bebudet din ankomst! Kejserlige
gaver –; nej, nej, broderlige gaver, i sandhed! To
skinnende sorte Nubiere, – du skulde se dem, min
Julian! – og perler! Dem bærer jeg allerede. Og frug-
ter, – søde, svulmende; ah; ferskener fra Damaskus,
ferskener i guldskåler! Hvor skal de ikke læske
mig; – frugt, frugt; jeg forsmægter her i Gallien.
Cæsar Julian
.
Et glædes-måltid skal ende dagen; men forretnin-
ger først. Gå, min dyrebare hustru!
Fyrstinde Helena
.
Jeg går til kirken, – til bøn for min broder og for
alle håb.
Faksimile
35.
(hun går ud til højre.)
Cæsar Julian

(efter et øjebliks ophold.)
Bud eller brevskaber?
Tribunen Decentius
.
Brevskaber.
(han rækker ham en papirrulle.)
Cæsar Julian

(læser, undertrykker et smil og strækker hånden ud.)
Mere!
Tribunen Decentius
.
Høje Cæsar, det er omtrent alt.
Cæsar Julian
.
Virkelig? Har kejseren sendt sin ven den lange vej
kun for at –?
(han brister i en kort latter; derpå går han op og ned.)
Var Alemaner˹-˺kongen Knodomar kommen til
Rom før din afrejse?
Tribunen Decentius
.
Ja, høje Cæsar!
Cæsar Julian
.
Og hvorledes hjælper han sig i det fremmede land,
ukyndig i sproget, som han er? Ja, han er højst
ukyndig, Decentius! Han var ligefrem til latter
for mine soldater. Tænk dig, han forveksled
så gængse ord som kejser og Cæsar.
Tribunen Decentius

(trækker på skuldrene.)
En barbar. Hvad skal man vel sige?
Cæsar Julian
.
Nej, hvad skal man vel sige? Men kejseren
Faksimile

36.

er ham dog nådig?
Tribunen Decentius
.
Knodomar er død, herre!
Cæsar Julian

(standser.)
Knodomar er død?
Tribunen Decentius
.
I fremmed-lejren på den cøliske bakke.
Cæsar Julian
.
Død? Så? – Ja, luften i Rom er usund.
Tribunen Decentius
.
Alemaner-kongen døde af hjemve, herre! Læng-
selen efter slægt og frihed –
Cæsar Julian
.
– den tærer, Decentius; ja, ja, jeg ved det. – Jeg
burde ikke skikket ham levende til Rom; jeg
burde ladet ham dræbe her.
Tribunen Decentius
.
Cæsars sind er mildt.
Cæsar Julian
.
Hm –! Hjemve? Ja så!
(til staldmesteren Sintula, som kommer fra
baggrunden.)
Er du der, gamle faun? Frist mig ikke mere.
(til Decentius.) Siden slaget ved Argentoratum
taler han altid til mig om sejers-vognen og det
hvide forspand. (til Sintula.) Det blev Phaë-
tons færd med de lybske solheste. Hvorledes en
endte det? Har du glemt – har du glemt dit he-
denskab, havde jeg nær sagt. – Om forladelse,
Decentius, at jeg sårer dit fromme øre.
Faksimile
14.
37
Tribunen Decentius
.
Cæsar kildrer sin tjeners øre; men han sårer det ikke.
Cæsar Julian
.
Ja, ja; bær over med Cæsar, om han spøger. Jeg ved
virkelig ikke at tage det på anden måde. – Der
har vi dem.
(Hærføreren Severus, prætorianhøvdingen Floren-
tius
, samt flere krigsøverster og herrer ved Cæ-
sars hof
kommer fra baggrunden.)
Cæsar Julian

(går dem imøde.)
God morgen, I våbenbrødre og venner! Harmes ikke
formeget over at jeg kalder eder lige hid fra lande-
vejens smuds og møje; jeg burde visselig undt eder
nogle timers ro; men –
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Er der hændt noget særdeles, herre?
Cæsar Julian
.
Ja, i sandhed, det er der. Kan I sige mig, – hvad
fattedes i Cæsars lykke?
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Hvad skulde vel fattes i Cæsars lykke?
Cæsar Julian
.
Nu ingenting. (til Decentius.) Hæren har for-
langt at jeg skulde holde sejers-indtog i staden.
I spidsen for legionerne vilde man at jeg skulde
drage ind gennem Lutetias porte. Fangne bar-
bar-fyrster med bundne hænder skulde gå ved
vognhjulene; kvinder og slaver fra tyve over-
vundne folkeslag skulde følge efter, tæt sam-
mentrængte, hoved ved hoved – (bryder plud-
Faksimile

38.

selig af.)
Glæd eder, mine tapre medkæmpere;
her ser I tribunen Decentius, kejserens fortrolige
ven og rådgiver. Han kom denne morgenstund med
gaver og hilsninger fra Rom.
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Ah, så fattes visselig intet i Cæsars lykke.
Hærføreren Severus

(sagte til Florentius.)
Ufatteligt! Altså atter i kejserens gunst!
Prætorianhøvdingen Florentius
.
(sagte.)
O, denne vankelmodige kejser!
Cæsar Julian
.
Det synes, som om en forundringsfuld stumhed hav<...>
de slåt eder alle. – Man finder at kejseren har gjort
formeget, gode Decentius!
{ H }Prætorianhøvdingen Florentius
.
Hvor kan dog sligt komme i Cæsars tanke?
Hærføreren Severus
.
Formeget, høje Cæsar? Ingenlunde. Skulde ikke kej-
seren vide at vælge de rette grænser for sin nåde?
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Tilvisse er dette en stor og sjelden udmærkelse –
Hærføreren Severus
.
Jeg vil kalde den overmåde stor og sjelden.
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Og navnlig giver den et lysende vidnesbyrd for, at vor op-
højede kejsers sind er frit for al misundelse –
Hærføreren Severus
.
Et vidnesbyrd uden forbillede; det tør jeg nok sige.
Faksimile
39
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Men hvad har så ikke også Cæsar udrettet i disse
få år i Gallien?
Cæsar Julian
.
En årlang drøm, I dyrebare venner! Jeg har slet
intet udrettet. Intet, intet!
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Og det regner din beskedenhed for intet? Hvad var
hæren, da du overtog den? En uordnet hob –
Hærføreren Severus
.
– uden sammenhæng, uden lydighed, uden ledelse –
Cæsar Julian
.
Overdrivelse, Severus!
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Og var det ikke med denne utøjlede hob at du gik
imod Alemanerne; slog du dem ikke med disse ban-
der, som du gennem sejervindinger omskabte til
en hær af sejerherrer; tog du ikke Colonia Agrip-
pina tilbage –?
Cæsar Julian
.
Ej, ej, du ser med venskabets øje, min Floren-
tius! – Eller er det virkelig sandt? Er det så,
at jeg jog barbarerne bort fra øerne i Rhin? At
jeg satte det forfaldne Tres Tabernæ i forsvars-
tilstand til fromme for rigets sikkerhed? Er
det virkelig så?
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Hvorledes, herre? Kan du tvivle om så store ting?
Cæsar Julian
.
Nej, i sandhed, jeg synes –. Og slaget ved Argen-
toratum? Var jeg ikke med der? Det svæver mig
Faksimile

40

så visst for, at jeg sejrede over Knodomar. Og efter
sejren –; Florentius, har jeg drømt; eller bygged
jeg ikke Trajans kastel op igen, da vi rykked ind
i de germaniske egne?
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Høje Cæsar, gives der nogen så afsindig mand, at
han vil gøre dig denne ære stridig?
Hærføreren Severus

(til Decentius.)
Jeg priser skæbnen, som forundte mig på mine gam-
le dage at følge så lykkelig en fører.
Prætorianhøvdingen Florentius
.
(ligeledes til tribunen.)
Hvad vending det alemanske overfald uden Cæ-
sars <...> tapperhed og klogskab kunde have taget,
det vover jeg knapt at tænke på.
Flere hofmænd

(trænger sig frem.)
Ja, herre, Cæsar er stor!
Andre herrer
,
(klapper i hænderne.)
Cæsar er uden lige!
Cæsar Julian

(ser en stund afvekslende på Decentius og de an-
dre; derpå brister han ud i en høj kort latter.)
Så blindt er venskab, Decentius! Så blindt, blindt!
(han vender sig til de øvrige og slår på papirrullen,
som han holder i hånden.)
Her står ganske andre ting! Hør efter, og sug
det ind som en erkendelsens læskende dugg. Det
er kejserens melding til alle statholderne rundt
Faksimile

41.

om i riget; – vor udmærkede Decentius har bragt
en afskrift med. Her står det: jeg har intet ud-
rettet i Gallien. Det var en drøm, som jeg
nys sagde. Her har vi kejserens egne ord: det
var under kejserens lykkelig forvarsler at den riget
overhængende fare blev afvendt.
Prætorianhøvdingen Florentius
.
Alle rigets sager nyder fremgang under kejserens
forvarsler.
Cæsar Julian
.
Mere, mere! Her berettes det, at det ˹er˺ var kejseren,
som har kæmpet og sejret ved Rhin; det er kejseren,
som har løftet op den ydmygt bedende Alemaner-
konge, der kasted sig ned for ham. Mit navn
lykkes det mig ikke at finde nogetsteds i dette
skriftstykke, – og heller ikke dit, Florentius, og
heller ikke dit, Severus! Og her, i skildringen
af slaget ved Argentoratum –; hvor var det jeg
havde det? jo her; her står det; det var kej-
seren, som påbød slagordningen; det var kejseren
selv, som med livsfare hug sit sværd sløvt, kæm-
pende i de forreste rækker; det var kejseren, som,
ved sin nærværelses rædsel, jog barbarerne på ho-
vedkulds flugt –; læs; læs, siger jeg!
Hærføreren Severus
.
Høje Cæsar, dit ord er nok.
Cæsar Julian
.
Og hvor vil I så hen med eders dårende <...> tale{?},
I venner? Vil I, af overdreven kærlighed til mig,
gøre mig til en snyltegæst, hvem I mader med den
overflod, I rapsed fra min frændes bord? – Hvad
Faksimile

42.

tykkes dig, Decentius? Hvad siger du til dette?
Du ser at jeg i min egen lejr må holde øje med
tilhængere, som stundom i blindhed er på vej til
at forvilde sig hinsides oprørets grænsepæle.
Prætorianhøvdingen Florentius
.
(hurtigt til tribunen.)
I sandhed, mine ˹ord˺ er bleven højlig mistydede, ifald –
Hærføreren Severus
.
(ligeledes til tribunen.)
Det kunde aldrig komme mig isinde på den vis at –
Cæsar Julian
.
Så skal det være, I kampbrødre; lad os alle til-
hobe æde vort hovmod i os. Jeg spurgte før, hvad
der mangled i Cæsars lykke. Nu ved I det. Det
var sandheds-erkendelsen, som mangled i Cæ-
sars lykke. Din sølvhjelm vil ikke komme til
at dækkes af sejerstogets støv, tapre Florentius!
Kejseren har holdt sejers-indtog for os i Rom. Han
finder derfor at alle højtideligheder her er over-
flødige. Gå, Sintula, og sørg for at de påtænkte
optog afsiges. Kejseren ønsker at forunde sine
soldater en gavnlig ro. Det er hans vilje at de
skal forblive i lejren udenfor murene.
(Staldmesteren Sintula går ud i baggrunden.)
Cæsar Julian
.
Var jeg ikke engang en visdomsven? Man sagde
det idetmindste, både i Athen og i Efesos. Så svagt
er det menneskelige sind i medgang. Jeg var nær
bleven visdommen utro. Kejseren har påmindet
mig. Tak ham ydmygst, Decentius! Har du
mere at melde?
Faksimile
43.
Tribunen Decentius
.
Et endnu. Efter alt, hvad kejseren har fornum-
met, og ifølge det brev, du tilskrev ham fra Argen-
toratum, er det store fredsværk lykkeligt ført
til ende her i Gallien.
Cæsar Julian
.
Visselig; kejseren har dels ved sin tapperhed
og dels ved sin højmodige mildhed –
Tribunen Decentius
.
Rigets grænse er sikret imod Rhin.
Cæsar Julian
.
Af kejseren, af kejseren.
Tribunen Decentius
.
I landskaberne omkring Donau står derimod
sagerne slet, og endnu slettere i Asien; kong Sa-
pores vinder stadig fremgang.
Cæsar Julian
.
Den forvovne mand! Rygtet siger at kejseren
heller ikke i sommer har behaget at lade si-
ne hærførere knuse ham.
Tribunen Decentius
.
Kejseren agter selv at knuse ham til foråret.
(tager en papirrulle frem.) Her er hans vilje, høje
Cæsar!
Cæsar Julian
.
Lad se, lad se! (læser.) Ah!
(han læser atter længe under en stærk indre bevægelse;
derpå ser han op og siger:)
Det er altså kejserens vilje at –? Godt, godt,
ædle Decentius; kejserens vilje skal blive efter-
kommet.
Faksimile
44.
Tribunen Decentius
.
Det er nødvendigt at den efterkommes endnu i-
dag.
Cæsar Julian
.
Endnu idag; forstår sig. Kom her, Sintula!
Nu, hvor er han? Ah så! – Hent Sintula tilbage!
(En hofmand går ud i baggrunden; Cæsar Julian
går hen til vinduet og læser papirerne igennem
på ny.)
Prætorianhøvdingen Florentius

(dæmpet til tribunen.)
Jeg beder bønligst, mistyd ikke, hvad jeg før sag-
de. Når jeg tillagde Cæsar æren, så var det selv-
følgelig ikke dermed ment at –
Hærføreren Severus

(sagte.)
Aldrig kunde det komme i min tanke at det
ikke var kejserens øverste vise ledelse, som –
En hofmand

(på tribunens anden side.)
Jeg bæ<...> beder dig, ædle herre, – læg et ord ind
for mig i hoflejren, og forløs mig fra denne
pinlige post hos en Cæsar, som –; ja, han er kej-
serens høje slægtning, men –
En anden hofmand
.
Jeg kunde desværre fortælle dig ting, der vidner
lige så meget om grænseløs forfængelighed, som
om forvovne håb –
Cæsar Julian
.
Endnu idag! Lad et ord være sagt, Decentius!
Det var mit højeste ønske, ifald jeg kunde ned-
Faksimile

