Henrik Ibsens skrifter

Du vil visst erindre at jeg ​gentagende gange har lagt Dig nødvendigheden af en udenlandsrejse på hjerte.

I udlandet udvikler man nemlig ikke alene sit kunstneriske blik, men man lærer også hvad der nødvendigvis hører til for at optræde som en ​gentleman.

Herunder sorterer i første række at man ikke forgår sig imod de almindelige morallove, selv om ens ​eget fædrelands lovstiftning, mangelfuld som den kan være, ikke sætter bøder, vand og brød eller tugthusstraf for en sådan forgåelse.

Disse betragtninger måtte jeg uvilkårlig anstille da jeg for nogle dage siden ​af «Morgenbladet» erfarede at Du ​lavede Dig til at rejse penge på min nye digtning, «Kejser og Galilæer».

At Du satte Dig ud over den almindelige høflighedsfordring, den nemlig at indhente min tilladelse, er meget forklarligt; thi af ​mine udtalelser ved en tidligere lignende anledning måtte Du jo vide

Faksimile

at en sådan tilladelse på det bestemteste vilde blive Dig nægtet.

Jeg har utvetydigt nok givet Dig at forstå at jeg aldeles ikke ønsker at Du med din oplæsning skal komme og ​stille Dig imellem mig og mit publikum. Jeg vil at mine bøger skal komme direkte fra mig til læserne; og jeg begriber ikke hvad der berettiger Dig til at stille Dig et sådant ønske hindrende ivejen.

Heller ikke begriber jeg hvorledes Du kan ville bekvemme Dig til at ​gøre kapital på en åndsproduktion, hvori Du ingen andel har. Thi Du må jo dog erkende at hver skilling, Du ​stryger ind ved offentligt at oplæse min nye bog, den tager Du ud af min lomme; og jeg kan ikke undvære noget; thi jeg behøver mange penge for at kunne ​leve standsmæssigt.

Den omstændighed at Du vælger et nyt værk til oplæsning, viser desuden at Du aldeles ikke forstår, hvad en oplæsnings ​øjemed er. Det værk, der skal oplæses, skal netop være et, som alle er fortrolige med; thi i modsat fald er det arbejdet selv, og ikke den kunst, hvormed det foredrages, som man kommer

Faksimile

for at høre.

Og hvad skal man sige dertil at Du, efter så få dage, drister dig til gennem et offentligt foredrag at tolke et arbejde, som mit sidste. Jeg kan forsikre Dig at Du behøver længere tid for at komme tilbunds deri; og når Du allerede nu, hæsblæsende, som det ser ud til, lægger ivej, så er det i kunstnerisk henseende ikke andet end humbug, og som pengespørgsmål betragtet, en styg trafik.

Det er mit håb at Du, efter gennem disse linjer at have erfaret at jeg ønsker at beholde ​min ejendom ubeskåren og mit forhold til publikum uforstyrret af enhver påtrængende tredjemand, vil, således som sømmelighed tilsiger, ​afholde Dig fra at gøre affærer også i anden del af «Kejser og Galilæer».

Jeg har sagt Dig dette på en forholdsvis skånsom måde, fordi Du er en gammel ven; men skulde, mod formodning, denne private advarsel ikke ​frugte, så er det min agt gennem pressen at vække tillive, om ikke din så dog det kristianiensiske publikums sømmelighedssands,

Faksimile

ialfald så vidt at man ikke herefter understøtter en næringsvej, der ​andetsteds vilde betragtes som en skamplet på samfundsmoralen og på samfundsforholdene.