Højfjeldsliv
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
Spillemænd
Kong Håkons gildehal
Byggeplaner
Markblomster og potteplanter
En fuglevise
På Akershus
Ederfuglen
Med en vandlilje
Fugl og fuglefænger
Bergmanden
Min unge vin
Lysræd
Digterens vise
Kløften
Højfjeldsliv
På sangertog
En svane
Priset være kvinden!
4de Juli 1859
Skolehuset
Folkesorg
Til thingmændene
Hilsen til Svenskerne
Til de genlevende
Til professor Schweigård
Vuggevise
Borte!
Stormsvalen
Agnes
Stambogsrim
Mindets magt
Åbent brev
Til en bortdragende kunstner
Ørnulfs drapa
Fredrik den syvendes minde
En broder i nød!
Troens grund
Storthings-gården
Terje Vigen
Forviklinger
Fra mit husliv
En kirke
I galleriet
De usynliges kor
På vidderne
Kvindernes bøn
Tak
Abraham Lincolns mord
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn
Ved Port Said
Ballonbrev til en svensk dame
Rimbrev til fru Heiberg
I en komponists stambog
Brændte skibe
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
Højfjeldsliv| Versetype: | strofisk strofegruppe Ibsenstrofe | ||
| Rimskjema: | (a b)² c d c c d | ||
| Metrisk formel: | bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6 |
| a | I dalen er der sommernat | ||
| b | med lange skyggers slør; | ||
| a | i højden går om bergvæg brat | ||
| b | en sjø for kveldens bør: | ||
| c | 5 | der vælter skyens bølger grå, | |
| d | og intet syn når op | ||
| c | til jøklen, som i dagen lå | ||
| c | og vidt udover bygden så, | ||
| d | med solguld om sin top. | ||
| a | 10 | Men over tågebølgers brand, | |
| b | i glans af guld og rav, | ||
| a | der højner sig et fredlyst land, | ||
| b | lig øflok spredt i hav. | ||
| c | Den store fjeldfugl sejler slig | ||
| d | 15 | som skibet videst ud, | |
| c | mens tinders rad bag jøkelflig | ||
| c | står, hærklædt troldefylking lig, | ||
| d | og truer vest mod Gud. | ||
| a |
Dog se, derborte sel og kvé | ||
| b | 20 | i slør af fonnens bræm! | |
| a | Der blåner fjeld, der glittrer sne | ||
| b | omkring det stille hjem. | ||
| c | Det er en verden for sig selv, | ||
| d | og folket er som den, – | ||
| c | 25 | fra bygden skilt ved urd og elv, | |
| c | det har et større himmelhvælv, | ||
| d | og bedre sol til ven. | ||
| a | Se sæterjenten lydløs stå | ||
| b | i glød og skygger svøbt. | ||
| a | 30 | Den alvors-alf, hun stirrer på, | |
| b |
har intet ordlag døbt. | ||
| c | Hun ved ej selv hvor langt han vil, | ||
| d |
så lidt hun ved hans navn; | ||
| c | men under lur og bjældespil | ||
| c | 35 | det bærer bort i solfalds ild; – | |
| d | mon tro, der findes havn? – | ||
| a | Det er så kort, dit højlands-liv | ||
| b | på sætervold ved bræ; | ||
| a | snart foldes snevejrs-kåben stiv | ||
| b | 40 | udover sel og kvé. | |
| c | Da sidder du ved ovnens kul | ||
| d | i vintrens vante færd; – | ||
| c | men spind du trøstig hamp og uld: | ||
| c | et syn på højfjelds-kveldens guld | ||
| d | 45 | er vel sin vinter værd. | |