45.

lægge denne ansvarsfulde værdighed.
Tribunen Decentius
.
Det skal blive kejseren meldt.
Cæsar Julian
.
Jeg kræver himlen til vidne på at jeg aldrig –;
ah, der er Sintula; så kan vi altså – (til tri-
bunen.)
Du går?
Tribunen Decentius
.
Jeg har at forhandle med hærførerne, høje Cæsar!
Cæsar Julian
.
Uden min mellemkomst?
Tribunen Decentius
.
Kejseren har pålagt mig at skåne sin dyrebare
slægtning.
(Han går ud i baggrunden, fulgt af de øvrige,
undtagen af Sintula, som blir stående ved
døren.)
Cæsar Julian

(ser en stund på ham.)
Sintula!
Staldmesteren Sintula
.
Ja, høje herre!
Cæsar Julian
.
Kom nærmere. – Ja, sandelig, du ser ærlig ud. Til-
giv; jeg har aldrig tænkt på at du kunde være
mig så hengiven.
Staldmesteren Sintula
.
Hvoraf ved du at jeg er dig hengiven, herre?
Cæsar Julian

(peger på papirrullen.)
Her kan jeg læse mig det til; der står at du skal
Faksimile

46.

forlade mig.
Staldmesteren Sintula
.
Jeg, herre?
Cæsar Julian
.
Kejseren opløser Galler-hæren, Sintula!
Staldmesteren Sintula
.
Opløser –?
Cæsar Julian
.
Ja, hvad er det andet end en opløsning? Kejseren
trænger til at forstærke sig, både i Donau-egnen og i-
mod Perserne. Vore bataviske og æruliske hjelpe-
tropper skal afgå i al skynding for at kunne stå
i Asien til foråret.
Cæsar Julian
.
Staldmesteren Sintula
.
Men dette er jo umulige ting, herre! Du har jo
højtideligt tilsvoret netop disse vore bundsforvand<...>
te at da de på ingen vis må bruges hinsides Al-
perne.
Cæsar Julian
.
Just det, Sintula! Kejseren skriver at jeg gav hint til-
sagn i overilelse og uden hans samtykke. Det har
jeg rigtignok aldrig vidst; men således står det.
Jeg skal tvinges til at bryde mit ord, vanære
mig i hærens øjne, vende barbarernes utøjlede
harm, kanske deres dødbringende våben, i-
mod mig.
Staldmesteren Sintula
.
Det vil slå fejl, herre! De romerske legioner vil
byde dig sit bryst til skjold.
Faksimile
47.
Cæsar Julian
.
De romerske legioner? Hm; – troskyldige ven! Af
hver Romer-legion skal der udtages tre hundrede
mænd, som ligeledes ad de korteste veje skal sen-
des til kejseren.
Staldmesteren Sintula
.
Ah, dette er –!
Cæsar Julian
.
Det er vel beregnet; ikke sandt? Alle hærafdelinger
skal opægges imod mig, for at man med desto min-
dre fare kan gøre mig våbenløs.
Staldmesteren Sintula
.
Og jeg siger dig, herre, at ikke en eneste af dine hær-
førere lader sig bruge til dette.
Cæsar Julian
.
Mine hærførere vil heller ikke komme i fri-
stelse. Du er manden.
Staldmesteren Sintula
.
Jeg, min Cæsar!
Cæsar Julian
.
Her står det skrevet. Kejseren overdrager til dig at
ordne alt fornødent og derpå at føre de udvalgte
afdelinger til Rom.
Staldmesteren Sintula
.
Og det overdrages til mig? Her, hvor mænd, som Flo-
rentius og den gamle Severus –
Cæsar Julian
.
Du har ingen sejervindinger på din syndeliste,
Sintula!
Staldmesteren Sintula
.
Nej, det er visselig sandt. Aldrig har man her
Faksimile

48.

villet unde mig lejlighed til at vise –
Cæsar Julian
.
Jeg har været uretfærdig imod dig. Tak for din
troskab.
Staldmesteren Sintula
.
Så stor en kejserlig nåde! Herre, må jeg se –
Cæsar Julian
.
Hvad vil du se? Du vil jo ikke lade dig bruge
til dette.
Staldmesteren Sintula
.
Gud forbyde at jeg skulde nægte kejseren lydighed!
Cæsar Julian
.
Sintula, – du kunde afvæbne din Cæsar!
Staldmesteren Sintula
.
Cæsar har alle dage sat liden pris på mig. Cæsar
har aldrig kunnet tilgive mig, at han måtte tåle
om sig en staldmester, der var valgt af kejseren.
Cæsar Julian
.
Kejseren er stor og vis; han forstår at vælge.
Staldmesteren Sintula
.
Herre, – jeg brænder efter at gøre min pligt; må
jeg bede om kejserens befaling?
Cæsar Julian

(rækker ham et af papirerne.)
Her er kejserens befaling. Gå, og gør din pligt.
Slavinden Myrrha

(kommer ilsomt fra højre.)
O, forbarmende frelser!
Cæsar Julian
.
Myrrha! Hvad er det?
Faksimile
15.
49.
Slavinden Myrrha
.
O, nådige himmel, min herskerinde –
Cæsar Julian
.
Din herskerinde, – hvad hun?
Slavinden Myrrha
.
Sygdom eller afsind –; hjælp, hjælp!
Cæsar Julian
.
Helena syg! Lægen! Oribases skal komme, Sin-
tula! Hent ham!
(Staldmesteren Sintula går ud i baggrunden.
Cæsar Julian vil ile ud til højre, men møder
i døren fyrstinde Helena omringet af slavinder.
Hendes ansigt er blegt ˹vildt˺ og forstyrret, hendes hår
og klæder i uorden.)
Fyrstinde Helena
.
Løs kammen! Løs kammen, siger jeg! Den
er gloende. Ild i håret; jeg brænder, jeg
brænder!
Cæsar Julian
.
Helena! For Guds nådes skyld –!
Fyrstinde Helena
.
Er der ingen, som vil hjælpe? De myrder
mig med nålestik!
Cæsar Julian
.
Min Helena! Hvad er der hændt med dig!
Fyrstinde Helena
.
Myrrha, Myrrha! Frels mig fra pigerne, Myrrha!
Lægen Oribases

(kommer fra baggrunden.)
Hvilket rædselsbudskab fortælles –? Er det sand
sandt? Ah!
Faksimile
50.
Cæsar Julian
.
Helena! Min kærlighed, mit livs lys –!
Fyrstinde Helena
.
Væk fra mig! O, søde Jesus, hjælp!
(hun synker halvt om mellem slavinderne.)
Cæsar Julian
.
Hun er fra sig. Hvad kan det være, Oribases?
Se, – se øjnene, hvor store –!
Lægen Oribases

(til Myrrha.)
Hvad har fyrstinden nydt? Hvad har hun spis<...>
spist eller drukket?
Cæsar Julian
.
Ah, du tror –?
Lægen Oribases
.
Svar, kvinder; hvad har I givet fyrstinden?
Slavinden Myrrha
.
Vi? O, intet, tro mig; hun har selv –
Lægen Oribases
.
Nu, nu!
Slavinden Myrrha
.
Nogle frugter; det var ferskener, tror jeg; –
o, jeg ved ikke –
Cæsar Julian
.
Frugter! Ferskener? Af dem, som –?
Slavinden Myrrha
.
Ja – nej – ja; jeg ved ikke, herre; – det var to
Nubiere –
Cæsar Julian
.
Hjælp, hjælp, Oribases!
Faksimile
51.
Lægen Oribases
.
Desværre, jeg frygter –
Cæsar Julian
.
Nej, nej, nej!
Lægen Oribases
.
Stille, nådige herre; hun kommer til sig selv.
Fyrstinde Helena
.
(hviskende.)
Hvi gik solen ned? O, hellige løndomsful-
de mørke!
Cæsar Julian
.
Helena! Hør; saml dine tanker –
Lægen Oribases
.
Min høje fyrstinde –
Cæsar Julian
.
Det er lægen, Helena! (tager hendes hånd.) Nej,
her, hvor jeg står.
Fyrstinde Helena

(river sig løs.)
Fy; der var han igen!
Cæsar Julian
.
Hun ser mig ikke. Her, her, Helena!
Fyrstinde Helena
.
Den afskyelige; – altid er han om mig.
Cæsar Julian
.
Hvad mener hun?
Lægen Oribases
.
Gå tilside, nådige herre –!
Fyrstinde Helena
.
Søde stilhed! Han aner ikke –; o, min Gal-
los!
Faksimile
52
Cæsar Julian
.
Gallos?
Lægen Oribases
.
Gå, høje Cæsar; det er ikke tjenligt –
Fyrstinde Helena
.
Hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt
om nakken. O, denne korte kødfulde nakke –
Cæsar Julian
.
Alle afgrundes afgrund –!
Lægen Oribases
.
Feb<...> Vildelsen tager til –
Cæsar Julian
.
Jeg mærker, jeg mærker. Vi må forske, Oriba-
ses!
Fyrstinde Helena

(ler sagte.)
Nu vil han forske igen. – Blæk på fingrene;
bogstøv i håret, – uvasket; fy, fy, hvor han
stinker!
Slavinden Myrrha
.
Herre, befaler du ikke at jeg skal –?
Cæsar Julian
.
Væk med dig, kvinde!
Fyrstinde Helena
.
Hvor kunde du lade dig overvinde af ham, du bru-
ne svulmende barbar? Han kan ikke overvinde
kvinder. Hvor jeg ækles ved denne vanmagtens
dyd.
Cæsar Julian
.
Tilside med jer alle! Ikke så nær, Oribases!
Jeg selv skal vogte fyrstinden.
Faksimile
53.
Fyrstinde Helena
.
Vredes du på mig, du herlige? Gallos er jo død.
Halshugget. Hvilket hug det må have været!
Ikke skinsyg, du min første og sidste. Brænd
Gallos i helvedes ild; – det var jo dog kun dig,
dig, dig –!
Cæsar Julian
.
Ikke nærmere, Oribases!
Fyrstinde Helena
.
Dræb presten også! Jeg vil ikke se ham efter dette.
Du ved jo vor søde hemmelighed. O, du mine
dages længsel, mine nætters henrykkelse! Det
var jo dig selv, – i din tjeners skikkelse – i bede-
kamret; ja, ja, du var der; det var dig – i
mørket, i luften, i virakens slørende skyer, hin
nat, da den vordende Cæsar under mit hjerte –
Cæsar Julian

(viger (med et skrig.)
Ah!
Fyrstinde Helena

(med udbredte arme.)
Min elsker og herre! Min, min –!
(hun falder om på gulvet; slavinderne iler til
og flokker sig om hende.)
Cæsar Julian

(står et øjeblik ubevægelig; da knytter han hån-
den ivejret og råber:)
Galilæer!
(Slavinderne bærer fyrstinden ud til højre;
i det samme kommer ridderen Sallust hur-
tigt ind gennem døren i baggrunden.)
Faksimile
54.
Ridderen Sallust
.
Fyrstinden i afmagt! O, så var det dog så!
Cæsar Julian

(griber lægen om armen og fører ham tilside.)
Sig sandheden! Har du før idag vidst at –; nu ja, ˹du forstår mig;˺
˹har˺ du før idag vidst noget om – om fyrstindens til-
stand?
Lægen Oribases
.
Jeg, som alle andre, herre!
Cæsar Julian
.
Og du har intet sagt mig, Oribases!
Lægen Oribases
.
Hvorledes, min Cæsar?
Cæsar Julian
.
Hvor kunde du vove at fortie sligt!
Lægen Oribases
.
Herre, der var et, vi alle var uvidende om.
Cæsar Julian
.
Og det var?
Lægen Oribases
.
At Cæsar intet vidste.
(han vil gå.)
Cæsar Julian
.
Hvorhen?
Lægen Oribases
.
Prøve de midler, som min kunst –
Cæsar Julian
.
Jeg tror at din kunst vil vise sig unyttig.
Lægen Oribases
.
Herre, det var dog muligt at –
Faksimile
55.
Cæsar Julian
.
Unyttig, siger jeg!
Lægen Oribases
.
(et skridt tilbage.)
Høje Cæsar, det er min pligt at være dig ulydig
i dette.
Cæsar Julian
.
Hvorledes tyder du mine ord? Gå, gå; prøv,
hvad din kunst –; frels kejserens søster; kejse-
ren vilde føle sig utrøstelig ifald hans kærlige om-
hu skulde drage nogen ulykke efter sig. Ja, du
ved vel, at hine frugter var en gave fra kejseren?
Lægen Oribases
.
Ah!
Cæsar Julian
.
Gå, gå, mand, – og prøv, hvad din kunst –
Lægen Oribases

(bøjer sig ærbødigt.)
Jeg tror min kunst er unyttig, herre!
(han går ud til højre.)
Cæsar Julian
.
Ah, du, Sallust! Hvad tykkes dig? Nu begynder
skæbnens bølger at vælte ind over slægten igen.
Ridderen Sallust
.
O, men der er redning. Oribases vil –
Cæsar Julian

(kort og afværgende.)
Fyrstinden dør.
Ridderen Sallust
.
O, om jeg turde tale! Om jeg turde efterspore de
lønlige tråde i dette fordærvelsens p spind!
Faksimile
56
Cæsar Julian
.
Vær trøstig, ven; alle trådene skal komme for en
dag, og så –
Tribunen Decentius

(kommer fra baggrunden.)
Hvorledes skal jeg nærme mig Cæsars åsyn! Hvor u-
randsagelige er ikke Guds veje! Sønderknust –;
gid du kunde læse i mine indvolde! Jeg sorgens
og ulykkens bud –!
Cæsar Julian
.
Ja, det må du sige to gange, ædle Decentius! Og
hvorledes skal jeg vel udfinde ord, bløde og sløren-
de nok, for at bringe dette i en tålelig fremstil-
ling for kejserens broderlige øre!
Tribunen Decentius
.
Usaligt, at noget sådant skulde hænde næsten
samtidigt med min sendelse! Og just nu! O,
dette lynslag fra forhåbningernes skyløse him-
mel!
Cæsar Julian
.
Ja, denne skæbnens opdukkende og opslugende hav-
storm, just som skibet syntes at ville løbe ind
i en længe forønsket havn; denne, denne –; sor-
gen gør os veltalende, Decentius, – dig, som mig.
Men først forretninger. De to Nubiere skal
fængsles og forhøres.
Tribunen Decentius
.
Nubierne, herre? Tror du min harmfulde iver
kunde tål tåle at de to upåpasselige tjenere
et øjeblik bl længer –?
Faksimile
57
Cæsar Julian
.
Hvorledes? Du har dog vel aldrig –?
Tribunen Decentius
.
Kald mig en ilsindet mand, høje Cæsar; men min
kærlighed til kejseren og til hans sorgtrufne
hus måtte i sandhed være ringere, end den er,
ifald den i en slig stund kunde give rum for
sindigt overlæg.
Cæsar Julian
.
Du har ladet begge slaverne dræbe?
Tribunen Decentius
.
Havde de ikke syvfold fortjent døden, de efter-
ladne? Det var to hedenske vildmænd, herre! Deres
vidnesbyrd vilde ikke have tjent til noget; det
var mig umuligt at få presset andet ud af dem,
end at de havde ladet hine vigtige ting henstå en
temmelig lang tid i forsalen uden bevogtning,
tilgængelige for alle og enhver –
Cæsar Julian
.
Aha! Ja så, Decentius!
Tribunen Decentius
.
Jeg anklager ingen. O, men, dyrebare Cæsar, jeg va-
rer dig ad; thi du er omgiven af utro tjenere.
Dit hof – hvilken usalig misforståelse! – man har
troet at skimte et slags unåde, eller hvad jeg skal
kalde det, bag de forholdsregler, som kejseren
nødtvungen har måttet træffe her; kort og godt –
Staldmesteren Sintula

(kommer fra baggrunden.)
Herre, du har givet mig et hverv, som jeg på ingen
måde magter.
Faksimile
58
Cæsar Julian
.
Kejseren har givet dig hvervet, gode Sintula!
Staldmesteren Sintula
.
Tag det fra mig, herre; jeg er det i sandhed ikke vok-
sen.
Tribunen Decentius
.
Hvad er hændt?
Staldmesteren Sintula
.
Lejren er i vildt oprør. Legionstropperne og de
bundsforvandte rotter sig sammen –
Tribunen Decentius
.
Trods imod kejserens vilje!
Staldmesteren Sintula
.
Soldaterne råber på at de vil holde sig til Cæsars løfter.
Cæsar Julian
.
Hør, hør; disse brøl udenfor –!
Staldmesteren Sintula
.
Sværmen stormer hid –
Tribunen Decentius
.
Lad ingen slippe ind!
Ridderen Sallust

(ved vinduet.)
Det er for sent; hele pladsen er opfyldt af truende
soldater.
Tribunen Decentius
.
Cæsars dyre liv er i fare! Hvor er Florentius?
Staldmesteren Sintula
.
Flygtet.
Tribunen Decentius
.
Den storpralende usling! Men Severus da?
Faksimile
59
Staldmesteren Sintula
.
Severus siger sig syg; han har ladet sig køre ud
til sit landsted landgods.
Cæsar Julian
.
Jeg vil selv tale med de rasende.
Tribunen Decentius
.
Ikke af stedet, høje Cæsar!
Cæsar Julian
.
Hvad nu?
Tribunen Decentius
.
Det er min pligt, nådigste herre; kejserens bud –;
hans dyrebare slægtnings liv –; Cæsar er min fange.
Ridderen S{l}allust
.
Ah!
Cæsar Julian
.
Så kom det dog!
Tribunen Decentius
.
Hustropperne, Sintula! Du har at føre Cæsar i sik-
kerhed til Rom.
Cæsar Julian
.
Til Rom!
Staldmesteren Sintula
.
Hvad siger du, herre!
Tribunen Decentius
.
Til Rom, siger jeg!
Cæsar Julian
.
Som Gallos! (råber gennem vinduet.) Hjælp, hjælp!
Ridderen Sallust
.
Flygt, min Cæsar! Flygt, flygt!
(Vilde skrig høres udenfor. Romerske legionssol-
dater
, bataviske hjælpetropper og andre bundsfor-
Faksimile

60.

vandte
stiger ind gennem vinduet. På samme tid
trænger en anden sværm ind gennem døren i bag-
grunden. Blandt de forreste er fanebæreren Mau-
ros
; kvinder, tildels med børn på armene, føl-
ger de indtrængende.)
Skrig blandt soldaterne
.
Cæsar, Cæsar!
Andre stemmer
.
Cæsar, hvi har du forrådt os?
Atter andre
.
Ned med den troløse Cæsar!
Cæsar Julian
.
(kaster sig med udbredte arme midt ind iblandt sol-
daterne og råber:)
Medkæmpere, krigsbrødre, – frels mig fra mine
fiender!
Tribunen Decentius
.
Ah, hvad er det –!
Vilde skrig
.
Ned med Cæsar! Slå Cæsar ned!
Cæsar Julian
.
Slut kreds om mig; drag eders sværd!
Fanebæreren Mauros
.
De er alt dragne!
Kvinder
.
Hug ham; hug ham!
Cæsar Julian
.
Tak, at I kom! Mauros! Ærlige Mauros! Ja, ja;
på dig kan jeg stole.
Bataviske soldater
.
Hvor tør du sende os til jordens grænser? Var det
Faksimile

16.
61.

det, du tilsvor os?
Andre bundsforvandte
.
Ikke over {a}Alperne! Det pligter vi ikke!
Cæsar Julian
.
Ikke til Rom! Jeg går ikke; de vil myrde
mig, som de myrded min broder Gallos!
Fanebæreren Mauros
.
Hvad siger du, herre?
Tribunen Decentius
.
Tro ham ikke!
Cæsar Julian
.
Rør ikke den ædle Decentius; han er uden skyld.
Underføreren Laipso
.
Det er sandt; Cæsar er den skyldige.
Cæsar Julian
.
Ah, er det dig, Laipso! Kække ven, er det dig? Du
slog godt ved Argentoratum.
Underføreren Laipso
.
Det mindes Cæsar?
Underføreren Varro
.
Sine løfter mindes han ikke!
Cæsar Julian
.
Var det ikke den uforfærdede Varros røst, jeg der for-
nam? Der har vi ham jo! Dit sår er lægt, ser jeg.
O, du velfortjente kriger, – at det dog skulde nægtes
mig at gøre dig til høvedsmand!
Underføreren Varro
.
Har du virkelig villet det?
Cæsar Julian
.
Lægg ikke kejseren til last at han afslog min bøn.
Kejseren kender ingen af eder, således, som jeg
Faksimile

62

kender eder.
Tribunen Decentius
.
Soldater, hør mig –!
Mange stemmer
.
Vi har intet med kejseren at skaffe.
Andre

(trænger truende frem.)
Cæsar skal stå os til regnskab!
Cæsar Julian
.
Hvad magt har vel eders ulykkelige Cæsar, I venner?
Man vil føre mig til Rom. Man nægter mig
at forvalte endog mine egne sager. Man lægger
beslag på min andel af krigsbyttet. Fem guld-
stykker og et pund sølv havde jeg tænkt at skæn-
ke hver soldat, men –
Soldaterne
.
Hvad siger ham han?
Cæsar Julian
.
Det er ikke kejseren, som forbyder det; det er onde
og misundelige rådgivere. Kejseren er god, I kære
venner! O, men kejseren er syg; han kan intet
udrette –
Mange soldater
.
Fem guldstykker og et pund sølv!
Andre soldater
.
Og det nægtes os!
Atter andre
.
Hvem tør nægte Cæsar noget!
Fanebæreren Mauros
.
Således handler man med Cæsar, soldater-
nes fader!
Faksimile
63.
Underføreren Laipso
.
Med Cæsar, som mere har været os en ven end
en herre! Eller har han kanske ikke?
Mange stemmer
.
Jo, jo, det har han!
Underføreren Varro
.
Bør ikke Cæsar, sejerherren, kunne b vælge til
høvedsmænd, hvem han vil?
Fanebæreren Mauros
.
Bør han ikke have fri rådighed over det
bytte, som er tilfaldet ham?
Høje råb
.
Jo, jo, jo!
Cæsar Julian
.
Ak, hvad vilde det vel gavne eder? Hvad brug
kan I gøre af jordiske goder, I, som skal fø-
res bort til de fjerneste lande for at gå en
uviss skæbne imøde –
Soldaterne
.
Vi går ikke!
Cæsar Julian
.
Se ikke på mig; jeg skammer mig; thi jeg er nær
ved at udgyde en tårestrøm når jeg tænker på
at I inden få måneder skal gives til pris for syg-
domme, for hunger og for en blodtørstig fiendes
våben.
Mange soldater

(stimler om ham.)
Cæsar! Gode Cæsar!
Cæsar Julian
.
Og nu eders værgeløse hustruer og børn, som I må
Faksimile

64

efterlade i de spredte hjem! Hvo skal skærme
disse medynksværdige, disse vordende enker og
faderløse, der snart vil være udsatte for Ale-
manernes hævngærrige overfald?
Kvinderne

(grædende.)
Cæsar, Cæsar, tag dig af os!
Cæsar Julian

(ligeledes i gråd.)
Hvad er Cæsar? Hvad mægter den faldne Cæsar?
Underføreren Laipso
.
Skriv til kejseren og lad ham vide –
Cæsar Julian
.
Ak, hvad er kejseren? Kejseren er syg på sind
og legem; han er nedbrudt af omhu for rigets
vel. Ikke sandt, Decentius?
Tribunen Decentius
.
Jo, visselig; men –
Cæsar Julian
.
Hvor skar det mig ikke i hjertet, da jeg erfor – –
(han trykker de omståendes hænder.)
Bed for hans sjæl, I, som dyrker den gode Kristus!
Bring offer for hans helse, I, som er forblevne tro-
faste imod eders fædrene guder! – – Ved I vel at
kejseren har holdt sejersindtog i Rom?
Fanebæreren Mauros
.
Har kejseren?
Underføreren Varro
.
Hvad? Slagen, som han kom fra Donau?
Cæsar Julian
.
Som han kom fra Donau har han holdt sejers-
Faksimile

65

indtog for vore sejervindinger –
Tribunen Decentius
.
Ho
(truende.)
Høje Cæsar, betænk –!
Cæsar Julian
.
Ja, det er sandt, som tribunen siger; ˹betænk,˺ hvorledes
må ikke kejserens sind ˹må˺ være omsløret, når sligt
kan ske? O, min hårdt hjemsøgte frænde! Da
han i Rom red igennem Konstantins vældige bue,
trode han sig så stor at han bøjed krummed ryg-
gen og luded sit hoved ned imod sadelknappen.
Fanebæreren Mauros
.
Som en hane i en porthvælving!
(Latter blandt soldaterne.)
Enkelte stemmer
.
Er det en kejser!
Underføreren Varro
.
Og ham skal vi lyde!
Underføreren Laipso
.
Væk med ham!
Fanebæreren Mauros
.
Cæsar, tag du styret!
Tribunen Decentius
.
Oprør –!
Mange stemmer
.
Tag magten; tag magten, Cæsar!
Cæsar Julian
.
Afsindige! Er det at tale som Romere? Vil I
efterligne de alemanske barbarer? Hvad var det
Knodomar råbte ved Argentoratum? Svar mig,
gode Mauros, – hvad råbte han?
Faksimile
66
Fanebæreren Mauros
.
Han råbte: leve kejser Julian!
Cæsar Julian
.
Ah, ti, ti! Hvad siger du dog?
Fanebæreren Mauros
.
Leve kejser Julian!
De bagenfor stående
.
Hvad går for sig?
Underføreren Varro
.
De udråber Cæsar Julian til kejser!
Høje skrig
.
Leve kejseren! Leve kejser Julian!
(Råbet forplanter sig i videre og videre kredse
udenfor; alle taler i munden på hverandre; Cæ-
sar Julian kan i lang tid ikke komme til-
orde.)
Cæsar Julian
.
O, jeg beder eder bønligt –! Soldater, venner, kamp-
fæller, – se, jeg udstrækker mine skælvende arme –!
Ængst dig ikke, min Decentius! – O, at jeg måtte
opleve dette! Jeg lægger eder intet til last, I trofaste;
det er fortvivlelsen, som har drevet jer. I vil det.
Godt; jeg underkaster mig hærens vilje. – Sintu-
la, lad mine krigsøverster samles. – Du, tribun,
kan vidne for {k}Konstanzios at jeg kun nødtvun-
gen – (vender sig til Varro.) Gå, høvedsmand, og
forkynd i lejren denne uventede forandring. Jeg
selv vil uden ophold skrive til Rom –
Ridderen Sallust
.
Herre, soldaterne vil se dig.
Faksimile
67.
Fanebæreren Mauros
.
En gylden ring om dit hoved, kejser!
Cæsar Julian
.
Et sligt smykke har jeg aldrig ejet.
Fanebæreren Mauros
.
Denne kan gøre det.
(han aftager sin halskæde og slynger den flerdob-
belt om Cæsars pande.)
Råb udenfor
.
Kejseren; kejseren! Vi vil se kejseren!
Soldater
.
På skjoldet med ham! Op, op!
(De omstående løfter Julian højt ivejret på et
skjold og viser ham for mængden under læn-
ge vedvarende bifaldsråb.)
Cæsar Julian
.
Hærens vilje ske! Jeg bøjer mig for det uundgåe-
lige og fornyer alle tilsagn –
Legionssoldater
.
Fem guldstykker og et pund sølv!
Bataver
.
Ikke over Alperne!
Cæsar Julian
.
Vi vil sætte os fast i Vienna. Den stad er Gal-
liens stærkeste og derhos rig på allehånde for-
råd. Der er det min agt e at vente indtil vi ser,
om min nedbøjede frænde billiger, hvad vi her,
til rigets tarv, har vedtaget –
Ridderen Sallust
.
Det gør han ikke, herre!
Faksimile
68
Cæsar Julian

(med oprakte hænder.)
Guddommelige visdom, lys op i hans formørkede
sjæl og led ham til det bedste! Vær med mig, du
lykke, som aldrig har svigtet mig før!
Myrrha
og
kvinderne

(veklagendes udenfor til højre.)
Død, død, død!

Faksimile
69
Femte handling.
(I Vienna. Et hvælvet rum i katakomber-
ne. Til venstre snor sig en bugtet gang opad.
Gennem bergsiden i baggrunden er udhugget en
trappe, som ender oppe ved en lukket dør. Foran
til højre fører en mængde trin ned til de dybere
liggende gange. Rummet er svagt oplyst af en
brændende hængelampe.)
(Cæsar Julian, med uraget skæg og i smudsige
klæder, står ludende over åbningen til højre.
Dæmpet salmesang lyder igennem døren fra den
udenfor tilbyggede kirke.)
Cæsar Julian

(taler nedad.)
Endnu intet tegn?
En stemme

(dybt nede.)
Intet.
Cæsar Julian
.
Hverken ja eller nej? Hverken for eller imod?
Stemmen
.
Begge dele.
Cæsar Julian
.
Det er jævngodt med intet.
Stemmen
.
Vent, vent.
Faksimile
70
Cæsar Julian
.
Jeg har ventet i fem døgn; du kræved kun tre.
Jeg siger dig, – jeg er ikke tilsinds at – (han lytter
imod udgangen og råber dæmpet nedad.)
Tal ikke!
Ridderen Sallust

(kommer oppe fra gangen tilvenstre.)
Herre; herre!
Cæsar Julian
.
Er det dig, Sallust? Hvad vil du hernede?
Ridderen Sallust
.
Dette rugende mørke –; ah, nu ser jeg dig.
Cæsar Julian
.
Hvad vil du?
Ridderen Sallust
.
Tjene dig, om jeg kunde, – føre dig ud til de le-
vende igen.
Cæsar Julian
.
Hvad nyt oppe fra verden?
Ridderen Sallust
.
Soldaterne er i uro; vi mærker allehånde forbud
på at tålmodet snart forgår dem.
Cæsar Julian
.
Nu skinner visst solen deroppe.
Ridderen Sallust
.
Ja, herre!
Cæsar Julian
.
Himlen hvælver sig som et hav af tindrende lys.
Det er kanske høj middag. Det er varmt; luften
dirrer langs husvæggene; floden risler, halvt
udtørret, over hvide flintestene. – Skønne liv;
skønne verden!
Faksimile
71.
Ridderen Sallust
.
O, kom, kom, herre! Dette ophold i gravgangene
udlægges til skade for dig.
Cæsar Julian
.
Hvorledes udlægges det?
Ridderen Sallust
.
Tør jeg sige det?
Cæsar Julian
.
Du tør og skal. Hvorledes udlægges det?
Ridderen Sallust
.
Mange tror at det mindre var sorg end anger, som
så sælsomt drev dig ned under jorden.
Cæsar Julian
.
De tror jeg dræbte hende?
Ridderen Sallust
.
Det gådefulde i sagen må undskylde dem, om –
Cæsar Julian
.
Ingen dræbte hende, Sallust! Hun var for ren for
dette syndens rige; derfor steg en engel fra himlen
hver nat ned i hendes lønkammer og råbte på
hende. Eller hvad? Ved du ikke at presterne i
Lutetia udlagde hendes død på denne vis?
Og presterne må jo vide det. Har ikke hendes lig-
tog hid været som et sejerstog gennem landet? Strøm-
med ikke alle Viennas kvinder hendes kiste imøde
udenfor portene, hilste hende med grønne grene
i hænderne, og bredte tepper ud på vejen og istem-
te lovsange til ære for himmelbruden, som førtes
hjem til brudgommens hus? – Hvad lo du af?
Ridderen Sallust
.
Jeg, herre?
Faksimile
72
Cæsar Julian
.
Nat og dag har jeg hørt bryllupssangene siden. Hør,
hør; i forherligelse løftes hun opad. Ja, hun var
tilvisse en ægte kristen-kvinde. Hun holdt sig budet
efterrettelig; – hun gav Cæsar, hvad Cæsars var, og
den anden gav hun –; nå, det var ikke det, vi
skulde tale om; du er ikke indviet i lærens hem<...>
meligheder, Sallust! – Hvad nyt, spurgte jeg om?
Ridderen Sallust
.
Det vigtigste, jeg ved, er at kejseren ved budskabet
om, hvad der i Lutetia gik for sig, skyndsomt
skal være flygtet over til Antiokia.
Cæsar Julian
.
Den nyhed kender jeg. Konstanzios så os vel
allerede i ånden foran Roms porte.
Ridderen Sallust
.
De venner, som forvovent slutted sig til dig i denne
farlige sag, så i ånden det samme.
Cæsar Julian
.
Tiden er os ikke gunstig, Sallust! Ved du ikke at un-
der kamplegene, før afrejsen fra Lutetia, brast mit
skjold istykker, så jeg kun beholdt håndtaget igen?
Og ved du ikke at da jeg vilde stige tilhest, så snub-
led hin tjener, på hvis sammenfoldede hænder
jeg skulde svinge mig op?
Ridderen Sallust
.
Du kom dog i sadlen, herre!
Cæsar Julian
.
Men manden faldt.
Ridderen Sallust
.
Bedre mænd vil falde, hvis Cæsar nøler.
Faksimile
17.
73.
Cæsar Julian
.
Kejseren er affældig.
Ridderen Sallust
.
Kejseren lever. De breve, du har skrevet ham
til om din udråbelse –
Cæsar Julian
.
Om min nødtvungne udråbelse. Man tvang
mig; der var intet valg.
Ridderen Sallust
.
Kejseren lader ikke den forklaring gælde. Det er
hans agt, når en hær er samlet i de østlige land-
skaber, at rykke ind i Gallien.
Cæsar Julian
.
Hvaraf ved du –?
Ridderen Sallust
.
Ved et tilfælde, herre! Jeg bønfalder dig, tro mig –!
Cæsar Julian
.
Godt, godt; når det sker, vil jeg gå Konstanzios
imøde, – ikke med sværd i hånd –
Ridderen Sallust
.
Ikke? Hvorledes tænker du da at møde ham?
Cæsar Julian
.
Jeg vil give kejseren, hvad kejserens er.
Ridderen Sallust
.
Mener du dermed, at du vil træde af?
Cæsar Julian
.
Kejseren er affældig.
Ridderen Sallust
.
O, dette forfængelige håb! (kaster sig på knæ.)
Så tag mit liv, herre!
Faksimile
74
Cæsar Julian
.
Hvad nu!
Ridderen Sallust
.
Cæsar, tag mit liv; jeg vil heller dø på dit end
på kejserens bud.
Cæsar Julian
.
Rejs dig, ven!
Ridderen Sallust
.
Nej; lad mig ligge for min Cæsars fødder og til-
stå alt. O, dyrebare herre, – at måtte sige dig
dette! – Da jeg opsøgte dig i lejren ved Rhin, –
da jeg minded dig om vort fordums venskab un-
der samværet i Grækenland, – da jeg bad om at måt-
te dele krigens farer med dig, – da, o, Cæsar, da
kom jeg som en lønlig spejder i kejserens sold –
Cæsar Julian
.
Du –!
Ridderen Sallust
.
Mit sind havde i nogen tid været optændt af harm
imod dig; du mindes hin ringe tvist i Mai-
land, – dog ikke ringe for mig, som havde håbet
at Cæsar skulde hjælpe min svigtende lykke på
fode igen. Alt dette drog man fordel af i Rom;
man holdt mig for den rette mand til at efter-
spore dine veje.
Cæsar Julian
.
Og til sligt kunde du sælge dig? Så sort et bedrag!
Ridderen Sallust
.
Jeg var ødelagt, herre; og jeg syntes at Cæsar hav-
de slåt hånden af mig. Ja, min Cæsar, jeg for-
rådte dig – i de første måneder; siden ikke.
Faksimile

75

Din vennesælhed, dit store sind, al den nåde, du
viste mig –; jeg blev, hvad jeg havde givet mig
ud for, din trofaste tilhænger, og i mine løn-
lige breve til Rom førte jeg bag lyset dem, som
havde udsendt mig.
Cæsar Julian
.
Disse breve var fra dig? O, Sallust!
Ridderen Sallust
.
De indeholdt intet til skade for dig, herre! Hvad
andre kan have skrevet, ved jeg ikke; jeg ved kun
at jeg tidt nok vånded mig i kval under en nødtvun-
gen og forhadt taushed. Jeg voved mig så langt
frem, som jeg på nogen måde turde. Hin skri-
velse, stilet til en unavngiven mand i din lejr,
˹hvori˺ som m meldes om kejserens sejers-indtog i Rom,
og som du en morgen, undervejs til Lutetia, fandt
indstukken under dit telt –; ja, du fandt den
dog, herre?
Cæsar Julian
.
Ja, ja –?
Ridderen Sallust
.
Den var rettet til mig og et lykketræf var mig gunstigt,
så den kom i dine hænder. Tale turde jeg jo ikke.
Jeg vilde tale; men jeg kunde det ikke; jeg udsatte fra
dag til dag at forråde min skændsel. O, straf mig,
herre; se, her ligger jeg!
Cæsar Julian
.
Stå op; du er mig kærere således, – vunden imod
min og imod din egen vilje. Stå op, du min
sjæls ven; in t gen skal krumme et hår på dit
hoved.
Faksimile
76
Ridderen Sallust
.
Tag heller det liv, som du dog ikke længe vil have
magt til at skærme. Du siger, kejseren er affæl-
dig. (rejser sig.) Min Cæsar, hvad jeg har svoret
på at fortie, det røber jeg nu. Kejserens affældig-
hed rummer intet håb for dig. Kejseren tager
en ny hustru til ægte.
Cæsar Julian
.
Ah, hvilket vanvid {?}! ˹!˺ Hvor kan du tænke –?
Ridderen Sallust
.
Kejseren tager en ny hustru, herre! (rækker ham
nogle papirer.)
Læs, læs, høje Cæsar; disse breve vil
ikke levne nogen tvivl hos dig.
Cæsar Julian

(griber papirerne og læser.)
Ja, ved solens lys og magt –!
Ridderen Sallust
.
O, havde jeg dog turdet tale før!
Cæsar Julian
,
(fremdeles læsende.)
Han tager en kvinde til ægte. Konstanzios, – den-
ne svindende menneske-skygge –! Faustina –,
hvad står der? ung – knapt nitten år gammel –,
en datter af – ah! en datter af hin overmodige
slægt. En ivrig kristen-kvinde altså (folder pa-
pirerne sammen.)
Du har ret, Sallust; hans af-
fældighed rummer intet håb. Om han er affæl-
dig, døende, – hvad vil det sige? Er ikke Fau-
stina from? En bebudelsens engel vil åben-
bare sig; eller også –; ha-ha! kort og godt, – på
en eller anden vis –, der vil skaffes en ung Cæsar
Faksimile

77

tilveje, og så –
Ridderen Sallust
.
At nøle er at gå tilgrunde.
Cæsar Julian
.
Dette har været forberedt længe og i al stilhed, Sal-
lust! Ja, når så er, da løses alle gåder. Helena –,
det var ikke, som jeg tænkte, hendes uforsig{ <...> }tige
tunge, der fældte hende –
Ridderen Sallust
.
Nej, herre!
Cæsar Julian
.
– man har tænkt, – man har troet at –; o, uudgrun-
delige udjævnende retfærd! derfor måtte hun
afvejen.
Ridderen Sallust
.
Ja, derfor; jeg var den, man i Rom først kasted
sine øjne på. O, herre, du drager dog ikke i
tvivl at jeg afslog det? Jeg skød mig ind un-
der umuligheden af at finde en lejlighed; man
forsikred mig at det brødefulde forehavende
var opgivet, og da –!
Cæsar Julian
.
De standser ikke ved – ved dobbelt-liget i stenkisten
deroppe. Konstanzios tager tilægte. Derfor var
det at jeg skulde afvæbnes i Lutetia.
Ridderen Sallust
.
Kun et kan frelse dig, min Cæsar; du må handle
før kejseren kommer til kræfter.
Cæsar Julian
.
Om jeg frivilligt drog mig tilbage i ensomheden,
hengivende mig til den visdom, jeg her har været
Faksimile

78

nødt til at forsømme? Vilde de nye magthavere
tåle en slig tilværelse? Vilde ikke blot det, at de
vidste mig ilive, være som et hængende sværd
over deres hoveder?
Ridderen Sallust
.
Den vordende kejserindes slægtninge er de mænd,
som omgav Cæsar Gallos i hans sidste timer.
Cæsar Julian
.
Tribunen Skudilo. Tro mig, ven, – jeg har ikke
glemt det. Og for denne blodige kejser skal jeg
vige og falde! Ham skal jeg skåne, ham, som
i lange år har stolpret omkring mellem mine
nærmestes lig!
Ridderen Sallust
.
Skåner du ham, så vil han inden tre måneder
stolpre omkring mellem ligene af dine tilhænge-
re.
Cæsar Julian
.
Ja, ja; det har du visselig ret i. Det er mig næ-
sten som et tvingende bud at træde op imod
ham. Gør jeg det, så gør jeg det ikke for min
egen skyld. Er det ikke tusenders ve og vel,
som her handles om? Gælder det ikke tusenders
liv? Eller stod det vel i min magt at afvende
denne yderlighed? Du er mere skyldig,
end jeg, Sallust! Hvorfor talte du ikke
før nu?
Ridderen Sallust
.
I Rom lod de mig sværge en dyr ed på at tie.
Cæsar Julian
.
En ed. Så. Ved dine forfædres guder?
Faksimile
79.
Ridderen Sallust
.
Ja, herre, – ved Zeus og ved Apollon.
Cæsar Julian
.
Og dog bryder du eden?
Ridderen Sallust
.
Jeg ønsker at leve.
Cæsar Julian
.
Men guderne?
Ridderen Sallust
.
Guderne – de er langt borte.
Cæsar Julian
.
Ja, eders guder er langt borte; de hemmer in-
gen; de tynger ikke på nogen; de levner en mand
rum omkring sig til at handle. O, denne græske
lykke, at føle sig fri! – –
Du sagde at kejseren, hævnfyldt, som han er, vil
udgyde mine trofastes blod. Ja, hvem kan tvivle
på at så sker? Blev Knodomar skånet? Måt-
te ikke denne uskadelige fange bøde med livet
for en sprogfejl? Thi – jeg ved det, Sallust – de
dræbte ham; det var løgn, hint rygte om barba-
rens hjemve. Hvad har så ikke vi at vente os?
I hvilket forhadt lys har vel ikke tribunen De-
centius fremstillet sagerne i Rom?
Ridderen Sallust
.
Det skønnes bedst af hoffets skyndsomme flugt
til Antiokia.
Cæsar Julian
.
Og er jeg ikke hærens fader, Sallust?
Ridderen Sallust
.
Soldaternes fader; deres hustruers og børns skjold
Faksimile

80.

og værge.
Cæsar Julian
.
Og hvad blev rigets lod, om jeg vakler nu? En af-
fældig kejser, og efter ham et umyndigt barn i
herskersædet; splid og oprør; alles hånd imod
alles for at rane magten. – For ikke mange næt-
ter siden havde jeg et syn. Der åbenbared sig for
mig en skikkelse med en lyskreds om hovedet;
den så vredt på mig og sagde: vælg! Dermed løs-
te den sig op, ligesom en stigende morgendamp.
Hidtil har jeg udlagt dette syn, som sigtende til
ganske andre ting; men nu, da jeg ved om
kejserens forestående giftermål – –
Ja, det gælder i sandhed at vælge, før ulykken
vælter ind over riget. Jeg tænker ikke på egen for-
del; men tør jeg skyde valget fra mig, Sallust?
Og er det ikke min pligt imod kejseren at værge
mit liv? Har jeg ret til at stå med hængende arme
og vente på de mordere, som han i sin vanvittige
angst tinger til at støde mig ned? Har jeg ret
til at give den ulykkelige Konstanzios lejlig-
hed til at vælte en ny blodskyld over sit synd-
betyngede hoved? Er det ikke bedre for ham, –
som der står i skrifterne, – at han lider uret end
at han øver uret? Hvis derfor det, jeg tilføjer min
frænde, kan kaldes en uret, så mener jeg at denne
min uret udjævnes derved at den forhindrer min
frænde fra at tilføje mig en uret. Jeg tror at
både Platon og Mark Aurel, hin Sofias kro-
nede brudgom, skulde give mig medhold i
dette. Det vilde i al fald ikke være en ganske
Faksimile

81.

uværdig opgave for visdomsvennerne, min kæ-
re Sallust! – O, havde jeg do{ <...> }g Libanios her!
Ridderen Sallust
.
Herre, du er jo selv så vidt forfremmet i visdom
at du –
Cæsar Julian
.
Sandt, sandt; men jeg gad dog gerne høre visse
andres mening. Ikke fordi jeg vakler. Tro ikke
det! Og heller ikke finder jeg at vi har nogen
grund til at mistvivle om et heldigt udfald.
Thi hine varslende hændelser bør ingenlunde af-
skrække os. At jeg beholdt håndtaget igen, da mit
skjold brast under kamplegene, det tykkes mig
med fuld føje at kunde udlægges således, at det skal
lykkes mig at beholde, hvad min hånd har fattet
tag i. Og når jeg, svingende mig op på min hest,
rev til jorden den mand, der hjalp mig i sadlen,
så synes det som om dette bebuder et brat fald for
Konstanzios, hvem jeg skylder min ophøjelse. Hvor-
om alting er, min Sallust, så agter jeg at affatte
et skrift, som hel tydeligen skal retfærdiggøre at –
Ridderen Sallust
.
Såre vel, nådige herre; men soldaterne er u-
tålmodige; de ønsker at se dig og høre sin skæb-
ne af din egen mund.
Cæsar Julian
.
Gå, gå, og stil dem tilfreds; – sig dem, at Cæsar
snart skal vise sig.
Ridderen Sallust
.
Herre, det er ikke Cæsar, det er kejseren selv,
de vil se.
Faksimile
82.
Cæsar Julian
.
Kejseren kommer.
Ridderen Sallust
.
Da kommer han – selv tomhændet – med tusenders
liv i sin hånd!
Cæsar Julian
.
En tuskhandel, Sallust; tusenders liv imod
tusenders død.
Ridderen Sallust
.
Har dine fiender livets ret?
Cæsar Julian
.
Lykkelig du, hvis guder er langt borte. O, denne
viljens våbenførhed –!
En stemme

(råber dybt nede i gravgangene.)
Julian, Julian!
Ridderen Sallust
.
Ah, hvad er det?
Cæsar Julian
.
Gå bort, du kære; gå skyndsomt bort!
Stemmen
.
Døv kirkesangen, Julian!
Ridderen Sallust
.
Det råber igen. O, så er det dog sandt!
Cæsar Julian
.
Hvad skulde være sandt?
Ridderen Sallust
.
At du lever hernede med en gådefuld fremmed,
med en spåmand eller med en heksemester,
som er kommen til dig ved nattetid.
Faksimile
83.
Cæsar Julian
.
Ha-ha; det siger man? Gå, gå!
Ridderen Sallust
.
Jeg besværger dig, herre, – lad disse fordærvelige drøm-
me fare. Kom med; kom op i dagen!
Stemmen

(nærmere, nedenunder.)
Al møje er spildt.
Cæsar Julian

(ved nedgangen til højre.)
Intet tegn, min broder?
Stemmen
.
Øde og tomhed.
Cæsar Julian
.
O, Maximos!
Ridderen Sallust
.
Maximos!
Cæsar Julian
.
Gå, siger jeg! Træder jeg ud af dette forrådnelsens
hus, så kommer jeg som kejser.
Ridderen Sallust
.
Jeg bønfalder dig –; hvad søger du her i mørket?
Cæsar Julian
.
Lys. Gå, gå!
Ridderen {J<...> }Sallust
.
Nøler Cæsar, så frygter jeg han finder vejen spær-
ret.
(Han går bort gennem gangen til venstre. Lidt
efter stiger <...> mystikeren Maximos op ad trap-
pen; han bærer et hvidt offerbind om panden; i
hånden har han en lang blodig kniv.)
Faksimile
84
Cæsar Julian
.
Tal, min Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Al møje er spildt, hører du jo. Hvi kunde du
ikke døvet kirkesangen? Den har kvalt alle
varsler; de vilde tale, men de fik ikke kom-
me tilorde.
Cæsar Julian
.
Taushed, mørke; – og jeg kan ikke vente læn-
ger! Hvad råder du mig til?
Mystikeren Maximos
.
Gå frem iblinde, kejser Julian! Lyset søger
dig.
Cæsar Julian
.
Ja, ja, ja; jeg tror det også. Jeg havde ikke havt
nødig at lade dig hente den lange vej. Ved du,
hvad jeg nys har erfaret –?
Mystikeren Maximos
.
Jeg vil ikke vide, hvad du har erfaret. Tag
din skæbne i egne hænder.
Cæsar Julian

(går urolig op og ned.)
I sandhed, hvad er han vel, denne Konstan-
zios, – denne furie-piskede synder, denne hen-
smuldrende levning af et fordums menneske?
Mystikeren Maximos
.
Gravmælet over ham, kejser Julian!
Cæsar Julian
.
Har han ikke i al sin færd imod mig været
som et skibsvrag uden ror, – snart drivende
til venstre på mistroens strøm, snart kastet
Faksimile

18.
85.

mod højre af angerens stormpust? Raved han
ikke op på kejsersædet, skrækslagen, med purpur-
kåben dryppende af min faders blod? kanske
af min moders også. – Måtte ikke alle mine
slægtninge falde, for at han kunde sidde trygt?
Nej, ikke alle; Gallos skåntes, og jeg; – der <...>
måtte levnes et par liv, som han kunde købe
sig lidt tilgivelse på. Så drev han for mistro-
ens strømdrag igen. Angeren afpinte ham et Cæ-
sar-navn til Gallos; så afpinte frygten ham en
dødsdom over Cæsar. Og jeg? Skylder jeg ham tak
for det liv, han hidtil har forundt mig? En for
en; først Gallos og så –; hver nat har jeg svedet
under angsten for at den dag, der gik, skulde
være min sidste.
Mystikeren Maximos
.
Var Konstanzios og døden din værste angst?
Tænk dig om.
Cæsar Julian
.
Ja, du har vel ret. Presterne –! Hele min ungdom
har været en sammenhængende rædsel for kej-
seren og for Kristus. O, han er forfærdelig,
denne gådefulde, – dette skånselløse gudemen-
neske! Overalt, hvor jeg vilde frem, trådte han
mig stor og streng ivejen med sit ubetingede
ubønhørlige krav.
Mystikeren Maximos
.
Og dette krav, – var det i dig?
Cæsar Julian
.
Altid udenfor. Jeg skulde! Krøb ˹min sjæl˺ mit sind sam-
men i gravende og tærende had til min slægts
Faksimile

86.

morder, så lød budet: elsk din fiende! Tørsted
mit skønhedsbetagne sind imod sæder og billeder
fra den forgangne Græker-verden, så slog kri-
sten-kravet ned i mig med sit: søg det ene
fornødne! Fornam jeg legemets søde lyst og
begær imod dette eller hint, så skræmte forsagel-
sens fyrste mig med sit: afdø her for at leve his-
set! – Det menneskelige er bleven ulovligt efter
den dag, da seeren fra Galilæa tog verdens-styret.
At leve er ved ham bleven at dø. At elske og at
hade, det er at synde. Har han da forvandlet
menneskets kød og blod? Eller er ikke det jord-
bundne menneske blevet ved at være, hvad det
var? Vor sunde inderste sjæl rejser sig imod
dette; – og dog skal vi ville tvert imod vor egen
vilje! Vi skal, skal, skal!
Mystikeren Maximos
.
Og videre, end som så, er du ikke kommen? Skam
dig!
Cæsar Julian
.
Jeg?
Mystikeren Maximos
.
Ja, du, manden fra Athen og fra Efesos.
Cæsar Julian
.
Ak, hine tider, Maximos! Dengang var det let at
vælge. Hvad var det, vi sysled med igrunden? En
visdoms-bygning; hverken mere eller mindre.
Mystikeren Maximos
.
Står der ikke et steds i eders skrifter: enten med
os eller mod os?
Faksimile
87.
Cæsar Julian
.
Vedblev ikke Libanios at være den han var, en-
ten han i en ordstrid stod på anklagens el-
ler på forsvarets side? Dette her ligger dy-
bere. Her er det en handling, som jeg skal over.
«Giv kejseren, hvad kejserens er». I Athen gjorde
jeg engang leg deraf; – men det ligger dybere.
Du kan ikke fatte det, du, som aldrig har været un-
der gudemenneskets magt. Det er mere end en
lære, han har spredt ud over verden; det er en
trolddom, som tager sindene fangen. Den, som
engang har været under ham, – jeg tror aldrig
han kommer helt løs.
Mystikeren Maximos
.
Fordi du ikke vil helt.
Cæsar Julian
.
Hvorledes skal jeg kunne ville det umulige.
Mystikeren Maximos
.
Er det møjen værd at ville det mulige?
Cæsar Julian
.
Ord-skvalder fra læresalene! I mætter mig ikke læn-
ger med sligt. Og dog –; o, nej, nej, Maximos! Men
I kan ikke fatte, hvorledes vi har det. Vi er
som vinstokke, der er plantede om i en frem-
med uvant jordbund; – plant os tilbage igen,
og vi skulde gå ud; men i det nye vantri-
ves vi.
Mystikeren Maximos
.
Vi? Hvem kalder du vi?
Cæsar Julian
.
Alle dem, som er under den åbenbaredes rædsel.
Faksimile
88.
Mystikeren Maximos
.
Skyggerædsel!
Cæsar Julian
.
Det være, som det vil. Men ser du ikke at denne lam-
mende rædsel har tætnet og tårnet sig til en mur
om kejseren? O, jeg skønner vel hvorfor den store
Konstantin førte en slig vilje-bindende lære til sejr
og magt i riget. Ingen livvagt med spyd og skjold
slutter således op om kejsersædet, som denne beta-
gende tro, der altid peger ud over jordlivet. Har
du set rigtig på dem, disse kristne? Huløjede, bleg-
kindede, fladbrystede er de alle tilhobe; de ligner
linned-væverne i Byssos; intet æreshåb får lov til
at spire i denne henrugende tilværelse; solen lyser
for dem, og de ser den ikke; jorden byder dem sin
fylde, og de begærer den ikke; – alt, hvad de begærer,
er at forsage og lide for at komme til at dø.
Mystikeren Maximos
.
Så brug dem, som de er; men da må du selv stå
udenfor. Kejser eller Galilæer; – det er valget.
Vær træl under rædselen eller hersker i dagens
og lysets og glædens land! Du kan ikke ville
det modsigende; og dog er det det du vil. Du
vil forene det uforenlige, – forlige de to, som ik-
ke står til at forlige; derfor er det at du ligger
her og rådner i mørket.
Cæsar Julian
.
Kan du, så lys for mig!
Mystikeren Maximos
.
Er du den Akilleus, som din moder drømte at
hun skulde skænke verden? En ømskindet hæl
Faksimile

89.

gør ingen mand til Akilleus. Rejs dig, Herre! Sej-
ersmodig, som en rytter på sin vælige hest, må du
sætte over Galilæeren, hvis du skal vinde frem
til kejsersædet –
Cæsar Julian
.
Maximos!
Mystikeren Maximos
.
Min elskede Julian, se dig dog om i verden! Hine
kristne, med dødslængselen, som du nys nævnte, de
er de færreste. Men hvorledes står det sig med al-
le de andre? Falder ikke sindene fra mesteren,
et for et? Ja, svar mig, – hvad er der bleven af
denne sælsomme kærlighedens lære? Raser ikke
samfund imod samfund indbyrdes? Og nu
biskopperne, hine guldbrammende herrer, der kalder
sig k{ y }irkens kirkens overhyrder! Giver de selv hoffets stormænd
noget efter i griskhed og herskelyst og kryberi –?
Cæsar Julian
.
Således er de ikke alle; tænk på den vældige Atha-
nasios i Alexandria –
Mystikeren Maximos
.
Athanasios var også den eneste. Og hvor er Athanasi-
os nu? Forjog de ham ikke, fordi han ikke var
tilfals efter kejserens vilje? Måtte han ikke ty
ind i den libyske ørken, hvor han er bleven op-
ædt af løver? Og kan du så nævne mig en til,
som Athanasios? Tænk på biskop Maris af Kal-
kedon, som nu tre gange har skiftet sind i de
arianske stridigheder. Tænk på den gamle bi-
skop Markos i Arethusa; ham kender du jo fra
din ungdom. Har han ikke nylig, tvert imod lov
Faksimile

90.

og billighed, frataget borgerskabet al fælles ejendom
og lagt den ind under kirken? Og tænk så på den
affældige viljeløse biskop i Nazianz, som går til spot
for sin egen menighed, fordi han svarer ja og nej
til den samme sag og fordi han vil tækkes alle de
stridende.
Cæsar Julian
.
Sandt, sandt, sandt!
Mystikeren Maximos
.
Disse er dine våbenbrødre, min Julian; bedre fin-
der du dem ikke. Eller kanske du regner på hine
to forventede store galilæiske lys fra Kappadokia?
Ha-ha; bispesønnen Gregor fører retssager i sin
fødeby, og Basilios gransker verdslige vismænds
skrifter på sit landgods i de østlige egne.
Cæsar Julian
.
Ja, jeg ved det vel. Frafald på alle kanter! Hekebo-
lios, min fordums lærer, er bleven en rig mand på
sin iver i troen og på sin skrift-udlægning; og
siden den tid –! Maximos, – det er ikke langt fra
at jeg står alene i alvoret.
Mystikeren Maximos
.
Du står alene. Hele din hær er på vild flugt eller
den ligger slagen rundt omkring dig. Blæs til kamp, –
og ingen vil høre dig; gå frem, – og ingen vil følge
dig efter! Bild dig ikke ind at du kan fremme
den sag, som har opgivet sig selv. Du bukker un-
der, siger jeg dig! Og hvor vil du så hen? Forstødt
af Konstanzios vil du være forstødt af alle
magter på jorden – og over jorden. Eller vil
du ty til Galilæerens favn? Hvorledes står det
Faksimile

91.

mellem dig og ham? Har du ikke selv sagt at
du er under rædselen? Har du hans krav i dig?
Elsker du din fiende, Konstanzios, fordi om du
ikke slår ham? Hader du kødets lyst og jordens
lokkende færd, fordi om du ikke, som en hed
svømmer, dukker dig ned deri? Forsager du
verden, fordi om du ikke har mod til at eje den?
Og ved du så visst at – om du afdør her – du da skal
leve hisset?
Cæsar Julian

(går frem og tilbage.)
Hvad har han gjort for mig, denne store fordrings-
fulde? Holder han verdens-vognens tøjler i sin hånd,
så måtte han jo have kunnet –
(Salmesangen lyder stærkere oppe fra kirken.)
Hør, hør! Dette kalder de at tjene ham. Og dette ta-
ger han hen som en sød offer-røg. Lovsa{g}ng over ham,
– og lovsang over hende i kisten! Er han den
alting vidende, hvor kan han da –?
Husmesteren Eutherios

(kommer hurtigt ned gennem gangen tilvenstre.)
Min Cæsar! Herre, herre; hvor er du?
Cæsar Julian
.
Her, Eutherios! Hvad vil du mig?
Husmesteren Eutherios
.
Du må komme op, herre; du må se det med
egne øjne; – der sker jertegn ved fyrstindens
lig.
Cæsar Julian
.
Du lyver!
Faksimile
92.
Husmesteren Eutherios
.
Jeg lyver ikke, herre! Jeg hænger ikke ved denne frem-
mede lære; men hvad jeg har set, kan jeg ikke tviv-
le på.
Cæsar Julian
.
Hvad så du?
Husmesteren Eutherios
.
Hele staden er i oprør. Der bæres syge og vanføre
ind til fyrstindens kiste; presterne lader dem røre
ved den, og de går bort helbredede.
Cæsar Julian
.
Og det har du selv set?
Husmesteren Eutherios
.
Ja, herre; jeg har set en faldsyg kvinde gå sund ud
af kirken prisende Galilæernes gud.
Cæsar Julian
.
Ah, Maximos, Maximos!
Husmesteren Eutherios
.
Hør, hvor de kristne jubler; – nu sker et nyt jer-
tegn igen.
Lægen Oribases

(råber oppe i gangen til venstre.)
Eutherios, – fandt du ham? Eutherios, Eutherios<...>
hvor er Cæsar?
Cæsar Julian

(imod ham.)
Her, her; – er det sandt, Oribases?
Lægen Oribases

(kommer frem.)
Utroligt, uforklarligt, – og dog sandt; der rører
ved kisten, presterne læser og beder over dem, og
Faksimile

93.

de vorder helbredede; en røst forkynder fra tid
til anden: hellig, hellig er den rene kvinde!
Cæsar Julian
.
En røst forkynder –?
Lægen Oribases
.
En usynlig røst, min Cæsar; en røst, højt under
kirkens hvælving; – ingen ved, hvor den kom-
mer fra.
Cæsar Julian

(står et øjeblik urørlig, derpå vender han sig pludselig
til Maximos og råber:)
Livet eller løgnen!
Mystikeren Maximos
.
Vælg!
Lægen Oribases
.
Kom, kom, herre; de skrækslagne soldater tru-
er dig –
Cæsar Julian
.
Lad dem true.
Lægen Oribases
.
De giver dig og mig skylden for den undergørende
fyrstindes død –
Cæsar Julian
.
Jeg vil komme; jeg vil stille dem tilfreds –
Lægen Oribases
.
Der findes kun et middel; du må vende deres
tanker i en anden retning, <...> herre; – de er vil-
de af fortvivlelse over den skæbne, som venter
dem, hvis du nøler længer.
Cæsar J
Faksimile
94.
Mystikeren Maximos
.
Stig nu til himmels, du dåre; nu dør du for din
herre og mester!
Cæsar Julian

(griber ham om armen.)
Kejserens rige for mig!
Mystikeren Maximos
.
Akilleus!
Cæsar Julian
.
Hvad løser pakten?
Mystikeren Maximos

(rækker ham offerkniven.)
Denne.
Cæsar Julian
.
Hvad tvætter vandet af?
Mystikeren Maximos
.
Dyrets blod.
(han river offerbindet af sin pande og fæster det
om Cæsars.)
Lægen Oribases

(nærmer sig.)
Hvad har du isinde, herre?
Cæsar Julian
.
Forsk ikke.
Husmesteren Eutherios
.
Hør larmen! Op, op, min Cæsar!
Cæsar Julian
.
Først ned, – siden op. (til Maximos.) Helligdom-
men, min elskede d broder –?
Mystikeren Maximos
.
Lige under, i den anden hævlving.
Faksimile
95.
Lægen Oribases
.
Cæsar, Cæsar, – hvor går du?
Mystikeren Maximos
.
Til frihed.
Cæsar Julian
.
Gennem mørke til lys. Ah –!
(han stiger ned i gravgangene.)
Mystikeren Maximos

(sagte, ser efter ham.)
Så kom det dog.
Husmesteren Eutherios
.
Tal, tal; hvad gælder ˹hine˺ disse lønlige kunster?
Lægen Oribases
.
Og det nu, da hvert øjeblik er dyrebart –
Mystikeren Maximos

(hvisker urolig idet han skifter plads:)
Disse glidende fugtige skygger! Fy; dette slimede
kryb om fødderne –!
Lægen Oribases

(lytter.)
Larmen stiger, Eutherios! Det er soldaterne; hør,
hør!
Husmesteren Eutherios
.
Det er sangen fra kirken –
Lægen Oribases
.
Nej, det er soldaterne; – der kommer de!
(Ridderen Sallust viser sig oppe i gangen om-
ringet af en stor skare ophidsede soldater. Fa-
nebæreren Mauros
er iblandt dem.)
Ridderen Sallust
.
Vær sindige; jeg besværger jer –!
Faksimile
96.
Soldaterne
.
Cæsar har forrådt os! Cæsar skal dø!
Ridderen Sallust
.
Og hvad så, I rasende?
Fanebæreren Mauros
.
Hvad så? Med Cæsars hoved køber vi tilgivelse –
Soldaterne
.
Frem, frem, Cæsar!
Ridderen Sallust
.
Cæsar, – min Cæsar, hvor er du?
Cæsar Julian

(råber nede i gravkamret.)
Helios! Helios!
Mystikeren Maximos
.
Frigjort!
Korsang oppe i kirken
.
Fader vor, du som er i himlen!
Ridderen Sallust
.
Hvor er han? Eutherios, Oribases, – hvad går her
for sig?
Koret

(i kirken.)
Helliget vorde dit navn!
Cæsar Julian

(stiger op ad trappen; han har blod på panden, på
brystet og på hænderne.)
Fuldbyrdet!
Soldaterne
.
Cæsar!
Ridderen Sallust
.
Blodig –! Hvad har du gjort?
Faksimile
19.
97.
Cæsar Julian
.
Kløvet rædselens tåger.
Mystikeren Maximos
.
Det skabte er i din hånd.
Koret

(i kirken.)
Ske din vilje i himlen, så og på jorden!
(sangen vedbliver under det følgende.)
Cæsar Julian
.
Nu står ingen livvagt om Konstanzios længer.
Fanebæreren Mauros
.
Hvad siger du, herre!
Cæsar Julian
.
Ah, mine trofaste! Op i dagen; til Rom og Græ-
kenland!
Soldaterne
.
Leve kejser Julian!
Cæsar Julian
.
Vi vil ikke se tilbage; alle veje ligger åbne for
os. Op i dagen. Gennem kirken! Løgnerne skal
forstumme –!
(han iler op ad trappen i baggrunden.)
Min hær, min skat, mit kejsersæde!
Koret

(i kirken.)
Led os ikke udi fristelse! ˹;˺ men frels os fra det onde!
(Cæsar Julian slår døren vidt op. Man ser ind i den
stærkt oplyste kirke. Presterne står for højalteret;
andægtige skarer knæler nedenfor omkring fyrst-
indens kiste.)
Faksimile
98
Cæsar Julian
.
Fri, fri! Mit er riget!
Ridderen Sallust

(råber til ham.)
Og magten og æren!
Koret

(i kirken.)
Dit er riget og magten og æren –
Cæsar Julian

(blændet af lysningen.)
Ah!
Mystikeren Maximos
.
Sejer!
Koret

(i kirken.)
– i evighed, amen!

Faksimile
99
II.
Kejser Julian.
Skuespil i fem handlinger.

Faksimile
100.
Faksimile
101.
De optrædende:
Kejser Julian.
Krigsøversten Nevita.
Guldsmeden Potamon.
Livlægen Cæsarios fra Nazianz.
Taleren Themisteos.
Taleren Mamertinos.
Skatmesteren Ursulos.
Hårskæreren Eunapios.
Kvinden Barbara.
Skriftlæreren Hekebolios.
Hofmænd og statstjenere.
Borgerfolk i Konstantinopel.
Deltagere i Dionysos-toget, fløjtespillere, dansere, gøglere og kvinder.
Udsendinger fra de østerlandske konger.
Husmesteren Eutherios.
Tjenere i palatset.
Dommere, talere, lærere og borgere i Antiokia.
Kornhandleren Medon.
Skatteopkræveren Malkos.
Gregor fra Nazianz, Cæsarios's broder.
Farveren Fokion.
Kvinden Publia.
Hendes søn Hilarion.
Agathon fra Kappadokia.
Biskop Maris af Kalkedon.
Deltagere i Apollon-toget, offerprester, tempeltje- nere, harpeslagere og stadsvogtere.
Agathons yngre broder.
Faksimile
102
De kristne fangers tog.
Digteren Herakleos.
Livlægen Oribases <...> .
Taleren Libanios, stadsforstander i Antiokia.
Salmedigteren Apollinaris.
Læreren Kyrillos.
En gammel prest ved Kybeles helligdom.
Salmesyngerskerne i Antiokia.
Høvedsmanden Fromentinos.
Krigsøversten Jovian.
Mystikeren Maximos.
Spåmanden Numa.
To andre etruskiske spåmænd.
Fyrst Hormisdas, en landflygtig Perser.
Livvagtsføreren Anatolos.
Visdomslæreren Priskos.
Visdomslæreren Kytron.
Høvedsmanden Ammian.
Basilios fra Cæsaræa.
Hans søster Makrina.
En persisk overløber.
Romerske og græske soldater.
Persiske krigsfolk.
(Første handling foregår i Konstantinopel, anden
handling i Antiokia, tredje handling ligeledes i Antio-
kia, fjerde handling i og omkring de østlige egne
af kejserriget og femte handling på sletterne hinsi-
des Tigris. Begivenheden omfatter tidsrummet fra De-
cember måned i året 361 til slutningen af Juni
i året 363.)
Faksimile
103
Første handling.
(Ved havnen i Konstantinopel. I forgrunden til
højre en pragtfuld landgangsbro overtrukken med
tepper. Oppe på den høje strandbred, lidt fra broen,
ses en tilhyllet sten, omgiven af vagt. Langt ude
på Bosporos ligger den kejserlige flåde, behængt
med sørgeflag.)
Talløs menneskemængde i både og på stranden.
Oppe for enden af landgangsbroen står kejser Ju-
lian
, klædt i purpur og gyldne smykker. Han er om-
given af hofmænd og høje statstjenere. Blandt
dem, der står ham nærmest, er krigsøversten Ne-
vita
, livlægen Cæsarios samt talerne Themisteos
og Mamertinos
.)
Kejser Julian

(ser vidt ud over vandet.)
Hvilket stævne! Den døde kejser og den levende. –
O, at han måtte drage sit sidste suk i så fjerne eg-
ne! O, at jeg, trods al min il, ikke fik nyde sødmen
af at favne min frænde for sidste gang! Bi{ <...> }ttre lod for
os begge! – – –
Hvor er ligskibet?
Krigsøversten Nevita
.
Der kommer det.
Faksimile
104
Kejser Julian
.
Hin lange båd?
Krigsøversten Nevita
.
Ja, nådigste kejser!
Kejser Julian
.
Arme frænde! Så stor i livet; og nu må du nøjes
med så lavt et tag. Nu skal du ikke støde din
pande mod kistelåget, du, som bøjed dit hoved
da du red gennem Konstantins bue.
En borger blandt tilskuerne

(til guldsmeden Potamon.)
Hvor ung han ser ud, vor nye kejser.
Guldsmeden Potamon
.
Han er dog bleven før af lemmer. Da jeg så ham
sidst, var han spæd og mager; – det er nu en ni–
ti år siden.
En anden borger
.
Ja, han har øvet store gerninger i de år.
En kvinde
.
Og alle de farer, han har svævet i lige fra barn af!
En prest
.
Vidunderligt frelst af dem alle; den guddommelige
varetægt er over ham.
Guldsmeden Potamon
.
Rygtet siger at han i Gallien har givet sig under
en anden slags varetægt.
Presten
.
Løgn, løgn; det kan I lide på.
Kejser Julian
.
Nu kommer han. Solen, som jeg anråber, og
den store lynslyngende gud ved at jeg ikke har
Faksimile

105.

ønsket Konstanzios døden. Det har i sandhed
været langt fra min tanke. Jeg har opsendt
bønner for hans liv. – Sig mig, Cæsarios, – du
må jo vide det bedst – har man undervejs vist
det kejserlige legeme al sømmelig ære?
Livlægen Cæsarios
.
Ligtoget var som en sejerherres tog gennem hele Lil-
le-Asien. I alle byer, vi kom igennem, stimled de
troende sammen på gaden; hele nætter genlød kir-
kerne af bønner og sange; mørket blev til høj lys
dag under blusset af de tusend tændte kerter –
Kejser Julian
.
Godt, godt, godt! – Jeg gribes af en utrolig banghed
ved tanken om at skulle tage styret efter en så stor
og dydig og højt elsket kejser. Hvi blev det mig ikke
forundt at få leve i tilbagetrukken stilhed!
Taleren Mamertinos
.
Og hvem skulde da gjort fyldest i det store vanskelige
kald, således som du, uforlignelige herre, vil gø-
re det? Jeg tilråber dristigt hine andre, der har
attrået kejserværdigheden: kom hid og tag rigets
ror; men tag det således, som Julian tager det.
Våg nat og dag for alles velfærd. Vær herrer i nav-
net og dog borgerfrihedens tjenere. Vælg eders
plads forrest i de kæmpendes rækker og ikke
ved gæstebudene. Tag intet for eder selv; men
udøs gaver til alle. Lad eders retfærdighed være
lige fjernt fra føjelighed og fra grusomhed.
Lev således, at ingen jomfru på jordens kreds
skal vride hænderne over eder. Byd trods – bå-
de Galliens ufremkommelighed og Germaniens kulde.
Faksimile

106

Hvad vilde de svare? Forfærdede over så strænge for-
dringer vilde de tilstoppe sine blødagtige ører og
råbe: kun en Julian kan gøre fyldest for a<...> alt
dette!
Kejser Julian
.
Den alt-styrende give at så store forhåbninger ikke
må skuffes. Men hvor meget fattes der mig ik-
ke? En gysning overfalder mig. At skulle sam-
menlignes med Alexander, med Mark Aurel
og med så mange andre fortræffelige mænd! Har
ikke Platon sagt, at kun en gud kan herske o-
ver menneskene? O, bed med mig at jeg må gå
fri for ærgærrighedens snarer og for magtens
fristelser. Athen, Athen! Did går min læng-
sel! Jeg var som en mand, der for sin sund-
heds skyld drev en gavnlig legemsøvelse; – og
nu kommer man til mig og siger: træd frem
på skuepladsen og sejr i de olympiske lege.
Alle Grækere skal sidde som tilskuere! Må ik-
ke mit sind gribes af skræk allerede før jeg
begynder på kampen?
Taleren Themisteos
.
Hvad skræk, o kejser,? Har du ikke allerede
Grækernes bifald før kamplegen? Er du ikke
kommen for at indsætte alle landflygtige dy-
der i deres gamle ret? Er ikke hos dig sam-
let i en mand al den sejervindingens evne,
som Herakles, som Dionysos, som Solon, som –?
Kejser Julian
.
Stilhed! Ikkun den dødes pris skal høres i-
dag. Der lægger de til land. Tag pande-ringen
Faksimile

107.

og mine kæder; jeg vil ikke bære kejserlige pry-
delser i en stund som denne.
(Han giver smykkerne til en af de omstående. Lig-
toget kommer indover landgangsbroen med stor
pragt. Prester med tændte lys i spidsen; kisten
drages på en lavhjulet vogn; kirkefaner bæres foran
og efter vognen; kordrenge svinger røgelsekar; ska-
rer af kristne borgere følger efter.)
Kejser Julian

(lægger hånden på kisten og sukker lydeligt.)
Ah!
En tilskuer
.
Slog han korsets tegn for sig?
En anden i hoben
.
Nej.
Den første
.
Ser du; ser du!
En tredje tilskuer
.
Ikke heller bøjed han sig for det hellige.
Den første tilskuer

(til den anden.)
Ser du vel{?}! Hvad sagde jeg?
Kejser Julian
.
Så far hjem under pragt og ære, du min fræn-
des afsjælede legeme! Jeg gør ikke dette støv an-
svarligt for, hvad din ånd forbrød imod mig.
Hvad siger jeg? Var det din ånd, som foer så
hårdt med slægten at jeg nu står alene tilbage?
Var det din ånd, som bød at min barndom skul-
de formørkes af tusend ængstelser. Var det din
ånd, som lod hin ædle Cæsars hoved falde?
Faksimile

108.

Var det dig, som stilled mig, den uerfarne yngling,
på så vanskelig en post i det ugæstmilde Gallien,
og som siden, da det ikke lykkedes modgang
og genvordigheder at overvinde mig, gjorde mig
æren for mine sejervindinger stridig? O, Kon-
stanzios, min frænde, – alt dette havde ikke sit
udspring i dit store hjerte. Hvorfor vred du
dig i nag og kval; hvorfor så du blodige skyg-
ger om dig på dit sidste smertefulde leje?
Onde rådgivere har forbittret dit liv og din døds<...>
stund. Jeg kender dem, disse rådgivere; det
var mænd, som tog skade af at færdes i din
nådes uophørlige solskin. Jeg kender dem, dis-
se mænd, der så villigt iførte sig det overbevis-
ningens klædebon, som tyktes hoffet tækkeligst.
Hedenske borgere

(blandt de omstående.)
Leve kejser Julian!
Livlægen Cæsarios
.
Nådigste herre, toget venter –
Kejser Julian
.
(til presterne.)
Lad ikke eders fromme sang forstumme for min skyld.
Fremad, mine venner!
(toget drager langsomt ud til venstre.)
Følg efter, hvo der vil; og bliv, hvo der vil. Men
det skal I alle vide på denne dag, at min plads
er her.
(uro og bevægelse i mængden.)
Hvad er jeg? Kejseren. Men har jeg dermed
sagt alt? Gives der ikke et kejserligt embede, som
Faksimile

20.
109.

syn{ t }es hånligt visket ud af erindringen i de senere
år? Hvad var den kronede visdomsven Mark Au-
rel? Kejser? Blot kejser? Nær havde jeg spurgt:
var han ikke noget mere end kejser? Var han
ikke yppersteprest tillige?
Stemmer i mængden
.
Hvad siger kejseren? Hvad var det? Hvad sagde han?
Taleren Themisteos
.
O, herre, skulde det i sandhed ligge i din tanke –?
Kejser Julian
.
End ikke min store farbroder Konstantin vovede
at frasige sig denne værdighed. Selv efter at han
havde indrømmet en viss ny troeslære så højst
overordendtlige rettigheder, vedblev han dog at
kaldes yppersteprest af alle dem, der holdt fast
ved Græker-folkets ældgamle guddomme. At det-
te embede i de senere tider blev sørgeligen forsømt,
vil jeg ikke her tale om, men kun om at ingen
af mine ophøjede forgængere, end ikke han,
hvem vi idag med tårevædt ansigt tilråber den
sidste hilsen, har vovet at nedlægge det. Skul-
de jeg formaste mig til noget, som så vise og
retfærdige kejsere ikke fandt ret og rådeligt? Det
være langt fra mig!
Taleren Themisteos
.
O, store kejser, vil du dermed sige –?
Kejser Julian
.
Jeg vil dermed sige at der skal være fuld frihed for
alle borgere. Hold fast ved de kristnes gud, I, som
finder det ønskeligt for eders sindsro. Hvad mig an-
går, så drister jeg mig ikke til at bygge mit håb
Faksimile

110

på en gud, der hidtil har været mig fiendtlig i alle
foretagender. Jeg har sikkre tegn og varsler for at
al den fremgang, jeg vandt på Galliens grænser, den
skylder jeg hine andre guddomme, der begunsti-
gede Alexander på en noget lignende måde. Un-
der disse guddommes skærm og skjold slap jeg
lykkeligt gennem alle farer; og navnlig var det
dem, der førte mig frem på min rejse hid med
en så vidunderlig hurtighed og lykke, at jeg her
i gaderne har hørt tilråb, som tyder på at man
holder mig for et guddommeligt menneske, – hvil-
ket er e{t}n stor overdrivelse, I venner! Men visst er
det at jeg ikke tør vise mig utaknemmelig for så ved-
holdende nådesbevisninger.
Stemmer i mængden

(dæmpet.)
Hvad vil han gøre?
Kejser Julian
.
Så indsætter jeg da vore forfædres ærværdige guder i
deres gamle ret. Men ingen krænkelse skal veder-
fares Galilæernes gud og heller ikke Jødernes.
De templer, som fromme herskere i fordums
dage med så megen kunstfærdighed lod byg-
ge, de skal igen oprejses i forynget herlighed
med altere og billedstøtter, hvert for sine særlige gu-
der, således at sømmelig dyrkelse der kan finde
sted på ny. Dog vil jeg ingenlunde tåle at der
sker de kristnes kirker nogen hadefuld over-
last
medfart; heller ikke skal der øves overlast
mod deres gravsteder eller mod andre pladse,
som en sælsom vildfarelse bringer dem til at hol-
Faksimile

111.

de for hellige. Vi vil bære over med de andres for-
vildelse; jeg har selv været hildet i fejltagelser; –
dog, over dette kaster jeg et slør <...> . Hvad jeg siden
mit enogtyvende år har tænkt om de guddomme-
lige ting, det vil jeg ikke dvæle ved; jeg vil kun si-
ge at jeg lykønsker dem, der efterligner mig, – at
jeg smiler ad dem, der ikke vil træde i mit fod-
spor, – at jeg vel vil forsøge på at overtale, men
uden at ville tvinge nogen.
(Han holder et øjeblik forventningsfuldt inde;
svagt bifald høres hist og her i sværmen.)
Kejser Julian

(hæftigere.)
Med rette havde jeg regnet på taknemmelige til-
råb, hvor jeg nu kun sporer en nysgærrig forun-
dring. Dog, jeg burde vidst det; – der råder en
sørgelig ligegyldighed blandt dem, der siger
sig at have holdt fast ved vor gamle tro. Un-
dertrykkelse og spot har bragt fædrenes ærværdi-
ge skikke i forglemmelse. Jeg har spurgt mig
for, højt og lavt; men knapt en har kunnet
give mig troværdig besked om hvorledes en of-
ring til Apollon eller til Fortuna i et og alt
er at foretage. Jeg må da gå foran i dette,
som i andet. Det har kostet mig mangen nats
søvn at udfinde af gamle bøger, hvad der fordum
har været brugeligt i så måde; men jeg besvæ-
rer mig ikke derover når jeg eftertænker, hvor
stor tak vi er netop hine guddomme skyldig;
og heller ikke skammer jeg mig ved at forrette
alting selv – –. Hvor hen, Cæsarios?
Faksimile
112.
Livlægen Cæsarios
.
Til kirken, nådigste kejser; jeg vil bede for min
bortgangne herres sjæl.
Kejser Julian
.
Gå, gå! Enhver har sin frihed i deslige sager.
(Cæsarios samt flere ældre hofmænd og statstjene-
re går ud til venstre.)
Men den frihed, som jeg tilstår den ringeste
borger, den forbeholder jeg også mig selv. – Så for-
kynder jeg eder, I Grækere og Romere, at jeg igen
vender tilbage med hele mit hjerte til de lærdom<...>
me og skikke, som var vore forfædre hellige, – at
de frit tør udbredes og udøves ved siden af alle
nye og fremmede meninger, – og da jeg er et barn
af denne stad, og derfor har den fortrinlig kær,
så forkynder jeg dette i de staden beskyttende
guddommes navn.
(Han giver et tegn; nogle tjenere drager forhænget
fra den tilhyllede sten; man ser et alter og ved
dettes fod en vinkande, en oljekrukke, en liden
vedstabel og andet tilbehør. Stærk men stum
bevægelse i mængden idet Julian går op til al-
teret og gør forberedelser til ofringen.)
Taleren Themisteos
.
O, vel må jeg, som Græker, smelte hen i tårer
ved synet af så megen ydmyghed og from iver!
En borger
.
Se, han bryder brændet selv.
En anden borger
.
Over det venstre lår. Er det så det skal brydes?
Faksimile
113
Den første borger
.
Det må vel så være.
Taleren Mamertinos
.
Den ild, du der tænder, o store kejser, i den
skal granskningen og lærdommen lyse, ja, op-
stå forynget, ligervis som hin forunderlige fugl –
Krigsøversten Nevita
.
Denne ild vil hærde de græske våben. Jeg kender
ikke meget til de galilæiske påfund; men det
har jeg mærket at d alle de, som hænger ved dem,
de er forsagte og ubrugelige til større ting.
Taleren Themisteos
.
I denne ild, o du uforlignelige, ser jeg vis-
dommen renset for al anklage og for alle be-
skyldninger. Den vin, som du udgyder, er lig
et purpur, hvormed du pryder sandheden og sæt-
ter den på et kongeligt sæde. Nu, da du opræk-
ker dine hænder –
Taleren Mamertinos
.
Nu, da du oprækker dine hænder, er det som om
du hædrer videnskabens pande med en guldkrans;
og de tårer, du udgyder –
Taleren Themisteos

(trænger sig nærmere.)
Ja, ja; de tårer, jeg ser dig udgyde, de er som
kostelige perler, hvormed veltalenheden igen skal
lønnes på kejserlig vis. O, så er det da atter
tilladt Grækerne at hæve sine øjne til him-
len og følge de evige stjerner på deres gang!
Hvor længe er det ikke siden at dette var os
forundt! Måtte vi ikke, af frygt for angivere,
Faksimile

114.

skælve og bøje vort åsyn til jorden ligesom dyrene?
Hvem iblandt os turde fordriste sig til at beskue
solens opgang og nedgang?
(han vender sig til hoben.)
End ikke I agerdyrkere, som er strømmet hid
i så store skarer idag, end ikke I voved at mær-
ke eder himmellegemernes stilling, skønt I dog
skulde afpasse eders arbejder derefter –
Taleren Mamertinos
.
Og I sømænd, – har I eller eders fædre vovet at
udtale navnene på de stjernebilleder, som I
skulde rette eders sejlads efter? Nu tør I det;
nu er det ingen forment at –
Taleren Themisteos
.
Nu har ingen Græker længere nødig at leve på
land eller vand uden at rådspørge de uforan-
derlige himmellove; han behøver ikke at lade
sig omtumle som en bold for tilfældigheder og
hændelser; han –
Taleren Mamertinos
.
O, hvilken mand er ikke denne kejser, hvem vi
skylder så store goder!
Kejser Julian

(for altret med oprakte arme.)
Så har jeg da åbenlyst og i ydmyghed udgydt
olje og vin for eder, I velgørende guddomme,
der så længe har måttet savne denne for eder så
højst sømmelige ihukommelse. Jeg har op-
sendt min tak til dig, o Apollon, hvem nog-
le af vismændene – og især de fra østerlandene –
tillægger navnet sol-kongen, fordi du bringer
Faksimile

115

og fornyer det lys, hvori livet har sin grund og
sit ophav. – Jeg har bragt mit offer til dig,
o Dionysos, du henrykkelsens gud, der løfter
menneskenes sjæle ud af lavheden og bærer dem
op til et for ånden værdigt samliv med højere
ånder. – Og, skønt jeg nævner dig sidst, har
jeg dog ikke derfor mindst ihukommet dig,
o Fortuna! Stod jeg vel her uden din bi-
stand? Visselig ved jeg, at du ikke længere selv
lader dig tilsyne, således, som tilfældet var i
den gyldne tidsalder, hvorom hin uforligne-
lige blinde sanger har fortalt os. Men det ved
jeg dog – og deri er alle andre visdomsven-
ner enige med mig – at det er dig, som har
en væsentlig andel i valget af den ledsagende
ånd, god eller fordærvelig, som skal følge
ethvert <...> menneske på hans livs-gang. Jeg
har ingen årsag til at klage over dig, o For-
tuna! Meget mere har jeg den højeste op-
fordring til at yde dig lov og pris. Denne for
mit hjerte så dyrebare pligt har jeg idag
underkastet mig. Her står jeg, ved høj lys
dag; alle Grækeres
Jeg har ikke skyet end det
ringeste arbejd. Her står jeg, ved høj lys dag;
alle {g}Grækeres øjne er rettede på mig; jeg for-
venter at alle Grækeres røster vil forene sig
med min i et tilråb til eder, I udødelige
guder!
(Under offertjenesten har de fleste kristne
tilskuere efterhånden fjernet sig; kun en liden
hob er bleven tilbage. Da kejser Julian holder
Faksimile

116.

inde, høres et svagt bifaldsråb, blandet med sag<...>
te latter og en forundret hvisken.)
Kejser Julian

(ser sig om.)
Ah, så! Hvad blev der af dem alle? Lister man
sig bort?
Taleren Themisteos
.
Ja, med skamrødme over en så mangeårig
utaknemmelighed.
Taleren Mamertinos
.
Nej, det var glædesrødme. De gik for at udbre-
de det store budskab i alle gader.
Kejseren Julian
.
(går fra alteret.)
Den uvidende hob ved aldrig at finde sig tilrette
i det uvante. Jeg får et besværligt arbejde at gøre;
men ingen møje skal fortryde mig. Hvad er
sømmeligere for en visdomsven, end at udryd-
de vildfarelser? I det øjemed regner jeg på e-
der, I oplyste venner! Dog, vore tanker må for-
lade dette for en kort stund. Følg mig; jeg går
nu til andre pligter.
(Han går hurtigt bort uden at gengælde borgernes
hilsen; hofmændene og hans øvrige ledsagere føl-
ger ham.)

Faksimile
117.
(En stor sal i kejserpalatset. Døre på begge sider
og i baggrunden; på en forhøjning til venstre ved
væggen i forgrunden står det kejserlige sæde.)
(Kejser Julian omgiven af sit hof og høje embeds-
mænd, deriblandt skatmesteren Ursulos samt taler-
ne Themisteos og Mamertinos
.)
Kejser Julian
.
Så langt har guderne hjulpet. Nu vil værket
rulle fremad, som en stormflods bølger. Den stum-
me trods, som jeg sporer fra visse hold, hvor jeg
mindst burde vente det, skal ikke bringe mit sind
ud af ligevægt. Det er jo netop den ægte visdoms
særkende at lægge tålsomhed for dagen. Vi ved
alle at man ved passende midler kan helbrede le-
gemets onder; – men kan man med ild og sværd til-
intetgøre vildfarelserne om de guddommelige ting?
Og hvad nytter det mig at eders hånd ofrer, der-
som eders sjæle fordømmer, hvad hånden gør?
Således vil vi leve i endrægtighed med hver-
andre. Mit hof skal være tilgængeligt for al-
le udmærkede mænd, hvad meninger de end
måtte have. Lad os vise verden det usædvan-
lige og ophøjede skuespil af et hof uden hyk-
leri – tilvisse det eneste hof i sit slags – et hof,
hvor smiger blir regnet til de farligste fien-
der. Vi vil anklage og dadle hverandre, når
sådant måtte være betimeligt, dog uden der-
for at elske hverandre mindre.
Faksimile
118.
(til krigsøversten Nevita, som kommer fra baggrun-
den.)
Dit ansigt lyser, Nevita; – hvad gode tidender
bringer du?
Krigsøversten Nevita
.
Sandelig de bedste og glædeligste. Et stort antal
sendebud fra fyrster i det fjerne Indien er kom-
met for at bringe dig gaver og bede om dit ven-
skab.
Kejser Julian
.
Ah, fortæl mig dog, – fra hvilke folkeslag?
Krigsøversten Nevita
.
Fra Armenierne og andre hinsides Tigris. Ja, der
er endog nogle af de fremmede, som siger sig at kom-
me fra øerne Diu og Serandib.
Kejser Julian
.
Altså fra verdens yderste grænse, I venner!
Taleren Themisteos
.
Selv did hen har rygtet båret dit navn og din
hæder!
Taleren Mamertinos
.
Selv i hine ukendte egne er dit sværd en skræk
for fyrster og folkeslag!
Taleren Themisteos
.
Diu og Serandib! Langt øst i det indiske hav –
Taleren Mamertinos
.
Jeg tager ikke i betænkning at sige: udenfor jordens
kreds –
Kejser Julian
.
Hårskæreren skal komme!
(en hofmand går ud til højre.)
Faksimile
119.
Jeg vil modtage sendebudene i sømmelighed, –
dog uden pragt og smykker. Således vilde den op-
højede Mark Aurel have modtaget dem; og
jeg vælger heller ham til forbillede, end den
kejser, der nys bedrøvede os ved sin bortgang.
Ikke mere nogen prunk med forgængelige jor-
diske ting! Selv barbarerne skal mærke sig at
visdommen – rigtignok i sin ringeste tjeners
skikkelse – igen har taget plads på kejsersædet.
(Hofmanden kommer tilbage med hårskæreren
Eunapios
, der er iført en prægtig klædning.)
Kejser Julian

(ser forundret på ham, går ham imøde og hilser.)
Hvad søger du her, herre?
Hårskæreren Eunapios
.
Nådigste kejser, du har befalet mig at komme –
Kejser Julian
.
Du tager fejl, ven; jeg har ikke havt bud efter nogen
af mine rådsherrer.
Hårskæreren Eunapios
.
Allernådigste kejser –
Skatmesteren Ursulos
.
Tilgiv, herre; denne mand er den kejserlige hår-
skærer.
Kejser Julian
.
Hvad siger du! Virkelig? Denne mand – o, du
spøger – denne mand, i silke, med guldstukne
støvler, skulde være –? Ja, så! Så du er hårskæ-
reren! (bukker for ham.) Aldrig skulde jeg
formaste mig til at lade mig betjene af så
fine hænder.
Faksimile
120.
Hårskæreren Eunapios
.
Allernådigste kejser, – jeg beder for Guds og min
frelsers skyld –
Kejser Julian
.
Ho-ho! En Galilæer! Ja, tænkte jeg det ikke
nok! Er dette den forsagelse, som I praler med?
Men jeg kender eder vel! Hvilken guddoms tem-
pel har du plyndret, eller hvor mange greb i kej-
serens kasse har du gjort, for at kunne stadse
dig således til? – Du kan gå igen; jeg har ik-
ke brug for dig.
(Eunapios går ud til højre.)
Sig mig, Ursulos, hvad har dette menneske i
løn?
Skatmesteren Ursulos
.
Nådigste kejser, efter din ophøjede forgængers
befaling er der tillagt ham tyve mænds dagligt
underhold –
Kejser Julian
.
Se, se; ikke mere?
Skatmesteren Ursulos
.
Jo, herre; i den senere tid har han havt frit he-
stehold i de kejserlige stalde, samt en viss årlig
sum i penge og et guldstykke for hver gang han –
Kejser Julian
.
Og alt det for en hårskærer! Hvad må så ikke de andre –?
Der skal gøres en brat ende på dette. – Lad de fremme-
de sendebud komme ind!
(krigsøversten Nevita går ud i baggrunden.)
Jeg vil modtage dem med uklippet hår. Det er
sømmeligst således; thi omendskønt jeg vel ved
Faksimile

21.
1

at det ikke er det uredte hår eller den pjaltede kap-
pe, som gør den sande visdomsven, så mener jeg
dog at det forbillede, som både Antisthenes og Dio-
genes har givet, vel bør tages i agt af den mand,
der – selv på kejsersædet – gerne vil følge i så store
læreres fodspor.
(Han stiger op på forhøjningen, hvor tronstolen
står. Hoffet ordner sig nedenfor. Sendebudene,
indførte af krigsøversten Nevita og husmesteren
Eutherios
, kommer i pragtfuldt optog, ledsagede
af slaver, der bærer gaver af alle slags.)
Krigsøversten Nevita
.
Nådigste kejser og herre! Ikke mægtige det æd-
le tungemål, som så mange veltalende mænd,
og ikke mindst du selv, har udbildet til fuld-
kommenhed fremfor alle andre tungemål, –
samt derhos vel vogtende sig for at lade barbari-
ske lyde skurre i dine ører, har disse udsen-
dinger fra østerlandske fyrster kåret mig til
talsmand.
Kejser Julian

(siddende i tronstolen.)
Jeg er rede til at høre dig.
Krigsøversten Nevita
.
Først nedlægger da kongen af Armenien for
dine fødder denne rustning, som han beder
dig bære i kampen mod rigets fiender, skønt han
vel ved at du, uovervindelige helt, står under
gudernes skærmende øje, der ikke tillader no-
gen dødeligs våben at såre dig. – Her bringes
dig kostelige tepper, telte og sadeltøj fra fyrster-
Faksimile

2

ne hinsides Tigris-floden. De vil dermed give til-
kende, at når guderne har forundt hine lande en
overvættes rigdom, så skede det i det øjemed at
den skulde komme gudernes yndling tilgode. –
Kongen af Serandib, og ligervis kongen af Diu,
sender dig disse våben, sværd, spyd og skjold,
samt buer og pile; thi, siger de, vi agter det rå-
deligst at stå værgeløse lige over for den sejer-
herre, der, ligesom en guddom, har vist sig mæg-
tig nok til at bryde enhver modstand. – Til
gengæld beder de alle, som den højeste nåde, om
dit venskab, og navnlig beder de at du, hvis du,
som et rygte har sagt dem, til våren agter at
tilintetgøre den forvovne Perser-konge, – at du
da vil skåne deres lande for fiendtligt indfald.
Kejser Julian
.
Ikke kunde en sådan sendelse komme mig gan-
ske uventet. De medbragte gaver skal nedlægges i
mit skatkammer, og gennem eder lader jeg eders
herskere vide at det er min agt at holde ven-
skab med alle de folkeslag, som ikke – det være
sig med våben eller med underfundighed – stiller
sig mine hensigter ivejen. – Hvad det angår, at
man i eders fjernt-liggende liggende lande, for-
ledet af mine lykkelige sejervindinger, har la-
det sig henrive til i mig at se en guddom, så
vil jeg ikke videre indlade mig på den sag.
Jeg agter guderne for højt til at jeg skulde
ville tilrane mig en upassende plads iblandt
dem, skønt jeg vel ved at der oftere, og især i
ældre tider, har levet helte og herskere, som
Faksimile

3.

har været således fremdragne af gudernes yndest
og nåde, at det har været vanskeligt at sige om
de rettest var at regne til de dødelige eller til de u-
dødelige. Om deslige ting er det imidlertid vo-
veligt at dømme, selv for os Grækere. Hvor me-
get mere da for eder? Altså, nok om dette. –
Du, Eutherios, fører de fremmede til hvile og sør-
ger for at intet fattes dem.
(Sendebudene og deres følge forlader salen ledsage-
de af husmesteren Eutherios. Kejser Julian stiger
ned fra forhøjningen; hofmændene og talerne om-
ringer ham under beundrende lykønskninger.)
Taleren Themisteos
.
Så ung, – og allerede så højt hædret fremfor alle
andre kejsere!
Taleren Mamertinos
.
Jeg spørger: vil ikke Fama fattes lunger til at for-
kynde dit ry, ifald guderne, hvad jeg visst håber,
forunder dig et langt liv?
Taleren Themisteos
.
Det skrækkens råb, som de flygtende Alemaner
udstødte ved Rhin-strømmens fjerneste bredder,
det har væltet sig østover indtil det slog an imod
Tauros og Kaukasos –
Taleren Mamertinos
.